Referat
til
mødet i By- og Kulturudvalget
den 5. april 2016 kl. 08:30
i Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal

 

 

Udvalgsmedlem Alex Arhrendtsen forlod mødet kl. 11:30.

Udvalgsmedlem Lars Havelund forlod mødet kl. 12:01.

 

Advokat Jacob Brandt, Advokatfirmaet Bech-Bruun havde foretræde for udvalget.

 

Mødet hævet kl.: 12:41


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Evaluering af Odense Kommunes frikommuneforsøg
2 Nyt frikommuneforsøg 2016-2019
3 Garantistillelse
4 Salg af fast ejendom
B. Sager til afgørelse i udvalget
5 Vindmølleplanlægning
6 Boliger og butik i krydset Ejbygade/Nyborgvej, centerområde. Planforslag til offentliggørelse
7 Røggaskondensering af affaldsforbrænding
8 Odense Musikudvalg - justeringer i administrative retningslinjer
9 IFLA 2016
10 Forudgående høring af kommuneplantillæg for serviceareal til Nyt OUH
C. Sager til drøftelse/forberedelse
11 Udvalgets effektmål og læringsåret 2016
12 Drøftelse af budgetbidrag til budget 2017 - Effektiviseringer
13 Frederiksgade - trafikscenarier
14 Parkeringsstrategi 2016 – 2020
15 Landbrugsvej
16 Anvendelse af areal
D. Orientering
17 Orientering - diverse

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Evaluering af Odense Kommunes frikommuneforsøg
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-31-15
RESUMÉ

Odense Kommune blev i april 2011 udpeget som én af 9 frikommuner i Danmark. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne friere rammer til at udvikle velfærden ved at fritage dem for bureaukratiske statslige proces- og dokumentationskrav på udvalgte forsøgsområder. I Odense Kommune har frikommuneforsøget understøttet Ny virkelighed Ny velfærd.

 

Evalueringerne af de enkelte forsøg skal indsendes til Social- og Indenrigsministeriet senest den 30/4 2016. Frikommuneforsøgene kan fortsætte frem til juli 2017. Det betyder, at forsøg med gode resultater ikke skal stoppe, mens resultaterne vurderes og evt. indarbejdes i ny lovgivning.

  

Kravene til evaluering af de gennemførte frikommuneforsøg fremgår af ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner”. Det er med udgangspunkt her i, at evalueringerne af Odense Kommunes gennemførte forsøg er udarbejdet.  

 

By- og Kulturforvaltningen har gennemført 5 forsøg, der skal evalueres.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender evalueringerne af følgende forsøg med de i sagsfremstillingen anførte anbefalinger i forhold til videreførelse:

  1. Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg.
  2. Debatskabende aktiviteter.
  3. Mulighed for at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje.
  4. Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser.
  5. Reklamer på Boggnasker.dk.

Evalueringerne og anbefalingerne indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 besluttede den daværende regering at gennemføre et forsøg med frikommuner. Formålet med frikommuneforsøget var at give kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at tilrettelægge opgaverne på, idet det er muligt på forsøgsområder at blive fritaget for uhensigtsmæssige statslige regler og dokumentationskrav. Erfaringerne skal således bidrage til den generelle reform af den offentlige sektor – herunder afbureaukratisering.   

 

Odense Kommune blev i april 2011 udpeget som én af 9 frikommuner i Danmark.

 

Odense Kommunes ansøgning tog udgangspunkt i de daværende erfaringer med nytænkning af kerneydelsen og fokus på styring efter mål og effekter. Frikommuneforsøget blev set som et middel til udvikling af velfærden under rammen Ny virkelighed – Ny velfærd.  

 

Odense har deltaget i 3 ansøgningsrunder samt en ansøgningsrunde med temaforsøg, der blev udviklet i et samarbejde mellem frikommunerne, fagministerier og det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium. Odense Kommune har i perioden juli 2011 – juni 2013 sammenlagt ansøgt om i alt 108 forsøg. Ca. 1/3 af de ansøgte forsøg har fået afslag, hvilket svarer til niveauet på landsplan. Mange af de forsøg, der blev godkendt, er efterfølgende udgået af frikommuneordningen. De hyppigste årsager til, at forsøg er udgået er, at de er blevet gjort lovlige i forbindelse med ny generel lovgivning (f.eks. folkeskole- og beskæftigelsesområdet), eller at de med få tilpasninger har kunnet igangsættes inden for den gældende lovgivning.

 

Social- og Indenrigsministeriet har meddelt frikommunerne at forsøg, der overhales af generelle regelforenklinger, ikke længere anses som forsøg, men som drift, og derved skal de ikke evalueres.  

 

Økonomiudvalget er løbende blevet orienteret om ændringer i forsøgsporteføljen via opdatering af Odense Kommunes frikommunevedtægt. Frikommunevedtægten indeholder en kort beskrivelse af vores igangværende forsøg, og det fremgår endvidere, hvilke forsøg der er afsluttede eller af forskellige årsager ikke implementeres.  

 

By- og Kulturforvaltningen har i alt 5 forsøg, der skal evalueres.

 

Nedenfor gives en opsummering af evalueringerne af de enkelte forsøg, og der gives en anbefaling i forhold til, om forsøget evt. bør gøres permanent via generel lovgivning. De fulde evalueringer vedlægges som bilag. Anbefalingen indsendes til Social- og Indenrigsministeriet sammen med evalueringerne.  

 

Evalueringerne tager udgangspunkt i kravene i ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner”, som foreskriver, at evalueringerne som minimum skal indeholde:

 

  1. Beskrivelse af forsøget, herunder formål, baggrund og forventede resultater
  2. Beskrivelse af evalueringsmetoden
  3. Forsøgets resultater, herunder:
    3.1 Konklusioner i forhold til opstillede resultatmål
    3.2 Effekter for forsøgets evt. målgruppe
    3.3 Økonomiske konsekvenser
    3.4 Øvrige positive eller negative virkninger 

 

Resumé af slutevalueringerne af Odense Kommunes frikommuneforsøg 

 

By- og Kulturforvaltningen  

 

Titel

Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg

 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget medførte, at By- og Kulturforvaltningen havde kompetence til at træffe afgørelse i 20 sager med få parter og af driftsmæssig karakter.

