Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 15. maj 2018 kl. 08:30
i Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal

 

Kjeld Sandby Hansen og repræsentanter for gadeforeninger i området havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 2.

 

Kerstin Bro Egelund havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 2.

 

David McNally og repræsentanter for Dalum Private Børnehave havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 2.

 

Henrik Kaa Andersen, Dalum Holding, Hanne Lotterup, Archidea og Anne Katrine Esbjerg, SLA havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 2.

 

Massimo Forti, Ragn-Sells Danmark A/S havde foretræde for udvalget vedr. dagsordenens punkt 3.

 

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir forlod mødet kl. 13.15 og deltog ikke i behandlingen af punkterne 12-17.

 

 

Mødet hævet kl. 14.50.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Kommuneplantillæg nr. 55 - Dagligvarebutikker op til 1200 m2 endelig vedtagelse
2 Hvidbog for offentlig høring for kommuneplantillæg for Dalum Papirfabrik, herunder valg af scenarier for udviklingen
3 Principgodkendelse af ny affaldsordning med separat indsamling af bioaffald
B. Sager til afgørelse i udvalget
4 Odense Havn, Siloøen
5 Fjernvarmeforsyning af Rugårdsvej 33y
6 Omklassificering af vandløb i Odense Kommune
7 Formulering af nye effektmål
8 Nyt gartneri ved Brændekildevej. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
9 Forslag fra rådmand Jane Jegind - Vi skal passe på kunstbygningen
10 Forslag fra Rådmand Jane Jegind - Vi skal passe på vores kulturarv
C. Sager til drøftelse/forberedelse
11 Vej- og pladsnavne, borgmestre
12 Temadrøftelse om hverdagens rammer og hverdagens fundament
D. Orientering
13 Hverdagens rammer
14 Hverdagens fundament
15 Kulturpuljen 2018 - administrative afgørelser
16 Afrapportering af affaldsforsøg Sorter-Mere-Odense
17 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Kommuneplantillæg nr. 55 - Dagligvarebutikker op til 1200 m2 endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.03-P15-2-17
RESUMÉ

Den nyligt reviderede planlov giver mulighed for at øge størrelsen af dagligvarebutikker fra den tidligere grænse på 1.000 m2 til 1.200 m2. Størrelsen af dagligvarebutikker er fastlagt gennem kommuneplanen. Der har været et forslag til kommuneplantillæg, som ændrer kommuneplanens overordnede retningslinjer og de relevante rammeområder i 8 ugers høring, som forelægges til endelig vedtagelse i byrådet via By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget. Der er kommet et høringssvar fra Fyens Stift.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender kommuneplantillæg nr. 55 for mulighed for 1200 m2 dagligvarebutikker endeligt.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Planloven lægger meget detaljerede rammer ud for, hvor der kan placeres butikker, og hvor store disse må være i kommuneplanen. Derfor indeholder den gældende kommuneplans rammer for lokalplaner bestemmelse om, at dagligvarebutikker ikke må være større end 1.000 m2 plus et tillæg på 200 m2 til personalefaciliteter.

 

Den nyligt reviderede planlov giver mulighed for at øge størrelsen af dagligvarebutikker fra den tidligere grænse på 1.000 m2 til 1.200 m2. Det drejer sig alene om enkeltstående butikker og butikker i såkaldte lokalcentre.

 

Dette kommuneplantillæg til detailhandelsbestemmelserne indeholder alene den ændring af dagligvarebutiksstørrelser i overensstemmelse med den reviderede planlovs nye grænse.

 

Det vil efter ændringen af detailhandelsbestemmelserne være muligt at dispensere fra gældende lokalplaners bestemmelser om dagligvarebutikkers maksimale størrelse på 1.000 m2 til 1.200 m2. Fremtidige lokalplaner vil som udgangspunkt blive udarbejdet for dagligvarebutikker op til 1.200 m2.

 

Det vedlagte kommuneplantillæg nr. 55, indeholder konsekvensrettelse af detailhandelsbestemmelserne i kommuneplanens hovedstruktur samt ændrer 33 rammebestemmelser fra den tidligere grænse for dagligvarebutikkers maksimale butiksareal på 1.000 m2 til 1.200 m2. Den reelle forskel fra gældende bestemmelser er meget begrænset, da de 1.000 m2 eksklusiv "personalefaciliteter" og de 1.200 m2 er inklusiv.

 

Der har været afholdt 8 ugers høring, hvor der indkom høringssvar fra Fyens Stift, som bemærker, at de ikke har vurderet om de konkrete rammeændringer påvirker kirkeomgivelser, men forbeholder sig ret deres ret til at gøre indsigelse mod efterfølgende udmøntende lokalplaner for 1.200 m2 dagligvarebutikker i det omfang, det påvirker stiftets bygninger. Fyens Stift ønsker tillige at blive inddraget i eventuelle dispensationsansøgninger fra gældende lokalplaner i byggesagsbehandlingen for 1.200 m2 dagligvarebutikker i det omfang, det er relevant i forhold til kirkeomgivelser.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Den reviderede planlov indeholder muligheder for at etablere marginalt større dagligvarebutikker. Det anbefales, at lovens nye muligheder udnyttes til at fremme bedre butikskomfort for kunderne og større vareudbud. Det vurderes ikke at få konsekvenser for de øvrige butikker i detailhandelsstrukturen. Det vurderes, at det fremsatte høringssvar fra Fyens Stift med ønske om høring i relevant omfang er sikret gennem forvaltningens gældende procedurer for planlægning og byggesagsbehandling.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Hvidbog for offentlig høring for kommuneplantillæg for Dalum Papirfabrik, herunder valg af scenarier for udviklingen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.00.05-P16-1-18
RESUMÉ

Efter flere års forarbejde vedtog By og Kulturudvalget i oktober 2017 en helhedsplan for området omkring Dalum Papirfabrik, der sigter mod at omdanne området til et nyt bolig- og serviceområde. Efterfølgende er der afholdt forudgående høring for ændring af kommuneplanrammerne for Dalum Papirfabrik og de tilstødende arealer.

Som en del af høringen og efterfølgende har der været yderligere dialog og afholdt informationsmøder samt separate møder med borgere, foreninger og andre interessenter.

 

Med denne sag forelægges en hvidbog for de indkomne bemærkninger samt forslag til rammerne for den kommende kommune- og lokalplanlægning for området.

 

På den baggrund ønskes der med denne sag, at der træffes beslutning om:

  1. Omfanget af grønne områder øst for Odense Å – valg af scenarie.
  2. Hvordan forvaltningen skal forholde sig til støjen fra Den Fynske Landsby.
  3. Den trafikale betjening af området.
  4. Gasværksgrunden - tilbud fra grundejer.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Borgerinddragelsen er en del af processen for at udvikle området med især attraktive boliger.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Dele af især den eksisterende Papirfabrik forventes anvendt til serviceerhverv og butik.

 

Flere borgere er sunde og trives

Ved at udvikle området med grønne områder og stisystemer gives mulighed for rekreativ brug af området. Stisystemet langs Odense Å vil blive sammenhængende til glæde for beboere i Dalum, for brugere af Fruens Bøge og for fodgængere og cyklister i hele den sydvestlige del af byen.   

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender retning for den kommende kommune- og lokalplanlægning for området ved at:

  1. Vælge ét scenarie blandt scenarierne 1 til 5 for omfanget af det grønne område øst for Odense Å.
  2. Vælge mellem løsning A (via Zachariasvænget) eller B (Via Dalumvej) for trafikbetjening af den østligste del af området.
  3. Beslutte, om forvaltningen skal arbejde videre med tilbud om magelæg fra Dalum Holding.
  4. Beslutte, om lokalplanen for Dalum Papir skal indeholde krav om en andel af almene boliger.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler følgende:

 

Ad indstillingspunkt 1.

Scenarie 3 vælges med den bemærkning, at niveauforskellen i terrænet skal bevares, og at der ikke må bygges mellem åen og skrænten.

 

Ad indstillingspunkt 2.

Løsning A vælges. Udvalget bemærker, at der i sagsfremstillingen ikke er taget stilling til trafikafviklingen i byggeperioden, men idet dette fylder meget hos bekymrede borgere, ønsker udvalget allerede på nuværende tidspunkt at tilkendegive, at trafikken i forbindelse med byggeperioden skal afvikles via Dalumvej.

 

Ad indstillingspunkt 3.

Kan ikke anbefale, at der arbejdes videre med tilbuddet om magelæg.

 

Ad indstillingspunkt 4.

Rådmand Jane Jegind foreslår, at udvalget anbefaler, at forvaltningen pålægges at tilbyde ledige almene kvoter til anvendelse i området begyndende med de første kvoter i 2019. Ved fordeling af kvoter i de efterfølgende år, skal Dalum tages med i betragtning i den årlige prioritering af almene byggeprojekter, der fremlægges i udvalget.

 

Udvalgsmedlem Brian Skov Nielsen stillede et ændringsforslag hertil således, at udvalget anbefaler, at kvoten til almene boliger skal være på 25 %.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig, Niclas Turan Kandemir, Araz Khan og Kristian Guldfeldt stemmer imod udvalgsmedlem Brian Skovs ændringsforslag, hvormed det bortfalder.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler herefter rådmand Jane Jeginds forslag til indstillingspunkt 4.

 

SAGSFREMSTILLING

Igennem mange år har der været arbejdet for en omdannelse af området omkring Dalum Papirfabrik. Sammen med områdets lodsejere har der været arbejdet med en Helhedsplan, som det tidligere By- og Kulturudvalg vedtog i oktober 2017. Helhedsplanen skal danne grundlag for den videre planlægning, som skal bindes op på kommune- og lokalplanlægning.

 

Det samlede område omkring Dalum Papirfabrik ejes af fire lodsejere:

  • MT Højgaard, der ejer selve den gamle papirfabrik.
  • Fjernvarme Fyn, der ejer det eksisterende kraftvarmeværk, der er i drift.
  • Dalum Holding, der ejer de fleste arealer øst for Odense Å.
  • Odense Kommune, som ejer mindre arealer i den nordlige del af området samt den gamle Gasværksgrund, der ligger på Solbakken.

 

I forlængelse af vedtagelsen af helhedsplanen igangsatte det daværende By- og Kulturudvalg ny kommuneplanlægning for området med en såkaldt foroffentlighedsfase, hvor der indkaldtes idéer, forslag og bemærkninger til den kommende planlægning. Området er i dag overvejende udlagt til erhverv, men også til et område, der skal omdannes til byformål netop via en ændring i kommuneplanen, i form af et kommuneplantillæg.

 

I offentlighedsfasen er der modtaget 33 høringssvar, ligesom der er blevet afholdt to informationsmøder på Dalum Bibliotek. Desuden var der en efterfølgende interesse, der gjorde, at der den 15/1 2018 blev afholdt et borgermøde i Dalum Hallen med næsten 500 deltagere. Som opfølgning på dette møde og den store interesse har der også været helt konkret dialog mellem By- og Kulturforvaltningen og en lang række berørte borgere, foreninger og andre interessenter. Alle de indkomne bemærkninger fra såvel høringsfase, som indkommet på borgermødet og i øvrigt, er refereret og behandlet i den vedlagte hvidbog.

 

Bemærkningerne koncentrerer sig særligt om to temaer:

1) Andel af grønne områder i særligt de østlige dele af området.

2) Trafikale forhold, herunder trafiksikkerhed.

 

Herudover er der kommet en række bemærkninger, der vedrører andre forhold – her henvises til Hvidbogen.

 

Gældende kommuneplan og Helhedsplan

I den gældende kommuneplans ramme-del er det samlede område omkring Dalum Papirfabrik udlagt til erhvervsformål langs åen og til friareal-formål i den østligste del af området. Se skitsen til venstre nedenfor.

 

Området omkring Dalum Papirfabrik er desuden udpeget til at skulle byomdannes i Kommuneplan 2016-2028 – som et ”byomdannelsesområde”.

 

Kommuneplanen viser desuden en skitse, hvor det nævnte udpegede friareal i stedet kan placeres i områdets nordlige del mod Odense Å. På skitsen udlægges desuden 40 m bræmme langs åen til grønne arealer. Se skitsen til højre nedenfor.

 

I Kommuneplanen stilles der krav om, at der skal etableres en ”kvarterpark” i området, hvis der skal ske en byomdannelse. Ligesom der gives en overordnet ramme til, at der samlet kan etableres 72.000 m2 til boliger og kontor- og serviceerhverv i området. 36.000 m2 skal efter planen ligge på hver sin side af åen, og arealerne skal på den østlige side af åen fordeles mellem lodsejerne.

 

Helhedsplanen udlægger konkret 25.000 m2 bebyggelse/service på Dalum Holdings arealer.

 

Til venstre ses kommuneplanens rammer for Dalum Papir, de blå områder er erhvervsområder, og det gule er den forurenede gasværksgrund. Til højre ses princip for kommende bebyggelse i området

 

Ad 1) Andel af grønne områder i særligt de østlige dele af området

Der har i offentlighedsfasen og i den efterfølgende debat været meget stort fokus på, hvorvidt området øst for Odense Å er grønt nok – med andre ord om, hvor stor en andel af området, ejet af Dalum Holding, der skal bebygges, og hvor meget der skal fremstå som grønne offentlige arealer.

Alle modtagne henvendelser og idéer fremgår af vedlagte hvidbog, ligesom der også i den senere tid har været læserbreve og igangsat en digital underskriftindsamling.

 

De øvrige dele af området har ikke været genstand for kommentarer omkring fordelingen mellem det grønne og byggeri.

 

De 5 scenarier

By- og Kulturforvaltningen har på baggrund af modtagne høringssvar, udarbejdet nedenstående 5 scenarier for den grønne struktur i området øst for Odense Å. Scenarierne er udarbejdet med henblik på, at By- og Kulturudvalget beslutter, hvilket scenarie den kommende kommune- og lokalplanlægning skal udarbejdes på baggrund af.

 

Forvaltningen anbefaler, at beslutningen tager udgangspunkt i:

  • De landskabelige forhold.
  • Det omliggende lokalområdes bebyggelsesstruktur, som typisk består af villaer i to plan på smalle grunde og sammenhængende bebyggelse i to etager.
  • Byrådets ønske om, at området bruges til attraktive familieboliger, som beskrevet i kommuneplanen.
  • At højere bebyggelse (3-5 etager) kun tillades nær eksisterende høj bebyggelse ved Papirfabrikken og ved Dalum Kraftvarme, men der hentes byggemulighed ved mere tæt/lav bebyggelse og færre villaer.

 

Scenarie 1 - 40 meter offentligt grønt areal til åen - 5.000 m2 park op mod banelinjen

Scenarie 1 fastholder helhedsplanens intentioner for disponering af arealerne inklusiv 40 meter offentligt tilgængeligt grønne arealer langs Odense Å, samt minimum 5.000 m2 kvarterpark op mod Svendborgbanen. Regnvandsbassiner til afvanding af de private arealer kan etableres i umiddelbar nærhed, men placeres på privat areal. Bebyggelsesmulighed i området er dermed uændret i forhold til helhedsplanen.

 

Scenarie 2 - 55-60 meter offentligt grønt areal til åen - mindre park i nord

Scenarie 2 foreslår, at det grønne bælte langs åen omfatter det, der i Helhedsplanen fremgår som den yderst beliggende række villagrunde i ”Delområde 3”, svarende til 55-60 m. I den resterende del af ”Delområde 3” kan der ved dette scenarie opføres en række villaer eller rækkehuse. Mod nord afsluttes med et mindre, grønt areal end i scenarie 1. Scenariet kan reelt justeres med et bredere eller smallere grønt bælte, med tilsvarende større eller mindre mulighed for etablering af yderligere boliger inden for ”Delområde 3”. Det viste areal svarer til den række af villaer, der er illustreret i Helhedsplanen. Det vil sige, at bebyggelsen reduceres med ca. 2.400 m2. Det svarer til for eksempel to punkthuse med hver 12 lejligheder eller mere tæt rækkehusbebyggelse på de øvrige arealer.

