Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 4. september 2018 kl. 08:30
i Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal

 

Kerstin Bro og Søren Johansen havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 1.

 

Vicedirektør Tony Hamilton, Lindø port of Odense, havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 14.

 

 

Udvalgsmedlem Niclas Turan Kandemir forlod mødet kl. 14.14 og deltog ikke i behandlingen af dagsordenens punkter 18, 19, 20, 21, 22 og 23.

 

 

Mødet hævet kl. 14.24.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Boliger på Demantsvej (Zachariasvej/Iver Vinds Vej). Lokalplan forslag nr. 5-868 og kommuneplantillæg nr. 53 til endelig vedtagelse
2 Spulefelt Lumby. Lokalplanforslag nr. 11-783, forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og miljørapport til offentliggørelse
3 Odense Symfoniorkester - udarbejdelse af rammeaftale
4 Stadsarkitekt og kvalitet i byfortætningen
5 Ny model for renovationstakster
6 Revision af regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald
7 Etablering af nyt midlertidigt botilbud til borgere med autisme
8 Kommunalisering af det selvejende børnehus Spiloppen
B. Sager til afgørelse i udvalget
9 Små storbyteatre i Odense: Rammer og forpligtelser for aftaleperiode 2019-2023
10 Boliger på Rømersvej i Bolbro, forudgående høring
11 Vindegade 53 - Dispensation til tagvinduer
12 Varmeforsyning af Lunden
13 Fremtidig drift og ejerskab af kunstgræsbaner i Ådalen
24 Nedrivning - Ørbækvej 726
C. Sager til drøftelse/forberedelse
14 Temadrøftelse om Havneomdannelsesplanen - Udsat fra mødet den 21/8 2018
D. Orientering
15 Ny administrationspraksis - udeservering
16 Erhvervskontakten - roller og opgaver
17 Benchmark af mobilitet og trafiksikkerhed 2018
18 Nygade 5 - Dispensation fra åbeskyttelseslinjen
19 Jam Days, aftaleudløb
20 Undersøgelse af byens kommercielle liv 2017
21 Forslag til Landsplanredegørelse 2018 - høringssvar
22 Status på "Tag over hovedet" garantien
23 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Boliger på Demantsvej (Zachariasvej/Iver Vinds Vej). Lokalplan forslag nr. 5-868 og kommuneplantillæg nr. 53 til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.11.00-G01-12-17
RESUMÉ

Odense Byråd besluttede på møde den 10/4 2018 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg nr. 53 og forslag til lokalplan nr. 5-868 for boliger ved Demantsvej i 8 ugers offentlig høring.

 

Planforslagene er udarbejdet for at muliggøre, at den tidligere skolegrund på hjørnet af Demantsvej og Iver Vinds Vej kan omdannes til 25 boliger i 1½ til 2½ etager.

 

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 2/5 til den 29/6 2018. Der er i perioden indkommet 10 høringssvar.

 

Høringssvarene omhandler indpasning i området i forhold til bebyggelsesprocent, etagehøjder, lysforhold og skyggevirkninger, forhold til bevaringsværdige arbejderboliger, parkeringsbehov, trafiksikkerhed, støj, adgangsforhold og økonomi.

 

Høringssvarene giver anledning til, at By- og Kulturforvaltningen foreslår, at lokalplanen præciserer bredden på indkørselsprofil fra Zachariasvej samt reducerer indbliksgener i form af forbud mod kviste mod eksisterende boliger umiddelbart nord for planområdet.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Høringssvarene besvares som foreslået i hvidbogen.
  2. Lokalplan nr. 5-868 for boliger ved Demantsvej vedtages endeligt med ændring af bestemmelser vedrørende:

 5.1 Vej, sti og parkeringsforhold (bredere indkørselsprofil).

 7.6 Bebyggelsens ydre fremtræden (indbliksgener og kviste).

 7.9 Bebyggelsens ydre fremtræden (indbliksgener og altaner).

  1. Kommuneplantillæg nr. 53 vedtages endeligt uden ændringer.

 

BESLUTNING

 

By- og Kulturudvalget udsatte sagen med henblik på nærmere belysning.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Kommuneplantillægget og lokalplanen er udarbejdet på baggrund af grundejerens ønske om at opføre 25 nye boliger. Dette forudsætter, at den eksisterende tidligere privatskole nedrives. Grundejer ønsker at opføre boliger i en varieret højde fra 1½ til 2½ etager. Lokalplanen sikrer, at bygningerne danner bygade ud mod Demantsvej og Iver Vinds Vej og trapper ned i højden ind mod eksisterende boliger umiddelbart nord for planområdet. Lokalplanen sikrer, at de nye boliger forholder sig til arkitekturen og materialevalget på de bevaringsværdige arbejderboliger på Demantsvej i forhold til skala, tagform og røde teglsten.

 

Med lokalplanen sikres bebyggelsen et centralt opholdsareal, der er afskærmet for støj og vind.

 

Høringssvar

I høringsperioden er der indkommet 10 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en hvidbog, hvor der er givet forslag til svar på de indsendte høringssvar.

 

To af høringssvarene kommer fra Boligforeningen Kristiansdal og Grundejerforeningen Zachariasvej. De øvrige 8 høringssvar kommer fra øvrige borgere.

 

De indkomne høringssvar omhandler: 

  • Indpasning i området
    • Bebyggelsesprocent
    • Etagehøjder ved Demantsvej og lysforhold
    • Forhold til bevaringsværdige boliger

 

  • Trafikmængde
    • Parkeringsbehov og trafiksikkerhed
    • Støj

 

  • Adgangsforhold
    • Placering/valgt løsning kontra andre muligheder
    • Indsvingssituation fra Zachariasvej

 

  • Baggrund for projektet
    • Økonomi opfattes som bærende argument

 

  • Andet
    • Trafikanalyse

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar

Bebyggelsesprocent

I flere høringssvar udtrykkes der modstand mod en bebyggelsesprocent på 65 (mod gældende kommuneplans 40%). Høringssvarene begrundes primært med, at en lavere bebyggelsesprocent passer bedre ind i forhold til områdets eksisterende skala og bygningshøjder.

 

I lokalplanprocessen har der været fokus på at sikre gode boliger og udendørs opholdsarealer i forhold til eksempelvis støj, skygge- og solforhold samt vindforhold. Bygningshøjderne relaterer sig til de omkringliggende bygningshøjder.

 

Forvaltningen har på den baggrund vurderet, at høringssvarene ikke bør give anledning til ændringer af planforslagene i forhold til bebyggelsesprocent, da det vurderes, at en disponering af ny bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 65 opfylder de kvalitetskriterier, der er arbejdet med at sikre i planprocessen.

 

Etagehøjder ved Demantsvej og lysforhold

I flere høringssvar udtrykkes der modstand mod en bebyggelse i op til 2½ etager på Demantsvej. I høringssvarene efterspørges der et skyggediagram, der kan vise sol- og skyggeforhold.

 

Forvaltningen har på baggrund af skyggediagrammer vurderet, at den nye bebyggelse ikke giver væsentlig forringelse af dagslysforhold for de omkringliggende boliger. Der vil være skygge i formiddagstimerne i foråret, som især påvirker bebyggelsen på Demantsvej 9-11. Dog rammer skyggerne ikke facaderne.

 

Desuden vil skygger fra bebyggelsen ramme Demantsvej 10 i formiddagstimerne i efteråret samt i foråret ved middag.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at skyggediagrammet indsættes i lokalplan nr. 5-868.

 

For at imødekomme høringssvar mod indbliksgener, foreslår forvaltningen desuden, at lokalplanen suppleres med en bestemmelse om forbud mod kviste og altaner mod eksisterende boligbebyggelse beliggende umiddelbart nord for planområdet.

 

Forhold til bevaringsværdige boliger

I et høringssvar udtrykkes der modstand imod efterligning af de bevaringsværdige arbejderboliger i arkitektur og bygningshøjde. Høringssvaret er begrundet i, at arbejderboligerne vil fremstå mere særegne, hvis den nye bebyggelse ikke opføres i samme stil og højde.

 

Forvaltningen vurderer, at dette ikke bør give anledning til ændringer af planforslagene.

 

Forvaltningen har vurderet, at arkitekturen i den nye bebyggelse netop skal tage hensyn til de karakteristiske arbejderboliger. Dette opnås bedst ved at lade den nye bebyggelse genfortolke den oprindelige byggestil ved blandt andet at anvende røde teglsten, foreskrive samme hældning på saddeltag samt vinduer og kviste, der skal tilpasses de gamle arbejderboliger.

 

I forhold til bygningshøjden er der taget hensyn til den lavere eksisterende boligbebyggelse umiddelbart nord for planområdet, idet den del af den nye bebyggelse, der ligger op mod de eksisterende boliger, kun må opføres i 1½ etager.

 

Parkeringsbehov og trafiksikkerhed

I flere høringssvar udtrykkes der modstand mod parkeringspladsens placering, samt at der er for få parkeringspladser. Naboerne er bekymrede for cirkulation af biler igennem området. Bekymringen går desuden på sikkerheden for cyklende skolebørn på Zachariasvej grundet en øget trafikmængde samt uhensigtsmæssig parkeringsadfærd på boligvejene.

 

Det er forvaltningens vurdering, at de fremtidige forhold ikke vil betyde en forringelse af trafiksikkerheden i området.

 

Trafikken på Zachariasvej er estimeret til cirka 120 bilture pr. døgn i dag. Ifølge en trafikfremskrivning vil der ske en stigning med op til 100 bilture pr. døgn i 2020. Til sammenligning har en almindelig boligvej i Odense typisk op til omkring 1.500 køretøjer dagligt.

 

Såfremt der kommer til at ske uhensigtsmæssig parkering, kan det overvejes, at lave lokale P-restriktioner.

 

Støj

I flere høringssvar udtrykkes der bekymring for øget trafikstøj. Området opleves i dag som en forholdsvis stille boligvej og denne oplevelse vil ændres med trafikstøj fra de ind- og udkørende biler til de nye boliger. Da trafik fra mindre boligveje normalt ikke giver støjgener, vurderer forvaltningen ikke, at høringssvaret bør give anledning til ændringer af planforslagene.

 

Placering/valgt løsning kontra andre muligheder

I flere høringssvar udtrykkes der modstand mod øget trafikstøj og bekymring for trafiksikkerheden i forhold til indkørselssituation fra Zachariasvej. Høringssvarene begrundes i, at der vil forekomme en del gennemkørsel til og fra de nye boliger, som vil kunne undgås, hvis ind- og udkørsel sker via Iver Vinds Vej.

 

Forvaltningen vurderer, at dette ikke bør give anledning til ændringer i planforslagene, da trafiksikkerheden ikke er vurderet problematisk eller kritisk.

 

Indsvingssituation fra Zachariasvej

I flere høringssvar udtrykkes der bekymring for ind- og udkørselsforhold via Zachariasvej. Høringssvarene tager afsæt i, hvorvidt renovationskøretøjer kan komme ind uden at køre hen over nabomatriklen.

 

Forvaltningen foreslår, at krav til maksimal indkørselsprofil på 3,5 meter hæves til 4,1 meter, hvilket Odense Renovation er indforstået med.

 

Økonomi opfattes som et bærende argument

I flere høringssvar udtrykkes der skepsis og bekymring mod, at bygherrens økonomi er et bærende argument i forhold til øget bebyggelsesprocent. Høringssvarene henviser blandt andet til et projekt på Elvej 3, hvor der er en igangværende byggeansøgning under behandling, og hvor bebyggelsesprocenten er lavere end ved projektet på Demantsvej. Høringssvaret stiller spørgsmål til hvorfor ét byggeprojekt overskrider bebyggelsesprocenten, når et andet, hvor der også er tale om nedrivning af eksisterende bebyggelse, ikke overskrider bebyggelsesprocenten.

 

Forvaltningen vurderer, at der er tale om to meget forskellige grunde. Elvej 3 er en mindre grund, hvor der ønskes opført 8 boliger i to etager. Grundens form gør, at det ikke vil være muligt at opføre en hensigtsmæssig bebyggelse med en højere bebyggelsesprocent. Demantsvej-lokalplanen ligger på en hjørnegrund, hvor der har været et ønske om at markere gadeforløbet med en bebyggelse på 2½ etager, som passer til de bevaringsværdige arbejderboliger fra Dalum Papirfabrik.

 

Trafikanalyse

I et høringssvar efterspørges der en trafikanalyse, der viser et retvisende billede af den nuværende trafik i området.

 

Forvaltningen har i et notat dateret i januar 2018 estimeret trafikken på Demantsvej og Zachariasvej. Det er vurderet, at der kører cirka 170 og 120 biler pr. døgn på Demantsvej og Zachariasvej.

 

Lovgrundlag

  • Lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.

 

Handlemuligheder

  • Kommuneplantillæg nr. 53 vedtages endeligt uden ændringer.
  • Lokalplan nr. 5-868 vedtages endeligt uden ændringer.
  • Lokalplan nr. 5-868 Boliger ved Demantsvej vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
  • Der udarbejdes nye ændringer til planen/planerne, som indarbejdes af By- og Kulturforvaltningen, hvorefter de nye planforslag sendes i ny høring. Ved mindre væsentlige ændringer kan planen/planerne med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget uden ny offentlig høring.
  • Planerne vedtages ikke.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Spulefelt Lumby. Lokalplanforslag nr. 11-783, forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og miljørapport til offentliggørelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.11.00-G01-36-17
RESUMÉ

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 10/4 2018 at igangsætte planlægningen for udvidelse af Lumby spulefelt.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og forslag til lokalplan nr. 11-783 for Lumby spulefelt er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Lindø Port of Odense om at udvide Lumby spulefelt med cirka 14 hektar til en samlet størrelse på cirka 54 ha samt med en mulighed for i spulefeltet af foretage sortering af materialerne for havbunden. Et spulefelt er et areal til deponi af havbundsmaterialer og vand, der pumpes ind på land for at holde sejlrenden fri.

 

Der er ikke set på andre alternative placeringer, da det er en forudsætning, at havneaktivteten ligger ved indsejlingen.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Ved at sikre, at sejlrenden fortsat kan holdes fri langt ud i fremtiden, sikres der grundlag for arbejdspladser, som er afhængige af vandvejene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 58 og forslag til lokalplan nr. 11-783 Spulefelt Lumby samt miljøvurdering af planforslagene offentliggøres i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Lindø Port of Odense ejer og driver det eksisterende spulefelt benævnt Lumby Spulefelt, som er et areal til deponi af havbundsmaterialer (sediment) og vand, der pumpes ind på land for at holde sejlrenden fri. Sediment dannes på havbunden af sand, silt, ler og organisk materiale. Når sedimentet blandes med vand, bliver det til en tyk masse, som pumpes ind i spulefeltet fra havnesiden. Herved dannes der jordbunker, som flyttes rundt i spulefeltet med gravko og gummiged.

 

Anlægget er placeret nord for Odense by langs den vestlige side af Odense Kanal (se figur 1). Spulefeltets nuværende kapacitet forventes opbrugt indenfor en periode på 8-12 år, hvorfor Lindø Port of Odense ønsker at udvide og øge kapaciteten. Ved at genbruge og nyttiggøre flest mulige af de indspulede materialer og udvide kapaciteten kan levetiden på det eksisterende anlæg forlænges med forventeligt op til cirka 55 år. Forvaltningen vurderer, at det er vanskeligt at finde en alternativ placering til spulefeltet, da hele Odense Fjord er omfattet af Natura2000 (EU-beskyttet naturområde) og strandbeskyttelse. Alternativt skal havbundsmaterialer fra Odense Fjord sendes til eksterne spulefelter.

 

Figur 1. Eksisterende og fremtidige forhold.

 

Teknisk set kan de opgravede materialer også deponeres på udvalgte steder på havbunden typisk på åbent hav (klapning) for at friholde sejlrenden. Metoden er dog usikker og kræver en tilladelse fra gang til gang. Metoden er desuden afhængig af materialernes forureningsgrad, hvorfor dele af havbundsmaterialet sandsynligvis stadig vil have behov for at blive behandlet via indspuling.

 

I opfyldningsperioden vil materialet enten henligge i bunker eller blive flyttet rundt. Langsomt henover en længere årrække vil spulefeltet blive fyldt op som et bakkelandskab. Havbundsmaterialerne fjernes fra havbunden i havneområder og sejlrender, så det ikke ophobes og forårsager, at skibe går på grund.

 

Sorteringen af det opgravede havbundsmateriale sker med henblik på nyttiggørelse som for eksempel i form af grus til anvendelse udenfor spulefeltet, hvilket vil medvirke til at forlænge levetiden af spulefeltet.

 

Forslag til kommuneplantillæg

Der er udarbejdet forslag til Kommuneplantillæg nr. 58, som udlægger udvidelsesarealet (se figur 1) til spulefelt. Ligeledes tillægges der i spulefeltet mulighed for at foretage sortering af opgravede havbundsmaterialer. I det udvidede spulefelt kan der således ske indspuling, deponering og sortering af sedimenter.

 

Som konsekvens af det planlagte spulefelt forventes arealets udpegning i kommuneplanen til lavbundsareal ved kommende kommuneplanrevision at udgå. De udpegede lavbundsområder udgør grundlaget for iværksættelse af projekter for genskabelse af vådområder i medfør af vandmiljøplan II og III og den statslige vandplan. Denne mulighed vil i takt med, at spulefeltet opfyldes med havbundsmaterialer ikke længere være til stede.

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt en lovpligtig for-offentlighed i perioden 16/4 2018 til 30/4 2018 for at indhente idéer og forslag til den kommende planlægning. I løbet af høringsperioden indkom ingen høringssvar.

 

Forslag til lokalplan

Forslag til lokalplan nr. 11-783 for udvidelse af Lumby spulefelt udlægger områdets til spulefelt med mulighed for deponering og sortering af sedimenter. Lokalplanen fastlægger endvidere bestemmelser for, at opfyldningen af arealet sker som et bakkelandskab. Lokalplanen erstatter visse nødvendige landzonetilladelser med hensyn til anvendelse og udformning af bakkelandskabet, hvilket betyder, at der efter vedtagelse af plangrundlaget umiddelbart ikke kræves yderligere tilladelser fra Odense Kommune.

 

I forbindelse med spulefeltaktiviteten kan der dog opstå behov for anlæg, der ikke er muliggjort med lokalplanen. Det kan for eksempel være støjafskærmning eller belysning, der vil kræve, at der indhentes særskilt landzonetilladelse.

 

Lokalplanen fastsætter en overkørsel mod syd til Odense Renovation Nord. Etablering af denne overkørsel og vejadgang er i lokalplanen sat som vilkår for, at der kan foretages arbejdskørsel med tunge køretøjer og dermed sortering af havbundsmaterialer i spulefeltet.

 

Spulefeltet vil løbende blive fyldt op og modelleret som et bakkelandskab.