 

Resumé af evaluering

Evalueringen har vist, at sagsbehandlingstiden er nedsat med 2 måneder, hvilket er modtaget positivt fra ansøgerne, herunder Fjernvarme Fyn.

 

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at sager af denne type hurtigere kan behandles af forvaltningen, og samtidig blev det i forsøget sikret politisk beslutning i tungere sagstyper.

 

 

 

Titel

Debatskabende aktiviteter

 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget har gjort det muligt, at det er frivilligt for foreninger at anvende op til 10 % af den årlige ramme på debatskabende aktiviteter.

 

Resumé af evaluering

Forsøget har vist, at det er vanskeligt for de små og mellemstore aftenskoler at anvende 10 % til debatskabende aktiviteter, og det forventes, at resultatet kan overføres til andre kommuner.

 

Anbefaling

Det anbefales dog, at forsøget gøres permanent, da det giver mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af aktiviteter/undervisning på et område, der i forvejen er bundet meget op regler. Her vil det være muligt for aftenskolerne selv, at være innovative og kreative, for at tiltrække flere og måske nye brugere til deres tilbud.

 

 

 

Titel

Mulighed for at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje

 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget giver mulighed for, at grundejere i tilfælde af at kommunen har forlangt belysning på vejen, kan forestå drift og administration af belysningen, som det var tilfældet før lovændring.

 

Resumé af evaluering

Forsøget har været anvendt frivilligt overfor grundejerforeninger, som selv ønsker at forestå drift og administration, og at kommunen finder det attraktivt at kunne tilbyde denne løsning.

 

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser at løsning af opgaven lokalt giver en større selvbestemmelse i lokalområdet. Det skal bemærkes, at der er politiske tilkendegivelser om, at Odense Kommune fremadrettet skal betale for gadebelysning på private fællesveje, hvorefter forsøget ikke længere vil være relevant i Odense Kommune. Anbefalingen kan imidlertid medføre en lovændring, således at andre kommuner får mulighed for at indføre ordningen.

 

 

 

Titel

Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser

 

Kort beskrivelse af forsøget

Forsøget har givet mulighed for at kunne få tilladelse til anvendelse til midlertidige aktiviteter til en anden anvendelse end lokalplanens bestemmelser for området.

 

Resumé af evaluering

Forsøget har været anvendt i et byomdannelsesområde i Odense Kommune til oprettelse af midlertidige parkeringspladser.

 

Anbefaling

 

Det anbefales, at forsøget gøres permanent, idet evalueringen viser, at den fleksible anvendelse af arealet har givet mere liv på området og har medført en imødekommelse af ejers ønsker for arealet.

 

 

 

Titel

Reklamer på Boggnasker.dk

 

Kort beskrivelse af forsøget

På hjemmesiden kan børn og unge anmelde bøger, ligesom interesse for litteratur kan deles med andre unge. Forsøget giver mulighed for reklame på denne side.

 

Resumé af evaluering

Brugerne er ligeglade med, om der er reklame, og mener det er positivt, når indtægten går til forbedring af siden. Odense Kommune har positive erfaringer med reklamer.

 

Anbefaling

Det anbefales, at forsøget gøres permanent under forudsætning af, at der er tale om niche-orienterede hjemmesider, idet forsøget ikke angiver nogen dokumentation for reklamer på de officielle kommunale hjemmesider som for eksempel www.odense.dk.

 

 

Af ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg” fremgår, at forsøg, der kun har været gennemført i en tidsmæssig meget begrænset periode eller kun er anvendt i meget begrænset omfang, er undtaget for evalueringskravene. For disse forsøg skal frikommunerne indsende en kort redegørelse for det manglende evalueringsgrundlag.  

 

 

EFFEKT

 

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål, da der er tale om evalueringer og anbefalinger til det statslige politiske niveau.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

2. Nyt frikommuneforsøg 2016-2019
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-A00-61-16
RESUMÉ

For at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til bl.a. effektiviseringer og forenklinger i den offentlige sektor, indbyder social- og indenrigsministeren landets kommuner til et nyt frikommuneforsøg.

 

I modsætning til det igangværende frikommuneforsøg, hvor frikommunerne søgte som enkeltkommuner, skal der denne gang ansøges i netværk af kommuner på op til 6 kommuner, hvor der laves forsøg inden for ét fælles tema. Regeringen stiler efter at udpege 5–7 frikommunenetværk, og en kommune kan godt deltage i flere netværk.

 

Økonomiudvalget har igangsat en proces med henblik på afklaring af Odense Kommunes deltagelse i nye frikommuneforsøg og netværk.

 

Ansøgningerne behandles den 5/4 2016 i de relevante fagudvalg. Den 20/4 2016 behandler Økonomiudvalget fagudvalgenes forsøg og forsøg inden for eget område samt indstiller til vedtagelse i byrådet den 27/4 2016.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende frikommuneansøgninger på forvaltningens område:

  1. Business Improvement District (BID).
  2. Uafhentede reserverede materialer på bibliotekerne.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann indbyder alle landets kommuner til et nyt frikommuneforsøg. Formålet er at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor med henblik på at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring.  

 

Frikommuneforsøget er en del af regeringens generelle arbejde for modernisering og effektivisering af den offentlige sektor, og det indgår endvidere i aftalen mellem regeringen og KL om opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2016.

 

Det igangværende frikommuneforsøg fortsætter til juni 2017, men evalueringerne af de enkelte forsøg skal være Social- og Indenrigsministeriet i hænde senest ved udgangen af april måned 2016, jf. dette punkt andetsteds på dagsordenen.

