Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 28. marts 2017 kl. 08:30
i Plejecenter Øst, Vollsmose Allé 40A, st., 5240 Odense NØ - i kantinen

 

RUBOW arkitekterne havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 15. 

 

Direktør Thomas Dalum Lindvang, Listegroup Development, havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 16.

 

Repræsentanter fra Familiecentret Troldhøj og Barfoed Group havde foretræde for udvalget vedrørende dagsordenens punkt 17.

 

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog i mødet fra kl. 09.55.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen forlod mødet kl. 10.00.

 

 

 

Mødet hævet kl. 13.18.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Handleplaner for Natura 2000-områderne
2 Højstrupparken
3 Nyt H.C. Andersens Hus (museum) og Odense Bys Museers overgang til selvejende institution
4 Godkendelse af regional spillestedsaftale for Posten/Dexter 2017-2020
5 Statslig pulje til opførelse af nye almene familieboliger
6 Salg af kommunal ejendom og kommunale grunde
7 Salg af areal ved Odins Bro
8 Salg af institution
9 Beslutning om den fremtidige placering af Odense Værkstederne
B. Sager til afgørelse i udvalget
10 Tietgen Byen Nord
11 Ændring af service til boliger ved Elvej i kommuneplanens rammer. Forudgående høring
12 Odense Bibliotekerne: Det gør vi! 2017
C. Sager til drøftelse/forberedelse
13 Omprioritering af anlægsrammer
14 Marienlyst Tenniscenter Odense
15 Drøftelse af plejeboligers demensegnethed
16 Rekreative interesser Dalum Papir
17 Ny lokalplan for Munkebjergvænget
D. Orientering
18 Cykelbane og cykelsti på Hjallesegade
19 Parkering og kørselsdispensation
20 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Handleplaner for Natura 2000-områderne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.05.12-P17-1-16
RESUMÉ

Forslag til naturhandleplaner for hvert af Natura 2000-områderne

  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
  • Odense Fjord

fremlægges hermed til endelig godkendelse efter afsluttet offentlig høring.

 

Naturhandleplanerne er udarbejdet på baggrund af statens naturplaner, som blev offentliggjort den 20/4 2016. Naturhandleplanerne beskriver nærmere, hvordan målsætningerne i statens naturplaner opnås lokalt.

 

Handleplanerne, som er udarbejdet i et samarbejde mellem de aktuelle kommuner (Fåborg-Midtfyn Kommune og Assens Kommune samt Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune), har været i 8 ugers offentlig høring. Til de to handleplaner er der samlet modtaget 18 høringssvar. Høringssvarene omhandler generelt emner, der ligger udenfor handleplanernes regi samt kommentarer til offentlighedens adgang på Odense Fjord. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer.

 

Forslagene til handleplaner, der blev sendt i offentlig høring, er tidligere behandlet på By- og Kulturudvalgets møde den 11/10 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den endelige udgave af naturhandleplanerne for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å samt for Odense Fjord.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver er der i Danmark udpeget 252 natura 2000-områder, nogle af Danmarks største og mest værdifulde naturområder.

  

I Odense Kommune er der af staten udpeget 2 Natura 2000-områder:

 

  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
  • Odense Fjord

  

Begge områder strækker sig ud over kommunegrænsen.

  

De 2 områder er udpeget, da de indeholder en række særlige naturtyper eller arter, der på europæisk plan er sjældne, truede eller karakteristiske.

  

Odense Å er bl.a. udpeget, da området indeholder de artsrige kalkholdige mosetyper kildevæld samt rigkær, og er levested for odder og den i Europa meget sjældne tykskallet malermusling.

  

Odense Fjord er bl.a. udpeget, da området med dets store arealer med strandenge og lavvandede flader med bugt, vade og rev er et vigtigt levested for en række trækfugle som knopsvane, sangsvane og blishøne og for ynglefugle som klyde, splitterne, fjordterne, havterne og havørn.

  

Staten har den 20/4 2016 offentliggjort nye Natura 2000-planer for Natura 2000-områderne. De statslige Natura 2000-planer er den overordnede ramme for, hvad Natura 2000-områderne skal beskytte, og hvad der skal gøres for at forbedre naturtilstanden.

  

Kommunerne skal som følge af statens Natura 2000-planer udforme og vedtage en handleplan for hvert Natura 2000-område. Handleplanerne udmønter de statslige naturplaner. Handleplanerne beskriver, hvordan Natura 2000-planernes indsatsprogram skal gennemføres lokalt, og hvad kommunalbestyrelsen vil lægge vægt på.

  

De lokale Natura 2000-handleplaner er bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Natura 2000-handleplanerne har derfor karakter af overordnede planer.

  

Der er lavet forslag til én naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Forslag til naturhandleplanen for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er lavet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune og Assens Kommune. Handleplanen for Odense Fjord er lavet i samarbejde med Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune.

  

Odense Kommune er ansvarlig for at gennemføre de dele, der vedrører kommunens geografiske udstrækning og den fordeling af opgaver, der er i de enkelte planer.

  

Nuværende indsats (status for handleplan for perioden 2009-2015) 

De to handleplaner er opfølgning på de nuværende handleplaner, der blev endelig godkendt i 2012. By- og Kulturforvaltningen har siden godkendelsen af disse aktivt arbejdet på gennemførelse af indsatserne i planerne.

  

Odense Å

By- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med yderligere 5 fynske kommuner og Naturstyrelsen Fyn i 2012 rejst midler fra EU, 15. juni Fonden og Willum-fonden til et naturprojekt, der sikrer og forbedrer mulighederne for naturpleje af hovedparten af Natura 2000-området ved Odense Å. Naturprojektet afsluttes i 2018 og omfatter således den tidligere og nuværende planperiode. På nuværende tidspunkt har naturprojektet i Odense Kommune bl.a. resulteret i følgende:

 

  • Frivillige aftaler med 22 lodsejere om pleje af 72 ha naturarealer i Odense Ådal. Herunder er der indgået aftale om udlægning af 26 ha til ny natur. Afgræsning af naturområder er vigtig, da det sikrer områderne mod tilgroning og skaber flere levesteder for områdets dyr- og plantearter.

 

  • Forbedrede muligheder for naturpleje i området og et styrket samarbejde mellem de enkelte dyreholdere/lodsejere. Der er bl.a. lavet aftale om udlån af en fælles kreaturvogn (kobussen) og en fælles mobil fangfold.

 

  • Etablering af en offentlig tilgængelig bålhytte/formidlingsbase i samarbejde med den lokale skole med information om Natura 2000-området og aftaler om offentlig adgang på en del af de private arealer ved Odense Å.

 

  • Opstart af et tværkommunalt samarbejde omkring naturpleje samt opstart af netværk for naturplejere på hele Fyn gennemført i samarbejde med landbrugsorganisationen Centrovice.

    

Odense Fjord

Ved Odense Fjord har By- og Kulturforvaltningen forbedret mulighederne for pleje af naturarealerne på de kommunalt ejede arealer. Dette omfatter bl.a. et kommunalt ejet areal ved Hindehøjen på 65 ha.

 

By- og Kulturforvaltningen har været i dialog med en del af de private lodsejere med henblik på at håndtere udfordringerne med stigende vandstand og oversvømmelser ved Seden Strandby i kombination med en indsats for fjordens strandenge, der ligeledes er truet af højere vandstand og manglende pleje. Til medfinansiering af projektet har By- og Kulturforvaltningen ansøgt staten og den 15/12 2016 fået tilsagn om 2,9 mio. kr. fra puljen "Projekter med synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag". Der planlægges ansøgninger til andre fonde.

 

Til at skabe opmærksomhed om Natura 2000-områderne og naturplejeindsatsen, der foregår, har By- og Kulturforvaltningen fået produceret 3 korte film om dette. Filmene er primært finansieret af EU via det igangværende Life-projekt ved Odense Å. Filmene kan ses her:

https://youtu.be/IcuxOXSZoa0

https://www.facebook.com/pg/byogkulturodense/videos/?ref=page_internal (Odense Å og Odense Fjord)

 

Prioritering af indsatsen i handleplanen for perioden 2016-2021

I statens natura 2000-planer 2016-2021 er der særligt fokus på følgende:

 

  • Sikring af naturpleje.
  • Færdiggørelse og sikring af indsatsen fra planperioden 2009-2015.
  • Sammenhæng i naturen.
  • Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at indsatsen i de to Natura 2000-områder i Odense Kommune prioriteres på følgende vis:

 

Odense Fjord

  • By- og Kulturforvaltningen vil prioritere at koble indsatsen for de lysåbne våde naturtyper og indsatsen for forbedring af levesteder for klyde og områdets øvrige eng- og vadefugle med indsatsen mod klimaforandringer.
  • By- og Kulturforvaltningen vil prioritere en indsats, der forbedrer levestederne for områdets eng- og vadefugle. Herunder vil kommunen prioritere at sikre og skabe størst mulig sammenhæng mellem områdets naturtyper.
  • Indsatsen prioriteres løst gennem samarbejde og dialog med lodsejere og andre relevante parter. Som del heraf gennemføres en opsøgende/faciliterende indsats med henblik på at øge og fastholde græsningsindsatsen.

  

Odense Å

  • Som en del af det igangværende naturprojekt prioriteres det at fortsætte og afslutte indsatsen.
  • Det prioriteres at fortsætte samarbejdet med lodsejere omkring pleje af de lysåbne naturtyper. Herunder skabe størst mulig sammenhæng mellem områdets naturtyper.
  • Det prioriteres at sikre levestederne herunder mulighed for spredning af odder i hele området.

 

Lovgrundlag

Statens naturplan er et led i de samlede vand- og naturplaner, som staten udsender hvert 6. år. Vand- og naturplanerne udspringer af EU-bestemmelser. Statens arbejde med naturplanerne foregår derfor parallelt med statens arbejde med vandplanerne, hvor en plan for den kommende planperiode også er udsendt. I modsætning til planerne på naturområdet er der ikke krav til, at kommunerne skal lave handleplaner på vandområdet.

 

Høring af handleplanerne

De to Natura 2000-handleplaner har været i 8 ugers offentlig høring. Der er samlet modtaget 18 høringssvar. De modtagne høringssvar omhandler generelt emner, der ligger udenfor handleplanernes regi samt kommentarer til offentlighedens adgang på Odense Fjord. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at de modtagne høringssvar tages til efterretning, men at de ikke giver anledning til ændringer i handleplanerne.

 

I den vedlagte hvidbog kan ses en oversigt over de modtagne høringssvar. Hvidbogen er lavet i samarbejde med nabokommunerne. Der er således også høringssvar vedrørende forhold udenfor Odense Kommune.

 

Effekt

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Gennemførelse af målene i handleplanerne betinger, at flere borgere (grundejere såvel som brugere) er involveret i indsatsen. Kogræsserlaug står for pleje af arealerne enkelte steder. Andre steder sker det i et samarbejde mellem flere grundejere, hvor By- og Kulturforvaltningen hjælper denne indsats på vej.

 

Flere indbyggere i Odense 

Gennemførelse af handleplanerne vil flere steder medvirke til at forbedre de rekreative muligheder gennem øget adgang til naturen. Samtidig vil en bedre tilstand af de udpegede naturtyper skabe bedre muligheder for at opleve sjælden natur tæt på Odense.

 

ØKONOMI

Byrådet skal sikre, at de dele af handleplanerne, kommunen er ansvarlig for, er gennemført inden udgangen af 2021.

 

Gennemførelse af indsatserne er overvejende baseret på frivillige aftaler. Finansieringen af disse sker via tilskudsordninger inden for Landdistriktsprogrammet, der administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Lodsejerne eller kommunen kan søge ordningerne. Desuden kan EU's Life-program eventuelt bidrage til indsatsen på en række naturtyper.

 

En del af det kommunale ansvar for at gennemføre handleplanerne vil være at hjælpe tilskudsordningerne på vej, herunder anvende Life-programmet.

 

Opgaven forventes løst indenfor den eksisterende ramme.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

2. Højstrupparken
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-126-17
RESUMÉ

Fyns almennyttige Boligselskab har ansøgt om kommunal godkendelse af en fysisk helhedsplan for deres afdeling Højstrupparken med 605 boliger.

 

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

Planen er fortrinsvis finansieret med lån fra Landsbyggefonden og består af både indvendig og udvendig renovering af boligerne. Den samlede plan forventes at udgøre 620.000.000 kr., hvoraf ca. 450.000.000 kr. finansieres ved støttede lån, ca. 115.000.000 kr. ved ustøttede lån samt ca. 55.000.000 kr. ved egenfinansiering.

 

De væsentligste og dyreste dele af helhedsplanen for Højstrupparken er tilgængelighed og kuldebroer/indeklima.

 

Landsbyggefonden har skitseret en samlet finansieringsmodel for de påtænkte arbejder. Helhedsplanen finansieres primært ved lånoptagelse, hvor Odense Kommune skal garantere for den del af lånet, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi svarende til 250.000.000-350.000.000 kr.