 

Det opfyldte bakkelandskab vil have et potentiale som fremtidigt rekreativt område, hvilket en ny planlægning efter endt opfyldning kan sikre.  

 

Miljøvurdering af planforslag

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at planforslagene kan medføre væsentlige indvirkninger på det omkringliggende miljø. Der er derfor udarbejdet en miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM).

 

Miljøvurderingen vurderer planforslagene i forhold til følgende emner:

  • Biologisk mangfoldighed, fauna og flora
  • Befolkning
  • Jordbund og arealanvendelse
  • Vand
  • Klima
  • Landskab

 

Det er særligt virkninger i forhold til visuelle og landskabelige forhold, der er sikret i planforslagene. Forvaltningen vurderer, at landskabets værdifulde karaktertræk, udsigtspunkter, sigtelinjer og de visuelle oplevelsesmuligheder så vidt muligt er sikret i lokalplanforslaget.

 

Forvaltningen vurderer, at den planlagte anvendelse til spulefelt med mulighed for nyttiggørelse af havbundsmateriale ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna samt Natura2000. Den væsentlige påvirkning af befolkning og menneskers sundhed vil stamme fra støj på Stige Ø i forbindelse med sortering af materialer i spulefeltet. Støjpåvirkningen vurderes at kunne nedbringes ved opstilling af støjafskærmning. De miljømæssige forhold omkring drift af spulefeltet reguleres imidlertid ikke i planlægningen men i de efterfølgende konkrete tilladelser til projektet.

 

Miljøvurdering af det konkrete projekt

Miljøstyrelsen er myndighed i forhold til det konkrete projekt for udvidelse af spulefeltet. I den forbindelse kræves der udledningstilladelse, miljøgodkendelse og miljøkonsekvensvurdering (VVM). I disse tilladelser og vurderinger kan der blive sat krav til afværgeforanstaltninger og overvågning af selve spulefeltaktiviteten.

 

Lindø Port of Odense har et ønske om at etablere en anløbsbro til Odense Fjord i forbindelse med spulefeltet. Anløbsbroen skal bruges ved mindre oprensninger, som foretages fra en pram, der lægger til ved broen, hvorefter sedimentet optages med gummiged/gravko fra land. Anløbsbroen indgår ikke i det nuværende konkrete projekt og i lokalplanen er der således alene angivet en placering for landfæstelse af en eventuel anløbsbro. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed i forbindelse med en eventuelt senere ansøgning om tilladelse til at etablere anløbsbroen. I forbindelse med ansøgningen vil der blive foretaget konkret vurdering af broens miljøpåvirkninger.  

 

Forvaltningens vurdering

Planforslagene indstilles fremlagt i offentlig høring, inden Miljøstyrelsens arbejde med miljøkonsekvensvurdering og godkendelse af det konkrete projekt er påbegyndt. Der var oprindelig tilrettelagt en koordineret proces med fælles høring. Lindø Port of Odense har dog ønsket at fremme planlægningen således, at vedtagelsesprocessen ikke hindrer og forsinker udstedelse af tilladelser til det konkrete projekt og igangsættelse af projektet.

 

Forvaltningen vurderer, at der i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling kan ske ændringer af det konkrete projekt, som kan få betydning for planlægningen og særligt for den foretagne miljøvurdering af planforslagene. Lindø Port of Odense er bekendt og indforstået med denne risiko.

 

Lovgrundlag

  • Forslag til lokalplanen er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 5.
  • Forslag til kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Planlovens kapitel 4.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget og byrådet kan:

  • Vælge at vedtage planforslagene og fremlægge dem i offentlig høring i minimum 8 uger.
  • Vælge at komme med ændringer til planforslagene, som kan indarbejdes af forvaltningen, hvorefter planforslagene sendes i høring. Alternativt kan planforslagene med ændringer forelægges By- og Kulturudvalget igen.
  • Vælge ikke at vedtage forslag til planforslagene til offentliggørelse.

 

Videre proces

Planforslagene sendes i 8 ugers offentlig høring i oktober-november, hvorefter de indkomne høringssvar vurderes. Sagen sendes herefter til behandling i byrådet med henblik på en eventuel endelig vedtagelse.

 

Realisering af det konkrete projekt for udvidelse af spulefeltet kræver, som beskrevet ovenfor, en sagsbehandling ved Miljøstyrelsen.

 

Miljøstyrelsen har i perioden 29/6 2018 til den 1/8 2018 indkaldt idéer og forslag til afgrænsning af Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Lumby spulefelt. Miljøkonsekvensvurderingen forventes at blive sendt offentlig høring i december 2018 - januar 2019.

 

Der er efterfølgende mulighed for en sideløbende endelig vedtagelse af planforslag samt godkendelse af det konkrete projekt ved Miljøstyrelsen.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

3. Odense Symfoniorkester - udarbejdelse af rammeaftale
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.03.05-G00-1042-15
RESUMÉ

Odense Byråd skal jævnfør By- og Kulturudvalgets kompetencefordelingsplan godkende den flerårige aftale mellem Kulturministeriet og Odense Kommune om finansiering af landsdelsorkestret Odense Symfoniorkester.

 

Odense Symfoniorkester er en kommunal institution, der modtager fast tilskud fra staten samt driftsfinansieres af Odense Kommune. Den eksisterende rammeaftale med staten om fælles finansiering af orkestret udløb den 31/12 2015, hvorfor By- og Kulturforvaltningen har forberedt indgåelse af en ny 4-årig aftale. Aftaleindgåelsen er blevet meget forsinket, idet staten ikke har været klar til at indgå en ny aftale før nu.

 

Formålet med rammeaftalen er, at Odense Kommune og staten tilvejebringer et langsigtet grundlag for Odense Symfoniorkesters strategi og økonomi. Rammeaftalen er en gensidig tilkendegivelse omkring forpligtelse over for Odense Symfoniorkesters virksomhed i aftaleperioden. 

 

Som baggrund for indholdet i den 4-årige rammeaftale med staten har Odense Symfoniorkester udarbejdet en strategi for perioden 2018-2021. Strategien har været drøftet i By- og Kulturudvalget den 19/6 2015, og forelægges nu Odense Byråd til endelig godkendelse som en del af en 4-årig rammeaftale.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense
Odense Symfoniorkester udgør et af Odenses og Fyns kendte kulturtilbud. Som et af landets fem landsdelsorkestre er Odense Symfoniorkester både anerkendt blandt publikum, en attraktiv arbejdsplads, samt garant for kunstnerisk kvalitet, der sætter Odense på landkortet – både nationalt og internationalt, sidstnævnte blandt andet ved gennemførelsen af Carl Nielsen Internationale Konkurrencer.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente
Odense Symfoniorkester tager del i den musiske kompetenceudvikling af børn og unge i Odense. Det sker ved, at Odense Symfoniorkester blandt andet i samarbejde med Odense Musikskole styrker kendskabet til og viden om den klassiske musik hos børn og unge. Orkestret arbejder konkret med at styrke udviklingen af musiktalenter på Fyn og har i denne forbindelse en omfattende samarbejdsaftale med Syddansk Musikkonservatorium.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber
Alle odenseanere - både børn og voksne – prioriteres, når Odense Symfoniorkester planlægger koncerter og udvikler koncepter med henblik på at skabe bevægende og berigende oplevelser for sit publikum. Publikum får mulighed for at møde den klassiske musik på innovative, overraskende og udfordrende måder, hvorved symfoniorkestret skaber rammer for at deltage i et fællesskab om musik. Orkestrets fokus på at skabe plads til borgeres deltagelse som frivillig i orkestrets aktiviteter understøtter også muligheden for at indgå i fællesskaber. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at By- og Kulturforvaltningen indgår vedhæftede rammeaftale på baggrund af Odense Symfoniorkesters strategi for perioden 2018-2021.

 

BESLUTNING

Udvalgsmedlem Kristian Guldfeldt tager forbehold.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningens aftaleforberedende arbejde har fulgt Kulturstyrelsens nationale plan og koordinering for alle landets symfoniorkestre. Processen er blevet forlænget og udsat flere gange grundet manglende tilbagemeldinger fra Slots- og Kulturstyrelsen og Kulturministeriet, ligesom gentagne ministerudskiftninger i Kulturministeriet formodes at ligge til grund for løbende udsættelse af kulturministerens endelige forslag til en 4-årig rammeaftale med Odense Symfoniorkester.

 

Forslaget til rammeaftale er godkendt af Kulturministeriet 25/6 2018 og aftalen gælder for perioden 1/1 2018 - 31/12 2021.

 

Forud for kulturministerens fremsendelse af rammeaftalen, har Odense Symfoniorkester udarbejdet en strategi for de kommende fire års drift og udvikling af orkestret.

 

Strategien blev drøftet i By- og Kulturudvalget den 6/10 2015. Drøftelsen i udvalget gav ikke anledning til ændringer i strategien. Strategien er efterfølgende blevet brugt til formulering af indhold i rammeaftalen.

 

Byrådets efterfølgende godkendelse af kulturpolitikken den 28/10 2015 har ført til mindre redaktionelle ændringer i orkestrets strategi, ligesom kulturministerens musikhandlingsplan fra 12/11 2015 har ført til mindre ændringer grundet kulturministerens krav om, at landsdelsorkestrene også skal udvikle musiktalenter.

 

Som følge af kulturministerens ønske om en gennemgang af landsdelsorkestrenes rammebetingelser blev arbejdet med rammeaftalerne stillet i bero og kulturministeren nedsatte i efteråret 2016 en taskforce. Taskforcen fik til opgave at komme med anbefalinger til landsdelsorkestrenes fremtidige drift i henhold til Musikloven og inden for de udmeldte statslige økonomiske rammer, som forudskikker en nedgang i statens tilskud til orkestrenes drift på 2 % årligt fra 2016. På baggrund heraf har Odense Symfoniorkester udvidet sin strategi til at dække et 10-årigt udviklingsperspektiv.

 

Rammeaftalen

Rammeaftalen tager udgangspunkt i strategien for Odense Symfoniorkester, som fastlægger, at orkestrets mission er at fremme musiklivet jf. Musikloven. Ligeledes er der krav til orkesteret om at bidrage til politiske målsætninger fra stat og kommune.

 

Visionen er, at Odense Symfoniorkester i en international kontekst skaber unikke musikoplevelser og bidrager til udvikling af musikken som kunstart. Den klassiske musiks tilgængelighed, omdømme og relevans skal øges for alle publikumsgrupper, ligesom Odense Symfoniorkester løbende skal udforske samarbejdsmuligheder med byens øvrige kulturinstitutioner, herunder Den Fynske Opera.

 

Overordnede målsætninger for Odense Symfoniorkester

Med strategien ønsker Odense Symfoniorkester som kulturinstitution at yde større indflydelse på den generelle samfundsudvikling. Det er målet, at det fremtidige publikum i endnu højere grad inspireres af orkestrets koncerter og øvrige begivenheder og opnår en større bevidsthed om kunstens betydning for, hvordan samfundets visioner for en bedre verden kan virkeliggøres.

 

Odense Symfoniorkester har opdelt sine opgaver i følgende fire områder:  

1) Koncerter og forestillinger.

2) Formidling til børn og unge.

3) Udvikling af musiklivet.

4) Symfonisk musik og opera i hele landet.

 

ØKONOMI

Der er på budgetområde 2.3 – Fritid og Kultur afsat et korrigeret budget i 2018 på 33.079.896 kr. til drift af Odense Symfoniorkester. Det årlige tilskud fra staten udgør 21.300.000 kr. (2018-niveau).

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

4. Stadsarkitekt og kvalitet i byfortætningen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.15.00-A00-421-17
RESUMÉ

Rådmand Susanne Crawley, Radikale Venstre, fremsatte på byrådsmødet den 23/8 2017 forslag om ansættelse af en stadsarkitekt i Odense med det formål at sikre "et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion" i byens transformation.

 

Sagen blev drøftet i Økonomiudvalget samt i By- og Kulturudvalget i november 2017, i marts 2018 samt på byrådets kvartalsmøde den 23/4 2018 under temaet Kvalitet og arkitektur. Senest er sagen drøftet i Økonomiudvalget den 15/8 2018.

 

Med den ovenfor beskrevne proces er der sat en mere klar dagsorden for at sikre kvalitet og god arkitektur i det videre arbejde med byens transformation. Der ses imidlertid flere mulige veje til målet, som kan håndteres i den nuværende organisation, suppleres med nye tiltag og eventuelt med ansættelse af en stadsarkitekt.

 

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen har med nærværende sag opsamlet de væsentlige hovedpointer fra de gennemførte drøftelser og i forlængelse heraf noteret, hvilke initiativer det ønskes, at de ansvarlige forvaltninger arbejder videre med og iværksætter i den nuværende organisation.

 

Herudover foreslås etablering af et rådgivende organ, som kan kvalificere og arbejde for arkitekturstrategien og kan indkaldes som særlige rådgivere i forbindelse med politisk behandling af vigtige og principielle planer eller projekter i primært By- og Kulturudvalget samt i Økonomiudvalget, hvis det berører dette udvalgs sagsområde. Samt en evaluering af behovet for ansættelse af stadsarkitekt efter en periode på to år, hvor det konkret kan evalueres, om de initiativer, der er foreslået i nærværende sag, er gennemført og med hvilken effekt.

 

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 12/9 2018 og endelig i Odense Byråd den 26/9 2018.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Sagen forventes at have positive konsekvenser for den oplevede kvalitet i Odenses bymiljøer, bygninger og byrum og dermed for Odense image og tiltrækningskraft i konkurrencen med andre byer.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender at:

  1. Der i den nuværende organisation arbejdes videre med og iværksættes 5 initiativer jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.
  2. Der herudover igangsættes 2 nye initiativer jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget stemmer for indstillingens punkt 1.

 

Udvalgsmedlem Brian Skov Nielsen stemmer imod indstillingens punkt 2.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Araz Khan, Kristian Guldfeldt, Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig og Niclas Turan Kandemir stemmer imod den del af indstillingens punkt 2, der indeholder initiativ nr. 6 og stemmer for den del, der vedrører initiativ nr. 7.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og den del af indstillingens punkt 2, der vedrører initiativ nr. 7.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rådmand Susanne Crawley, Radikale Venstre, fremsatte på byrådsmødet den 23/8 2017 forslag om ansættelse af en stadsarkitekt i Odense med det formål at sikre "et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion" i byens transformation.

 

  • Sagen blev drøftet i Økonomiudvalget på mødet den 8/11 2017og i By- og Kulturudvalget på mødet den 14/11 2017. Her blev tre konkrete modeller for at løfte indsatsen vedrørende sikring af høj kvalitet i byfortætningen præsenteret: a) styrkelse af kvalitet med forvaltningens nuværende organisering, b) med forvaltningens nuværende organisering samt tilknytning af ekstern rådgiver og c) med ansættelse af en stadsarkitekt. Herudover blev sagen suppleret med beskrivelse af stadsarkitektens funktion i andre større danske byer samt opmærksomhedspunkter set fra private rådgiveres synspunkt. I forbindelse med Økonomiudvalgets drøftelse blev det aftalt at drøfte emnet igen med fokus på ambition, opgaver og virkemidler.

 

  • Herudover blev der på byrådets kvartalsmøde den 29/1 2018 arbejdet med temaet "Fra investorhenvendelse til færdigt byggeri". Byrådet blev introduceret til den overordnede planlægning, de politiske indflydelsesmuligheder, borgerinvolveringsprocesser og markedets rolle i forbindelse med transformationen af Odense med afsæt i konkrete dilemmaer og udfordringer og med Dalum Papirfabrik som eksempel.

 

  • Forslaget om ansættelse af en stadsarkitekt blev drøftet anden gang i Økonomiudvalget den 13/3 2018 og i By- og Kulturudvalget den 20/3 2018. Sagen indeholdt en beskrivelse af ambitionen med et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion samt en eventuel stadsarkitekts mulige rolle, opgaver og organisatoriske placering. Økonomiudvalget aftalte i den forbindelse at drøfte temaet Kvalitet og Arkitektur mere bredt og med hele byrådet.

 

  • Temaet blev således drøftet på byrådets kvartalsmøde den 23/4 2018. Byrådet fik her et oplæg om "Mål for kvalitet i dag" v/adm. direktør for By- og Kulturforvaltningen Anne Velling samt to eksterne oplæg. Et oplæg om "Arkitektur som værdi for byen og borgerne" v/Ellen Braae, Professor i landskabsarkitektur og planlægning med en særlig pointe om den æstetiske dimension af kvalitet (i tillæg til holdbarhed og anvendelighed) samt det fysiske miljøs betydning for mennesker. Et oplæg om "Kvalitet, arkitektur og investeringer" v/Robin Feddern, administrerende direktør, Arkitektgruppen i Odense, med en særlig pointe om betydningen af politisk retning og helhedsplanlægning i forhold til investeringssikkerhed.

 

  • Der er for første gang afholdt en arkitekturfestival i Odense i perioden 5/5 - 1/6 2018 for at skabe fokus på arkitektur og byudvikling. Festivalen blev gennemført i samarbejde med Copenhagen Architecture Festival. En evaluering af indsatsen med henblik på drøftelse af eventuel videreførelse vil blive forelagt Økonomiudvalget.

 

  • Sagen er senest, og i forlængelse af ovenstående, drøftet i Økonomiudvalget den 15/8 2018.

 

Hovedpointer fra de gennemførte drøftelser

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen har noteret følgende hovedpointer fra de politiske drøftelser:

 

  • Politisk lederskab er afgørende.
  • Der kan stilles flere krav end tidligere, og der bør være et specifikt fokus på kvalitet og arkitektur.
  • En klar ambition for kvalitet og arkitektur er afgørende - her skal der lægges vægt på det særlige for Odense, historien og hvad en bygning kan tilføre nabobygningen, området og byen.
  • Der bør udarbejdes en arkitekturstrategi, herefter kan en eventuel stadsarkitekt drøftes igen.
  • Kvalitet og arkitektur gøres til et tema i kommuneplanen.
  • Startredegørelser afprøves som redskab forud for udarbejdelse af lokalplaner i forbindelse med større sager i By- og Kulturforvaltningen.

 

Med den ovenfor beskrevne proces er der sat en mere klar dagsorden for at sikre kvalitet og god arkitektur i det videre arbejde med byens transformation. Der ses således flere mulige veje til målet, som kan håndteres i den nuværende organisation, suppleres med nye tiltag samt med eventuel etablering af et rådgivende organ og ansættelse af en stadsarkitekt.