 

Nyt frikommuneforsøg - Ansøgning via frikommunenetværk 

I modsætning til det igangværende frikommuneforsøg, hvor frikommunerne søgte som enkeltkommuner, skal der denne gang ansøges i netværk af kommuner på op til 6 kommuner, hvor der laves forsøg inden for ét fælles tema. Regeringen stiler efter at udpege 5–7 frikommunenetværk, og en kommune kan godt deltage i flere netværk. Det er netværket, der udformer og sender ansøgningen.

 

Der skal i ansøgningen udpeges en netværksansvarlig frikommune, som har det overordnede ansvar for netværkets fælles aktiviteter, og som kan fungere som regeringens kontakt til frikommunenetværket. Det er dog også muligt at aftale, at flere kommuner deler netværksansvaret, eller at ansvaret går på skift.  

 

På baggrund af erfaringerne fra det nuværende frikommuneforsøg anbefaler administrationen i Odense Kommune, at der i forbindelse med det nye frikommuneforsøg vælges få fokuserede temaer, som er værdiskabende.

 

Ansøgning om konkrete forsøg

Når de 5–7 netværk er udpeget af regeringen, skal der i netværkene udarbejdes ansøgninger om konkrete forsøg, der ønskes udført i netværkene. Det er ikke et krav, at alle kommuner i ét netværk gennemfører alle forsøg, men der skal deles viden og idéer.  

 

Regeringens procesplan 

Regeringens procesplan er følgende:  

 

Tidspunkt

Aktivitet

Bemærkning

1/5 2016

Ansøgningsfrist

Netværkene indsender ansøgninger til Social- og Indenrigsministeriet (SIM).

 

Inden sommerferien 2016

Regeringen udpeger op til 7 frikommunenetværk

 

 

1/11 2016

Første ansøgningsrunde

 

Ansøgninger om konkrete forsøg fra netværkene.

 

Halvårligt

Løbende ansøgningsrunder

Af hensyn til lovgivningen vil der være løbende ansøgningsrunder, dog således at forsøgene kan løbe i mindst 2 år, inden de ved udløbet af det nye frikommuneforsøg i 2019 skal evalueres.

 

 

 

Proces for Odense Kommune   

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24/2 2016 at igangsætte en proces med henblik på afklaring af Odense Kommunes deltagelse i det nye frikommuneforsøg. Processen har bl.a. indeholdt kvalificering af forskellige temaer - herunder afsøgning af forsøgsområder i forvaltningerne samt efterfølgende drøftelse i direktørgruppen.

Økonomiudvalget drøftede den 24/2 2016 en række mulige temaer, som efterfølgende er blevet kvalificeret, jf. følgende oversigt:

 

  

Ansvarlig

forvaltning

Tema

Status videre proces

Bemærkninger

Borgmester-

forvaltningen

Tilvejebringelse af nye datakilder med henblik på at understøtte og forbedre de kommunale kerneopgaver

 

Indstilles

Jf. efterfølgende afsnit med forslag til frikommuneforsøg.

Borgmester-

forvaltningen

En ny regnskabsmodel, hvor aktiver og passiver opgøres

 

Afvist

I forhold til aktiver er kommunerne i dag forpligtet til at indregne og måle materielle og immaterielle aktiver samt grunde/bygninger og varebeholdninger i balancen. Konkret betyder det, at der i det økonomiske regnskab f.eks. er medtaget aktiver i form af grunde, bygninger, anskaffelser med en kostpris + 100.000 kr. osv. Det fremgår endvidere af regnskabet, at afskrivninger på aktiver foretages lineært med forskellige levesteder.

 

I forhold til passiver er kommunerne også forpligtet til i forbindelse med årsregnskabet at opgøre passiver ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

 

Det vurderes derfor ikke, at der er behov for at ansøge om et frikommuneforsøg i forhold til opgørelse af fysiske aktiver/passiver, da der ikke er lovgivningsmæssige barrierer i forhold til eventuelt at justere/udbygge ovennævnte opgørelser.

 

Det vil også være muligt at tydeliggøre ovennævnte aktiver/passiver i fremtidige politiske processer.

 

By- og Kultur-

forvaltningen

Business Improvement District (BID)

 

Indstilles

Jf. efterfølgende afsnit med forslag til frikommuneforsøg.

 

Beskæftigelses-

og Socialforvaltningen

Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

 

Afvist

Der foreslås et forsøg med 6-byerne om samarbejde på beskæftigelses- og integrationsområdet, jf. afsnittet med forslag til frikommuneforsøg.

 

 

En funktionel byregion med 3 overskrifter:

 

Børn- og Unge-

forvaltningen

1. Samarbejde for plejefamilier - Honorering

 

Afvist

Det er Socialtilsynenes opgave at godkende plejefamilier. Efter modtagelsen af plejetilladelse kan plejefamilien frit vælge, hvilke børn de ønsker at modtage, og hvilke(n) af de 98 kommuner de vil samarbejde med. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunerne kan fastlægge honoreringen af plejefamilierne.

 

Deloitte lavede i 2010 en undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår, og en konklusion var, at den faktor, der typisk motiverer familier til at blive plejefamilie, er ønsket om at gøre en forskel for sårbare børn. Det blev også fremhævet, at honoreringen sjældent er en drivende motivationsfaktor.

 

Børn- og Ungeforvaltningen arbejder med andre initiativer til at gøre det mere attraktivt at være plejefamilie, blandt andet via KEEP, som er et projekt, der opkvalificerer plejeforældre og familieplejekonsulenter i at kunne håndtere børnenes vanskeligheder.

 

På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at være behov for iværksættelse af samarbejde i regi af frikommuneordningen vedrørende samarbejde for plejefamilier i forhold til honorering.