 

Scenarie 3 - Delområde 3 friholdes for bebyggelse og der etableres grønt område

Scenarie 3 foreslår, at hele det, der i Helhedsplanen defineres som ”Delområde 3”, friholdes for bebyggelse, og der etableres grønt rekreativt område eller naturområde. Scenariet vil kræve, at der højst etableres 5.500 m2 bassin til håndtering af regnvand fra de private arealer i det grønne område. ”Delområde 3” omfatter 31.800 m2. I Helhedsplanen, der viderefører lodsejers forslag til bebyggelsesplan, er der tegnet villaer og rækkevillaer i området svarende til 3.600 m2 bebyggelse. Det svarer til for eksempel tre punkthuse med hver 12 lejligheder eller mere tæt rækkehusbebyggelse, eller en kombination heraf på de øvrige arealer.

 

Scenarie 4 - 150 meter bræmme langs med Odense Å friholdes for byggeri

Scenarie 4 foreslår, at et område svarende til at åbeskyttelseslinjen respekteres, og dermed friholder en bræmme på 150 m fra Odense Å. Scenariet vil kræve, at der højst etableres 5.500 m2 bassin til håndtering af regnvand fra de private arealer i det grønne område. Scenariet vanskeliggør vejadgang til området via Dalumvej, og vil reducere bebyggelsen med op til 7.400 m2. I dette scenarie vil det være særligt vanskeligt at opnå samme byggeret, og vejadgang til alle Dalum Holdings arealer skal formodentligt ske fra øst (Zachariasvænget).

 

Scenarie 5 - Største del af området indenfor åbeskyttelseslinjen friholdes

Scenarie 5 foreslår, at størstedelen af området indenfor gældende åbeskyttelseslinje friholdes for bebyggelse, men at området tilpasses de landskabelige forhold – følger en skrænt. Scenariet friholder skrænten for byggeri, og skrænten kan samtidigt afskærme kommende boliger ud mod scenariets grønne areal fra den offentlige færdsel. Scenariet vil kræve, at der højst etableres 5.500 m2 bassin til håndtering af regnvand fra de private arealer i det grønne område. Scenariets konsekvens ligner konsekvensen af scenarie 3, da der ikke bygges på skrænten. Derfor reduceres også her med ca. 3.600 m2 bebyggelse. Det svarer til for eksempel tre punkthuse med hver 12 lejligheder eller mere tæt rækkehusbebyggelse, eller en kombination heraf på de øvrige arealer.

 

Den lodsejer, der særligt omfattes af scenarierne, Dalum Holding har en forventning om - men ikke krav på - at opretholde samme antal bebyggede m2 på egne arealer, som det vises i Helhedsplanen, hvilket svarer til 25.000 m2. Ved et mindre bebygget areal vil der af gode grunde være tale om en mere koncentreret bebyggelse i form af færre villaer og flere rækkehuse, etageboliger m.m., hvis denne forventning skal imødekommes.

Det vil eksempelvis medføre et større antal lejligheder og et mindre antal villaer/rækkevillaer end vist i helhedsplanen og samtidigt et større antal højere bygninger - eksempelvis etageboliger i 3-4 etager. Noget vurderes dog, at kunne hentes ved at bygge flere række-/klyngehuse i 2 etager og færre fritliggende villaer. Grundejeren har haft mulighed for at kommentere scenarierne. Han ønsker et reguleret scenarie 1 eller 2, mens han finder scenarie 3-5 uacceptable. Grundejers kommentar er vedlagt i bilag.

 

Det skal her bemærkes, at der grundlæggende i forhold til scenarierne skal tages forbehold for, at der kan bygges inden for den nuværende åbeskyttelseslinje samt skovbyggelinje. Der tages ligeledes forbehold for, at nye boliger kan opføres, så de kan overholde støjgrænserne for aktivitetsniveauet på scenen i Den Fynske Landsby og Engen. Endeligt kan nærmere undersøgelser omkring forurening, regnvandshåndtering og lignende gøre, at mulighederne for bebyggelse ændrer sig. Disse forhold vil først være helt klarlagt, når lokalplanlægningen foreligger.

 

Åbeskyttelseslinje og skovbyggelinje

Store dele af det samlede område er omfattet af åbeskyttelseslinjen, der udlægger en buffer på 150 m på hver sin side af åen (Naturbeskyttelseslovens § 16). Byggeri, terrænændringer m.m. indenfor åbeskyttelseslinjen kræver, at Odense Kommune meddeler en dispensation fra åbeskyttelseslinjen, eller kommunen kan søge Miljøstyrelsen om at reducere/ophæve åbeskyttelseslinjen. Området omkring Kraftvarmeværket og selve Papirfabrikken er ikke omfattet af åbeskyttelseslinjen, da der har været lovlig bebyggelse før den 1/9 1972. Alle de østlige arealer er helt omfattet af en skovbyggelinje, der ligger i en afstand af 300 m fra skoven.

 

Fredning

Området er særligt helt ned til Odense Å omfattet af fredningen omkring Odense Å. Inden for fredningen er der en lang række restriktioner mod at ændre tilstanden af området – eksempelvis må træer med stammer, der er over 25 cm i diameter, ikke fældes, og der må ikke udføres terrænændringer, anlægsarbejder eller lignende. Der er ikke nogen af de forhold, der er fremlagt i Helhedsplanen, som strider mod den gældende fredning, men der skal søges om tilladelse til anlæg af nye broer eller lignende.

 

Jura og eventuelle økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

Uanset, hvilke af ovenstående scenarier der arbejdes videre med, vil følgende gøre sig gældende:

 

Overtagelsespligt

Grønne arealer skal betjene en bredere kreds end lokalplanområdet, og udlæg af den slags rekreative arealer vil kunne sidestilles med ”offentligt formål” i Planlovens § 48’s forstand.

 

Hvis grundejeren kan påvise, at der ikke længere kan rådes over arealet på økonomisk rimelig vis, vil kommunen kunne blive pålagt at overtage det udlagte areal jf. Planlovens § 48.

 

For de arealer, som ligger inden for åbeskyttelseslinjen, kan der argumenteres for, at der aldrig har været berettigede forventninger til udnyttelse af disse. Manglende mulighed for at bygge her, skyldes ikke lokalplanen, men er en konsekvens af åbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 16.

 

Men det er By- og Kulturforvaltningens umiddelbare vurdering, at kommunen i en eventuel taksationssag ikke vil blive pålagt at overtage de arealer, man - indenfor åbeskyttelseslinjen - måtte vælge at udlægge til grønt areal med offentlige formål.

 

Ekspropriation

Det må påregnes, at realisering, anlæg og drift af et konkret grønt anlægsprojekt indenfor det ”grønne areal”, vil blive et kommunalt projekt.

 

Kan der ikke opnås frivillig aftale med grundejer om overtagelse af arealet, vil kommunen i sidste instans kunne ekspropriere til formålet på baggrund af den endeligt vedtagne lokalplan.

 

Økonomi ved overtagelsespligt eller ekspropriation

Ved erstatningsfastsættelsen, vil der fra kommunens side blive lagt vægt på følgende:

  • Arealet ligger indenfor åbeskyttelseslinjen, og kan derfor ikke umiddelbart bebygges.
  • Arealet har været anvendt til slambassiner, og antages at være bekosteligt at bebygge på grund af jord- og bundforhold.
  • Hvis der udlægges regnvandsbassin inden for arealet, skal der ikke svares erstatning af det areal, da regnvandsbassin er til grundejers fordel.
  • Kommuneplanen giver en ”byggemulighed” på 36.000 etagemeter. De 36.000 gælder for hele området øst for åen. Kommunen er ikke bundet af de 36.000 etagemeter, men kan godt beslutte, at der skal udlægges mere friareal.
  • Den politisk godkendte helhedsplan skaber ikke en ”forventningsværdi” i planlovens forstand.

 

Samlet vurderes det, at der i tilfælde af overtagelse skal gives erstatning til grundejer for de grønne arealer. Erstatningens størrelse skal ikke fastsættes på baggrund af grundejers forventning om bebyggelse af arealet.

 

Konklusion

Det er således By- og Kulturforvaltningens vurdering, at det i juridisk henseende er kommunen fuldstændig frit for at vælge det scenarie, man måtte finde mest hensigtsmæssigt.

 

Der må påregnes en økonomisk udgift for kommunen forbundet ved hvert enkelt scenarie, hvor udgiften vil stige i takt med omfanget af det areal, der udlægges til grønt område.

 

Økonomien forbundet med selve arealerhvervelsen (frivillig aftale, overtagelse efter Planlovens § 48 eller ekspropriation) vurderes at være relativt beskeden.

 

Den kommunale udgift til anlæg af det grønne – herunder stier og lignende vurderes at være af en vis størrelse, og vil stige i takt med størrelse af det grønne område, der ønskes planlagt for. Efterfølgende vil der naturligvis være såvel vedligeholdelse som drift af de givne områder.

 

Ad 2 - Trafikale forhold, herunder trafiksikkerhed

Langt det meste af boligudbygningen i området forudsættes i Helhedsplanen vejbetjent via Dalumvej. For udvikling af arealerne øst for åen betyder dette, at den eksisterende bro ved Dalum Kraftvarme skal fungere som adgangsvej til udbygningen her og på de nordøstlige arealer.

 

Helhedsplanens Delområde 1, der ligger længst mod øst og i forlængelse af Zachariasvænget, foreslås dog vejbetjent fra Zachariasvænget.

  

Uden for Helhedsplanens område ligger Zachariasvænget, der i dag er et kort vænge, der har status af privat fællesvej. Her ligger en offentlig og en privat daginstitution og for enden mod Helhedsplanens Delområde 1, nogle tekniske bebyggelser – et aflastningsværk for Fjernvarme Fyn og en teknisk bygning for Nature Energy (naturgas).

 

Der er således ikke private boliger, der har adresse på vænget i dag. Langs hele den østlige side af vænget ligger der en idrætsbane kantet af træer og krat. Vænget har ikke fortov eller afmærkede arealer til fodgængere, cyklister eller parkering i dag.

 

Der har i forbindelse med høringen været en række henvendelser fra borgere, der bor i området omkring Zachariasvej og fra bestyrelser i daginstitutioner i området, der alle taler mod trafikbetjening af nye boliger i Helhedsplanens Delområde 1 via Zachariasvænget.

 

Hovedbudskabet er, at Zachariasvænget er for smalt til at trafikbetjene mange husstande, og at vænget allerede er utrygt at færdes på - især for børn. Desuden frygter borgere og brugere af institutionerne, at mere trafik på Zachariasvænget vil medføre støjgener og luftforurening – især for børn i daginstitutionerne og særligt for soveafsnittene, der vender mod vejen. Brugerne frygter ligeledes kommende trafik til byggepladsen, og gør opmærksom på, at der mangler parkeringsmulighed.

 

Borgerne foreslår forskellige alternativer:

  • Al trafik til ny bebyggelse omkring Dalum Papir får vejadgang via Dalumvej.
  • Området nær Zachariasvænget vejbetjenes via ny tilslutning til Stenløsevej.
  • Zachariasvænget laves til en sti, og der anlægges en ny vej på idrætsbanen.

 

Flere ønsker dog idrætsbanen og træerne langs den bevaret. En beboer ønsker kompensation i forhold til sit huskøb i området. I tråd med ovennævnte bekymring for trafiksikkerheden på vænget nævner flere, at også Iver Vinds Vej er utryg for skolebørn.

 

By- og Kulturforvaltningen har holdt møder med skole, daginstitutioner og borgere i området med henblik på uddybning af borgernes bekymringer og forslag til, hvordan man kan skabe trafiksikre forhold i området. Bekymringen forstærkes af, at der er andre projekter, der trafikalt vil berøre trafikafviklingen i nærområdet, og der er i den forbindelse særligt fokus på omdannelse af den gamle skole på Demantsvej til boliger.

 

Borgere nord for Dalum Papirfabrik udtrykker på samme måde bekymring for øget trafikbelastning på Dalumvej med kø og vanskelige udkørselsforhold til følge.

 

Generelt er der en meget positiv indstilling overfor stisystemet i det samlede område, men beboere på Gurlis Allé frygter indbliksgener fra nye stier mod deres boliger på Gurlis Allé.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af trafikale forhold, herunder sikkerhed

Ny boligbebyggelse nord for Zachariasvænget, som den er vist i Helhedsplanen, vil medføre maksimalt 380 nye bilture på vænget pr. dag. På vænget kører i dag 233 køretøjer, så dette tal vil i givet fald stige til 613 køretøjer pr. dag.

 

Til sammenligning svarer antallet til den trafik, der er på den sydlige del af Langelinie. Trafikken på en boligvej i Odense er typisk under 1.500 køretøjer dagligt. Hvis trafikmængden øges til 613 køretøjer pr. dag, vil støj fra trafikken stige cirka 1 dB(A) for de mest udsatte steder ved børneinstitutionerne.

 

Betragtes trafikstigningen ud fra ovenstående tal, vurderer forvaltningen, at den ikke er kritisk eller problematisk, men borgerne vil naturligvis opleve, at trafikmængden stiger i forhold til i dag. Forvaltningen vurderer ikke, at luftforurening vil blive et problem ved Zachariasvænget.

 

Der er mange muligheder for at arbejde med trafiksikkerheden i området. På Zachariasvænget er den vinkelrette parkering ved den sydligste børnehave en utryghedsfaktor. Samtidigt parkerer mange forældre, der skal hente eller bringe, på vejarealet, og der er i dag ikke et fortov til de gående.

 

Forvaltningen har lavet et konkret forslag til ombygning af vænget. Forvaltningen foreslår, at vejen opgraderes med fortov langs børnehaverne, at der etableres hastighedsdæmpning til 30 km/t, og at der indrettes nicher til parkering i lommer mellem træerne langs boldbanen. Løsningen vurderes at medføre, at enkelte træer mod idrætsbanen skal fjernes, mens forvaltningen vurderer det muligt at bevare de resterende træer. Idrætsbanens udstrækning berøres ikke af forslaget.

 

Snit og plan viser et princip med henholdsvis kørebane med to spor, kørebane i ét spor med parkeringsbås og kørebane med træbeplantning. Kørebanen er således som udgangspunkt i to spor, men snævres ind til ét, når parkeringsbåse eller træer skal passeres. Der er vist 2,5 m fortov mod børnehaverne.

 

Trods forslagets forbedringer til vænget, ønsker daginstitutioner og beboere i området ikke den mertrafik, som boligudbygningen vil medføre. I stedet ønsker beboere og daginstitutioner, at trafikken føres ind via Dalumvej, Stenløsevej eller over idrætsbanen.

  

Ved krydset mellem Zachariasvej og Zachariasvænget foreslår forvaltningen vigepligten vendt, så man fremover skal holde tilbage ved udkørsel fra Zachariasvej.

 

Ved Iver Vinds Vej er der etableret cykelbaner som en del af etablering af en supercykelsti fra midtbyen til Skt. Klemens. I den forbindelse er der indgået aftale med Dalumskolen om, at børn i fremtiden sættes af på den nordlige side af Iver Vinds Vej mellem Demantsvej og Zachariasvej.

 

Dalumvej vil blive belastet af trafik ved udbygning af det nye område. Vejen er i dag særligt belastet fra Dalum Kirke til Faaborgvej, hvor der er mange forretninger og meget krydsende trafik.

 

I Helhedsplanen er der vist vejadgang via to T-kryds til henholdsvis papirfabrikken og til betjening af de østlige arealer. Forvaltningen anbefaler, at vejadgang til papirfabrikken sker via ét lysreguleret kryds cirka midt i fabrikkens areal langs vejen. Senere vejadgang til de østlige arealer vil kunne ske via eksisterende vej til Kraftvarmeværket, her skal der etableres svingbaner fra området og ud på Dalumvej.

 

Forvaltningen kan vurdere på justering af de øvrige vejtilslutninger til Dalumvej op mod Faaborgvej med henblik på at øge kapaciteten på Dalumvej.

  

Ved Gurlis Allé ligger der tre villaer placeret direkte til åen, og disse kan få indbliksgener fra de nye stier. Dette forhold vil være et af flere forhold, som forvaltningen skal forholde sig til og forsøge at afhjælpe, når stier planlægges og vurderes nærmere inden etablering. Det vil dog være meget vigtigt for at gøre et sammenhængende stiforløb langs Odense Å komplet, at stierne gennemføres.