 

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående følgende initiativer iværksat:

Initiativer, der kan arbejdes videre med og iværksættes i den nuværende organisation:

  1. Bystrategi 2019: Her beskrives ambitionen med at sikre et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion.
  2. Kommuneplan 2020–2032: Her gøres kvalitet og arkitektur til et tema, f.eks. ved at udfolde/supplere værktøjet ”Kvalitet i byfortætningen” med et stærkere byarkitektonisk perspektiv.
  3. Styrket sammenhæng fra strategi til udførelse: Forvaltningerne samarbejder løbende - særligt i den igangværende proces omkring Bystrategi og Kommuneplan - om at styrke sammenhængen fra ambitionerne på det strategiske niveau til den konkrete realisering af nyt byggeri, som fastlægges i lokalplaner og godkendes i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
  4. Helhedsplaner/udviklingsplaner anvendes fortsat som proaktivt redskab i strategisk vigtige byområder. Her kan en fælles vision og plan sikre, at der udvikles sammenhængende byområder til gavn for den enkelte ejer/investor og for byen/byområdet som helhed. Samtidig kan der via processen sikres dialog mellem de relevante parter (grundejere, investorer mv.) samt inddragelse af borgere og interessenter i byudviklingen.
  5. Udarbejdelse af ny arkitekturstrategi med afsæt i byrådets ambition for kvalitet og arkitektur og i dialog med relevante eksterne parter. Blandt andet et eventuelt rådgivende organ af eksperter (se også herunder).

Nye initiativer:

  1. Der etableres et rådgivende organ bestående af eksterne fageksperter, som kan kvalificere og arbejde for arkitekturstrategien og kan indkaldes som særlige rådgivere i forbindelse med politisk behandling af vigtige og principielle planer eller projekter i primært By- og Kulturudvalget samt i Økonomiudvalget, hvis det berører dette udvalgs sagsområde.

    Det kan ske med foretræde eller ved skriftlig udtalelse. Herudover kan det rådgivende organ f.eks. mødes tre gange årligt til drøftelse og kommentering af aktuelle planer eller projekter.

    By- og Kulturforvaltningen foreslås at udfolde det rådgivende organs konkrete funktion, herunder at afdække behovet for honorering af de eksterne eksperter nærmere.
  2. Behov for ansættelse af en stadsarkitekt evalueres efter en periode på to år, hvor det konkret kan evalueres, om de ovenfor beskrevne initiativer er gennemført og med hvilken effekt.
    Et forventeligt lønniveau for en stadsarkitekt vil formentlig svare til cirka to årsværk (AC-niveau).

 

ØKONOMI

Et rådgivende organ vil medføre en skønnet årlig udgift på 200.000 kr. Det lægges til grund for skønnet, at det rådgivende organ består af 3 fageksperter, som mødes fast tre gange årligt, og herudover indkaldes til deltagelse i op til tre udvalgsmøder, det vil sige seks mødedage pr. medlem inklusive forberedelse.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslås at udfolde det rådgivende organs konkrete funktion, herunder at afdække behovet for honorering af de eksterne eksperter nærmere.

 

Finansieringen afholdes indenfor Økonomiudvalgets og By- og Kulturudvalgets samlede ramme.

 

Fordelingen afklares i direktørgruppen efterfølgende.

 

 

5. Ny model for renovationstakster
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.18.00-G00-2-18
RESUMÉ

Odense Renovation A/S ønsker at ændre deres model for beregning af renovationstaksterne.

 

I nuværende model betaler borgere ét samlet gebyr, som dækker udgifterne til alle affaldsordningerne, herunder restaffald, papir/pap ved husstanden, genbrugspladser, storskrald og farligt affald. Gebyret gradueres efter restaffaldsbeholderens størrelse.

 

Odense Renovation A/S foreslår en todelt gebyrstruktur, hvor gebyret opdeles i et restaffaldsgebyr og et grundgebyr.

 

I den nye model er det kun restaffaldsgebyret, som gradueres efter størrelsen på restaffaldsbeholderen. Mens de øvrige ordninger dækkes af et grundgebyr, som gradueres efter husstandstype, så som parcelhuse, lejligheder og kollegieværelser.

 

I den nye model ønskes endvidere indført afregning af samme literpris for restaffaldet for alle husstande i modsætning til nuværende model, hvor der er forskellig literpris afhængig af indsamlingsudstyr som f.eks. traditionelle affaldsspande og containerløsninger.

 

Dermed opnås en model, som bedre harmonerer med Miljøbeskyttelseslovens princip om ”forureneren betaler” - i dette tilfælde, at den som har meget restaffald betaler mere end den, som ikke har så meget.

 

Ved den nye model vil en stor andel husstande skulle betale betydeligt mere end før - nogle op til ca. 50 % mere - hvilket skyldes, at de tidligere har betalt mindre pr. liter restaffald end andre husstande i kommunen.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at Odense Renovation A/S' forslag til ny beregningsmodel er mere tidssvarende, mere gennemskuelig, mere ligelig samt en bredt anvendt beregningsmodel i landets kommuner. 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Odense Renovation A/S' forslag til ny model for beregning af renovationstakster.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Odense Renovation A/S ønsker, at ændre deres model for fastlæggelse af renovationstaksterne (herefter kaldet gebyrstruktur), så beregningsmodellen bliver i overensstemmelse med alle affaldsbekendtgørelsens gebyrprincipper. En uddybning af Odense Renovation A/S' vurderinger ses i bilag 1.

 

By- og Kulturforvaltningen er enige i og anbefaler, at gebyrstrukturen skal ændres, så den ligeledes bliver tidssvarende, gennemskuelig, mere ligelig samt tilpasset en bredt anvendt beregningsmodel i landets kommuner. 

 

Forvaltningen vurderer, at nuværende gebyrstruktur er lovlig, men med indførelse af den nye model, leves der fuldt op til ordlyden i alle affaldsbekendtgørelsens gebyrprincipper.

 

En uddybning af forvaltningens vurdering af gebyrstrukturen ses i bilag 2.

 

Nuværende model

Efter den nuværende gebyrstruktur betaler borgere ét samlet gebyr, som dækker udgifterne til alle affaldsordningerne, herunder restaffald, papir/pap ved husstanden, genbrugspladser, storskrald og farligt affald.

 

Husstandenes totale renovationstakst fastsættes i dag ganske enkelt efter størrelsen af volumen af deres restaffaldsbeholder. Dermed dækker den enkelte husstand udgifterne til de øvrige affaldsordninger (f.eks. papir, genbrugsplads, storskrald og farligt affald) i forhold til volumen af deres restaffaldsbeholder.

 

Det betyder, at to (ellers) ens husstande, som har forskellige størrelser restaffaldsbeholder (f.eks. 140 L imod 190 L) i dag betaler et forskelligt gebyr til de øvrige ordninger, som papir/pap, genbrugspladsen osv. Selvom husstandene stilles de samme ydelser til rådighed i de øvrige affaldsordninger.

 

Ydermere afregnes der en forskellig literpris for forskellige typer af indsamlingsudstyr, hvor f.eks. husstande med de traditionelle affaldsspande (mobile 2-hjulede beholdere) i dag har en renovationstakst med en højere pris pr. liter end husstande med containerløsninger. 

 

Ny model

Der foreslås en todelt gebyrstruktur, hvor gebyret opdeles i et restaffaldsgebyr og et grundgebyr, hvor grundgebyret dækker udgifterne til de øvrige affaldsordninger, herunder papir/pap, genbrugspladser, storskrald og farligt affald.

 

Grundgebyret

Grundgebyrets størrelse fastsættes ud fra typen af husstand i forhold til forventede affaldsproduktion fra de forskellige typer husstande, således at en-familie husstande, etageboliger, kollegieværelser og plejehjemsboliger betaler forskelligt grundgebyr.

 

Det der skal tages stilling til med denne sag er således principperne for grundgebyrets fordeling på forskellige boligtyper, som anført i nedenstående tabel. Grundgebyrets faktiske størrelse vil blive forelagt Økonomiudvalget og byrådet i separat sag på et senere tidspunkt, hvorfor nedenstående tabel alene viser de foreløbige beregnede grundgebyrer fordelt på de forskellige boligtyper. 

 

Tabel 1. Grundgebyrets fordeling på boligtyper

Boligtype

Fordelingsfaktor

Grundgebyr (Kr. pr. husstand pr. år)*

Enfamiliehus (parcelhus, rækkehus mv.)

1

1363

Lejlighed (herunder ældre- og handicapvenlige boliger)

0,7

954

Værelse (kollegier)

0,4

545

Plejeboliger

0,2

272

Kolonihave pr. havelod

0,1

136

* Foreløbig beregning - indstillingen omhandler udelukkende en ændring af modellen for beregning af renovationsgebyrer. Der skal således ikke godkendes eksakte priser på nuværende tidspunkt. Beregningen vil således løbende blive justeret i forbindelse den vanlige takstsag i efteråret, hvor budgettet for det kommende år er på plads.  

 

Restaffaldsgebyret

Restaffaldsgebyret i den nye model foreslås fastsat i forhold til beholderens restaffaldsvolumen, hvor alle betaler samme literpris for restaffaldet uafhængigt af typen af indsamlingsudstyr. Gebyret bliver dermed mere ligeligt fordelt og mere i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens princip om, at forureneren betaler - i dette tilfælde, at den som har meget restaffald betaler mere end den, som ikke har så meget.

 

Med overgangen til den nye gebyrstruktur vil der være nogle, som skal betale mindre end tidligere, men flere som skal betale mere. Dette skyldes bl.a. en generel stigning over de kommende år i Odense Renovation A/S' udgifter som følge af indførelsen af den nye indsamlingsordning og den løbende udbygning af det centrale affaldssug.

 

Med indførelsen af den nye indsamlingsordning skal de husstande, som i dag har en restaffaldsbeholder på 140 L eller 190 L have større beholdere, når de nye ordninger indføres. Den mindste beholder bliver nemlig 240 L, fordi beholderen skal rumopdeles for den nye sortering af affaldet og rumme to affaldstyper. Dermed vil de som tidligere har haft 140 L og 190 L restaffaldsspand opleve en stigning.

 

Derudover vil særligt husstande i etageboliger med storcontainer, nedgravede beholder eller mobilsug opleve store stigninger på op til omkring 50 % med indførelsen af den nye gebyr-model. De voldsomme stigninger skyldes, at disse borgere hidtil har betalt en meget lavere literpris for restaffaldet end andre borgere i kommunen – et princip, der med den nye model gøres op med, så man fremover vil blive afregnet i det omfang, man vurderes, at gøre brug af de til rådighed stillede affaldsordninger.

 

Indførelsen af den nye gebyrstruktur, som ovenfor beskrevet, hvor gebyret opdeles i et restaffaldsgebyr og et grundgebyr, vil få nedenstående eksempler på økonomisk konsekvenser (vejledende priser) for borgerne, sammenlignet med den nuværende model:  

 

Tabel 2. Sammenligning af gebyrer – eksempler på økonomiske konsekvenser – alle priser inkl. moms

Nuværende (2018)

Ny gebyrstruktur og ny ordning (år 2021)

Enkeltrums beholder (liter dagrenovation)

kr. pr. husstand pr. år

Beholder med 2 rum (liter restaffald)

Grundgebyr

Restaffaldsgebyr

kr. pr. husstand pr. år

Parcelhuse

140 liter

1.713

144 l til restaffald

1.363

963

2.326

190 liter

2.137

144 l til restaffald

1.363

963

2.326

240 liter

2.769

144 l til restaffald

1.363

963

2.326

Lejligheder

3 lejligheder om 400 liter

1.423

240 l til restaffald

954

535

1.489

34 lejligheder om en vip-container på 4500 liter

984

2700 l til restaffald

954

531

1.485

150 lejligheder om en storcontainer på 20.000 liter

984

12.000 l til restaffald

954

535

1.489

Komprimator-container (gennemsnit 170 l pr. lejlighed)

1.473

102 l pr. lejligheder til restaffald

954

682

1.637

37 lejligheder om en 3200 liter tank til mobilsug

984

1920 l til restaffald

954

347

1.301

Kollegieværelser

15 værelser om en 800 liter minicontainer

566

660 l til restaffald

545,22

294

840

 Tabel 2 viser, at den ændrede fordelingsnøgle vil give stigninger nogen steder og fald andre steder, men samlet set vil indtægten for Odense Renovation være den samme før og efter ændret takststruktur.

 

Andre kommuner

De fleste kommuner i Danmark har indført en gebyrstruktur, hvor der er separat gebyr for restaffaldet og et eller flere gebyrer for øvrige ordninger. Sammenlignet med de øvrige fynske kommuner og de 6 største byer i Danmark er Odense det eneste sted som i dag alene afregner efter restaffaldsbeholderen.

 

I følgende tabeller sammenlignes Odense Kommunes gebyrer med udvalgte større kommuners. I tabellen ses både nuværende gebyrer for Odense (2018 gebyrer) og forventede gebyrer efter ny struktur, samt fuld indførelse af ny indsamlingsordning (2021). Begge er sammenlignet med 2018- data for andre kommuner.

  

Tabel 3. Gebyr i Odense Kommune sammenholdt med de øvrige større byer i Danmark

 

Grundgebyr

Grundgebyr

Grundgebyr

Vægtning af grundgebyr,

Typisk kr.

Typisk kr.

 

parcelhus

lejlighed

værelse

lejlighed ift. parcelhus

pr. hus

pr. lejl.

Aalborg

1187

1187

 

1

2312

2187

København

2745

632-377

 

varierer

2745

1132

Esbjerg

1850

1850

450

1

2475

2250

Aarhus

740

520

220

0,7

1810

1220

Randers

1122

1122

 

1

1852

1522

Odense 2018

-

-

-

-

2137

1423

Odense 2021

1363

954

545

0,7

2326

1489

 

Tidsplan

Den nye gebyrstruktur indstilles til at træde i kraft fra årsskiftet 2019/20 og indføres løbende sammen med indførelse af de nye indsamlingsordninger hen over året 2020. Der vil dermed i en overgangsperiode være to gebyrstrukturer gældende samtidig, hvor den nuværende gebyrstruktur vil blive afløst af det nye i takt med af den enkelte husstand får ny indsamlingsordning.

 

Der vil derfor, som tidligere år, blive fremlagt en sag for byrådet i oktober/november, indeholdende forslag til takster for renovation gældende for forsyningsåret 2019.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. Den nye gebyrstruktur vedrører husholdninger i Odense Kommune og har således ikke nogen indflydelse på kommunale institutioner. De kommunale institutioner afregnes iht. gældende kontrakt med Odense Renovation.

 

 

6. Revision af regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 07.00.03-P24-1-18
RESUMÉ

Kommunen skal udarbejde regulativer, som beskriver de affaldsordninger, der findes i kommunen – dette sker ved udarbejdelse af regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald.

 

Regulativet for husholdningsaffald skal revideres som følge af, at byrådet den 20/6 2018 godkendte en ny indsamlingsordning for husholdningsaffaldet i Odense, som betyder, at odenseanerne fra midten af 2019 vil få udskiftet deres nuværende affaldsbeholdere og skal begynde at sortere deres affald ved husstanden i flere affaldstyper end i dag.

 

Dette skal fremgå af regulativet for husholdningsaffald, som danner det lovgivningsmæssige grundlag for affaldsordningerne i kommunen, hvorfor det helt konkret skal fremgå, at husstandsindsamling af affald, består af indsamling af 6 affaldstyper: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald, hvor borgeren således skal sortere i 4 forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir sammenblandes, samt metal og glas sammenblandes.

 

Samtidig med, at der foretages en revision af regulativet for husholdningsaffald, som ovenfor beskrevet samt andre mindre rettelser, vil regulativet for erhvervsaffald ligeledes blive revideret enkelte steder.

 

Regulativerne skal i minimum 4 ugers høring, inden de kan forelægges til politisk godkendelse.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til regulativ for husholdningsaffald og forslag til regulativ for erhvervsaffald sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Generelt

Kommunen skal udarbejde regulativer, som beskriver de affaldsordninger, der findes i kommunen – dette sker ved udarbejdelse af regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald. Regulativerne angiver de specifikke kommunale regler og affaldsordninger, der findes i kommunen. Her er f.eks. fastsat, hvor erhvervsaffald til forbrænding og deponering må afleveres, og adgangen til genbrugspladser er også fastsat her.

 

Regulativerne er generelt meget specifikke og fastsætter regler for håndtering af husholdnings- og erhvervsaffaldet med henblik på at forebygge forurening samt uhygiejniske forhold samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affaldet. Regulativerne beskriver desuden de enkelte affaldsordninger om affaldet, og hvilket affald der hentes hos borgeren eller om det skal bringes af borgen til genbrugspladsen (hente- og bringeordninger), placering af beholdere mv.

 

Regulativet for husholdningsaffald skal revideres som følge af, at Odense Kommune har besluttet at ændre indsamlingsordningen for husholdningsaffald for at øge mængden af affald, som genanvendes. Denne ændring er vedtaget af byrådet den 20/6 2018.

 

Forvaltningen opdaterer samtidig relevante forhold i resten af regulativet for husholdningsaffald samt i regulativet for erhvervsaffald. De nye reviderede regulativer skal træde i kraft 1/1 2019 således, at regulativet for husholdningsaffald, som danner det lovgivningsmæssige grundlag for affaldsordningerne i kommunen, er vedtaget, når udrulningen af den nye indsamlingsordning igangsættes medio 2019.

 

Ud over nedenstående anførte ændringer af regulativerne er der alene foretaget sproglige ændringer og præciseringer af de allerede gældende ordninger, hvorfor de nye regulativer udover det anførte for borgere og virksomheder ikke indeholder ændrede regler i forhold til det allerede gældende.

 

Der er med forslaget til de nye regulativer lagt op til følgende væsentlige ændringer:

 

Regulativ for husholdningsaffald

Ny ordning for hele Odense

Den nye ordning for husstandsindsamling af affald, består af indsamling af 6 affaldstyper: Bioaffald (madaffald), restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.

 

Borgeren skal således sortere i 4 forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir sammenblandes, samt metal og glas sammenblandes. Der vil efterfølgende ske en maskinel sortering af de sammenblandende affaldstyper.

 

Plastaffald indsamles i første omgang ikke hos borgerne, hvorfor borgerne som hidtil skal aflevere det rene plastaffald på genbrugspladserne. Plastaffald, der ikke kan rengøres, skal som hidtil afleveres som restaffald.

 

Kolonihaver

Kolonihaverne har hidtil ikke været obligatorisk tilmeldt indsamlingsordningerne for husholdningsaffald, da det har været tanken, at kolonihaverne ikke tjener som en bolig, og kolonihaveejere derfor tager deres begrænsede affaldsmængde med hjem og benytter egne affaldsbeholder ved helårshusstanden. Dette har dog i flere tilfælde vist sig uhensigtsmæssigt og medført ophobning af affald ved kolonihaverne.

 

Ifølge det nye regulativ skal en kolonihaveforening være tilmeldt indsamlingsordningen for dagrenovation, pap, papir, glas og metal med som minimum mindste beholderstørrelse.

 

Samtidig får kolonihaverne nu mulighed for at få afhentet haveaffald, storskrald og farligt affald i kolonihaveforeningen af Odense Renovation, som en del af indsamlingsordningerne.

