Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 20. august 2019 kl. 08:30
i Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet. 

 

 

Mødet hævet kl. 12.15.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Odense Golfklub - Aflysning af deklaration
2 Gartneri ved Brændekildevej. Forslag til kommuneplantillæg nr. 92 og lokalplanforslag nr. 6-909 til endelig vedtagelse
B. Sager til afgørelse i udvalget
3 Tildeling af kvote til almene familieboliger, Bellinge Fælled, nordvest fra Assensvej
4 Boliger ved Christians Park, Bolbro. Lokalplan 8-886 og kommuneplantillæg nr. 71 til offentlig høring
5 Boliger på Vestre Stationsvej, Vesterbro. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
6 Fastlæggelse af By- og Kulturudvalgets møder 2020
C. Sager til drøftelse/forberedelse
7 Kommuneplan 2020-2032 Drøftelse af detailhandel og service
8 Lokalplan for Siloøen
9 Færre uheldsbelastede steder - Rødegårdsvej/Tagtækkervej
D. Orientering
10 Orientering om Fagkomite for Infrastruktur og Mobilitet
11 Sundt indeklima i fremtidens folkeskoler
12 Udfasning af midlertidige pavilloner på børn- og ungeområdet
13 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Odense Golfklub - Aflysning af deklaration
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.02-G01-263-18
RESUMÉ

Odense Kommune overdrog i 1990 et ca. 840.000 m2 stort areal til Odense Golfklub.

 

I forbindelse med handlen blev der sikret en ret for kommunen til at kræve en del af arealet (ca. 46.000 m2) tilbageskødet vederlagsfrit (”tilbageskødningsarealet” fremgår af bilag 1. Tilbageskødningsretten fremgår af bilag 2 – tinglyst skøde).

 

Odense Golfklub planlægger indenfor de næste 5-7 år at bekoste forbedringer af golfbanen.

 

På den baggrund har Odense Golfklub anmodet om at få annulleret tilbageskødningsretten (anmodning vedhæftet som bilag 3).

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at Odense Golfklubs ønske imødekommes.

  

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Odense Golfklubs anmodning om aflysning af Odense Kommunes vederlagsfri tilbageskødningsret af et ca. 46.000 m2 stort areal imødekommes.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Byplanmæssig vurdering af det omhandlede areal

Tilbageskødningsarealet, som ligger i byzone, er anlagt som del af golfbanen. Golfbanen, der dækker et areal på samlet ca. 85 ha, har sin udstrækning mod syd langs med Lindved Å.

 

Umiddelbart sydvest for tilbageskødningsarealet ligger et stort boldbaneområde (ca. 11 ha) på Syddansk Universitets arealer. Boldbanerne er adskilt fra golfbanen af et ca. 20 m bredt beplantningsbælte. Det fremgår af gældende lokalplan, at beplantningsbæltet ønskes bevaret.  

 

Nord for tilbageskødningsarealet ligger Killerup Landsby, som er omfattet af en bevarende lokalplan fra 1995. Lokalplanens formål er at bevare det karakteristiske ved landsbyen med hensyn til kulturhistoriske, arkitektoniske og byplanmæssige kvaliteter.

 

Lokalplan

Tilbageskødningsarealet er omfattet af Lokalplan 4-622 for et område ved Syddansk Universitet og Odense Golfklub, 2004. Området ligger i delområde F3 og er udlagt til friareal, som kan anvendes til organiseret sportsudøvelse såsom boldspil, idræt og atletik, golf og lignende aktiviteter. Her kan placeres mindre bygninger, når disse er nødvendige for områdets drift som friareal.

 

Kommuneplan

Tilbageskødningsarealet er med kommuneplanramme 4.F20 Hestehaven-Campusvej udlagt til rekreativt område. Friarealerne omkring Syddansk Universitet, herunder hele golfbanen, ligger indenfor samme rammeområde. Rammebestemmelsen fastlægger, at området skal indrettes til offentligt tilgængeligt grønt område, hvor der under hensyntagen til herregårdslandskab/-eremitage kan indpasses idræts- og boldspilsaktiviteter mv.

 

Boldbaner og golfbane er i et samlet område udpeget til et særligt grønt område med en retningslinje om, at områdernes særlige anvendelse, samt muligheden for at andre borgere kan færdes igennem og opholde sig i områderne, skal bevares og styrkes. Det samlede golfbaneareal, herunder tilbageskødningsarealet, er ligeledes udpeget til pladskrævende ferie- og fritidsanlæg - golfbane. Det fremgår af kommuneplanen, at de tre eksisterende golfbaner i Odense Kommune vurderes at dække det aktuelle behov og forventede efterspørgsel på golfbaner.

 

Hovedparten af tilbageskødningsarealet ligger indenfor Lindved Å kilen, som er en del af Odenses blå-grønne struktur. Der er ligeledes udpegninger til potentielt naturområde, betydende landskab i byzone samt generel landskabelig beskyttelsesinteresse. Retningslinjerne i forhold til disse udpegninger er, at beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Der må ikke ske bebyggelse eller etableres anlæg, der kan udgøre en væsentlig barriere for oplevelse af det sammenhængende landskab, for spredningsmuligheder for dyr og planter eller for den rekreative tilgængelighed.

 

Byplans vurdering

Det er ud fra en planlægningsmæssig betragtning ikke sandsynligt, at tilbageskødningsarealet vil være aktuelt at tage i anvendelse til bebyggelse.

 

Den nuværende rekreative anvendelse er derimod i overensstemmelse med både nutidige og fremtidige planlægningsmæssige intentioner for arealet.

 

Umiddelbart betragtet kan tilbageskødningsarealet være tænkt som en udvidelsesmulighed for de eksisterende boldbaner. Denne anvendelse vil ligeledes være i overensstemmelse med de planlægningsmæssige intentioner med området.

 

Terrænet på tilbageskødningsarealet er imidlertid relativt skrående med et fald på cirka 3 m fra syd mod nord, etablering af boldbaner vil således kræve en væsentlig terrænbearbejdning. Udvidelse af boldbanen vil ligeledes betyde, at det eksisterende beplantningsbælte nedlægges.

 

Uanset, hvilken rekreativ anvendelse der i fremtiden er på arealet, kan det være relevant at arbejde med at forbedre det rekreative stinet og den offentlige adgang i området.

 

Udtalelse fra Fritid og Eliteidræt

Fritid og Eliteidræt kan godt støtte op om en aflysning af tilbageskødningsretten. Det vil sikre golfklubben fremadrettet i forhold til at fastholde aktiviteten på stedet og med en for golfklubben sikkerhed om, at arealet ikke pludselig skal tilbageskødes til Odense Kommune til andet formål end fritidsaktiviteter.

 

Jura

En aflysning af tilbageskødningsretten er at sidestille med at give en gave.

 

Golfklubben er en forening, og det fremgår ikke af vedtægterne, at der kan ske overskudsdeling. Desuden fremgår det, at i forbindelse med klubbens nedlæggelse vil ”overskuddet” blive givet til almengørende formål i Odense Kommune.

 

Der er derfor hjemmel til at støtte foreningen.

 

Det omhandlede areal købte Odense Kommune af staten i 1989.

 

Købesummen blev fastsat ud fra en forudsætning om, at arealet skulle anvendes til golf.

 

I forbindelse med den handel, sikrede staten sig en ret til merkøbesum, såfremt arealet på et senere tidspunkt måtte ændre anvendelse (servitut vedhæftet som bilag 4).

 

Af hensyn til den bestemmelse, samt ønsket om at fastholde de øvrige tinglyste bestemmelser om offentlig adgang, forbud mod videresalg uden byrådets godkendelse mv. fastholdes den øvrige del af deklarationen således, at Odense Golfklub alene er berettiget til at anvende arealet til golf.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

Odense Kommunes tilbageskødningsret vedrører ca. 46.000 m2, som kan tages tilbage for 0,00 kr. Såfremt arealet realiseres til andet end golfbane, skal staten have differencen mellem arealets værdi til golfformål og markedsværdien til andet formål (for eksempel til boligformål).

 

Hvis Odense Kommune gjorde brug af tilbageskødningsretten i dag, vurderes værdien heraf at udgøre ca. 500.000 kr., som svarer til arealets værdi i dag til golfformål.

 

 

2. Gartneri ved Brændekildevej. Forslag til kommuneplantillæg nr. 92 og lokalplanforslag nr. 6-909 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.01.00-P15-13-19
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede den 12/6 2019 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 92 og forslag til lokalplan nr. 6-909 for gartneri ved Brændekildevej i Bellinge i 8 ugers offentlig høring fra den 13/6 til den 9/8 2019.

 

Planforslagene er udarbejdet for at muliggøre den fortsatte opførelse af et væksthusgartneri til produktion af medicinsk cannabis og tilhørende bearbejdning.

 

Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar, som omhandler følgende emner:

  • Bebyggelsens påvirkning af det omgivne miljø.
  • Sikkerhed.
  • Placering af gartneriet.
  • Planproces og sagsbehandling.
  • Manglende evidens for virkningen af medicinsk cannabis.
  • Ejendomsværditab.

 

By- og Kulturforvaltningen har besvaret høringssvarene i vedlagte hvidbog og foreslår på denne baggrund, at høringssvarene ikke bør give anledning til ændringer i planforslagene.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Planlægningen vil have positiv effekt på udviklingsmulighederne inden for produktion af medicinsk cannabis og lignende gartneriproduktion og kan dermed skabe nye arbejdspladser.

 

Flere kommer i uddannelse og job

Planlægningen muliggør opførelse af et nyt stort gartneri, der med en ny produktion af medicinsk cannabis kan medvirke til at skabe viden om dette felt og øge jobmulighederne inden for gartnerierhvervet og jobs i relation hertil, både ufaglærte jobs og videnstunge.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Kommuneplantillæg nr. 92 vedtages endeligt uden ændringer.   
  3. Lokalplan nr. 6-909 Gartneri ved Brændekildevej, Bellinge vedtages endeligt uden ændringer,

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund og indhold

Odense Byråd vedtog den 10/10 2018 lokalplan nr. 6-885 for Nyt Gartneri ved Brændekildevej, Bellinge med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 70. Planerne blev udarbejdet på baggrund af et ønske fra et eksisterende gartneri om at etablere nye dyrkningsfaciliteter til en produktion af medicinsk cannabis.