 

Beskæftigelses-

og Socialforvaltningen

2.  Samarbejde for ledige – et virtuelt jobcenter

 

Afvist

Fælles Fyns Beskæftigelsesforum (forum for beskæftigelsesudvalgsformænd fra alle de fynske kommuner) har udtrykt støtte til en idé fra Odense om et stærkere samarbejde om rekrutteringshjælp til de fynske virksomheder. På politikernes foranledning arbejdes der på administrativt niveau på et oplæg, der nærmere beskriver en model for et stærkere samarbejde under overskriften et virtuelt Jobcenter Fyn. Modellen præsenteres for Beskæftigelsesforum i maj.

 

Da samarbejdets omfang/karakter ikke kendes p.t., er det vanskeligt at vurdere, om der vil blive brug for fritagelse fra lovhjemler på området, og det er dermed vanskeligt at formulere en frikommuneansøgning.

 

Ældre- og

Handicapforvaltningen

3. Samarbejde om sundhedsydelser

 

Afvist

Når der ses på kommunale sundhedstilbud som f.eks. alkoholbehandling, tandpleje, genoptræning og patientuddannelse (altså ikke regionale sundhedstilbud), vurderes det umiddelbart, at der ikke er lovgivningsmæssige hindringer for et samarbejde om fælles tilbud, og der er da også flere eksempler på, at kommuner er gået sammen om at tilbyde konkrete sundhedsydelser. Det sker allerede på Fyn i forhold til specialtandplejen.

 

Det vurderes således ikke nødvendigt at iværksætte et sådant samarbejde i regi af frikommuneordningen, da der ikke kræves dispensation fra gældende lovgivning.

 

Myndighedsopgaven ligger dog fortsat i de enkelte kommuner, og der visiteres til fælles tilbud efter BUM-modellen (Bestiller-/udfører modellen).

 

 

 

Forslag til frikommuneforsøg 

Ovennævnte proces omkring afsøgning og kvalificering af mulige temaer har ført til, at administrationen anbefaler, at der ansøges om følgende frikommuneforsøg:

 

Titel:

Tilvejebringelse af nye datakilder med henblik på at understøtte og forbedre de kommunale kerneopgaver

 

Netværkskommuner: København, Aarhus, Randers, Esbjerg, Vejle og Odense 

 

Ansvarlig kommune: Odense

Politisk udvalg:

 

Økonomi-

udvalget 

 

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Den offentlige sektor producerer en stadigt større stigende mængder data, som indeholder et stort potentiale for serviceforbedringer og effektiviseringer i den kommunale organisation. Ikke desto mindre er kommunerne på en række afgørende velfærds- og vækstområder grundet lovgivning forment adgang til centrale og helt opdaterede dataressourcer i forhold til borgerne, som derfor ikke nødvendigvis får tildelt de mest hensigtsmæssige indsatser.

 

Gennem øget adgang til datakilder kan kommunerne i højere grad målrette deres indsatser og undersøge, om der overhovedet er effekt af de kommunale tiltag. Herved kan den offentlige sektor effektiviseres og forbedre servicen. Gennem konkrete projekter vil forsøget demonstrere, at den øgede adgang giver større viden og derigennem mere effektive indsatser til gavn for både borgere og virksomheder.

 

Især opleves udfordringer omkring data fra e-Indkomstregisteret fra SKAT, kriminalitetsoplysninger fra politiet og sundhedsdata fra f.eks. det regionale sundhedsvæsen og/eller almen praksis. Man kan forestille sig, at der er andre dataressorter, der viser sig at have samme begrænsninger som de tre nedenfor specificerede.

 

  

 

Titel:

Business Improvement District (BID)

Netværkskommuner: Aalborg, Varde og Frederiksberg (KL mener, at der tilgår flere kommuner inden fristen den 1/5)  

 

Ansvarlig kommune: Endnu ikke udpeget

Politisk udvalg:

 

By- og Kulturudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Baggrunden for frikommuneforsøget er, at By- og Kulturforvaltningen ønsker at sætte fokus på Business Improvement District (BID) som metode til at støtte og udvikle det gode liv i Odense bymidte.

 

Et BID er et afgrænset område, der opgraderes, forskønnes og/eller brandes i kraft af et samarbejde mellem områdets private aktører – som regel ejendomsejere og/eller kommercielle lejere.

 

Hvilke ydelser, et BID leverer, afhænger af det enkelte sted og beboernes visioner, men det handler altid om at samarbejde og dele udgifterne til løsningen af fælles udfordringer med henblik på at gøre området ekstraordinært attraktivt og dermed øge kundestrøm, ejendomsværdi og konkurrenceevne. BID gavner dog ikke kun erhvervslivet, men hele det omkringliggende kvarter og byen som helhed, idet de fungerer som økonomiske og sociale ankre for området.

 

Frikommuneforsøg eller ej så oprettes et BID kun, hvis der – gennem en demokratisk proces - er et flertal for det blandt ejendomsejerne og/eller kommercielle lejere. Et BID kan levere en bred vifte af ydelser, der finansieres af et obligatorisk kontingent, der indsamles fra alle ejendomsejerne og/eller kommercielle lejere inden for BID-området. Muligheden for at indkræve et obligatorisk kontingent kræver en national lovgivning (som vi p.t. ikke har i Danmark). Ansvaret og den overordnede ledelse ligger i det enkelte BIDs bestyrelse, der som udgangspunkt består af aktører fra det pågældende område. Det er vigtigt at understrege, at et BID ikke erstatter kommunale ydelser, men altid supplerer dem.

 

Formålet med frikommuneprojektet er at åbne for muligheden for at opkræve et obligatorisk kontingent, engagere private aktører og derigennem udvikle et bydelsområde. Odense Kommune har valgt området Overgade, Nedergade og H.C. Andersen kvarteret i et BID-projekt, der skal udvikle Odenses gamle bydel som et særligt sted med en unik karakter, identitet og fortælling. Netop dette område er valgt, da distriktet de kommende år forventes at blive særligt udfordret i forhold til byggeriet på Thomas B. Thriges Gade. Samtidig vil området inden længe opleve en stigning i antallet af turister og besøgene i forbindelse med etableringen af Odeon. Der ligger således både nogle konkrete trusler og muligheder, der taler for etableringen af et BID i netop dette område.

