Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 15. marts 2016 kl. 08:30
i Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal

 

 

 

Afbud til mødet fra udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen.

 

Mødet hævet kl.: 10.44


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Boliger og service Promenadebyen/Toldbodgade. Lokalplan til endelig vedtagelse
2 Forslag til ændring af udlæg/anlæg af "Gl. Toldbodgade" til privat fællesvej med ændret forløb ved tilslutning til Finlandgade jf. privatvejslovens § 33
3 Bellinge Fælled, etape 1 og 2. Byggemodning og fastsættelse af grundpriser
4 Rammen til finansiering af øvrige projekter i Kvarterplanen - omprioritering og frigivelse af anlægsmidler
5 Energiplan Fyn – bredt fremtidigt fynsk samarbejde på energiområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
6 Vindmølleplanlægning
7 Højvandssikring af Seden Strandby og Færgevej
8 Facader og skilte. Principper for revideret plan og forudgående høring for kommuneplanændring
9 Prioritering af alment byggeri på baggrund af budget 2016
10 Ændring af delprojekter i Cykelhandlingsplan 2015 – 2018
11 EU-beskyttet Natura 2000-område i Odense Å/Åfart til den Fynske Landsby
D. Orientering
12 Orientering om Idrætspuljen
13 Orientering - diverse

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Boliger og service Promenadebyen/Toldbodgade. Lokalplan til endelig vedtagelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 01.02.05-P16-1092-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 1-772 Promenadebyen/Toldboldgade, boliger og service er udarbejdet for at muliggøre byggeri af etageboliger efter ønske fra privat grundejer.

 

Lokalplanen er opdelt i en byggeretsgivende del for arealet mellem den gamle Toldbodgade og den allerede etablerede del af Promenadebyen og en rammedel for arealet mellem den gamle Toldbodgade og nye Toldbodgade. For rammedelen skal udarbejdes ny lokalplan, inden denne kan bebygges. Dette nye lokalplanforslag, nr. 1-778 Toldboldgade, er udarbejdet og er i offentlig høring indtil 12/4 2016.

 

På baggrund af den overordnede Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn, der var i offentlig høring i forbindelse med kommuneplanforslaget, har By- og Kulturforvaltningen den 8/12 2015 orienteret By- og Kulturudvalget om 4 ugers fornyet høring af forslag til alternativ bebyggelsesplan. Bebyggelsesplanen sikrer mere variation og åbenhed i bebyggelsen og bedre sammenhæng mellem havn og City Campus i form af kig og forbindelser.

 

I høringsperioderne er der indgået 6 høringssvar, der primært omhandler bebyggelsens placering og omfang i forhold til eksisterende bebyggelse, sol- og skyggeforhold, p-pladser, vejforhold og vejadgang for den gamle Toldbodgade.

Høringssvarene giver anledning til delvise ændringer i bebyggelsesplan og bygningshøjder, samt justering af vejforløb for den gamle Toldbodgade.

 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013-2015, kommuneplantillægget blev vedtaget af byrådet den 27/1 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Lokalplanforslag nr. 1-772 Promenadebyen/Toldbodgade vedtages endeligt.
  2. Høringssvar besvares som foreslået.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

I lokalplanforslagets høringsperiode og den fornyede høring er der indkommet høringssvar fra:

 

1. Hans Jørgensen & Søn v/Kalkulationschef Martin Jepsen, Sivmosevænget 4, Odense S

2. Peder T. Jensen, Promenadebyen 12, 2. tv, Odense C

3. Dorte Birgitte Jensen, Promenadebyen 6, 5. tv, Odense C

4. Lis og Erik Granly, Promenadebyen 12, 7. tv, Odense C

5. Henrik Lægteskov-Carlsen, Promenadebyen 6, 3. tv, Odense C

6. Skovhusarkitekter, Vestre Allé 7, Århus (på vegne af Promenaden Odense A/S)

 

Indsigelserne vedrører primært bebyggelsens udformning, placering og omfang i forhold til eksisterende bebyggelse, sol- og skyggeforhold, p-pladser, vejforhold og vejadgang.

 

Indsigelser fra beboere i nabobebyggelsen går primært på, at beboerne frygter skyggegener i forhold til deres lejligheder. Den nye bebyggelse er udformet, så skyggegener reduceres mest muligt under de givne forudsætninger. Der vil dog forekomme væsentlige skyggegener i de mørke måneder af året - især i forhold til de nederste etager.

 

Se i øvrigt vedhæftede hvidbog vedrørende øvrige indsigelser.

 

By- og Kulturforvaltningen har igennem nogen tid været i dialog med eksisterende og kommende grundejere/grundejerrepræsentanter omkring etablering af den i lokalplanen forudsatte private fællesvej ”gl. Toldbodgade”. Parterne er endnu ikke enige.

 

Odense Kommune vil med henblik på tidsmæssigt at sikre muligheden for udbygningen af området, iværksætte procedure efter privatvejslovens § 26, stk. 2, for at gennemtvinge vejudlægget m.m.

Se anden sag på dagsordenen.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

I lokalplanområdet bliver der en blanding af boliger og service. Der skabes rammer for nyt byliv i området, hvilket understøtter byfortætningen i Odense og udviklingen af byomdannelsesområdet Odense havn til et tæt og varieret byområde.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

2. Forslag til ændring af udlæg/anlæg af "Gl. Toldbodgade" til privat fællesvej med ændret forløb ved tilslutning til Finlandgade jf. privatvejslovens § 33
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.00.00-G01-8-16
RESUMÉ

”Gl. Toldbodgade” har aktuelt status af privat vej og tilhører Odense Havn.

Med henblik på fysisk og tidsmæssigt at sikre mulighed for realisering af de i lokalplanforslag 1-772 (Promenadebyen – boliger) og 1-778 (lokalpsykiatri og p-hus), skal vejens status ændres til privat fællesvej, så vejen kan anvendes som adgangsvej for grundejere på begge sider af vejen.

 

Vejens forløb/tilslutning til Finlandgade skal endvidere ændres, så overkørsel fra/til Finlandgade sker over arealet tilhørende Promenaden Odense A/S. Ændringen skal ske af færdselssikkerhedsmæssige årsager i forhold til de anvendelsesbestemmelser lokalplanforslagene omfatter.

 

Områderne A, B og C markeret på vedhæftede kort er på baggrund af ønske fra grundejerne ved at blive lokalplanlagt, og område A og B ønskes bebygget, så snart lokalplanforslagene er vedtaget endeligt.

 

Se vedlagte kort/luftfoto.

 

Område A ejes af Promenaden Odense A/S – skal anvendes til boliger.

Område B ejes aktuelt af Odense Havn, men er ved betinget skøde forudsat udstykket og overdraget til Hans J. & Søn (Lokalpsykiatri).

Område C ejes af Odense Havn, og er udlejet til privat aktør. På sigt tiltænkt anvendt til p-hus.

”Gl. Toldbodgades” nuværende forløb er markeret med blå.

Med grøn er markeret ny privat fællesvej som forudsat i planlægningen / myndighedsbehandlingen.

Den nye vej skal tjene som adgangsvej til områderne A, B og C (Toldbodgade skal kobles vinkelret på Finlandgade for at sikre trafiksikkerheden – p.t. har svingende bilister problemer med at overskue den sydgående trafik på Finlandgade på grund af den skæve vinkel krydset har, ligesom der skal sikres en vis afstand til krydset – Finlandgade/Toldbodgade).

 

Vejadgang til område A, B og C skal ske som vist på vedhæftede kort – markeret med grøn.

 

Hverken område A, B eller C kan udvikles (ej heller udstykkes), før den med grøn markerede vejadgang udlægs-/og anlægsmæssigt sikres som adgangsvej til de 3 områder.

 

Vejlovgivningen bygger på det princip, at en udstykker selv og for egen regning skaffer sig adgang til offentlig vej. Det forudsættes således, at udstykkeren – hvor et projekt indebærer dispositioner over andre udstykkeres eller tredjemænds ejendom – når til enighed med disse om gennemførelse af vejanlæggene.

 

De private parter/grundejere (Odense Havn og Promenaden Odense A/S) er endnu ikke kommet til enighed om det ny vejudlæg og anlæg. Odense Havn har på baggrund heraf skriftligt bedt Odense Kommune iværksætte politisk sag med henblik på at sikre vejudlægget.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker at sikre grundejerne mulighed for at bebygge de omhandlede arealer, så snart plangrundlaget (lokalplanforslagene) er endeligt vedtaget.

 

Såfremt der ikke - som lovgivningen ellers forudsætter og anført ovenfor - opnås privatretlig enighed om ovennævnte forhold, vil Odense Kommune jf. privatvejslovens §39, jf. §26, af hensyn til udbygningen af området i vejmæssig henseende kunne

  • foretage vejudlæg i relevant omfang,
  • tildele vejrettigheder til de udlagte vejarealer, og
  • bestemme hvornår og hvordan de nye dele af vejen, herunder det nye udkørselssted til Finlandgade, skal anlægges og fordele udgifterne hertil mellem grundejerne.

 

Odense Kommune ønsker allerede nu at igangsætte processen, så det sikres - uanset om de involverede grundejere på et senere tidspunkt måtte opnå enighed om en mindelig løsning - at der ikke sker en forsinkelse af parternes planlagte udbygning af området.

 

Efter privatvejslovens § 33, kan der ikke træffes beslutning om vejudlæg eller tildeling af vejrettigheder efter § 26, stk. 2, før sagens parter er blevet gjort bekendt med den påtænkte beslutning, og har fået en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Afgørelse kan først træffes, når denne frist er udløbet.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker med nærværende sag, at der træffes beslutning om, at sende vejudlæg i høring hos sagens parter. Forslag til vejudlæg uddeles på mødet.

 

Odense Kommune håber naturligvis fortsat, at parterne selv kan finde en mindelig løsning på udlæg og anlæg af det forandrede forløb af Gl. Toldbodgade, idet det ikke er i kommunens interesse at skulle gennemtvinge såvel udlæg, etablering som fordelingen af omkostninger forbundet hermed. Af hensyn til at sikre parterne mulighed for realisering af projekterne, ser kommunen sig imidlertid nødsaget hertil.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at vejudlæg, som foreslået sendes i høring til de berørte parter, jf. privatvejslovens § 33.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

 Der henvises til sagsresuméet.

 

  

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Sagen medvirker til realisering af boligprojekter, hvorved udbuddet af boliger i Odense øges.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Opførelse af nyt byggeri har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor byggeriet gennemføres og efterfølgende, som centraliseret arbejdsplads for lokalpsykiatrien, Region Syddanmark.

 

ØKONOMI

Promenaden Odense A/S vil forventeligt påberåbe sig økonomisk godtgjort et dokumenteret tab ved afståelse af del af sin ejendom til den ny vej.

 

Det er aktuelt By- og Kulturforvaltningens vurdering, at Promenaden Odense A/S ikke vil være berettiget til erstatning.

 

Der vil blive redegjort nærmere herfor, i en eventuel senere sag vedrørende beslutning om vejudlæg, jf. privatvejslovens § 26, stk. 2.

 

3. Bellinge Fælled, etape 1 og 2. Byggemodning og fastsættelse af grundpriser
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.06.02-G01-2864-15
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at etape 2 i Bellinge Fælled byggemodnes. Området omfatter 34 parcelhusgrunde og storparceller til boligformål. I forbindelse med byggemodningen af etape 2, vil den sidste storparcel i Bellinge Fælled, etape 1 blive færdigbyggemodnet.  

 

Den samlede byggemodningsudgift er opgjort til 12.000.000 kr., heraf er 800.000 kr. frigivet i 2015 til forprojektering. Der ansøges derfor om frigivelse af 11.200.000 kr. på budgetområde 2.2, Byudvikling, Jordforsyning med forbrug i 2016. Der er budgetmæssig dækning på budgetområdet.

 

Forslag til grundpriser:

 

  • Parcelhusgrundene foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 350.000 kr. inkl. moms samt en m²-pris på 625 kr. inkl. moms.
  • Storparcel B2 i etape 2 foreslås prisfastsat til en grundpris på 650 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal.
  • Storparcel B3 i etape 2 foreslås prisfastsat til 1.500 kr. ekskl. moms pr. m² byggemulighed.
  • Storparcel B2 i etape 1 foreslås prisfastsat til 715 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal.

 

For at fremme variationen af husenes udformning i parcelhusudstykningen, og give den enkelte køber valgfrihed, foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der i udbudsmaterialet indsættes vilkår om maks. én byggegrund pr. køber. Dette vilkår er alene gældende i forbindelse med det offentlige udbud.

 

Grundene forventes udbudt til salg medio 2016 med overtagelse efteråret 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Salgspriserne for 34 parcelhusgrunde og storparceller fastsættes som foreslået.
  2. Parcelhusgrundene udbydes offentligt til salg med vilkår om maks. én grund pr. køber.

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Projektet godkendes.
  2. Fordelings- og stamveje klassificeres som privat fællesveje.
  3. På budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning, meddeles en anlægsbevilling på 11.200.000 kr. i 2016.
  4. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning med 11.200.000 kr., jf. økonomiafsnittet.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 2 og godkender indstillingens punkt 3, 4, 5 og 6.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod indstillingens punkt 4.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Byggemodningen af Bellinge Fælled startede med 1. etape i foråret 2013, og størstedelen af etape 1 er nu bebygget. Der er 6 parcelhusgrunde tilbage til salg ud af de i alt 49 grunde i etape 1, ligesom den ene storparcel er færdigbebygget med 47 boliger. Den sidste storparcel i etape 1 vil samtidig blive færdigbyggemodnet, idet afvanding af parcellen har afventet byggemodning af etape 2. Byggemodning af etape 2 vil derfor sikre et kontinuerligt udbud og udbygning i Bellinge Fælled.