 

I forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling og den konkrete udvikling af dyrkningsfaciliteterne har bygherre ønsket en række justeringer af projektet. Projektændringerne kan ikke indeholdes i den allerede vedtagne lokalplan nr. 6-885 samt det tilhørende kommuneplantillæg nr. 70.

 

Med henblik på at muliggøre projektets videre realisering har By- og Kulturforvaltningen derfor udarbejdet lokalplanforslag nr. 6-909 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 92 for samme område. De nye planforslag har været i 8 ugers offentlig høring fra den 13/6 til den 9/8 2019.

 

Planforslagene omfatter samme planområde som de allerede vedtagne planer for området, og tager afsæt i det samme overordnede projekt, dog med en række justeringer.

 

Der er primært sket ændringer vedrørende bygningshøjden, samt vedrørende skorstene. Planforslagene giver mulighed for en maksimal bygningshøjde på 14 m i stedet for 11 m. Denne ændring sker alene indenfor byggefelt B4 (buffertank) af hensyn til driften. Desuden giver planforslagene mulighed for skorstene i op til 25 meters højde, der er nødvendige for overholdelse af miljøkrav. Øvrige ændringer er mindre justeringer vedrørende færdselsarealer, vand og ændringerne byggefelterne imellem. Øvrigt indhold fastholdes i overensstemmelse med den vedtagne lokalplan nr. 6-885 for området.

 

Luftfoto, der viser afgrænsningen af lokalplanområdet, markeret med rødt.

 

De indkomne høringssvar

Der er i høringsperioden indkommet 5 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der også er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

De indkomne høringssvar omhandler følgende emner:

  • Bebyggelsens påvirkning af det omgivne miljø.
  • Sikkerhed.
  • Gartneriets placering i relation til lokalområdets ønske om et kultur- og idrætscenter.
  • Planproces og sagsbehandling.
  • Manglende evidens for virkningen af medicinsk cannabis.
  • Ejendomsværditab.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. 

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af høringssvarene

Bebyggelsens påvirkning af det omgivne miljø

Med planlægningen for et nyt gartneri på dette sted sker der en visuel og funktionel ændring af stedet fra landområde til væksthusområde. Forvaltningen vurderer, at der med lokalplanforslagets udlæg af byggefelter og krav til maksimale bygningshøjder, materialer, lysdæmpende foranstaltninger, etablering af afskærmende beplantning og begrønning af parkerings- og ankomstarealer fortsat sikres, at byggeriets fremtoning i landskabet ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt.

 

  • Lys: Vedrørende lysgener, sikrer lokalplanforslaget dæmpning af lys fra gartneriet med en bestemmelse om, at væksthuse skal udformes med lysdæmpende foranstaltninger i form af mørklægningskonstruktioner på inderside af vægge og lofter. Desuden er det en forudsætning for ibrugtagning, at der sikres 90 % lysdæmpning mod omgivelserne.
  • Lugtgener: Vedrørende lugtgener, konstrueres produktionen med aksial, mekanisk ventilation, og er forberedt til kulfilter med henblik på at hindre lugtgener. Ligeledes vil dette mindske lugtgener mod omgivelserne, ligesom skorstene og højden af disse vil sikre, at miljøkrav overholdes.
  • Vandhåndtering: Principperne for vandhåndtering, som er indeholdt i den vedtagne lokalplan nr. 6-885, fastholdes dog med forslag til ændring vedrørende tagvand fra administrationsbygningen, da dette vand ikke kan bruges i produktionen. I stedet føres vandet fra administrationsbygningen til et regnvandsbassin nær Brændekildevej, som også er indeholdt i den vedtagne lokalplan nr. 6-885. Her sikres rensning og forsinkelse af vandet fra administrationsbygningen samt af overfladevand fra parkerings- og færdselsarealer.

  

Sikkerhed

Lokalplanforslaget medtager bestemmelser om mulighed for sikkerhedshegn. Yderligere oplyses det af bygherre, at der vil blive opsat videoovervågning, og at erfaringer fra lignende medicinsk cannabisproduktion i andre lande har vist, at der ikke sker øget kriminalitet i forbindelse med produktion af medicinsk cannabis. Yderligere kan nævnes, at produktionen af medicinsk cannabis foregår som en kontrolleret proces, styret af lovgivning, med inspektion fra Lægemiddelstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. Forvaltningen vurderer derfor, at produktion af medicinsk cannabis ikke forventes at medføre uhensigtsmæssigheder eller usikkerhed.

 

Gartneriets placering i relation til ønske om kultur- og idrætscenter

Lokalområdet omkring Bellinge og Brændekilde arbejder på at få etableret et kultur- og idrætscenter omkring Rasmus Rask-Skolen. Der er i den gældende Kommuneplan 2016-2028 udlagt et område vest for Rasmus Rask-Skolen til rekreativt område i form af idrætsformål, som lokalplanen grænser op til. Planlægningen berører ikke arealreservationen. Der er dermed sikret areal til en eventuel fremtidig udvidelse af idrætsfaciliteterne omkring de eksisterende baneanlæg. Placeringen af gartneriet blev besluttet i forbindelse med den allerede vedtagne lokalplan 6-885 for området. Bygherre blev i forbindelse hermed oplyst om ønskerne om et kultur- og idrætscenter. Bygherre er således bekendt med dette forhold, og ser positivt på lokalområdets arbejde med at udvikle kultur- og fritidsfaciliteterne.

 

Planproces og sagsbehandling

De igangværende byggeaktiviteter inden for lokalplanområdet sker med afsæt i byggetilladelser, der er givet på baggrund af den allerede vedtagne lokalplan (nr. 6-885) for området. Byggetilladelserne er givet inden lokalplanforslag nr. 6-909 for samme område, er offentliggjort i 8 uger.

 

Jævnfør Planlovens § 17 har et offentliggjort lokalplanforslag den foreløbige retsvirkning, at arealer indenfor området ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold (§ 17, stk. 1). En byggetilladelse, der er udstedt før planforslaget, bliver offentliggjort, berøres ikke.

 

Manglende evidens for virkningen af medicinsk cannabis.

Den 1/1 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Det er på baggrund af denne forsøgsordning, at planlægningen for et kommende gartneri er påbegyndt.

 

Ejendomsværditab.

En lokalplan er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering. Odense Kommune er således ikke forpligtiget til at yde erstatning for eventuelle ændringer i en ejendoms værdi som følge af en lokalplan for en naboejendom.

 

Screening for VVM

Odense Kommune meddelte den 31/10 2018 afgørelse i medfør af Miljøvurderingslovens § 21, at projektet for etablering af et nyt gartneri med produktion af medicinsk cannabis ved Brændekildevej i Bellinge, ikke udløste VVM-pligt. I forbindelse med de beskrevne projektændringer, er der foretaget en fornyet vurdering af de miljømæssige påvirkninger. På baggrund af hvad der er oplyst om ændringerne af projektet, har By- og Kulturforvaltningen vurderet, at de ønskede ændringer ikke kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Ændringerne er derfor ikke omfattet af Miljøvurderingslovens krav om VVM-pligt.

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5 og Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen, da området skal benyttes til særlig jordbrugsvirksomhed i form af væksthusgartneri.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Screening for miljøvurdering er gennemført i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).  

 

Handlemuligheder

  • Kommuneplantillæg nr. 92 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Lokalplan nr. 6-909 for nyt gartneri ved Brændekildevej i Bellinge vedtages endeligt.
  • Komme med ændringer til planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter nyt forslag sendes i høring. Alternativt kan planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Planerne vedtages ikke, hvilket vil få den konsekvens, at den gældende lokalplan nr. 6-885 fastholdes for området, og derved ikke muliggør de nævnte projektændringer.

 

  

Procesdiagram

Procesdiagrammet viser, at lokalplanforslagene har været i 8 ugers offentlig høring og nu sendes til endelig vedtagelse. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. 

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

3. Tildeling af kvote til almene familieboliger, Bellinge Fælled, nordvest fra Assensvej
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 03.02.00-A00-7-19
RESUMÉ

Folketinget vedtog i 2018 en ny lovgivning for udsatte boligområder, som foreskriver, at der skal udarbejdes udviklingsplaner for ”hårde” ghettoer. Odense Byråd har herefter indgået en aftale om ”Den sidste Vollsmose plan”. 

 

Aftalen beskriver, at Vollsmose skal have et nødvendigt ansigtsløft, og at bydelen skal gennemgribende forandres, så den ikke længere betegnes som en ghetto eller som et udsat boligområde. Planens gennemførsel forudsætter, at der bygges rigtig mange almene boliger i andre dele af byen i de kommende år, og at der tilføres flere private boliger i Vollsmose.

 

Med baggrund i ”strategi for erstatningsbyggeri” sælger Odense Kommune storparcel på ca. 13.100 m2 i Bellinge Fælled til Civica. Grunden sælges i henhold til byrådets godkendte pris på mødet den 14/11 2018.

 

Bellinge Fælled skal de kommende år udvikles og styrkes som en blandet bydel, der med nye bolig- og ejerformer skal danne rammen om et socialt mix, hvor beboere med forskellig socioøkonomisk profil mødes.  

 

Civica ønsker at bygge 43 almene rækkehuse i 2 plan, som 3- eller 4-værelses boliger.

 

Det er en betingelse for opførelse af nye erstatningsboliger, at kommunen stiller garanti for realkreditlånene og bidrager med grundkapitaltilførsel.

 

Sagen forelægges derfor udvalget til beslutning.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Investeringsprojekterne har en positiv indvirkning på at flere kommer i job eller uddannelse i den periode, projekterne gennemføres.  