 

Efter planen arbejdes der hen imod, at Thomas B. Thriges Gade indgår i BID’et, når området står færdigt i 2020, således at den naturlige sammenhæng mellem området og den resterende midtby genskabes.

 

Erfaring fra andre lande viser, at et forpligtende BID med obligatoriske kontingenter har en positiv effekt såvel på områdets økonomiske muligheder samt på engagementet fra områdets beboere. Erfaring har vist, at butiksejere, der oprindeligt var imod idéen, ofte viser sig at være positivt stemt, når resultaterne af første BID er gennemført, og der skal stemmes om en ny periode. I Odense ser vi – ligesom i alle andre byer – forretningsdrivende, der bærer et stort læs og andre, der holder sig helt uden for det fælles arbejde med at gøre byen attraktiv. Det betyder, at bymidtens succes hviler på skuldrene af de få. Et frivilligt BID, hvor det kun er de få, der stiller op til at løfte et område, viser sig erfaringsmæssigt ofte at lide under dels manglende økonomi og manglende opbakning på længere sigt. Dette er årsagen til, at vi i første omgang er fokuserede på at etablere et forpligtende BID i området. Hvis dette ikke lykkes, er der stadig mulighed for at gå den frivillige vej.

 

Som udgangspunkt er der opbakning til BID-konceptet blandt de erhvervsdrivende. Aktørerne i Sammen om Centrum, herunder Odense Cityforening, støtter op om projektet. Herudover har vi et tæt samarbejde med Realdania, der arbejder aktivt for at indføre BID-konceptet i Danmark, samt med de øvrige kommuner, der har ansøgt om deltagelse i frikommuneforsøget.

 

På landsplan kan desuden nævnes, at BID-konceptet også har fået positive tilkendegivelser fra henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen.

 

OBS: Den ansøgning, der skal sendes til Social- og Indenrigsministeriet på vegne af de deltagende kommuner, er endnu ikke færdigudarbejdet. KL er i gang med at udarbejde et udkast, der herefter sendes til kommentering og godkendelse hos de deltagende kommuner. KL forventer først at kunne have en endelig ansøgning klar den 13/4 2016. Fællesansøgningen til ministeriet vil således først blive vedlagt sagen til forelæggelse for Økonomiudvalget den 20/4 2016 og byrådet den 27/4 2016.

 

 

  

Titel:

Uafhentede reserverede materialer på bibliotekerne

Netværkskommuner: København, Aarhus, Aalborg og Odense

 

 

Ansvarlig kommune: København

 

Politisk udvalg:

 

By- og Kulturudvalget

 

Kort beskrivelse af forsøget:

 

I bestræbelserne på at effektivisere de kommunale ressourcer på biblioteksområdet foreslås det, at der under frikommuneforsøget afprøves at afkræve gebyr for de materialer, som borgerne bestiller, men ikke afhenter. Det anslås, at 20-25 % af de reserverede materialer på bibliotekerne i de største byer/universitetsbyerne ikke afhentes. Det svarer til ca. 60.000 materialer, der blev reserveret, men ikke afhentet i Odense.

Baggrunden for forsøget hænger sammen med, at de reserverede materialer ikke kan benyttes af andre borgere, og at de blot ligger stille på vores biblioteker. Dertil kommer, at vores medarbejdere bruger ressourcer på at fremskaffe og udstille de reserverede materialer til ingen verdens nytte. Derfor er det vores anbefaling at opkræve gebyr for de borgere, som bestiller, men ikke afhenter materialerne.

Der har af flere omgange været forsøgt med forskellige kampagner for netop at mindske problemet – dog uden nævneværdig effekt. Derfor ønsket om at forsøge ad denne vej.

 

OBS: Den ansøgning, der skal sendes til Social- og Indenrigsministeriet på vegne af de deltagende kommuner, er endnu ikke færdigudarbejdet. Fællesansøgningen til ministeriet vil således først blive vedlagt sagen til forelæggelse for Økonomiudvalget den 20/4 2016 og byrådet den 27/4 2016.

 

 

 

Titel:

6-bysamarbejde på beskæftigelses- og integrationsområdet

 

Netværkskommuner: København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Odense (ekskl. Aalborg)

 

 

Ansvarlig kommune: København

Politisk udvalg:

 

Beskæftigelses- og

Socialudvalget og

Ældre- og Handicap-

udvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Beskæftigelses- og integrationsområdet har i flere år været genstand for en stor politisk opmærksomhed på grund af dets betydning for Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Området er kendetegnet ved et højt antal af reformer og kompleks lovgivning. Selvom mange af reformerne har indebåret gode og nødvendige initiativer, har de mange politiske aftaler og lovforslag også ført til indførelsen af regler, som har vist sig ikke at fungere optimalt i praksis. København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Randers kommuner ønsker sammen gennem et frikommuneforsøg at finde frem til, hvilke dele af lovgivningen som efterfølgende kan foreslås afskaffet eller ændret med henblik på at effektivisere og forbedre beskæftigelses- og integrationsindsatsen.

 

Frikommuneforsøgene fordeler sig på følgende 3 fokusområder:

 

  1. Regler for opfølgning og brug af rehabiliteringsteam
  2. Regler for indhentning og brug af dokumentation
  3. Regler for tilrettelæggelse og udførelse af en aktiv indsats

 

Under fokusområde 1 vil Ældre– og Handicapforvaltningen indgå i frikommuneforsøget sammen med Beskæftigelses– og Socialforvaltningen.  

 

  

 

Titel:

En styrkelse af vejen til rehabilitering for borgere med ophold på eksterne forsorgshjem 

Netværkskommuner: Kommuner fra Region Syddanmark, der ønsker at deltage

 

 

Ansvarlig kommune: Odense

 

Politisk udvalg:

 

Beskæftigelses- og

Socialudvalget

Kort beskrivelse af forsøget:

 

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem. Formålet med forsøget er at forbedre kommunernes muligheder for at arbejde rehabiliterende med borgerne på baggrund af tilgangen Housing First. Forsøget åbner mulighed for, at handlekommunen kan begrænse opholdsvarigheden på forsorgshjem.