 

Herudover forudsættes en direkte kapitaltilførsel på i alt 1.500.000 kr. Her skal kommunen bidrage med 1/5 svarende til 300.000 kr. Det er en betingelse fra Landsbyggefonden, at kommunerne bidrager økonomisk. Den kommunale garanti og kapitaltilførsel er en forudsætning for gennemførelse af den fysiske helhedsplan.

 

Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den fysiske helhedsplan for afdelingen Højstrupparken, herunder kommunal garanti for realkreditlån samt medvirken til kapitaltilførsel.

 

BESLUTNING

Rådmand Jane Jegind stiller følgende ændringsforslag:

 

Venstre foreslår, at der ikke nedlægges mindre boliger i renoveringsprojektet set i lyset af, at kommunen har valgt at bidrage til opførelse af små billige boliger grundet et argument om, at der mangler nogen sådanne i Odense, og kommunen derfor økonomisk skal bidrage til opførelse af små billigere boliger.

 

Venstre henviser til sagen af 25/5 2016, hvor det angives, at der er en samlet regning på op mod 16 mio. kr. i bevilligede og kommende renoveringsprojekter, som byrådet fortsat ikke har taget stilling til om og i givet fald, hvordan skal finansieres i de kommunale budgetter. Venstre foreslår derfor, at byrådet tager stilling til en samlet plan, hvor vi forholder os til, hvilke elementer kommunen finansielt skal bidrage til i renoveringsprojekter, f.eks. om der ønskes at bidrages til, at der nedlægges små billige boliger.

 

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Brian Dybro stemmer imod.

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Lars Havelund stemmer for.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet. 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler dermed forvaltningens indstilling. 

 

Rådmand Jane Jegind og udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold.

  

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Helhedsplanens indhold:

En væsentlig del af udgangspunktet for boligorganisationernes arbejde med fysiske helhedsplaner udspringer af den fælles samarbejdsstrategi mellem boligorganisationerne og Odense Kommune.

 

De fysiske helhedsplaner bygger på samarbejdsaftalens indsatsområde om, at Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt, og at Odense har attraktive boliger til alle og til en rimelig husleje.

 

Højstrupparken blev opført i 1949-1955 i tre-fire etager samt et lille butikstorv med tilhørende boliger. Bebyggelsen fremstår gennemgående som et 50'er byggeri med den tids byggestil og indretning af boliger. Den byggetekniske gennemgang har påvist et stort omfang af kuldebroer, der giver udfordringer med skimmelsvamp, ligesom bebyggelsen er kendetegnet ved manglende tilgængelighed for gangbesværede m.m.

 

Afdelingen består af 16 stk. 1 værelses lejligheder, 102 stk. 2 værelses lejligheder, 427 stk. små 3 værelses lejligheder (ned til 55 m2), 45 stk. 4 værelses lejligheder samt 15 stk. 5 værelses lejligheder.

 

Det er vanskeligt at udleje butikker med tilhørende bolig, så butikstorvet ombygges samtidig til attraktive rækkehuse samt til et beboerhus. Der nedlægges endvidere 18 små lejligheder til fordel for større variation i lejlighedssammensætningen, og 204 boliger indrettes til tilgængelighedsboliger. Der etableres elevatorer i de opgange, hvor tilgængelighedsboligerne befinder sig.

 

Økonomi:

De væsentligste udgifter til renovering af Højstrupparken vedrører sikring mod kuldebroer og andet facadearbejde. Det andrager ca. 100.000.000 kr., heraf støttede lån på ca. 85.000.000 kr. Ventilation i ejendommene andrager ca. 54.000.000 kr., heraf støttede lån på ca. 39.000.000 kr. Øvrige installationer andrager ca. 52.000.000 kr., heraf støttede lån på ca. 5.000.000 kr.

 

Indretning af tilgængelighedsboliger andrager ca. 165.000.000 kr., som kun finansieres med støttede lån.

 

Dertil kommer udgifter til sammenlægninger af små boliger, indretning af beboerhus, sanering af opgange, miljøarbejder samt genhusning i ombygningsfasen svarende til i alt ca. 250.000.000 kr., heraf udgør støttede lån ca. 155.000.000 kr.

 

De samlede udgifter til helhedsplanen udgør i alt ca. 620.000.000 kr.

 

Landsbyggefonden yder støttede lån efter en række kriterier til forskellige arbejder. Hovedkriteriet er, at sikring af bygningerne dvs. nødvendig facaderenovering, ventilation og lignende samt indretning af tilgængelighedsboliger hovedsageligt betales med støttede lån. Almindelig udskiftning, vedligeholdelse, forbedringer og modernisering opnår kun i ringe grad støttede lån.

 

De støttede arbejder udgør ca. 450.000.000 kr., og de ustøttede arbejder ca. 170.000.000 kr. De ikke-støttede arbejder finansieres ved almindelige kreditforeningslån svarende til ca. 115.000.000 kr. samt øvrige midler. Øvrige midler er opsparing i afdelingen, fritagelse for indbetalinger til Landsbyggefonden og tilskud svarende til i alt ca. 55.000.000 kr.

 

Øvrige forhold:

Planen er vedtaget af beboerne på et beboermøde den 6/12 2016 efter, at der havde været afholdt åbent hus arrangementer, hvor beboerne fik mulighed for at få overblik over, hvad helhedsplanen betyder for deres egne huslejer og øvrige forhold. De sidste boliger forventes at stå endeligt færdige i januar 2022.

 

Højstrupparken er hædret som et af de ti vigtigste boligbyggerier i Danmark i perioden 1940-1960 af Kulturarvsstyrelsen m.fl., og By- og Kulturforvaltningen lægger fortsat vægt på, at byggeriet vil fremstå som en god eksponent for fremtidens boligbyggeri.

 

Letbanen kommer til at løbe lige forbi Højstrupparken, og der vil blive letbanestop 200 meter fra begge ender af afdelingen.

 

Husleje:

Landsbyggefonden har udarbejdet en økonomisk skitse for den samlede plan.

 

Udgangspunktet er at sikre, at huslejen holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud. Det betyder, at planen forventes at medføre, at den enkeltes husleje som følge af renoveringen stiger i mellem 6 % og 33 %. Samlet forventes den gennemsnitlige stigning at udgøre på 24 %.

 

En del af stigningen i bruttohuslejen modsvares af en besparelse på energiregningen for beboerne på op i mod 50 %. Nuværende husleje er gennemsnitligt på 559 kr. pr. m2. Efter renoveringen stiger den til i gennemsnit 695 kr. pr. m² i 2022/2023, stigende til 736 kr. pr. m2 i 2028/2029. Alle tallene er opgivet i 2016-priser. Det betyder, at en 3 værelses lejlighed på eksempelvis 65 m2 stiger i husleje fra ca. 2.950 kr. til ca. 3.750 kr. pr. måned umiddelbart efter renoveringen.

 

Til sammenligning er huslejen i nybyggeri 825-850 kr. pr. m2, og opførelsesprisen er ca. 20.000 kr. pr. m2.

 

Stigende huslejer vil medføre stigende udgifter til boligstøtte. Det er dog særdeles vanskeligt at vurdere omfanget af dette, og det skønnes derfor med en betydelig usikkerhed, at planen vil medføre nettomerudgifter til boligstøtte for Odense Kommune på op til ca. 400.000 kr. årligt.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Renovering af boliger har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor renoveringen gennemføres.

 

ØKONOMI

Kapitaltilførsel:

Landsbyggefonden kræver en kapitaltilførsel til afdelingen på 1.500.000 kr. Odense Kommune, boligorganisationen og realkreditinstituttet bidrager med hver 1/5, og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Odense Kommunes bidrag udgør således 300.000 kr. Kapitaltilførslen forventes gennemført i 2017 eller 2018.

 

Odense Kommunes bidrag foreslås finansieret af kontoen til ydelsesstøtte under By- og Kulturudvalget

 

Garanti for realkreditlån:

Helhedsplanen finansieres ved at optage støttede lån på ca. 450.000.000 kr., ustøttede lån på ca. 115.000.000 kr. samt med midler fra Fyns Almennyttige Boligselskabs egen trækningsret i Landsbyggefonden, kapitaltilførsel, opsparing mv. svarende til ca. 55.000.000 kr. Priserne er udregnet på baggrund af byggeomkostningsindekset i 1. kvartal 2017, og disse vil blive justeret i takt med indeksets udvikling.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånene, der overstiger 60 % af ejendomsværdien. For den del af finansieringen, der vedrører støttede lån, ydes der 50 % regaranti fra Landsbyggefonden. Det vil sige, at Landsbyggefonden refunderer kommunen 50 % af de udgifter, der måtte opstå, hvis garantien udløses.

 

Garantibetingelserne er sat sammen på den måde, at det er støttede lån, der i første omgang skal ydes garanti for. I Højstrupparken bliver der kun behov for at yde garanti på de støttede lån, og den kommunale garanti vil udgøre 250.000.000-350.000.000 kr. ifølge overslag fra Realkredit Danmark.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at lejlighederne kan lejes ud til den nye husleje, så derfor vurderes risikoen for, at garantien kommer til udbetaling, som minimal.

 

Garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

 

Denne sag påvirker By- og Kulturudvalgets økonomi ved et træk på rammen til ydelsesstøtte. De økonomiske konsekvenser håndteres inden for udvalgets egen ramme og påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning.

 

 

3. Nyt H.C. Andersens Hus (museum) og Odense Bys Museers overgang til selvejende institution
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.13.00-A00-1-16
RESUMÉ

Odense Byråd har sat et omfattende arbejde i gang med at transformere Odense fra en stor dansk by til en dansk storby.

 

Opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) bliver et vigtigt element i den samlede transformation og ikke mindst i forhold til at genskabe en sammenhængende bymidte. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) forventes at stå færdigt i 2020 og vil blive en markant attraktion, som vil gøre Odense endnu mere kendt internationalt baseret på et unikt byggeri af meget høj arkitektonisk kvalitet og på at tage vare på H.C. Andersen-formidlingen i en nyskabende og spændende form, der taler til gæster fra hele verden. Herved vil Odense kunne leve op til sit ansvar for H.C. Andersen, som et af Danmarks største bidrag til verdenskulturen.

 

På den baggrund opnåedes i første omgang bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) til gennemførelse af to internationale konkurrencer for henholdsvis udvikling af et formidlingsdesign og et kombineret byggeri og haveanlæg. Den 2/4 2016 kunne vinderne af begge konkurrencer offentliggøres. Formidlingsdesign blev vundet af det engelske firma Event Communications og byggeri samt haveanlæg af det japanske firma Kengo Kuma Associates.

 

Efter at konkurrenceresultaterne forelå, har der været arbejdet med at skaffe finansiering af byggeri og indretning til et samlet beløb på 305 mio. kr. Det er nu lykkedes at opnå økonomisk støtte til gennemførelse af det samlede projekt med en bevilling på 225 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) og en bevilling på 20 mio. kr. fra Augustinus Fonden, mens Odense Kommune medfinansierer det samlede byggeri og indretning med 60 mio. kr.

 

I byggeperioden fra 2018-2020 forventes fødehjemmet og så vidt muligt mindehallen at kunne være åbent for publikum. Herudover er det planen at indrette det nuværende Carl Nielsen Museet i Odense Koncerthus til midlertidig H.C. Andersen-formidling. Børnekulturhuset Fyrtøjets aktiviteter placeres i eksisterende museumsbygninger ved Møntergården med henblik på at sikre et vedvarende kvalitetstilbud af børneaktiviteter i hele byggeperioden. Carl Nielsen-formidlingen vil i byggeperioden blive styrket i Barndomshjemmet i Nr. Lyndelse og om muligt i nye åbne udstillinger, der integreres i Odense Koncerthus.

 

Med henblik på at sikre Odense Bys Museer de bedste rammer for at kunne udvikle sig til en stærk kulturinstitution med mulighed for at udvikle nye samarbejdsmuligheder i forbindelse med opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) foreslås det, at museet overgår til status som selvejende institution. Det tidsmæssige sammenfald mellem etableringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) og skiftet til selveje skyldes endvidere en forventning om, at nyhedsværdien i forbindelse med åbningen af det nye hus, vil give museet en særlig god begyndelse som selvejende institution.

 

Af hensyn til på den ene side en række praktiske og juridiske forhold, som skal afklares ved overgangen til selveje og på den anden side en proces, der giver den nye institution mulighed for at få et godt afsæt i forhold til de nye muligheder, som eksempelvis ligger i realiseringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum), foreslås det, at By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med institutionen Odense Bys Museer arbejder på en overgang til selveje snarest.