 

Flere borgere er sunde og trives

Borgere i parallelsamfund skal gøres til medborgere, så flere får mulighed for at leve et godt og sundt liv og trives som en integreret del af det danske samfund.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Storparcel på ca. 13.100 m2, Bellinge Fælled sælges til brug for opførelse af 43 erstatningsboliger.
  2. Kommunal garanti for realkreditlån, der overstiger 60 % af ejendomsværdien.
  3. Tildeling af grundkapitaltilførsel på 9.552.180 kr. afholdes inden for By- og Kulturudvalgets ramme afsat i budget 2019-2022.  

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Den strategiske udviklingsplan ”Den sidste Vollsmose plan” sætter en ambitiøs retning for udviklingen af Vollsmose frem til 2030. Målsætningen er at fjerne og undgå parallelsamfund i bydelen.

 

I lovgivningen er der krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 % inden 2030 i de ”hårde” ghettoområder. Ved et hårdt ghettoområde forstås et boligområde, som de seneste fire år har opfyldt kriterierne i Bekendtgørelse om afgrænsning af boligområder efter § 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger mv.

 

Fakta om Vollsmose

  • Vollsmose er Danmarks største ghettoområde med ca. 7.600 beboere. (7.604).
  • I dag er 81,9 % af Vollsmoses beboere indvandrere eller efterkommere af indvandrere, herunder 76,2 % fra ikke-vestlige lande.
  • Der er mere end 100 (102) forskellige lande repræsenteret i Vollsmose.
  • Ca. 50 % af de 18-64-årige i Vollsmose er hverken i uddannelse eller beskæftigelse.

Kilde: Odense Kommune, maj 2019

 

Udviklingsplanens indhold

Udviklingsplanen er et dynamisk redskab, der kan tilpasse sig de ændringer i forudsætninger, der måtte opstå undervejs, samtidig med den holder udviklingen fast i den overordnede vision. Udviklingsplanen har både en strategisk og en økonomisk dimension, ligesom den indeholder en etapevis realisering af byudviklingen.

 

Nedrivningen sker som følge af den tidligere regerings ghettoplan, og indebære nedrivning af op til 1.000 boliger de næste ti år. Der forventes genhusning af omkring 2.500-3.000 beboere.

 

De første boliger rives ned i Fyrreparken i 2020.

 

Nedrivninger

Start

Slut

Antal boliger

Fyrreparken

1. kvartal 2020

1. kvartal 2023

26

Bøgeparken

4. kvartal 2021

2. kvartal 2026

287

Birkeparken

3. kvartal 2022

4. kvartal 2025

200

Granparken

1. kvartal 2024

2. kvartal 2027

160

Lærkeparken

1. kvartal 2025

2. kvartal 2028

136

Egeparken

1. kvartal 2026

2 . kvartal 2029

191

I alt

 

 

1.000

 

For at erstatte de boliger, der skal rives ned og for at sikre realisering af opførelse af op til 1.000 nye erstatningsboliger, er der udarbejdet en strategi i samarbejde med Fyens Almennyttige Boligselskab (FAB) og Civica. Strategien definerer Odense Kommunes tilgang til opførelsen af nye almene erstatningsboliger i form af principper for placering, vurdering af boligstørrelser og økonomi.

 

Principperne for placering af erstatningsbyggeriet er besluttet i ”Aftalen om genhusning og erstatningsbyggeri” og sammenholdes med målsætningerne i Odense Kommunes ”Boligstrategi 2017” og de strategiske retninger i ”Bystrategi 2019”.

 

Egnet til opførelse af nye familieboliger

Bellinge Fælled etape 3 er fundet egnet på alle principperne til placering af nye almene boliger, med fokus på at:

  • Sikre blandede bydele.
  • Undgå for store koncentrationer af almene familieboliger.
  • Der er sammenhæng til private investeringer og den generelle byudvikling.
  • Der er sammenhæng til kommunens servicestruktur f.eks. daginstitutioner, skoler.
  • Byggeriet skal være af høj kvalitet og tilføre værdi til området.
  • Placeringen sker med øje for den målgruppe, der skal bo i boligerne.

 

Tildeling af arealet er drøftet med Civica og FAB, og der er enighed om, at Bellinge Fælled tildeles Civica, da det vil blive Civica, der skal nedrive flest boliger i Vollsmose, og dermed får brug for at bygge flest nye erstatningsboliger.

 

Det er et kommunalt areal med en vedtaget lokalplan Bellinge Fælled Vest 6-813.

 

Området

Området ligger i den nordvestlige del af Bellinge, tæt på Odense og i nærhed af idrætsfaciliteter, børneinstitutioner og skole. Syd for området ligger Bellinge bydelscenter og Assensvej med direkte adgang til Odense. Mod nord strækker marker sig ud i landskabet og er den dominerende udsigt fra Bellinge Fælled. Området rummer i dag meget få almene boliger.

 

Bellinge Fælled skal være en attraktiv og blandet bydel med en alsidig beboersammensætning, der tilbyder forskellige måder at bo på, et kvalitetsrigt og trygt nærmiljø, indbydende uderum og arkitektonisk kvalitet. Bellinge Fælled skal indbyde til møder mellem mennesker fra forskellige sociale og kulturelle lag, og være en aktiv del af Bellinges hverdagsliv.

 

Bellinge Fælled er et børnemekka, hvor rigtig mange børnefamilier p.t. flytter til på grund af gode skoler, fritidstilbud, indkøbsmuligheder og en direkte buslinje til centrum.

 

I 2020 bygges der i samme område ca. 40 nye seniorboliger, som er tildelt Arbejdernes Boligforening.

 

Nye familieboliger

Boligerne opføres som 43 rækkehuse i 2-plan på mindst 100 m2 til børnefamilier med behov for et børnevenligt kvarter og et trygt nærområde med udsigt til masser af landskab og natur.

 

Boligerne forventes opført i to størrelser: 22 bliver 3-værelses boliger på 100 m2 og 21 bliver 4-værelses boliger på 111 m2. Alle boliger bliver med egen have og fælles anlagt parkeringsplads. Huslejen for en 3-værelses bliver 7.900 kr. pr. måned, og en 4-værelses kommer til at koste 8.700 kr. pr. måned i 2019 priser.

 

Byggeriet forventes at blive sat i gang i 2020 og indflytningsklar i efteråret 2021.

 

Inden byggeriet kan gå i gang, skal der foreligge en godkendt byggetilladelse, som detaljeret redegør for facadearkitektur, materialevalg, beplantning, parkering, regnvandshåndtering og friarealernes udformning.

 

Der ønskes afprøvet en udbudsmodel i EU-udbud med prækvalificering af 5 totalentrepriseteams, der hver især afleverer et idéforslag, hvor der konkurreres på blandt andet arkitektonisk kvalitet. Desuden er der med denne model mulighed for at konkurrenceudsætte indhold og niveau af bæredygtighed i de indkomne idéforslag. Den overordnet målsætning er at bygge mest muligt bæredygtigt indenfor den økonomiske ramme.

 

Civica har med succes afprøvet udbudsmodellen på 2 almene nybyggerier, og på begge referenceprojekter har dette resulteret i DGNB Guld bæredygtighedscertificering, som har kunnet gennemføres indenfor det almene rammebeløb.

 

De nye boliger er som udgangspunkt til ressourcestærke beboere fra eksisterende boligafdelinger i Civica, da de vil få fortrinsret med henblik på at sætte gang i en flyttekæde og skabe plads i de eksisterende afdelinger til brug for genhusning af beboere fra Vollsmose, hvis boliger rives ned.

 

Tidsplan for opførelse af nye familieboliger frem til boligerne er indflytningsklar.

Civica

 

 

 

 

Boligafdeling

Antal boliger

Skema A

Skema B

Klar til indflytning

Bøgeparken

100

primo 2020

primo 2021

primo 2022

Bøgeparken

100

Ultimo 2020

ultimo 2021

ultimo 2022

Bøgeparken

87

2021

2022

2023

Granparken

80

2022

2023

2024

Granparken

80

2023

2024

2025

Lærkeparken

36

2023

2024

2025

Lærkeparken

100

2024

2025

2026

Egeparken

100

2025

2026

2027

Egeparken

91

2026

2027

2028

I alt

774

 

 

 

 

 

 

 

 

FAB

 

 

 

 

Boligafdeling

Antal boliger

Skema A

Skema B

Klar til indflytning

Fyrreparken

26

2020

2021

2022

Birkeparken

100

2021

2022

2023

Birkeparken

100

2022

2023

2024

I alt

226

 

 

 

Juni 2019 - ver2

 

 

 

 

 

ØKONOMI

I budgettet 2019-2022 blev afsat 15 mio. kr. pr. år for realisering af opførelse af op til 1.000 boliger i kompensation over de næste 10 år.

 

Grundkapitalen

For almene familieboliger med et boliggennemsnit

  • under 90 m2 udgør grundkapitalen 8 %
  • fra 90 m2 – 105 m2 udgør grundkapitalen 10 %
  • fra 105 m2 udgør grundkapitalen 12 %

af byggeriets grundkapital. Satserne er gældende til og med 2020.

 

De afsatte 150 mio. kr. i grundkapitalindskud rækker derfor til følgende:

Gennemsnit boligstørrelse, m2

Antal

85

1.030

89

990

90

780

97

720

104

680

105

560

110

530

 

For at genhusningsopgaven skal lykkes, er det vigtigt med nogle placeringer, der bygges større end 89 m2 i gennemsnit. Det betyder, at de 150 mio. kr. vil række til færre boliger.

 

Dette er ved flere lejligheder påpeget overfor boligorganisationerne, og de er indforstået med, at tingene skal hænge økonomisk sammen på den lange bane.

 

Forvaltningen vurderer, at det giver mening at opføre større boliger i Bellinge Fælled for at sikre en god opstart på hele genhusningsopgaven, og fordi det vil være børnefamilier, som flytter til området.

 

Grundkapitaltilførslen udgør ca. 9,6 mio. kr., hvilket svarer til, at der kan bygges op til 43 boliger på 104,9 m2 i gennemsnit.