 

Forsøget forventes at fremme den enkeltes rehabilitering gennem styrkelse af kommunernes mulighed for at arbejde rehabiliterende med borgerne i deres nærmiljø. Således forventes det, at antallet af hjemløse i kategorien: ”Personer, der overnatter på et akut/midlertidigt botilbud som herberger eller forsorgshjem” (Socialstyrelsen) vil falde i takt med, at kommunerne anvender frikommuneforsøget.

 

 

 

Titel:

International Citizen Service – én indgang for internationale borgere

 

 

 

Netværkskommuner: Aalborg, Aarhus, København og Odense

 

 

Ansvarlig kommune: København

Politisk udvalg:

 

Beskæftigelses- og

Socialudvalget

 

Kort beskrivelse af forsøget:

 

De 4 netværkskommuner ønsker at gå sammen om et frikommuneforsøg, hvor Statsforvaltningens opgaver vedrørende indrejse overtages. Forsøget skal understøtte tanken om én indgang for internationale borgere.

 

Den sammenhængende service via én indgang vanskeliggøres særligt af opgavesplittet mellem kommunerne og Statsforvaltningen, som betyder, at EU-borgere i stigende grad ikke kan serviceres i én samlet indgang, men i stedet henvises til flere indgange. Det skal frikommuneforsøget rette op på. Odense Kommune har allerede en bred vifte af tilbud, når internationale borgere kommer til byen, herunder "International Community" og "Hostprogram". Herudover er der de mere traditionelle opgaver såsom udstedelse af pas og cpr-numre. Med det foreslåede forsøg skal den sammenhængende service klares i én proces.

 

Endvidere skal der drages læring af en studietur til Haag i vinteren 2016, hvor der blev aflagt besøg hos Den Haag International Centre, som gør både kommunale og statslige registreringer mulige. Princippet er en ”one stop shop”, der skal gøre det lettere for expats (højtuddannet udenlandsk arbejdskraft) og virksomheder. Ved at yde denne service er målet at forbedre byens forretningsklima og styrke videnstunge virksomheder. Tillige produceres infomateriale om livet som expat i Den Haag. Det er den vej, Odense og de øvrige netværkskommuner ønsker at gå.

 

 

Ansøgningerne behandles den 5/4 2016 i de relevante fagudvalg. Den 20/4 2016 behandler Økonomiudvalget fagudvalgenes forsøg og forsøg inden for eget område samt indstiller til vedtagelse i byrådet den 27/4 2016.

 

Ansøgningerne behandles politisk parallelt i de netværkskommuner, der administrativt er aftalt samarbejde med. Det kan eventuelt betyde, at en kommunalbestyrelse afviser en ansøgning, og kommunen er dermed ikke med i ansøgningen.   

 

Ansøgningerne indsendes til Social- og Indenrigsministeriet til fristen den 1/5 2016.

 

 

EFFEKT

 

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. Effekten vil afhænge af, hvilke frikommuneforsøg Odense Kommune eventuelt kommer til at deltage i, og de konkrete ansøgninger.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes serviceramme og kassebeholdning.

 

 

3. Garantistillelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 13.06.05-G01-1-15

 

4. Salg af fast ejendom
A. Sager til afgørelse i byrådet
Lukket - 82.02.00-G01-243-15

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

5. Vindmølleplanlægning
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.20-P15-1-15
RESUMÉ

Sagen var forelagt på By- og Kulturudvalgets møde den 15/3 2016 og blev udsat. Sagen forelægges herefter på ny.

 

By- og Kulturforvaltningen har modtaget forespørgsler om mulighederne for opstilling af store vindmøller i Odense Kommune, men ingen konkrete ansøgninger.

 

Den eksisterende kommuneplan giver ikke mulighed for opstilling af store vindmøller i Odense Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af Energiplan Fyn (behandlet af By- og Kulturudvalget på mødet den 15/3 2016) er der foretaget en fælles fynsk kortlægning af potentialet for opstilling af store vindmøller med en totalhøjde op til 125 m.

 

Kortlægningen viser, at der potentielt er 1½ område i Odense Kommune med plads til i alt 5 vindmøller (Den resterende ½-del ligger i Kerteminde Kommune). Kortlægningen er ikke egentlig planlægning, da kortlægningen bl.a. er helt uden politiske prioriteringer.

 

Sagen forelægges By- og Kulturudvalget for at få en tilkendegivelse af, om opstilling af store vindmøller i Odense Kommune er politisk ønskelig.

 

De forespørgsler, som By- og Kulturforvaltningen har modtaget, indikerer, at ansøgninger om opstilling af store vindmøller kan forventes i den nærmeste fremtid.

 

Hvis disse ansøgninger ligger indenfor de kortlagte områder, så anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at igangsætte den planlægningsproces, der skal til, for at der kan vedtages kommuneplan, VVM og lokalplan og for at sikre lokal inddragelse og opbakning, når der kommer en konkret ansøgning.

 

Igangsættelse af planlægning for store vindmøller indenfor de kortlagte områder udelukker ikke, at der kan opstilles store vindmøller andre steder i Odense Kommune, hvis der søges om det. Det er dog en forudsætning, at det kan lade sig gøre i forhold til øvrige arealinteresser, støjforhold m.v.

 

Ansøgninger om store vindmøller andre steder i Odense Kommune vil blive forelagt til politisk stillingtagen inden planlægningen igangsættes.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. Udpegningen af områder til store vindmøller i Odense Kommune, tager sit udgangspunkt i Energiplan Fyns kortlægning af vindmøllepotentialet på Fyn.
  2. Den nødvendige planlægning igangsættes, når der foreligger konkrete ønsker om opstilling af store vindmøller i Odense Kommune.
  3. Den nødvendige planlægning igangsættes med en så tidlig og kvalificeret inddragelse af alle interessenter i området som muligt, herunder Kerteminde Kommune så planlægning for området på kommunegrænsen mellem Kerteminde Kommune og Odense Kommune eventuelt kan ske i fællesskab med Kerteminde Kommune. 