 

Byrådet godkendte den 24/6 2015 lokalplanen for Bellinge Fælled, Etape 2. Lokalplanen udlægger arealer til storparceller til boligformål svarende til 80-90 boliger og arealer til 34 parcelhusgrunde.

 

Projektbeskrivelse 

Plan over Bellinge Fælled, etape 2: 

 

 

Byggemodningen gennemføres som etape 1 med bæredygtige løsninger. Bl.a. afledes overfladevand som i etape 1 på overfladen i veje og grøfter (vadier) i stedet for traditionel overfladeafvanding i rør. Tagprofilet på vejen er i princippet vendt om, hvorved vejene ligger som et trug, som bruges til transport af overfladevandet. Området udlægges som 30 km zone.

 

De åbne render og grøfter anlægges af VandCenter Syd.

 

Fordelings- og stamveje klassificeres jf. lokalplanen som privat fællesveje.

 

Prisfastsættelse og offentligt udbud 

Område B1 i etape 2 er udlagt til 34 parcelhusgrunde, og kan opføres i 1-2 plan i henhold til lokalplanen. Grundene foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 350.000 kr. inkl. moms samt en m²-pris på 625 kr. inkl. moms. Grundstørrelserne varierer fra ca. 500 m² til 800 m², hvilket medfører grundpriser, som varierer fra 662.500 kr. til 850.000 kr.

 

Område B2 i etape 2 er udlagt til storparcel til boligformål, og vil blive udbudt til salg som 2 parceller med grundarealer på ca. 12.100 m² og ca. 9.100 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til 50, og boligerne skal opføres i 2 plan i henhold til lokalplanen. Det vil være vanskeligt at udnytte bebyggelsesprocenten fuldt ud, medmindre parcellerne bebygges med boligstørrelser på ca. 160 m². I boligområdet skal der udlægges areal til minimum 1½ p-plads pr. bolig. Ved bebyggelse med mindre boliger vil det derfor være vanskeligt at øge antallet af boliger og p-pladser og samtidig udnytte bebyggelsesprocenten fuldt ud. Parcellerne foreslås prisfastsat til 650 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal.

 

Område B3 i etape 2 er udlagt til storparcel til boligformål, og har en samlet byggemulighed på 1.350 m². Bebyggelsen skal opføres som klyngebebyggelse med 8 boliger i 1 etage i henhold til lokalplanen. Parcellen foreslås prisfastsat til 1.500 kr. ekskl. moms pr. m² byggemulighed.

 

Område B2 i etape 1 er udlagt til storparcel til boligformål, og har et grundareal på ca. 5.300 m². Bebyggelsesprocenten er fastsat til 55, og boligerne må maks. opføres i 2½ etage i henhold til lokalplanen. Storparcellen foreslås prisfastsat til 715 kr. ekskl. moms pr. m² grundareal. Plan er vedlagt som bilag.

 

Grundene forventes udbudt til salg medio 2016 med henblik på overtagelse efteråret 2016. Salget vil ske til højestbydende blandt de indkomne tilbud. De grunde, som ikke bliver solgt ved udbudsfristens udløb, vil efterfølgende blive solgt til udbudsprisen efter "først til mølle"-princippet.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Udbud af boligjord i Bellinge understøtter, at flere borgere bosætter sig i Odense. 

 

ØKONOMI

 

Beløb i 1.000 kr.

2016

Budget:

Budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning, Byggemodning

 

21.700

Ansøgning:

Byggemodning af Bellinge Fælled, etape 2

 

11.200

Restrådighedsbeløb

Budgetområde 2.4, Byudvikling, Jordforsyning, Byggemodning

 

10.500

 

Projektet medfører ikke afledt drift. Veje og grønne områder overdrages til grundejerforeningen.

 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kassebeholdning og serviceudgiftsramme. 

 

 

4. Rammen til finansiering af øvrige projekter i Kvarterplanen - omprioritering og frigivelse af anlægsmidler
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 05.01.02-P20-34-16
RESUMÉ

På møder i november og december 2015 drøftede By- og Kulturudvalget mulige projekter under Kvarterplan by-havn i 2016. På baggrund af disse drøftelser foreslår By-og Kulturforvaltningen, at følgende projekter iværksættes i 2016:

  • Sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt, 500.000 kr.
  • Langesøstiens forlængelse, 13.500.000 kr.
  • OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt, 500.000 kr.
  • Skateranlæg, 1.000.000 kr.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forbrug af 15.500.000 kr. af anlægsrammen ”Øvrige projekter i Kvarterplanen” under budgetområde 2.4, Byudvikling – jf. økonomiafsnittet.
  2. Projektet sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt udføres i 2016.
  3. Projektet Langesøstiens forlængelse udføres i 2016 og 2017.
  4. Projektet OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt udføres i 2016.
  5. Projektet Skateranlæg udføres i 2016.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Byrådet vedtog som en del af Budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder implementering af Kvarterplan by-havn. Kvarterplan by-havn har som vision at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer.

  

PROJEKTER

Sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt

Overslag 500.000 kr.

 

Stien indgår i det planlagte supercykelstinet i Odense, jævnfør forslag til Kommuneplan 2016-2028. Stien vil gå fra Byens Bro til Gammelsø. Herfra kan cyklister fortsætte til blandt andet Søhus og Stige via Kanalstien og Næsby og Tarup via Jægerhusstien.

Stien kommer til at ligge i den planlagte grønne kile i Citycampus. Arealerne, hvor den grønne kile anlægges, ejes p.t. af HF og VUC Fyn, Erhvervsakademiet Lillebælt, Budweg Caliper, Odense Kommune og Odense Havn. Det er de enkelte grundejeres opgave at anlægge og efterfølgende vedligeholde den grønne kile på deres areal. Dette vil ske efterhånden som de enkelte arealer byudvikles. For Erhvervsakademiet Lillebælts vedkommende vil det ske her i 2016. Det er endnu usikkert, hvornår det vil ske på de øvrige arealer.

 

I lokalplanen for Erhvervsakademiet Lillebælts nye campus er der ikke krav om, at stien i den grønne kile skal have fast belægning. Der er heller ikke krav til stiens bredde eller krav om, at stien skal belyses. Odense Kommune ønsker at hæve stiens kvalitetsniveau til en bred sti med tryghedsskabende belysning og fast belægning, så der er plads til, at byens cyklister kan færdes sammen med de studerende i området, så stien kan sneryddes og glatførebekæmpes, og så den får en kvalitet svarende til en supercykelsti. Samtidig ønsker Odense Kommune, at stien får et sammenhængende udtryk, herunder en sammenhængende belægning, belysning og drift, selv om stien går over arealer med 4 til 5 forskellige ejere.

Projektet skal hæve stiens kvalitet fra det niveau Odense Kommune kan kræve af de private bygherrer til en sti i det ovenfor beskrevne kvalitetsniveau.

Odense Kommune har været i dialog med VUC og Erhvervsakademiet Lillebælt, og begge ser positivt på, at Odense Kommune anlægger en supercykelsti på deres arealer. En nærmere dialog med VUC, Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense Havn og Budweg Caliper ønskes igangsat, og skriftlige aftaler vedrørende arealer, anlæg og drift ønskes indgået på baggrund af nærmere forundersøgelser og et forprojekt. Som en del af forprojektet vil der blive udarbejdet et anlægsoverslag, der kan anvendes i forbindelse med en efterfølgende politisk behandling af en anlægsbevilling. 

Langesøstiens forlængelse

Overslag 13.500.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget besluttede på møde den 9/6 2015, at der skulle arbejdes videre med Langesøstiens forlængelse. Langesøstiens forlængelse går fra Rugårdsvej under Åløkke Allé og Næsbyvej til stien i den grønne kile. Der anlægges ramper op til Åløkke Allé og Næsbyvej. Stien anlægges i asfalt og med belysning, så den svarer til den eksisterende del af Langesøstien.

Langesøstiens forlængelse indgår i det planlagte supercykelstinet i Odense, og vil være med til at binde byudviklingsområderne på Odense Havn og Citycampus sammen med den omgivende by. Stien forventes blandt andet at blive benyttet af beboere på havnen og i Odense V og NV, studerende og folk, der arbejder i Citycampus-området, besøgende til Havnebadet og Byens Ø, og cyklister, der ønsker at parkere ved Byens Bro eller Odense Banegård i forbindelse med skift til tog, letbane eller bus. Stien vil være med til at aflaste krydsene Åløkke Allé - Rugårdsvej og Åløkke Allé - Toldbodgade for trafik. Det er svært at udbygge disse kryds, og de forventes at blive hårdt belastet også i fremtiden.

På strækningen fra Rugårdsvej til Åløkke Allé forventer By- og Kulturforvaltningen at indgå en aftale med Banedanmark om at anlægge stien på Banedanmarks areal på gæsteprincippet. Det betyder, at Odense Kommune skal flytte stien, hvis Svendborgbanen en dag udvides. Det vil være mindre omkostningstungt end at købe arealet fra Banedanmark. På strækningen fra Åløkke Allé til Næsbyvej skal Odense Kommune erhverve arealer fra Odense Havn. Der indledes en dialog med Seniorhuset og Odense Marcipan.

Projektet er blevet dyrere end oprindeligt anslået primært på grund af udgifterne til arealerhvervelse. 

OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt

Overslag 500.000 kr.

 

På baggrund af indførelsen af timemodellen, Odense Letbane og en opgradering af busdriften på hele Fyn, forventes en stigning i passagerer til og fra Odense Banegård Center på 50 % frem mod 2030. For at imødekomme det markant stigende passagerflow og skabe øget tilgængelighed for alle, udvikles Odense Banegård Center med henblik på at skabe et af landets væsentligste trafikale knudepunkter, hvor omstigninger mellem kollektive og private trafikarter kan ske effektivt, sikkert og i omgivelser af høj kvalitet. By- og Kulturforvaltningen er ved at udarbejde en helhedsplan for Odense Banegård Center Nord. Helhedsplanen medvirker til at gentænke brugen og udformningen af arealerne nord for Odense Banegård Center. Beløbet anvendes til en række overordnede forundersøgelser og et forprojekt for området nord for Odense Banegård Center. OBC Nord er et nyt projekt på Kvarterplan by-havns anlægsramme.

 

Skateranlæg

Overslag 1.000.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget drøftede på møde den 19/5 2015 mulighederne for bedre skaterforhold i Odense. Herfra var ønsket, at By- og Kulturforvaltningen arbejder videre med en løsning, som også kan være en udviklingsopgave for det private erhverv og i tæt samarbejde med brugerne af skateranlæg. Ønsket var at afsætte 1.000.000 kr. til en sådan etablering. Skateranlægget er et nyt projekt på Kvarterplan by-havns anlægsramme.

 

INVESTERINGSPLAN

Såfremt ovenstående projekter besluttes, vil hidtidig og ny investeringsplan for Kvarterplan by-havn være:

Investeringsplan efter byrådsbeslutning 20/5 2015

 

Projekter:

2016

 

Beløb i 1.000 kr.

2017

 

Beløb i 1.000 kr.

2018

 

Beløb i 1.000 kr.

I alt

 

Beløb i 1.000 kr.

Nordpladsen ved Byens Bro

10.000

 

 

10.000

Sti i grøn kile og på tidligere banelegeme

10.600

 

2.400

13.000

Nørregade / Gravene gågade

 

1.000

8.400

9.400

Overgade

 

 

1.000

1.000

Rugårdsvej / Kongensgade

 

 

13.100

13.100

Østre Stationsvej

 

 

5.500

5.500

I alt

20.600

1.000

30.400

52.000

 

Forslag til ny investeringsplan

 

Projekter:

2016

 

Beløb i 1.000 kr.

2017

 

Beløb i 1.000 kr.

2018

 

Beløb i 1.000 kr.

I alt

 

Beløb i 1.000 kr.

Nordpladsen ved Byens Bro

 

3.100

6.900

10.000

Langesøstiens forlængelse

8.500

5.000

 

13.500

Sti i grøn kile i Citycampus

500

2.500

500

3.500

OBC Nord – forundersøgelser og forprojekt

500

 

 

500

Skaterbane

1000

 

 

1000

Nørregade / Gravene gågade

 

500

8.900

9.400

Overgade

 

 

1.000

1.000

Rugårdsvej / Kongensgade

 

 

13.100

13.100

Østre Stationsvej

 

 

5.500

5.500

Overføres til 2017

10.100

 

 

10.100

Overført fra 2016

 

-10.100

 

-10.100

I alt

20.600

1.000

35.900

57.500

Manglende finansiering

 

 

5.500

5.500

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Sagen forventes at påvirke effektmålet positivt, idet sagens projekter understøtter udviklingen af en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet og en storby med tilbud til de unge.

 

Flere borgere er sunde og trives

Sagen forventes at påvirke effektmålet positivt, idet sagens projekter fremmer cykel- og gangtrafik, og skaber bedre adgang til grønne områder. Flere undersøgelser dokumenterer, at god adgang til grønne områder øger sundheden - og i øvrigt også ejendomspriserne.

  

ØKONOMI

Oversigt over anlægsrammens økonomi.

 

Anlægsrammen ”Øvrige projekter i Kvarterplanen” – beløb i 1.000 kr.

2016

2017

Budget:

Budgetområde 2.4 Byudvikling

- Afsat ved budgetvedtagelsen 2016

- Overføres til 2017

- Overført fra 2016

- Korrigeret budget

 

 

20.600

-10.100

 

10.500

 

 

1.000

 

10.100

11.100

Godkendelse i denne sag:

Sti i grøn kile i Citycampus - forundersøgelser og forprojekt

Langesøstiens forlængelse

OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt

Skateranlæg

10.500

500

8.500

500

1000

5000

 

5.000

 

 

Restbudget på anlægsramme

0

6.100

 

Afledt drift

Projekterne Sti i grøn kile - forundersøgelser og forprojekt og OBC Nord - forundersøgelser og forprojekt vil ikke medføre afledt drift.