 

Grundkapitalen forventes udbetalt i 2021.

 

Udover de afsatte midler i Odense Kommune er der via regeringens ghettoplan til renovering og nedrivning i udsatte boligområder afsat midler fra Landsbyggefonden, satspuljen og ubrugte midler på beskæftigelsesområdet.

 

Provenu for salg af kommunal storparceller er budgetteret, og indgår på det konjunkturfølsomme anlægsområde.

 

Garanti for realkreditlån

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme, men en godkendelse indebærer, at kommunen påtager sig en økonomisk risiko.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at risikoen er minimal, da boligerne bliver attraktive.

 

 

4. Boliger ved Christians Park, Bolbro. Lokalplan 8-886 og kommuneplantillæg nr. 71 til offentlig høring
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-5-18
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 26/3 2019 at igangsætte 2 ugers forudgående høring for ændring af Kommuneplan 2016-2028 således, at det bliver muligt at udvide et eksisterende boligområde ved Roesskovsvej på baggrund af et ønske fra en privat bygherre. Der kom 3 høringssvar, som primært omhandlede planområdets rekreative brug og værdi.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 71 og forslag til lokalplan nr. 8-886 for Christians Park - Boliger er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en bygherre om at udvikle det eksisterende boligområde Christians Park på Roesskovsvej i Bolbro. Dette område består i dag af 3 boligblokke med 72 lejligheder, og ønsket er at etablere yderligere 4 boligblokke i 3-4 etager med cirka 140 nye boliger ned mod baneterrænet.

 

Planområdets sydligste del ligger i dag udlagt til kvarterpark i kommuneplanen, og fungerer som grønt rekreativt areal for områdets beboere.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Planområdet ligger under 400 m til nærmeste planlagte letbanestation - Bolbro st. Det vil potentielt set tiltrække flere indbyggere til Odense, som særligt prioriterer nærhed til offentlig transport.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 71 samt forslag til lokalplan nr. 8-886, offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

By- og Kulturudvalget drøftede den 11/12 2018 et skitseforslag fra en privat bygherre til planområdet. På baggrund af en efterfølgende beslutningssag den 26/3 2019 besluttede udvalget at igangsætte planlægning for området samt en forudgående høring af ændring af kommuneplanen. Der er herefter udarbejdet forslag til lokalplan nr. 8-886 samt kommuneplantillæg nr. 71 for nye boliger i sammenhæng med boligområdet Christians Park i Bolbro.

 

Området ligger et sted med kraftig jordforurening, men der er i arbejdet med planlægningen sandsynliggjort, at det er muligt at bygge boliger i området.

 

Region Syddanmark er i gang med undersøgelser og vurderinger af den gamle losseplads indenfor lokalplanområdet i forhold til grundvand.

 

Region Syddanmark har meddelt, at de i forhold til den fremtidige offentlige indsats ikke ser et problem i at realisere projektet, der er indeholdt i lokalplanen. Hvis det viser sig, at der er behov for en offentlig indsats, forventer regionen, at den vil bestå af tiltag, som vil kunne foregå, selv om lokalplanen er realiseret, for eksempel oppumpning og behandling af grundvand.

 

Regionen planlægger supplerende undersøgelser på grunden i slutningen af i år/starten af næste år, men regionen forventer ikke, at resultaterne af de supplerende undersøgelser ændrer på deres vurdering i forhold til byggeriet.

 

Forslag til lokalplan

Forslag til lokalplan for Christians Park - boliger på Roesskovsvej i Bolbro udlægger området til etageboliger. Hertil kommer udlæg til adgangsvej, p-arealer og opholdsarealer.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for cirka 10.500 m2 nyt byggeri i 3-4 etager med mulighed for 140 nye lejligheder i varierende størrelser – det vil sige 210 lejligheder i alt inklusive de eksisterende.

 

Se afgrænsningen af lokalplanområdet nedenfor:

 

Lokalplanforslaget har til formål at sikre, at ny bebyggelse indpasses i områdets landskabelige og bebyggede sammenhæng.

 

Lokalplanen har yderligere til formål at sikre arkitektonisk kvalitet i ny bebyggelse i form af krav til variation i facadeudformningen, grønne tage og forskellige materialer.

 

Der skal desuden sikres en sammenhæng og kvalitet i udformning af parkeringsarealer og opholdsarealer - i form af krav til omfang, permeable belægninger og beplantningsprincipper, herunder også bevaring af træer. Opholdsarealerne skal forbindes med den kommende park, der etableres på nabomatriklen forbindelse med Dit Bolbro – Områdefornyelse.

 

Forslag til kommuneplantillæg

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2016-2028, der udlægger området til friareal i form af rekreativt område samt kvarterpark, og planområdet er yderligere udpeget til potentielt naturområde. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 71, der ændrer anvendelsen til boligområde.

 

I forhold til kommuneplanens hovedstruktur ændres følgende:

  • Rækkefølgeplanen revideres således, at området lægges under 1. prioritet for boligudbygning.
  • Udpegning til kvarterpark revideres således, at området ikke ligger indenfor udpegningen længere.
  • Udpegning indenfor den grøn-blå struktur revideres således, at området ikke ligger indenfor udpegningen længere.
  • Udpegning til naturnetværk revideres således, at området ikke ligger indenfor udpegningen længere.

 

Forudgående høring

By- og Kulturforvaltningen har afholdt en lovpligtig foroffentlighedsfase i perioden 27/3-10/4 2019 for at indhente idéer og forslag til den kommende planlægning. I løbet af høringsperioden indkom 3 høringssvar.

 

Høringssvar

De indkomne høringssvar omhandler forhold som rekreativ brug af det eksisterende grønne areal og udsigten fra de eksisterende lejligheder over det grønne areal. Desuden omhandler høringssvarene emner som størrelsen på kommende opholdsarealer og parkeringsforhold i forbindelse med ny bebyggelse.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af høringssvarene

De indkomne høringssvar om plads mellem bygningerne og anvendelsen af denne plads er indarbejdet i lokalplanforslaget for området. I lokalplanen stilles der krav til, at opholdsarealer udformes som grønne arealer med beplantning og med plads til både aktivitet og ophold. Parkeringspladser etableres med vandgennemtrængelig (permeabel) belægning og med træer, så et grønt udtryk bevares.

 

Desuden er der bestemmelser om de nye bygningers maksimale omfang. Området mellem de eksisterende og nye bygninger udformes som grønne områder med spredte træer og buske og i en bredde, der gør området anvendeligt til mere end blot gennemgang. Et høringssvar omhandler parkeringsforhold i området og vigtigheden af nok parkering. I lokalplanen stilles der krav til parkering i henhold til Odense Kommunes p-norm for denne type af bebyggelse.

 

By- og Kulturforvaltningen har på baggrund af høringssvarene indarbejdet følgende forhold i planforslagene

  • Krav til maksimale bygningshøjder.
  • Krav om vandgennemtrængelig (permeabel) belægning og træer ved parkering således, at et grønt udtryk bevares.
  • Krav til udformning af opholdsarealer, så der er grønne omgivelser samt mulighed for forskellige rekreative aktiviteter.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af planforslagene  

Planområdet er udpeget som friareal og potentielt naturområde. Udpegningen til potentielle naturområder i kommuneplanen er under tilpasning i den kommende revision, da udpegningen er ”malet med grov pensel”. I det aktuelle område er der således peget på en spredningskorridor for dyr og planter hen over jernbanearealet. Dette vurderes ikke som realistisk, og vil blive tilpasset i en kommende kommuneplanrevision. Da denne planproces foregriber den planlagte revision, vil det kræve et tillæg til kommuneplanen, som fjerner udpegningen som potentielt naturområde i det pågældende område.  

 

Området, hvor boligerne ønskes opført, ligger inden for 400 meter fra en letbanestation. Opførelse af nye boliger nær letbanen vil potentielt kunne understøtte bæredygtig mobilitet.

 

Forvaltningen vurderer samlet set, at boliger på dette sted er muligt. I lokalplanen skal der sikres et særligt fokus på de grønne områder, så disse får en god sammenhæng med den tilstødende park. Desuden vil boliger på dette sted kræve særlige tiltag i forbindelse med håndtering af regnvand og jordforurening, hvilket ligeledes vil blive håndteret med bestemmelser i lokalplanen samt med jordforureningsloven.  

 

Miljøvurdering

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at planforslagene ikke medfører væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Det betyder, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Forslag til kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.
  • Screening for miljøvurdering er gennemført i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Vælge at vedtage planforslagene til offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Vælge at komme med ændringer til planforslagene, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter planforslagene sendes i høring. Alternativt kan planforslagene med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge ikke at vedtage planforslagene til offentliggørelse.

 

Proces

Procesdiagram

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

5. Boliger på Vestre Stationsvej, Vesterbro. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-P16-263-17
RESUMÉ

En privat bygherre ønsker at opføre cirka 75 boliger på Vestre Stationsvej 21 og 23. Arealet består i dag af en sammenhængende bebyggelse med forskellige butiks- og kontorlokaler i 1-3 etager med hver sin baggård til varelevering og parkering.

 

Udvalget har tidligere drøftet sagen, senest 21/8 2018, hvilket har givet anledning til at optimere på mængden af opholdsareal ved at stille krav om, at parkering skal etableres i kælder.

 

Bygherre ønskede på det tidspunkt ikke at gå videre med sagen, men har nu ønsket, at der igangsættes planlægning for boliger i området, hvor parkering sker i kælder.