 

Byrådet vil senere blive forelagt en sag om stiftelse af Den Selvejende Institution Odense Bys Museer, herunder vedtægter, udpegning af bestyrelse m.m.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Anlæg under By- og Kulturudvalget på i alt 305.000.000 kr., der fordeler sig med 20.000.000 kr. i 2017, 90.000.000 kr. i 2018, 125.000.000 kr. i 2019 og 70.000.000 kr. i 2020 som led i finansieringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum). Tillægsbevillingen frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

 

  1. Den budgetneutrale tillægsbevilling finansieres af den anlægsreserve, som er afsat til "Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan" på styringsområdet Anlæg under Økonomiudvalget med 20.000.000 kr. i 2017 og 40.000.000 kr. i 2020 samt derudover via en indtægtsbevilling på styringsområde Anlæg under By- og Kulturudvalget på 90.000.000 kr. i 2018, 125.000.000 kr. i 2019 og 30.000.000 kr. i 2020, der udgøres af bidrag fra fonde, og som benyttes til at finansiere anlægsbevilling jf. punkt 1.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på 1.600.000 kr. årligt fra 2017 på budgetområde Fritid og Kultur og budgetområde Drift og Anlæg på styringsområde Service under By- og kulturudvalget, der finansieres af Turisme- og Oplevelsesbudgettet på styringsområdet Service under Økonomiudvalget.
     
  1. Omdannelse af det nuværende Odense Bys Museer til en selvejende institution igangsættes.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Opførelse af nyt H.C. Andersens Hus (museum)

I forbindelse med arkitektkonkurrencen for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade (Fra Gade til By) indarbejdedes i 2. fase et ønske om at afsætte plads til opførelse af et nyt H.C. Andersens Hus (museum) i tilknytning til det nuværende H.C. Andersens Hus, Børnekulturhuset Fyrtøjet og Lotzes Have. Det vil give mulighed for at nytænke formidlingen af H.C. Andersen og få sat endnu mere fokus på fødehjemmet, museet og børnekulturhuset og dermed skabe en endnu mere markant attraktion til gavn for Odenses udvikling. Det er lykkedes at skabe finansieringen via donationer fra henholdsvis A.P. Møller Fonden på 225 mio. kr. og en bevilling på 20 mio. kr. fra Augustinus Fonden, mens Odense Kommune medfinansierer det samlede byggeri og indretning med 60 mio. kr.

 

A.P. Møller Fonden har fokus på, at byggeriet gennemføres med høj kvalitet og inden for den givne økonomiske og tidsmæssige ramme. Fonden er enig i, at byggeriet gennemføres som kommunalt byggeri, hvor byggeprocessen forestås af en styregruppe med repræsentanter fra A.P. Møller Fonden, Odense Kommune og institutionen Odense Bys Museer. Det forudsættes, at der ansættes en projektchef, der med reference til styregruppen har ansvaret for byggeriet sammen med Odense Kommune, og gennemfører dette inden for de fastsatte kvalitative, økonomiske og tidsmæssige rammer. Projektchefen skal sikre kommunikation mellem på den ene side arkitektfirma og designfirma og på den anden Odense Kommunes relevante myndighedsfunktioner samt bygge-, anlægs- og driftsafdelinger.

 

Det nye H.C. Andersens Hus (museum) forventes at stå færdigt i 2020 og vil blive en markant attraktion, som vil gøre Odense endnu mere kendt internationalt baseret på et unikt byggeri af meget høj arkitektonisk kvalitet og på at tage vare på H.C. Andersen-formidlingen i en nyskabende og spændende form, der taler til gæster fra hele verden. Herved vil Odense kunne leve op til sit ansvar for H.C. Andersen som et af Danmarks største bidrag til verdenskulturen.

 

I byggeperioden fra 2018-2020 forventes fødehjemmet og så vidt muligt Mindehallen at kunne være åbent for publikum. Herudover er det planen at indrette det nuværende Carl Nielsen Museet i Odense Koncerthus til midlertidig H.C. Andersen-formidling. Børnekulturhuset Fyrtøjets aktiviteter placeres i eksisterende museumsbygninger ved Møntergården med henblik på at sikre et vedvarende kvalitetstilbud af børneaktiviteter i hele byggeperioden. Carl Nielsen-formidlingen vil i byggeperioden blive styrket i Barndomshjemmet i Nr. Lyndelse og om muligt i nye åbne udstillinger, der integreres i Odense Koncerthus.

 

Odense Bys Museer overgang til selvejende institution

Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum under museumsloven og ejet af Odense Kommune. Hovedparten af de statsanerkendte museer i Danmark er selvejende institutioner. Dette giver en klarhed med hensyn til bestyrelsens og ledelsens ansvar og opgaver. I dag forholder det sig således, at By- og Kulturudvalget fungerer som bestyrelse for Odense Bys Museer.

 

Med henblik på at sikre Odense Bys Museer de bedste rammer for at kunne udvikle sig til en stærk kulturinstitution med mulighed for at udnytte nye muligheder foreslås det, at museet overgår til status som selvejende institution. Det tidsmæssige sammenfald mellem etableringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) og skiftet til selveje skyldes endvidere en forventning om, at nyhedsværdien i forbindelse med åbningen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) vil give museet en særlig god begyndelse som selvejende institution. Hovedparten af de statsanerkendte museer i Danmark er selvejende. Til eksempel kan det nævnes, at de tre store museer i Aarhus, Aros, Den Gamle By og Moesgaard, alle er selvejende institutioner, som har udnyttet deres status til at sikre betydelige fondstilskud, markante statslige bevillinger samt udvikle formidlingstilbud baseret på nye samarbejdsmuligheder. De tre museer har gennem det seneste årti gennemført omfattende nybyggerier og har opnået betydelig publikumssucces.

 

Undervejs i processen har der været flere forskellige modeller i spil, og ud fra en samlet betragtning, herunder forskellige momsmæssige forhold, er det forvaltningens vurdering, at det er den mest hensigtsmæssige model at vælge. Modellen medfører dog et øget finansieringsbehov til drift af Odense Bys Museer. Dette øgede finansieringsbehov vil blive håndteret inden for den kommende selvejende institutions økonomiske rammer samt via den budgetneutrale tillægsbevilling på 1,6 mio. kr.

 

Af hensyn til på den ene side en række praktiske og juridiske forhold, som skal afklares ved overgangen til selveje og på den anden side en proces, der giver den nye institution mulighed for at få et godt afsæt i forhold til de nye muligheder, som eksempelvis ligger i realiseringen af det nye H.C. Andersens Hus (museum), foreslås det, at By- og Kulturforvaltningen i samarbejde med institutionen Odense Bys Museer arbejder på en overgang til selveje snarest.

 

Odense Kommunes ejendomme og effekter forbundet med driften af Odense Bys Museer udlånes til den nye institution, og By- og Kulturforvaltningen indgår driftsaftale, lokale- og lejeaftaler med den selvejende institution på samme vis, som det er tilfældet med øvrige selvejende kulturinstitutioner, som modtager fast tilskud fra Odense Kommune.

 

Ændring af Odense Bys Museer til en selvejende institution vil medføre, at Odense Kommune afgiver kontrol over driften af museet, idet den selvejende institution skal etableres med selvstændig bestyrelse, hvori Odense Kommune som stifter ikke må have bestemmende indflydelse. Det vil dog naturligvis være sådan, at der – tilsvarende andre selvejende institutioner – udarbejdes en driftsaftale, hvori det fremgår, hvilke forpligtelser den selvejende institution har over for kommunen herunder formål og målsætninger, som den selvejende institution skal forfølge i sit arbejde.

 

Byrådet vil senere blive forelagt en sag om stiftelse af den Selvejende Institution Odense Bys Museer, herunder vedtægter, udpegning af bestyrelse m.m.

 

Effekt

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Et væsentligt parameter for at skabe vækst er, at der er positiv opmærksomhed og synlighed omkring Odense. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) bliver en attraktion, der vil fungere som et vartegn i verdensklasse for Odense, hvor turister fra hele verden kan opleve H.C. Andersens verdenskendte eventyr. Opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum) fungerer dermed understøttende for byrådets effektmål om at skabe flere virksomheder og arbejdspladser.

 

Hertil kommer de positive effekter af en øget turismeaktivitet i forbindelse med opførelsen af det nye H.C. Andersens Hus (museum). Det forventede besøgstal er estimeret til ca. 200.000 årligt, hvilket vil have væsentlig betydning for byens samlede turisme.

 

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) er med til at fremme dette.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentiale til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Derfor er det essentielt, at børn og unge i Odense har mulighed for at blive kulturvante, kritiske kulturbrugere og -udøvere, der sikkert kan navigere og vælge til og fra gennem opvæksten og livet. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) og den nye museumsformidling er med til at understøtte børn og unges mulighed for at være kulturbrugere og -udøvere i Odense.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre til. Det nye H.C. Andersens Hus (museum) muliggør sådanne oplevelser af fællesskab.

 

ØKONOMI

Anlæg

Det nye H.C. Andersens Hus (museum) til 305 mio. kr. forventes at stå færdigt i 2020. A.P. Møller Fonden er den største bidragyder med en donation på 225 mio. kr. Desuden bidrager Augustinus Fonden med 20 mio. kr. og Odense Kommune med 60 mio. kr. For at sikre projektets gennemførelse er der nedsat en styregruppe bestående af Odense Kommune, institutionen Odense Bys Museer og A.P. Møller Fonden.

 

Styregruppen bag projektet har igangsat arbejdet med udarbejdelse af en overordnet milepælsplan for byggeriet, herunder en rateplan for de 3 bidragyderes respektive finansieringsbidrag. Odense Kommunes bidrag på 60 mio. kr. er ved projektets start forudsat at fordele sig med 20 mio. kr. i 2017 og 40 mio. kr. i 2020. Der kan eventuelt på et senere tidspunkt blive behov for en ændret periodisering, når der er større sikkerhed om anlægsudgifternes fordeling over årene 2017 til 2020 og under hensyntagen til bidragydernes eventuelle ønsker til betalingsplanen. Nettobevillingen på 60 mio. kr. vil efterfølgende blive indlagt i kommunens budget som en bruttoanlægsbevilling på 305 mio. kr. samt tilhørende anlægsindtægt på 245 mio. kr. i årene 2017 – 2020.

 

Odense Kommunes bidrag på 60 mio. kr. finansieres af den afsatte anlægsreserve til Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan under Økonomiudvalget. I tabellen nedenfor er vist størrelsen af anlægsreserven før og efter omprioriteringen af beløbet på 60 mio. kr.

 

   

Drift 

Som baggrund for de driftsøkonomiske beregninger er det en grundlæggende forudsætning, at Odense Bys Museer bliver en selvejende institution, som vil komme til at stå for driften af det nye H.C. Andersens Hus (museum). De væsentligste skøn for de driftsøkonomiske konsekvenser for Odense Bys Museer og dermed Odense Kommunes driftstilskud vedrører antal gæster og indtægter samt øgede driftsudgifter i forbindelse med den løbende drift. Antal gæster og dermed forventede ekstraindtægter forbundet med etablering af det nye H.C. Andersens Hus (museum) er af Odense Bys Museer skønnet til 200.000 gæster årligt mod nuværende 110.000 årlige gæster.

 

Det er forvaltningernes vurdering, at modellen med at gøre Odense Bys Museer til en selvejende institution vil medføre et øget finansieringsbehov til drift af Odense Bys Museer. Dette øgede finansieringsbehov vil blive håndteret inden for den kommende selvejende institutions økonomiske rammer samt via den budgetneutrale tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. fra Turisme- og Oplevelsesbudgettet på styringsområdet Service under Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget.

 

Museets nye status som selvejende institution forventes at give forbedrede muligheder for statslige bevillinger samt endvidere give bedre muligheder for udvikling af formidlingstilbud og dermed nye samarbejdsmuligheder. Sådanne eventuelle nye indtægtskilder er ikke indkalkuleret det forventede øgede finansieringsbehov.

 

Den afledte drift af bygning og have er endnu usikker, da væsentlige elementer endnu er ukendte. En beregning foretaget på baggrund af de normtal, der normalt anvendes til beregning af afledt drift, viser et behov på 4 mio. kr. årligt. I beregningerne er de eksisterende budgetter til afledt drift fratrukket. Fra beløbet skal endvidere fratrækkes 1,8 mio. kr. der finansieres af øgede billetindtægter mv. Behovet er derfor netto 2,2 mio. kr. årligt, der finansieres indenfor eksisterende rammer i Odense Bys Museer.

 

Den eksterne bidragsyder stiller krav om højt vedligeholdelsesniveau. Der er med anvendelse af normtal i beregning af den afledte drift ikke taget højde for eventuelle ekstra krav fra den eksterne bidragsyder. Det vil dog kunne forekomme som følge af kravet om et højt vedligeholdelsesniveau, og som følge af at det er et ekstraordinært hus og have der etableres. Eventuel yderligere afledt drift foreslås behandlet i forbindelse med Budgetopfølgningen 1/10 2018.