 

Projektet Langesøstiens forlængelse forventes at medføre afledt drift på ca. 35.000 kr. årligt.

 

Projektet Skateranlæg forventes at medføre afledt drift. Da udformningen af skateranlægget endnu ikke er afklaret, vil afledt drift blive afklaret senere.

 

Afledt drift finansieres af rammen for afledt drift til ”Kvarterplan, nyanlæg m.m. Budget 2016”, og vil blive behandlet i forbindelse med budgetopfølgningen 1/10-2016, jf. reglerne for afledt drift.

 

Sagen har ikke konsekvenser for Odense Kommunes serviceudgiftsramme. 

 

Odense Kommunes kassebeholdning påvirkes med +10.100.000 kr. i 2016 og -10.100.000 kr. i 2017.

 

 

5. Energiplan Fyn – bredt fremtidigt fynsk samarbejde på energiområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 13.00.00-G01-2-16
RESUMÉ

Energiplan Fyn – strategisk energiplanlægning

Omstillingen til et fossilfrit energisystem i 2050 kræver, at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Energiplan Fyn er forankret i det fynske samarbejde Byregion Fyn, hvor der blandt andet også samarbejdes på tværs om digital infrastruktur og bæredygtig transport. Fokusområdet er udviklingen af et fynsk energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi samt fremme af vækst og erhverv gennem udnyttelsen af særlige fynske styrker og potentialer.

 

Energiplan Fyn er realiseret med finansiering fra Energistyrelsen samt en række partnere, der tæller 9 fynske kommuner, Fjernvarme Fyn, NGF Nature Energy, Energi Fyn, FFV, Syddansk Universitet (SDU), Udvikling Fyn, Centrovice og Vattenfall (nu Fjernvarme Fyn, som ejer af Fynsværket). Gennem projektet er der etableret et stærkt partnerskab.

 

Med Energiplan Fyn er der skabt et fælles billede af vores nuværende og fremtidige situation samt et unikt dialog- og samarbejdsforum på tværs af de mange aktører omkring energisektorens fremtidige udvikling på Fyn. Billedet flugter godt med nationale mål og analyser af teknologisk og samfundsøkonomisk realistiske veje til en omstilling. Denne fælles vision og billede er samlet op i ”Energiplan Fyn Rammeplan”, som repræsenterer en bred konsensus mellem projektets partnere, dog uden at være en bindende plan.

 

I planen er en række anbefalinger og forslag til konkrete handlinger angivet samt en anbefaling til at fortsætte det samarbejde, som er opbygget gennem Energiplan Fyn. Det vurderes tilmed, at omstillingen rummer et stort vækstpotentiale, ikke kun for erhverv relateret til den egentlige energisektor, men også for affaldssektoren, landbruget, robot- og IT-branchen og en lang række øvrige følgevirksomheder.

 

Det videre arbejde forudsætter fortsat opbakning

Skal rammeplanen indfries, kræver det en bred opbakning fra forskellige nøgleaktører. Det vil sige en bred politisk opbakning i kommunerne, og en fælles og koordineret indsats med samarbejder og handlinger på tværs af fynske kommuner, samt energisektoren og videninstitutioner. Uanset om man vil realisere den fulde vision, anbefaler alle parterne bag rammeplanen et fortsat samarbejde med sigte på, at den uomgængelige udvikling af energisektoren i de kommende år koordineres og optimeres med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn.

 

Samarbejdet skal sikre, at man undgår suboptimering, hvor der ikke tages hensyn til den overordnede samfundsøkonomi og samarbejdes om de bedst mulige løsninger. Det gælder såvel ressourcemæssigt, som økonomisk for borgere, erhverv og samfundet. Ellers vil det kunne resultere i fejlinvesteringer, hvor det vil være forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra regning.

 

Denne sag gælder udelukkende ønsket om at fortsætte samarbejdet. De finansielle forhold og samarbejdets organisatoriske forankring vil der blive truffet beslutning om senere.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender at tiltræde det ikke bindende samarbejde om Energiplan Fyn i henhold til Odense Kommunes hørringssvar.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Energiplan Fyn

Energiplan Fyn sammenfatter ud fra en række baggrundsrapporter og notater de væsentligste konklusioner om:

 

  • Hvordan fremtidens vedvarende energisystem kan og formentlig vil blive skruet sammen i hovedtræk.
  • Hvordan det fynske energisystem bedst indrettes med afsæt i særlige fynske muligheder, styrker og potentialer.
  • Hvordan der bedst ageres på både kort og lang sigt, herunder anbefalinger til handlinger på 9 indsatsområder, der er robuste og kan fremme den ønskede udvikling og minimere risikoen for fejlinvesteringer.
  • De centrale politiske spørgsmål der med lokal, regional eller national adresse skal arbejdes med for effektivt at fremme en sammenhængende målrettet omstilling af energisektoren med minimering af de samlede omkostninger og fremme positive effekter for grøn vækst.

 

De 9 indsatsområder er:

 

1. Vindkraft på Fyn

2. El og varmeforsyning på små og mellemstore fynske værker

3. El og varmeforsyning ved Fynsværket og Fjernvarme Fyn

4. Individuel varmeforsyning på Fyn

5. Procesvarme i fynske virksomheder

6. Fynsk biomasse & biogas

7. Transport på Fyn

8. Affaldshåndtering på Fyn

9. Energibesparelser på Fyn

 

Energiplan Fyn arbejdet har vist, at der er store potentialer, både økonomisk og erhvervsmæssigt, i et helhedssyn på valg af energikilder og hvilke energiformer, der skal anvendes i forskellige sammenhænge. Odense Kommune har allerede fokus på størstedelen af de 9 indsatsområder.

 

Bred opbakning til vision og rammeplan

Den 22/6 2015 blev der holdt en konference med deltagelse af en række kommuner, forsyningsselskaber, Udvikling Fyn, Centrovice, SDU og KL. Den fælles Energiplan Fyn og fremtidige handlinger, samarbejde og organisering blev drøftet med bred opbakning hertil.

 

Senere samme år blev planen fremlagt på konferencen ”Fyns Fremtid 6” for blandt andet politikere og chefer fra Fyn samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

Her var ligeledes opbakning og ros til planens grundtanker og en opfordring fra ministeren til at fortsætte samarbejdet.

 

Også de tekniske udvalgsformænd og tekniske chefer på Fyn udtrykte opbakning og en positiv indstilling til det videre samarbejde. De tekniske udvalgsformænd ønskede desuden at følge og drøfte arbejdet 1-2 gange årligt.

 

Borgmesterforum Fyn behandlede Energiplan Fyn og forslaget til en samarbejdsmodel i december 2015. Ligesom i de andre fora blev Energiplan Fyn modtaget positivt med et ønske om at kommuner og energiselskaber i høringsfasen tilkendegiver, om de kan tilslutte sig rammeplanens perspektiver og anbefalinger som fundament for et fremtidigt samarbejde.

Resultatet af høringsfasen vil blive forelagt Borgmesterforum Fyn.

 

Endelig havde kommunaldirektørerne i januar 2016 en forlænget drøftelse af mulighederne for et fælles fynsk samarbejde på energiområdet.  

 

Resultatet af høringsfasen vil blive forelagt Borgmesterforum Fyn.

 

Bemærkninger til Energiplan Fyn

I samarbejde med Fjernvarme Fyn og Odense Renovation indsendte By- og Kulturforvaltningen i november 2015 bemærkninger til udkastet til Energiplan Fyn. Bemærkningernes overordnede konklusion er, at den indeholder gode tanker om en fælles energiplanlægning for Fyn, og at man er positiv over for et fortsat samarbejde om energiplanlægning.

 

De afgivne bemærkninger vil blive inddraget i det videre samarbejde.

 

Det skal særligt fremhæves, at Fjernevarme Fyn bemærker følgende:

 

”Anbefalingerne i dette kapitel stemmer godt overens med Odense Kommunes Strategiske Energiplan, hvor der også ønskes at udbrede fjernvarmen mest muligt inden for en både privat og selskabsøkonomisk ramme. Kulfyringen af blok 7 på Fynsværket ønskes også udfaset, så man kan overgå til et bæredygtigt alternativ. Her peger rapporten på, at biomasse kan være et kortfristet alternativ og dermed en overgangsforsyning, hvis man vælger det.

 

Det anbefales i planen, at man afklarer fordele og ulemper samt politiske ønsker om omlægning af Fynsværket til biomasse på kort sigt fremfor at køre videre på kul, herunder etablering af by-pass til ren varmedrift. Hertil skal bemærkes, at Fjernvarme Fyn for nyligt i 2015 har gennemført tilsvarende analyser, og at det som resultat heraf er besluttet foreløbigt at fortsætte med kul som primært brændsel på Fynsværkets blok 7.

 

Fjernvarme Fyn tilkendegiver hermed, at en omlægning fra kul ikke er umiddelbart forestående, og at man ikke arbejder på en udfasning af denne brændselsform, selvom kommunen med sin strategiske energiplan har besluttet, at kul som brændsel skal være helt udfaset ved udgangen af 2029.

 

For bemærkningerne vedrørende affaldshåndtering skal fremhæves, at Odense Renovation og By- og Kulturforvaltningen tilkendegiver, at man er langt i arbejdet med fremtidens affaldsløsninger for Odense Kommune. Dette arbejde forventes fremlagt for By- og Kulturudvalget i juni 2016 og er ikke er i strid med retningen i Energiplan Fyn, ej heller hindrer det en evt. senere deltagelse i et fælleskommunalt sorteringsanlæg, som Energiplan Fyn peger på.

 

Det skal endvidere oplyses, at i forlængelse af arbejdet med Energiplan Fyn er alle affaldsselskaber på Fyn, Fjernvarme Fyn, NGF Nature Energy og Syddansk Universitet gået sammen i et projekt (SYFRE) om synergi i fynske ressourcestrategier på affaldsområdet. Projektet er økonomisk støttet af Miljøstyrelsen. Odense Kommune og Odense Renovation deltager i projektet.

 

Grundpillerne i fremtidens energisystem

De væsentligste og mest omkostningseffektive vedvarende energiressourcer i Danmark er vind og biomasse. Et dansk vedvarende energisystem bør derfor bygges på disse. Potentialet for vindkraft er ca. 4-5 gange større end behovet. Biomasse-ressourcerne er også væsentlige, men dog begrænsede.

 

Grundpillerne i fremtidens energisystem:

 

  • Vindmøller bliver rygraden i vores fremtidige energisystem.
  • Biogas og biomasse vil spille en vigtig rolle som brændstof i transportsektoren og som ”backup” for vindenergien, når produktionen svinger.
  • Vindmølleenergi til eldrevne varmepumper i fjernvarmen og individuel opvarmning.
  • Transportsektoren overgår til el og biobrændsler.
  • ”Intelligent” og minimeret forbrug af el i boliger, institutioner og erhverv på de tidspunkter, hvor der er meget af den - og med omtanke.

 

Synergi gennem de fynske styrker og potentialer

En del af løsningen for fremtidens energisystem ligger i at sammentænke fynske styrker og potentialer. For det er både teknisk og økonomisk uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt kommune eller forsyningsselskab alene fokuserer på egen CO2 neutralitet eller på at blive selvforsynende med energi.

 

De særlige fynske styrker og potentialer:

 

  • Fyns udbredte fjernvarmeforsyning giver mulighed for hurtig omstilling fra fossile brændsler og for udnyttelse af virksomheders overskudsvarme. Samtidig kan varmelagre og ”hav”-varmepumper yde betydelige bidrag til integration af vind i energisystemet, og fjernvarmen giver et grundlag for at opretholde kraftvarmekapacitet til at sikre stabilitet i elnettet, når vinden ikke blæser.
  • Fyn har et af Danmarks mest forgrenede og bedst dækkende naturgasnet.
    Naturgassystemet giver mulighed for gasforsyning i industri og transportsektoren og dermed en hurtigere udfasning af olie. Endvidere kan systemet anvendes til transport og lagring af grøn gas.
  • Fyn har gode ressourcer af både husdyrgødning og halm, og på sigt vurderes det attraktivt at få halmen gennem biogas, dels fordi den hermed understøtter økonomien i biogasanlæg på husdyrgødning, og dels fordi halmens anvendelse i biogas er mest attraktiv for landbruget, da den sikrer de bedste balancer for kulstof og næringssalt for markjorden. Alternativet er majs, som dyrkes på bekostning af andre fødevarer, da affald til biogas i dag er en mangelvare.
  • SDU er stærkt repræsenteret i det internationale energiforskningsmiljø. Grøn omstilling og udnyttelsen af det vækstpotentiale kan derfor styrkes ved et intensivt samarbejde mellem forsyningsselskaber og SDU omkring udviklings- og demonstrationsprojekter. Gennem initiativer og handling kan vi flytte energiøkonomi fra import af brændsler til investeringer i mere lokal energiudnyttelse. Denne omstilling er i gang på verdensplan, og Fyn kan vinde meget ved at gå foran.

 

Fremtidigt samarbejde i regi af Energiplan Fyn

Erfaringerne fra de to års samarbejde om Energiplan Fyn viser, at der i årene fremover vil være et stort behov for fortsat tæt dialog og koordinering omkring de udviklingsveje, der vælges.