 

Økonomi

Udgifterne til vejadgang med fortove til Helhedsplanens delområde 1 kan pålægges bygherren. Bygherren kan dog ikke pålægges at lave bedre parkeringsforhold til daginstitutionerne. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at bygherre på papirfabrikken kan pålægges at afholde udgifterne til de nødvendige vejombygninger hertil.

 

Konklusion

Forvaltningen anbefaler, at scenarie A, vejadgang til Delområde 1 via Zachariasvænget fastholdes, da gener fra trafikbelastningen vurderes at blive små, og at ombygningen af vænget vil forbedre trafiksikkerheden omkring børneinstitutionerne.

 

Alternativt kan scenarie B, Dalumvej benyttes til adgangsvej, og udbygningen udskydes til 2025, hvor fjernvarmeproduktionen senest lukker.

 

Vejadgang via Stenløsevej eller via ny vej på idrætsbanen kan ikke anbefales.

 

ØVRIGE FORHOLD:

  

Gasværksgrunden

Dalum Holding har fremsat følgende tilbud til Odense Kommune, som ejer af Gasværksgrunden:

 

”Hvis Odense Kommune vil stille gasværksgrunden til rådighed for området som kvarterpark (oprensningsomkostningerne forventes i så fald at være relativt beskedne) i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan, så er vi indstillede på vederlagsfrit at overdrage området langs åen på den anden side af Dalumvej jf. vedlagte kort. Dermed stilles yderligere godt 17.000 m2 friarealer til rådighed for borgerne, hvoraf halvdelen har stor naturværdi.”

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at grunden antages at være forurenet i en sådan grad, at oprensningsomkostninger ikke kan forventes at være relativt beskedne. Et magelæg vil forudsætte offentligt udbud.

 

Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at en Kvarterpark vil gøre mest nytte, når den placeres sammen med den grønne bræmme der uanset, hvilket scenarie der vælges, skal ligge langs Odense Å.

 

De arealer, der tilbydes til gengæld for Gasværksgrunden, er omfattet af Fredningen omkring Odense Å, og har som sådan ikke nogen værdi ud over den rekreative.

 

Det anbefales at takke nej tak og arbejde for at udlægge Gasværksgrunden til bebyggelse i kommende lokalplanlægning.

 

5. Papirfabrikken - området vest for Odense Å

Der har under høringen og i de efterfølgende drøftelser været mest opmærksomhed fra borgerne på anvendelse af og adgang til arealerne øst for Odense Å.

 

Ved selve Dalum Papirfabrik er ejeren allerede ved at forberede en kommende lokalplanlægning for området, som følger principperne i Helhedsplanen.

Projektet indeholder i øjeblikket 6.000-8.000 m2 mere end de 36.000 m2, kommuneplanen oprindeligt beskrev for området. Den større bygningsmasse skyldes blandt andet, at ejerne ønsker mange af de store bygninger i området bevaret og ombygget.

 

Som projektet tegnes lige nu, vil papirfabrikken bestå af etagebyggeri i en del af de oprindelige bygninger samt i nogle af de nye bygninger nærmest Dalumvej. Mod åen etableres der et 40 m bredt landskabsbælte til stier, regnvandshåndtering og rekreation. Bebyggelsen nærmest åen vil blive tæt/lave familieboliger.

 

Papirfabrikken vil være det område, hvor By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der er bedst mulighed for indpasning af almene boliger. MT Højgaard, der ejer fabriksområdet, er imødekommende overfor et ønske om almene boliger som en del af bebyggelsen - særligt seniorboliger findes interessante. Imidlertid ønskes der umiddelbart ikke en fast procentdel indskrevet i en kommende lokalplan.

 

4.200 m2 alment byggeri som ”familie- og seniorboliger” svarer til 10 % af den forventede bebyggelse på Papirfabrikken, og vil koste kommunen mellem 8,8 og 21,2 mio. kr. i kommunal grundkapital afhængig af, hvor stor den kommunale grundkapital bliver fra 2019. Dette er ikke kendt på nuværende tidspunkt. I øjeblikket er den på 10 % (af den samlede byggesum). Regeringen har ønsket, at den skal hæves til 24 %.

 

10.500 m2 alment byggeri svarer til 25 % af bebyggelsen på selve Papirfabrikken, og vil koste kommunen mellem 22 og 53 mio. kr. i kommunal grundkapital.

 

Beløbet afhænger af, hvad den kommunale grundkapital (kommunens andel af den samlede byggepris, der fastsættes af Folketinget) bliver fra 2019. Dette tal er endnu ukendt, men formodes at blive mellem 10-24 % af byggeriets samlede pris.

 

Her skal det oplyses, at Odense Kommunes nuværende budget fra 2019 for almene boliger er på 15.600.000 kr. årligt.

 

Sagens videre forløb

For de store arealer øst for Odense Å vil udvalgets beslutning for omfanget af grønne områder og for vejbetjening af området nærmest Zachariasvænget danne grundlag for den kommende planlægning af arealerne. Desuden forudsætter forvaltningen, at de af helhedsplanens principper, der ikke ændres af udvalgets beslutning, skal indgå i planlægningen.

 

Det forventes, at den mere konkrete planlægning vil udmøntes i to lokalplaner, som begge skal ledsages af et kommuneplantillæg. Én for Papirfabrikken og én for de øvrige områder særligt øst for åen.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at arealerne øst for Odense Å bør omfattes af een samlet planlægning i form af en såkaldt rammelokalplan.

 

Det betyder, at der kommer én ny lokalplan, der lægger de overordnede rammer for udviklingen af eksempelvis den grønne struktur herunder stiføring og regnvandsbassin, og så i øvrigt kun være ”byggeretsgivende” for de områder, der skal bebygges først. Det betyder, at der efterfølgende skal laves nye lokalplaner, når nye bebyggelser skal laves over tid.

 

Baggrunden for, at en sådan planlægning vil være hensigtsmæssig, vil være, at der vil være en tidsfølge i byggemulighederne, der blandt andet kan forholde sig til Dalum Kraftvarmeværks drift og nedlukning.

 

Lokalplanlægningen for området kan igangsættes, når byrådet har truffet beslutning om scenarier for den grønne struktur samt, hvordan områderne skal vejfødes.

 

For arealet vest for Odense Å, hvor Papirfabrikken ligger, fortsætter lokalplanarbejdet med udgangspunkt i helhedsplanens principper.

 

Bygherren er i samarbejde med forvaltningen i gang med de undersøgelser vedrørende støj, regnvandshåndtering, bygningsbevaring og lignende, der skal lægges til grund for lokalplanen.

Også her skal åbeskyttelseslinjen søges reduceret hos Miljøstyrelsen, men forvaltningen forventer, at denne sag om reduktion vurderes ud fra, at området er bebygget i dag, og ikke fremstår som et grønt område.

 

Forvaltningen arbejder efter, at et lokalplanforslag for Papirfabrikken kan sendes i offentlig høring ultimo 2018.

 

ØKONOMI

Det vurderes, at den forventede kommunale andel af udgifter til anlæg af stier, broer og grønne arealer vil udgøre ca. 12 mio. kr. ekskl. moms, heraf 2.5 mio. kr. ekskl. moms til etablering af grønne arealer. Udgiften til etablering af grønne arealer varierer alt efter, hvilket scenarie der besluttes. Udgiften til stier og broer er ikke afhængig af, hvilket scenarie der besluttes.

 

Overslagsmæssigt udgør den årlige driftsudgift til disse anlæg ca. 225.000 kr. ekskl. moms.

 

Tidsplan for anlæggenes gennemførelse og dermed udgifternes afholdelse kendes aktuelt ikke, da forudsætningerne for fastlæggelse af en sådan ikke er til stede. Juridisk er det Odense Kommune, som afgør tidspunkt for anlæg, men der vil selvfølgelig i takt med områdets udbygning være en forventning om, at kommunens anlæg også etableres.

 

Anslåede udgifter til eventuel erhvervelse af arealer til de grønne anlæg (scenarie 1-5) fremgår af det til sagen vedlagte lukkede bilag, som samtidig indeholder specifikation på det økonomiske overslag på anlægs- og driftsudgifter.

 

 

3. Principgodkendelse af ny affaldsordning med separat indsamling af bioaffald
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.00.01-P08-1-18
RESUMÉ

Odense Kommune skal ændre indsamlingsordningerne for husholdningsaffald, for at øge mængden af affald som genanvendes. Vores nuværende genanvendelse var ca. 40 % i 2016 og det nationale mål er, at der skal genanvendes minimum 50 % af husholdningsaffaldet i 2022. Endvidere er der nye og skrappere mål på vej fra EU, herunder et specifikt krav om separat indsamling af bioaffald. 

 

By- og Kulturforvaltningen og Odense Renovation A/S har på denne baggrund gennemført et forsøg, kaldet ”Sorter-Mere-Odense” ved 2.000 husstande med to forskellige indsamlingsordninger (afrapporteres i andet dagsordenspunkt). Sideløbende har Odense Kommune medvirket i et projekt sammen med de øvrige fynske kommuner, hvor der er vurderet på mulige fremtidige indsamlings- og genanvendelsesløsninger på Fyn. Projektet er kaldet SYFRE (Synergi i fynske ressourcestrategier).

 

For at være sikker på, at kunne opfylde krav om genanvendelse i 2022 foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der indføres en ny ordning for husstandsindsamling af affald, hvor der indsamles 6 affaldstyper: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald i 2 to-rums beholdere. Borgeren skal således sortere i 2 beholdere med tilsammen 4 forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir sammenblandes samt metal og glas sammenblandes. Der vil efterfølgende ske en maskinel sortering af de sammenblandende affaldstyper.

 

Samtidig anbefales igangsat et arbejde med, at afdække mulighederne for, om der skal etableres et fælles fynsk eftersorteringsanlæg, hvor borgernes restaffald sorteres.

 

Hvis det fælles fynske eftersorteringsanlæg bliver en realitet, viser beregningerne, at såvel regeringens mål for 2022 om 50 % genanvendelse såvel som de langsigtede EU-mål for 2030 og 2035, vil kunne opfyldes med de nævnte to beholdere hos borgerne.

 

De foreløbige økonomiske beregninger viser, at de nye ordninger - inklusiv de 2 to-rums beholdere og behandlingsanlæg til bioaffald - vil medføre, at renovationstaksterne stiger ca. 4 %. Denne stigning vil blive indarbejdet i taksterne i takt med de foretagne investeringer i nye affaldsbeholdere, rumopdelte skraldebiler, behandlingsanlæg til bioaffald mv.

 

Umiddelbart efter, at byrådet endeligt har fastlagt den nye ordning, informeres alle husstande i Odense Kommune om, at der er ny ordning på vej. En række kommunikationstiltag er planlagt for at sikre vellykket implementering af det nye initiativ blandt borgerne, herunder også diverse former for borgerinddragelse og -dialog.

 

Den nye indsamlingsordning forventes udrullet etapevis fra foråret 2019, og det vil vare ca. to år, før samtlige husstande i kommunen har fået ordningen etableret.

  

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Den nye ordning vil medføre, at der genanvendes mere affald, hvilket har en gavnlig effekt på miljø og klima, såvel lokalt som globalt. Der vil være mindre udledning af drivhusgasser og sundhedsskadelige stoffer. Derved opnås en positiv effekt på borgernes sundhed.

 

Langt de fleste borgere er miljøbevidste. Forslaget vil derfor også have en positiv effekt på borgeres trivsel, fordi det netop giver dem mulighed for at kunne gøre en indsats ved at sortere mere affald fra til genanvendelse.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Såfremt byrådet vedtager forslaget, vil både børn og voksne skulle lære den nye ordning at kende og lære, hvordan affaldet skal sorteres. Der skal sorteres 6 typer affald hos borgerne. Institutioner, som børnehaver og skoler, skal sortere i de samme typer. Børn møder derfor den nye sortering både hjemme og i institutionerne, og kan derfor blive mere kompetente til at sortere affald. Endvidere vil Odense Renovation udføre flere tiltag i børnehaver og skoleklasser, hvor børnene lærer om affaldssortering, og hvad affaldet bliver til – løbende med udrulningen.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Det er en ordning, alle borgerne er fælles om at benytte. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at mange borgere vil synes, at det er betydningsfuldt, at deltage i de nye ordninger, hvor de skal sortere mere affald fra til genanvendelse. På den måde er borgerne sammen om at tage et ansvar for miljøet og vores fælles ressourcer.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet - under forudsætning af senere godkendelse af affaldsregulativet og renovationstaksterne- principgodkender:

  1. Der indføres nye indsamlingsordninger for alle borgere i kommunen – således, at der afhentes følgende 6 affaldstyper nær den enkelte husstand: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald. Med udrulning i etaper over ca. 2 år startende fra foråret 2019.
  2. En-familie-husstands nuværende 2 affaldsbeholdere erstattes med 2 nye affaldsbeholdere, som hver er inddelt i to rum - dermed bliver der 4 rum til affald i alt - så husstandsindsamlingen bliver med følgende sortering for borgerne:

Beholder I

Rum 1: Bioaffald (madaffald).

Rum 2: Restaffald.

Beholder II

Rum 1: Papir og småt pap.

Rum 2: Metalaffald og glasaffald.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller under forudsætning af byrådets godkendelse af indstillingspunkterne 1-2, at udvalget godkender:

3.  By- og Kulturforvaltningen fortsætter arbejdet med undersøgelse af mulighederne for samarbejde med andre fynske kommuner om et fælles centralt eftersorteringsanlæg, således at især plastaffald kan sorteres fra, men også udsortering af tekstiler og andre genanvendelige materialer fra borgernes restaffald.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 2.

 

Til indstillingspunkt 3 stiller rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Araz Khan og Kristian Guldfeldt følgende ændringsforslag:

By- og Kulturforvaltningen fortsætter arbejdet med undersøgelse af mulighederne for samarbejde med andre fynske kommuner om et fælles centralt eftersorteringsanlæg, således at især plastaffald kan sorteres fra, men også udsortering af tekstiler og andre genanvendelige materialer fra borgernes restaffald. Mulighederne for, at indgå i samarbejde med en privat aktør eller udbyde opgaven om at sikre eftersorteringen, skal afsøges fælles mellem kommunerne.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig, Niclas Turan Kandemir og Brian Skov Nielsen stemmer imod ændringsforslaget, hvormed det bortfalder.

 

By- og Kulturudvalget godkender forvaltningens indstillingspunkt 3.

 

SAGSFREMSTILLING

I Odense Kommunes affaldsplan ”Dit affald-vores ressource” er det besluttet, at kommunen som minimum vil genanvende 50 % af husholdningsaffaldet i 2022, for at leve op til genanvendelsesmål fastlagt i regeringens ressourcestrategi fra 2013. Endvidere stiller EU krav om, at der skal ske udsortering af madaffald i 2023, samt at der skal opnås en genanvendelse på 60 % i 2030 og 65 % i 2035 (EU kommissionens pakke om cirkulær økonomi som vedtages i løbet af 2018 jf. Miljøstyrelsens udtalelse af 21/12 2017). 

 

I dag indsamles der affald i to beholdere ved husstande i Odense Kommune – én beholder til blandet pap og papir og én beholder til dagrenovation (restaffald). Derudover kan borgerne aflevere genanvendeligt affald på genbrugspladserne og glas i glaskuber forskellige steder i kommunen. Vores nuværende ordninger gav en genanvendelse på ca. 40 % af husholdningsaffaldet i 2016.

 

Målet om minimum 50 % genanvendelse kan ikke nås alene ved at optimere på de nuværende indsamlingsordninger. Der er således et behov for nye indsamlings- og behandlingsmetoder af husholdningsaffaldet for at kunne opfylde de kommende krav til genanvendelse.

 

Odense Renovation har udført forsøg med indsamling af flere genanvendelige affaldstyper hos 2.000 husstande i Odense Kommune. Forsøget har forløbet i et år fra oktober 2016 til oktober 2017. Afrapporteringen sker i særskilt dagsordenspunkt til By- og Kulturudvalget.

 

Det skal bemærkes, at en revideret udgave af kommunens nuværende affaldsregulativer vil blive fremlagt til politisk behandling i efteråret 2018, hvorved der skabes et hjemmelsgrundlag for den indstillede indsamlingsordning inden dens ikrafttræden primo 2019.