 

Fælles beholdere

Der har altid været mulighed for, at etageboliger i samme ejendom har kunnet dele beholdere. Men som noget nyt er der i regulativet åbnet op for, at to grundejere med hver sin ejendom kan dele beholdere. Dermed kan man begrænse udgiften til restaffaldsbeholderen (dog ikke på grundgebyret) og samtidig spare plads på ejendommen.

 

Udrulning af ny indsamlingsordning

Udrulningen af den nye indsamlingsordning for husholdningsaffald sker over en 1-årig periode. Indtil et område har fået den nye ordning, vil det være reglerne for dagrenovation i det gamle husholdningsregulativ, der er gældende for følgende:

  • Dagrenovation
  • Papir og småt pap
  • Metal og glas

 

For de øvrige ordninger gælder det nye regulativ fra 1/1 2019.

 

Regulativ for erhvervsaffald

Der er følgende enkelte væsentlige ændring i regulativet for erhvervsaffald:

 

Virksomheder, der ligger i ejendomme med husholdninger, tilbydes fremadrettet at deltage i de kommunale ordninger for genanvendeligt affald. Dette vil især have betydning på steder, hvor der er trangt med pladsen.

 

Regulativ for erhvervsaffald er gældende fra 1/1 2019.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Etablering af nyt midlertidigt botilbud til borgere med autisme
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.03.00-G01-1-18
RESUMÉ

Kapaciteten på det specialiserede socialområde er under pres. Odense Kommune står over for at mangle 25-30 botilbudspladser og dag-/beskæftigelsestilbud til borgere med autisme frem mod 2025. Der vil allerede i august-september 2018 være behov for 4-5 botilbudspladser (9 i december). Der er også behov for dag- og beskæftigelsestilbud, som skal behandles af udvalgene senere på efteråret.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen har afsøgt en række mulige løsninger på den aktuelle udfordring. Odense Kommune har vedtaget en hjemtagelsesstrategi, der betyder, at borgere som udgangspunkt skal gives et tilbud i Odense Kommunes eget regi. Samtidig arbejdes der i Region Syddanmark med et nærhedsprincip på området, der ligeledes tilskriver, at borgerne som udgangspunkt skal have et botilbud i nær tilknytning til nuværende bolig. Disse principper og et hensyn til økonomisk effektivitet ligger til grund for de afsøgte muligheder.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har afsøgt en række muligheder til løsning af kapacitetsudfordringen. Herunder muligheden for at købe pladserne hos regionen, andre kommuner eller private. By- og Kulturforvaltningen har gennemført en screening i forhold til øvrig mulig indplacering i kommunal ejendom. Der er ikke foretaget vurdering i forhold til køb/nybyg.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen peger på en løsning, hvor der etableres ca. 10 midlertidige botilbudspladser til borgere med autisme på Tornbjerggård. Driften af de 10 pladser vil medføre en udgift på 5,6 mio. kr. i 2019 og herudover samlet udgift til etablering og istandsættelse af tilbuddet på 1 mio. kr. Driftsudgiften vil fra 2020 være på 6,1 mio. kr.

 

Driftsudgiften vil dels blive finansieret af Kvalitets- og udviklingsplanen, som er en plan, der sikrer, at forvaltningen skaber et provenu gennem arbejdet med rehabilitering. Dels udvalgets budgetværn, som er en pulje til uforudsete udgifter.

 

Det vil ikke være muligt at have ombygningen klar før ca. 4 måneder efter der foreligger en godkendelse af projektet samt en bevilling. Driftsudgiften skal derfor periodiseres i forhold til dette. By- og Kulturforvaltningen har ikke budget til afholdelse af eventuelle merudgifter til ejendomsrelaterede driftsudgifter i henhold til den ændrede anvendelse af lokaliteterne på Tornbjerggård. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen.

  

Forvaltningerne arbejder sideløbende på en langsigtet håndtering af udfordringerne med kapaciteten på autismeområdet. Såvel den kortsigtede som den langsigtede håndtering beskrives nærmere i sagsfremstillingen.

 

Handicaprådets høringssvar vil blive eftersendt.

 

Effekt

En etablering af 10 midlertidige botilbud på autismeområdet forventes at have en positiv effekt på odensemålet Flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

 

INDSTILLING


Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

  1. En anlægsbevilling til etablering af 10 midlertidige botilbudspladser til borgere med autisme på Tornbjerggård på 900.000 kr. til klargørelse/renovering af lejligheder frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget i 2018. Anlægsbevillingen finansieres af budgetneutral tillægsbevilling på 900.000 kr. fra investeringspulje under Ældre- og Handicapudvalget indenfor styringsområde Service, der konverteres til anlæg og overføres til By- og Kulturudvalget.


Ældre- og Handicapforvaltningen
indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender:

2. Etablering af 10 midlertidige botilbudspladser til borgere med autisme på Tornbjerggård pr. 1/2 2019.

3.  Driftsudgift til botilbudspladserne på 5.560.427 kr. i 2019 og 6.065.920 kr. i 2020 og frem finansieres inden for styringsområde Service af Kvalitets- og Udviklingsplanen og udvalgets budgetværn.

4.  Investering i indkøb af indbo/inventar på 100.000 kr. i 2019, hvilket finansieres inden for styringsområde Service af udvalgets investeringspulje.

  

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1.

 

SAGSFREMSTILLING

Kapacitetsudfordring på det specialiserede socialområde

Baggrunden for sagen er, at kapaciteten på det specialiserede socialområde er under pres. Det gør sig gældende såvel i Odense, som i de øvrige kommuner. Ældre- og Handicapforvaltningen har gennemført en kapacitetsanalyse, der viser, at Odense Kommune i 2025 vil mangle 25-30 botilbudspladser på autismeområdet. Aktuelt er der 9 borgere på ventelisten, og det tal forventes at vokse til ca. 10 borgere frem mod medio 2019. Der vil allerede i august-september 2018 være behov for 4-5 botilbudspladser.

 

Borgere i den konkrete målgruppe har, udover krav om botilbud, ligeledes et krav om dag-/beskæftigelsestilbud. Der vil derfor ligeledes være behov for etableringen af 25-30 pladser til dagtilbud/beskæftigelse frem mod 2025. Aktuelt vil op til 6 borgere fra målgruppen have behov for beskæftigelse/dagtilbud frem mod medio 2019. De resterende borgere vil efterspørge et dagtilbud efter endt skolegang fra 2020. Etableringen af dag-/beskæftigelsestilbud vil blive lagt op til politisk beslutning senere på efteråret.

 

Odense Kommune har vedtaget en hjemtagelsesstrategi, der betyder, at borgere som udgangspunkt skal gives et tilbud i Odense Kommunes eget regi. Samtidig arbejdes der i Region Syddanmark med et nærhedsprincip på området, der ligeledes tilskriver, at borgerne som udgangspunkt skal have et botilbud i nær tilknytning til nuværende bolig.

 

Mulige løsninger for botilbudspladser

Ældre- og Handicapforvaltningen har afsøgt en række muligheder til løsning af kapacitetsudfordringen. En potentiel mulighed er at købe pladserne hos regionen, andre kommuner eller private. Da kapacitetsudfordringen på autismeområdet er landsdækkende, er der generelt mangel på pladser. Ældre- og Handicapforvaltningen har løbende drøftelser med regionen omkring kapacitetsudfordringen på autismeområdet. Regionen råder ikke over tilstrækkeligt ledige pladser. Sonderinger hos de øvrige kommuner har heller ikke resulteret i identificering af tilstrækkeligt med ledige pladser.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen vurderer, at der i et vist omfang kan købes ledige pladser hos private udbydere af botilbud. Anvendelsen af private udbydere af botilbud kan løse den mest akutte udfordring på kort sigt. Økonomisk kan det dog bedst betale sig at have borgerne i forvaltningens eget tilbud. Samtidig imødekommer eksterne botilbud ikke hjemtagelsesstrategien og nærhedsprincippet. For at kunne udvikle et mere langsigtet tilbud til målgruppen vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, at målgruppen udgør en vis størrelse. Målgruppens størrelse begrænses, hvis borgerne har fået tilbudt og ønsker at bibeholde en privat botilbudsplads. Etablering af et nybygget botilbud til området vil kunne løse den langsigtede kapacitetsudfordring, men ikke allerede fra 2018.

 

I den kommunale ejendomsportefølje indgår det eksisterende botilbud Tornbjerggård. Tornbjerggård er et socialpsykiatrisk botilbud til borgere med en sindslidelse. Tornbjerggård har aktuelt 12 ledige værelser med bad. By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen vurderer i fællesskab, at de ledige pladser vil kunne omdannes til ca. 10 pladser til borgere med autisme, heraf 2 særforanstaltninger og 8 ordinære pladser. Tornbjerggård vil dermed kunne anvendes til løsning af kapacitetsudfordringerne på autismeområdet frem mod medio 2019. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at udgifterne til etablering af 10 autismepladser på Tornbjerggård vil være ca. 1 mio. kr. Ældre- og Handicapforvaltningen anbefaler, at der etableres 10 autismepladser på Tornbjerggård. Disse pladser vil ligeledes kunne tænkes ind i en mere langsigtet løsning af kapacitetsudfordringen på området.

 

De ledige boliger på Tornbjerggård anvendes i dag til dagtilbud til borgere fra Munkehatten. Det vil derfor være nødvendigt at finde alternativ placering til disse dagtilbudsaktiviteter. Det vil blive lagt op til politisk beslutning senere på efteråret.

 

Den langsigtede løsning

By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder sideløbende med løsningen af den langsigtede udfordring. Anvendelsen af Tornbjerggård tænkes at indgå som en mulighed. De to forvaltninger vil arbejde videre med en konkretisering af den langsigtede løsning, som herefter vil blive forelagt til politiske drøftelse og beslutning.

 

Høring i Socialdirektørforum

Såfremt udvalget godkender udvidelsen af pladserne på autismeområdet, skal det i følge rammeaftalen for det specialiserede socialområde til høring i socialdirektørforum, da det er et højt specialiseret tilbud.

 

ØKONOMI

Driften af de 10 pladser på Tornbjerggård vil medføre en udgift på 5,6 mio. kr. i 2019 og herudover en udgift til etablering og istandsættelse af tilbuddet på samlet 1 mio. kr. Driftsudgiften fra 2020 og frem vil være 6,1 mio. kr., og er behæftet med usikkerhed og afhænger af de konkrete borgeres individuelle forhold og de tilstedeværende private og regionale pladser. Driftsudgiften vil blive dels finansieret af Kvalitets- og udviklingsplanen, som er en plan, som sikrer, at forvaltningen skaber et provenu gennem arbejdet med rehabilitering. Dels udvalgets budgetværn, som er en pulje til uforudsete udgifter.

 

Det vil ikke være muligt at have ombygningen klar før ca. 4 måneder efter der foreligger en godkendelse af projektet samt en bevilling. Driftsudgiften skal derfor periodiseres i forhold til dette.

 

By- og Kulturforvaltningen har ikke budget til afholdelse af eventuelle merudgifter til ejendomsrelaterede driftsudgifter i henhold til den ændrede anvendelse af lokaliteterne på Tornbjerggård. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

 

8. Kommunalisering af det selvejende børnehus Spiloppen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 28.00.00-G01-2-17
RESUMÉ

Det selvejende børnehus Spiloppen har ansøgt Odense Kommune om at overgå til kommunal drift. Børnehuset er placeret i egne bygninger i Bolbro. Børn- og Ungeforvaltningen anbefaler kommunaliseringen. Overgangen til kommunal drift og kommunalt ejerskab skal tiltrædes i byrådet.

 

Ifølge styrelsesvedtægten hører sager om køb/overtagelse af fast ejendom under By- og Kulturudvalget.

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune overtager Børnehuset Spiloppen pr. 1/1 2019

 

  1. Der ses bort fra driftsoverenskomstens opsigelsesvarsel på 9 måneder

 

  1. Det af bestyrelsen ansatte personale på overdragelsestidspunktet overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, jf. Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Service fra Børn- og Ungeudvalget til Teknisk Serviceenhed under By- og Kulturudvalget på 340.790 kr. i 2019 og årligt fremadrettet.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Ejendommen Stadionvej 66 A overtages til 0 kr. pr. 1/1 2019

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 4 og 5.

 

SAGSFREMSTILLING

En enig bestyrelse i Børnehuset Spiloppen, Stadionvej 66, 5200 Odense V, har på et bestyrelsesmøde den 26/4 2017 besluttet at anmode Odense Kommune om at overgå til kommunal drift. Bygningen ejes af den selvejende institution Vestermarken. Bestyrelsen ønsker at overdrage bygningen til Odense Kommune.

 

Børnehuset Spiloppen har ved udgangen af 2017 et underskud på 11.291 kr. Ifølge regnskabet har Børnehuset Spiloppen ingen formue.

 

Da By- og Kulturforvaltningen har ansvaret for de kommunale bygninger vil By- og Kulturforvaltningen i forbindelse med børnehusets overgang til kommunal drift, få tilført driftsmidler til forbrug, vedligeholdelse, rengøring mv. pålydende 340.790 kr.

 

Engangsudgifter til genopretning af bygningen på 152.500 kr. og 81.660 kr. til omkostninger i forbindelse med kommunaliseringen (tinglysningsafgift, udstykning mv.) finansieres af eksisterende anlægsbudget til "Bygningsmæssige særønsker".

 

Ifølge styrelsesvedtægten hører sager om køb/overtagelse af fast ejendom under By- og Kulturudvalget.

 

Bestyrelsen for Børnehuset Spiloppen anmoder Odense Kommune om at overtage alle forpligtelser i forhold til personalet, samt at Odense Kommune overtager inventar og løsøre, som forefindes til den videre drift af børnehuset. Det betyder, at Odense Kommune vil overtage arbejdsgiveransvaret for de ansatte. Det af bestyrelsen ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår jf. Lov om lønmodtagers retstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Sagen har været behandlet i Civilstyrelsen den 11/1 2018. Civilstyrelsen har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til overdragelsen.

 

En overgang til kommunal drift vil ikke få likviditetsmæssig betydning for Odense Kommune, idet der hidtil er ydet driftstilskud til til børnehuset.

 

Der vil ikke, udover arbejdsgiveransvaret, være administrative konsekvenser for Odense Kommune ved børnehusets kommunalisering.

  

Der anmodes om, at overgangen til kommunal drift kan ske fra den 1/1 2019.

 

ØKONOMI

Engangsudgifter i forbindelse med overtagelsen af Børnehuset Spiloppen finansieres af eksisterende budgetter. Sagen påvirker derfor ikke kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

9. Små storbyteatre i Odense: Rammer og forpligtelser for aftaleperiode 2019-2023
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 20.01.10-G01-1-18
RESUMÉ

De tre små storbyteatre har i henhold til deres driftsaftaler præsenteret et oplæg til aftalefornyelse. Oplæggene blev fremlagt for By- og Kulturudvalget ved teatrenes foretræde den 29/5 2018 og dannede ved samme lejlighed udgangspunkt for udvalgets drøftelse af den politiske retning for økonomisk prioritering på området.

 

Forvaltningen har i de følgende forhandlinger med teatrene forfulgt de handlemuligheder, som politisk er blevet indkredset, og fremlægger hermed forhandlingsresultaterne for By- og Kulturudvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning om teatrenes økonomiske rammer og deraf følgende forpligtelser for aftaleperioden 1/7 2019 til 30/6 2023.

 

Forhandlingsresultaterne indeholder:

  • en grundlæggende finansiering til teatrene på Filosofgangen 19.
  • Oprettelse af en teaterscene i Vollsmose.
  • Og én af følgende tre udviklingsscenarier:
    • Scenarie 1: Proportionel fordeling af det økonomiske råderum til teatrene, og tilsvarende øgning af aktivitetsmål.
    • Scenarie 2: Realisering af Den Fynske Operas vision om et fastansat ensemble.
    • Scenarie 3: Realisering af Teater Momentums vision om et nyt danseteater i Odense.

 

Det er nu By- og Kulturudvalgets rolle at beslutte, hvilket af de tre udviklingsscenarier for byens små storbyteatre, der findes kulturpolitisk mest attraktivt.

 

Figur: Samlet økonomi for de præsenterede aftaleudkast over hele den nye aftaleperiode (2019-niveau)

Efter By- og Kulturudvalgets beslutning sendes endelige forslag til driftsaftaler til Kulturstyrelsen med henblik på, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst kommenterer forslagene i henhold til de lovmæssige krav i bekendtgørelsen om små storbyteatre.

 

Endelige driftsaftaler med teatrene forventes godkendt af Odense Byråd primo 2019. Efter driftsaftalernes indgåelse skal de desuden sendes til godkendelse i Ankestyrelsen samt til orientering i Kulturstyrelsen.

 

Træffer By- og Kulturudvalget desuden beslutning om tildeling af en 3-årig aktivitetsaftale til et teater (f.eks. vedrørende Teater i Vollsmose eller Momentum Dans) forventes aftalen indgået straks efter By- og Kulturudvalgets godkendelse for dermed at give teatret bedst mulig forberedelsestid til implementering af det nye udviklingsinitiativ. Denne 3-årige aktivitetsaftale skal hverken godkendes i byrådet, i Statens Kunstfonds eller Ankestyrelsen. Dermed får teatret de bedst mulige vilkår for at rejse ekstern finansiering til initiativet og forberede fysiske istandsættelser såvel som ansættelser tidsnok inden aftalens startdato den 1/7 2019.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Flere studier peger på, at et attraktivt kunst- og kulturliv spiller en rolle for hvor folk vælger at bosætte sig. De små storbyteatre udgør en vigtig del af kunst- og kulturlivet i Odense og bidrager til det gode liv i Odense og er med til at give byen en markant kulturel profil. Det styrker Odenses evne til at fastholde og tiltrække nye borgere. 

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

De nye driftsaftaler forpligter Odenses små storbyteatre til løbende at bidrage til at skabe og fastholde et professionelt scenekunstmiljø af bosatte artister, scenografer, instruktører m.v. på Fyn med udgangspunkt i Odense.

 

Flere borgere er sunde og trives

Forskningen viser, at folk er sundere og trives bedre under positiv indflydelse fra kunst- og kulturoplevelser, det gælder såvel vores mentale sundhed og følelse af mening med tilværelsen. De fremstillede udviklingsscenarier vil øge og udbrede udbuddet af kulturoplevelser, hvilket gør, at flere odenseanere har mulighed for at opleve og deltage i byens kunst- og kulturliv.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Derfor er det værdifuldt, at børn og unge i Odense har mulighed for at blive kulturvante, kritiske kulturbrugere og -udøvere, der sikkert kan navigere og vælge til og fra gennem opvæksten og livet. Oprettelsen af en ny teaterscene for børneteater i Vollsmose vil i høj grad understøtte dette.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre til. De tre små storbyteatre muliggør sådanne oplevelser af fællesskab, og de fremstillede tiltag for den kommende aftaleperiode vil forbedre muligheden for sådanne fællesskaber fremadrettet.