 

Parterne bag Energiplan Fyn anbefaler en videreførelse af samarbejdet med det formål, at fastholde og udvikle den fælles vision for fremtidens energiforsyning og omsætte den til handlinger, der understøtter vækst på Fyn. Det skal ske ved at videreføre den fælles platform, som er oparbejdet i Energiplan Fyn mellem forsyningsselskaber, videninstitutioner, erhverv og kommuner.

 

Det hidtidige arbejde har været i regi af Byregion Fyn, og det fremtidige samarbejde kunne naturligt fortsat ligge i det regi.

 

Effekt

Sagen har hovedsageligt indflydelse på nedenstående effektmål fra byrådet:

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Her er det især med hensyn til punkterne fra miljøpolitikken om at ”Odense er en ambitiøs klimakommune” og ”Bæredygtigt udvikling er et fælles ansvar”. Men det kan også have indflydelse på ”Øget beskæftigelse”, ”Øget positiv synlighed i omverden” og flere andre punkter. Derudover ligger planen fint i tråd med kommunens strategiske energiplan.

 

Men omstillingen af energisystemet kan også have indflydelse på dette mål:

 

Flere borgere er sunde og trives – naturen er det bæredygtige livsgrundlag, da mindskede emissioner, støv og støj vil have en positiv effekt på folks sundhed.

 

ØKONOMI

Der ligger i godkendelsen af det videre arbejde med ”Energiplan Fyn Rammeplan” ikke en økonomisk forpligtelse for kommunen, idet planen ikke har bindende karakter for kommunerne, og afledt økonomi af eventuelle fremtidige projekter vil skulle godkendes særskilt.

 

En mulig forøget medfinansiering for partnerne af arbejdet i Energiplan Fyns regi har været drøftet, men er henskudt til senere drøftelse og beslutning i Borgmesterforum Fyn.

 

 

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

6. Vindmølleplanlægning
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.20-P15-1-15
RESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen har modtaget konkrete forespørgsler om mulighederne for opstilling af store vindmøller i Odense Kommune.

 

Den eksisterende kommuneplan giver ikke mulighed for opstilling af store vindmøller i Odense Kommune, men i forbindelse med udarbejdelse af Energiplan Fyn (se anden sag på dagsordenen) er der foretaget en fælles fynsk kortlægning af potentialet for opstilling af store vindmøller med en totalhøjde op til 125 m.

 

Kortlægningen peger på, at der potentielt er 1½ område i Odense Kommune med plads til i alt 5 vindmøller (Den resterende ½-del ligger i Kerteminde Kommune). Kortlægningen er ikke egentlig planlægning, da kortlægningen bl.a. er helt uden politiske prioriteringer.

 

De forespørgsler, som By- og Kulturforvaltningen har modtaget, indikerer, at en egentlig ansøgning om opstilling af store vindmøller kan forventes i den nærmeste fremtid. Den fælles fynske kortlægning peger på nogle mulige placeringer, og hvis ansøgningerne drejer sig om store vindmøller i disse områder, anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at igangsætte den planlægningsproces, der skal til, for at der kan vedtages kommuneplan, VVM og lokalplan og for at sikre lokal inddragelse og opbakning, når der kommer en konkret ansøgning.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Udpegning af områder til store vindmøller i Odense Kommune tager sit udgangspunkt i Energiplan Fyns kortlægning af vindmøllepotentialet på Fyn.
  2. Den nødvendige planlægning igangsættes, når der foreligger konkrete ønsker om opstilling af store vindmøller i Odense Kommune.
  3. Den nødvendige planlægning igangsættes med en så tidlig og kvalificeret inddragelse af alle interessenter i området som muligt, herunder Kerteminde Kommune så planlægning for området på kommunegrænsen mellem Kerteminde Kommune og Odense Kommune eventuelt kan ske i fællesskab med Kerteminde Kommune. 

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget udskyder sagen til næste udvalgsmøde.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Energiplan Fyn – Rammeplan
I samarbejde med de øvrige fynske kommuner og i regi af Byregion Fyn er der udarbejdet en energiplan (se anden sag på dagsordenen), der opstiller forskellige scenarier for den fynske energiforsyning i 2050. Fælles for scenarierne er, at vindkraft udgør en stor del af den samlede energiproduktion.

 

Fælles fynsk kortlægning af vindmøllepotentialet
I forbindelse med udarbejdelse af Energiplan Fyn blev der foretaget en fælles fynsk kortlægning af potentialet for opstilling af vindmøller på Fyn.

 

Ved kortlægningen blev det undersøgt, hvor opstilling af vindmøller er optimal rent teknisk (vindressourcen) sammenholdt med gældende lovgivning og nuværende kommuneplanretningslinjer.

 

Der er ingen konsekvens forbundet med, at et område er medtaget i kortlægningen, da kortlægningens resultater er uden politiske prioriteringer. Om kortlægningens resultater skal udmøntes i konkrete udpegninger i kommuneplanen, er et politisk spørgsmål. Der kan desuden være lokale forhold, der kan få betydning for, om der reelt kan etableres vindmøller i områderne - f.eks. natur, landskab og eksisterende vindmøller.

 

Kortlægningen viser, at der er fundet 38 områder på Fyn, hvor der potentielt kan opstilles vindmøller.

 

Der er taget udgangspunkt i, at der i hvert område skal kunne opstilles mindst tre 125 m høje 3 MW vindmøller på en lige række. I de 38 områder vil der kunne opstilles 158 vindmøller med en samlet kapacitet på 474 MW.

 

Det samlede potentiale for vindenergi på Fyn.

 

Til sammenligning er der på Fyn i dag en kapacitet på 226 MW fordelt på 324 vindmøller. Over halvdelen af de 324 eksisterende vindmøller (271 stk.) er 10 år eller ældre, og har en samlet kapacitet på 161 MW. Den tekniske levetid for vindmøller er cirka 20 år.

 

Ved en fuld udnyttelse af potentialet på Fyn vil der kunne produceres dobbelt så meget strøm med halvt så mange møller, selvom vindressourcen på Fyn er under gennemsnittet for Danmark. Den lave vindressource kan dog betyde, at elproduktionsomkostningerne ved at stille vindmøller op på Fyn kan vise sig at være større end landsgennemsnittet for både land- og havvindmøller.

 

Kortlægningen af vindenergipotentialet på Fyn viser, at der i Odense Kommune er 2½ mulige områder (en anden halvdel ligger i Kerteminde Kommune), hvor der er potentiale for, at der kan opstilles vindmøller. Et af områderne (ved Højby) ligger for tæt på et område med et større potentiale i Faaborg-Midtfyns Kommune, og i det samlede potentiale er der derfor kun regnet med 1½ område i Odense Kommune med potentiale til opstilling af i alt 5 vindmøller. Et område mellem Fraugde og Højby og et område nordøst for Åsum på kommunegrænsen til Kerteminde.

 

Realiseringen af det fælles område på kommunegrænsen til Kerteminde bør ske ved en fælles planlægning og i samarbejde med Kerteminde Kommune.

 

Der kan udarbejdes et plangrundlag for opstilling af kun 1 vindmølle i et område. Det er dog ikke det mest hensigtsmæssige.

 

Planlægning for vindmøller skal bl.a. tage hensyn til landskab, visuel oplevelse, skyggekast og støjpåvirkningerne.

 

Vindmøller har en meget høj grad af påvirkning på omgivelserne og naboerne, og man kan ikke sige, at virkningerne af omgivelserne fordobles eller tredobles ved opstilling af 2 eller 3 vindmøller i stedet for 1. Jo flere vindmøller, der kan opstilles i et område, jo færre gener for omgivelserne og jo mindre værditab for naboerne vil man således få pr. kWh.

 

Ved opstilling af en enkelt vindmølle er det således spørgsmålet om den energimæssige effekt af møllen er tilstrækkelig stor, i forhold til den påvirkning af omgivelserne som den vil få.

 

Status på vindmølleplanlægningen i Odense Kommune
I Odense Kommunes eksisterende vindmølleplan er der udlagt 8 vindmølleområder i kommuneplanen, der samlet kan rumme 17 vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 70 m. Alle vindmølleområderne er lokalplanlagte.

 

I vindmølleområderne er der i dag opstillet 15 vindmøller – vindmøllerne er opstillet i perioden fra 1997-2002.

 

Et område med plads til 2 vindmøller kan ikke udnyttes på grund af nærheden til lufthavnen.

 

De eksisterende vindmøller kan udskiftes med nyere vindmøller af samme størrelse, men ikke erstattes af nye store vindmøller, da afstandskravene (støj) til boliger i området ikke kan overholdes.

 

Det videre forløb
En forudsætning for, at potentialerne for opstilling af store vindmøller i Odense Kommune kan realiseres er, at der udarbejdes den nødvendige planlægning – kommuneplan, VVM og lokalplan.

 

Odense Kommune har modtaget forespørgsler på mulighederne for opstilling af store vindmøller, dog uden en præcis placering.

 

Forespørgslerne udspringer af dels et ønske om at udnytte muligheden for etablering af vedvarende energianlæg i forbindelse med byggeri og dermed opfylde kravene til lavenergibygninger ”Bygningsklasse 2020” i bygningsreglementet og dels et ønske om at udnytte muligheden for at opnå tilskud efter ”VE til procesordningen”, som yder anlægsstøtte til virksomheder, der omlægger deres procesenergi fra fossilt til vedvarende energi eller fjernvarme.

 

Bygningsklasse 2020 (BR 10, kap. 7.2.5.1, stk. 10)

Fælles VE-anlæg, der etableres i forbindelse med opførelse af en ny bebyggelse, og hvor bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget, kan indregnes i energirammen for de nye bygninger i bebyggelsen. VE-anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. (I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen eller for en yderligt beliggende bygning også en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen, selvom denne placering er i nabokommunen).

 

VE til proces (omstilling til Vedvarende Energi)

VE til procesordningen er målrettet til virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Tilskuddets størrelse afhænger af virksomhedens størrelse, projektets energieffektivitet og økonomi. Det er derfor vigtigt, at man har mulighed for en optimal placering af anlægget på selve virksomheden.

 

Økonomien ved opstilling af store vindmøller i Odense Kommune er altså ikke alene et spørgsmål om standardomkostningerne – opkøb af jord, opkøb af eventuelle udtjente vindmøller i nærheden, opkøb af berørte ejendomme, selve vindmøllen, opsætning, tilslutning og lav vindressource - men også et spørgsmål for ansøgeren/opstilleren om opfyldelse af bygningskrav og/eller tilskud til omlægning af procesenergi.

 

Odense Kommune har i forhold til byens størrelse og antal virksomheder og bygninger et meget begrænset areal at opstille vindmøller på. Mulighederne for at udnytte de to ordninger er derfor forholdsvis begrænsede, og det kan derfor være af stor betydning, at de kortlagte områder, hvor der er potentiale for opstilling af vindmøller, kan realiseres.

 

Placering af store vindmøller i Odense Kommune vil formentlig give lokal debat om placering, støj, skygge m.v.

 

Der er nemlig sjældent en sammenhæng mellem investorerne og dem, der påvirkes visuelt og støjmæssigt af vindmøllerne. Derfor er der i Danmark i VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) indført fire ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygning med vindmøller på land.

 

De fire vindmølleordninger:

 

Garantifonden

Som vindmøllelav/initiativgruppe kan man søge om at få en garanti på op til 500.000 kr.

 

Grøn ordning

Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn.

 

Værditabsordningen

Værditabsordningen giver naboer til kommende vindmøller mulighed for at få erstatning for værditab på deres ejendom.

 

Køberetsordningen

Køberetsordningen giver mulighed for at købe ejerandele i et kommende vindmølleprojekt, hvis man bor i nærheden af det sted, hvor møllerne skal opstilles, eller blot inden for samme kommune.

Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmøller til at udbyde minimum 20 % af projektet til lokale borgere.

 

Fra opstart til endelig vedtagelse af den planlægning, der er en forudsætning for opstilling af store vindmøller, vil der som udgangspunkt gå mellem 2-3 år.

 

For at sikre, at planlægningen ikke kommer til at tage endnu længere tid eller helt må opgives, er det nødvendigt, at alle interessenter omkring et potentielt vindmølleområde inddrages så tidligt og kvalificeret som muligt, så gode forslag og eventuelle bekymringer kan indarbejdes i projektet med henblik på at opnå den bedst mulige placering med færrest mulige gener.

 

Kommende vindmølleplanlægning i Odense Kommune vil tage sit udgangspunkt i den fælles fynske kortlægning. Hvis forudsætningerne for kortlægningen ændres (ny lovgivning eller ændrede kommuneplanretningslinjer), og/eller der viser sig mulighed for at kombinere vindmøller med anden anvendelse (f.eks. erhvervsområder, lossepladser eller lignende) vil nye placeringer blive forelagt til politisk vurdering inden igangsættelse af den nødvendige planlægning.

 

 

EFFEKT

 

Planlægning for vedvarende energianlæg eller omlægning af eksisterende energianlæg er ikke omfattet af byrådets effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

7. Højvandssikring af Seden Strandby og Færgevej
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 04.18.00-P15-1-15
RESUMÉ

I takt med at klimaet ændrer sig mærkes også her i Odense, at klimatilpasning er en nødvendighed. Det kan have store økonomiske – og i værste fald menneskelige – konsekvenser, når skybrud og stormflod rammer.

 

I 2014 vedtog Odense Byråd Odense Kommunes første klimatilpasningsplan. Året efter vedtog byrådet Risikostyringsplanen for Odense Fjord, som er udarbejdet i samarbejde med Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune. Odense Fjord er udpeget af Staten som ét af 10 områder i Danmark, hvor der er særlig risiko for store tab ved oversvømmelser. Erfaringsmæssigt er det også ved stormflod, at Odense Kommune har været hårdest ramt.