 

 

4. Godkendelse af regional spillestedsaftale for Posten/Dexter 2017-2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 20.11.00-Ø40-14-16
RESUMÉ

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har genudpeget Posten/Dexter som regionalt spillested i perioden 2017-2020. Den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden har i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet henholdsvis en driftsaftale og en leje- og inventaraftale for samme periode til Odense Byråds godkendelse.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Driftsaftale mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden for perioden 1/1 2017 til 31/12 2020.
  2. Leje- og inventaraftale for 2017-2020 mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Posten/Dexter er regionalt spillested udpeget af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Spillestederne Posten og Dexter drives af den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden, hvorfor aftale om drift af spillestederne indgås mellem fonden og Odense Kommune.

 

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har på mødet den 2/5 2016 besluttet at udpege Posten/Dexter som regionalt spillested for perioden 1/1 2017 til 31/12 2020 med et årligt tilskud på 2.300.000 kr. Ved ansøgningsfristen den 29/2 2016 var der indkommet 27 ansøgninger. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har besluttet at udpege 19 spillesteder og givet afslag til 8. Udpegningen af Posten/Dexter sker under forudsætning af, at der kan opnås enighed med spillestedet og Odense Kommune om de justeringer af budget, strategi mv., der efter projektstøtteudvalgets vurdering er behov for.

 

Posten/Dexter anmodes om – i samråd med Odense Kommune – at indarbejde følgende justeringer i sin strategi:

  • Talentudvikling: Strategien skal indeholde mål om 1-2 årlige særligt markante projekter, hvor spillestedet bidrager til at udvikle kvaliteten i vækstlagene og understøtter, at lokale talenter formidles i landsdelen, nationalt og – hvor det er muligt – internationalt.
  • Samarbejde med genreorganisationerne: Strategien skal indeholde mål om at styrke vækstlag og smalle genrer samt dansk musik i udlandet gennem mindst ét årligt projekt udviklet i samarbejde med en eller flere genreorganisationer.
  • Ledelse: Strategien skal indeholde mål om udvikling af diversiteten i bestyrelse og ledelse. Metoden kan f.eks. være, at spillestedets bestyrelse/ledelse hvert andet år systematisk analyserer spillestedets kompetencebehov og på baggrund heraf vurderer, om bestyrelsens og ledelsens kompetencer og sammensætning matcher disse behov.
  • Der er behov for at tydeliggøre spillestedets strategi for publikumsudviklingsarbejde med henblik på at styrke formidlingen af koncertvirksomheden med vækstlag og smalle genrer, særligt på scenen Dexter.

 

På baggrund af ovenstående har den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet henholdsvis en driftsaftale og en leje- og inventaraftale for perioden 2017-2020. Odense Kommune er offentlig tilsynsmyndighed. Dette indebærer, at By- og Kulturforvaltningen vil deltage i Odense Live Fondens bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Ydermere indsender Odense Live Fonden årligt en systematisk opfølgning på det foregående års aktiviteter sammen med et revideret regnskab. Ligeledes gennemføres en midtvejsevaluering med Statens Kunstfond i henhold til ovenstående fem strategiske områder.

 

Odense Kommune har således fremsat følgende forventningerne til Posten/Dexter:

  • De er gode til at skabe synlighed – både på markedsføringsplatforme, men også fysisk i byens rum.
  • De er udviklings- og samarbejdsorienterede og søger løbende samarbejde med andre kulturinstitutioner i Odense, herunder understøtte og uddanne nye koncertarrangører.
  • De arbejder med transformations- og urbanitetsbegrebet. Specifikt gælder det for Posten, at der inden for en kort årrække vil blive anlagt en letbane og stoppested i umiddelbar nærhed af spillestedet. Mulighederne for arrangementsdage uden for den traditionelle højsæson skal undersøges, hvilket primært vil sige sommermånederne.
  • De skaber kunst- og kulturoplevelser, der får publikum til at tabe underkæben! (#VildOdense). Det kunne f.eks. være ved samarbejde med flere eksterne kuratorer og et udvidet bookingfællesskab med spillesteder med samme profil som Posten/Dexter.
  • Fortløbende publikumsundersøgelser, som har til formål at dokumentere publikumsdata, hvordan Postens og Dexters profil/identitet opfattes.
  • Fortløbende fokus på både Dexters, men især Postens profil/identitet, således at ændrede musikvaner, genre og målgrupper tilgodeses.
  • Udvidet samarbejde med Odenses uddannelsesinstitutioner inden for både grundskole og de videregående uddannelser.
  • Jf. billetstatistik: Mindre fokus på målgruppen 40–60-årige samt fastholdelse af publikums geografiske fordeling og kønsfordeling.

 

Ydermere er to helt nye i forhold til forventningerne om mere fokus på henholdsvis børn/unge og den regionale forpligtelse. Sammen med Kansas City vil Posten/Dexter inddrage folkeskolerne, ligesom Posten/Dexter ønsker et tæt samarbejde med spillestedet Harders i Svendborg. Begge projekter er under udarbejdelse, herunder samarbejde med Svendborg Kommune og Assens Kommune omkring bedre regionalt musiksamarbejde på den rytmiske scene.

 

Det fremgår også af ansøgningen, at Posten/Dexter ønsker at bidrage til Odense Kommunes aktuelle vækststrategier, samt at man er i dialog med nye kulturaktører i Odense.

 

Aftalerne med Posten/Dexter er kun gyldige, såfremt Statsforvaltningen også godkender aftalerne.  

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Forskning viser, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelse af mening i tilværelsen. Posten og Dexter bidrager i høj grad til denne effekt med koncerter hele året.

 

Børn og unge lærer mere og er mere kompetente

Kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste og kompetente i mødet med omverdenen. Posten og Dexter er fra Statens Kunstfond og Odense Kommunes side forpligtet på at yde en større indsats for børn og unge. Dette vil man gøre i samarbejde med relevante parter.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. På posten og Dexter kan man opleve musik indenfor en lang række genre, hvilket samtidig tiltrækker mange forskellige borgergrupper.

 

 

ØKONOMI

Det årlige driftstilskud fra Odense Kommune udgør 3.102.200 kr. (2017-niveau), under By- og Kulturudvalgets driftsramme.

 

Den årlige leje udgør 1.290.350 kr. Lejer modtager årligt fra Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, Kultur et tilskud til huslejen svarende til den årlige leje.

 

Der aftales mulighed for afholdelse af kommercielle arrangementer. I det årlige tilskud beskrevet i § 7 stk. 2 fratrækkes 2.990 kr. (2017-niveau) pr. dag, der afholdes kommercielle arrangementer.

 

Der er budgetmæssig dækning for de beskrevne tilskud og sagen påvirker derfor ikke kommunens kassebeholdning. 

 

5. Statslig pulje til opførelse af nye almene familieboliger
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 03.02.10-A00-564-16
RESUMÉ

Odense Kommune har fået andel i den statslige pulje til opførelse af nye almene familieboliger. På udvalgsmødet den 13/12 2016 blev der vedtaget en række principper og modeller for, hvordan puljen i Odense skal udmøntes i konkrete projekter.

 

På den baggrund har boligorganisationerne og By- og Kulturforvaltningen i fællesskab prioriteret en række projekter, der lever op til principperne, til byrådets vedtagelse.

Udmøntning af enkelte af de kommende projekter kræver ændring af Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Odense Kommunes andel af den statslige pulje til opførelse af nye almene familieboliger tilfalder følgende projekter:
  • Højstrup – Byen for livet.
  • Gartnerbyen.
  • Kragsbjergløkke Plejecenter.
  • Engelstoftsgade.
  • Rugårdsvej 33.
  • Parkvej, Hjallese.
  • Juelsmindevej, Bolbro.
  • Roersvej.

By- og Kulturforvaltningen indstiller under forudsætning af byrådets godkendelse af indstillingspunkt 1, at udvalget godkender:

  1. Der igangsættes en forudgående høring på 14 dage med henblik på at ændre Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser for Kragsbjergløkke Plejecenter og Rugårdsvej 33.

 

BESLUTNING

Rådmand Jane Jegind stiller følgende ændringsforslag:

 

Venstre foreslår at de kommunale midler til almennyttigt boligbyggeri i 2017 og 2018 reserveres til opførelse af ungdomsboliger, og at byrådet i stedet sikrer, at der i renoveringsprojekter for bestående almennyttigt boligbyggeri ikke nedlægges mindre og billigere boliger.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer for.

Udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold.

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Brian Dybro stemmer imod.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

 

Dernæst stemte By- og Kulturudvalget om forvaltningens indstilling.

 

Udvalgsmedlemmerne Anker Boye, Anders W. Berthelsen og Brian Dybro stemmer for.

Udvalgsmedlem Lars Havelund tager forbehold. 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler forvaltningens indstillings punkt 1 og godkender forvaltningens indstillings punkt 2.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har fået tildelt 30 mio. kr. fra den statslige pulje til opførelse af nye almene familieboliger – også kaldt ”To-partsmidlerne” - over de kommende to år. Det statslige tilskud gives som et fast beløb pr. bolig. Herudover skal kommunen selv bidrage med ca. 30 mio. kr. svarende til de budgetterede midler i 2017/18. Det tildelte beløb svarer til støtte af opførelse af 490 boliger.

 

Odense Kommune skal også selv bidrage til opførelse af boligerne via bidrag til grundkapitalindskuddet. Dette er allerede besluttet finansieret af de midler, der er afsat i budget 2017 og 2018 til nyt alment byggeri. Der er i hvert af årene tale om 15,6 mio. kr.

 

For at få del i den statslige pulje stilles der ikke krav om, at boligerne skal målrettes bestemte grupper. Det er derfor muligt f.eks. at målrette relevante boliger til studerende. Aftaler om fortrinsret for bestemte grupper aftales løbende med den enkelte boligorganisation.

For at komme i betragtning til de statslige midler skal følgende derimod opfyldes:

  • For det enkelte projekt skal minimum halvdelen af de boliger, der modtager statstilskud være små boliger på maksimalt 55 m².
  • Boligerne skal mærkes som familieboliger jf. Almenboligloven.
  • Der skal gives tilsagn til det enkelte projekt inden udgangen af 2017.

 

By- og Kulturudvalget behandlede udmøntningen af puljen på sit møde den 13/12 2016 og besluttede en række principper for tildelingen, samt at 260 af boligerne skal være ”studieboligegnede”.

 

De lokale tildelingsprincipper har taget udgangspunkt i den tidligere ”Strategi for Alment boligbyggeri”, der er aftalt med boligorganisationerne:

  • Boliger med mest mulig boligkvalitet for pengene.
  • Kommunal anvisning til boligerne jf. den eksisterende anvisningsaftale.
  • Beliggenheder på baggrund af rammen udstukket i Kommuneplanen.
    • Primært i byomdannelsesområder i den udvidede bymidte eller langs letbanens 1. etape.
    • I mindre omfang i byområder, hvor alment byggeri i forvejen er underrepræsenteret blandt andet Korup, Bellinge og Stige.
  • Prioritering af projekter, der understøtter opførelsen af privat byggeri.
  • Gerne etablering i tilknytning til eksisterende almene boligafdelinger f.eks. ombygning af utidssvarende butikstorve og lignende.
  • Andelen af små boliger i et samlet boligområde holdes på et niveau, hvor området er attraktivt for forskellige familietyper og størrelser. Der skal være tale om blandede boligområder, som kan tiltrække brede befolkningsgrupper.

 

På udvalgsmødet blev der desuden fremlagt tre modeller for, hvordan udpegningen af de enkelte projekter skulle ske:

  1. Projektområder med høj kommunal prioritet.
  2. Boligorganisationerne udvikler i fællesskab.
  3. Kommunale arealer.

 

Foreslåede projekter:

Den foreslåede udpegning af projekter er sket ved, at boligorganisationerne har meldt projekter ind, og ovenstående modeller er blevet brugt til udvælgelsen.

Følgende projekter er samlet fundet mest attraktive at indstille til udmøntning af puljen.
De er prioriteret i forhold til bystrategiske, økonomiske, socioøkonomiske, praktiske forhold for boligafdelingerne, og om projektet realistisk var realiserbart.
Der har været fuld enighed om indstillingen og prioriteringen.

 

Projekter

Boligorganisation

Antal boliger / udgangspunkt

Antal m2 / udgangspunkt

Andet

Højstrup - Byen for livet

Civica

67

4000 m2

Nybygning som en del af Byen for Livet.

Gartnerbyen

Odense Boligselskab

78

4700 m2

Tidligere Gasa

Kragsbjergløkke Plejecenter

Civica

64

3500 m2

Ombygning af eksisterende ejendom, som er et nedlagt "Leve Bo Miljø", hvor boligdelen er en kommunalt ejet almen afdeling, og servicearealet ejes af OK-fonden. Begge parter ønsker at sælge.