   

Mulighed for samarbejde med andre kommuner - SYFRE

Odense Kommune har medvirket i et projekt sammen med de øvrige fynske kommuner, hvor der er vurderet på mulige fremtidige indsamlings- og genanvendelsesløsninger på Fyn – projektet er kaldet SYFRE (Synergi i fynske ressourcestrategier). Syddansk Universitet har sammen med de fynske kommuner, affaldsselskaber og energiselskaber gennemført projekterne SYFRE I og II med detaljerede analyser af kommunernes nuværende affaldsløsninger, samt opstillet og regnet på en række fremtidige mulige scenarier for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffaldet bl.a. med eftersortering af restaffaldet på et fælles sorteringsanlæg.

 

Formålet med analyserne er at danne grundlag for kommunernes beslutning om vejen frem til opfyldelse af de fremtidige mål for genanvendelse. Scenarieanalyse for alternative fremtidige genanvendelsesløsninger på Fyn, Cowi (SYFRE) rapport ses i bilag.

 

SYFRE har bl.a. vist, at de fynske kommuner kan opnå en højere genanvendelsesprocent med et fælles fynsk eftersorteringsanlæg til behandling af restaffaldet, end hvis borgerne selv sorterer affaldet ved husstanden. Endvidere vurderes der at være klare stordriftsfordele og dermed økonomiske fordele ved at forankre dette i et fælles fynsk samarbejde.

 

Erfaringer fra andre lande samt SYFRE-rapporten viser, at vi på Fyn råder over den nødvendige affaldsmængde til at kunne drive et rentabelt fælles eftersorteringsanlæg.

 

Derudover giver et eftersorteringsanlæg mulighed for på sigt, at frasorteringen kan forfines og optimeres til flere affaldstyper til genanvendelse (f.eks. tekstiler og drikkekartoner). Herved er der potentiale for at kunne øge genanvendelsen yderligere uden at øge antallet af beholdere hos borgerne. Dette bidrager til en god robusthed i forhold til fremtidige krav og ønsker.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen og Odense Renovation fortsætter samarbejdet med de øvrige fynske kommuner om undersøgelse af mulighederne for et fælles fynsk eftersorteringsanlæg.

 

By- og Kulturforvaltningens forslag til ny affaldsordning

Indstillingen er resultatet af Odense Renovations og forvaltningens kobling af erfaringerne fra egne forsøg, andre kommuners ordninger og resultaterne fra SYFRE-rapporten.

 

By- og Kulturforvaltningen forslår, at der indføres en ny ordning for husstandsindsamling af affald, hvor der indsamles 6 affaldstyper: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.

 

Borgeren skal således sortere i 4 forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir sammenblandes samt metal og glas sammenblandes. Der vil efterfølgende ske en maskinel sortering af de sammenblandende affaldstyper.

 

Beregninger viser, at der ved denne ordning kan opnås en genanvendelse på 61 %, og dermed burde Odense Kommune uden problemer kunne opfylde regeringens mål om 50 % genanvendelse i 2022.

 

Det foreslås, at plastaffald ikke husstandsindsamles hos borgerne i første omgang, men at borgerne, som hidtil vil kunne aflevere plastaffald på genbrugspladserne.

 

I bilag findes notatet Planlægning – implementering af ny affaldsordning, Odense Renovation A/S, som uddyber baggrund for den foreslåede nye ordning. Nedenfor ses figur, som illustrerer ordningen.

 

 

 

Hvordan opfyldes de langsigtede genanvendelsesmål?

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at EU-mål for 2035 på 65 % ikke vil kunne opfyldes med den ovenfor beskrevne ordning uden et eftersorteringsanlæg. Men hvis det fælles fynske sorteringsanlæg bliver en realitet, viser beregningerne, at også det langsigtede EU-mål vil kunne opfyldes uden, at borgerne skal have flere affaldsbeholdere.

 

Bliver et fynsk eftersorteringsanlæg derimod ikke en realitet, skal der yderligere tiltag til og formentlig indførelse af flere affaldsbeholdere hos husstandene.

 

Beregningerne viser, at hvis der stilles en tredje beholder ud til borgerne til udsortering af plast, kan der opnås en genanvendelse på 62 %, hvilket heller ikke er nok til målet for 2035 (65 %). Der skal derfor yderligere tiltag til for at opfylde de langsigtede mål. 

 

Tidsplan

Den nye indsamlingsordning forventes udrullet etapevis fra foråret 2019, og det vil vare ca. to år, før samtlige husstande i kommunen har fået ordningen etableret.

 

Kommunikation

Umiddelbart efter, at byrådet endeligt har fastlagt den nye ordning, informeres alle husstande i Odense Kommune om, at der er ny ordning på vej. En række kommunikationstiltag er planlagt for at sikre vellykket implementering af det nye initiativ blandt borgerne, herunder også diverse former for borgerinddragelse og -dialog.

 

Odense Renovations bestyrelses anbefalinger

Odense Renovations bestyrelse er enig i By- og Kulturforvaltningens forslag til nye affaldsordninger og fortsat samarbejde med de andre fynske kommuner, og anbefaler, at:

  • Der indføres nye affalds- og genbrugssystemer baseret på opdeling i de 4 kategorier: Bioaffald, restaffald samt papir/småt pap, metal/glas.
  • Der sikres afsætningskanaler for alle affaldskategorier, inden løsningerne igangsættes, så yderligere undersøgelser af afsætning af plast og et fælles centralt sorteringsanlæg foretages for at fastlægge de rigtige løsninger, inden disse besluttes. 

  

ØKONOMI

Odense Renovation A/S' foreløbige økonomiske beregninger viser, at der vil blive en omkostningsstigning ved at gå fra den nuværende ordning med 2 stk. enkeltrums beholdere til en fremtidig ordning med 2 stk. to-rums beholdere - inklusiv behandlingsanlæg til bioaffald. Stigningen i omkostninger vil samlet set andrage ca. 4 % af Odense Renovations samlede årlige omkostninger på ca. 134 mio. kr.

 

Den nye ordning vil derfor medføre en tilsvarende gennemsnitlig stigning på ca. 4 % i renovationstaksterne fordelt på de forskellige boligtyper i Odense Kommune. Når taksterne er beregnet, vil de blive forelagt Økonomiudvalget og byrådet i en særskilt sag.

  

Afledt drift

Odense Kommunes interne udgifter til renovation udgør årligt omkring 5 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til Odense Renovation A/S hovedparten.

 

En ekstraordinær stigning på 4 % vil således medføre en stigning i udgifterne ud over ordinære stigninger i taksten på ca. 200.000 kr. på årsbasis. Den forøgede udgift vil blive håndteret inden for eksisterende rammer.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

4. Odense Havn, Siloøen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.00.05-K04-1-18
RESUMÉ

Den 3/1 2018 indgav Dansk Landbrugs Grovvareselskab ansøgning om tilladelse til nedrivning af deres bygninger på Siloøen, dels beliggende på grunde ejet af Odense Havn og dels på en grund beliggende på selskabets egen grund.

 

Siloøen er en del af Byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn.

 

Udvalget skal derfor godkende, hvorvidt de tidligere meddelte nedrivningstilladelser skal fastholdes. 

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at nedrivningstilladelse til de bygninger, som ligger på Englandskaj 8 og Gamle Havnekaj 23 og 25 fastholdes, men at nedrivningstilladelsen for Englandskaj 6, matrikel nr. 9 d, hvor Muus' Pakhus er beliggende, tilbagekaldes.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen med den tilføjelse, at det, der skal bevares, er facaderne på Muus' Pakhus mod syd og øst.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Siloøen ligger som spidsen i inderhavnen med vand på alle sider og har sin identitet fra de gamle siloer og industribygninger. Det nuværende byggeri er en blanding af høj og lav bebyggelse, som er bygget helt eller delvis sammen som en blokstruktur. De nuværende bygningerne er meget forsømte og nogle er nedstyrtningstruede.

 

Siloøen er en del af byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn. Byomdannelsesplanen lægger op til, at der kan etableres bolig og erhverv i 4 til 16 etager med højt byggeri mod nord og lavest mod syd og vest. Der lægges op til et samlet etageareal på 45.500 m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 175 %.

 

En del af bygningerne på Siloøen er i havneomdannelsesplanen beskrevet med SAVE-værdi 1-4, men uden nærmere præcisering af værdien på de enkelte bygninger. Specielt siloen på spidsen af øen og Muus' pakhus har af flere været omtalt som bygninger, som kan være med til at fortælle historien om industrihavnen i Odense.

 

Det skal bemærkes, at den gældende kommuneplan ikke er tilrettet i forhold til tilkendegivelserne om bl.a. bevaringsværdier i forbindelse med havneomdannelsesplanen. På kort over delområdet Siloøen betegnes de omtalte bygninger, som havende en bevaringsværdig volumen og ikke med en bevaringsværdi. Ingen af bygningerne er fredet.

 

Bygningerne på Siloøen er ejet af Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG). Alle bygninger på nær én ligger på grunde som er ejet af Odense Havn. DLG har ligesom andre ejere på havnen en lejekontrakt med Odense Havn, hvor der blandt andet står, at når lejemålet ophører, skal grunden forlades tom uden bygninger og eventuel forurening. DLG bruger ikke længere bygningerne på øen til deres virksomhed, og vil gerne ud af lejemålet, inden lejekontrakterne udløber. Dette er Odense Havn ikke modvillig overfor, da havnen har flere interesserede købere, som ønsker at købe med henblik på at udvikle og bebygge området samlet til boliger, liberalt erhverv og kulturformål.

 

Ansøgning om nedrivning

En bevaringsværdig eller fredet bygning er særligt beskyttet mod nedrivning. Ønsker man at rive en mulig bevaringsværdig bygning ned, skal der søges om tilladelse. Ifølge museumslovens § 24, stk. 3 skal forvaltningen underrette museet om ansøgninger om nedrivninger, der kan medføre afgørende ændringer i brug eller funktion af bygninger, bebyggelse eller andre kulturlevn. Normalt gøres dette ved, at kontoret sender deres byggesagslister til Odense Bys Museer, som så har mulighed for at konstatere, om der er bygninger, som museet har interesse i, og som museet ønsker at komme med en udtalelse om.

 

Kommunen er ikke forpligtet til at følge museets anbefaling.

 

Den 3/1 2018 indgav DLG ved Hans Jørgen Hansen en ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygninger på adresserne Englandskaj og Gamle Havnekaj på Odense Havn. De bygninger, der er tale om, er alle beliggende på grunde ejet af Odense Havn. I januar 2018 blev ansøgningen fra DLG om nedrivningstilladelse af bygningerne på Siloøen behandlet administrativt. Man var i forbindelse med sagsbehandlingen ikke opmærksom på de mulige bevarelsesværdier, herunder at underrette museet om ansøgninger om nedrivning. Som tidligere nævnt er kommuneplanen ikke tilrettet i forhold til bevarelsesværdier. Den 19/1 2018 bliver der givet en nedrivningstilladelse på sædvanlige vilkår, herunder at nedrivningen skal være påbegyndt inden 1 år. Nedrivningstilladelserne blev givet til samtlige bygninger på Siloøen.

 

Besigtigelse af Siloøen

I forbindelse med udvalgsmødet den 24/4 2018 besigtigede By- og Kulturudvalgets medlemmer Siloøen. I besigtigelsen deltog, udover udvalget, Carsten Aa og Tony Hamilton, begge fra Odense Havn og Jens Toftgaard fra Odense Bys Museer. Hensigten med besigtigelsen var dels at blive orienteret om planerne for bebyggelse på Siloøen, dels at blive orienteret om museets syn på bevaringsværdien af de enkelte bygningskroppe.

 

Havnens repræsentanter fremhævede især de bygningsmuligheder, der er beskrevet i byomdannelsesplanen med etablering af et særligt fortættet byrum med en urban strandpark og en promenade.

 

Museet fremhævede det gamle Pakhus, som blev opført i 1884 for Elias B. Muus som fabrik og lagerbygning. Huset er det ældste bevarede pakhus på havnen, og fremstår som havnens mest karakterfulde bygninger. Desuden blev der fra museets side fremhævet Silo af betoncylindre opført i 1954 og Silopakhuset fra 1962, hvor begge bygninger repræsenterer industrihavnen.

 

Museet er efterfølgende blevet anmodet om skriftligt at udtale sig vedrørende bevaringsværdierne på Siloøen. Udtalelsen medsendes som bilag.

 

Særligt om Muus' Pakhus

Der var fra udvalgets medlemmer et ønsker om at undersøge muligheden for at bevare Pakhusets facader i den udstrækning, som repræsentere det oprindelige byggeri. Den arkitektoniske tilstand er noget svækket af de til- og ombygninger, som huset har gennemgået. Bygningen havde oprindeligt vinduer/portåbninger på alle facader. Facaden mod vest og mod nord er blevet bygget ind i anden bebyggelse. Det skønnes at være muligt at bevare facaderne mod øst og mod vest, eksempelvis som infill i nyt byggeri.

 

Efter besigtigelsen har Odense Havn indgået aftale med DLG om, at sidstnævnte ikke længere er forpligtet af at forlade grunden uden bygninger ved lejemålets ophør. Odense Havn vil respektere ønsket om at bevare, så meget som muligt af Muus' Pakhus, herunder mindst de to facader mod vest og nord, således at disse bevares og indlemmes så hensigtsmæssigt som muligt i forbindelse med nyt projekt på Siloøen.

 

Nedrivningstilladelsen til DLG i forhold til de bygninger, som ligger på Odense Havns grunde fastholdes. Den del af nedrivningstilladelsen som omhandler Englandskaj 6, matrikel nr. 9 d, hvor Muus' Pakhus er beliggende, tilbagekaldes.

 

ØKONOMI

Såfremt nedrivningstilladelserne fastholdes, har denne sag ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. 

 

 

5. Fjernvarmeforsyning af Rugårdsvej 33y
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 13.03.01-P19-1-18
RESUMÉ

Der skal tages stilling til, om projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S "Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Rugårdsvej 33y" kan godkendes.

 

Odense Kommune er myndighed for varmeforsyning efter Varmeforsyningsloven. Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS. Projektforslaget var i høring fra 22/1 2018 til 19/2 2018. Der er ikke kommet høringssvar i perioden. Projektet omhandler lokalplanen 0-852 for Boligområde ved Rugårdsvej 33y.

 

Kommunen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Anlægsudgiften i projektet forventes at være 83.000 kr. for én fjernvarmestikledning til byggeriet. Der er et samfundsøkonomisk overskud på 918.000 kr. i forhold til referencen med luft/vand varmepumpe. Der vil være en selskabsøkonomisk fordel på 976.000 kr. Brugerøkonomisk er der en meromkostning ved projektet i forhold til referencen på 911.000 kr.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektgodkendelsen til Fjernvarme Fyn A/S om "Fjernvarmeforsyning af område ved Rugårdsvej 33y".

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har 8/1 2018 modtaget projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om ”Fjernvarmeforsyning af boliger ved Rugårdsvej 33y". Projektforslag er en del af den vedlagte projektgodkendelse. Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS fra 22/1 til 19/2 2018. Der er ikke kommet kommentarer til projektforslaget i høringsperioden. Projektet, som omhandler lokalplan 0-852 boligområde ved Rugårdsvej 33y, lægger op til 58.410 m2 boliger. Der skal etableres 80 m distributionsledning DN50.

  

Odense Kommune har pligt til at sikre, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder høring af projektforslaget og eventuel godkendelse. For at kunne meddele godkendelse skal der være foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. I henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges.

 

Anlægsudgiften for projektet er estimeret til 83.000 kr. ekskl. moms. Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for projektet, som viser et overskud på ca. 918.000 kr. i forhold til referencen med etablering af luft til vand varmepumper over en 20-årig periode. Der er positiv selskabsøkonomi for Fjernvarme Fyn i projektforslaget på 976.000 kr. Der vil være en brugerøkonomisk meromkostning ved projektet på 911.000 kr. i forhold til referencen, som er en luft til vand varmepumpe.

 

Lovgrundlag 

Varmeforsyningslovens LBK 523 af 22/05/2017.