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen stemmer imod indstillingen.

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod indstillingspunkt 1 for så vidt angår udpegningen af vindmølleområdet ved Åsum med den bemærkning, at områder på tværs af kommunegrænsen kræver en nærmere konkret dialog mellem kommunerne.

 

SAGSFREMSTILLING

Energiplan Fyn – Rammeplan
I samarbejde med de øvrige fynske kommuner og i regi af Byregion Fyn er der udarbejdet en energiplan, der opstiller forskellige scenarier for den fynske energiforsyning i 2050. Fælles for scenarierne er, at vindkraft udgør en stor del af den samlede energiproduktion.

 

Fælles fynsk kortlægning af vindmøllepotentialet
I forbindelse med udarbejdelse af Energiplan Fyn blev der foretaget en fælles fynsk kortlægning af potentialet for opstilling af vindmøller på Fyn.

 

Ved kortlægningen blev det undersøgt, hvor opstilling af vindmøller er optimal rent teknisk (vindressourcen) sammenholdt med gældende lovgivning og nuværende kommuneplanretningslinjer.

 

Der er ingen konsekvens forbundet med, at et område er medtaget i kortlægningen, da kortlægningens resultater er uden politiske prioriteringer. Om kortlægningens resultater skal udmøntes i konkrete udpegninger i kommuneplanen, er et politisk spørgsmål. Der kan desuden være lokale forhold, der kan få betydning for, om der reelt kan etableres vindmøller i områderne - f.eks. natur, landskab og eksisterende vindmøller.

 

Kortlægningen viser, at der er fundet 38 områder på Fyn, hvor der potentielt kan opstilles vindmøller.

 

Der er taget udgangspunkt i, at der i hvert område skal kunne opstilles mindst tre 125 m høje 3 MW vindmøller på en lige række. I de 38 områder vil der kunne opstilles 158 vindmøller med en samlet kapacitet på 474 MW.

 

Det samlede potentiale for vindenergi på Fyn.

 

Til sammenligning er der på Fyn i dag en kapacitet på 226 MW fordelt på 324 vindmøller. Over halvdelen af de 324 eksisterende vindmøller (271 stk.) er 10 år eller ældre, og har en samlet kapacitet på 161 MW. Den tekniske levetid for vindmøller er cirka 20 år.

 

Ved en fuld udnyttelse af potentialet på Fyn vil der kunne produceres dobbelt så meget strøm med halvt så mange møller, selvom vindressourcen på Fyn er under gennemsnittet for Danmark. Den lave vindressource kan dog betyde, at elproduktionsomkostningerne ved at stille vindmøller op på Fyn kan vise sig at være større end landsgennemsnittet for både land- og havvindmøller.

 

Kortlægningen af vindenergipotentialet på Fyn viser, at der i Odense Kommune er 2½ mulige områder (en anden halvdel ligger i Kerteminde Kommune), hvor der er potentiale for, at der kan opstilles vindmøller. Et af områderne (ved Højby) ligger for tæt på et område med et større potentiale i Faaborg-Midtfyn Kommune, og i det samlede potentiale er der derfor kun regnet med 1½ område i Odense Kommune med potentiale til opstilling af i alt 5 vindmøller. Et område mellem Fraugde og Højby og et område nordøst for Åsum på kommunegrænsen til Kerteminde.

 

Realiseringen af det fælles område på kommunegrænsen til Kerteminde bør ske ved en fælles planlægning og i samarbejde med Kerteminde Kommune.

 

Der kan udarbejdes et plangrundlag for opstilling af kun 1 vindmølle i et område. Det er dog ikke det mest hensigtsmæssige.

 

Planlægning for vindmøller skal bl.a. tage hensyn til landskab, visuel oplevelse, skyggekast og støjpåvirkningerne.

 

Vindmøller har en meget høj grad af påvirkning på omgivelserne og naboerne, og man kan ikke sige, at virkningerne af omgivelserne fordobles eller tredobles ved opstilling af 2 eller 3 vindmøller i stedet for 1. Jo flere vindmøller, der kan opstilles i et område, jo færre gener for omgivelserne og jo mindre værditab for naboerne vil man således få pr. kWh.

 

Ved opstilling af en enkelt vindmølle er det således spørgsmålet om den energimæssige effekt af møllen er tilstrækkelig stor i forhold til den påvirkning af omgivelserne, som den vil få.

 

 

Status på vindmølleplanlægningen i Odense Kommune
I Odense Kommunes eksisterende vindmølleplan er der udlagt 8 vindmølleområder i kommuneplanen, der samlet kan rumme 17 vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 70 m. Alle vindmølleområderne er lokalplanlagte.

 

I vindmølleområderne er der i dag opstillet 15 vindmøller – vindmøllerne er opstillet i perioden fra 1997-2002.

 

Et område med plads til 2 vindmøller kan ikke udnyttes på grund af nærheden til lufthavnen.

 

De eksisterende vindmøller kan udskiftes med nyere vindmøller af samme størrelse, men ikke erstattes af nye store vindmøller, da afstandskravene (støj) til boliger i området ikke kan overholdes.

 

Det videre forløb
En forudsætning for, at potentialerne for opstilling af store vindmøller i Odense Kommune kan realiseres, er, at der udarbejdes den nødvendige planlægning – kommuneplan, VVM og lokalplan.

 

Odense Kommune har modtaget forespørgsler på mulighederne for opstilling af store vindmøller, dog uden en præcis placering.