Engelstoftsgade

Civica

53

3200 m2

Grunden er kommunalt ejet og har vist sig svær at bebygge.

Rugårdsvej 33

Fyns Almennyttige Boligselskab

93

6300 m2

Kommunalt ejet grund og p-plads, der fremover også skal rumme pendler, cykelplads - og p-pladser.

Parkvej, Hjallese

Kristiansdal Boligselskab

60

3730 m2

Ved letbanens endestation ønskes udviklet yderligere boliger i eksisterende afdeling.

Juelsmindevej, Bolbro

Arbejdernes Boligforening

45

2670 m2

Fortætning i eksisterende afdeling. Salgsprovenu vil på sigt gå til beboerhus.

Roersvej mellem Falen og Vesterbro

Civica

30

1600 m2

Fortætning i eksisterende afdeling.

 

Der er tale om omtrentlige antal m2 og antal boliger, da projekterne ikke er fuldt udviklede endnu.

Odense Kommune kan justere de enkelte projekter i samarbejde med boligorganisationerne.

Aftalen med boligorganisationerne er, at hvis projekter ikke kan gennemføres, tilbageføres projektet til fælles ny behandling. Og det er derved ikke boligorganisationen, der ”ejer” en andel af puljen. I et givet tilfælde vil alle Boligorganisationer i Odense Kommune atter blive budt ind med forslag til nye projekter.

  

Ovenstående projekter er dels beliggende på kommunale dels boligorganisationernes egne arealer.

Det sikres i processen, at mindst 260 af de kommende boliger bliver studieboligegnede. Umiddelbart vil det være tilfældet for langt de flestes vedkommende.

Ud over de højst prioriterede projekter har der været forslået projekter på andre lokaliteter rundt om i byen: To på Coop-grunden, i det nye byggeri på Karré 4 på Rugårdsvej, i uudnyttede tag etager i Bolbro, Rødegårdsvej, Hans Mules Gade og på Deleurans Plads.

 

Kommunale ejendomme/grunde:

I forlængelse af denne sag forelægges særskilt sag vedr. salg af den/de kommunalt ejede ejendom/grunde, som er omfattet af denne sag.

 

Den kommunale bebyggede ejendom og de ubebyggede grunde kan i henhold til ”Bekendtgørelse nr. 799 af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme” sælges til den almene boligorganisation uden offentligt udbud.

 

Videre forløb:

Når byrådet har vedtaget fordelingen af puljen, skal projekterne udmøntes. Dette sker ved, at boligorganisationerne udvikler projekterne og plangrundlaget i samarbejde med kommunen.

Planmæssige forhold:
Flere af de nævnte projekter kræver ny lokalplan, som skal vedtages i 2017, for at projektet kan realiseres. Disse lokalplaner igangsættes administrativt i forlængelse af byrådets beslutning.

 

Ydermere kræver projekterne på Kragsbjergløkke Plejecenter og på Rugårdsvej 33 et kommuneplantillæg, der udarbejdes sideløbende med lokalplanerne. Der skal konkret ske ændring i anvendelsesbestemmelserne fra serviceformål til boligformål. I den forbindelse forudsættes det i Planloven, at der afholdes en forudgående offentlig høring om ny planlægning af områderne på mindst 14 dage.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Odense Kommune skal selv bidrage med ca. 30 mio. kr. over den toårige periode. Finansiering sker fra rammen til grundkapitalindskud til almene boliger under balanceforskydninger, hvor der er et årligt budget på 15,6 mio. kr. Sagen har derfor ingen konsekvenser for kassebeholdning og serviceramme.

 

 

6. Salg af kommunal ejendom og kommunale grunde
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.02-G01-371-17

 

7. Salg af areal ved Odins Bro
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.01-G01-1089-15

 

8. Salg af institution
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 82.02.00-G01-7-16

 

9. Beslutning om den fremtidige placering af Odense Værkstederne
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 00.01.10-A00-3-15

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

10. Tietgen Byen Nord
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.00.00-A00-17-16
RESUMÉ

I forbindelse med salget af det ca. 51 ha store areal i Tietgen Byen til Facebook er der opstået en knaphedssituation i forhold til at kunne tilbyde volumen- og anvendelsesmæssigt tilsvarende store erhvervsarealer til virksomheder i Odense Kommune. Restarealet i Tietgen Byen vil være ca. 75 ha, der delvist er byggemodnet. Dette areal kan ikke anvendes som ét samlet erhvervsareal. Det skal sælges i mindre enheder. Derfor er der nu fokus på det 110 ha store areal nord for Tietgen Byen, der i det følgende er kaldt ”Tietgen Byen Nord”.

 

Gennem arbejdet med salget af arealet på ca. 55 ha til Facebook er det vurderet, at store internationale virksomheder forventeligt vil søge at etablere sig i Odense, hvorfor det er afgørende, at Odense Kommune kan udvise parathed ved at kunne tilbyde store mængder erhvervsjord, såfremt der måtte blive behov for det.

 

Derudover ansøges om frigivelse af anlægsbevillinger til afsluttende følgearbejder i det eksisterende Tietgen Byen i forbindelse med salget til Facebook svarende til 2.100.000 kr. samt frigivelse af anlægsbevilling på 350.000 kr. til arkæologiske forundersøgelser til udstykning af resterende områder i det eksisterende Tietgen Byen.

 

Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning af forholdene.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. På budgetområde 2.4 Jordforsyning, byggemodning, meddeles og ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 2.100.000 kr. i 2017 i forhold til at afslutte anlægsarbejder i det eksisterende Tietgen Byen i forbindelse med salget til Facebook.  
  2. På budgetområde 2.4 Jordforsyning, byggemodning, meddeles og ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 350.000 kr. i 2017 til resterende arkæologiske forundersøgelser i det eksisterende Tietgen Byen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med salget af det ca. 51 ha store areal i Tietgen Byen til Facebook er der opstået en knaphedssituation i forhold til at kunne tilbyde volumen- og anvendelsesmæssigt tilsvarende store erhvervsarealer til virksomheder i Odense Kommune. Restarealet i Tietgen Byen vil være ca. 75 ha, og arealet kan ikke anvendes som ét samlet erhvervsareal. Det skal sælges i mindre enheder. Derfor er der nu fokus på det 110 ha store areal nord for Tietgen Byen, der i det følgende er kaldt ”Tietgen Byen Nord”.

 

Gennem arbejdet med salget til Facebook er det vurderet, at store internationale virksomheder forventeligt vil søge at etablere sig i Odense, hvorfor det er afgørende, at Odense Kommune kan udvise parathed ved at kunne tilbyde store mængder erhvervsjord, såfremt der måtte blive behov for det.

 

Forundersøgelse af Tietgen Byen Nord:

By- og Kulturforvaltningen har med afsæt i erfaringerne fra salget til Facebook arbejdet videre med det indledende stade af Tietgen Byen Nord.

 

Det indledende stade har omfattet drøftelser af områdets karakteristika, herunder fordele og ulemper ved udviklingen af området, besigtigelsesture og erfaringsopsamlinger. En projektgruppe er nedsat til det videre forberedende arbejde, hvor der er udarbejdet en opgave- og tidsplan for processen med forundersøgelse, lokalplan, byggemodning og efterfølgende salg. Projektet forventes at strække sig frem til ultimo 2018, hvor salget af erhvervsjord kan påbegyndes.

 

Der er i forbindelse med budgetopfølgningen 1/10 2016 afsat en ramme på 3.000.000 kr. via budgetområde Jordforsyning, byggemodning. Denne ramme skal dække udgifter til arkæologiske undersøgelser samt rådgiverbistand i forbindelse med forundersøgelsen af området, der bl.a. dækker over geotekniske undersøgelser, hydrogeologiske vurderinger m.m.

 

Byggemodning af Tietgen Byen Nord:

By- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med det indledende stade udarbejdet skøn over byggemodningsudgiften for det samlede område, der udgør 110 ha. Det forventes, at en fuldskala byggemodning af hele området på 110 ha andrager ca. 100.000.000 kr.

 

Som tilfældet er med det øvrige Tietgen Byen, forventes det samlede område ikke at blive solgt med det samme men ad åre. Derfor anbefales det, at der blot sker en trinvis byggemodning af området efterhånden, som der gennemføres salg af arealer i området. Et samlet salg af hele området kan heller ikke udelukkes, men i det tilfælde vil der være tale om en ny og særlig situation, og der vil i en sådan sammenhæng foretages en revidering af eventuelle fremtidige byggemodningsudgifter.

 

En mindste-byggemodning af området forventes at udgøre 13.000.000 kr., og denne byggemodning vil sikre, at der er adgang til området, og et salg af erhvervsjord kan påbegyndes. I forbindelse med lokalplanens godkendelse for området, vil der samtidig blive ansøgt om frigivelse af anlægsbevilling på 13.000.000 kr., hvilket forventes i løbet af 2018.

 

Afsluttende anlægsarbejder i det eksisterende Tietgen Byen:

I forbindelse med salget af det store erhvervsareal i det eksisterende Tietgen Byen til Facebook udestår gennemførelse af afsluttende anlægsarbejder, der bl.a. vedrører etablering af cykelsti, hegnsopsætning, elkabler m.m. Den samlede udgift til disse arbejder udgør 2.100.000 kr.

 

Resterende arkæologiske forundersøgelser i det eksisterende Tietgen Byen:

Der er desuden behov for gennemførelse af resterende arkæologiske forundersøgelser i det eksisterende Tietgen Byen med henblik på en udbygning af resterende arealer i området. Arealet er på ca. 32 ha, og udgiften andrager 350.000 kr.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Sagen understøtter, at der sker en fortsat udbygning af det attraktive område Tietgen Byen, der foruden at medvirke til flere arbejdspladser også understøtter, at flere ønsker at bosætte sig i Odense.

 

ØKONOMI

  

 

Afledt drift til stier andrager 52.000 kr. om året og håndteres inden for By- og Kulturudvalgets samlede driftsramme.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

11. Ændring af service til boliger ved Elvej i kommuneplanens rammer. Forudgående høring
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.00.00-P16-1-16
RESUMÉ

DALUM-HJALLESE ELFORSYNING fusionerede i 2000 med Energi Fyn. I dag er produktions- og administrationsbygningerne på Elvej 3 overflødige. Der er fremsat ønske om at nedrive de bestående bygninger for i stedet at opføre 8 rækkehuse. I kommuneplanen indgår Elvej 3 i et område med Dalum Skole, der er udlagt til serviceformål. Boligerne vil kunne benytte den bestående vejadgang fra Elvej.

 

Det er nødvendigt at ændre kommuneplanens anvendelsesbestemmelser for Elvej 3 til boligformål for at kunne give byggetilladelse til det ønskede boligbyggeri. Det vurderes ikke, det er nødvendigt at udarbejde lokalplan for byggeriet, da der er tale om et beskedent antal boliger på en ca. 2.500 m2 stor grund. Elvej 3 er vist med rødt på kortet.

 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender igangsættelse af en forudgående høring på 14 dage med henblik på at ændre kommuneplanens anvendelsesbestemmelser for Elvej 3.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Det er planen at opføre 8 nye rækkehuse til erstatning af de nuværende udtjente produktionsbygninger.

   

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

12. Odense Bibliotekerne: Det gør vi! 2017
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 21.00.00-G01-5-17
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed virksomhedsplan for Odense Bibliotekerne "Det gør vi!" for 2017. Planen indeholder bibliotekets strategiske fokus og pejlemærker samt eksempler på aktiviteter inden for de enkelte pejlemærker.

 

Biblioteksområdet er under stadig forandring i retning af et frit og kvalitativt mødested for borgerne og i forhold til en løbende integration mellem de digitale og fysiske tilbud. Odense Bibliotekerne er en del af den nyorganiserede afdeling for Fritid og Kultur, og indgår i det strategiske udviklingsarbejde, der sker på tværs i By- og Kulturforvaltningen.

 

Bibliotekets strategi fra 2016 opdaterer og øger bibliotekets profil og fokus på en endnu højere grad af et borger- og brugerorienteret sted med ressourcer, der bidrager til og understøtter folks "livsprojekter".

 

Formål med virksomhedsplanen er dels at beskrive Odense Bibliotekernes overordnede mål og mission, der udfoldes i syv formulerede pejlemærker med eksempler på aktiviteter - og dels at sikre et samlet overblik, retning og styring for organisationen og medarbejderne.

 

De altoverskyggende indsatser i 2017 er projekterne med etablering af et nyt hovedbibliotek som en del af Borgernes Hus og installation, og begge projekter er meget store og vil være meget indgribende i forhold til både brugere og medarbejdere i løbet af 2017 og påvirke driften i perioder.

 

Virksomhedsplanen skal danne grundlag for en konstruktiv politisk dialog om den fremtidige biblioteksvirksomhed i Odense Kommune.