 

Området er i kommuneplanen udlagt til erhvervs- og centerformål. For at kunne opføre boliger i området skal kommuneplanen ændres. Ændringen af områdets anvendelse er en væsentlig ændring. Derfor skal forslaget i minimum 14 dages forudgående offentlig høring med indkaldelse af idéer, forslag og kommentarer til den forestående planlægning.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Projektområdet ligger tæt på bymidten med cirka 50 meter til nærmeste planlagte letbanestation. Det vil potentielt set tiltrække flere indbyggere til Odense, som særligt prioriterer at bo med nærhed til offentlig transport.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der i henhold til Planloven afholdes en forudgående høring på minimum 14 dage med henblik på at ændre kommuneplanens rammer og igangsætte en ny planlægning for området.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Arealet ligger i et byomdannelsesområde og er i kommuneplanen udpeget til at overgå fra en primær anvendelse fra erhvervs- og centerformål til boligformål. Dette skal ske i takt med, at letbanen kommer i drift.

 

Bygherre ønsker at opføre cirka 6.250 m2 boligbebyggelse. Skal projektet gennemføres, som det foreligger, vil det betyde, at der skal reduceres og ændres i følgende krav i kommuneplanen.

 

  • Området skal ændre anvendelse fra erhvervs- og centerformål til boligformål.
  • Bebyggelsesprocenten skal hæves fra 60 % op til 185 %.
  • Maksimalt etageantal skal hæves fra 3 etager til 3-5 etager.
  • Der skal reduceres i krav til opholdsarealer ned til 20-25 % inklusive ophold på tagterrasse (ifølge gældende krav i kommuneplan til opholdsarealer skal 50 % af det samlede brutto etageareal etableres som opholdsareal. Heraf kan 1/4 af opholdsarealet etableres som altaner og/eller tagterrasser).

 

Forudgående høring

Nærområdet er karakteriseret af sammenhængende bebyggelse omkring veldefinerede gårdrum. Planområdet omkranses mod syd primært af bebyggelse, der består af flere forskellige bygninger opført som randbebyggelse, og som samlet opleves som en helhed. Det er primært byhuse i 1½ etager og etageboliger i 3½ etager. Øst for planområdet består bebyggelsen af erhverv i 2-3 etager. Mod nord ligger der flere forskellige boligforeninger. Nærmeste nabo er de gamle glasværksboliger på Lille Glasvej, som i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdige.

 

Indenfor planområdet ønsker bygherre at opføre etageboligbebyggelse i 3-5 etager. Projektet opfylder blandt andet ikke de gældende krav i kommuneplanen til mængden af opholdsarealer. Det stiller store krav til kvalitetsfulde opholdsarealer, hvis byggeriet skal realiseres i sin nuværende form. Bygherre oplyser, at der bliver skabt kvalitet i bebyggelsen og opholdsarealerne.

 

Parkering tænkes løst i parkeringskælder.

 

Se områdeafgrænsning nedenfor.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at der vil kunne planlægges for en bebyggelse, der fint bygger videre på principperne i området med randbebyggelse omkring veldefinerede gårdrum.

 

Forvaltningen vurderer, at en bygningshøjde på op til 5 etager vil ligge over det generelle niveau i området, og at de bevaringsværdige Glasværksboliger (2½ etager) nordvest for området er sårbare overfor en for voldsom bebyggelse helt tæt på. Derfor vurderer forvaltningen, at bygningshøjden maksimalt bør være 5 etager mod Vestre Stationsvej, som alt andet lige er mere robust i forhold til mere bygningsvolumen. Bebyggelse mod Glasværksboligerne bør kun ske i randen af planlægningsområdet ud mod Store Glasvej og mod parkeringspladsen øst for området og i maksimalt 3 etager. Forvaltningen vurderer, at en nedtrapning til 3 etager kan skabe en bedre overgang til Glasværksboligerne på 2½ etager.

 

Endelig vurderer forvaltningen, at en væsentlig reduktion af krav til mængden af opholdsarealer, jævnfør kommuneplanen, kun i nogen grad kan opvejes af, at der sikres velindrettede og kvalitetsfulde opholdsarealer. Forvaltningen vurderer derfor, at der i kommende planlægning skal stilles store krav til kvaliteten af opholdsarealer, og at opholdsarealer indenfor planområdet skal maksimeres i det omfang, det er muligt.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Beslutte at sende ændring af kommuneplanrammen i forudgående høring og igangsætte ny planlægning.
  • Beslutte ikke at igangsætte ny planlægning.

 

Den videre proces

Såfremt By- og Kulturudvalget vælger at igangsætte planlægningen af området, vil By- og Kulturforvaltningen efter den forudgående offentlige høring udarbejde et forslag til kommuneplantillæg samt et lokalplanforslag, der muliggør opførelse af boliger.

 

Procesdiagram

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

6. Fastlæggelse af By- og Kulturudvalgets møder 2020
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.22.00-P35-9-19
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen fremsender forslag om, at der afholdes By- og Kulturudvalgsmøder på følgende tirsdage i 2020.

 

Møderne starter kl. 8.30 medmindre andet er angivet.

 

Den 21/1 2020

 

Vinterferie

 

Den 18/2 2020

Den 3/3 2020

Den 24/3 2020

 

Påskeferie

 

Den 28/4 2020

Den 12/5 2020

Den 26/5 2020

Den 9/6 2020

Den 23/6 2020

 

Sommerferie

 

Den 18/8 2020

Den 1/9 2020

Den 22/9 2020

Den 6/10 2020

 

Efterårsferie

 

Den 27/10 2020

Den 10/11 2020

Den 24/11 2020

Den 8/12 2020, kl. 12.00

 

Kalender med oversigt over By- og Kulturudvalgets, Økonomiudvalgets og byrådets møder er vedlagt som bilag.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forslag til mødeplan 2020.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

7. Kommuneplan 2020-2032 Drøftelse af detailhandel og service
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.02.03-G01-7-18
RESUMÉ

Dette er et af de dagsordenspunkter, der går forud for den nye Kommuneplan 2020-2032. By- og Kulturudvalget blev orienteret om forløbet på udvalgsmødet den 11/12 2018.

 

Detailhandel er et centralt emne, der skal behandles, når en kommuneplan skal revideres.

 

Med kommuneplanen fastlægges placering af butikker i kommunen. Behovet for areal til fysiske butikker er udfordret af internethandelens voksende udbredelse og borgernes ændrede forbrugsmønstre. Detailhandlen er i stigende grad koncentreret i Odense SØ og fritidslivet med caféer, restauranter med videre er i stigende grad koncentreret i bymidten. Håndtering af udfordringen fra de forskelligartede interesser omkring bylivet især i bymidten er således ikke længere tilstrækkeligt at håndtere alene gennem udlæg af butiksarealer i kommuneplanen.

 

Samtidigt skal kommuneplanen sikre, at detailhandelsstrukturen med forsyning af tilstrækkelige butiksarealer i hele kommunen fungerer. Der skal også udpeges arealer til f.eks. internethandel-butiksområder.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Planloven indeholder krav om, at kommuneplanen skal indeholde udlæg af rammer for, hvor der kan placeres butikker. Det er formålet hermed at sikre, at kommunerne med deres planlægning understøtter butikslivet i bymidten og har en planlægning for butiksforsyningen, som i øvrigt understøtter borgernes behov for god og lige adgang til butikker.

 

Denne overordnede ramme for planlægningen er indarbejdet i Odense Kommunes hidtidige planlægning for området og fremadrettet med udkast til Bystrategi 2019, hvor det foreløbigt er beskrevet, at Odense Kommune vil:

  • Udstikke klar retning for udvikling af byens kommercielle liv ved at skabe utraditionelle samarbejder (Eksempelvis BID (lokale "business improvement districts" med særlige regler og organisering) eller udlejningssamarbejder (red.)) for at danne grundlag for at sikre et varieret butiks- og restaurationsliv, som er en storby værdig.
  • Skabe grundlag for en stærk bymidte, der er hele Fyns naturlige mødested, og som kan tilbyde en anden oplevelse end storcentre eller nethandel, som tilbyder et spændende og varieret bymiljø med høj kvalitet gennem inspirerende ankomstpunkter til bymidten, gode møde- og opholdssteder og en grøn bymidte.
  • Finde det rigtige greb til at styrke butikslivet i bymidten samtidig med, at der bibeholdes et godt aflastningscenter og gode bydelscentre, hvor mange odenseanere har deres bolig og hverdagsliv.
  • Sikre at planlægningen bidrager til, at centrale byområder og vigtige forbindelser styrkes der, hvor bymidten vokser. Det giver basis for et levende handelsliv og et interessant bymiljø til gavn for det øgede antal af beboere i bymidten og for besøgenes oplevelse af en sammenhængende by.

 

Detailhandel og serviceudvikling – rammebetingelser og markedsvilkår for kommuneplanrevision af detailhandelsstrukturen

Som grundlag for at kvalificere kommuneplanrevisionen 2020-32 har Odense Kommune fået COWI til at udarbejde en analyse af udviklingen i behovet for udlæg af arealer mv. til detailhandel og service. Resultaterne af analysen af ”Det kommercielle byliv Odense Kommune” er tidligere kort præsenteret for By- og Kulturudvalget i juni 2018.

 

Konklusionen i rapporten er entydig i forhold til, at forbrugernes adfærd grundlæggende er ændret. Den er ændret via nethandlens udbredelse med et stort og vedvarende fald i butiksarealet i bymidten og de svagere udbudspunkter og styrkelse af detailhandelen i de centre i Odense SØ og i Tarup og Dalum, der i forvejen var stærke. Nethandlens voksende andel understøtter Odenses samlede tiltrækning som regionalt detailhandelscenter for hele Fyn, og denne tendens forventes, at forstærkes til fordel for Odense SØ især.

 

Den stigende udfoldelse af fritidsforbruget omkring caféer og servicefaciliteter i byens rum og for eksempel i de tidligere butiksejendomme i bymidten er dominerende. Dette ændrer markedsvilkåret for især bymidtens regionale funktion som centrum for kultur og fritidsliv. Væksten er i sig selv ikke så stor, at der samlet efterspørges flere og nye arealer til formålet. Med rapporten vurderes den samlede efterspørgsel på nye butiksarealer at være meget begrænset.