 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender scenarie 3.

 

BESLUTNING

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Araz Khan, Kristian Guldfeldt og Brian Skov Nielsen stiller ændringsforslag om, at scenarie 2 vælges.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Araz Khan, Kristian Guldfeldt og Brian Skov Nielsen stemmer for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig og Niclas Turan Kandemir stemmer imod ændringsforslaget og for forvaltningens indstilling. 

 

By- og Kulturudvalget godkender dermed ændringsforslaget. 

 

SAGSFREMSTILLING

Aftalerne med de tre små storbyteatre i Odense Kommune udløber den 30/6 2019, og der skal derfor indgås nye aftaler for den kommende fireårige periode.

 

Odenses små storbyteatre er i vækst, og vil gerne vokse endnu mere. Alle tre teatre har sat høje ambitioner for deres fremtidige udvikling, og har fremlagt ønske om øget tilskud til at matche de øgede forpligtelser, de agter at påtage sig i Odenses kulturliv.

 

Forvaltningen har i dialog med teatrene samlet udviklingsønskerne i tre scenarier, som:

  • Er realiserbare inden for den eksisterende økonomiske ramme for området, som udgøres af det hidtidige kommunale driftstilskud, det stigende statslige driftstilskud og de midler, der hidtil har været anvendt af Odense Bibliotekerne til aktiviteter i Vollsmose Kulturhus.
  • Ligger i naturlig forlængelse af teatrenes styrkepositioner.
  • Afhjælper teatrenes behov for større scene- og øvekapacitet.
  • Øger kulturudbuddet til Odense Kommunes borgere både kvalitativt og kvantitativt.

 

I alle tre scenarier realiseres Nørregaards Teaters vision om etablering og udvikling af en ny teaterscene i Vollsmose.

 

I scenarie 1 fordeles det økonomiske råderum proportionelt til teatrene, og aktivitetsmål er hævet tilsvarende.

 

I scenarie 2 realiseres Den Fynske Operas vision om et fastansat ensemble.

 

I scenarie 3 realiseres Teater Momentums vision om et nyt danseteater i Odense.

 

Alle tre scenarier er hver for sig realiserbare, og til hvert scenarie har forvaltningen forberedt udkast til aftaler, som teatrene har forhåndsgodkendt.

 

Det er nu By- og Kulturudvalgets rolle at beslutte, hvilket af de tre udviklingsscenarier for byens små storbyteatre, der findes kulturpolitisk mest attraktivt.

 

Generelt om de nye aftaler

I forbindelse med denne sag har forvaltningen forberedt en række udkast til nye aftaler med Odenses små storbyteatre. Det drejer sig om udkast til driftsaftaler, aktivitetsaftaler, brugsretsaftaler og samarbejdsaftale.

 

Gennemgående er der foretaget en forenkling og harmonisering af krav og økonomi i aftalerne, der giver teatrene øget fleksibilitet inden for rammerne af deres formål.

 

Teatrenes samarbejdsaftale om brug af lokaler og scener i Teaterhuset F19 er blevet præciseret med klare retningslinjer, principper og økonomiske styringsredskaber for fælles udnyttelse af bygningen således, at der sikres en høj belægningsgrad af offentlige arrangementer i F19’s sale og foyerer til gavn for publikum samt, at hvert teater kan opfylde sine aktivitetsmål og fokusområder for udvikling i henhold til aftaler med Odense Kommune og samtidig realisere økonomiske samdriftsfordele.

 

Forvaltningen har i aftalerne desuden lagt vægt på, at teatrene løbende bidrager til at skabe og fastholde et professionelt scenekunstmiljø af bosatte artister, scenografer, instruktører mv. på Fyn med udgangspunkt i Odense, og er tilgængelig med sparring og vejledning til lokalt vækstlag inden for institutionernes genreområder.

  

Vedlagt som bilag 1 er uddrag af de tre udkast til driftsaftaler, der præsenterer de grundlæggende fokusområder og mål for hvert teater for den kommende aftaleperiode, som teatrene og forvaltningen er nået til enighed om, kan realiseres uafhængigt af, hvilket af de tre scenarier der vælges.

 

Yderligere information om teateraftalernes baggrund, historik, brugsretsaftale og lovgivningsmæssige rammer er fremlagt udvalget i drøftelsessagen den 29/5 2018.

 

Udviklingsinitiativer for den nye aftaleperiode

 

Nørregaards Teater, Vollsmose, Aktivitetsaftale

Institutionen etablerer en ny scene for børneteater i lokalerne i og omkring Store Scene i det tidligere Vollsmose Kulturhus på Vollsmose Allé 14.

 

Institutionen forpligter sig til at udøve professionel scenekunst målrettet børn og unge i alderen 2 – 16 år med udgangspunkt i bydelen Vollsmose. Det kan være med afsæt i produktion af teaterforestillinger, præsentation af gæstespil, og andre scenekunstrelaterede aktiviteter på scenen i Vollsmose.

 

Institutionen påtager sig endvidere ansvaret for i samarbejde med Vollsmose Bibliotek og øvrige lokale kulturinstitutioner og foreninger at tilrettelægge, at der løbende er offentlige kulturarrangementer i institutionens sale i Vollsmose.

 

Desuden skal institutionen stille faciliteter til rådighed for andre teatres prøve- og produktionsaktiviteter, herunder særligt Teater Momentum og Den Fynske Opera, i det omfang, der er ledig kapacitet til det.

 

Det er forvaltningens vurdering, at initiativets succes og økonomiske bæredygtighed bedst sikres ved, at institutionen overtager brugsret over Store Sal og de nærmeste tilstødende lokaler og i den forlængelse overtager de midler, som By- og Kulturudvalget har afsat til kulturaktiviteter i disse lokaler svarende til 200.000 kr. årligt (2019-niveau) i kontant tilskud. Disse midler administreres i dag af Odense Bibliotekerne.

 

Aftalen finansieres desuden ved omprioriteringer inden for rammen af små storbyteatre og midler afsat på budgetområde 2.3 til køb af teaterbilletter i ordningen Teater for Børn, som for nuværende administreres af Nørregaards Teater.

 

Aftalen indgås som en 3-årig aktivitetsaftale med startdato 1/7 2019. Aftalen er adskilt fra Nørregaards Teaters driftsaftale og uden for lovgivningen om små storbyteatre, hvilket giver By- og Kulturudvalget mulighed for at indgå aftalen straks og uden behandling i byrådet eller i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Dermed får teatret de bedst mulige vilkår for at rejse ekstern finansiering til initiativet og forberede fysiske ændringer i lokalerne.

  

Vedlagt som bilag 2 er udkast til aftaleindhold, der præsenterer de grundlæggende fokusområder og mål for Nørregaards Teaters engagement i Vollsmose i aftaleperioden, som teatret og forvaltningen er nået til enighed om kan realiseres uafhængigt af, hvilket af de tre scenarier, der vælges.

 

Tre scenarier for udvikling:

 

Scenarie 1: Proportionel fordeling

 

  • Teater Momentum, 4-årig driftsaftale:
    • Præsenterer 20 ekstra opførelser af teaterforestillinger pr. sæson.
    • Opfører minimum én af sæsonens egenproduktioner, co-produktioner eller gæstespil site-specific på alternative locations eller udendørs.
    • Afholder en årlig tre-dages hybridfestival med internationalt format, hvor kunst, teknologi og videnskab mødes, i et bredt samarbejde med lokale kunstnere, kulturarrangører og virksomheder.

 

  • Den Fynske Opera, 4-årig driftsaftale:
    • Præsenterer 5 ekstra opførelser af operaforestillinger pr. sæson.

 

  • Nørregaards Teater, 4-årig driftsaftale:
    • Præsenterer 40 ekstra opførelser af teaterforestillinger pr. sæson.
    • Etablere en projektenhed til understøttelse af fynsk produceret scenekunst for børn og unge. I særlig høj grad teater fra vækstlaget i Odense Kommune med lokalt tilhørende kunstnere som aktører. Projektenheden skal understøtte projekter i form af hjælp til ansøgninger, fundraising, øve og spillelokaler, kunstnerisk sparring og teknisk hjælp/udstyr m.m.

  

Tabel: Økonomi for scenarie 1

 

Scenarie 1

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Sum

2019-niveau

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Teater Momentum, Driftsaftale*

4.380.446

4.427.194

4.469.100

4.515.848

17.792.588

Den Fynske Opera, Driftsaftale*

4.518.895

4.567.120

4.610.339

4.658.565

18.354.919

Nørregaards Teater, Driftsaftale*

3.365.659

3.401.577

3.433.700

3.469.617

13.670.553

Nørregaards Teater, Vollsmose

450.000

450.000

450.000

**450.000

1.800.000

I alt

12.715.000

12.845.891

12.963.139

13.094.030

51.618.060

*Den statslige del af tilskuddet til driftsaftalerne er medregnet i 2018-niveau.

**Afsættes på budgettet til bevilling såfremt institutionens treårige aktivitetsaftale forlænges.

 

Scenarie 2: Operaensemble

 

  • Teater Momentum, 4-årig driftsaftale:
    • Fastholder aktivitetsniveau som i dag.

 

  • Den Fynske Opera, 4-årig driftsaftale:
    • Gradvis indfasning af fast ensemble med to erfarne sangere og to unge sangere i løbet af aftaleperioden. Ensemblet skal styrke institutionens kunstneriske identitet og lokale forankring, øge synligheden i bybilledet, hæve både kvalitet og aktivitetsniveau og give publikum et stærkere tilhørsforhold.
    • Tilbyder operaaktiviteter ude af huset som skolebesøg, ældrebesøg, erhvervspartnerskaber og koncerter i Odenses bydele. Det er institutionens ambition, at alle odenseanske børn stifter bekendtskab med opera i løbet af deres skoletid.
    • Præsenterer 5 ekstra opførelser af operaforestillinger pr. sæson.
    • Præsenterer 2 genopsætninger af egen- eller samproduktioner pr. sæson.
    • Vil samarbejde med relevante nationale og internationale institutioner for at øge synligheden af Den Fynske Opera og gøre Den Fynske Opera til en markant og anerkendt institution på den nationale teater- og musikscene.
    • Vil samarbejde med landets øvrige operaer med henblik på udveksling af forestillinger.
    • Det er institutionens ambition at etablere i alt 500.000 kr. i ekstern medfinansiering til projekter i aftaleperioden, som er direkte afledt af ensemblets fastansættelse.

 

  • Nørregaards Teater, 4-årig driftsaftale:
    • Fastholder aktivitetsniveau som i dag.

  

Tabel: Økonomi for scenarie 2

 

Scenarie 2

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Sum

2019-niveau

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Teater Momentum, Driftsaftale*

4.331.595

4.331.595

4.326.752

4.326.752

17.316.694

Den Fynske Opera, Driftsaftale*

4.605.281

4.736.172

4.862.056

4.992.947

19.196.456

Nørregaards Teater, Driftsaftale*

3.368.124

3.368.124

3.324.331

3.324.331

13.384.910

Nørregaards Teater, Vollsmose

410.000

410.000

450.000

**450.000

1.720.000

I alt

12.715.000

12.845.891

12.963.139

13.094.030

51.618.060

*Den statslige del af tilskuddet til driftsaftalerne er medregnet i 2018-niveau.

**Afsættes på budgettet til bevilling såfremt institutionens treårige aktivitetsaftale forlænges.

 

Scenarie 3: Momentum Dans

 

  • Teater Momentum, 4-årig driftsaftale:
    • Fastholder aktivitetsniveau som i dag.

 

  • Momentum Dans, 3-årig aktivitetsaftale:
    • Gennemfører et afgrænset forløb, der skal afprøve og evaluere dansegenrens potentiale i Odense Kommune, og herigennem præsentere genren for et stort og bredt sammensat publikum i kommunen.
    • Etablerer en selvstændig producerende enhed for dans med kunstnerisk udvalg, kunstnerisk leder, danseensemble, producent, årskort samt visuel og kommunikationsmæssig identitet. Indfases i løbet af aftaleperioden.
    • Producerer i aftaleperioden 2 nye danseforestillinger med i alt 20 opførelser og 6 danseevents med i alt 11 opførelser og afholder desuden 9 dansetalks.
    • Præsenterer i aftaleperioden 12 gæstespil med i alt 24 opførelser og desuden ét internationalt gæstespil.
    • Opfører events og forestillinger i vid udstrækning i byens offentlige rum, i lokalområder og i samarbejde med festivaler, folkelige begivenheder og andre relevante platforme. Det er institutionens ambition, at aftaleperiodens danseforestillinger og -events opleves af i alt 10.000 registrerede publikummer.
    • Med afsæt i erfaringer, der indhøstes i aftalens første to sæsoner, vil institutionen udvikle en idé om etablering af koreografisk center med morgentræning og ungdomskompagni.
    • Til sikring af det økonomiske grundlag for et afprøvnings- og evalueringsforløb af høj kvalitet vil institutionen etablere øget finansiering ved offentlige tilskud, støtte fra fonde og erhvervsliv. Det er institutionens ambition at etablere i alt 950.000 kr. i ekstern medfinansiering til aftaleperiodens aktiviteter.
    • Afrapporterer forløbets resultater med hensyn til aktiviteter, økonomi og publikumstal således, at By- og Kulturudvalget inden aftaleperiodens udløb kan fremlægges sag til beslutning om eventuelt tilskud til næste fase for Momentum Dans, hvor modellen forventes fuldt implementeret og forankret.

 

  • Den Fynske Opera, 4-årig driftsaftale:
    • Fastholder aktivitetsniveau som i dag.

 

  • Nørregaards Teater, 4-årig driftsaftale:
    • Fastholder aktivitetsniveau som i dag.

 

Tabel: Økonomi for scenarie 3

 

Scenarie 3

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Sum

 2019-niveau

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Teater Momentum, Driftsaftale*

4.331.595

4.331.595

4.326.752

4.326.752

17.316.694

Den Fynske Opera, Driftsaftale*

4.468.499

4.468.499

4.463.492

4.463.492

17.863.982

Nørregaards Teater, Driftsaftale*

3.368.124

3.368.124

3.324.331

3.324.331

13.384.910

Nørregaards Teater, Vollsmose

410.000

410.000

450.000

**450.000

1.720.000

Teater Momentum, Dans

136.782

267.673

398.564

**529.455

1.332.474

I alt

12.715.000

12.845.891

12.963.139

13.094.030

51.618.060

*Den statslige del af tilskuddet til driftsaftalerne er medregnet i 2018-niveau.

**Afsættes på budgettet til bevilling såfremt institutionens treårige aktivitetsaftale forlænges.

 

Forhold med betydning for valg af scenarie

I nedenstående fremstiller forvaltningen sine faglige betragtninger om de tre fremsatte scenarier. I alle tre scenarier indgår en grundlæggende finansiering til teatrene på Filosofgangen 19 samt til oprettelse af teaterscene i Vollsmose. Nedenstående betragtninger forholder sig derfor til fordelingen af det resterende økonomiske råderum.

 

Scenarie 1

Indhold:

Scenarie 1 vil betyde en styrkelse af teatrenes fortsatte udvikling af deres eksisterende drifts-område med højere kvalitet og aktivitetsniveau. Nye mindre initiativer vil blive iværksat, så som en hybridfestival og en projektenhed for teatervækstlag. Det er ikke forvaltningens vurdering, at scenarie 1 udvikler teaterområdet i sådan en grad, at Odense Kommune opnår et nyt kulturtilbud.

 

Leveringssikkerhed:

Scenarie 1 vurderes ikke at indebære nævneværdige risici for leveringssikkerhed. Forvaltningen vurderer ikke, at scenarie 1 er et vækstscenarie.

 

Økonomi:

Scenarie 1 indebærer ligesom scenarie 2, at det økonomiske råderum tilføres teatrenes driftsaftaler, hvortil staten ifølge Kulturministeriet ikke har mulighed for at tilføre yderligere midler.

 

Scenarie 2

Indhold:

Scenarie 2 vil betyde en styrkelse af Den Fynske Operas drift og øge kvaliteten af publikums oplevelse. Operaen kan tilbyde nye typer aktiviteter, opsøge nye publikumsgrupper og dække byen bredere. Det er forvaltningens vurdering, at teaterets plan om at skabe faste kunstneriske arbejdspladser i Odense Kommune, vil understøtte borgernes oplevelse af et kulturliv med vækst og udfoldelsesmuligheder.

 

Leveringssikkerhed:

Scenarie 2 indebærer, at der tilføres ekstra tilskud og aktivitetsforpligtelser til en organisation, der med nuværende ledelse og bestyrelse endnu ikke har haft tid til fuldt at udfolde sine igangsatte tiltag og fremvise samlede resultater heraf. Forvaltningen har begrænset erfaring med den nuværende organisations leveringsdygtighed.

 

Økonomi:

Scenarie 2 indebærer ligesom scenarie 1, at det økonomiske råderum tilføres teatrenes driftsaftaler, hvortil staten ifølge Kulturministeriet ikke har mulighed for at tilføre yderligere midler. Scenariet rummer dertil sandsynlighed for, at Den Fynske Opera kan tiltrække private fondsbidrag til afledte projekter og øge egenindtægter ved billetsalg.

 

Scenarie 3

Indhold:

Scenarie 3 vil betyde, at en ny genre og kunstart tilføjes Odense Kommunes faste kulturliv. Moderne dans leveres pt. ikke af byens eksisterende kulturinstitutioner, og det er forvaltningens vurdering, at Teater Momentum i overbevisende grad har begrundet genrens relevans og efterspørgsel i Odense. Det er forvaltningens vurdering, at scenarie 3 leverer noget nyt til Odense og understøtter Odense Kommunes kulturpolitiske indsatsområder, herunder særligt ”Urban Stemning”, og vil styrke borgernes oplevelse af at leve i en storby.

 

Leveringssikkerhed:

Scenarie 3 indebærer, at der tilføres ekstra tilskud til en organisation, der gennem flere år har vækstet i publikumstal og aktivitetsniveau. Organisationen har vist sig i stand til at påtage sig ekstra opgaver. Det er forvaltningens vurdering, at Teater Momentum har bevist sin leveringsdygtighed.

 

Økonomi:

Scenarie 3 indebærer, at det økonomiske råderum lægges i en separat aktivitetsaftale, hvortil Teater Momentum kan søge drifts- og projektstøtte hos Statens Kunstfond foruden private fondsbidrag, der forventes rejst til projektet. Forvaltningen forventer, at Odense Kommune kan indhente statslig refusion for den del af forestillingerne, der foregår i byrum eller lokalområder med fri entré.

 

Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at alle tre scenarier understøtter en positiv udvikling af scenekunsten i Odense Kommune. Samlet vurderer forvaltningen, at scenarie 3 indeholder de bedste forudsætninger.