 

Odense Bibliotekerne er desuden udpeget som centralbibliotek for region Fyn (minus Middelfart) af Kulturministeriet for perioden 2016-2019. Denne aktivitet er beskrevet og styres via en særlig rammeaftale og virksomhedsplan. Det lovmæssige grundlag er uændret.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender Odense Bibliotekernes virksomhedsplan for 2017.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Det er dokumenteret, at (ud)dannelse er fremmende for job i især de jobs, der kræver højere/længerevarende uddannelse. Der er ligeledes dokumentation for, at personer, der har været flittige biblioteksbrugere, får bedre uddannelser - og dermed forbedrer deres egen jobsituation.

 

Flere borgere er sunde og trives

Bibliotekets aktiviteter - både dem der omfatter kulturel aktivitet og læring - understøtter folks (mentale) trivsel og sundhed.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Biblioteket tilbyder en række direkte og indirekte læringsorienterede og målrettede læseaktiviteter samt aktiviteter, der omfatter adgang til digitale tjenester og bøger, der understøtter børns kompetencer. Disse aktiviteter tilbydes både børnene selv og i samarbejde med skoler, pædagogiske institutioner og f.eks. læsekonsulenter.

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Bibliotekets virksomhed og aktiviteter opererer i stigende omfang med direkte involvering af brugerne selv, både i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og aktiviteter. Også frivillige inddrages i stigende omfang. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

13. Omprioritering af anlægsrammer
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.30.00-S00-8-16
RESUMÉ

Finansiering af rammereduktionen vedtaget i forbindelse med Budgetforliget for 2017

Odense Byråd vedtog i forbindelse med Budgetforliget for 2017 en reduktion af By- og Kulturudvalgets anlægsramme på 3 mio. kr. Besparelsen udmøntes første gang i 2018.

 

Rammereduktionen på 3 mio. kr. anbefales finansieret ved at omprioritere anlægsrammerne for henholdsvis Byens udstyr (847.551 kr.) og Bløde trafikanter i bymidten (2.320.665 kr.). Ved nedlæggelse af de to anlægsrammer vil restrammen (168.216 kr.) blive tildelt anlægsrammen for Vejregulering. Fremadrettet vil formålet med anlægsrammerne for henholdsvis Byens udstyr og Bløde trafikanter i midtbyen så vidt muligt blive tænkt ind i udmøntningen af budgettet for Vejregulering.

 

Finansiering af kloakering af kolonihaver

Odense Byråd vedtog den 25/1 2017 i forbindelse med sagen ”Udvikling af fremtidens kolonihaver i Odense Kommune” at finansiere kloakeringen af en række kolonihaver i årene 2018, 2019 og 2020 via en omprioritering af By- og Kulturudvalgets anlægsramme.

 

Det anbefales, at kloakeringen af kolonihaverne finansieres via en forholdstalsbaseret omprioritering af midler fra samtlige anlægsrammer, som By- og Kulturforvaltningen forvalter. Dog undtages de tre rammer, der indgår i forslaget om finansieringen af rammereduktionen på 3 mio. kr., der er beskrevet ovenfor. Desuden undtages de tre rammer, der vedrører byfornyelse – Områdefornyelse, Friarealforbedring og Bygningsfornyelse af enkeltejendomme.

 

Der henvises til sagsfremstillingen for en uddybning.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

I tabellen nedenfor beskrives konsekvensen ved at reducere de respektive anlægsrammer.

 

1

 

 

2

 

Ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger

(ikke til skoler og boliger) og 

Ramme til Opretningsarbejder

(ikke til skoler og boliger)

 

Rammerne anvendes til genopretning af nedslidte bygningsdele, som f.eks.

  • Udskiftning af udtjente sportsgulve, vinduer og tage
  • Skimmelsanering og udskiftning af asbest i rørisoleringer
  • Tætning af kloakledninger, så rotter ikke kommer til overfladen

 

Såfremt rammerne beskæres vil vedligeholdelsesefterslæbet øges yderligere.

 

3

Nedrivninger

Rammen anvendes til at finansiere nedrivning af udtjente ejendomme, således at grundene kan anvendes til andre formål.

 

Såfremt rammen beskæres, vil nedrivningsarbejdet strække sig over længere tid end planlagt. Dette betyder, at grundene står ubrugelige hen i længere tid med potentielle afledte driftsomkostning til følge, og at de nye aktiviteter ikke kan igangsættes.

 

4

Energibesparende foranstaltninger

Rammen anvendes til at udføre energibesparende anlægsarbejder ifm. renoveringsarbejder. Det er et krav til de konkrete projekter, at de kan tjene sig selv ind i løbet af 5-7 år, hvorfor de i sidste ende er neutrale/positive for kommunekassen.

 

Såfremt rammen beskæres, vil der ikke kunne udføres den samme mængde energibesparende renoveringsarbejder, hvilket vil fastholde niveauet for forbrugsudgifter.

 

5

Renovering af udlejningsejendomme

Rammen anvendes til at skabe mere attraktive lejemål ved f.eks. at samtænke vedligeholdelse og genopretning eller ved at gøre erhvervslejemål attraktive i et foranderligt marked m.m. Disse investeringer finansieres via huslejestigninger, hvorfor de over år er neutrale for kommunekassen.

 

Såfremt rammen beskæres vil det ikke være muligt at skabe mere attraktive lejemål i samme omfang, hvilket kan have konsekvenser for belægningsgraden.

 

6

 Legepladser Børn og Unge

Rammen anvendes til at sikre læringsrum i det fri og legepladser til gavn for børn og unges bevægelse og læring.

 

Såfremt rammen beskæres, vil det ikke være muligt at vedligeholde eksisterende læringsrum og legepladser i samme omfang som nu, og de eksisterende tilbud vil nedslides hurtigere.

 

7

Skolernes genopretning 

Rammen anvendes til genopretning af nedslidte bygningsdele og udearealer på skoler, som f.eks.

  • Renovering for PCB, skimmelsaneringer og udskiftning af asbest i rørisoleringer samt tætning af kloakledninger, så rotter ikke kommer til overfladen
  • Udskiftning af tag, så det ikke regner ind
  • Lovliggørelse af påbud
  • Tilgængelighedsforanstaltninger som f.eks. elevatorer og toiletter til handicappede elever

 

PCB handleplanen kører på fjerde år i 2017. Området er yderst nødlidende på grund af denne store enkeltindsats, som blev finansieret fra denne pulje.

 

Såfremt rammen beskæres, vil skolernes vedligeholdelsesefterslæb øges yderligere.

 

8

Ombygning og renovering af SFO 

Rammen anvendes til ombygning og renovering af eksisterende SFO og aktuelt til at implementere Børn- og Ungeudvalgets indsats for ny klubstruktur (ungdomscentre) og SFO2 (for 4. klasser).

 

Såfremt rammen beskæres, vil det være nødvendigt at finde alternativ finansiering af SFO2 og Ungdomscentre.

 

9

Bygningsmæssige særønsker og arbejdsmiljøforanstaltninger 

Halvdelen af rammen anvendes til motoriserede barnevogne til dagplejen i Børn- og Ungeforvaltningen. Den anden halvdel til foranstaltninger, der giver bedre arbejdsmiljø i dagtilbuddene som f.eks. forbedret akustik, hæve/sænke pusleborde m.v.

 

Såfremt rammen beskæres vil der ikke kunne indkøbes motoriserede barnevogne til dagplejen i samme omfang som nu med potentiel nedslidning af medarbejderne til følge. Det vil desuden ikke være muligt at investere i arbejdsmiljøet i samme omfang som nu med potentielt større sygefravær som følge.

 

10

2:1-ordning 

Rammen anvendes til at udføre mindre anlægsarbejder på fritidsområdet. Rammen er meget søgt, hvorfor mange projekter p.t. ikke modtager det ansøgte tilskud.

 

En reduktion af rammen vil medføre, at endnu færre ansøgninger kan imødekommes.

 

 

Rammerne Vejregulering, Trafiksikkerhed, Cykelhandlingsplan, Byudstyr, Bløde trafikanter, Grønne indsatser forventes samlet til én ramme med den kommende Strategi og Handlingsplan for Mobilitet og Byrum, som behandles i By- og Kulturudvalget den 2/5 2017.

 

Beskæring af disse rammer vil derfor betyde en forringet mulighed for at prioritere mobilitets- og byrumsprojekter.

Hertil skal bemærkes, at den varige beskæring på 3 mio. kr. yderligere er med til at beskære den samlede pulje til strategien.

 

Da strategien ikke er vedtaget endnu, er konsekvenserne delt op i forhold til de eksisterende anlægsrammer på dette område, se nedenfor.

 

11

 

Vejreguleringer

Rammen anvendes til etablering og optimering af signalanlæg, etablering af parkeringspladser, mindre nye vejforbindelser, nye byrum og udskiftning af belægninger, etablering af centrale knudepunkter.

 

En reduktion af rammen vil medføre, at det - udover at blive afsat færre penge til at implementere Strategi og handleplan for mobilitet og byrum – i mindre omfang end hidtil vil være muligt at udføre ovennævnte opgavetyper bl.a. med nedslidning af eksisterende forhold til følge. Inden for Vejregulering vil det f.eks. betyde færre midler til signalreguleringer, nye belægninger, forbedringer i forhold til realtids-trafikinformationer etc.

  

12

Trafiksikkerhed

Rammen anvendes bl.a. til uheldsbekæmpelse, tilvejebringelse af sikre skoleveje, kampagner, ombygning af uheldsbelastede lokaliteter, trafiksikkerhedsinspektion, ombygning af kryds, indsatser omkring farlige skoleveje

 

En reduktion af rammen vil medføre, at der gennemføres færres sikkerhedskampagner og færre ombygninger m.m., potentielt med flere trafikulykker til følge. Derudover vil en reduktion medføre, at der afsættes færre penge til at implementere Strategi og handleplan for mobilitet og byrum.

 

13

Grønne indsatser

Anlægsrammen er et af virkemidlerne til at blive Danmarks Grønneste Storby. Rammen er forlods disponeret med 0,5 mio. kr. årligt til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse.

 

En reduktion af anlægsrammen vil betyde færre grønne anlæg i nye boligområder og manglende større renoveringer i den bestående by. En reduktion vil desuden medføre, at der afsættes færre penge til at implementere Strategi og handleplan for mobilitet og byrum.

 

 

Se bilaget for en beregning af de økonomiske konsekvenser ved dette forslag.

 

 

Økonomi

 

Finansiering af rammereduktion

Likviditetsvirkning i 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Byens udstyr

- 848

- 848

- 848

- 848

Bløde trafikanter i bymidten

- 2.301

- 2.301

- 2.301

- 2.301

Vejregulering

168

168

168

168

Netto

0

0

0

0

 

Finansiering af kloakering af kolonihaver

Som det fremgår af byrådssagen ”Udvikling af fremtidens kolonihaver i Odense Kommune” af 25/1 2017 skal der anvendes 8 mio. kr. i 2018, 13 mio. kr. i 2019 og 5 mio. kr. i 2020 til kloakering af kolonihaver.

 

Finansieringen anbefales tilvejebragt ved at reducere samtlige anlægsrammer, som By- og Kulturforvaltningen forvalter, i anlægsperioden. Anlægsrammerne reduceres med deres relative andel af den samlede anlægsramme svarende til henholdsvis 13 % i 2018, 20 % i 2019 og 8 % i 2020. Dog friholdes dels de rammer, der berøres i forbindelse med By- og Kulturudvalgets rammereduktion på 3 mio. kr. og dels de rammer, der vedrører byfornyelse.

 

Der henvises til bilaget for en opgørelse over de økonomiske konsekvenser for de enkelte rammer.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

14. Marienlyst Tenniscenter Odense
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 18.14.00-P20-2-16
RESUMÉ

Boldklubben Marienlyst har på basis af de første to års drift ikke formået at drive Marienlyst Tenniscenter Odense uden underskud. Boldklubben Marienlyst driver Marienlyst Tenniscenter Odense for Odense Kommune. Der er ikke afsat kommunale driftsmidler, da det er en forudsætning, at Marienlyst Tenniscenter Odense skal drives alene på baggrund af udleje til tennisklubber med mere.

 

By- og Kulturudvalget besluttede i marts 2015 at yde et ekstraordinært tilskud på 350.000 kr. og igen i januar 2016 at yde et ekstraordinært tilskud på 270.000 kr. til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense.

 

Boldklubben Marienlyst budgetterer i 2017 med et underskud på 352.500 kr. i Marienlyst Tenniscenter Odense. Budget for 2017 er vedlagt som bilag.

 

På baggrund af ovenstående har Boldklubben Marienlyst ansøgt om et ekstraordinært tilskud til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense. Anmodning fra Boldklubben Marienlyst er vedlagt som bilag.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Anders W. Berthelsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt på grund af inhabilitet.