Derfor rettes de tilgængelige ressourcer nu mod risikoområderne i Odense Fjord og langs Odense Havnekanal, hvor udfordringerne er størst.

 

Odense Kommune er blevet kontaktet af en mindre grundejerkreds på Færgevej og en større grundejerkreds i Seden Strandby. Begge områder er og vil fortsat være særligt udsatte ved stormflodshændelser, medmindre områderne klimatilpasses og fremtidssikres bedre ved hjælp af diger.

 

Både på Færgevej og i Seden Strandby er der registreret en overvejende positiv interesse for etablering af diger. Derfor har de givet udtryk for, at de ønsker, at Odense Kommune fremmer deres sag. Hvis sagerne fremmes, vil de involverede parter fortsætte samarbejdet med Odense Kommune om realisering af digeprojekterne. Beslutter kommunen ikke at fremme sagerne, stopper Odense Kommunes direkte involvering i projekternes realisering.

 

Det skal nævnes, at det er normen i andre digeprojekter rundt om i landet, at kommunen indgår i samarbejdet og understøtter fremdriften i projekternes realisering. En kommunal fremme øger ikke den kommunale økonomiske forpligtelse for det konkrete projekt, idet der gælder et grundlæggende princip om, at det er grundejerne, som får direkte eller indirekte gavn af kystbeskyttelsen, der skal betale for de etablerede løsninger til sikring mod oversvømmelse.

 

Formuleringen ”at fremme sagen” er taget direkte fra Kystbeskyttelseslovens ordlyd og dækker over, at kommunen beslutter, at der er grundlag for at arbejde videre med projektet i samarbejde med de involverede parter.

 

INDSTILLING

By-og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Sagen om etablering af dige omkring Seden Strandby fremmes.
  2. Sagen om etablering af dige ved Færgevej fremmes.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind deltog ikke i behandlingen af dette punkt på grund af inhabilitet.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Efter vedtagelsen af Risikostyringsplanen af byrådene i Kerteminde, Nordfyn og Odense kommuner er dige- og sluseprojekter de vigtigste indsatsområder for at afværge potentielle store omkostninger som følge af ekstreme højvande.

 

Risikostyringsplanen indeholder en række projektforslag, som ved gennemførelse vil forbedre højvandssikringen i Odense Fjord. Der er beskrevet flere projekter for etablering af diger langs fjorden i Odense Kommune ved Lumby inddæmning, motorbådshavnen ved Stige, Seden Strandby og Færgevej ved kanalen. Desuden er der projekter for sluser enten ved Gabet, Vigelsø eller ved Stige Ø.

 

Der arbejdes i første omgang på at få belyst de forskellige tekniske muligheder samt deres økonomi, så der skabes et grundlag for en politisk beslutning om, hvilken samlet løsning for Odense Fjord, der skal prioriteres i kommunens videre arbejde. For at komme videre i denne afklaring arbejdes der først på to dige-skitseprojekter; et i Odense Kanal ved Færgevej og et omkring Seden Strandby, da der disse steder fra borgernes side er ønske om igangsættelse af digeprojekter. Det er, jf. Kystbeskyttelsesloven, vigtigt, at By- og Kulturudvalget på nuværende tidspunkt beslutter, om arbejdet med disse sager skal fremmes eller ej.

 

Det skal bemærkes, at By- og Kulturforvaltningen p.t. særskilt er ved af rådgiver at få undersøgt sluseløsninger ved enten Gabet, Vigelsø eller ved Stige Ø. Særligt for Gabet og Vigelsø’s vedkommende er der tale om meget store og komplekse projekter, hvis eventuelle mulige realisering er mere usikker grundet deres kompleksitet myndighedsmæssigt, teknisk og økonomisk. På grund af usikkerheden omkring en realisering og tidsperspektivet for disse store sluseløsninger, arbejdes der videre på de indstillede digeløsninger, som ovenfor angivet, idet deres snarlige etablering vurderes nødvendig.

 

Ansøgningsprocessen – kort fortalt

En kommune kan fungere som procesmyndighed, hvis borgere i et konkret område anmoder kommunen om dette, og understøtte disse f.eks. et digelag gennem processen.

 

Det er dog fortsat Kystdirektoratet som hovedmyndighed, der behandler og godkender - eller afviser – ansøgningen fra digelaget. Både beboerne på Færgevej og Seden Strandby Grundejerforenings digegruppe har ønsket, at Odense Kommune fungerer som procesmyndighed.

 

  • Når kommunen bliver procesmyndighed, foretages en indledende sondering af stemningen i grundejerkredsen for eller imod en digeløsning.
  • Kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen fremmes (vi er her i processen).
  • Er kommunalbestyrelsen positiv, udarbejdes der et skitseprojekt (inkl. forslag til fordeling af udgifter), som præsenteres for grundejerkredsen.
  • Er interessetilkendegivelsen fra grundejerkredsen stadig overvejende positiv, skal kommunalbestyrelsen endnu en gang beslutte, om sagen skal fremmes igen.
  • Herefter sender digelaget deres ansøgning til Kystdirektoratet.

 

Det er ikke til at sige, hvor lang tid den samlede proces kan tage. Det er dog typisk eventuelle klager, der for alvor kan stoppe sagens fremdrift. Alle sagspartere samt andre, der under sagen har fremsat indsigelser, er klageberettigede. En klage har opsættende virkning, og processen vil derfor gå i stå, mens klagen behandles. Der kan klages tre steder under ansøgningsprocessen – 1. og 2. politiske fremme, som offentliggøres over for de involverede interessenter angivet i Kystbeskyttelsesloven samt over den afsluttende godkendelse fra Kystdirektoratet.

 

Stort ønske om diger ved Færgevej og Seden Strandby

Seden Strandby Grundejerforenings digegruppe og berørte borgere omkring Færgevej har som nævnt begge anmodet Odense Kommune om at understøtte deres ansøgninger til Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af diger.

 

Odense Kommune har modtaget interessetilkendegivelser fra begge områder, hvori det fremgår, at hovedparten af borgerne er meget interesserede i, at der fortsat arbejdes mod en løsning.

 

Tilkendegivelse fra Seden Strandby (se bilag):

Antal husstande/grundejere i alt: 133

For nærmere undersøgelse af dige-projektet: 110

Hverken for eller imod nærmere undersøgelse af dige-projektet: 8

Imod nærmere undersøgelse af dige-projektet: 2

Ikke truffet hjemme: 13

 

Ved Færgevej er fire huse særdeles udsatte ved stormflod. Der er enighed blandt grundejerne, som alle ønsker en bedre sikring af Færgevej samt Skibhusvej 428. (Se bilag)

Der er vedlagt kommentar fra Kystdirektoratet, hvor de forholder sig til behovet for kystbeskyttelse (se bilag).

 

Ved anlæg gennemført med hjælp fra kommunen har grundejerkredsen pligt til at organisere sig i en ansøgerkreds, f.eks. som et digelag. Digelaget bliver den bærende organisation for anlæg og drift af højvandssikringen. Kommunen og eksterne rådgivere kan bistå med at få udarbejdet vedtægter for digelaget og et skitseprojekt, som også indeholder forslag til den økonomiske fordeling af udgifterne (partsfordeling). Vedtægterne og partsfordelingen skal tinglyses, og der er medlems- og bidragspligt.

 

Digelagets bestyrelse eller styregruppe tager sig af sagsforløbet - herunder henvendelse og dialog med kommunen som procesmyndighed.

 

En kommunal fremme af sagen øger ikke den kommunale økonomiske forpligtelse for det konkrete projekt, idet der gælder et grundlæggende princip om, at det er grundejerne, som får direkte eller indirekte gavn af kystbeskyttelsen, hvad enten det gælder matrikler eller adgangsforhold, der skal betale for de etablerede løsninger til sikring mod oversvømmelse.

 

Grundejerkreds skal som udgangspunkt også betale for de nødvendige forundersøgelser, projektet, møder, osv. Disse udgifter lægges oven i anlægs- og vedligeholdsudgiften og betales af de implicerede som beskrevet i partsfordelingen. Kommunen skal som hovedregel kun indgå med et økonomisk bidrag, der svarer til ejerskabet af de eventuelle kommunale ejendomme/værdier, der vil have gavn af anlægget. I det konkrete projekt for Seden Strandby er By- og Kulturforvaltningen dog part i et EU-LIFE-projekt, som forudsættes at højvandssikre den østlige side af byen. Opnås der ikke bevilling til EU-LIFE-projektet, skal grundejerne selv betale for en højvandssikring af bydelen mod øst.

 

Ovenstående udelukker dog ikke, at kommunen kan beslutte at medfinansiere højvandssikringen helt eller delvist – dette åbner lovgivningen mulighed for, uden at det vil blive betragtet som ulovlig offentlig støtte til private. En kommunal medfinansiering kan være en god dynamo for at sikre tilslutning og dermed realisering af de nødvendige højvandssikringer, hvilket også er baggrunden for, at der i forbindelse med kommende anlægsbudget 2017-19 er ansøgt om midler til digeløsninger i medfør af risikostyringsplanen.

 

Det skal bemærkes, at de involverede borgeres udgifter til anlæg og drift kan dækkes ved at optage lån gennem kommunekredit. Dette forudsætter dog Odense Kommunes godkendelse. Ydermere er By- og Kulturforvaltningen indgået i et samarbejde med andre fjordkommuner i landet og rådgivere om afdækning af mulige alternative finansieringsformer.

 

Der er ikke faste regler for, hvordan man fordeler udgifterne i sager om kystbeskyttelse og højvandssikring. Der skal foretages en konkret vurdering fra sag til sag. Hvis grundejerne er enige om anlægget herunder udgifter til etablering og drift, sørger grundejerkredsen selv for de indbyrdes juridiske bindende aftaler. Er grundejerne uenige, og skal sagen stadig gennemføres, udarbejder procesmyndigheden en partsfordeling. Partsfordelingen angiver, hvad hver enkelt bidragyder skal betale.

 

Odense Kommune ejer to ubebyggede areal inden for området ved Seden Strandby samt et ubebygget område ved Færgevej, så kommunen vil som grundejer alt andet lige have en økonomisk andel i partsfordelingen i projekterne, hvor kommunen som vejmyndighed/ejer, også vil kunne blive forpligtet på udgifter til højvandssikringens etablering og efterfølgende drift.

 

Det skal slutteligt nævnes, at det vurderes, at forsyningsselskaberne og havnen, grundet en sikring af deres eventuelle anlæg i risikoområderne ved en højvandssikring, også vil kunne blive forpligtet på udgifter til højvandssikringen lig andre interessenter, som overfor angivet.

 

 

EFFEKT

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser 

Her er det især med hensyn til punkterne fra miljøpolitikken om at ”Odense er en ambitiøs klimakommune” og ”Bæredygtigt udvikling er et fælles ansvar”.

Ligeledes kan det også have indflydelse på ”Øget beskæftigelse”, ”Øget positiv synlighed i omverden”.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

I forbindelse med digerne er der etableret digelag eller skal etableres digelag og det er et fælles projekt for de berørte borgere.

 

ØKONOMI

By- og Kulturforvaltningen har afsat 250.000 kr. til forundersøgelser og udarbejdelse af skitseprojekter for henholdsvis Færgevej og Seden Strandby. Disse udgifter overføres til grundejerkredsen, når partsfordelingen ligger fast.

 

 

8. Facader og skilte. Principper for revideret plan og forudgående høring for kommuneplanændring
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-P16-4402-15
RESUMÉ

Denne sag omhandler to forhold omkring regulering af skilte og reklamer og bymidtens udseende. Der skal drøftes dels principper for indholdet i en revision af gældende Lokalplan for Skilte & Facader i bymidten og dels træffes beslutning om forhøring for et tillæg til kommuneplanen med retningslinjer for reklamer og skilte i hele byen. Sagen er aktualiseret af bl.a. udbredelsen af lysdiodeskilte.

 

Revision af lokalplan 

Den gældende lokalplan for skilte og facader, som regulerer udseendet af bymidtens facader og skilte og ejendommenes anvendelse i stueetagerne, skal revideres.

 

Revisionen er nødvendig på baggrund af bl.a. udviklingen af bygningsmaterialer og ændrede detailhandelsvilkår.

 

Lokalplanens principper fastholdes, men visse sidegader fritages for kravet om aktive butiksfacader i stueetagen, og der foretages mindre ændringer i bestemmelserne.

By- og Kulturudvalget bedes drøfte principperne for en ny revideret planlægning. Beslutningen er retningsgivende for lokalplanens udarbejdelse.

 

Lokalplanen for skilte og facader regulerer i dag diodeskilte, og reguleringen er restriktiv. Der er derfor meddelt en særlig tilladelse til diodelys på Fisketorvet. Dette forhold påvirkes ikke af den reviderede lokalplan.

 

Retningslinjer for reklamer og skilte

Da lokalplanen for skilte og facader kun regulerer forholdene i den indre by, er der behov for at have retningslinjer, som regulerer disse i hele kommunen. Dette kræver en forudgående høring for et kommuneplantillæg for skilte og reklamer. Politiet vil blive en del af arbejdet med at justere skilte på indfaldsveje.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Revideret lokalplan udarbejdes.
  2. Der igangsættes forudgående høring i 2 uger for kommuneplanændring, der fastlægger retningslinjer for skilte og reklamer.  

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Udseendet af bymidtens facader og skilte har siden 1999 været reguleret af ”Lokalplan for Skilte & Facader”.

 

Formålet med planen er at sikre ”en fortsat positiv udvikling af bymidten, så byen bliver mere attraktiv”. Dette gøres bl.a. ved at sikre, at nye tiltag i bymidten ”foregår under hensyn til helheden”.

 

Lokalplanen skal også sikre, at bymidten fremstår som en aktiv by med aktive udadvendte butiksfacader.