 

Næste skridt:

  1. September 2018: Endelige forslag til driftsaftaler sendes til Kulturstyrelsen med henblik på, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst kommenterer forslagene i henhold til de lovmæssige krav i bekendtgørelsen om små storbyteatre.
  2. September 2018: Eventuelle vedtagne aktivitetsaftaler underskrives.
  3. Oktober 2018 - December 2018: Endelige aftalekomplekser for driftsaftaler forhandles på plads inklusive aftaler om løbende opfølgning, nøgletalsrapportering, evaluering mv.
  4. Ultimo 2018: Kulturministeriet og Odense Kommune underskriver budgetaftale om driftstilskud til små storbyteatre for perioden 2019-2022.
  5. Primo 2019: Driftsaftaler godkendes i byrådet. Efter driftsaftalernes indgåelse skal de desuden sendes til godkendelse i Ankestyrelsen samt til orientering i Kulturstyrelsen.

  

ØKONOMI

Der er i Odense Kommunes budgetforslag for 2019 og overslagsårene 2020-2022 afsat et årligt beløb på 8.063.234 kr. (2019-niveau) til tilskud til de tre små storbyteatre. Der er endvidere afsat et årligt beløb på 200.000 kr. (2019-niveau) til kulturaktiviteter i det tidligere Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14.

 

I 2019 udgør statens samlede tilskud til driftsaftaler med Odenses små storbyteatre 4.451.766 kr. (2018-niveau).

 

De præsenterede scenarier for aftaler med de tre små storbyteatre finansieres således med følgende midler (2019-niveau):

 

 

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Sum

 

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Odense Kommune, tilskud til aftaler med små storbyteatre

8.063.234

8.063.234

8.063.234

8.063.234

32.252.936

Odense Kommune, midler til aktiviteter i Vollsmose Kulturhus

200.000

200.000

200.000

200.000

800.000

Kulturministeriet, tilskud øremærket driftsaftaler med små storbyteatre*

4.451.766

4.582.657

4.699.905

4.830.796

18.565.124

I alt

12.715.000

12.845.891

12.963.139

13.094.030

51.618.060

*2018-niveau

 

Dertil yder Odense Kommune indirekte tilskud i form af huslejefritagelse i forbindelse med brugsretsaftaler for Filosofgangen 19 (anslået værdi: 2.397.760 kr. årligt i 2018-niveau) og udvalgte lokaler på Vollsmose Allé 14 (anslået værdi: 650.000 kr. årligt i 2018-niveau). Forvaltningen vil beregne den endelige værdiansættelse af brugsretsaftalerne i forbindelse med aftalernes indgåelse.

 

Der er i Odense Kommunes budget for 2018 og overslagsårene 2019-2021 afsat et årligt beløb på 7.867.054 kr. (2018-niveau) til tilskud til de tre små storbyteatre og fælles administration af teaterbygningen, Filosofgangen 19. I 2018 udgør statens samlede tilskud til Odenses små storbyteatre 4.382.798 kr. (2018-niveau) inkl. den statslige tilskudsforøgelse på 130.891 kr., som Odense Kommune modtog første gang i 2018 og som forvaltningen i dette år som en midlertidig løsning har valgt at fordele proportionelt til teatrene. Det samlede årlige kontante tilskud til de tre små storbyteatre udgør herefter 12.249.852 kr., der fordeles således:

 

 

2018/19 (før suppl. statstilskud)

2018/19 (efter suppl. statstilskud)

(2018-niveau)

Kr.

Kr.

Teater Momentum, Driftsaftale

4.007.125

4.049.432

Den Fynske Opera, Driftsaftale

4.138.531

4.188.767

Nørregaards Teater, Driftsaftale

3.150.592

3.188.940

Nørregaards Teater (adm. Tilskud, F19)*

822.713

822.713

I alt

12.118.961

12.249.852

*I de fremstillede tre scenarier for den kommende aftaleperiode er dette beløb fordelt ligeligt mellem de tre teatres driftsaftaler af hensyn til enkelhed, gennemsigtighed og fleksibilitet i aftalernes økonomi.

 

 

10. Boliger på Rømersvej i Bolbro, forudgående høring
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.01.00-P15-3-18
RESUMÉ

En privat grundejer ønsker at opføre etageboliger på et areal, der i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Området har tidligere været anvendt til parkering for det tidligere pædagogseminarium, der nu ombygges til privatskole. Området er omgivet af offentlige funktioner i form af botilbud for unge med nedsat psykisk funktionsevne, beskyttede boliger til ældre og plejecenter.

 

Grundejer ønsker at opføre 40 boliger svarende til en bebyggelsesprocent på cirka 40, hvilket forvaltningen ser positivt på - dog vurderer forvaltningen det vanskeligt at indpasse helt op til 40 boliger i området. I forbindelse med lokalplanlægningen, skal der således ske en nærmere afklaring af bebyggelsens omfang og indpasning.

 

Inden der kan lokalplanlægges til boliger, skal kommuneplanen ændres fra offentlige formål til boligformål. Ændringen kræver en minimum 14 dages forudgående offentlig høring med indkaldelse af idéer, forslag og kommentarer.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Boligerne får en placering centralt i Bolbro og vil medvirke til udvikling af bydelen. Området ligger tæt på letbane, skole, børnehave, fritidsfaciliteter, grønne områder og bycenter.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der i henhold til planloven afholdes en forudgående høring på minimum 14 dage med henblik på at ændre kommuneplanens rammer og igangsætte en ny planlægning for området.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Området er i dag planlagt til offentlige formål. Grundejer har et ønske om at bygge boliger.

 

Forudgående høring

Området, der har et areal på cirka 7.100 m2, ligger ved Rømersvej 3 i Bolbro.

 

 

En række offentlige funktioner omgiver området. Øst for ligger Ungefællesskabet Rømersvej (botilbud for unge med nedsat psykisk funktionsevne), og ved Højstrupvej ligger boliger, der er opført som beskyttede boliger til ældre. Nord for området ligger Bolbro Plejecenter. Vest for området ligger en mindre idrætshal (bruges af lokale foreninger) samt det tidligere pædagogseminarium, som er under ombygning til privatskole og børnehave.

 

Området med offentlige funktioner er mod vest og nord, ved Bystævnevej og Møllemarksvej, omkranset af boliger. Syd for området ligger Bolbros bydelscenter med en stor parkeringsplads mod Rømersvej. Letbanen anlægges med et stop på Højstrupvej ved Odense Idrætspark.

 

Den private grundejer ønsker at opføre etageboliger på et areal, der fremstår som en grusbelagt parkeringsplads. Området har fungeret som parkering for det tidligere pædagogseminarium, men er nu ved at blive udstykket til en selvstændig matrikel. På matriklen udlægges en privat fællesvej fra Rømersvej til idrætshal, børnehave og privatskole samt det nye private boligområde.

 

Området er i kommuneplanens rækkefølgeplan ikke udlagt til boligudbygning, men det ligger tæt på letbanen og er et mindre projekt (under 50 boliger). I henhold til kommuneplanen er der derfor mulighed for at se positivt på projektet under hensyn til indpasning i den eksisterende by.

 

Den gældende kommuneplanramme til offentlige formål udlægger området til en bebyggelse i op til 4 etager og med en bebyggelsesprocent på 40, hvilket vil svarer til cirka 2.850 m2 i området. Grundejer ønsker at opføre 40 boliger på cirka 75 m2, hvilket vil svare til fuld udnyttelse af bebyggelsesprocenten.

 

Hovedspørgsmålet i den forudgående høring er, om det er en god idé at ændre områdets anvendelse fra offentlige formål til boligformål.

 

By- og Kulturforvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at boliger vil kunne indpasses i området, da de nye private boliger placeres i tilknytning til eksisterende boliger og botilbud.

 

Der er en igangværende dialog med grundejer omkring omfanget og indpasningen af boligbebyggelsen, som tager afsæt i de eksisterende rammer for bebyggelse og forhold i området. Forvaltningen vurderer, det vil være muligt at indpasse en bebyggelse i et omfang svarende til 25-30 boliger.

 

Boliger i området vil betyde, at der forsvinder parkeringspladser fra Bolbro, som på grund af nærheden til stadion er belastet af parkerede biler. Parkeringspladsen er i dag et offentligt tilgængeligt privatejet areal, som ikke er sikret til parkering, da grundejerne ikke er forpligtet til at stille parkering til rådighed for offentligheden.

 

Handlemuligheder

By- og Kulturudvalget kan:

  • Beslutte at sende ændring af kommuneplanrammen i forudgående høring og igangsætte ny planlægning.
  • Beslutte ikke at igangsætte ny planlægning.

 

Den videre proces

Sagen sendes i forudgående høring i 14 dage. Forvaltningen vurderer herefter de indkomne bemærkninger.

 

Hvis bemærkningerne ikke taler væsentligt imod den ønskede planlægning, udarbejdes der forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Planforslagene kommer til politisk behandling med henblik på at blive sendt i 8 ugers offentlig høring.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Vindegade 53 - Dispensation til tagvinduer
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-G01-13-18
RESUMÉ

Ejerne af ”Fattiggården”, Vindegade 53 har søgt om tilladelse til at etablere 4 ovenlysvinduer i tagfladen mod Vindegade.

 

Bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori 4 i kommuneplan 2016-2028. Desuden er ejendommen omfattet af lokalplan 0-663, der har bestemmelser om bygningen i forhold til bevaring. Ovenlysvinduer vil kræve dispensation fra lokalplanens afsnit 8.2. 

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 23/1 2018 i forhold til kompetencefordelingsplanen, at sager om dispensationer fra lokalplaner, som har haft særlig politisk interesse, herunder særligt, hvis de er af nyere tid, skal forelægges udvalget. 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget træffer afgørelse om at meddele dispensation fra lokalplan 0-663 afsnit 8.2, så der kan monteres 4 stk. ovenlysvinduer i tagfladen mod Vindegade. Dispensationen meddeles på vilkår om placering og vinduestype.

BESLUTNING

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlemmerne Araz Khan, Kristian Guldfeldt og Brian Skov Nielsen undlader at stemme.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig og Niclas Turan Kandemir stemmer for.

 

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

 I 2010-2016 blev den tidligere Fattiggård ombygget, og der blev etableret kontorlokaler i stueetage, 1. sal og 2. sal.

 

Ejeren har søgt byggetilladelse til at ombygge kontorerne på 2. sal til 15 enkeltværelser til udlejning. Der er meddelt byggetilladelse til de første 8 værelser på 2. sal i fløjen mod Klostervej. Værelser her kan indrettes uden udvendige ændringer på bygningen. Værelser kan formodentlig endelig godkendes i august/september 2018.

 

Ejers forslag til indretning af 7 værelser på 2.sal i fløjen mod Vindegade kan ikke imødekommes uden etablering af flere vinduer i tagfladen mod Vindegade. 

 

Billede af Fattiggården mod Vindegade:

 

 

 

 Kort over den del af Fattiggården mod Vindegade, som er omfattet i denne sag:

 

 

 

Ejer har således søgt om tilladelse til at etablere 4 stk. ovenlysvinduer udført som fredningsvinduer.

 

De ønskede nye ovenlysvinduer ønskes placeret som vist nedenfor:

 

 

 

 

Ejers forslag til ”fredningsvindue”:

 

 

Tagvindue i bevaringsværdig bygning, Holmen. Mål er specialfremstillet: 62,5 x 103 cm (opfylder redningskrav). Model VGF161.

 

 

Dispensation fra lokalplan

Ovenlysvinduerne vil kræve dispensation fra bestemmelserne i afsnit 8.2 i lokalplan 0-663, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

 

”Eventuelle tagvinduer må ikke placeres på tagfladen mod Vindegade, og vinduestypen skal være som ”fredningsvinduer”.”

 

Det er forvaltningens vurdering, at en løsning med kviste i stedet for de 4 ønskede ovenlysvinduer vil medføre en for voldsom ændring og et meget massivt udtryk af tagetagen på den bevaringsværdige bygning. Derfor vil de 4 stk. ovenlysvinduer passe bedre, da de følger tagfladen. Det skal dog sikres, at ovenlysvinduerne udføres som typen ”fredningsvindue” og med en bestemt placering, som det fremgår af billederne ovenfor, da traditionelle ovenlysvinduer vil give et forkert og et for moderne udtryk i taget på den gamle bygning. 

 

Forvaltningen vurderer samtidig, at den eksisterende løsning i taget mod Vindegade er den pæneste løsning for ejendommen. Det giver dog en begrænsning for ejeren ift. antallet af værelser i den del af tagfladen.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

12. Varmeforsyning af Lunden
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 13.03.01-P19-2-18
RESUMÉ

Der skal tages stilling til, om projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om Fjernvarmeforsyning af boligområde ved Lunden 8 kan godkendes. Odense Kommune har modtaget ansøgning fra Fjernvarme Fyn A/S om etablering af varmeforsyning i henhold til lokalplan 3-733 for boliger ved Lunden 8. Der forventes opført 269 boliger i området.

 

Odense Kommune er myndighed for varmeforsyning efter Varmeforsyningsloven. Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning. Der er ikke indkommet kommentarer i høringsperioden 28/6 2018 til 26/7 2018.

 

Kommunen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

 

Investeringer i projektet forventes at være 4.800.000 kr. for distributionsnet og stikledninger. Der er et samfundsøkonomisk overskud på 12.400.000. kr. i forhold til referencen med etablering af luft til vand varmepumper for en 20-årig periode. Der vil være en selskabsøkonomisk fordel på 5.900.000 kr. Der vil være en brugerøkonomisk fordel ved projektet på 1.900.000 kr. i forhold til referencen med en luft til vand varmepumpe.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektgodkendelsen til Fjernvarme Fyn A/S om "Fjernvarmeforsyning af boligområde ved Lunden 8".

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har modtaget projektforslag om fjernvarmeforsyning af boligområde ved Lunden 8 fra Fjernvarme Fyn A/S.

 

Projektet, som omhandler lokalplan 3-733 for Lunden 8, lægger op til 269 nye boliger. Der skal etableres ca. 1700 m distributionsledning DN20-80 og ca. 400 m distributionsledning DN100-150. Der tages udgangspunkt i, at det nye byggeri bygges efter BR15.

 

Odense Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker ændringer i varmeforsyningen, skal de indsende projektforslag, som kommunen skal godkende.

 

Odense Kommune har pligt til at sikre, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede, herunder høring af projektforslaget og eventuel godkendelse. For at kunne meddele godkendelse skal der være foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

 

Odense Kommune har 3/4 2018 modtaget projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om ”Fjernvarmeforsyning af boligområdet ved Lunden 8". Projektforslag er en del af den vedlagte projektgodkendelse.

 

Projektet har været i høring hos Gartnernes Fjernvarmeforsyning i Odense Nord ApS fra 28/6 2018 til 26/7 2018. Der er ikke kommet kommentarer til projektforslaget i høringsperioden.

 

I henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges.

 

Anlægsudgiften for projektet er estimeret til 4.800.000 kr. ekskl. moms. Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for projektet, som viser et overskud på ca. 12.400.000 kr. i forhold til referencen med etablering af luft til vand varmepumper over en 20-årig periode.

 

Der er positiv selskabsøkonomi for Fjernvarme Fyn i projektforslaget på 5.900.000 kr. Der vil være en brugerøkonomisk fordel ved projektet på ca. 1.900.000 kr.

 

Lovgrundlag

Varmeforsyningslovens LBK 523 af 22/05/2017.  

Projektbekendtgørelsen BEK 825 af 24/06/2016.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

13. Fremtidig drift og ejerskab af kunstgræsbaner i Ådalen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 18.15.12-P20-1-17
RESUMÉ

Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget for 2017 16.000.000 kr. til flere boldbaner i Odense, og i efteråret 2017 blev der afsat yderligere 8.000.000 kr. til anlæggelse af to kunstgræsbaner i Ådalen til brug for OB, amatør.

 

I Odense Kommune ejes og drives kunstgræsbaner enten af foreninger eller i et enkelt tilfælde af Odense Kommune. Altså er der to forskellige driftsformer.

 

Driftsform 1

De foreningsejede baner drives af foreningerne uden kommunale tilskud. De har mulighed for indtjening på banen ved at udleje til andre klubber. Driften af foreningsejede baner er uden udgift for kommunen.

 

Driftsform 2

Den kommunale bane i Hjallese drives af Odense Kommune og udlånes til boldklubber mod et gebyr. Banen er i sommerhalvåret stillet fuldt til rådighed for Hockeyklubben Odin mod, at klubben passer banen (sørger for renholdelse omkring banen).

 

Det foreslås, at kunstgræsbanerne i Ådalen drives efter driftsform 2. Det betyder, at de to kunstgræsbaner stilles vederlagsfrit til rådighed for OB, amatør i perioden 1/4 - 31/10, og at klubben i perioden 1/11 - 31/3 har første ret til at booke banerne til et gebyr svarende til gebyret for den kommunale bane i Hjallese - pt. 150 kr. pr. time pr. bane. Det betyder, at OB, amatør med et timeforbrug på 50 timer om ugen i vinterhalvåret vil få en udgift til gebyr på 150.000 kr. om året.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag. 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at kunstgræsbanerne i Ådalen drives i overensstemmelse med driftsform 2, beskrevet i sagsfremstillingen.  

 

BESLUTNING

 

Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Araz Khan og Kristian Guldfeldt stiller følgende ændringsforslag:

 

"Idet den oprindelige opgave til løsning af boldbaneudfordringer i hele Odense bestilt af byrådet nu er løst med undtagelse af driften af 2 kunststofgræsbaner ved OB Amatør. I forhold til OB Amatør var opgaven at løse pladsproblemerne for børne- og ungdomsholdene og løsningen blev 2 kunststofgræsbaner for at sikre de øvrige boldklubber kunne forblive i området sammen med Dyrskuet, stiller Venstre og Konservative ændringsforslag om, at der alene gives tilskud til OB Amatør svarende til forskellen mellem det beløb, der ville være givet, hvis udfordringen var løst med almindelige græsbaner, dvs. den kommunale udgift til 4 græsbaner, der svarer til spilletid på 2 kunststofgræsbaner. Forvaltningen har oplyst, at der årligt gives ca. 25.000 kr. i tilskud pr. græsbane i Odense, dvs. OB Amatør får ca. 100.000 kr. i tilskud svarende til forskellen mellem udgiften til græsbaner og kunststofgræsbaner, idet græsbaner ikke kunne lade sig gøre af pladshensyn. De øvrige omkostninger skal dækkes af OB Amatør.

 

I forhold til en eventuel udskift af banerne en gang i fremtiden garanterer kommunen ikke dette, udviklingen i lokalområdet bl.a. med transformationen af OUH kan skabe plads til, at der i fremtiden måske i stedet kan etableres græsbaner eller helt andre løsninger er opstået."