 

SAGSFREMSTILLING

Historik

Som en del af budgetforligsaftalen den 18/9 2008 om udmøntningen af provenuet fra salget af Odense Energi, bevilligede Odense Byråd den 8/10 2008 37,5 mio. kr. til opførelse af et tenniscenter i forbindelse med det eksisterende Marienlystcenter. Tenniscentret skulle opføres med den synergi, det ville være at etablere tenniscentret i relation til et eksisterende og veldrevet idrætscenter. Tenniscenteret skulle opføres uden yderligere driftstilskud fra Odense Kommune, og driften skulle alene baseres på udlejning af tennisfaciliteter til odenseanske tennisklubber og tennisspillere i øvrigt fra Fyn og Syddanmark.

 

Licitationen på tenniscenteret viste dog, at det ikke kunne lade sig gøre at opføre et tenniscenter inden for den afsatte anlægsbevilling med den nødvendige synergi til det eksisterende idrætscenter. Derfor tilbød Boldklubben Marienlyst at forøge anlægsrammen med 3 mio. kr. for at sikre den fornødne synergi, så tenniscenteret kunne løfte behovet for tennisfaciliteter i Odense Kommune og bibeholde/forbedre faciliteter for de mange idrætsbrugere i det lokale idrætscenter i Skibhuskvarteret.

 

Som en del af projektet skulle der etableres en ny fodboldbane som erstatning for den eksisterende opvisningsbane, der blev fjernet i byggeprocessen.

I forlængelse af projektet har Boldklubben Marienlyst besluttet, at der skulle etableres en kunstgræsbane som erstatning for opvisningsbanen, differencen i udgiften mellem en græsbane og en kunstgræsbane afholdes af Boldklubben Marienlyst. Herudover har Boldklubben Marienlyst besluttet, at der for klubbens regning opsættes lysanlæg på banen.

 

Byrådet besluttede i december 2013 at yde kommunal garanti på op til 3 mio. kr. til et kreditforeningslån med løbetid på op til 20 år til Boldklubben Marienlyst til optagelse af lån til sikring af opførelsen af tenniscenteret med den nødvendige synergi til det lokale idrætscenter. Lånoptagelsen var sikret af den almindelige drift i det eksisterende Marienlystcenter.

 

Anlægsregnskabet for byggeriet af tenniscenteret og etableringen af kunstgræsbanen er færdiggjort i marts 2017. Anlægsregnskabet angiver, at Boldklubben Marienlyst samlet skylder 4.193.318 kr. eksklusiv moms. Momsudgiften afholdes af Odense Kommune.

 

Marienlyst Tenniscenter Odense åbnede i november 2014. Driften i 2015 var baseret på et budget, som Boldklubben Marienlyst og Odense Kommune udarbejdede forud for åbningen.

 

Det stod imidlertid hurtigt klart, at særligt indtægterne ikke stod mål med budgettet, hvorfor Boldklubben Marienlyst søgte om et ekstraordinært tilskud til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense.

 

By- og Kulturudvalget besluttede i marts 2015 at yde et ekstraordinært tilskud på 350.000 kr. I forbindelse med ansøgningen til By- og Kulturudvalget vurderede Boldklubben Marienlyst, at det ville tage 2-3 år, inden Marienlyst Tenniscenter Odense kunne forventes at være i bæredygtig drift.

 

By- og Kulturudvalget besluttede, at sagen skulle forelægges By- og Kulturudvalget, såfremt der blev behov for tilskud i 2016 og 2017. I forbindelse med udarbejdelse af budget 2016 for Marienlyst Tenniscenter Odense tegnede der sig et driftsunderskud på 270.000 kr., hvorfor Boldklubben Marienlyst søgte om et ekstraordinært tilskud til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense.

 

By- og Kulturudvalget besluttede i januar 2016 at yde et ekstraordinært tilskud på 270.000 kr. Forudsætningerne for de ekstraordinære tilskud var begrundet med, at Boldklubben Marienlyst ville have behov for en indkøringsperiode, før det kunne forventes, at tenniscenteret var i bæredygtig drift.

 

Det vurderes, at den primære faktor for, at driftsforudsætningerne ikke har levet op til det forventede, er, at udlejningen af baner og dermed udlejningsindtægten langt fra har nået det niveau, som tennismiljøet indledningsvist vurderede. Yderligere har der været et svært samarbejdsmiljø mellem tennismiljøet og Boldklubben Marienlyst.

 

By- og Kulturforvaltningen har derfor igangsat en proces, hvor der arbejdes på at optimere udlejningen og samtidig tilpasse udgiftsniveauet i tenniscenteret samt italesætte og bearbejde nogle af de samarbejdsvanskeligheder, der har været mellem tennismiljøet og Boldklubben Marienlyst. En proces som SIKO (Samvirkende Idrætsklubber i Odense) også deltager i og bidrager til.

 

Boldklubben Marienlyst budgetterer i 2017 med et underskud på 352.500 kr. i Marienlyst Tenniscenter Odense.

 

Det skal bemærkes, at der i 2015 og 2016 ikke er afholdt budgetterede poster vedrørende renter og afdrag til realkreditlån beløbende til ca. 247.000 kr. pr. år.

Det respektive lån er endnu ikke optaget, da anlægsregnskabet for Tenniscentret først er afsluttet i marts 2017. Såfremt lånet havde været optaget, må det antages, at regnskabet for Marienlyst Tenniscenter Odense ville være yderligere forværret med ca. 247.000 kr. pr. år beregnet ud fra et lån på 3.000.000 kr. Yderligere må det forventes, at driftsøkonomien for Marienlyst Tenniscenter Odense vil blive yderligere anstrengt, når et fremtidigt lån optages.

 

Alternativ anvendelse af og alternative driftsmuligheder af Marienlyst Tenniscenter Odense

By- og Kulturforvaltningen har tidligere foretaget en indledende redegørelse af mulighederne for alternativ anvendelse og alternative driftsmuligheder af en eller begge haller, så den ene hal ombygges til traditionel idrætshal.

 

En fysisk opsplitning kan givet lade sig gøre, men det vil ikke være uden væsentlige implikationer. Ændring af hallerne vil kræve, at en arkitekt og en ingeniør gennemgår bygningerne for at fastslå den reelle omkostning, men en umiddelbar antagelse vil være en udgift på 3-4 mio. kr. til nyt gulv (gulvet er et decideret tennisgulv), belysning, bestykning med sportsudstyr m.m. Samtidig vil en adskillelse af hallerne enten kræve adskillelse af de tekniske anlæg eller aftale med Marienlystcentret om fordeling af driftsudgifterne, og der skal afklares forhold omkring brug af omklædningsrum og eventuelt etablering af depotfaciliteter.

 

By- og Kulturforvaltningen ser på nuværende tidspunkt følgende forskellige løsningsmodeller for opsplitning og fremtidig drift af hallerne:

 

  1. En ombygget hal driftes fortsat på lige fod med aftalerne omkring tennishallerne af Boldklubben Marienlyst. Den ombyggede hal udlejes til folkeoplysende aktiviteter uden yderligere kommunalt tilskud til drift eller lokaleleje. Det må antages, at det også her vil være svært at udleje til de folkeoplysende foreninger uden mulighed for, at de kan søge lokaletilskud.

 

  1. En ombygget hal driftes af Odense Kommune, og den tilbageværende hal driftes efter den nuværende aftale af Boldklubben Marienlyst. Odense Kommune vil skulle stille hallen til rådighed for folkeoplysende foreninger på lige fod med andre kommunale haller. Gebyr for benyttelse af hallen vil langt fra modsvare driftsomkostningerne, der anslås til 1,5 mio. kr. Gebyret er på 24 kr. pr. haltime, og fuld booket vil det betyde en forventet indtægt på ca. 30.000 kr. om året. Løsningen vil betyde en kommunal udgift på ca. 1,47 mio. kr., som ikke kan finansieres inden for Fritid og Kulturs budgetområde.

 

  1. En ombygget hal overdrages til Den Selvejende Institution Skt. Jørgens Hallen som alternativ til en løsning på Østerbro. Den Selvejende Institution Skt. Jørgens Hallen forventer et kommunalt tilskud på anslået 1,5 mio. kr. til drift af yderlige en hal på Østerbro, og det må antages, at de vil forvente det samme, hvis de skal overtage en af tennishallerne. IF Stjernen, som er primær bruger af Den Selvejende Institution Skt. Jørgens Hallen, er lokalforankret på Østerbro og forventes ikke at se en hal i Marienlystcentret som en løsning på deres kapacitetsproblemer.

 

Der kan peges på følgende udfordringer ved ombygning af den ene af hallerne i Marienlyst Tenniscenter Odense:

 

  • Det er langt fra givet, at en koncentrering af tennisaktiviteter på det halve areal vil give en bæredygtig drift af den tilbageblevne tennishal, da der eksempelvis skal svares udgifter til en andel af renter og afdrag i forbindelse med Boldklubben Marienlysts optagelse af lån, for at tenniscentret kunne realiseres.
  • Driftsomkostningerne til den ombyggede hal skal stadig finansieres uden kommunal udgift.
  • Begrænse udviklingsmulighederne i tennissporten.
  • Begrænse muligheden for afvikling af stævner som DM med videre.
  • Skabe uro og undren i tennismiljøet.

 

Scenarier til drøftelse

Boldklubben Marienlyst ønsker at drive Marienlyst Tenniscenter Odense, men har ikke økonomi til at dække underskuddet. Med den eksisterende aftale om brug af Marienlyst Tenniscenter Odense vurderer Boldklubben Marienlyst, at det vil tage 3-5 år, før tenniscenteret kan drives uden underskud.

 

By- og Kulturforvaltningen har i de senere år arbejdet tæt sammen med Boldklubben Marienlyst med henblik på at få skabt en bæredygtig drift af tenniscentret. Men der opstår konstant nye udfordringer, som påvirker arbejdet hen mod en bæredygtig løsning, det være sig øgede driftsudgifter, lavere udlejning end forventet, behov for regulering af udlejningspriser i nedadgående retning for at skabe øget udlejning m.m.

 

Nedenfor er oplistet en række scenarier til drøftelse i By- og Kulturudvalget. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at alle scenarierne indebærer uhensigtsmæssigheder, hvorfor der sandsynligvis vil blive tale om en løsning med færrest ulemper. Der er i de fleste af scenarierne fortsat usikkerhed om en fremtidig bæredygtig drift af tenniscentret.

 

På baggrund af ovenstående samt fremsendte anmodning fra Boldklubben Marienlyst anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at By- og Kulturudvalget drøfter følgende scenarier med henblik på at finde en fremtidig løsning på driften af Marienlyst Tenniscenter Odense:

 

  1. Boldklubben Marienlyst bevilges et ekstraordinært tilskud på 352.500 kr. til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense i 2017. Boldklubben Marienlyst vurderer, at tildelingen af dette ekstraordinære tilskud samtidig vil kræve en medfølgende proces, hvor der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for alternativ anvendelse af Marienlyst Tenniscenter Odense.

 

  1. Boldklubben Marienlyst bevilges et treårigt ekstraordinært tilskud på 800.000 kr. til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense i 2017-2019. Tilskuddet ønskes fordelt på årene 2017 - 350.000 kr., 2018 - 250.000 kr., 2019 - 200.000 kr. Såfremt Marienlyst Tenniscenter Odense, i denne periode kan drives uden underskud, fraset det ekstraordinære tilskud, vil tilskuddet bortfalde det kommende år.

 

  1. Boldklubben Marienlyst bevilges et femårigt ekstraordinært tilskud på 1.050.000 kr. til driften af Marienlyst Tenniscenter Odense i 2017-2021. Tilskuddet ønskes fordelt på årene 2017 - 350.000 kr., 2018 - 250.000 kr., 2019 - 200.000 kr., 2020 - 150.000 kr., 2021 - 100.000 kr. Såfremt Marienlyst Tenniscenter Odense, i denne periode kan drives uden underskud, fraset det ekstraordinære tilskud, vil tilskuddet bortfalde det kommende år.

 

  1. By- og Kulturudvalget ønsker, at By- og Kulturforvaltningen undersøger mulighederne for alternativ anvendelse og alternative driftsmuligheder af Marienlyst Tenniscenter Odense.
    Med udgangspunkt i den dårlige driftsøkonomi i Marienlyst Tenniscenter Odense kan en vurdering være, at behovet og den økonomiske platform for tennissportens anvendelse af Marienlyst Tenniscenter Odense ikke umiddelbart er til stede. Derfor kan der vurderes på alternative anvendelsesmuligheder og drift af en eller begge haller.