 

Der er med modernisering af planloven i 2018 givet råderum til kommunerne for at udlægge flere og større butiksarealer i blandt andet aflastningscentre for bl.a. at øge konkurrencen mellem butiksområderne. Med gældende kommuneplan er der allerede mulighed for at udvide de eksisterende butiksarealer alene i bymidten med ca. 100.000 m2.

 

Ramme for drøftelse

Til denne drøftelsessag vil forvaltningen holde et oplæg, som giver et overblik over de centrale dilemmaer og udfordringer, der knytter sig til planlægningen for detailhandelen og serviceerhvervenes lokalisering. Oplægget skal give afsæt for, at By- og Kulturudvalget på mødet kan udfolde en retningsgivende drøftelse af de centrale spørgsmål, som skal afklares for, at der kan udformes en klar retningsgivende planlægning for detailhandel og servicefunktioner (rettet mod et fritidsforbrug), der understøtter storbytransformationen og Odenses status som regionalt center.

 

De centrale spørgsmål, der knytter sig til temaet, er:

  • Hvordan kan bymidten styrkes med varieret butiksliv i forhold til den markedsmæssige naturlige tiltrækning, SØ området har for oplandets kunder?

 

  • Skal den opståede funktionsdeling mellem bymidten som hovedcenter for fritidsforbrug og SØ området som hovedcenter for regional detailhandel fastholdes?

 

  • Skal bymidtens rolle som hovedcenter for fritidsforbruget sikres gennem planlægning, der aktivt forhindrer, at anvendelsen udbredes i SØ området?

 

  • Hvordan kan bymidtens butiksliv og fritidsforbrug supplere hinanden gennem kommune- og lokalplanlægningen?

 

  • Hvordan kan vi gennem planlægningen balancere udviklingen med flere boliger i bymidten i forhold til mere byliv generelt og udbredt (natteliv)?

 

Forvaltningen vil efter sommerferien 2019 fremlægge principper for, hvordan Kommuneplan 2020 skal behandle detailhandel og service. Dette vil blive fremlagt som beslutningssag.

 

ØKONOMI

Da sagen er en drøftelsessag, er der ingen økonomiske konsekvenser, herunder for kommunens kassebeholdning. De økonomiske konsekvenser for en senere beslutningssag vil fremgå af denne.

 

 

8. Lokalplan for Siloøen
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.00.00-G01-10-19
RESUMÉ

Den 15/5 2018 vedtog By- og Kulturudvalget, at bebyggelsen på Siloøen kunne rives ned med undtagelse af Muus' Pakhus.

 

Efterfølgende blev der den 25/5 2018 givet nedrivningstilladelse.

 

Den 11/6 2018 påklagede Byforeningen for Odense tilladelsen til Planklagenævnet med henvisning til, at nedrivningen kunne være lokalplanpligtig.

 

Den 23/7 2019 underkendte Planklagenævnet kommunens nedrivningstilladelse med en afgørelse om, at nedrivningen er lokalplanpligtig.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget udsatte sagen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Planklagenævnet har den 23/7 2019 afgjort, at nedrivning af bygningsmassen på Siloøen på Odense havn er lokalplanpligtig.

 

Forvaltningen ser flere scenarier for en opfølgning på Planklagenævnets afgørelse.

 

Scenarierne kan danne baggrund for udvalgets drøftelse.

  1. Nedrivnings-lokalplan

Der udarbejdes en lokalplan umiddelbart og alene for nedrivning af bygningsmassen. Lokalplanen vil ikke forholde sig, til hvad området skal anvendes til efterfølgende. Ny byggeretsgivende lokalplan udarbejdes på et senere tidspunkt, når der foreligger et nyt projekt.

En sådan lokalplan kan igangsættes, når By- og Kulturudvalget beslutter det.

  1. Ikke byggeretsgivende rammelokalplan for hele området inkluderet mulighed for nedrivning

Lokalplanen udarbejdes som rammelokalplan, hvor de foreslåede bygningsvolumener og placeringer fra Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn overføres til lokalplanen. Når der foreligger et nyt projekt, vil der blive udarbejdet en byggeretsgivende lokalplan.

I rammelokalplanen udarbejdes bestemmelser, der giver mulighed for nedrivning af bygningsmassen umiddelbart.

En sådan lokalplan kan igangsættes, når By- og Kulturudvalget beslutter det.

  1. En byggeretsgivende (projekt)lokalplan for hele området inkluderet mulighed for nedrivning

Der udarbejdes en byggeretsgivende (projekt)lokalplan for hele området, når der er et kendt projekt. Dette kendte projekt kan enten være fundet sammen med en konkret bygherre eller ved en arkitektkonkurrence.

I projektlokalplanen udarbejdes bestemmelser, der giver mulighed for nedrivning af bygningsmassen.

En sådan lokalplan kan igangsættes, når der foreligger et kendt projekt, og By- og Kulturudvalget beslutter det.

  1. Lokalplan med bevaringsbestemmelser

Der udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan med bevaringsbestemmelser, der muliggør en omdannelse af den eksisterende bygningsmasse i området til eksempelvis boliger eller anden anvendelse.

Lokalplanen kan rumme mulighed for delvis nedrivning.

En sådan lokalplan kan igangsættes, når By- og Kulturudvalget beslutter det.

  

Udvalget bedes drøfte de forskellige scenarier, der vil blive udfoldet på udvalgsmødet.

 

ØKONOMI

Da sagen er en drøftelsessag, er der ingen økonomiske konsekvenser, herunder for kommunens kassebeholdning. De økonomiske konsekvenser for en senere beslutningssag vil fremgå af denne.

 

 

9. Færre uheldsbelastede steder - Rødegårdsvej/Tagtækkervej
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 05.13.00-P20-1-19
RESUMÉ

Denne sag fremlægges med henblik på en drøftelse af By- og Kulturforvaltningens videre arbejde med at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden i Odense Kommunes mest uheldsbelastede kryds ved Tagtækkervej/Rødegårdsvej.

 

Det eventuelle anlægsprojekt indgår i udvalgets budgetforslag til budget 2020. Denne sag har til formål at give en retning på, hvilken retning forvaltningen skal arbejde videre i.

 

By- og Kulturforvaltningen har modtaget indsigelser mod det anbefalede anlægsforslag for området, og fremlægger i denne sag muligheder for tiltag i krydset.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Mathilda Printzlau-Paulsen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund:

I forbindelse med årshjulet for Handlingsplanen for Byrum og Mobilitet afsatte By- og Kulturudvalget i november 2018 midler til at igangsætte projektet ”#36 Færre uheldsbelastede steder” i krydset Tagtækkervej/Rødegårdsvej.

 

En uheldsanalyse har udpeget krydset Tagtækkervej/Rødegårdsvej som den mest uheldsbelastede lokalitet i Odense Kommune. Politiet har registreret 23 uheld i krydset de seneste 5 år, hvoraf 21 af dem involverer cyklister.

 

 

Der er desuden fremkommelighedsproblemer i krydset, der betyder, at bilerne nogle gange holder helt ud i det signalregulerede ringvejskryds Rødegårdsvej/Munkerisvej, hvilket fremgår af nedenstående grafik.

 

  

 

 

Krydset er en del af SuperCykelstien til Campus Odense og et af de steder i Odense Kommune, hvor der færdes flest cyklister. Antallet af cyklister på Rødegårdsvej vil stige yderligere med udbygningen af Cortex Park, SDU med SUND og Nyt OUH. Samtidig er erhvervsområdet i vækst. Antallet af dagligt besøgende til Campus Odense vil stige, og forventningen er, at der i 2025 vil være 47.000 dagligt besøgende svarende til en fordobling i forhold til 2016, hvilket medfører mere trafik.

 

Der er dermed - både på kort og langt sigt - et stort behov for forbedring af trafiksikkerheden og fremkommeligheden i området.

 

By- og Kulturforvaltningen fremlagde i efteråret en mulig løsning, som vil sikre en mere sikker trafikafvikling i området ved at begrænse trafikken på Tagtækkervej og i stedet lede trafikken ad Børstenbindervej til Gørtlervej. Ved at lukke Tagtækkervej for gennemkørsel, etablere et signalreguleret kryds ved Rødegårdsvej/Børstenbindervej og svingbaner ved Gørtlervej/Børstenbindervej vil de fleste konfliktpunkter for uheld være fjernet og fremkommeligheden forbedret.

 

I projektforslaget indgår også etablering af en cykelsti på Gørtlervej, da der i dag kun er en enkeltrettet cykelsti på privat grund på den østlige side af vejen. Derudover bliver der etableret cykelgade på Rødegårdsvej for at synliggøre cyklister fra Stærmosegårdsvej til tunnellen under Niels Bohrs Allé. Alt sammen for at sikre en helhedsløsning i området.

 

 

 

By- og Kulturudvalget afsatte i november 2018 1 mio. kr. til projektering, interessentinvolvering samt mindre anlægsarbejder i 2019 med henblik på, at der bliver afsat et resterende beløb til anlæg af projektet i forbindelse med budget 2020. Arbejdet med etablering af cykelgaden på Rødegårdsvej syd for Stærmosegårdsvej er i gang.

 

Forvaltningen er også ved at udarbejde et kommuneplantillæg i området vest for Rosengårdcenteret. Formålet er at give mulighed for at udvide butiksområdet ved Rosengårdcenteret.

 

Efterfølgende skal der udarbejdes en lokalplan for hele erhvervsområdet, der er afgrænset af Munkerisvej, Munkebjergvej, Stærmosegårdsvej og Gørtlervej. Planlægningen vil give en retning for fremtidige trafikløsninger i hele erhvervsområdet.

 

Dialog med interessenter

I foråret 2019 har forvaltningen afholdt informationsmøder, hvor virksomheder på Tagtækkervej, Børstenbindervej, Gørtlervej og dele af Rødegårdsvej er blevet præsenteret for forvaltningens anbefaling om lukning af Tagtækkervej ved Rødegårdsvej samt etablering af signalregulering ved krydset Børstenbindervej/Rødegårdsvej.