Projektbekendtgørelsen BEK 825 af 24/06/2016.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

6. Omklassificering af vandløb i Odense Kommune
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 06.02.02-G00-1-17
RESUMÉ

Som en konsekvens af kommunalreformen fra 2007 overtog Odense Kommune myndighedsopgaven på en række vandløb, der tidligere hørte under Fyns Amt. En gennemgang af regulativerne for vandløbene har vist, at der i de tidligere vandløbsmyndigheder (amtet og kommunen) lå forskellige kriterier til grund for, hvornår et vandløb har været klassificeret som offentligt eller privat, og dermed hvem der var ansvarlig for vandløbets vedligeholdelse. Amtet var vandløbsmyndighed for de store hovedvandløb, og kommunen var vandløbsmyndighed for de mindre vandløb inklusiv sognevandløbene, som kommunen overtog ved den forrige kommunalreform i 1970. Mange af de tidligere kommune- og sognevandløb er rørlagte hoveddræn, hvis primære funktion er afvanding af private arealer. 

 

Udgangspunktet i vandløbsadministrationen bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen.

 

By- og Kulturforvaltningen har derfor udarbejdet kriterier og retningslinjer for klassificeringen af alle kommunens vandløb for at ensarte administrationen af vandløbene.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.  

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Igangsætning af arbejdet med at nedklassificere vandløb i kommunen.
  2. Paradigme, metode og tids- og produktplan for nedklassificering.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Brian Skov stemmer dog imod den del af indstillingen, der omhandler nedklassificering af vandløb nævnt under punkterne 4-6 i sagsfremstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Vandløb skal vedligeholdes for at sikre, at vandet kan løbe frit. Det er en forudsætning for, at vandløbet kan bortlede vand fra marker, befæstede arealer og andre kilder, som er afhængige af at komme af med overskydende vand.

 

Vandløb er efter vandløbsloven administrativt inddelt i "offentlige" og "private" vandløb. Inddelingen er bestemmende for hvem, der har vedligeholdelsespligten, og derfor sørger for at vedligeholdelsen sker, herunder afholder udgiften hertil. I offentlige vandløb er det kommunen, der har vedligeholdelsespligten, mens det er bredejerne, der skal vedligeholde de private vandløb.

 

For offentlige vandløb skal der være et vandløbsregulativ, som udgør retsgrundlaget for administration af vandløbene. Regulativet fastsætter bl.a. vedligeholdelsens omfang. For private vandløb skal der ikke udarbejdes et regulativ, men kommunen kan vejlede i, hvordan vandløbene kan vedligeholdes.

 

Om et vandløb er offentligt eller privat har ikke noget med ejerforholdet af vandløbet at gøre, men kun hvem der er ansvarlig for vedligeholdelsen. Den enkelte bredejer ejer altså vandløbet og vandløbets bræmmer uanset vandløbets klassifikation som enten offentligt eller privat. Det vil sige, at Odense Kommune også kan være bredejer for en del af et privat vandløb, og dermed have samme pligter og rettigheder som alle andre bredejere.

 

Udover at være ansvarlig for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb er kommunen også vandløbsmyndighed for både de offentlige og private vandløb jf. vandløbsloven. Det er vandløbsmyndigheden, som giver de nødvendige tilladelser, når f.eks. et vandløb skal krydses af forsyningsledninger, eller der skal anlægges en bro. Det er også vandløbsmyndigheden, som udarbejder vandløbsregulativer for de offentlige vandløb.

 

I Odense Kommune findes i dag ca. 250 km offentlige vandløb, heraf er ca. 30 km rørlagte.

 

Revision af vandløbsregulativerne

En gennemgang af regulativerne for de offentlige vandløb har vist, at der i kommunen og amtet lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet bør være, at bredejerne langs vandløbene behandles efter et ensartet sæt regler i kommunen. Desuden bør kommunen kun afholde udgifter til vandløbsvedligeholdelse i de vandløb, som har offentlig interesse. Der er således grundlag for, at Odense Kommune udarbejder kriterier og retningslinjer for klassificeringen af kommunens vandløb for at ensarte administrationen af vandløbene.

 

By- og Kulturforvaltningen planlægger at igangsætte arbejdet med at revidere kommunens vandløbsregulativer. Inden en regulativrevision sættes i gang, bør det vurderes, om der skal ske ændringer i vandløbenes klassifikation.

 

Omklassificering af vandløbene

Arbejdet omfatter principielt to scenarier for henholdsvis vandløb, der enten skal op- eller nedklassificeres. Nedklassificeringen fra offentligt til privat vandløb bør i udgangspunktet allerede gennemføres nu. Hvorimod arbejdet med en opklassificering af private vandløb til offentlige vandløb skal tilrettelægges, så der ligger vandløbsregulativer, den dato vandløbene opklassificeres. Dette arbejde bør derfor først startes samtidig med regulativrevisionen. I tilfælde af vandløb opklassificeres, pålægges afdelingen en ny driftsudgift.

 

By- og Kulturforvaltningen har på baggrund af ovennævnte udarbejdet et vedlagt paradigme for nedklassificering af vandløb i kommunen. Paradigmet indeholder principper/kriterier for nedklassificering af vandløb i kommunen. Der er ikke udarbejdet et paradigme for opklassificering af vandløb, da det i princippet er de private vandløb, som ikke lever op til kriterierne for nedklassificering.

 

Paradigmet bygger på samme principper, som er anvendt af flere andre fynske kommuner ved deres nedklassificering, bl.a. Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg Kommune.

 

Hovedprincippet ved nedklassificeringer af vandløb, der i dag er offentlige, bør være, at der ikke knytter sig væsentlige offentlige interesser til vandløbet, eller at almenheden generelt set ikke har den store interesse i vandløbet.

 

Udgangspunktet kan derfor være, at nedklassificering gennemføres i:

  1. Rørlagte vandløb.
  2. Vandløb anlagt til et særligt formål, f.eks. kanaler indenfor pumpelag.
  3. Mindre vandløb, der kun berører få lodsejere og fører vand fra få hektar.
  4. Små eller mindre vandløb med en lav eller ingen miljømålsætning.
  5. Vandløb der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
  6. Vandløb der ikke i betydeligt omfang modtager overflade- og spildevand fra offentlige anlæg.

 

I paradigmet er ovennævnte kriteriepunkter nærmere beskrevet.

 

Uanset de opstillede kriterier vil det i praksis være nødvendigt for hvert enkelt vandløb at foretage en konkret faglig vurdering om vandløbets fremtidige klassificering efter ovennævnte kategorier. Ofte vil vandløb falde ind i flere af ovennævnte kategorier, som styrker beslutningen om en nedklassificering.

 

Forventet omfang af nedklassificeringen

Kommunens vandløb skal gennemgås i forhold til ovennævnte kriterier for en nedklassificering.

 

På baggrund af en foreløbig faglig vurdering, kan der indtil videre peges på 51 vandløbsstrækninger, primært topender af vandløb, svarende til ca. 32,9 km rørlagte og ca. 27,5 km åbne vandløb, hvor nedklassificering søges gennemført, jf. nedenstående tabel.

 

Anslået antal km:

 

 

Såfremt alle ovennævnte km vandløb nedklassificeres, vil det involvere ca. 700 lodsejere langs vandløbene, der vil få vedligeholdelsen overdraget.

 

I åbne vandløb kan vedligeholdelsen være at skære planterne (grøden) af nede i vandet. De afskårne planter skal tages op fra vandløbet, så de ikke stopper vandløbet længere nede. Det er som regel nok at slå planterne i private vandløb én gang om året. Man må også grave løst sand og mudder væk fra vandløbets bund. Ofte er dette kun nødvendigt med flere års mellemrum.

 

I rørlagte vandløb skal lodsejer sørge for, at rørene ikke er fyldt med sand, jord eller rødder, eller at rørene ikke er gået fra hinanden eller gået i stykker. Det er normalt nok at kigge i brøndene en gang i løbet af efteråret for at se, om vandet løber frit.

 

Hvis et vandløb nedklassificeres, vil det selvfølgelig betyde en mindre ekstraudgift for bredejeren, i det omfang vedkommende ikke selv kan udføre opgaven. Samtidig opnår den ansvarlige dog den fordel, at vedkommende selv kan styre og bestemme vedligeholdelsen (indenfor vandløbslovens rammer) uden at være afhængig af kommunens vedligeholdelsesplan. Forvaltningen kan som vandløbsmyndighed være behjælpelig med at tilrettelægge en miljøvenlig vedligeholdelse, således at udgifterne ofte kan minimeres.

 

Hvis udvalget træffer beslutning om at igangsætte arbejdet, vil de vandløb som By- og Kulturforvaltningen indstiller til nedklassificering, blive nærmere beskrevet i forhold til de fastsatte kriterier. Der udarbejdes ét ark pr. vandløbsstrækning indeholdende en begrundelse for nedklassificeringen. Tanken med arket er, at oplysningerne direkte kan anvendes i forbindelse med høring af de aktuelle bredejere og til den efterfølgende myndighedsbehandling.

 

Den foreløbige gennemgang af kommunens vandløb har ikke påvist vandløb, som med fordel kan opklassificeres fra privat til offentligt. Det kan dog vise sig aktuelt ved en senere gennemgang af vandløbene i forbindelse med regulativarbejdet.

 

Myndighedsbehandlingen

En vandløbssag vedrørende nedklassificering af vandløb skal behandles efter bestemmelserne i vandløbsloven samt tilhørende bekendtgørelse nr. 838 af 27/6 2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

 

By- og Kulturforvaltningen vil foreslå følgende tids- og produktplan:

 

De bemærkninger/indsigelser, kommunen modtager fra lodsejerne m.v., vil indgå som grundlag for det videre arbejde med at nedklassificere vandløbene. Der, hvor en nedklassificering finder sted, vil der gå mindst 6 måneder for overtagelse af vedligeholdelsesansvaret. Hvis By- og Kulturforvaltningens afgørelse påklages, vil denne periode blive yderligere forlænget, mens klagesagsbehandlingen finder sted.

 

ØKONOMI

Såfremt alle ovennævnte ca. 60,4 km vandløb nedklassificeres vil det betyde en årlig besparelse på vandløbsvedligeholdelse på ca. 240.000 kr. pr. år i årene fremover.

 

Besparelsen vil blive brugt på at imødekomme øgede udfordringer med at fastholde den nuværende afvanding og miljøtilstand afledt af klimaforandringer.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

BILAG

 

7. Formulering af nye effektmål
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.30.00-Ø00-4-18
RESUMÉ

Nye effektmål for By- og Kulturudvalget

By- og Kulturudvalget har i foråret 2018 formuleret nye effektmål for udvalgets arbejde i indeværende byrådsperiode. Det sker som et led i de politiske udvalgs fælles proces for arbejdet med ”Effektfokus” i 2018. I rammeudmeldingen for budget 2019 er det bestemt, at udvalgene skal formulere 3-6 effektmål. Desuden skal der udvælges 1-2 indikatorer pr. effektmål, som kan tages som et udtryk for, om der sker en positiv udvikling for målet. Denne sag er et oplæg til drøftelse af, hvilke indikatorer, der skal måle udvalgets seks nye effektmål.

 

Den 19/6 2018 behandler udvalget en beslutningssag om samme emne, hvor effektmål, beskrivelser og indikatorer præsenteres sammen med et forslag til ambitionsniveauer (måltal) for indikatorerne i 2019 og overslagsårene.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Effektmålene "Kunst- og kulturliv som storbygenerator" og "Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter" skønnes at få en væsentlig, positiv effekt for effektmålet.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Effektmålene "Iværksættere og virksomheder vækster i Odense" samt "Øget fremkommelighed" skønnes at få en væsentlig, positiv effekt for effektmålet.

 

Borgernes indkomst skal stige

Effektmålene "Iværksættere og virksomheder vækster i Odense" samt "Øget fremkommelighed" skønnes at få en væsentlig, positiv effekt for effektmålet.

 

Flere borgere er sunde og trives

Effektmålet "Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed" skønnes at få en væsentlig, positiv effekt for effektmålet.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Effektmålet "Understøtte aktive fællesskaber og sammenhængskraften i storbyen" skønnes at få en væsentlig, positiv effekt for effektmålet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender formuleringen af de seks effektmål for indeværende byrådsperiode samt drøfter målenes indikatorer.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender formuleringen af de seks effektmål med den tilføjelse, at effektmålet A har følgende formulering:

 

A. Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed

Vi vil overlade en bedre by og kommune til dem, der kommer efter os. Derfor skal vi sikre kvalitet og æstetik i uderum og byggeri samt fokus på det grønne. Byen skal danne rammerne for det gode liv, og det fordrer fokus på miljøet, klimaet og bæredygtig udvikling. Herved forstås vand, luft, støj, natur og tryghed. Sådan skaber vi ejerskab og bystolthed.

 

Og effektmål C har følgende formulering:

 

C. Øget fremkommelighed

Vi vil skabe en moderne og fremkommelig storby og kommune, som understøtter borgernes hverdag med fokus på en effektiv, sammenhængende, sikker og bæredygtig mobilitet. Trafikafviklingen skal baseres på nutidige og fremtidige teknologier.

 

SAGSFREMSTILLING

Effektmål

By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøderne den 20/3 og 10/4 2018 formuleret seks nye effektmål med tilhørende beskrivelser for indeværende byrådsperiode. De vises herunder sammen med placering i forhold til, hvordan de understøtter de eksisterende Odensemål. En entydig placering i effektblomsten er en udfordring, da flere udvalgsmål understøtter mere end et Odensemål.

 

By-og Kulturudvalgets effektmål

 

A. Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed

Vi vil overlade en bedre by og kommune til dem, der kommer efter os. Derfor skal vi sikre kvalitet og æstetik i uderum og byggeri samt fokus på det grønne. Byen skal danne rammerne for det gode liv, og det fordrer fokus på miljøet og bæredygtig udvikling. Herved forstås vand, luft, støj, natur og tryghed. Sådan skaber vi ejerskab og bystolthed.

 

B. Understøtte aktive fællesskaber og sammenhængskraften i storbyen

Vi vil understøtte, at alle odenseanere kan leve det gode, sunde og aktive liv gennem relationer, dannelse, læring, oplevelser og aktiviteter ved at deltage i fællesskaber inden for kultur- og fritidsområdet i alle områder af kommunen.  

Borgerne skal føle sig rodfæstet både i deres kommune og i deres lokalmiljø.

Vi vil bevare lokalmiljøernes særkende og understøtte det lokale engagement.

 

C. Øget fremkommelighed

Vi vil skabe en mere moderne og fremkommelig storby og kommune, som understøtter borgernes hverdag med fokus på en effektiv, sikker og bæredygtig trafikafvikling. Trafikafviklingen skal baseres på nutidige og fremtidige teknologier.

 

D. Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter

Kommunens bygninger, veje og mange andre faciliteter er forudsætningen for vores velfærd. Vedligeholdelsen af vores aktiver skal være af en kvalitet, der er tidssvarende og som opfylder moderne behov.

Vores faciliteter er rammen for odenseanerens gode liv, og vedligeholdelsen skal derfor være rettidig og fremsynet, så vi passer på vores ressourcer og udnytter kapaciteten bedst muligt.

 

E. Iværksættere og virksomheder vækster i Odense

Vi vil være en storby, der understøtter væksten og vækstlaget i erhvervslivet. Eksisterende og nye virksomheder skal have gode vilkår for udvikling. Vi imødekommer derfor nuværende og kommende iværksætteres og virksomheders behov ved at skabe gode rammevilkår i forhold til at tiltrække og fastholde nye og eksisterende borgere, virksomheder og investorer.

 

F. Kunst- og kulturliv som storbygenerator

Odenses kunst- og kulturliv skal bevæge og berige os. Kunsten skal skabe kant og refleksion. Kunsten og kulturen skal være skabende, kvalitetsbevidst og inddragende, så Odense opleves som en levende kommune, hvor menneskelig værdi og øget livskvalitet er i centrum. Kunst og kultur skal styrke Odenses image og bidrage til vækst både i forhold til virksomheder, øget andel turister og flere borgere. 