 

Lokalplanen har fungeret efter hensigten. To forhold har dog gjort en opdatering aktuel. Dels skal skilte- og facadelokalplanen opdateres i forhold til den nye teknologiske udvikling af bygningsmaterialer, isoleringskrav, solpaneler, altaner, reklameskærme mv. Dels skal skilte- og facadelokalplanen tilpasses en ændret detailhandelsstruktur for bymidten med henblik på koncentration af større butikker omkring de primære hovedstrøg. Der ønskes også flere muligheder for at tillade andre funktioner end butikker i flere af de mindre gader.

 

Der afholdes forhøring til et nyt kommuneplantillæg med konkrete retningslinjer for udformning af skilte og reklamer, som bl.a. udpeger, hvor lysdiodeskilte, større pyloner og lignende kan placeres. 

 

Principper for revision af skilte- og facadelokalplan
By- og Kulturforvaltningen har været i dialog med udvalgte brugere af lokalplanen indenfor lokalplanområdet – bl.a. repræsentanter fra Cityforeningen og deltagere i ”Sammen om Centrum”.

 

De adspurgte brugere tilkendegiver, at:

  • Der generelt er opbakning til indholdet i den gældende skilte- og facadelokalplan. Det er vigtigt at beskytte bevaringsværdierne i bymiljøet og at ”fornyelse respekterer bygningsarven/oprindelig arkitektur”.
  • Det er væsentligt, at bestemmelserne differentieres afhængig af gadernes karakter.
  • Der er udfordringer med at håndhæve lokalplanens principper. Det understreges, at lokalplanen skal håndhæves, og at der skal være lige vilkår for alle.
  • Skiltning bør reguleres, så der tages hensyn til de bevaringsværdige miljøer. De skal tilpasses i skala og udtryk, så f.eks. udhængende ”lysstofrørskasseskilte” og løse surferflag undgås.

På baggrund af disse input og By- og Kulturforvaltningens erfaringer med den nuværende lokalplan foreslås, at revision af skilte og facadelokalplanen indeholder følgende:

  • Anvendelsesbestemmelser ajourføres i overensstemmelse med nye kommuneplanbestemmelser om et mindre område med aktive facader i bymidten. Formålet med indsnævring af området i bymidten med "aktive strøg" er at koncentrere bylivet omkring hovedstrøget og give flere anvendelsesmuligheder f.eks. boliger i stueetagerne i knap så centralt beliggende gader. Det betyder, at omfanget af udpegede aktive strøg er reduceret i forhold til den gældende lokalplans udpegning.
  • Lokalplanens bestemmelser for bygningsmaterialer, tage, kviste, altaner mod gadeside mv. ajourføres for bl.a. at kunne regulere solpaneler, udvendig facadeisolering opsætning af altaner mv. for fortsat at kunne bevare den historiske bykerne intakt.
  • Bestemmelser om bannere og beachflag, skilte og lysreklamer opdateres, således at det bl.a. præciseres, at der kun kan skiltes med produkter og funktioner, der har relation til den aktuelle bygnings funktion og at beachflag ikke tillades.

Lysdiodeskilte i bymidten
Et lysdiodeskilt på Fisketorvet har fået en 10-årig tilladelse af byrådet. Gældende skilte kan opretholdes, så længe de har en tilladelse. By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at de nuværende restriktive bestemmelser for lysskilte fastholdes inden for lokalplanens område. Dette er i god overensstemmelse med tendensen i internationale storbyer (bl.a. København), hvor man begrænser lysskilte med bevægelse for at sikre kvaliteterne i de historiske bymidter. Baggrunden for disse nye tiltag er en stigende visuel forurening af historiske bymidter. Denne visuelle forurening kan have økonomiske konsekvenser. Et dansk studie viser f.eks., at ejendomspriserne er højere i områder med velbevarede historiske bymiljøer i forhold til sammenlignelige byområder uden velbevarede bymiljøer.

 

Lysskilte uden for bymidten
Lysdiodeskilte ses nu også på f.eks. bygninger langs de større indfaldsveje og på trafikarealer. Dette kan bl.a. være til gene for trafiksikkerheden.

Der er derfor behov for at supplere kommuneplanen med retningslinjer, som kan regulere, hvor og hvordan lysdiodeskilte kan opsættes i hele kommunen. Københavns Kommune har f.eks. udarbejdet retningslinjer for skilte og reklamer, der blandt andet udpeger særlige steder, hvor det vil være tilladt at opsætte lysdiodeskilte. Disse retningslinjer udgør et administrationsgrundlag for Københavns Kommune.

Det anbefales, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanens generelle rammer for lokalplaner, som kan regulere opsætning af skilte og reklamer i hele kommunen, med udpegning af steder, hvor lysdiodeskilte kan tillades samt regler for, hvordan de kan opsættes f.eks. i erhvervsområder.  

Dette indebærer, at der igangsættes en forudgående høring af et kommuneplantillæg i mindst 2 uger, der fastlægger retningslinjer for skilte og reklamer.

 

 

EFFEKT

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. Der er tale om lovgivningsmæssige formål.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

9. Prioritering af alment byggeri på baggrund af budget 2016
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 03.02.10-A00-1118-15
RESUMÉ

Sagen handler om prioritering af de midler, der er afsat til nyt alment byggeri i budget 2016. En del af de afsatte midler er allerede disponeret til igangværende projekter, særligt opførelsen af 178 ungdomsboliger på Stenfiskerkajen. Der henstår ca. 8,2 mio. kr., som ikke er disponeret til konkrete projekter. For dette beløb kan der opføres ca. 70 boliger målrettet studerende.

By- og Kulturforvaltningen har bedt almene boligorganisationer samt andre private aktører om at fremsende ønsker til nyt alment byggeri med henblik på udvælgelse af projekter, der kan opnå støtte fra de udisponerede midler.

By- og Kulturforvaltningen har modtaget i alt 8 projektforslag. Alle forslag er målrettet opførelse af boliger til studerende. Alle projektforslagene er præsenteret og kommenteret i sagsfremstillingen.

 

Præsentationen forholder sig især til følgende:

  • Er projektet beliggende i bymidten, havnen eller ved Campus.
  • Er det nødvendige plangrundlag til stede.
  • Understøtter projektet andet privatfinansieret byggeri.
  • Understøtter projektet fortætning langs letbanen.

 

Af de fremsendte projekter kan følgende anbefales til gennemførelse:

 

A) Indretning af 10 boliger i eksisterende bygning på Otto Baches Vej 13.

I forhold til ovennævnte kriterier understøttes projektet af, at det nødvendige plangrundlag er til stede, og ejendommen ligger 500 m fra letbanestop.

 

B) Nybyggeri af 25 boliger til eksisterende kollegium på Landbrugsvej.

I forhold til ovennævnte kriterier understøttes projektet af, at det nødvendige plangrundlag er til stede, og at projektet ligger umiddelbart op ad Campusområdet og på aksen mellem UCL og Campus.

 

C) Opførelse af 35 - 60 boliger i tilknytning til privat opført håndbold kollegium i Cortex Park.

I forhold til ovennævnte kriterier understøttes projektet af alle disse.

 

Der er ikke tilstrækkeligt med midler til fuld realisering af alle projekterne. By- og Kulturforvaltningen indstiller derfor, at By- og Kulturudvalget vælger et af følgende tre scenarier.

 

  1. Gennemførelse af projekt A (10 boliger), projekt B (25 boliger) og projekt C (35 boliger).
  2. Gennemførelse af projekt A (10 boliger) og projekt C (60 boliger).
  3. Gennemførelse af projekt B (25 boliger) og projekt C (45 boliger).

 

I overensstemmelse med strategien for nyt alment byggeri skal der gennemføres bygherrekonkurrence forud for endeligt tilsagn til projekt C i Cortex Park. Konkurrencen gennemføres i samarbejde med de private parter bag projektet.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget vælger et af de opstillede senarier til gennemførelse.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen og vælger scenarie 2 - Gennemførelse af projekt A (10 boliger) og projekt C (60 boliger). 

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har modtaget ønske om støtte til almene boliger på følgende beliggenheder (antal ungdomsboliger i parentes).

 

  • Otto Baches Vej 13 (10)
  • Landbrugsvej 101-163 (25)
  • Roersvej 26 (30)
  • Cortex Park (50-65)
  • Englandsgade (48)
  • Østerbro 41 (73)
  • Østerbro 54 (159)
  • Thomas B. Thriges Gade/Hans Mules Gade (30)

 

De enkelte projekter er beskrevet nedenfor.

 

A) Otto Baches Vej 13

Forslagsstiller: Civica

Antal boliger: 10

Grundkapitalindskud: 1,1 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Februar 2017

 

Projektet er en ombygning af et eksisterende erhvervsareal på 1. sal i højhuset på Otto Baches Vej 13. Højhuset er en del af Civicas afdeling Ejerslykke. Erhvervsarealet er oprindeligt opført som administrationsejendom for boligorganisationen og har senere været udlejet til blandt andet nærpolitistation. I de senere år har det ikke været muligt at finde en ny erhvervslejer. Arealet belaster derfor Civica med en årlig udgift til lejetab på ca. 220.000 kr. Det foreslås derfor indrettet til 10 ungdomsboliger.

Den resterende del af ejendommen indeholder i dag 54 familieboliger. Hovedparten af disse ommærkes til ungdomsboliger som del af projektet. Den sidste del af boligerne kan ikke ommærkes, da de er større end 55 m². Disse vil blive udlejet med fortrinsret til studerende. Der er tale om en rent juridisk ommærkning, som ikke kræver fysiske forandringer af ejendommen eller at nuværende beboere fraflytter. Der findes allerede i dag fællesfaciliteter i ejendommens stueetage.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Projektet ligger ikke indenfor det område, der er prioriteret til ungdomsboliger, og understøtter kun i mindre omfang kommunens øvrige planmæssige prioriteter. Projektet anbefales dog alligevel, da det giver en betydelig vækst i antallet af ungdomsboliger for et meget begrænset beløb. Projektet vil også betyde et betydeligt løft til området, som udseendemæssigt påvirkes negativt af en hel etage, der står tom. Der er tale om en attraktiv beliggenhed for studerende midt mellem centrum og campus og ca. 500 m fra kommende letbane stop. Projektet kræver ikke ny lokalplan.

 

B) Landbrugsvej 101-163 (Christmas Møller Kollegiet)

Forslagsstiller: Boligforeningen Kristiansdal

Antal boliger: 25

Grundkapitalindskud: 3,1 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2017

 

Boligerne opføres i tilknytning til det eksisterende Christmas Møller Kollegium. Kollegiet gennemgik en større renovering i 2012/2013. I den forbindelse blev der udarbejdet forslag til nybyggeri af 25 boliger i tilknytning til kollegiet samt et fælleshus. Der blev i samme forbindelse vedtaget lokalplan, der muliggør nyt byggeri. Det er dette projekt, som søges realiseret.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Projektet ligger umiddelbart op ad Campusområdet og på aksen mellem UCL og Campus. Projektet anbefales endvidere, da byrådet tidligere har godkendt lokalplan for denne udvidelse, og da der grundlæggende er tale om et godt projekt, som hurtigt kan realiseres og med en attraktiv beliggenhed tæt på campusområdet og i gå afstand fra UCL og Kold College. Projektet vil desuden styrke det eksisterende kollegium.

 

C) Cortex Park

Forslagsstiller: Odense Boligselskab og Boligforeningen Kristiansdal på vegne af HC Odense.

Antal boliger: 35-60

Grundkapitalindskud: 4,3 - 7,4 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2018

 

Parterne bag håndboldklubben HC Odense ønsker at opføre et boligbyggeri med 80-90 boliger målrettet unge håndboldtalenter. For at kunne udfylde et byggefelt i Cortex Park er det dog nødvendigt med et større projekt. Der ønskes derfor opført 50-60 almene ungdomsboliger i tilknytning til de privatfinansierede boliger. Parterner har dog oplyst, at projektet også kan gennemføres med et mindre antal støttede boliger.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Der er tale om et projekt, som på stort set alle parameter støtter kommunens prioriteter. Det anbefales derfor, at der gives tilsagn om støtte til projektet.

 

D) Roersvej

Forslagsstiller: Civica

Antal boliger: 30

Grundkapitalindskud: 3,7 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2017

 

Projektet er en fortætning af Civicas eksisterende afdeling Kildemosen. En del af fællesområdet tilknyttet afdelingen anvendes i dag kun i begrænset omfang. Civica ønsker derfor at udvide afdelingen med en ny bebyggelse i friarealet.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Det kan umiddelbart virke hensigtsmæssigt med en fortætning på arealet. Hensigtsmæssigheden vil dog afhænge af den samlede disponering af arealerne på Sukkerkogeriet, som ligger umiddelbart overfor. Det anbefales derfor, at der ikke bygges på arealet, men at projektet i stedet afventer en samlet planlægning.

 

E) Englandsgade/Tværkajen (Havnen)

Forslagsstiller: Domea

Antal boliger: 48

Grundkapitalindskud: 5,9 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2018

 

Grunden ejes af Odense Havn. Den gældende lokalplan giver mulighed for boliger.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Bl.a. på grund af skyggeforhold er det vanskeligt at indrette små boliger med tilstrækkeligt dagslys på arealet Herudover er der allerede etableret 143 almene ungdomsboliger på havnen og med projektet på Stenfiskerkajen tilføres der yderligere 178. Derfor er det p.t. ikke aktuelt med yderligere almene ungdomsboliger på havnen.