 

Forslaget om at lukke Tagtækkervej har skabt utilfredshed og bekymringer blandt erhvervsdrivende og grundejere på Tagtækkervej, da de vurderer, at det har negative konsekvenser for deres omsætning og ejendomsværdi. Til møderne blev der blandt andet stillet forslag om signalanlæg eller rundkørsel ved Tagtækkervej/Rødegårdsvej og cykelbro eller cykeltunnel over/under Munkerisvej og Tagtækkervej. Ved en fejl blev ikke alle grundejere inviteret, og de har efterfølgende modtaget referat samt mulighed for at kontakte forvaltningen ved spørgsmål. Forvaltningen har ikke modtaget spørgsmål eller kommentarer efterfølgende.

 

Løsningsforslag

På baggrund af virksomheders og grundejeres indsigelser har forvaltningen fået udarbejdet et notat af COWI, der belyser detailhandlens konsekvenser på Tagtækkervej ved hel og delvis lukning af Tagtækkervej.

 

COWI vurderer, at detailhandlen på Tagtækkervej vil blive påvirket negativt, dog i begrænset omfang uanset om Tagtækkervej lukkes helt eller delvist. Dette er blandt andet begrundet ved, at der er tale om store og kendte kædebutikker, der er placeret synligt, og hvor den gennemsnitlige kunde på forhånd har planlagt turen hjemmefra. Forhold som pris og varesortiment vægtes højere, og en omvejskørsel vil opleves som marginal gene for den gennemsnitlige kunde. COWI vurderer, at omsætningsnedgangen ikke vil overstige ca. 5 %. COWI bemærker, at notatets resultater ikke er eksakte tal, da der ikke findes fuldt dækkende datagrundlag, men resultaterne er et udtryk for niveauer.  

 

Cowi vurderer endvidere, at et udkørselsforbud eller en lukning af Tagtækkervej ved Rødegårdsvej vil vægtes negativt ved genudlejning af ejendomme ved Tagtækkervej til detailhandelsformål.

 

I forhold til de to scenarier vurderer COWI samlet set, at en total lukning af Tagtækkervej ved Rødegårdsvej er mere hensigtsmæssig for både trafikafviklingen, trafiksikkerheden og kundestrømmen. Dette gælder både til detailhandlen ved Tagtækkervej og aflastningsområdet som helhed. Notatet forholder sig ikke til konsekvenser for anden detailhandel i området. Notat vedlagt som bilag 1.

 

Forvaltningen har undersøgt alternativer til lukning af Tagtækkervej, og er nået frem til et andet forslag i krydset Tagtækkervej/Rødegårdsvej.

 

I nedenstående skema fremgår status quo, forvaltningens oprindelige forslag (forslag A) og et nyt forslag (forslag B). Derudover fremlægger forvaltningen et forslag, der kan sammentænkes med en mulig etablering af cyklisttunnel under Munkerisvej.

 

Status quo

Tiltag

Trafiksikkerhed

Mobilitet og Fremkommelighed

Der foretages ingen ændringer i krydset ved Tagtækkervej/Rødegårdsvej

Der vil fortsat ske mange uheld i krydset.

 

  • Med den forventede øgede mængde cyklister på strækningen (nyt OUH, SDU m.m.) og et bilejerskab der stiger, vil afviklingen af trafikken i krydsene Rødegårdsvej/Tagtækkervej og Rødegårdsvej/Munkerisvej forværres.
  • Cyklister vil fortsat opleve samme fremkommelighed på strækningen.

 

Forslag A – Lukning af Tagtækkervej

Tiltag

Trafiksikkerhed

Mobilitet og Fremkommelighed

Lukning af Tagtækkervej for biler ud mod Rødegårdsvej samt etablering af signalanlæg ved Børstenbindervej/Rødegårdsvej

 

Anlægsoverslag: 4,1 mio. kr.

 

 

Konflikterne mellem cyklister fra syd og biler der skal til/fra Tagtækkervej ved Rødegårdsvej fjernes helt.

 

Det vurderes at 16 ud af 25 uheld vil undgås

  • Cyklister vil opleve en forringet mobilitet, da de skal stoppe ved et ekstra signal. Det er derfor vigtigt, at cyklister, der kører på strækningen, får en grøn bølge mod nord.
  • Fremkommelighed i hele området forbedres overordnet set for biler, men ikke for cyklister.
  • Der skabes bedre trafikafvikling i ringvejskrydset, da der ikke opstår kø ud på ringvejen fra Rødegårdsvej.
  • Etablering af signal ved Børstenbindervej vil forringe fremkommeligheden for biler og cykler fra syd.
  • Bilister vil få en omvej til butikker på Tagtækkervej, men det vil i gennemsnit ikke tage længere tid end at bruge Tagtækkervej på grund af kø.

  

  

 

Forslag B – Delvis lukning af Tagtækkervej

Tiltag

Trafiksikkerhed

Mobilitet og Fremkommelighed

Udkørselsforbud for biler fra Tagtækkervej ud til Rødegårdsvej, etablering af venstresvingsbane på Rødegårdsvej til Tagtækkervej, højre ind- højre ud på Billedskærervej samt etablering af signalanlæg ved Børstenbindervej.

 

Anlægsoverslag: 3,2 mio. kr.

Konflikten mellem biler fra Tagtækkervej og cyklister fra syd fjernes, hvilket er den situation, hvor der er registreret flest uheld.

 

Konflikten mellem biler fra Rødegårdsvej til Tagtækkervej og cyklister fra syd fjernes ikke.

 

Det vurderes at 11 ud af 25 uheld vil undgås.

  • Venstresvingsbane vil delvist forbedre fremkommeligheden på Rødegårdsvej frem til Tagtækkervej. Risikoen for, at det stuver tilbage til ringvejskrydset, vil stadigvæk eksistere, da biler nu skal holde tilbage for flere biler fra Børstenbindervej.
  • Etablering af signal ved Børstenbindervej vil forringe fremkommeligheden for biler og cykler fra syd.
  • Cyklister vil opleve en forringet mobilitet, da de skal stoppe ved et ekstra signal. Det er derfor vigtigt, at cyklister, der kører på strækningen, får en grøn bølge mod nord.

   

 

 

Ved hel eller delvis lukning af Tagtækkervej skal håndtering af varelevering undersøges nærmere. Mange af virksomhederne har mulighed for at håndtere varelevering på egen grund, men en etablering af vendeplads kan blive aktuelt, og vil sandsynligvis kræve arealerhvervelse.

 

Anlægsoverslag på forslagene er eksklusive etablering af svingbaner på Gørtlervej/Børstenbindervej, cykelsti på Gørtlervej, eventuel håndtering af varelevering, samt tiltag der begrønner området.

 

Tunnel under Munkerisvej og Tagtækkervej

I Handlingsplanen for Mobilitet og Byrum er der planlagt en cyklisttunnel på supercykelstien på Rødegårdsvej under ringvejen (30 mio. kr.). Formålet er at forbedre fremkommeligheden for bilister på Ringvejen ved, at der er færre cyklister i krydset og forbedre forholdene for cyklister, som vil opleve færre stop på ruten.

 

Flere virksomheder på Tagtækkervej har foreslået at anlægge en tunnel eller bro for cyklister ved Tagtækkervej. En mulighed er at etablere en tunnel under Munkerisvej og udvide projektet, så cyklisterne ledes under Tagtækkervej. Det vil fjerne cyklister på Rødegårdsvej ved Tagtækkervej, og vil forbedre fremkommeligheden i krydset for bilister og forbedre mobiliteten for cyklister markant. En udvidelse af projektet vil øge den samlede anlægsudgift til etablering af cyklisttunnel, og er et mere omfattende projekt, der ikke vil kunne realiseres inden for samme tidshorisont som en hel- eller delvis lukning af Tagtækkervej.

 

Forvaltningen har arbejdet videre med de forskellige input, der kom i forbindelse med dialogen, hvoraf flere er blevet fravalgt:

  • Et signalanlæg ved Tagtækkervej vil ligge for tæt på eksisterende signalanlæg på Ringvejen, og der vil ikke kunne sikres en optimal afvikling af trafikken, da der fortsat vil ske tilbagestuvning til Ringvejskrydset. Der vil bl.a. være risiko for, at trafikanterne forveksler de to kryds' signalstandere, hvilket medfører risiko for uheld.
  • Rundkørsel ved Tagtækkervej: Det har ikke den nødvendige plads og kapacitet til at afvikle den store mængde af trafik med de mange forskellige typer af trafikanter.
  • Lukning af Tagtækkervej ved Gørtlervej vil reducere antallet af biler på Tagtækkervej, men vil ikke fjerne de steder i krydset, hvor der er registeret uheld.
  • Etablering af venstresvingsbane på Rødegårdsvej ind til Tagtækkervej vil forbedre fremkommeligheden med risiko for tilbagestuvning ud i Ringvejskrydset. Trafiksikkerhedsmæssigt fjerner løsningen ikke de steder i krydset, hvor der sker uheld.  

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der er et stort behov for at forbedre nuværende situation, og foretrækker at arbejde videre med forslag A.

 

Forslaget sikrer den bedste løsning i forhold til trafiksikkerhed. Løsningen fjerner de situationer i krydset, hvor størstedelen af uheldene er registeret. Bilister på Rødegårdsvej vil overordnet set opleve en bedre fremkommelighed, selvom nogle skal køre en omvej til Tagtækkervej. Dette skyldes, at kø på Rødegårdsvej med tilbagestuvning ud på Ringvejen fjernes. Der vil kun være en marginal effekt på omsætningen for detailhandlen ved en lukning af Tagtækkervej.

 

Forvaltningen har anmodet Fyns Politi om en udtalelse af forvaltningens forslag. Fyns Politi vurderer, at forslag A, lukning af Tagtækkervej, er den mest trafiksikre løsning, der bør vælges.

 

Forvaltningen indstiller, at By- og Kulturudvalget tager en retningsgivende drøftelse til forvaltningens videre arbejde.