 

Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Araz Khan og Kristian Guldfeldt stemmer for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig, Niclas Turan Kandemir og Brian Skov Nielsen stemmer imod.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

 

Dernæst stiller udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig, Niclas Turan Kandemir og Brian Skov Nielsen ændringsforslag om, at driftsform 1 vælges.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Maria Brumvig, Niclas Turan Kandemir og Brian Skov Nielsen stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Araz Khan og Kristian Guldfeldt stemmer imod.

 

By- og Kulturudvalget godkender ændringsforslaget om at vælge driftsform 1.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget for 2017 16.000.000 kr. til flere boldbaner i Odense. Følgende fremgår af forligsteksten:

"Forligspartierne ønsker i samarbejde med foreningerne og klubberne at udbygge kapaciteten, og samarbejdet kan bl.a. betyde, at de medfinansiere visse anlægstyper. Tiltagene understøtter byrådets mål om, at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, og flere borgere er sunde og trives. Forligspartierne vil gerne understøtte det aktive foreningsliv".

 

Efter en proces med de involverede parter viste det sig i efteråret 2017, at der ikke kunne tilvejebringes en løsning, der var acceptabel for alle parter indenfor den afsatte budgetramme. Uden udflytning af Det Fynske Dyrskue kan der i området ikke skabes græsbaner nok i en tilstrækkelig kvalitet.

 

Byrådet traf derfor beslutning om at øge anlægsbevillingen med 8.000.000 kr. til anlæg af to kunstgræsbaner i Ådalen for på denne måde at skabe den nødvendige boldbanekapacitet i området. Herved gik boldbanekabalen op for alle involverede parter.

 

I forbindelse med den forøgede anlægsbevilling, blev der ikke truffet beslutning om, hvem der skal stå for driften af de to kunstgræsbaner i Ådalen, og der er derfor heller ikke afsat midler til eventuel afledt drift.

 

Drift af eksisterende kunstgræsbaner i Odense

I Odense Kommune er der en række kunstgræsbaner, der enten ejes og drives af foreninger eller i et enkelt tilfælde af Odense Kommune. Altså er der to forskellige driftsformer.

 

Driftsform 1

De foreningsejede baner drives af foreningerne uden kommunale tilskud. De har mulighed for indtjening på banen ved at udleje til andre klubber, prisen er ca. 900/1.000 kr. pr. time. Foreningsejede baner er uden driftsudgift for kommunen. De foreningsejede baner er typisk finansieret ved, at Odense Kommune har ydet et anlægstilskud fra Bydelspuljen på 1.000.000 kr., og boldklubberne har selv via lån, fonde m.m. rejst den resterende finansiering på typisk 3-4 mio. kr.

 

De årlige driftsomkostninger for de foreningsejede baner er meget forskellige. DBU har anslået, at det koster 200.000 kr. om året at drifte en kunstgræsbane, og i Odense Kommune ligger udgifterne hos de enkelte fodboldklubber på mellem 30.000 og 150.000 kr. Udgifterne afhænger i høj grad af, hvor meget frivilligt arbejde, der udføres på banerne, og hvilket vedligeholdelsesniveau der er på de enkelte baner.

 

Driftsform 2 

Den kommunale bane i Hjallese drives af Odense Kommune og udlånes til boldklubber mod et gebyr. Banen er i sommerhalvåret stillet til rådighed for Hockeyklubben Odin mod, at klubben passer banen (sørger for renholdelse omkring banen). De årlige driftsomkostninger på banen er netto ca. 150.000 kr. (udgifter til drift af banen andrager 250.000 kr., og kommunens indtægter i form af gebyrer udgør ca. 100.000 kr.). Banen er oprindelig anlagt af Odense Kommune, og Odense Kommune har i 2017 bekostet renovering/udskiftning af banen.

 

Fremtidig drift af kunstgræsbanerne i Ådalen - ved driftsform 2

Banerne anlægges, ejes og drives af Odense Kommune på samme måde som banen i Hjallese. De to kunstgræsbaner stilles vederlagsfrit til rådighed for OB, amatør i perioden 1/4 - 31/10. I perioden fra 1/11 - 31/3 har OB, amatør førsteret til at booke banerne til et gebyr svarende til gebyret for den kommunale bane i Hjallese  (p.t. 150 kr. for 1 bane i en time, professionelle klubber 1000 kr. pr. time).

 

Der forventes en samlet gebyrindtægt på de to kunstgræsbaner på ca. 200.000 kr. i vinterhalvåret.

 

Såfremt OB, amatør benytter banerne 50 timer om ugen i 20 uger vil det betyde en udgift for OB, amatør på 150.000 kr. om året i gebyr. Herudover forventes en gebyrindtægt på ca. 50.000 kr. fra andre klubber.

 

I sommerhalvåret skal OB, amatør sørge for renholdelse af banerne og arealerne omkring på samme måde, som de gør på græsbanerne.

 

Dette scenarie er lig driften af kunstgræsbanen i Hjallese. Odense Kommune udskifter kunstgræstæppet, når det skal fornys.

 

Denne driftsform vil betyde en øget driftsomkostning for Odense Kommune på netto 200.000 kr. (udgifter til drift af banerne fratrukket gebyrindtægter). En udgift der ikke er taget højde for i den oprindelige sag. I den oprindelige sag, er der kun beregnet afledt drift af de baner og klubhuse, der etableres på Cigaren, Falen og ved boldklubben Marienlyst.

 

OB, amatørs bemærkninger til fremtidig drift.

OB, amatør har efter et bestyrelsesmøde mandag den 27/8 2018 meddelt, at de kan godkende den foreslåede driftsmodel. 

 

Bemærkninger

Ved at vælge driftsmodel 2 fastholdes det, at der i Odense Kommune er to mulige driftsformer, når der etableres kunstgræsbaner. Dette er ufinansieret.

 

ØKONOMI

Den foreslåede driftsmodel vil medføre en øget udgift for Odense Kommune på netto 200.000 kr. (udgifter til drift af banerne fratrukket gebyrindtægter).

 

I forbindelse med den forøgede anlægsbevilling, der muliggjorde etablering af 2 kunstgræsbaner i Ådalen, blev der ikke afsat midler til eventuel afledt drift, hvorfor udgiften finansieres indenfor det samlede budgetområde 2.6 - Fritid og Eliteidræt.

 

Historisk set har Odense Kommune afholdt udgifterne til udskiftning af kommunalt ejede kunstgræstæpper, når det har været aktuelt (forventet levetid for kunstgræsbaner er ca. 10 år). Udgifterne til udskiftning af tæpper på to kunstgræsbaner beløber sig til ca. 6.000.000 - 8.000.000 kr. Disse udgifter er ufinansierede. 

 

 

24. Nedrivning - Ørbækvej 726
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 82.21.00-G01-7-18
RESUMÉ

Ejeren af Ørbækvej 726 har søgt om tilladelse til at nedrive fem bygninger på ejendommen.

 

Bygningen tættest mod Ørbækvej er optaget som bevaringsværdig i kommuneplan 2016-2023 med SAVE-kategori 4.

 

Der er foretaget lovpligtig høring om nedrivningen af den bevaringsværdige bygning. Afgørelse om nedrivning afventer endelig stillingtagen hertil.

 

By- og Kulturudvalget besluttede den 23/1 2018 i forhold til kompetencefordelingsplanen, at sager om nedrivninger med bygninger mv., der er registreret i Save 1-4, som er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige, forelægges udvalget til beslutning.

 

Effekt

Sagens karakter gør, at det ikke er relevant at vurdere effektskabende konsekvenser for Odensemålene i denne sag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der meddeles nedrivningstilladelse til den bevaringsværdige bygning på Ørbækvej 726.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Ejeren af Ørbækvej 726 har søgt om nedrivningstilladelse til alle fem bygninger på ejendommen, da bygningerne ifølge ejers oplysninger er meget forfaldne og uegnet til istandsættelse.

 

Den forreste bygning på ejendommen (Birkum Maskinværksted) er optaget som bevaringsværdig i kommuneplan 2016-2018 med SAVE-kategori 4.

 

Bygningen fremgår med lyserød markering på nedenstående kort, hvor selve ejendommen er afgrænset med gul markering:

 

 

Billede af den bevaringsværdige bygning (Birkum Maskinværksted) fra Google Street fra 2010 – Den bevaringsværdige bygnings udtryk er ikke forbedret siden 2010:

 

 

Billede af den bevaringsværdige bygning (Birkum Maskinværksted) fra Google Street fra 2010 - Den bevaringsværdige bygning ligger tættest på vejen:

 

 

Der er ikke lokalplan for ejendommen Ørbækvej 726.

 

Den 23/7 2018 har forvaltningen orienteret ejeren om særreglerne, som er gældende ved nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Samme dag er sagen sendt i høring ved Kulturmiljørådet Fyn, Odense Bys Museer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Byforeningen Odense og internt i forvaltningen.

 

I henhold til lov om fredede og bevaringsværdige bygninger har forvaltningen den 27/7 2018 offentliggjort, at der er søgt om nedrivningstilladelse.

 

Fristen for eventuelle høringssvar og bemærkninger var fastsat til den 24/8 2018.

 

Ingen har reageret imod ejers ønske om nedrivning. Forvaltningen bemærker desuden, at der siden registrering af bygningen i 1996 er sket en del ændringer af bygningens ydre fremtræden, hvilket har forringet bevaringsværdien. Forvaltningen vurderer derfor, at bygningen ikke længere har en stand og bevaringsværdi i et kulturhistorisk perspektiv, som retfærdiggør en bevarelse af bygningen. Tværtimod vil ejendommen Ørbækvej 726 kunne forskønnes ved opførelse af ny bebyggelse.

 

Hvis den bevaringsværdige bygning skal sikres mod nedrivning, skal der nedlægges forbud i henhold til planlovens § 14, hvorefter forvaltningen skal udarbejde og offentliggøre et lokalplanforslag inden et år. Et forbud skal tinglyses på ejendommen. 

 

I henhold til reglerne i lov om fredede og bevaringsværdige bygninger skal kommunen senest den 7/9 2018 offentliggøre, om der nedlægges forbud mod nedrivning. Ejer vil blive orienteret samme dag, som der træffes beslutning om, hvorvidt der skal nedlægges forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige bygning.

 

Forvaltningen kan i øvrigt ikke modsætte sig nedrivningen af de øvrige bygninger på ejendommen, som ikke er bevaringsværdige, medmindre der ligeledes her nedlægges et forbud i henhold til planlovens § 14.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

14. Temadrøftelse om Havneomdannelsesplanen - Udsat fra mødet den 21/8 2018
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.15.00-G20-1-17
RESUMÉ

Sagen var forelagt på By- og Kulturudvalgets møde den 21/8 2018 og blev udsat. Sagen forelægges herefter på ny.

 

Sagen indledes med et oplæg om Havneomdannelsesplanen ved forvaltningen og vicedirektør Tony Hamilton, Lindø port of Odense.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltning indstiller, at udvalget drøfter Havneomdannelsesplanen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

15. Ny administrationspraksis - udeservering
D. Orientering
Åbent - 24.00.00-A26-1-18
RESUMÉ

Odense Bymidte skal være sikker, fremkommelig og attraktivt for alle. Det stadig større antal restaurationer med udeservering har skærpet kampen om byens rum og udfordrer fremkommeligheden i forhold til adgangen til butikker og byudstyr, varelevering, renholdelse, udrykningskørsel og trafiksikkerheden.

 

Forvaltningen ønsker at sikre, at Odense forbliver en spændende, levende, tilgængelig, sikker og behagelig by for alle at opholde sig i og drive virksomhed i. Vi sætter derfor fokus på udeservering – som den ser ud i dag, og som vi ønsker, den skal se ud i fremtiden. Første vigtige skridt er at gøre administrationsgrundlag, ansøgningsproces, sagsbehandling, tilsyn og håndhævelse så enkel og effektiv som mulig til gavn for virksomheder, borgere og for byen. Vi vil gøre det nemt for de erhvervsdrivende at overholde deres tilladelser.

 

Den forventede proces:

  1. Borgerinddragelse og dialog med berørte naboer i efteråret 2018.
  2. Dialogmøde med de berørte erhvervsdrivende (udlejere og restauratører) i efteråret 2018.
  3. Drøftelse af ønsker, dilemmaer og løsningsmuligheder på By- og Kulturudvalgsmøde i efteråret 2018.
  4. Udarbejdelse af nyt administrationsgrundlag og sammenhæng mellem planer, tilladelser, tilsyn og håndhævelse ultimo 2018.
  5. Vedtagelse af nyt administrationsgrundlag på By- og Kulturudvalgsmøde ultimo 2018/primo 2019.
  6. Medio 2018 og frem: Tilsyn, lovliggørelse og håndhævelse.

 

By- og Kulturforvaltningen forventer, at administrationsgrundlaget blandt andet vil indeholde retningslinjer for principper for prioritering af arealer til udeservering kontra hensyn til brandredning, varelevering, fremkommelighed, byliv, bymiljø, udeserveringens møblement med mere.  

 

16. Erhvervskontakten - roller og opgaver
D. Orientering
Åbent - 24.00.00-G01-124-18
RESUMÉ

Med udgangspunkt i udvalgets introduktionsforløb gives der en introduktion til forvaltningens arbejde på erhvervsområdet, herunder de lovgivningsmæssige vilkår og forestående ændringer.

 

17. Benchmark af mobilitet og trafiksikkerhed 2018
D. Orientering
Åbent - 05.00.00-G01-30-17
RESUMÉ

Handlingsplan for mobilitet og byrum blev vedtaget af Odense Byråd den 21/6 2017 og er gældende til og med 2024. Handlingsplanen er en dynamisk plan, der sikrer, at Odense Kommune er åben overfor nye løsninger, nye udfordringer og nye behov. Med vedtagelsen blev der samtidig besluttet et politisk årshjul for at sikre en løbende orientering om status på de igangsatte projekter fra handlingsplanen samt en årlig orientering om udvikling i nøgletal for mobilitet og byrum. Denne status kan indgå i overvejelserne for eventuel revidering af planen og de kommende økonomiske prioriteringer. 

 

Årshjul for Handlingsplan for mobilitet og byrum

 

 

 

Denne sag præsenterer benchmark for mobilitet, trafiksikkerhed og byliv. Senest er By- og Kulturudvalget 10/4 2017 blevet præsenteret for status på igangsættelse af 2018 projekterne. Benchmark beskriver udvikling i nøgletal over år og i nogle tilfælde sammenlignet med udviklingen i sammenlignelige byer i Danmark.

Nøgletallene viser status på udviklingen i Odense i forhold til de politiske vedtagne mål inden for mobilitet, trafiksikkerhed og byliv.

 

Herunder præsenteres de vigtigste konklusioner og nøgletal for mobilitet og trafiksikkerhed (mere detaljerede notater med grafer vedlagt som bilag):

 

Mobilitet/Transportvaner i Odense 2018

  • Biltrafik udgør fortsat det primære transportmiddel i Odense med 48 % af alle turene ligesom sidste år. Nedgangen i bilture i Odense fra 2013-2017 er markant større end i Aalborg og Aarhus.
  • Bilejerskabet er steget med 4,9 % i Odense.
  • Busture udgør 2 % af turene. Det er samme niveau som sidste år men et fald i forhold til tidligere år.
  • Cykeltrafikken udgør omkring hver 4. tur, men der ses et fald i forhold til foregående år. Cykelandelen er faldet fra 26 % i sidste års opgørelse til 23 % i år. I Odense cykler man mere end i Aarhus og i Aalborg, men udviklingen er ikke længere stigende i Odense.
  • I Odense cykler borgerne længere end i Aarhus og Aalborg. I Odense cykler borgerne i gennemsnit 2,9 km om dagen, hvilket er 28 % mere end for 5 år siden. Da andelen af cykelture ikke er steget i samme periode, tyder det på, at de enkelte cykelture er blevet længere.
  • Andelen af gåture er steget markant de seneste år og ligger nu på 22 % af alle ture. Muligvis er en del af de korte cykelture konverteret til gåture.
  • Sundhedssekretariatet har lavet beregninger, der viser, at der i gennemsnit spares 142 mio. kr. årligt i sundhedsomkostninger (heraf 72.000 sparede sygefraværsdage) ved, at odenseanerne cykler på nuværende niveau.

 

Nøgletal indenfor mobilitet/transportvaner opgøres på baggrund af DTU Transports nationale transportvaneundersøgelser.

 

Transportvaner til børnehusene 2018

  • Som en del af projektet Cykelglade børnehuse (tilskud fra GF Fonden) er der for første gang indsamlet data vedrørende børns transport til børnehuse i Odense Kommune (0-6 år).
  • Kortlægningen viser, at 62 % af børnene køres til børnehuset i bil. 16 % af børnene kommer til et børnehus til fods, mens 22 % cykler (enten selv eller på de voksnes cykel). Dermed har 38 % af familierne aktiv transport (gang eller cykel) til børnehuset.
  • Der er stor variation mellem børnehusene. I enkelte børnehuse er det ned til 34 % af børnene, som kommer i bil i børnehus, mens det andre steder er op til 91 % af børnene.
  • Kortlægningen viser, at 88 % af børnene som ankommer til børnehusene på cykel bruger cykelhjelm.
  • Der er en tendens til, at børnene hyppigere benytter cykelhjelm, når de er passager på en cykel, end når de selv cykler.

 

Kortlægningen dækker over registreringer af alle børns transportmiddel til børnehus én dag i maj 2018 i ét børnehus pr. institution. Dermed data fra 18 børnehuse.

 

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018

  • 61 % af skolebørn i Odense Kommune går eller cykler til skole. Det er et fald i forhold til tidligere år (64 % i 2016). Det er svært at sige, om nedgangen i 2018 alene skyldes mere regn den pågældende morgen, eller om det stigende bilejerskab har medført en del af faldet.
  • Andelen af børn, som går og cykler til skole varierer væsentligt fra skole til skole – fra 42 til 77 %. Skolerne i Vollsmose, Skibhuskvarteret og Stige har flest børn, som går og cykler til skole.  
  • På 14 ud af de deltagende 37 skoler er der over 40 % af eleverne, som bliver kørt i skole. Især privatskolerne ligger højt.
  • Der sker et tydeligt skift i valg af transportmiddel på kommunale skoler mellem 2. og 3. klasse, hvor andelen af elever, der cykler eller går i skole, stiger med 15 procentpoint.
  • I 0. klasse er det 37 % af eleverne, som går eller cykler i folkeskolen, mens 61 % af eleverne i kommunale 3. klasser og 78 % af eleverne i 7. klasse går eller cykler i skole.
  • 9 ud af 10 børn op til 7 klasse benytter cykelhjelm, mens andelen falder hvert år herefter. På privatskoler anvendes cykelhjelm lidt mere.

 

Kortlægningen dækker over registreringer af alle børns transportmiddel til skole i én klasse pr. årgang på alle folkeskoler og 4 privatskoler på en udvalgt dag i april 2018.