 

F) Østerbro 41 (Coop grunden)

Forslagsstiller: Kuben Management på vegne af grundejer

Antal boliger: 73

Grundkapitalindskud: 9,0 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2018

 

Der er tale om byggeri på en del af COOP-grunden. Der er en vedtaget lokalplan, der muliggør byggeriet.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Det anviste areal til projektet hører til den mest attraktive del af grunden, og virker umiddelbart bedre egnet til familieboliger. Det forventes ikke, at projektet vil medvirke til at øge interessen for privat byggeri på den resterende del af arealet. Projektet anbefales derfor ikke.

 

G) Østerbro 54 (Leasy grunden)

Forslagsstiller: Kuben Management på vegne af grundejer

Antal boliger: ca. 159

Grundkapitalindskud: 19,6 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2019

 

Der er tale om fuld bebyggelse af grunden.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til projektet:

Grunden er beliggende i et erhvervsområde, som fungerer som buffer mellem jernbanen og boligområde. Projektet kan derfor ikke anbefales.

 

H) Thomas B. Thriges Gade/Hans Mules Gade

Forslagsstiller: Creo Arkitekter

Antal boliger: ca. 30

Grundkapitalindskud: 3,7 mio. kr.

Forventet ibrugtagning: Studiestart 2019

 

Der ønskes byggeri på det tomme gadehjørne mod nordøst.

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger:

Den eksisterende lokalplan åbner mulighed for byggeri på grunden. Grunden er ejet af Odense Kommune, og forventes sat til salg sidst på året. Der forventes god interesse fra private investorer. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for offentlig støtte for at få et projekt gennemført på arealet. Projektet anbefales derfor ikke.

 

Vurderingstemaer

Projekterne er i nedenstående skema vurderet ud fra følgende kriterier:

- Er projektet beliggende i bymidten eller ved campus.

- Er det nødvendige plangrundlag til stede.

- Understøtter projektet andet privatfinansieret byggeri.

- Understøtter projektet fortætning langs letbanen.

 

Det er blandt andet disse vurderinger, der danner grundlag for sagsindstillingen.

 

Oversigtsskema 

 

Antal boliger

Grundkapitalindskud

i mio. kr.

Plangrundlag vedtaget

Stations nærhed letbanen

(400 m)

Prioriterede arealer

(Bymidte og Campus)

Understøtter

privat byggeri

A) Otto Baches vej

10

1,1

÷

(+) 500 m

÷

÷

B) Landbrugsvej

25

3,1

+

÷

÷

÷

C) Cortex Park

50 - 60

4,3 - 7,4

+

+

+

+

D) Roersvej

 

 

 

 

 

 

 

30

3,7

(+)

+

÷

÷

E) Englandsgade/Tværkajen

48

5,9

+

÷

+

÷

F) Østerbro 41

73

9,0

+

÷

+

÷

G) Østerbro 54

159

19,6

÷

÷

+

÷

H) Thomas B. Thrigesgade/Hans Mules Gade

30

3,7

+

+

+

÷

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Sagen medvirker til at øge udbuddet af boliger i Odense, der er målrettet studerende. Dette er med til at tiltrække og fastholde unge studerende i Odense.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Opførelse af nyt byggeri har positiv indvirkning på beskæftigelsen i den periode, hvor byggeriet gennemføres.

 

ØKONOMI

Den kommunale støtte til alment nybyggeri omfatter følgende: Grundkapitalindskud, garanti for lån og ungdomsboligbidrag.

 

Grundkapitalindskud

Kommunen støtter med et direkte indskud på 10 % af den samlede anskaffelsessum.

 

Kommunal garanti

Kommunen stiller garanti for den nødvendige realkreditfinansiering. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantien påvirker ikke lånerammen.

 

Ungdomsboligbidrag

Ungdomsboliger får et årligt driftstilskud pr. m² for at nedbringe huslejeniveauet. Størrelsen af bidraget er fastlagt i støttebekendtgørelsen. Staten betaler 80 %, mens kommunen betaler de resterende 20 % bidraget. Kommunens udgift til ungdomsboligbidrag er medtaget som afledt drift i budgettet og udmøntes efter gældende principper.

 

Projekterne kan i mindre omfang blive justeret efterfølgende på økonomi og antallet af boliger, når projekterne specificeres i den efterfølgende proces. Der vil komme nye dagsordensager for de enkelte projekter inden endeligt tilsagn.

 

 

10. Ændring af delprojekter i Cykelhandlingsplan 2015 – 2018
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 05.00.00-P20-6-15
RESUMÉ

Cykelhandlingsplan for Odense 2015 - 2018 er vedtaget af byrådet den 29/10 2014, og den samlede økonomi er frigivet. På baggrund af drøftelsen i By- og Kulturudvalget den 8/12 2015 opstilles her forslag til omprioritering af 4 delprojekter, således at der i højere grad lægges vægt på fysiske forbedringer. Den samlede økonomi er uændret.

 

Det drejer sig om de projekter, som har de laveste effekter i relation til fremme af cykeltrafik:

 

# 11 Mobile cykelværksteder (500.000 kr.)

# 14 Vis hensyn (300.000 kr.)

# 15 Tak fordi du cykler (500.000 kr.)

# 21 På cykel til uddannelse (750.000 kr.)

 

Samlet er der tale om en omprioritering af 2.050.000 kr.

 

Drift af cykelstier er tildelt ekstra 5.000.000 kr. i cykelhandlingsplanen. Der er kun implementeret ganske få projekter i 2015, mens der herefter vil blive tale om ret mange synlige forbedringer. Desuden er der afsat 5.700.000 kr. ekstra til nye slidlag i samme periode 2015 – 2018. Dette er udover det almindelige driftsbudget, der også omfatter cykelstier. I 2015 blev der udlagt nyt slidlag på 22,3 km cykelstier – mere end dobbelt så meget som de 2 foregående år.

 

På baggrund af dette anbefales midlerne omprioriteret til følgende indsatsområder:

 

  1. CykelScore er implementeret på 10 skoler, som ved en større evaluering har vist gode effekter, da børnene nu cykler oftere og længere. Strategisk Sundhedsgruppe drøftede den 19/11 2015 muligheden for at udbrede CykelScore til de resterende 25 folkeskoler. De vurderede, at det er vanskeligt at dokumentere en vedvarende sundhedsmæssig effekt, og de valgte ikke at gå videre med en investering i CykelScore. By- og Kulturforvaltningen har lavet en før-/efterundersøgelse med en kontrolgruppe ud fra ½ års drift i Odense, der viser, at CykelScore får 7 % flere børn til at cykle, hvor de tidligere blev kørt i skole. Så i forhold til en bedre mobilitet er der tale om et positivt projekt. CykelScore kan implementeres på yderligere 10 skoler for en samlet investering på 1.215.000 kr., der omfatter fysiske checkpoints, chips, monitorer og opstartsevent. Samtidig laves der en eller flere fondsansøgninger med henblik på at få flere skoler med og om muligt anvende data i relation til Smart City og undervisningsforløb. Der skal også tages stilling til den fortsatte drift af CykelScore på 10 skoler.

 

  1. Højreshunts, hvor cyklisterne kan dreje til højre uden om lyssignalet, er meget populært blandt cyklisterne i Odense. De giver ikke flere ulykker med fodgængerne, og der er mulighed for at indbygge en moderat hastighedsdæmpning for cyklisterne. Odense har verdensrekord i løsningen, der allerede findes 77 steder. Der kan etableres flere højreshunts for 635.000 kr., svarende til omkring 5 - 8 stk.

 

Endvidere ønskede By- og Kulturudvalget, at forvaltningen skulle se på muligheden for at reklamefinansiere et stikort som beskrevet i # 12 Cyklistkort. Det anbefales ikke, da der kun er lidt overskydende plads på et stikort, og da annoncørerne ikke er sikre på en større fordeling af kortet. Derimod er det muligt at få et cykelmagasin med annoncer og et vedlagt stikort i 100.000 stk. uden udgifter for kommunen. En distribution til samtlige 96.000 husstande vil kunne tilkøbes for omkring 200.000 kr., hvilket markedsfører stinettet og Cyklisternes By markant. Projektet # 12 Cyklistkort har afsat en økonomi på 500.000 kr., som kan omprioriteres til slidlag på cykelstierne.

  

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Omprioritering af 2.050.000 kr. fordelt således: 
  • 1.215.000 kr. til CykelScore på 10 skoler.
  • 635.000 kr. til højreshunts for cyklister.
  • 200.000 kr. til distribution af cykelstikort og cykelmagasiner.
  1. Dertil omprioriteres 500.000 kr. fra cykelstikort til slidlag på cykelstierne.

 

De udvalgte projekter i cykelhandlingsplanen gennemføres indenfor den samlede økonomiske ramme.

 

BESLUTNING

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen stiller følgende ændringsforslag:

  1.  Omprioritering af 2.050.000 kr. fordelt således: 
  • 635.000 kr. til højreshunts for cyklister.
  • 1.415.000 kr. til fortove.
  1. Dertil omprioriteres 500.000 kr. fra cykelstikort til slidlag på cykelstierne.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen stemte for ændringsforslaget. Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Peter Rahbæk Juel og Brian Dybro stemte imod.

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

 

Herefter blev der stemt om forvaltningens indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind, udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Peter Rahbæk Juel og Brian Dybro stemte for indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen stemte imod indstillingen.

 

Indstillingen blev således godkendt.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Odense styrkes som en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet, og den bliver mere attraktiv for især børnefamilier.

 

Flere borgere er sunde og trives

Både børn, unge, voksne og ældre bliver mere aktive og sunde.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Skolebørn bliver mere fysisk aktive, og deres indlæringsevne stiger.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Skolebørn bliver del af et større fællesskab, hvor cykling bliver en fælles aktivitet. Flere voksne vil sikkert og nemt kunne cykle i Odense.

 

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Flere ældre og handicappede vil sikkert og nemt kunne cykle i Odense.

 

ØKONOMI

Den samlede økonomi er allerede frigivet.

 

Omlægningen af aktiviteter vil medføre yderligere afledt drift på 585.000 kr., som omfatter drift af CykelScore på 10 nye skoler samt fortsat drift af CykelScore på 10 eksisterende skoler (teknisk drift og præmier mv.). For de nye anlægsprojekter vil den årlige afledte drift udgøre 32.000 kr.

 

Afledt drift vil blive håndteret inden for egne driftsrammer i forbindelse med budgetopfølgningen 1/10-2016, jf. reglerne for afledt drift.

 

 

11. EU-beskyttet Natura 2000-område i Odense Å/Åfart til den Fynske Landsby
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 06.02.00-G01-238-16
RESUMÉ

For at skabe flere oplevelser for borgerne i Odense og få flere turister til byen besluttede By- og Kulturforvaltningen i 2014, at det skulle undersøges, om der kunne gennemføres et projekt, som muliggør turbådssejlads fra Munke Mose til Den Fynske Landsby.

 

Naturstyrelsen har i 2015 givet en udtalelse til projektet og fremhæver, at Odense Å er del af et EU beskyttet Natura 2000-område. Det betyder, at projektet kun kan gennemføres, hvis en vurdering viser, at projektet ikke vil skade de naturtyper og arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte.

 

Naturstyrelsen fremhæver endvidere, at projektet kræver fredningsnævnets dispensation, og en sådan kan jf. naturbeskyttelsesloven ikke meddeles, hvis det ansøgte indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser for arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte.

 

På baggrund af By- og Kulturudvalgets beslutning og svaret fra Naturstyrelsen har Rambøll udarbejdet en foreløbig konsekvensvurdering af projektet. Resultatet af undersøgelsen er, at der er en stor risiko for, at der vil være en væsentlig påvirkning af de arter og naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Projektet vil endvidere være i strid med vandplanens mål om at opnå eller bevare en god økologisk tilstand. Det er Rambølls vurdering, at der ikke kan forventes en godkendelse af det påtænkte projekt.

 

Et alternativ til uddybning af åen kunne være etablering af en kanal fra Erik Bøgs Sti til Den Fynske Landsby. Et projekt af denne type vil have en række tekniske udfordringer, og vil påvirke en række natur og landskabsmæssige værdier negativt. Et skitseprojekt for alternativet vil sandsynligvis have et budget på 400-500.000 kr.

 

Det alternative projekt vil påvirke habitatområdet, og det vil også være problematisk i forhold til fredningen. Løsningen af de tekniske udfordringer vil, hvis de kan løses, betyde væsentlige udgifter til realisering af projektet.

 

Det har tidligere været forsøgt at lade hestevogne fragte folk fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby i privat regi uden succes. Den Fynske Landsby kan ikke stå for driften af en evt. hestevognsrute, der kan forventes at blive økonomisk dyr. 

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer på det foreliggende grundlag, at det vil blive umuligt at opnå tilladelse til uddybning af Odense Å, hvorfor der ikke er gennemført en endelig konsekvensvurdering.

 

Det alternative projekt med en gravet kanal har så mange udfordringer, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at undersøge alternativet mere detaljeret.

 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Der arbejdes ikke videre med forslagene til en mulig forlængelse af Aafartens sejlads til Den Fynske Landsby, henset til de væsentlige negative påvirkninger på natur og landskab, det vil betyde for området mellem Erik Bøghs Sti og Den Fynske Landsby. 
  2. Der arbejdes ikke videre med at etablere en hestevognsrute fra Eriks Bøghs Sti til Den Fynske Landsby, da det tidligere har vist sig urentabelt, og Den Fynske Landsby ikke kan stå for driften af en hestevognsrute.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund og udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

For at skabe flere oplevelser for borgerne i Odense og få flere turister til byen, besluttede By- og Kulturudvalget i 2014, at det skulle undersøges, om der kunne gennemføres et projekt, som muliggør turbådssejlads fra Munke Mose til Den Fynske Landsby. By- og Kulturudvalget besluttede også, at der skulle undersøges forskellige løsningsscenarier og ses på muligheden for at etablere en hestevognsrute fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby og retur.