 

 

Effektmålenes bidrag til Odensemålene

 

Indikatorer – et fagligt og et borger-perspektiv

Indikatorer er tegn, som indikerer en udvikling i en given retning, og kan belyse den ønskede udvikling ud fra forskellige perspektiver Det anbefales, at der for hvert effektmål vælges indikatorer ud fra borger/virksomheds-perspektivet og ud fra det faglige perspektiv. Fordelen er, at udvalget både får en objektiv indikation på tingenes tilstand og samtidig får viden om borgernes/virksomhedernes oplevelse af tingenes tilstand. Et eksempel kan være udvalgets effektmål om fremkommelighed, som f.eks. kan måles fagligt som rejsetiden på udvalgte strækninger i byen, og som ud fra et borger-perspektiv kan måles ved at spørge borgerne om, hvordan de oplever fremkommeligheden i deres hverdag. Borgerperspektivet kræver, at der gennemføres en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Odense.

 

Afdelings- og kontorcheferne i forvaltningen har peget på mulige faglige og borger-orienterede indikatorer, som er blevet udviklet, vurderet og prioriteret efter egnethed i tabellen herunder. Indikatorerne er især vurderet efter i hvilken grad:

  • De er udtryk for den effekt, vi ønsker at måle.
  • Der findes gode datakilder og dataindsamlings-metoder.

 

Hvor mange indikatorer skal vi vælge?

Det er en generel problemstilling at udvikle indikatorer, som kan indfange effektmålenes bredde i stedet for kun et hjørne af den effekt, vi ønsker at opnå. I stedet for kun at vælge én eller to indikatorer, kan udvalget vælge at slå flere indikatorer sammen til én. På den måde kan man f.eks. slå 3-5 indikatorer sammen til én og afrapportere, om der er en overvægt af indikatorer, som ligger over ambitionsniveauet. Hvis der f.eks. er en positiv udvikling i 4 indikatorer i en ”indikator-gruppe” på 5 indikatorer, kan det afrapporteres med brøken 4/5 eller 80 % målopfyldelse. Målinger på 50 % målopfyldelse og over afrapporteres som grøn status og en målopfyldelse på under 50 % afrapporteres med rød status. Udvalget kan få en overordnet afrapportering på indikator-grupper såvel som en uddybning, hvor udviklingen i hver del-indikator belyses.

 

I indikatortabellen sidst i denne sag ses de anbefalede "indikator-grupper" i højre kolonne, og man kan til venstre for kolonnen se, hvilke del-indikatorer gruppen består af.

 

Bemærk for effektmål D. ”Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter”, at vedligeholdelsesefterslæb for henholdsvis infrastruktur og ejendomme er slået sammen med den brugeroplevede kvalitet af faciliteterne, for at imødekomme kravet om maks. 2 indikatorer pr. effektmål. Hvis vedligeholdsefterslæbet skønnes så vigtigt, at det skal afrapporteres selvstændigt til byrådet, kan udvalget vælge at:

  1. Beholde to selvstændige indikatorer på efterslæb på henholdsvis ejendomme og infrastruktur – og droppe både den brugeroplevede indikator og klima-indikatoren.
  2. Slå de to efterslæbsindikatorer sammen – og droppe enten den brugeroplevede indikator eller miljøindikatoren.
  3. Overskride det anbefalede antal og beholde alle fire indikatorer.

 

Undersøgelse af ”Det gode liv i Odense”

By- og Kulturforvaltningen overvejer at indlede et samarbejde med Adjunkt og ph.d., antropolog Marie Konge Nielsen, Syddansk Universitet om at undersøge og besvare spørgsmålet: ”Hvad er det gode liv i Odense?”. Her gengives et uddrag af undersøgelsesoplægget:

 

”Undersøgelsen vil indkredse borgernes visioner for det gode liv. Hvilke elementer skal det gode liv indeholde? Hvilke værdier og holdninger giver borgerne udtryk for? Hvor praktiserer man allerede og hvordan vil man gerne praktisere det gode liv fremover? Projektet vil sætte fokus på Odense og Odense bys integration og ad den vej skabe grundlag for øget samskabelse mellem kommunen og civilsamfundet.”

 

Undersøgelsen vil dels kunne give ny viden til udvalget og forvaltningen om, hvilke forhold, der betyder noget for ”det gode liv” for borgere i Odense, og dermed hvilke forhold, som udvalget og forvaltningen skal fremme i det daglige arbejde. Samtidig kan undersøgelsen udlede indikatorer for, hvor godt forvaltningen præsterer på netop disse forhold, og udvalget kan dermed bedre vurdere, i hvor høj grad forvaltningen lykkes med at skabe rammerne for det gode liv. P.t. undersøges muligheder for medfinansiering til undersøgelsen.

 

Indstillinger til beslutningssagen den 19/6 2018:

  • Formulering af effektmål og beskrivelser
  • Valg af indikatorer – eventuelle indikator-grupper
  • Ambitionsniveauer for indikatorer

 

Indikatorer for By- og Kulturudvalgets effektmål

Effektmål

Perspektiv

Nr.

Indikatorer

Indikator-gruppe

A. Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed

 

Borger

1

Borgernes oplevelse af Odense som rammen for ”det gode liv”

Byens oplevede kvalitet

2

Borgernes oplevelse af kvaliteten i nybyggeri

3

Borgernes oplevelse af om Odense er blevet bedre siden sidste år

4

Borgernes oplevelse af at bo i Odense

5

Borgernes oplevelse af tryghed i byrummet

Faglig

6

M2 grønne arealer i midtbyen

Byens bæredygtighed

7

Andel husstande, som har mindre end 300 meter til et grønt område

8

Antal beboere pr. km2 i byudviklingsområder

9

Genanvendelse af affald (procent)

10

Grundvandets kvalitet

11

Luftens kvalitet

 

12

Støj fra trafik

Effektmål

Perspektiv

Nr.

Indikatorer

Indikator-gruppe

B. Understøtte aktive fællesskaber og sammenhængs-kraften i storbyen

Borger

13

Andel borgere, som involverer sig i sit lokalmiljø

Lokalmiljøernes kvalitet

Faglig

14

Antal ansøgninger til bydelspuljen

15

Foreningers aktiviteter i kommunens faciliteter (timer)

Borgernes anvendelse af faciliteter

16

Belægningsprocent på idrætsfaciliteter med infrarød overvågning (under udarbejdelse – kræver investering)

Effektmål

Perspektiv

Nr.

Indikatorer

Indikator-gruppe

C. Øget fremkommelighed

 

Borger

17

Borgernes oplevelse af, om de når frem i den tid de ønsker

Trafikkens fremkommelighed

Faglig

18

Rejsetid på udvalgte strækninger i bil/mc

19

Andel borgere som bruger bil

Trafikkens bæredygtighed og sikkerhed

20

Andel borgere som bruger cykel

21

Andel borgere som bruger kollektiv trafik

22

Antal passagerer med kollektiv trafik

23

Antal skadestue besøg på grund af trafikuheld

Effektmål

Perspektiv

Nr.

Indikatorer

Indikator-gruppe

D. Fremtidssikret udvikling og vedligehold af bygninger, veje og faciliteter

Borger

24

Brugernes oplevelse af skoler

Faciliteternes kvalitet

25

Brugernes oplevelse af daginstitutioner

26

Brugernes oplevelse af plejecentre

27

Brugernes oplevelse af idrætsanlæg

28

Brugernes oplevelse af kulturanlæg

Faglig

29

Vedligeholdelsesefterslæb på infrastruktur (veje, cykelstier, fortove, broer og udstyr) - Eventuel individuel indikator

30

Værdien af forsømt vedligeholdelse på kommunens ejendomme - Eventuel individuel indikator

31

El – Forbrug i kommunens ejendomme, KWh, CO2 og kr.

Ejendommenes klima-bæredygtighed

32

Vand – Forbrug i kommunens ejendomme, m3 og kr.

33

Varme – Forbrug i kommunens ejendomme, GJ, CO2 og kr.

Effektmål

Perspektiv

Nr.

Indikatorer

Indikator-gruppe

E. Iværksættere og virksomheder vækster i Odense

Virksomhed

34

Virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed

Virksomhedernes service og rammevilkår

35

Virksomhedernes tilfredshed med servicen/ sagsbehandlingen i By- og Kulturforvaltningen

36

Tilfredshed med iværksættervejledning

Faglig

37

Antal virksomheder

Erhvervslivets vækst

38

Antal iværksættere

39

Vækst i små og mellemstore virksomheder (SMV)

Effektmål

Perspektiv

Nr.

Indikatorer

Indikator-gruppe

F. Kunst- og kulturliv som storbygenerator

Borger

40

Andel borgere, som oplever en tilpas bredde i kulturtilbuddene i Odense

Kulturtilbuddenes kvalitet

41

Andel borgere som oplever, at der er høj kvalitet i kulturtilbuddene i Odense

42

Bystolthed blandt Odenses borgere

Faglig

43

Antal events (koncerter, udstillinger mv.)

Kulturtilbuddenes anvendelse

44

Antal ansøgninger til kulturpuljen og musikpuljen

45

Antal besøg hos Kulturkontakten

 

ØKONOMI

Den overvejende del af de faglige indikatorer, findes og anvendes i forvejen i forvaltningens fagsystemer, og er derfor udgiftsneutrale. Øvrige udgifter dækkes indenfor udvalgets eksisterende ramme.

  1. Spørgeskemaundersøgelse til at få viden om borgernes og virksomhedernes oplevelser af effekter.
  2. Eventuel etablering og drift af sensorer i indikator nr. 16. "Belægningsprocent på idrætsfaciliteter".
  3. Eventuel medfinansiering af undersøgelse om "Det gode liv i Odense".

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Nyt gartneri ved Brændekildevej. Forudgående høring for ændring af kommuneplanen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-2-18
RESUMÉ

Et eksisterende gartneri ønsker at opføre nye produktionsmuligheder ved Brændekildevej i udkanten af Bellinge på cirka 12 ha til en ny produktion af medicinsk cannabis under den danske forsøgsordning. Produktionen skal etableres i to til tre etaper. Det nyopførte gartneri forventer at skabe op til 250 nye arbejdspladser, når produktionen er fuldt udbygget.

 

Området er i dag beliggende i landzone, og er i kommuneplanen udlagt til landområde.

 

For at kunne opføre et nyt byggeri til særlig jordbrugsvirksomhed (gartneri) på denne placering, skal området i kommuneplanen ændres til væksthusområde, og der skal udlægges en ny kommuneplanramme til formålet.

 

Sagen forelægges By- og Kulturudvalget for at igangsætte kommuneplanlægningen med en forudgående høring, hvor idéer, forslag og kommentarer indkaldes til den forestående planlægning.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Planlægningen vil have positiv effekt på udviklingsmulighederne inden for produktion af medicinsk cannabis og lignende gartneriproduktion herunder også nye arbejdspladser.

 

Flere kommer i uddannelse og job

Planlægningen muliggør opførelse af et nyt stort gartneri, der med en ny produktion af medicinsk cannabis kan medvirke til at skabe viden om dette felt og øge jobmulighederne inden for gartnerierhvervet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der i henhold til planloven afholdes en forudgående høring på minimum 14 dage med henblik på at ændre kommuneplanens rammer og igangsætte en ny planlægning for området.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Den 1/1 2018 trådte en forsøgsordning med lægeordineret medicinsk cannabis i kraft i Danmark. I den forbindelse, har et lokalt gartneri fået licens til produktion af medicinsk cannabis. Produktionen skal etableres i et nyt væksthus med nye dyrkningsfaciliteter.

 

Placering

By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med bygherre undersøgt en række placeringer for et nyt gartneri flere steder i Odense Kommune. Efter ønske fra bygherre er der fokuseret på placeringen nær det eksisterende gartneri i Bellinge. Netop nærheden til det eksisterende gartneri var i beslutningsprocessen væsentlig for bygherre, da det eksisterende gartneri skal bruges til produktion af medicinsk cannabis indtil de nye produktionsfaciliteter står færdigt, og at deling af arbejdskraft mellem de forskellige produktioner er mulig.

 

Der er nu peget på en placering, hvor Odense Kommune kan igangsætte planlægning for nye dyrkningsfaciliteter til medicinsk cannabis i Odense. Placeringen er i udkanten af Bellinge med ind- og udkørsel fra Brændekildevej, vist på luftfoto nedenfor. Der er tale om et areal på knap 12 ha, svarende til et areal på 300 m x 400 m.

 

Området er i dag beliggende i landzone, og er primært omkranset af marker og landejendomme. Nærmeste naboer er en minkfarm beliggende vest for, Rasmus Rask skolen øst for og enkelte huse og et større eksisterende gartneri syd for.

 

Området er i kommuneplanen udpeget til landbrugsområde med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Der er indenfor planområdet beliggende en beskyttet sø, som bygherres projektforslag tager hensyn til. Kommuneplanen indeholder ikke andre udpegninger af beskyttelsesmæssig interesse i forbindelse med projektet.

 

Projektet

Bygherre ønsker at opføre det nye gartneri i flere etaper. Første etape er på cirka 40.000 m2, som omfatter væksthuse, administrations- og produktionsbygninger, regnvandsbassin samt parkering.

 

Bygningernes højde vil variere, men vil ikke overstige 8 m.

 

Det oplyses, at produktionen af medicinsk cannabis ventes at skabe et behov for maks. 1 lastbiltransport pr. dag. Biltrafikken vil på sigt ikke blive væsentligt forøget.

 

Det oplyses, at etablering af det nye gartneri vil skabe 250 nye arbejdspladser fra den ufaglærte til den højtuddannede, ligesom det oplyses, at gartneriet med projektet vil blive den største producent af medicinsk cannabis i Europa.

 

Luftfoto, der viser afgræsningen af planområdet, markeret med rødt.

 

Lovgivning

For at kunne opføre et nyt gartneri på denne placering skal området i kommuneplanen ændres til væksthusområde, ligesom der skal udlægges en kommuneplanramme til formålet.

 

Desuden skal der udarbejdes lokalplan, da området skal benyttes til særlig jordbrugsvirksomhed, jf. Cirkulæret om varetagelse af jordbrugsmæssige interesser, der henvises til i Planloven § 15, stk.5.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at placeringen til produktion af medicinsk cannabis kan ske på stedet på grund af flere forhold:

  • Placeringen ligger i forlængelse af et eksisterende væksthusområde.
  • Der kan opnås den fornødne forsyning til projektet i form af fjernvarme, el og vand. Vandforbruget ønskes dækket af nye egne boringer som suppleres med regnvand til vanding af afgrøder.
  • Projektet medfører ikke større mængder trafik.
  • Produktion af medicinsk cannabis er en meget støjsvag produktion, og forventes derfor ikke at give støjgener.
  • Der benyttes forskellige typer af gardiner, så produktionen forventes ikke at give lysgener.

 

Forudgående høring

For at kunne opføre et nyt gartneri på denne placering skal området i kommuneplanen ændres til væksthusområde, og der skal udlægges en kommuneplanramme til formålet.

Før området kan ændres skal der foretages en forudgående høring, hvor der indkaldes idéer, forslag og bemærkninger til den kommende planlægning.

 

Hovedspørgsmål i den forudgående høring kan være:

  • Er det ønskeligt at ændre kommuneplanen i området, så der udlægges et nyt væksthusområde til placering ved Bellinge? 

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Beslutte at sende ændring af kommuneplanrammen i forudgående høring og igangsætte ny planlægning.
  • Beslutte ikke at igangsætte ny planlægning.

 

Videre proces

Såfremt By- og Kulturudvalget vælger at igangsætte planlægningen af området, vil By- og Kulturforvaltningen sikre den forudgående høring i maj 2018. Herefter vil der blive udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg samt et lokalplanforslag, der muliggør opførelse af byggeriet.