    Tennisklubberne TCO og Fruens Bøge samt Fyns Tennis Union har ytret ønske om sammen at overtage driften af Marienlyst Tenniscenter Odense. Dette er endnu ikke afdækket nærmere. Yderligere har der været tilkendegivet en fælles interesse fra både Boldklubben Marienlyst, tennisklubberne og Fyns Tennis Union om at afklare mulighederne for et tættere samarbejde, hvor tennisklubberne eksempelvis kunne bidrage med en del af det administrative arbejde i tenniscenteret og eksempelvis yderligere kunne fremme afholdelsen af stævner og andre indtægtsgivende arrangementer qua deres kendskab til og netværk i tennismiljøet.

    Alternativt kan driften af den ene hal tilbagegives til Odense Kommune. Odense Kommune vil skulle stille hallen til rådighed for folkeoplysende foreninger på lige fod med andre kommunale haller. Gebyr for benyttelse af hallen vil langt fra modsvare driftsomkostningerne, der anslås til 1,5 mio. kr. Gebyret er på 24 kr. pr. haltime, og fuld booket vil det betyde en forventet indtægt på ca. 30.000 kr. om året. Løsningen vil betyde en kommunal udgift på ca. 1,47 mio. kr., som ikke kan finansieres inden for Fritid og Kulturs budgetområde.

 

  1. Der kan træffes politisk beslutning om, at der kan ydes tilskud til leje af tennishallerne i Marienlyst Tenniscenter Odense i henhold til Folkeoplysningsloven.

I 1991 traf Odense Byråd beslutning om, at der ikke kan ydes tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven til nye haller, nye lejemål i haller eller til væsentlige udvidelse af lejemål i haller. Denne beslutning er den 26/4 2012 bekræftet af Børn- og Ungeudvalget. Der er ikke i sagen fra 1991 givet mulighed for at dispensere fra byrådets beslutning, og såfremt der skal åbnes for, at der kan ydes lokaletilskud i henhold til Folkeoplysningsloven, skal alle foreninger have mulighed for at søge tilskud til nye haller, herunder nye lejemål vedrørende haller eller til væsentlige udvidelser af tilskudsgrundlaget (aktivitetstimer) vedrørende haller.

 

Det skal her særligt bemærkes, at det ikke er muligt at forudse, hvilken økonomisk konsekvens det vil have på rammen til lokaletilskud, hvis der generelt skal udbetales lokaletilskud til nye haller, nye lejemål vedrørende haller og til væsentlige udvidelser af tilskudsgrundlaget vedrørende haller. En konsekvens af øget tilskud vil sandsynligvis betyde, at lokaletilskuddet generelt må nedsættes til alle foreninger og typer af lejemål.

 

Såfremt der kan træffes politisk beslutning om, at der i en afgrænset periode eller fremadrettet ydes et tilskud til drift af Marienlyst Tenniscenter Odense, vil det betyde en kommunal udgift, der ikke er afsat midler til indenfor Fritid og Kulturs budgetområde. Løsningen vil i så fald betyde, at der skal prioriteres de nødvendige midler hertil.

 

ØKONOMI

Såfremt der træffes politisk beslutning om, at der i en afgrænset periode eller fremadrettet ydes et tilskud til drift af Marienlyst Tenniscenter Odense, vil det betyde en kommunal udgift, der ikke er budgetmæssig dækning for i Fritid og Kultur. Bevilling af tilskud vil i så fald betyde, at der skal prioriteres de nødvendige midler hertil indenfor Fritids- og Kulturområdet driftsområde, alternativt indenfor By-og Kulturforvaltningens samlede driftsområde.

 

 

15. Drøftelse af plejeboligers demensegnethed
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.16.02-A00-1-15
RESUMÉ

På udvalgsmødet holder RUBOW arkitekterne et oplæg om den rapport, de har udarbejdet vedrørende plejeboligers demensegnethed. Oplægget vil lægge op til en fælles drøftelse mellem Ældre- og Handicapudvalget og By- og Kulturudvalget.

 

Den demografiske udvikling viser entydigt, at antallet af ældre borgere og antallet af demente er støt stigende. Odense Kommune forventer, at plejeboligerne i fremtiden vil blive beboet af en målgruppe, hvor demente udgør langt størstedelen af beboerne. Hidtil er plejetilbud blevet oprettet med udgangspunkt i beboere med aldersrelaterede plejebehov.

 

Det er derfor af stor vigtighed, at udvalgene tager stilling til, hvordan plejeboligerne bliver fremtidssikret i forhold til de kommende beboere, der primært vil bestå af demente borgere.

 

Baggrund

 

Rapporten er foranlediget af en kapacitetsanalyse på plejeboligområdet, som Odense Kommune igangsatte i efteråret 2015. Formålet med kapacitetsanalysen er blandt andet at kortlægge, hvorvidt plejeboligmassen er fremtidssikret i forhold til den demografiske udvikling.

 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller, at respektive udvalg drøfter plejeboligernes demensegnethed på baggrund af oplæg fra RUBOW arkitekterne. Herunder drøfter, om der skal udarbejdes et anlægsønske til budget 2018.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag vil på sigt få økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

16. Rekreative interesser Dalum Papir
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.11.00-P20-1-15
RESUMÉ

Da Dalum Papirfabrik lukkede produktionen blev det aftalt med de tre lodsejere, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for det samlede område.

 

By- og Kulturforvaltningen har siden arbejdet med helhedsplanen. By- og Kulturudvalget var den 10/5 2016 på besigtigelse i området, og den 8/11 2016 blev principper for de rekreative interesser på Dalum Papirfabrik behandlet.

 

På mødet den 8/11 2016 besluttede By- og Kulturudvalget at ”De offentlige interesser sikres i den kommende planproces. Det er en forudsætning, at helhedsplan og efterfølgende lokalplaner sikrer anlæg af kvarterpark og grøn kile af private grundejere. Herunder skal også sikres, at der er offentlig adgang til stierne.

Endvidere er det en forudsætning, at det nuværende aktivitetsniveau på scenen i Den Fynske Landsby kan fastholdes set i relation til støjpåvirkning.
Forhandlings mandatet indebærer en udgiftsneutralt løsning.”

Endeligt blev det besluttet at ”En hovedsti på Papirfabrikkens areal etableres på den vestlige side af Odense Å, syd for Stemmeværket”.

 

By- og Kulturforvaltningen er nu nået så langt i sit arbejde med de tre lodsejere, at det må konstateres, at helhedsplanen er nået rigtigt langt og meget er opnået.

 

Der kan imidlertid ikke opnås enighed med Papirfabrikkens ejeres repræsentant om placering af en hovedsti vest for åen, syd for Stemmeværket, uden at der vil blive tale om kommunal overtagelse, og dermed ikke en udgiftsneutral løsning.
I stedet tilbyder lodsejer kommunen omkostningsfrit, at lægge en sti på den modsatte side af åen, hvor den nuværende trampesti ”Kærlighedsstien” løber. Såfremt et stiforløb lægges her, vil det ikke være muligt for cykler, barnevogne eller folk, der er dårligt til bens, at passere. Stien kan på grund af fredningen langs Odense Å ikke ændre karakter eller reguleres. Den trafik, der ikke kan passere ”Kærlighedsstien”, kan passere bag om ad Demantsvej via Nygade mod Dalumvej.

 

En af hjørnestenene i helhedsplanen har været, at sikre et hovedsti-forløb gennem området ved Dalum Papir. Endvidere har det været en del af den overordnede kommunale stiplanlægning at sikre et hovedsti-forløb langs hele Odense Å, og dermed også gennem Dalum Papirfabrik.

Der forelægges derfor en sag for By- og Kulturudvalget til drøftelse af stiforløbet, herunder konsekvenser og handlemuligheder.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

  

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

17. Ny lokalplan for Munkebjergvænget
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 01.02.00-P16-7-16
RESUMÉ

Der vil på mødet være et mundtligt oplæg om sagen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

18. Cykelbane og cykelsti på Hjallesegade
D. Orientering
Åbent - 05.01.02-G01-4128-15
RESUMÉ

Den 7/6 2016 blev By- og Kulturudvalget orienteret om status på cykelprojekterne langs Ejlskovsgade og Hjallesegade. De to projekter kommer fra cykelhandlingsplanen 2015-2018 # 1 Udbygning af stinettet, hvor de er blandt de højest prioriterede manglende stiforbindelser i kommunen.

 

På det tidspunkt var cykelprojektet langs Hjallesegade på idé niveau og indeholdt bl.a. forslag om pudebump og 40 km/t zone på strækningen mellem Stenløsevej og Odensevej, mens fortovet i den nordlige side af gaden skulle fjernes mellem Odensevej og Egelundsvej for at skabe plads til cykelstier.

 

I forbindelse med den videre planlægning har By- og Kulturforvaltningen revurderet forslaget. Det betyder, at fortovet ikke fjernes, da det ville give meget dårlige forhold for fodgængere. Pudebump og 40 km/t zone er også fravalgt, da det blev vurderet, at der kunne være risiko for, at bilisterne ville benytte de eksisterende cykelbaner for at undgå pudebumpene.

 

På nedenstående kort ses de overordnede linier i projektet, som forventes at være færdig i efteråret 2017.

 

 

Stenløsevej - Odensevej

På strækningen beholdes de nuværende cykelbaner, da der ikke er plads til at anlægge cykelstier. Ramperne til de private indkørsler startes længere inde på fortovet, og dermed vil de ikke fylde så meget af selve cykelbanen, hvorved cyklisterne får lidt mere plads på cykelbanerne.

 

Odensevej - Egelundsvej

Her anlægges en enkeltrettet cykelsti i begge sider af gaden, mens vejbredden og fortovet bliver smallere sammenlignet med i dag - se nedenstående skitse.  

 

Det er især fortovet i den nordlige side, der bliver smallere. Der kan dog også være enkelte steder i den sydlige side, hvor det kan blive nødvendigt med et smallere fortov.

  

Øvrigt

Derudover anlægges en cykelsti syd for rundkørslen ved Odensevej, og der etableres heller, hævede flader og gennemført fortov og cykelsti alt efter økonomien i projektet.

 

Beboerne og virksomhederne langs Hjallesegade orienteres om projektet.

 

Det finansieres via Cykelhandlingsplanen 2015-2018 # 1 Udbygning af stinettet.

 

Afledt drift på 19.200 kr. om året finansieres af rammen "Cyklisternes by - Budget 2016", og vil blive søgt i forbindelse med budgetopfølgning 1/1 2017.

 

 

19. Parkering og kørselsdispensation
D. Orientering
Åbent - 05.13.00-G00-1-17
RESUMÉ

Parkerings- og kørselsdispensationer i Odense

By- og Kulturforvaltningen har erfaret, at der er behov for en uddybende beskrivelse af retningslinjerne for parkerings- og kørselsdispensationer, der gives til f.eks. håndværkere, der har brug for midlertidig parkering i forbindelse med deres arbejde. By- og Kulturforvaltningen har lavet retningslinjer for parkerings- og kørselsdispensationer, så både borgere, brugere og Parkeringskontrol Nord har klare rammer på området.

 

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en uddybende beskrivelse af retningslinjerne for parkerings- og kørselsdispensationer. Dispensationerne kan udstedes til at parkere eller køre, hvor der normalt ikke må parkeres eller køres - eksempelvis ud over den tilladte parkeringstid.

 

Parkerings- og kørselsdispensationer kan kun udstedes efter særlige retningslinjer. Dispensationerne gives på de veje og parkeringspladser, som Odense Kommune er myndighed på.

 

Hidtil har Odense Kommune og Fyns Politi varetaget kontrollen med både parkering og dispensationer, men nu er det Parkeringskontrol Nord, der udfører opgaven med parkeringskontrol for Odense Kommune.

 

Der har været nogle situationer, hvor der har været usikkerhed om reglerne for parkerings- og kørselsdispensationer. Derfor er der et behov for mere klare og tydelige retningslinjer for parkerings- og kørselsdispensationer i Odense Kommune.

 

Retningslinjer for parkerings- og kørselsdispensationer tydeliggør reglerne for de erhvervsdrivende eller borgere i Odense, der har brug for at søge en dispensation. De vil blive lagt ind på www.odense.dk, hvor man også søger dispensationen.

 

Interessenter

Retningslinjer for parkerings- og kørselsdispensationer er blevet forelagt Fyns Politi, som har godkendt dem.

 

Borgere og erhvervsliv er relevante interessenter, som skal kende til retningslinjerne. Nedenstående interessenter bliver direkte orienteret om retningslinjerne for parkerings- og kørselsdispensationer.

 

I forbindelse med implementeringen af retningslinjerne bliver følgende orienteret:

  • Håndværker- og Industriforeningen  
  • Dansk Byggeri
  • Cityforeningen
  • Fynsk Erhverv
  • Andre relevante aktører (Taxa, vognmænd, fragtmænd, Mobil i Odense mv.)  

 

 

20. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-21-16
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

  • Der gives en mundtlig status på etablering af boldbaner.
  • Status for diodeskærme.
  • Status på dialog med grundejere i Bækkelunds Have.
  • Kommende trafikomlægninger.
  • Status på samarbejde med grundejere.