 

Trafiksikkerhed i Odense Kommune 2018

  • Det generelle ulykkesbillede i Odense Kommune er, at antallet af ulykker i perioden er faldende. Dog ses en stigning i antallet af trafikulykker fra 2016 til 2017, og det er primært uheld, hvor der udelukkende er tale om materiel skade.
  • I perioden 2013-17 er der registreret 4.147 ulykker, hvilket svarer til lidt over 2 ulykker om dagen i gennemsnit. Ud af de 4.147 ulykker er de 519 med personskade. ca. 40 % af de tilskadekomne er cyklister.
  • For bilisterne er det unge i aldersgruppen 18-26 år, som er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken.
  • I de signalregulerede kryds er der en overraskende stor andel af ulykkerne, der sker, hvor den ene trafikant kører frem for rødt (36 %).
  • For cyklisterne er det aldersgruppen 16-26 år, som er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. 12 % af de tilskadekomne brugte hjelm i ulykkessituationen.
  • Det er typisk i kryds, at cyklister er impliceret i ulykker. Den typiske uheldssituation er cyklister, som påkøres af et højre- eller venstresvingende køretøj.
  • Uheld hvor chaufføren af et køretøj var spirituspåvirket er faldende, der ses en reduktion på 50 % i perioden 2013 til 2017. 

 

Kortlægningen af trafikulykker bygger på Fyns Politis registreringer af trafikulykker. Der arbejdes på at få adgang til OUH's registreringer af skadestuebesøg som følge af trafikulykker for at få et mere dækkende ulykkesbillede.

 

Status på byliv

Nøgletal for byliv er ikke inkluderet i denne sag. By- og Kulturforvaltningen er i gang med en større byrums- og bylivsundersøgelse, som vil blive præsenteret for By- og Kulturudvalget senere på året.

  

 

18. Nygade 5 - Dispensation fra åbeskyttelseslinjen
D. Orientering
Åbent - 01.05.02-G01-1-18
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har den 20/10 2017 modtaget ansøgning om at opføre 7 fritliggende enfamiliehuse i to plan på Nygade 5, 5260 Odense S, som består af to matrikler, matr.nr. 15h og 15ad. Disse to matrikler skal sammenlægges i forbindelse med byggesagen.

 

Matriklerne er vist på nedenstående kortbilag og luftfoto, markeret med rødt:

 

Forvaltningen har vurderet, at projektet ikke kræver lokalplan.

 

Den ønskede bebyggelse placeres indenfor åbeskyttelseslinjen, men udenfor å-fredningsområdet. Se kort ovenfor, hvor å-fredningsområdet er markeret med blå skravering.

 

Å-fredningen omfatter den skråning, der fører ned til åen og beskytter den nuværende tilstand af naturområdet. Fredningsnævnet er myndighed på områder, der er omfattet af å-fredning.

 

De 7 fritliggende enfamiliehuse vil hver især være 178 m2 og have en tilhørende carport på 36 m2. Husene vil blive placeret, som illustreret på følgende kort:

 

Projektet har været i nabohøring, hvor der er fremsendt flere bemærkninger til projektet. Bemærkningerne vil blive vurderet i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

 

Den 7/5 2018 har forvaltningen meddelt dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Klagefristen for afgørelsen om dispensation fra åbeskyttelseslinjen udløber den 1/7 2018. Der kan først blive truffet afgørelse om byggetilladelse i sagen efter, at klagefristen er udløbet.

 

Danmarks Naturfredningsforening har påklaget afgørelsen om dispensation fra åbeskyttelseslinjen til Naturklagenævnet. Klagen har opsættende virkning for projektet, hvormed der ikke kan gives byggetilladelse eller foretages yderligere i sagen, mens klagen behandles i Naturklagenævnet. Naturklagenævnets sagsbehandlingstid er ca. 12 måneder.     

 

 

19. Jam Days, aftaleudløb
D. Orientering
Åbent - 20.03.00-G01-11-16
RESUMÉ

Den 31/12 2018 udløber aktivitetsaftalen mellem Odense Kommune og foreningen Jam Days. Som led i aftalen har Jam Days afholdt en årlig jazz-, blues- og folkfestival i 2016, 2017 og 2018.

 

Aktivitetsaftalen blev indgået af forvaltningen den 6/4 2016 på baggrund af Odense Musikudvalgs faglige anbefaling og Odense Kommunes Kulturpolitik. Aftalen indeholdt en række aktivitetsmål, som blandt andet havde til formål at styrke festivalens fremtidige selvstændighed. Aktivitetsaftalen blev finansieret via Musikpuljen og Kulturpuljen. By- og Kulturudvalget blev orienteret herom den 26/11 2016.

 

Odense Musikudvalg, som er Odense Kommunes § 17 stk. 4-udvalg på musikområdet med kompetence til at administrere det årlige beløb som Odense Kommune afsætter til Musikpuljen, har på sit møde den 5/6 2018 besluttet at anbefale, at Jam Days fremover sender ansøgning om tilskud årligt på lige vilkår med andre ansøgere til Musikpuljen. Odense Musikudvalg vurderer, at denne tilgang sikrer mest mulig udvikling og fornyelse i henhold til Odense Musikudvalgs formål om at fremme musiklivet i Odense Kommune og samordne den musikalske virksomhed i overensstemmelse med kulturpolitikken i Odense Kommune. Odense Musikudvalg har desuden vejledt Jam Days om, hvad Odense Musikudvalg vil lægge vægt på i vurderingen af ansøgninger til Musikpuljen.

 

Jam Days har den 15/8 2018 fulgt Odense Musikudvalgs anbefaling og indsendt ansøgning til Musikpuljen om tilskud til festivalen i 2019. Ansøgningen behandles på Odense Musikudvalgs møde den 10/9 2018.

 

På den baggrund tilbageføres 212.745 kr. til Musikpuljen og 106.373 kr. til Kulturpuljen (2019-niveau). Der er hermed afsat 1.206.393 kr. til Musikpuljen og 2.223.380 kr. til Kulturpuljen i Odense Kommunes budgetforslag for 2019 (2019-niveau).

 

 

20. Undersøgelse af byens kommercielle liv 2017
D. Orientering
Åbent - 01.02.03-P10-1-17
RESUMÉ

Der gives en orientering om resultatet af undersøgelsen "Det kommercielle byliv i Odense".

 

For at kunne sætte en proaktiv retning for udvikling af ”Byens kommercielle liv” i den kommende Bystrategi og Kommuneplan mv., igangsatte By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen i efteråret 2017 en undersøgelse af det kommercielle byliv i Odense Kommune. Resultatet af undersøgelsen er nu samlet i COWI rapporten ”Det Kommercielle byliv i Odense".

 

Rapporten falder i to dele: 1 ”tal og analyser”, som beskriver den forløbne udvikling indenfor detailhandel og serviceerhvervene og 2 ”Fremtidens kommercielle byliv”, der beskriver forventninger til den fremtidige udvikling og et katalog af forslag til handlemuligheder.

 

Orienteringen omfatter 3 hoveddele:

 

1. Baggrund

En række forhold har aktualiseret behovet for en ny detailhandelsanalyse. De generelle rammevilkår for detailhandelen har undergået væsentlige forandringer siden, der senest blevet lavet en detailhandelsanalyse tilbage i 2011. Dengang var de negative konsekvenser af finanskrisen slået fuldt igennem. Nu er finanskrisen overstået, og forbrugernes økonomiske råderum tilbage. I mellemtiden har nethandel erobret markante andele af det samlede forbrug med synlige konsekvenser for de fysiske butikker. Forbrugernes genvundne forbrugsmuligheder siden 2011 er blandt andet omsat til en større frekvens af take away og restaurations- og cafebesøg med konsekvenser for detailhandelen.

 

På denne baggrund er der behov for at få aktualiseret grundlaget for de forestående planstrategiske beslutninger om detailhandel og byliv i den kommende Bystrategi og kommuneplanrevision. Det lokale politiske råderum er ydermere ændret med revisionen af Planloven fra 2017, hvor der er friere rammer for detailhandel. Der er nu mulighed for at ændre og udlægge nye aflastningsområder, hvilket betyder at beslutningsgrundlaget aktualiseres i forhold til disse muligheder.

 

På baggrund af ovennævnte har COWI fået til opgave at lave en kommerciel bylivsanalyse med udgangspunkt i en udvidet aktuel definition af detailhandel. Den udvidede definition, der omfatter serviceerhverv supplerer den traditionelle detailhandelsanalyse med fakta om den kraftigt øgede andel af det såkaldte forbrug af ”Leisure og Pleasure” på cafeer, frisører osv.

 

2. Præsentation af undersøgelsens hovedpointer

Rapporten viser et billede af et handelsliv, der ændrer sig relativt markant pga. nethandel og ændrede forbrugsvaner. Rapporten indeholder følgende analyser:

 

  • En befolknings- og bygningsanalyse, som giver et overblik over, hvordan byggeaktiviteten har været, og hvordan dynamikken og forandringsprocesserne i Odense har været. Der konkluderes, at nybyggeriet af boliger i bymidten er steget betydeligt, og at kontorandelen er faldet. Detailhandelen er blevet udbygget i SØ, mens byggeri til kultur er steget i bymidten.

 

  • En detailhandelsanalyse, som giver et overblik over udviklingen i detailhandlen i Odense Kommune siden 1999, og et detaljeret indblik i styrkeforholdene mellem bymidten, Odense SØ og bydelscentrene, og hvordan styrkeforholdene har udviklet sig over tid.

 

  • En analyse af serviceerhvervene, som giver et detaljeret indblik i status for hele den kundeorienterede servicebranche. Der er f.eks. facts om, hvor mange virksomheder der er, hvor meget de omsætter, hvad deres handelsbalance og oplandseffekt er.

 

Konklusioner

Helt overordnet viser analysen med tal og fakta, at detailhandlen går tilbage i midtbyen, med et fald på 18 % i antallet af butikker siden 1998 og en faldende andel af den samlede omsætning på 12.2 mia. kr. til 21 %. I SØ er antallet af butikker næsten uændret, men områdets andel af den samlede omsætning er steget til 46%. Resten af omsætningen i Odense kommunen fordeles på de relativt stærke bydelscentre såsom Tarup Center, Dalum og Skibhus.

 

Det er over perioden lykkedes for den samlede detailhandel i Odense at øge den relative andel af det samlede forbrug i oplandet - Fyn – til samlet 143 %. Det er sket i samme periode, hvor det samlede butiksareal er faldet 12 % (herunder beklædning med et fald på hele 24 %). Butiksarealet i SØ er generelt faldet med 11 %. I bymidten er butiksarealet skrumpet med hele 27 %. Når man måler på den samlede omsætning, betyder dette dog, at der nu omsættes relativt mere pr m2 butiksareal på trods af færre butikker.

 

Analysen af serviceområderne (caféer, restauranter og kultur) og det såkaldte ”leisure-forbrug” indeholder interessante oplysninger, der viser hvilken anvendelse de lukkede butiksarealer har fået. Der er en blomstrende ”leisure” økonomi primært i centrum med hele 241 restauranter og cafeer (vel at mærke optalt før etableringen af Storms pakhus og Arkaden), der omsætter for 700 mio. kr. Den samlede leisure-omsætning er på næsten 1,9 mia. kr. med hele 64% af denne i bymidten.

 

3. Hvilke temaer åbner undersøgelsen op for til videre drøftelse?

Den fremadrettede delrapport indeholder et beslutningsgrundlag for de forestående politiske drøftelser i forbindelse med de planstrategiske beslutninger med Bystrategi og kommuneplanrevision.

 

Den er grundlag for den offentlige debat mellem kommercielle interessenter (udlejere, butiksdrivende og andre.) og byrummenes brugere og naboer og politikere om hvordan, hvor og evt. med hvilke begrænsninger det kommercielle byliv med både handel og leisure kan udfoldes i byen. Der rejser sig en række spørgsmål, som skal udfoldes i den offentlige debat frem mod bystrategien udvikles og kommuneplanrevisionen udarbejdes, ekempelvis:

 

Hvilke former for byliv – herunder handelsliv og leisure – ønsker vi at skabe rammer for i byens forskellige dele?

Hvem og hvad er driverne for byliv i Odense – og hvordan understøtter vi den drivkraft, der er til stede?

Hvilke roller kan og skal Odense Kommune spille?

Hvordan fastholder og udvikler vi vores position som regional og lokal handelsby?

Hvordan kan bymidten i højere grad få en regional betydning?

Hvordan skal balancen være mellem detail, kultur, leisure mv. for at funktionerne understøtter hinanden og skaber en attraktiv bymidte?

Kan der udvikles detailhandel i SØ og bydelene, som ikke påvirker bymidtens detailhandel negativt?

 

 

21. Forslag til Landsplanredegørelse 2018 - høringssvar
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-P15-1-18
RESUMÉ

Odense Kommune har modtaget forslag til Landsplanredegørelse 2018 med frist for indsendelse af høringssvar den 12/9 2018.

 

Odense Kommune har foreløbig afgivet administrativt høringssvar til Byregion Fyn, som forventer at udarbejde et fælles fynsk høringssvar. Det forudsættes, at de fynske kommuner i Byregion Fyn inden fristens udløb bliver enige om at afgive fælles høringssvar, og at Odense Kommunes pointer kan indgå heri. Hvis dette ikke er tilfældet, afgiver Odense Kommune et særskilt administrativt høringssvar.

 

Der vil på By- og Kulturudvalgets møde blive orienteret om, hvilken af ovenstående løsninger, der er aktuel.

 

Økonomiudvalget orienteres tilsvarende på møde den 12/9 2018.

 

Forslag til Landsplanredegørelse 2018

I forslag til Landsplanredegørelse 2018 fremhæves indledningsvist, at regeringen ønsker et Danmark i bedre balance, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet.

 

Forslaget rummer kapitlerne;

1. Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning.

2. Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet.

3. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne.

4. Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionserhverv.

5. Nye udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet.

6. Øvrige plantemaer.

 

Forslag til Landsplanredegørelse 2018 opridser således primært de nationale interesser i planlægningen, som følger af den moderniserede Planlov fra juni 2017.

By- og Kulturudvalget blev i 2017 orienteret om indholdet i den nye Planlov, herunder konsekvenser og muligheder for Odense Kommune.

 

Forslag til Landsplanredegørelse 2018 rummer derimod ikke en tydelig statslig retning for den fysiske planlægning, som er afgørende for, at Odense Kommune som storby og vækstdriver i Byregion Fyn kan understøtte en gunstig udvikling gennem planstrategi og kommuneplan. Det er primært dette fravær af retning samt Odense og Fyns ønsker til samme, som Odense Kommune ønsker uddybet i det fælles fynske høringssvar.

 

Høringssvar fra Odense Kommune

Forslag til Landsplanredegørelse 2018 rummer i store træk samme indhold, som Odense Kommune er bekendt med i forvejen i forbindelse med revision af Planloven 2017.

 

Den nye Planlov har givet mere fleksible ramme i forhold til at sikre vækst og udvikling samt øget frihedsgrad og øget ansvar til kommunerne i forhold til at afveje samfundets interesser i arealanvendelsen.  

 

Odense Kommune savner i forslag til Landsplanredegørelse 2018 en vision og retning – et nyt Danmarkskort – som viser, hvordan Danmark kan komme til at hænge endnu bedre sammen.

 

Der savnes en overordnet statslig retning for landets udvikling og fysiske planlægning. Både en tydeliggørelse af, hvilke nationale værdier (f.eks. kystlandskaber), som er umistelige, hvilken type vækst der ønskes og ikke mindst; hvor den ønskes / ikke ønskes.

 

Odense Kommune finder det vigtigt at sikre gode rammebetingelser for vækst og udvikling i byer og byregioner såvel som for landdistrikterne – og som forudsætning for dette – og skal derfor foreslå:

  • Et strategisk og fysisk danmarkskort, som tydeliggør prioriteringen af de fire største byer København, Odense, Aarhus og Aalborg som vækstdrivere i stærke byregioner – Odense Kommune ønsker en klar prioritering af Odense som Danmarks 3. største by og vækstdriver i Byregion Fyn.
  • En statslig retning og plan for, hvorledes de fire storbyer og storbyregioner skal drive væksten i Danmark med hver deres styrkepositioner – Odense Kommune ønsker en tydeliggørelse af Odense og Fyns styrkepositioner.
  • En stærk infrastrukturel sammenhæng mellem de fire storbyer og storbyregioner – Odense Kommune ønsker en prioritering af udvidelse af E20 over Fyn, Timemodellen, ny parallel Lillebæltsforbindelse og Odense Letbane. 

 

 

22. Status på "Tag over hovedet" garantien
D. Orientering
Åbent - 03.00.00-Ø60-1-17
RESUMÉ

På baggrund af dialogmøder med boligorganisationer, mængden af ansøgere på studiebolig-odense.dk og erfaringer fra tidligere år, forventes det, at mellem 115 til 135 studerende får brug for kommunens midlertidige boliger under ’Tag over hovedet’ garanti.

 

Det generelle billede på efterspørgslen af studieboliger i 2018 er nogenlunde det samme som i sidste år. Dog kan der ses et lille fald i efterspørgslen sammenlignet med sidste år. Dvs. at der i 2018 er 20 færre ansøgere blandt akutte boligansøgere, der opfylder kriterierne for at benytte sig af ’Tag over hovedet’ garantien. Det svarer til en nedgang på ca. to procent:

 

- 880 ansøgere i 2018

- 900 ansøgere i 2017

- 966 ansøgere i 2016

- 940 ansøgere i 2015

- 954 ansøgere i 2014

 

Hovedparten af de akutte boligsøgende finder bolig hos boligorganisationer, private udlejere eller benytter sig af andre muligheder, inden de anvises til kommunens ’Tag over hovedet’ garanti. I 2017 har der været 217 anvisninger til kommunens midlertidige boliger/ TOHG, mens 145 reelt har benyttet sig af ordningen.

 

Deadline for ansøgning til studiebolig var den 8. august, og nu er der mulighed for at følge udviklingen i efterspørgslen på studieboliger ved studiestart i september. Nedenstående graf viser udvikling i antallet af akutte boligsøgende over tid. Grafen bliver opdateret en gang om ugen.

 

 

Løsning i 2018

Odense Kommune har pr. 1. september mulighed for at indkvartere 65 studerende i Diamanten (Vollsmose Allé 30) med en sovesalsløsning. Derudover er der indgået en anvisningsaftale med Kragsbjerggaard Vandrehjem for yderligere at kunne indkvartere 65 studerende. Reservebørnehaven Hobbitten anvendes, hvis efterspørgslen overstiger forventningerne. Først den 3. september kan der fortælles lidt om antallet af anvisninger og indkvartering i kommunens midlertidige boliger.

 

For at sikre en bedre brugeroplevelse er der personale, der står for rundvisning, teknisk support, rengøring og løbende dialog samt vejledning. Der er også adgang til Wi-Fi i Diamanten og på vandrehjemmet.

 

23. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-2-18
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

  • Studietur.