 

Planforslagene vil efterfølgende blive fremlagt for By- og Kulturudvalget sammen med en hvidbog for den forudgående høring. Planforslagene vil blive sendt i 8 ugers offentlig høring over sommerperioden, hvor der igen vil være mulighed for at komme med yderligere bemærkninger til planlægningen. En hvidbog over kommentarer fra den 8 ugers offentlige høring samt mulighed for endelig vedtagelse af planforslagene kan ske i oktober 2018.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

9. Forslag fra rådmand Jane Jegind - Vi skal passe på kunstbygningen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.10.00-P16-1-18
RESUMÉ

Rådmand Jane Jegind fremsender i henhold til forretningsordenens § 2, stk. 2, følgende forslag til optagelse på By- og Kulturudvalgets dagsorden for mødet den 15/5 2018:

 

”Venstre foreslår, at når der er indsendt en anmodning til Slots- og Kulturstyrelsen om fredning af kunstbygningen, Jernbanegade 13, fra Byforeningen for Odense, så skal vi sikre, at der tages vare på bygningen frem til styrelsen træffer en afgørelse. Denne varetagelse rækker ud over den omsorg, der bliver draget i dag for bygningen, grundet dens høje bevaringsværdighed. Med en fredning øges nemlig kravene til, hvad der ikke må ændres, væsentligt.

 

Idet vi ikke kender tidshorisonten for styrelsens afgørelse og udfaldet af fredningssagen, foreslår Venstre, at det indføjes i den gratis lejekontrakt med Kunstakademiet, at akademiet indretter sig i huset og tager vare på bygningen på en måde, så det ikke strider imod den fredningskendelse, der til sin tid måtte blive besluttet for ejendommen. Derfor foreslår Venstre, at der ikke må foretages nogen bygningsændringer indtil fredningsanmodningen er behandlet. Dette indbefatter også små ændringer som at flytte en skillevæg, sætte et skilt op på facaden, ændre farver, overflader, materialer, omfang og indretning.

 

Skulle der mod forventning ske ændringer, der ved en fredning skal bringes tilbage til oprindelig stand, udarbejdes lejekontrakten på en sådan måde, at udgiften herfor påhviler Kunstakademiet.

 

Venstre foreslår, at By- og Kulturudvalget beslutter, at den gratis lejekontrakt med Kunstakademiet til bygningen Jernbanegade 13 udfærdiges på en sådan måde, at der ikke må foretages bygningsændringer af nogen art, indtil fredningsanmodningen er behandlet."

 

Effekt

Ikke oplyst.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen fremsender sagen til By- og Kulturudvalget.

 

BESLUTNING

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig, Niclas Turan Kandemir og Kristian Guldfeldt fremsætter følgende forslag:

 

"Når der er indsendt en anmodning til Slots- og Kulturstyrelsen om fredning af kunstbygningen, Jernbanegade 13, fra Byforeningen for Odense, skal vi sikre, at der tages vare på bygningen frem til styrelsen træffer en afgørelse. Denne varetagelse rækker ud over den omsorg, der bliver draget i dag for bygningen, grundet dens høje bevaringsværdighed. Med en fredning øges nemlig kravene til, hvad der ikke må ændres, væsentligt.

 

Konservative og Socialdemokratiet ønsker derfor, at By- og Kulturforvaltningen indgår i en dialog med det Fynske Kunstakademi om bygningens indretning mv. Idet vi ikke kender tidshorisonten for styrelsens afgørelse og udfaldet af fredningssagen, foreslår Konservative og Socialdemokratiet, at det indføjes i den gratis lejekontrakt med Kunstakademiet, at akademiet indretter sig i huset og tager vare på bygningen på en måde, så det ikke strider imod den fredningskendelse, der til sin tid måtte blive besluttet for ejendommen.

 

Sker der ændringer, der ved en fredning skal bringes tilbage til oprindelig stand, udarbejdes lejekontrakten på en sådan måde, at udgiften herfor påhviler Kunstakademiet"

 

Med afsæt i drøftelsen på mødet samt de 2 forslag beder By- og Kulturudvalget forvaltningen om at tage højde for en potentiel kommende fredning i lejekontrakten. Udvalget orienteres herom.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

10. Forslag fra Rådmand Jane Jegind - Vi skal passe på vores kulturarv
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.10.00-P16-2-18
RESUMÉ

Rådmand Jane Jegind fremsender i henhold til forretningsordenens § 2, stk. 2, følgende forslag til optagelse på By- og Kulturudvalgets dagsorden for mødet den 15/5 2018:

 

”Venstre er optaget af, at der passes på vores definerende kulturarv. Venstre stiller derfor forslag om, at der hér i 100 året for vedtagelse af den første danske bygningsfredningslov, rejses en fredningssag, der har til formål at få H.C. Andersens Barndomshjem i Munkemøllestræde 3 fredet.

 

H.C. Andersens Barndomshjem er et nationalt, kulturhistorisk mindesmærke, der bør fredes. Det er en bygning, der er med til at fortælle en historie om Odenses fortid og ikke mindst om Odenses verdensberømte eventyrforfatter.

 

H.C. Andersen boede som dreng, i årene fra 1807 og til han rejste til København i 1819, sammen med sine forældre i Munkemøllestræde i Odense.  I dag er to små stuer indrettet som museum, hvoraf blot den ene af stuerne dannede rammen om Hans Christian Andersens barndom. Det lille museum, som åbnede i 1930, giver indtryk af hjemmets trange forhold og fortæller om en fattig tilværelse i det tidlige 1800-tals Odense. Udstillingen i barndomshjemmet er nyindrettet helt efter den beskrivelse, H.C. Andersen gav af lejligheden i sine selvbiografier.

 

Venstre foreslår derfor, at By- og Kulturforvaltningen på vegne af By- og Kulturudvalget sender en ansøgning om fredning af Munkemøllestræde 3 til Slots- og Kulturstyrelsen."

 

Effekt

Ikke oplyst.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen fremsender sagen til By- og Kulturudvalget.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender forslaget, og fremsender det til forvaltningen med henblik på videre foranstaltning.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

11. Vej- og pladsnavne, borgmestre
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 05.01.01-G01-3-18
RESUMÉ

Den 6/3 2018 besluttede By- og Kulturudvalget at igangsætte arbejdet med at finde passende steder i takt med byudviklingen og behovet for navngivning af nye veje og pladser, der har tilknytning til afdøde borgmestres borgmestertid. Dette med henblik på at opkalde en vej/plads efter hver enkelt borgmester. Der gives et mundtligt oplæg på mødet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Temadrøftelse om hverdagens rammer og hverdagens fundament
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 83.07.00-A21-1-17
RESUMÉ

I rækken af temadrøftelser er turen kommet til præsentation af henholdsvis hverdagens rammer og hverdagens fundament - de kommunale bygninger og vejene i Odense.

 

Der gives en status på henholdsvis hverdagens rammer og hverdagens fundament.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter temaet på baggrund af sagerne "Hverdagens rammer" og "Hverdagens fundament", som indgår som særskilte punkter på indeværende dagsorden.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede temaerne.

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

13. Hverdagens rammer
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-Ø00-297-17
RESUMÉ

Ca. 75.000 borgere bruger dagligt de kommunale ejendomme. Det svarer til 50 borgere hvert minut.

 

De er børnehavebørn, skolebørn og forældre, som udøver deres aktiviteter i vores institutioner. De er voksne og ældre – både på plejecentre og med et aktivt fritidsliv. De er motionister og kulturinteresserede, og dem der hjælper andre eller selv får hjælp gennem foreningslivet. De er også den store gruppe af borgere, der kommer i kontakt med borgerservice, jobcenter og øvrige kommunale indsatser. Derudover er Odense Kommune arbejdsplads for 12.000 medarbejdere, der yder service for borgerne.

 

Kommunale ejendomme er derfor en helt central og meget vigtig del af odenseanernes hverdag, og er med til at skabe en fælles identitet. Et samlingspunkt for udvikling, udfoldelse, læring og social sammenhængskraft i hele Odense.

 

Odense Kommune har omkring 1 mio. m2 bygningsareal. Det svarer til et areal på syv gange Rosengårdcentret i Odense. Der arbejdes løbende på at effektivisere og reducere antallet af kommunale arealer. Imidlertid opstår der også situationer, hvor det er nødvendigt at bygge nyt. Arealerne i Odense Kommune er fordelt på følgende områder:

 

Øvrige: Botilbud, offentlige toiletter, krematorier, serviceforanstaltninger m.fl.

 

Knaster i hverdagens rammer

Vedligeholdelsesbehovet i kommunale ejendomme opgøres ved hjælp af en systematisk registrering af bygningsdele, som beskriver økonomi for hvad, hvor og hvornår, der skal udskiftes og vedligeholdes i kommende 10 år.

 

Ifølge opgørelsen er forskellen mellem det nuværende budget og bygningernes vedligeholdelsesbehov stor. Det betyder, at vi ikke kan fastholde den bygningsmæssige kvalitet i vores ejendomme. Det har konsekvenser for kommunens velfærdsydelser og samlede tilfredshed blandt borgerne, når denne forringelse af ejendommene fortsætter.

 

Nedenstående diagram viser størrelsen på driftsbudgettet (grøn), anlægsbudgettet (blå) og gabet mellem budget og det reelle vedligeholdelsesbehov – også kaldet forsømt vedligeholdelsesbehov (rød). Det forsømte vedligeholdelsesbehov for perioden 2018 – 2022 er i gennemsnit 103 mio. kr. hvert år. I praksis betyder forsømt vedligeholdelsesbehov, at vi undlader at skifte tag, vinduer og installationer for 103 mio. kr. om året. Tallet akkumuleres, hvilket betyder, at problemerne om bare 10 år vil være vokset til en størrelsesorden, der svarer til over 1 mia. kr.

 

Note: Fra 2020 er der kun budgetteret med løbende anlægsrammer.

 

Vedligeholdelse af hverdagens rammer foregår på baggrund af en systematisk vedligeholdelsesplan. En vedligeholdelsesplan bygger på idéen om at fastholde ejendommenes stand på et niveau, som er funktionel og anvendeligt i hverdagen. Driftsbudgettet går derfor i øjeblikket til de allermest nødvendige opgaver; det kan f.eks. være en nødvendig udskiftning af et nedslidt tag.

 

Budgettet giver ikke plads til opgradering af ejendomme for at imødekomme behovet for kvalitetsløft eller håndtering af nutidens lovkrav.

 

De løbende anlægsbudgetter giver kun mulighed for at imødegå en del af de allermest nødvendige vedligeholdelsesopgaver.

 

Det er dog anlægsbevillingerne, der sikrer realisering af større forandringsprojekter og demografisk udvikling. Eksempler på dette kan f.eks. være skolereform, demensstrategi, etablering af nye faglokaler, indeklima, arbejdsmiljøkrav og lignende ønsker. Disse områder skal finansieres gennem anlægsbevillinger, som byrådet prioriterer i den årlige budgetlægning.

 

By- og Kulturforvaltningen arbejder strategisk med vedligeholdelsesplaner og udnyttelsen af ressourcer. I samspil med de enkelte ledere på institutionerne foretages hårde prioriteringer for både at tilgodese kvalitet i velfærdsydelserne og i ejendommene. Men det er i øjeblikket ikke nok til at dække gabet mellem det reelle vedligeholdelsesbehov og det givne budget. Derfor opstår der hvert år et større og større forsømt vedligeholdelsesbehov.

 

I 2015 og 2016 har Odense Kommune gennemført særlige indsatser som "Energy Lean" og "Fremtidens skoler og dagtilbud" med fokus på energioptimering og modernisering i kommunale ejendomme. Evalueringen viser, at disse projekter og anlægsbudgetter generelt har en positiv effekt på udvikling og fastholdelse af stand samt kvalitet i ejendommene.

 

Når der vedtages et anlægsbudget til f.eks. at opføre en ny børnehave, skole eller lignende, så vedtages der samtidig afledt drift. Dette fremgår af økonomistyringsprincipperne i forbindelse med Budget 2015. Derfor er dette kun gældende for en meget lille del af de eksisterende bygningsmasse.

 

Stor forskel på ejendomme

Det forsømte vedligeholdelsesbehov (eller forringelsen af ejendomme) er ikke lige fordelt på alle ejendomstyper. Der er store forskelle i den nuværende stand for ejendomstyper og for de enkelte ejendomme.

 

Daginstitutioner og skoler er særligt belastede. Dels på grund af det store antal daglige brugere, men også på grund af bygningernes nuværende stand. Derudover udgør daginstitutioner og skoler tilsammen hele 41 % af kommunens samlede arealer.

 

Nedenfor vises fordelingen af forsømt vedligeholdelsesbehov i samlede kroner fordelt på ejendomstype. Her kan det ses, at behovet for et bygningsmæssigt kvalitetsløft er størst på skoleområdet.

 

 

Nedenfor vises fordelingen af forringelsen i samlede kr. pr. m2. Behovet for bygningsmæssige kvalitetsløft er størst i daginstitutioner, når det handler om kr. pr. kvadratmeter.

 

 

 

Faktaboks

 

Hvad koster det at vedligeholde kommunale ejendomme?

  • Normalt koster det omkring 140 kr. pr. m2 at vedligeholde nybyggede og nyrenoverede ejendomme. (Kilde: Nøgletal fra Byggeriets Videnscenter V&S data).

 

Hvad koster det i Odense Kommune at vedligeholde kommunale ejendomme?

  • Omkring 75 kr. pr. m2 jf. kommunens driftsbudget.
  • Omkring 105 kr. pr. m2, hvis driftsbudget og løbende anlægsrammer lægges sammen.

 

Hvordan opgøres vedligeholdelsesbehovet i Odense Kommune?

  • Vedligeholdelsesbehov er summen af en systematisk registrering af bygningsdele, som beskriver økonomi for hvad, hvor og hvornår, der skal udskiftes og vedligeholdes i kommende 10 år.

 

Hvor stor er Odense Kommunes vedligeholdelsesbudget?

  • Omkring 81 mio. kr. i driftsbudget.
  • Omkring 33 mio. kr. i løbende anlægsrammer.

 

Hvad er forsømt vedligeholdelsesbehov?

  • (sum af vedligeholdelsesbehov) – (samlede budgetter) = forsømt vedligeholdelsesbehov

Forsømt vedligeholdelsesbehov er de aktiviteter, som ikke kan gennemføres på grund af manglende økonomi, og overføres til næste år.

 

 

 

14. Hverdagens fundament
D. Orientering
Åbent - 05.01.08-P20-477-16
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget blev den 22/4 2014 præsenteret for Udviklingsplan for vejområdet 2015-2034, hvor der for første gang blev skabt overblik over tilstande, budgetter og udvikling for vejområdet.

 

På baggrund af denne udviklingsplan vedtog byrådet den 7/10 2014 at afsætte 134,3 mio. kr. i perioden 2015-2018, og By- og Kulturudvalget målrettede den 9/12 2014 midlerne til forbedring af de mest benyttede trafikarealer i Odense. Af denne pulje er der sidenhen trukket 4 mio. kr. til afledte konsekvenser af letbanens anlæggelse.

 

By- og Kulturudvalget er siden da årligt blevet præsenteret for en status på vejområdet – med den nye udvalgsperiode præsenteres denne gang en udviklingsplan for vejområdet 2018-2021.

 

Efterslæb på vejområdet

Veje, fortove, cykelstier og broer er et vigtigt fundament for hverdagen, velfærden og udviklingen i Odense. En velfungerende infrastruktur understøtter byens udvikling og den økonomiske vækst, ligesom det har stor værdi for de, der bor og færdes i byen, at de kan komme omkring og færdes trygt og sikkert.

 

Odense Kommune har gennem en årrække opbygget et efterslæb på vedligeholdelse af infrastrukturen. Vi har været hurtige til at erkende problematikken, og med genopretningsplanen for 2015-2018 er de første skridt taget til håndtering af dette efterslæb. Men vi er ikke i mål endnu.

 

Løbende, rettidig vedligeholdelse er det mest økonomisk forsvarlige på vejområdet. Alternativet er dyrere: Akutte ekstraskader og mere omfattende arbejder koster mere, og giver ringere mulighed for at planlægge og samtænke forskellige arbejder. Det betyder også flere gener for fremkommeligheden og mobiliteten i Odense, som kunne være undgået.

 

Det egentlige driftsbudget, som skal dække den løbende vedligeholdelse og som minimum opretholde den nuværende tilstand, er dog stadig ikke nok til at undgå yderligere efterslæb. Ekstrabevillingen fra genopretningsplanen ophører i 2018. Vejområdet har derfor brug for målrettede midler til de områder, hvor genopretningsbehovet er størst, og hvor vi lige nu tærer på vores ”vej-kapital”.