 

Uddybning af Odense Å fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby

 

Skitseprojekt fra 2001

Der foreligger et skitseprojekt fra 2001 udarbejdet af Hedeselskabet for Odense Kommune. Skitseprojektet beskriver den uddybning af Odense Å, som vil være nødvendig for at muliggøre sejlads med turbåde på strækning fra Eriks Bøghs Sti til Den Fynske Landsby. Dette projekt blev i sin tid opgivet på baggrund af de involverede myndigheders vurdering af mulighederne for at gennemføre projektet.

 

Naturstyrelsen

I følge beslutning fra 2014 skulle det indledningsvis afklares med Naturstyrelsen, om styrelsen ville sige ja til at gå videre med projektet.

 

Naturstyrelsen har i 2015 givet en udtalelse og fremhæver, at den omhandlede strækning af Odense Å er en del af det EU beskyttede Natur 2000-område, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Naturstyrelsen skriver videre at gennemførelse af et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for et Natura 2000-områdes forvaltning, ifølge habitatdirektivet kun kan gennemføres, hvis en vurderingen viser, at projektet ikke vil skade de naturtyper og arter, Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Hvis der konstateres en væsentlig påvirkning, skal der gennemføres en konsekvensvurdering af projektet. Naturstyrelsen konstaterer, at kommunen ikke har fremsendt en væsentlighedsvurdering eller en konsekvensvurdering.

 

Naturstyrelsen fremhæver også, at Natura 2000-området bl.a. er udpeget for at beskytte arten tykskallet malermusling. Odense Å og Hågerup Å er hovedudbredelsesområde for tykskallet malermusling i Danmark, idet der kun er registreret meget små bestande i andre vandløb. Naturstyrelsen oplyser, at på grund af de gode forhold findes tykskallet malermusling på den strækning, som ønskes uddybet i forbindelse med projektet.

 

Naturstyrelsen fremhæver endvidere, at den berørte strækning af Odense Å er fredet. Projektet kræver derfor fredningsnævnets dispensation, og en sådan kan jf. naturbeskyttelsesloven ikke meddeles, hvis det ansøgte indebærer en forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelse for arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte.

 

I forhold til vandplanen for området bemærkes, at det fremsendte materiale ikke forholder sig til, hvordan projektet vil påvirke vandplanens miljømål om god økologisk tilstand. Den berørte strækning opfylder, ifølge den gældende vandplan, målet om god økologisk tilstand.

 

Foreløbig konsekvensvurdering

På baggrund af udvalgets beslutning og svaret fra Naturstyrelsen, har By- og Kulturforvaltningen anmodet Rambøll om at udarbejde en foreløbig konsekvensvurdering af uddybningen.

 

Resultatet af undersøgelsen er, at der er en stor risiko for, at der vil være en væsentlig påvirkning af de arter og naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Rambøll vurderer samtidig, at der er en stor negativ påvirkning af de områder, som er omfattet af national naturlovgivning.

 

Rambølls samlede vurdering lyder:

”Det påtænkte projekt vil med stor sandsynlighed medføre en meget væsentlig påvirkning af de naturtyper og arter som er den del af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet herunder specielt arterne tykskallet malermusling, pigsmerling og bæklampret samt naturtyperne 3260 ”vandløb med vandplanter” og 6410 ”Urtebræmmer langs vandløb og skyggende skovbryn”. Derudover er der samtidig en vis risiko for at enkelte bilag IV arter som f.eks. padder og flagermus, vil blive påvirket. Hertil kommer at projektet vil medføre en meget væsentlig påvirkning af de interesser som naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte, herunder det fredede område, de beskyttede naturtyper og landskabet omkring Odense Å.

 

Endelig er der en væsentlig risiko for at det påtænkte projekt vil medføre forringelse i tilstanden i Odense Å som er uforenelige med at bevare en god økologisk tilstand i vandløbet. Projektet vil således være i strid med vandplanens mål om at opnå eller bevare god økologisk tilstand.

 

På det foreliggende grundlag er det således Rambølls vurdering, at der ikke kan forventes en godkendelse af det påtænkte projekt.”

 

Status på økonomi og de videre muligheder

Der er anvendt ca. 20.000 kr. på den foreløbige konsekvensvurdering. En endelig konsekvensvurdering vil have et budget på ca. 40–50.000 kr. afhængig af, hvor mange prøver og analyser det vil være nødvendigt at gennemføre.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at det på baggrund af Rambølls vurdering, vil blive umuligt at opnå tilladelse til uddybning af Odense Å fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby, hvorfor der ikke er gennemført en endelig konsekvensvurdering.

 

Alternativer til ovenstående projekt

 

Et alternativ til uddybning af åen kunne være etablering af en kanal fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby. Et projekt af denne type vil have en række tekniske udfordringer, og vil påvirke en række natur og landskabsmæssige værdier.

 

En kanal vil kræve en del areal, som bl.a. vil påvirke fredskov, naturbeskyttede områder og den vil blive placeret i det fredede område.

 

De tekniske udfordringer er bl.a. krydsningen af Skovalléen og placeringen i forhold til Skovsøen. Der vil endvidere være udfordringer med vandforsyning til kanalen i forhold til ikke at påvirke Odense Å.

 

For at få gennemført en vurdering af dette alternativ, skal der udarbejdes et skitseprojekt, så forslaget kan behandles i forhold til habitatnatur og fredningen. Et skitseprojekt vil endvidere kunne indeholde et overslag på anlægs omkostningerne.

 

Udarbejdelse af et alternativt skitseprojekt, der beskriver forholdene ved etablering af en gravet kanal fra Erik Bøghs Sti til den Fynske Landsby, vil sandsynligvis have et budget på 400-500.000 kr.

 

Det alternative projekt vil påvirke habitatområdet, og det vil også være problematisk i forhold til fredningen. Løsningen af de tekniske udfordringer vil, hvis de kan løses, betyde væsentlige udgifter til realisering af projektet. Det skal derfor besluttes, om det vil være relevant at arbejde videre med projektet og i givet fald, hvordan det skal finansieres.

 

Hestevognsrute fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby

 

Det har tidligere været forsøgt at lade hestevogne fragte folk fra Erik Bøghs Sti til Den Fynske Landsby. Ordningen var, at gæsterne/kunderne betalte kaperkørerne direkte for turen. De dage, hvor der ingen kunder var, var der derfor heller ingen indtægt, og kaperkørerne var ikke interesserede i at fortsatte.

 

Den Fynske Landsby kan ikke stå for driften af en evt. hestevognsrute, der kan forventes at blive økonomisk dyr. 

 

Hvis det besluttes at iværksætte forsøg med kørslen, skal man være opmærksom på udfordringerne i forbindelse med ruten. Det kan ikke anbefales at lade hestevognene køre ad Sejerskovvej, der er alt for befærdet. Ruten må derfor skulle gå ad stierne langs åen i stedet for. Denne rute har tidligere været anvendt i forbindelse med særlige arrangementer, men den skal efterprøves før en evt. ibrugtagning.

 

 

EFFEKT

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

D. Orientering

12. Orientering om Idrætspuljen
D. Orientering
Åbent - 18.20.00-P35-1-16
RESUMÉ

Årsrapport for Idrætspuljen 2015

Forligspartierne bag budget 2015 besluttede at afsætte 2 mio. kr. til en Idrætspulje, der bidrager med sundhedsfremmende idræts- og motionstilbud.

 

Da By- og Kulturudvalget den 3/3 2015 godkendte kommissoriet for Idrætspuljen, ønskede udvalget ligeledes en evaluering af puljen efter det første år for at følge med, hvordan puljen bliver udmøntet. 

 

I kommissoriet for puljen er der anført følgende: ”…Som grundsynspunkt tages der udgangspunkt i at fjerne barrierer for foreningers muligheder for at bidrage til skolereformen samt foreningers motivation for at bidrage til almene samfundsopgaver. Det er omvendt ligeså afgørende, at der er tilstrækkelig kvalitet i foreningernes tilbud således, at eleverne motiveres til motion og foreningsdeltagelse.”.

 

Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at Idrætspuljen i den grad lever op til formålet. Ligeledes opleves også et stort behov fra foreningernes side med at blive understøttet i, hvordan man kommer i kontakt med skolerne og dermed får tilrettelagt det rigtige tilbud til den eller de pågældende skoler.

 

Vedhæftede bilag viser de bevillinger, der er givet.

 

Af det afsatte budget på 2.000.000 kr. er der i 2015 i perioden 1/4 – 31/12 anvendt 1.775.000 kr. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at i 2015 kunne foreningerne først ansøge puljen fra april 2015, da kommissoriet var godkendt af By- og Kulturudvalget.

 

Administration (SIKO/Fritid og Eliteidræt): 375.000 kr.

 

Møder og konferencer: 10.000 kr.

 

Tilskud til foreninger: 1.390.000 kr.

 

Rest til overførsel til 2016: 225.000 kr.

 

De konkrete initiativer har indholdsmæssigt bestået af følgende elementer:

  1. Længerevarende valgfagsordninger, hvor eleverne undervises i specifikke idrætsaktiviteter ud fra deres eget ønske.
  2. Korterevarende forløb, hvor eleverne introduceres til udvalgte idrætsgrene i foreningernes faciliteter og med foreningsinstruktører.
  3. Idrætsforeninger på besøg på skolen med målrettede introforløb.
  4. Skoleklasser på besøg til appetizerforløb i foreninger.
  5. Målrettede forløb til udvalgte elevgrupper.
  6. Iværksættelse af nye muligheder i forbindelse med skolernes motionsdag.

 

Sekretariatet har varetaget følgende funktioner:

  1. Synliggørelse af puljens muligheder i forhold til foreninger og skoler.
  2. Konkret vejledning og hjælp til foreninger og skoler.
  3. Hurtig og effektiv sagsbehandling af ansøgninger.
  4. Besøg i forbindelse med foreningsforløb for skolerne.
  5. Afholdelse af informationsmøder.
  6. Afholdelse af advisory board møder.
  7. Deltagelse i relevante møder med samarbejdspartnere.
  8. Deltagelse i relevante eksterne møder og konferencer.
  9. Inspirationssamtaler med foreninger.

 

Følgende målsætninger har udgjort grundlaget for sekretariatet:

  • En meget høj grad af tilgængelighed og synlighed.
  • En effektiv, ubureaukratisk og hurtig sagsbehandling.
  • En insisterende fokus på muligheder frem for begrænsninger.
  • Etablering af kontinuerlig hjælp til foreninger og skoler.

 

Mottoet har således været: Lad 1000 idéer blomstre.

 

Resultater:

Sekretariatet kan nu fremlægge følgende foreløbige resultater for Idrætspuljens effekt i 2015:

  1. Puljen har været et særdeles effektivt redskab i forhold til børnenes motivation især i forbindelse med valgfagsordningerne.
  2. Eleverne har generelt mødt meget velforberedte og engagerede instruktører.
  3. Barriererne i forhold til foreningers motivation for at bidrage aktivt til skolereformen er i væsentlig grad blevet elimineret af idrætspuljen.
  4. Foreningerne har generelt oplevet medlemsfremgang – en del ret markant.
  5. Igennem introduktionen til nye idrætsgrene kan man nå de børn, der ikke allerede er idrætsaktive.
  6. Foreningerne oplever en ny grad af åbenhed og dynamik i lokalområdet.
  7. Foreningernes trænere har udviklet nye kvalifikationer især på det pædagogiske område.
  8. Skolernes motionsdag har fået et væsentligt kvalitetsmæssigt løft både indholdsmæssigt og pædagogisk.
  9. Foreninger og skoler har været meget motiverede for at indlede og udvikle et samarbejde.
  10. Ungdomsskole Nord har været en meget effektiv formidler af samarbejdet mellem foreninger og skoler.
  11. Uden idrætspuljen havde man ikke kunnet iværksætte disse forløb.
  12. Sekretariatets kompetencer og brede netværk har haft afgørende betydning for de opnåede resultater.
  13. Den odenseanske idrætspulje er nu et meget positivt brand, som der er opmærksomhed på blandt kommuner, organisationer og andre samarbejdspartnere landet over.

 

Det skal understreges, at de fremlagte resultater er baseret på den oplevede virkelighed, som foreningsledere, børn og skoler har givet udtryk for, når de er blevet spurgt om puljens effekt i mødesammenhænge og ved formel og uformel dialog med sekretariatet.

 

Opsummerende er der alligevel grundlag for at konkludere, at kommissoriets målsætninger allerede nu er realiseret. Arbejdet peger i den ønskede retning, og nu skal initiativerne bredes endnu mere ud både indholdsmæssigt og geografisk.

 

På et netop afholdt advisory board møde var der enighed om:

  • Opretholdelse og fortsat videreudvikling af sekretariatets målsætninger og konkrete arbejde.
  • Optimering af synliggørelsen af puljen også til det øvrige foreningsliv.
  • Undersøgelse af mulighederne for en videnskabelig effektmåling.
  • Fokus på øget bredde i forhold til geografi, foreninger og idrætsligt indhold.
  • Øget fokus på involveringen af inaktive børn.
  • Øget fokus på erfaringsudveksling mellem de deltagende foreninger.
  • Øget fokus på resultatformidlingen til øvrige kommuner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Øget fokus på formidling til skoleledere.

 

 

13. Orientering - diverse
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-4-16
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

  • Status på redegørelse for Munkebjergvejs forlængelse, Hestehaven og Landbrugsvej.
  • Deltagelse i møde Havelodselskabet og bestyrelserne i kolonihaveforeningerne.
  • Sag vedrørende Frederiksgade dagsordensættes på udvalgsmøde den 5/4 2016.