 

ØKONOMI

Da sagen er en drøftelsessag, er der ingen økonomiske konsekvenser, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

Finansieringen af forslag A er en del af udvalgets budgetforslag. I fald modellen ændres vil dette blive tilrettet i "Indblik Anlæg".

 

 

D. Orientering

10. Orientering om Fagkomite for Infrastruktur og Mobilitet
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-1-19
RESUMÉ

Strategi Fyn 2018-21 sætter kursen for de kommende års fælles fynske samarbejder og indeholder forslag til nye fælles handlinger og indsatser fordelt på tre strategiske spor:

  • Arbejdsmarked & Uddannelse
  • Bosætning & Attraktivitet
  • Infrastruktur & Mobilitet

 

Med henblik på at styrke inddragelsen af de fynske kommunalbestyrelser besluttede Borgmesterforum Fyn på sit møde den 22/2 2018 at afprøve en ny fælles fynsk organisering til implementeringen af strategien. Dette skal blandt andet være ved at gøre brug af fagkomitéer på de tre strategiske spor i Strategi Fyn 2018-21.

 

Som en prøvehandling for en mulig kommende samarbejdsstruktur for hele strategien blev der i foråret 2019 opstartet en fagkomité for Infrastruktur og Mobilitet. Fagkomitéen består af én politiker fra hver af de fynske kommuners politiske udvalg under teknik- og miljøområdet, og komiteen understøttes af de tekniske direktører. Økonomiudvalget i Odense besluttede på møde den 12/3 2019, at Jane Jegind er Odense Kommunes deltager i samarbejdet, indtil det afklares, hvorvidt der skal være fagkomitéer på alle tre strategiske spor i Strategi Fyn.  

 

Fagkomitéen har nu afholdt to møder, og direktøren for By- og Kulturforvaltningen giver på By- og Kulturudvalgets møde den 20/8 en status på det igangværende arbejde.  

 

 

11. Sundt indeklima i fremtidens folkeskoler
D. Orientering
Åbent - 82.00.00-G01-2-19
RESUMÉ

Med denne sag orienteres By- og Kulturudvalget og Børn- og Ungeudvalget om udvælgelsen af folkeskoler til opgradering af indeklimaet. Odense Byråd frigav den 20/6 2018 anlægsbevillingen på 26 mio. kr. til sundt indeklima. Bevillingen er finansieret via salget af NGF Nature Energy.

 

Byrådet har ligeledes den 6/3 2019 godkendt kriterierne for en samlet prioritering af midler blandt kommunens folkeskoler:

  • Elevvurdering af indeklima på skolerne.
  • APV-arbejdspladsvurderinger på folkeskoler.
  • Stand på indeklima- og ventilationsanlæg på folkeskoler.
  • Folkeskoler uden indeklima- og ventilationsanlæg.

 

Principperne er ikke ranglistet, men danner tilsammen baggrund for en samlet prioritering.

 

Prioritering blandt folkeskoler

På baggrund af de udvalgte kriterier er samtlige skoler screenet. Arbejdet foregår i fællesskab mellem Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen. Der er indsamlet informationer og skabt overblik over omfanget af udfordringer med indeklima og standen for eksisterende ventilationsanlæg på skolerne.

 

Med udgangspunkt i de udvalgte kriterier er følgende skoler prioriteret til at få gennemført indeklimaprojekter på en del af skolebygningerne:

I 2019:

  • Rosengårdskolen
  • Søhusskolen
  • Ubberud Skole
  • Åløkkeskolen

 

I 2020: 

  • Dalumskolen
  • Næsby Skole
  • Rasmus Rask-Skolen
  • Tarup Skole

 

Indeklimaprojekter på de udvalgte skoler omfatter udskiftning af nedslidte ventilationsanlæg og installation af nye anlæg i skolebygninger uden ventilationsanlæg. De nye anlæg er desuden mere energieffektive.

 

Der er fokus på at opgradere indeklimaet på flest mulige skoler. På baggrund af prisniveau og udbudsresultater vil antallet af skoler blive justeret.

 

Af anlægsbevillingen på 26 mio. kr. anvendes 16 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020 til indeklimaprojekter i folkeskoler. Når indeklimaprojekterne er gennemført, er der fortsat skoler med indeklimaudfordringer. For at renovere samtlige skolers indeklimaanlæg er der behov for yderligere anlægsbevilling på 75 mio. kr.

 

Næste skridt

Tidsplanen følges og arbejdet er færdigt i 3. kvartal 2020. Projektets milepælsplan er følgende:

 

 

 

Status på strategiske indeklimaplaner

Odense Kommune deltager i samarbejde med Kolding Kommune og Middelfart Kommune i et udviklingsprojekt støttet af Realdania. Der arbejdes på at udvikle strategiske værktøjer til adfærdspåvirkning og udvikling af indeklima- og renoveringsprojekter.

 

Folkeskoler og ejendomsafdelingen deltager i projektet og udarbejder strategiske handleplaner til forbedring af indeklimaet i fremtidens folkeskoler. Arbejdet afsluttes i 2020.

 

Følgende skoler er med i projektet: Højmeskolen, Tarup Skole, Sct. Hans Skole og Rosengårdskolen.

 

 

 

12. Udfasning af midlertidige pavilloner på børn- og ungeområdet
D. Orientering
Åbent - 82.20.00-P20-1-19
RESUMÉ

Med denne sag orienteres By- og Kulturudvalget og Børn- og Ungeudvalget om udvælgelsen af midlertidige pavilloner til udfasning.

 

Byrådet har i forbindelse med budget 2019 besluttet, at kommunale børnehaver og skoler helst ikke skal have hjemme i midlertidige pavilloner, men i klimarigtigt byggeri og inspirerende læringsmiljøer.

 

Midlertidige pavilloner på børn- og ungeområdet har imødekommet arealbehovet i 1970’erne og 1980’erne. Disse pavilloner havde ved etablering en forventet levetid på 10-15 år. Pavillonerne har nu stået i mange år og overskredet den forventede levetid. De har en stand, der ikke længere opfylder kraverne til indeklima og driftsøkonomi.

 

For at fastholde kvalitet i hverdagens rammer til glæde for børn og ansatte har byrådet i budget 2019-2021 afsat 48 mio. kr. til at udfase midlertidige pavilloner i kommunale børnehuse og skoler.

 

Byrådet frigav den 6/3 2019 anlægsbevillingen, og godkendte kriterierne for en samlet prioritering af midler blandt midlertidige pavilloner: 

  • Pavilloner, der er ældre end 15 år, og er i kommunale børnehuse og skoler.
  • Pavilloner i dårlig stand prioriteres først.
  • Pavilloner, som fjernes, erstattes ikke af nye pavilloner. Aktiviteterne flyttes til øvrige bygninger, der ombygges eller der tilbygges nye arealer. Principper for "Vores Bygninger" og "Kloge kvadratmeter" indtænkes i arbejdet.
  • Pavilloner udfases i samarbejde med dagtilbud og skoler, og skolernes genopretningspulje og puljen for bygningsmæssige særønsker samtænkes med arbejdet.

 

Udvælgelsen af pavilloner

På baggrund af de udvalgte kriterier er pavillonerne på skoler og daginstitutioner screenet og inddelt i kategorierne 1) ”Under middel stand”, 2) ”Middel stand” og 3) ”Acceptabel stand”.

 

Vurdering af midlertidige pavilloner på skoler og daginstitutioner viser, at de mest nedslidte pavilloner hører til skolerne. Det vurderes, at anlægsbevillingen vil finansiere udfasning af de midlertidige pavilloner på de første tre skoler i kategori 1:

  1. Provstegårdskolen
  2. Sct. Hans Skole
  3. Hjalleseskolen

 

Hvis projektering og udbuddene viser sig at være gunstige udvides det til, at alle skoler i kategori 1 får mulighed for at udfase pavillonerne: 

  1. Tingkærskolen (Fraugde-afdeling)
  2. Tingløkkeskolen

  

Næste skridt

For at få flest mulige effekter for midlerne udarbejdes arealanalyse for alle skoler i kategori 1. Analysen skal præcisere behovet, om skolerne skal bruge de øvrige arealer i ejendommen, ombygge de eksisterende rammer eller tilbygge nye arealer, når pavillonerne fjernes.

 

Der er fokus på at kunne fjerne flest mulige pavilloner, men antallet af pavilloner til udfasning og fordeling af anlægsmidler på de udvalgte steder kendes først, når enkelte projekter på skoler er udarbejdet. Antallet reguleres løbende, når pavillonerne udfases i den prioriterede rækkefølge.

 

Bevillingen er fordelt som følgende:

  • 8 mio. kr. i 2019.
  • 20 mio. kr. i 2020.
  • 20 mio. kr. i 2021.

 

Sammenlagt vurderes det, at der er behov for yderligere anlægsbevilling på 154 mio. kr., hvis alle pavilloner i kategori 2 og 3 skal udfases.

 

Den tidligere forelagte tidsplan følges, og indsatsen forventes at afslutte i 4. kvartal 2021. Projektets milepælsplan er følgende:

 

 

Status på Paarup Skole

Byrådet har i budget 2019 besluttet at starte bevillingen med at dække beløbet til at udskifte pavilloner ved Paarup Skole. Udfasning af pavilloner på Paarup Skole er sat i gang, og byggearbejdet er startet.

 

Pavillon udfasning er sammentænkt med projekt fremtidens skoler og dagtilbud, og omfatter ombygning af undervisningslokaler til Håndværk & Design. Tidsplanen er i samarbejde med skolen forlænget med 3 måneder, så der tages størst muligt hensyn til skolens drift, mens byggearbejdet er i gang.

 

Projektets milepælsplan er følgende:

 

 

 

13. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-1-19
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

  • Henvendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen om Gerthasminde.
  • Den sunkne kutter i havnen.
  • Den tidligere tunnel til Nørrebro.
  • Ombygning af Tigergården.
  • Arkitekturrådet.
  • Notat om el-løbehjul udleveret.
  • Status på retssager:
    • Led-skærmen på Tagtækkervej.
    • Ekspropriation i forbindelse med supercykelsti.