 

Hverdagens fundament – Veje i Odense 2018-21

”Hverdagens fundament – Veje i Odense 2018-21” (bilag) giver en status på tilstanden af vejenes ni elementer; kørebaner, cykelstier, fortove og pladser, broer og bygværker, afvanding, gadebelysning, afmærkning, signalanlæg, vejskilte og tavler – og skitserer forskellige mulige fremtidsscenarier.

 

Gennemgangen af de ni elementer viser, at der er flere steder, hvor der ud fra et rent økonomisk perspektiv er behov for opprioritering og handling, mens en udsættelse af renoveringen andre steder gør mindre ondt. Hertil kommer, at de menneskelige konsekvenser af manglende vedligehold kan være langt mere omfattende.

 

Fortove og pladser er det område, hvor det umiddelbart har de største menneskelige konsekvenser, hvis der ikke rettes op på de dårligste steder i tide. Bare én skæv fortovsflise kan føre til faldskader, og tilstanden på de dårligste fortove er rigtig slem lige nu.

 

Afvanding er det mest kritiske af de ni elementer set ud fra et økonomisk perspektiv. Det kan have fatale følger ikke at få rettet op på problemer i tide. Samtidig ved vi ikke nok om de problemer, som fremtiden bringer på området, da det er vanskeligt og dyrt at føre tilsyn med afvandingsområdet.

 

Fremtiden

Hvis Odense Kommune fortsætter med de nuværende budgetter, vil tilstanden på de ni elementer på vejområdet forværres, og efterslæbet forventes at vokse til 297 mio. kr. ved udgangen af 2021.

 

For at fastholde den aktuelle tilstand skal det årlige budget til renovering af vejområdet øges med 7 mio. kr. om året.

 

Skal efterslæbet på vejområdet helt væk, og den løbende renovering optimeres til det økonomisk mest rentable for Odense Kommune, skal det årlige budget frem mod udgangen af 2021 i stedet øges med 75 mio. kr. om året.

 

Generelt for vejområdet gælder det, at en nedprioritering af det økonomisk mest rentable vedligehold vil betyde større, dyrere og mere omfattende skader på de færdselsårer, der transporterer borgere og besøgende rundt i Odense. Det vil medføre en forringet service, en forringet fremkommelighed og en mindre tilgængelig by.

 

 

15. Kulturpuljen 2018 - administrative afgørelser
D. Orientering
Åbent - 20.00.00-G01-9-18
RESUMÉ

Som supplement til de faste kulturbevillinger på budgetområde 2.3 - Fritid og Kultur, afsætter By- og Kulturudvalget hvert år et beløb til frie midler, hvorfra der kan søges tilskud til offentligt tilgængelige kulturaktiviteter. De frie midler administreres gennem Kulturpuljen, som har en årlig ansøgningsfrist den 15/9 for ansøgninger på over 25.000 kr., som behandles politisk. Ansøgninger på under 25.000 kr. behandles løbende af forvaltningen.

 

Alle ansøgninger vurderes ud fra puljens kriterier samt indsatsområderne i Kulturpolitikken:

 

  • Synlighed indadtil og udadtil
  • Udvikling i samarbejde
  • Urban stemning
  • #VildOdense

 

Puljens korte svartid på gennemsnitligt 10 dage og forvaltningens lettilgængelige rådgivningstilbud Kulturkontakten betyder, at Odense Kommune, gennem Kulturpuljen, bidrager til at gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra idé til handling, hvis man har en god idé til en kunst- og kulturoplevelse i Odense.

 

Nedenstående afgørelser udgør i alt 85.000 kr., og belaster budgettet med 81.800 kr. Der resterer herefter 152.219 kr. til uddeling i resten af 2018.

 

I det følgende orienteres om forvaltningens bevillinger og afslag til ansøgninger under 25.000 kr. for perioden februar 2018 til april 2018:

 

1. Samara Sallam har ansøgt kulturpuljen om 16.600 kr. til kunstprojektet "Stateless", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at By- og Kulturforvaltningen har valgt at prioritere projekter, der i højere grad understøtter Odense Kommunes Kulturpolitik.

 

2. No Title har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr., og er bevilget det fulde beløb til vægmaleriet: "Byfisk: Odense Å", som udføres den 1/6 2018 på en mur lige uden for Eventyrhaven. Som supplement til maleriet afholdes et foredrag med Jørgen Alvin Pedersen fra Odense Sportsfisker Klub med emnet: ”Kom og hør om fiskelivet i Odense Å”. Formålet med værket er, at synliggøre de skjulte oplevelser i byen og bringe dem helt tæt på byens beboere. Projektet søger dermed at udvide opfattelsen af, hvad det vil sige at bo inde midt i en by, hvor det urbane går hånd i hånd med det vilde dyreliv. Projektets samlede budget er 38.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Synlighed, Urban stemning og #VildOdense.

 

3. Kansas City, Odense Filmværksted og Det Fynske Kunstakademi har ansøgt kulturpuljen om 9.000 kr. til honorar til talks under konkurrencen "Pure Urban Kultur Battle" på Kansas City, men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at forvaltningen vurderer, at ansøger ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at projektet har et støttebehov.

 

4. Fynske Forfattere har ansøgt kulturpuljen om 2.000 kr. til litteratur/fortælling- og musikprojektet "KILL YOUR DARLINGS - krimidigte", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at projektets tilskudsbehov udelukkende er til musik. Odense Kommunes Kulturpulje yder ikke tilskud til musik, da denne opgave varetages af Odense Kommunes Musikpulje.

 

5. Rudme festivals forening har ansøgt kulturpuljen om 20.000 kr. til musikfestivalen "Rudme Festival" i Ringe, men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at Odense Kommunes Kulturpulje kun yder tilskud til projekter, der afholdes i Odense Kommune.

 

6. Galleri Korinths Venner har ansøgt kulturpuljen om 15.000 kr. til kunstprojektet "Sookie Sirene - Et Selvportræt af en Norsk Kunstner", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at der allerede er ydet tilskud fra Kulturpuljen til årsprogrammet for 2018 i Kunsthal Ulys, og at der derfor ikke kan ydes yderligere tilskud fra Kulturpuljen til samme program.

 

7. Foreningen LYDMUR har ansøgt kulturpuljen om 24.900 kr. til kulturprojektet "Fransk musik pioneer Quentin Dupieux Mr. OIZO", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at det ikke er Kulturpuljens formål at yde tilskud til musik.

 

8. Børne og Ungeforeningen Odense Dramaskole har ansøgt kulturpuljen om 15.000 kr. til teaterprojektet "Teaterkavalkade 2018 / Afslutningsforestillinger.", men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at Kulturpuljen med baggrund i Kulturpolitikken yder tilskud til professionelle og semiprofessionelle kulturtilbud, og det vurderes, at Teaterkavalkade 2018 hører under Fritidspolitikkens område, som yder tilskud til amatørbaseret foreningsarbejde.

 

9. ORGANON har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr., og er bevilget 5.000 kr. til kunstprojektet "Bad Reflection / Anna Walther - The House of Killing & The Search for Serotonin / The House of Killing", som afholdes i perioden 16/3 - 27/4 2018 på ORGANON Store Glasvej 53 / 5000 Odense C. Formålet med de to udstillinger er at give byen noget energisk, stærk samtidskunst med kant og holdninger. Anna Walther kommer med en rå, eksperimenterende ready-made æstetik, og The House of Killing er en ung energisk upcoming kunstnergruppe. Projektets samlede budget er 39.100 kr.

 

10. Teaterfestivalen Scenoskop har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr., og er bevilget 15.000 kr. til "Scenoskop 2018", som afholdes i perioden 10/5 - 12/5 2018 på Odense Teater. Formålet med festivalen er at skabe netværk, udvikling og synlighed for scenekunstvækstlaget i Odense. Projektets samlede budget er 47.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense og Udvikling i samarbejde. Bevillingen er givet med en forventning om, at ansøger fremover i højere grad vil involvere de relevante lokale aktører på teaterområdet i udviklingen af festivalen.

 

11. Club Fisk har ansøgt kulturpuljen om 21.290 kr. til kunstprojektet "Den Magiske Natur" på Nordatlantisk Hus, men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at denne type udstillingsaktivitet og kunstnerisk samproduktion med Nordatlantisk Hus forventes at indgå i den almindelige drift af Nordatlantisk Hus i henhold til Odense Kommunes driftsaftale med institutionen.

 

12. Foreningen BYEN TALER har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr., og er bevilget 10.000 kr. til crossoverarrangementerne "BYEN TALER", som afholdes den 31/3 og 28/4 i Akuja på Lavsenvænget 2, Odense V. Ansøger præsenterer et interessant nyt format, der på nyskabende vis tematiserer Odenses storbytransformation og kombinerer flere kunstgenrer og formidlingsformer. Arrangementerne skal bl.a. inspirere unge til at producere og formidle kunst i Odense. Projektets samlede budget er 770.583 kr. Projektet understøtter alle kulturpolitikkens indsatsområder, og bevillingen har til formål at understøtte ansøger i afprøvningen af formatet.

 

13. Akademisk Boldklub/Bertil Osorio Heltoft har ansøgt kulturpuljen om 6.000 kr. til billedkunst/udstilling- og crossoverprojektet "Akademisk Boldklub 3", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at projektet hovedsageligt består af en udstilling uden for Odense Kommunes grænser, og at det derfor ligger uden for Kulturpuljens formål at støtte projektet.

 

14. TEDxOdense har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til crossoverprojektet "TEDxOdense 2018", men er meddelt afslag. Afslaget gives med begrundelsen, at Odense Kommunes Kulturpulje ikke yder tilskud til undervisnings-, møde- og foredragsvirksomhed, hvilket TedxOdense i overvejende grad er vurderet til at være.

 

15. From Street to School Odense har ansøgt kulturpuljen om 7.000 kr., og er bevilget 5.000 kr. øremærket kunstnerhonorar og transport til kunstnere i forbindelse med crossover projektet "Kulturarrangement 18", som afholdes den 6/4 2018 på Toldbodgade 5, 5000 Odense. Formålet med arrangementet er, gennem en præsentation af en lang række forskellige kulturelle indslag fra forskellige verdenshjørner, at samle ind til gadebørn i Afghanistan. Projektets samlede budget er 16.000 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder #VildOdense og Udvikling i samarbejde, herunder fremhæves samarbejdet med Racismefri by - Odense for mangfoldighed.

 

16. Festihuset.dk har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr. til kulturprojektet "Forårsshow 2018", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes i, at By- og Kulturforvaltningen har valgt at prioritere projekter, der i højere grad understøtter Kulturpolitikken.

 

17. Lorenzo Covello har ansøgt kulturpuljen om 24.900 kr., og er bevilget 10.000 kr. til teaterprojektet "UNA VITA A MATITA", som afholdes i perioden 25/5 - 27/5 2018 hos Dynamo i FAF bygningen. Formålet med arrangementerne er at guide publikum gennem en oplevelse, hvor der er fokus på tidens gang og skabelsen af ritualer på baggrund af dette. Projektets samlede budget er 44.900 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning og #VildOdense.

 

18. Tine Louise Kortermand har ansøgt kulturpuljen om 25.000 kr., og er bevilget 15.000 kr. til perfomanceprojektet "Wear Me", som afholdes i sommeren 2018 i Munke Mose samt andre byrum. Bevillingen er øremærket minimum 5 performances i Odense. Formålet med projektet er gennem byvandring, performance og installation at give publikum et refleksionsrum, hvor tøjets kulturelle betydning tages op til debat via forskellige kunstneriske greb. Projektets samlede budget er 52.770 kr. Projektet understøtter kulturpolitikkens indsatsområder Urban stemning og #VildOdense.

 

19. Foreningen Mangfoldighedsfest har ansøgt kulturpuljen om 24.000 kr. til dans/performancefestivalen "Mangfoldighedsfest Odense", men er meddelt afslag. Afslaget begrundes med, at Mangfoldighedsfest allerede modtager finansiering via Odense Kommune, og dermed prioriterer Odense Kommunes Kulturpulje midler til andre projekter.

 

 

16. Afrapportering af affaldsforsøg Sorter-Mere-Odense
D. Orientering
Åbent - 07.00.01-P08-1-18
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede den 7/6 2016 at udføre forsøg med indsamling af bioaffald og emballageaffald i udvalgte områder af Odense kommune. Forsøget blev udført med henblik på at indhente viden og få kvalificeret et senere beslutningsgrundlag for Odense kommunes fremtidige affaldsløsninger, så der sikres en robust og bæredygtig løsning, som kan opfylde genanvendelsesmålene i regeringens ressourcestrategi af oktober 2013.

 

I indstillingen den 7/6 2016 lovede By- og Kulturforvaltningen at afrapportere forsøget primo 2018. Afrapportering af forsøget ses i bilag, og her gives en kort orientering om forsøgets resultater. Helt overordnet set viser forsøget, at Odenseanerne gerne vil sortere deres affald.

 

Der er benyttet forskellige betegnelser for den våde del af dagrenovationen – madaffald, organisk affald og bioaffald. Betegnelserne dække over det samme affald fra husholdningerne.

I indstillingen den 7/6 2016 blev brugt betegnelsen organisk affald, mens der i nærværende indstilling bruges betegnelsen bioaffald og i afrapporteringen i bilag bruges betegnelsen madaffald.

 

By- og Kulturforvaltningen har sammen med Odense Renovation fået vurderet Service, Økonomi og Miljø (SØM-analyse) i forskellige indsamlings- og behandlingsscenarier for husholdningsaffaldet. SØM-analysen udmundede i en rapport af Affaldskontoret i februar 2016 og findes i bilag.

 

Scenarierne i affaldsforsøget Sorter-Mere-Odense er udvalgt på baggrund af SØM-analysen.

 

Odense Renovation har udført forsøg hos 2.000 husstande i repræsentative dele af Odense kommune (midtby, etageejendomme, rækkehuse og villakvarterer). Forsøget forløb ét år fra oktober 2016 til oktober 2017.

 

Følgende 2 indsamlingsordninger er blevet afprøvet, hvoraf det ene er indsamling i 2 to-rums beholdere, og det andet er indsamling i 3 to-rums beholdere – se nedenstående illustration:

  

Udover de rumopdelte affaldsbeholdere har alle husstande fået udleveret en lille grøn spand til opbevaring af madaffald i køkkenet, poser til madaffald samt sorteringstasker til sortering af de tørre ting indendørs i køkken eller bryggers.

 

Undervejs i forsøget er der udsendt to evalueringsskemaer til borgerne i e-Boks. En i midten af forsøget og en i slutningen af forsøget.

 

Forsøget har givet By- og Kulturforvaltningen og Odense Renovation mere viden og erfaring med blandt andet indsamling, genanvendelse og borgerinddragelse.

 

Forsøget og evalueringerne viser i hovedtræk følgende:

 

  • Borgerne er i meget høj grad parate til at sortere mere, og de betragter det som en god service at få afhentet flere affaldstyper ved husstanden.
  • Jo længere tid forsøget har været i gang, jo mere tilfredse bliver borgerne med mere sortering (tilfredsheden stiger fra 77 % til 81 i løbet af forsøget).
  • En stor del af borgerne ønsker at få afhentet glas ved husstanden i fremtiden. (80 % af de, der har haft afhentning af glas i forsøget, vil gerne fortsætte, til trods for, at det betyder en ekstra beholder ved husstanden. 74 % af de, der ikke har haft en 3. beholder, er interesseret i også at få afhentet glas, selvom det betyder, at de skal have en ekstra beholder stående).
  • Der blev opnået en genanvendelse på 59 %, i forsøg 1 med de 2 to-rums beholdere.
  • Der blev opnået en genanvendelse på 61 % i forsøg 2 med de 3 to-rums beholdere.
  • Plastaffaldet er en svær affaldstype for borgerne at håndtere, da de er i tvivl om, hvad der er plast, og hvor ren plasten skal være for at måtte komme i beholderen. Derved er den indsamlede mængde ikke optimal.
  • Plastaffald sætter sig let fast i en to-rums affaldsbeholder, og giver derved problemer med tømning. 

 

 

17. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-17-17
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

 

  • Teknik Miljø '20.