 

Forespørgslerne udspringer af dels et ønske om at udnytte muligheden for etablering af vedvarende energianlæg i forbindelse med byggeri og dermed opfylde kravene til lavenergibygninger ”Bygningsklasse 2020” i bygningsreglementet og dels et ønske om at udnytte muligheden for at opnå tilskud efter ”VE til procesordningen”, som yder anlægsstøtte til virksomheder, der omlægger deres procesenergi fra fossilt til vedvarende energi eller fjernvarme.

 

Bygningsklasse 2020 (BR 10, kap. 7.2.5.1, stk. 10)

Fælles VE-anlæg, der etableres i forbindelse med opførelse af en ny bebyggelse, og hvor bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget, kan indregnes i energirammen for de nye bygninger i bebyggelsen. VE-anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. (I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen eller for en yderligt beliggende bygning også en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen, selvom denne placering er i nabokommunen).

 

VE til proces (omstilling til Vedvarende Energi)

VE til procesordningen er målrettet til virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Tilskuddets størrelse afhænger af virksomhedens størrelse, projektets energieffektivitet og økonomi. Det er derfor vigtigt, at man har mulighed for en optimal placering af anlægget på selve virksomheden.

 

Økonomien ved opstilling af store vindmøller i Odense Kommune er altså ikke alene et spørgsmål om standardomkostningerne – opkøb af jord, opkøb af eventuelle udtjente vindmøller i nærheden, opkøb af berørte ejendomme, selve vindmøllen, opsætning, tilslutning og lav vindressource - men også et spørgsmål for ansøgeren/opstilleren om opfyldelse af bygningskrav og/eller tilskud til omlægning af procesenergi.

 

Odense Kommune har i forhold til byens størrelse og antal virksomheder og bygninger et meget begrænset areal at opstille vindmøller på. Mulighederne for at udnytte de to ordninger er derfor forholdsvis begrænsede, og det kan derfor være af stor betydning, at de kortlagte områder, hvor der er potentiale for opstilling af vindmøller, kan realiseres.

 

Placering af store vindmøller i Odense Kommune vil formentlig give lokal debat om placering, støj, skygge mv.

 

Der er nemlig sjældent en sammenhæng mellem investorerne og dem, der påvirkes visuelt og støjmæssigt af vindmøllerne. Derfor er der i Danmark i VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) indført fire ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygning med vindmøller på land.

 

De fire vindmølleordninger:

 

Garantifonden

Som vindmøllelav/initiativgruppe kan man søge om at få en garanti på op til 500.000 kr.

 

Grøn ordning

Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn.

 

Værditabsordningen

Værditabsordningen giver naboer til kommende vindmøller mulighed for at få erstatning for værditab på deres ejendom.

 

Køberetsordningen

Køberetsordningen giver mulighed for at købe ejerandele i et kommende vindmølleprojekt, hvis man bor i nærheden af det sted, hvor møllerne skal opstilles, eller blot inden for samme kommune.

Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmøller til at udbyde minimum 20 % af projektet til lokale borgere.

 

Fra opstart til endelig vedtagelse af den planlægning, der er en forudsætning for opstilling af store vindmøller, vil der som udgangspunkt gå mellem 2-3 år.

 

For at sikre, at planlægningen ikke kommer til at tage endnu længere tid eller helt må opgives, er det nødvendigt, at alle interessenter omkring et potentielt vindmølleområde inddrages så tidligt og kvalificeret som muligt, så gode forslag og eventuelle bekymringer kan indarbejdes i projektet med henblik på at opnå den bedst mulige placering med færrest mulige gener.

 

Kommende vindmølleplanlægning i Odense Kommune vil tage sit udgangspunkt i den fælles fynske kortlægning. Hvis forudsætningerne for kortlægningen ændres (ny lovgivning eller ændrede kommuneplanretningslinjer), og/eller der viser sig mulighed for at kombinere vindmøller med anden anvendelse (f.eks. erhvervsområder, lossepladser eller lignende) vil nye placeringer blive forelagt til politisk vurdering inden igangsættelse af den nødvendige planlægning.

 

 

EFFEKT

 

Planlægning for vedvarende energianlæg eller omlægning af eksisterende energianlæg er ikke omfattet af byrådets effektmål.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

6. Boliger og butik i krydset Ejbygade/Nyborgvej, centerområde. Planforslag til offentliggørelse
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.05-P16-4132-15
RESUMÉ

Lokalplanforslag nr. 2-776 Nyborgvej/Ejbygade, centerområde blev forelagt By- og Kulturudvalget den 22/9 2015. Sagen blev udsat med henblik på udarbejdelse af helhedsplan for Nyborgvej/Ejbygade, som rummer alle 4 hjørner, og som giver et billede af områdets byarkitektoniske potentiale.

 

Helhedsplanen blev efterfølgende forelagt By- og Kulturudvalget den 26/1 2016. By- og Kulturudvalget godkendte hovedidéen og principperne i helhedsplanen som grundlag for ny tilrettet lokalplan.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplanforslag nr. 2-776 Nyborgvej/Ejbygade, centerområde, er udarbejdet på grundlag af helhedsplanens principper for bebyggelsens placering og omfang. Det vil sige, at lokalplanforslaget sikrer samtænkning af bebyggelse og byrum omkring kommende letbanestop og at bebyggelsen opføres som en markant og veldefineret hjørnebebyggelse.

 

Lokalplanområdet er en del af lokalcenteret ved Nyborgvej. Lokalplanen er udarbejdet på foranledning af en privat investor, der ønsker at opføre en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning. Lokalplanen giver mulighed for at opføre en ny etagebebyggelse i 3 til 6 etager med butikker, boliger og liberale erhverv samt serviceerhverv som restaurant, café og lignende serviceformål.

  

Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet for at ændre bebyggelsesprocenten fra 40 til 140 for området under et.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplanforslag nr. 2-776 Nyborgvej/Ejbygade, centerområde, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense 

Lokalplanforslaget danner grundlaget for, at Odense også på dette sted i byen kan opfylde sine mål for transformationen fra stor dansk by til dansk storby. Ved et kommende letbanestop foreslås en bebyggelse med liberale serviceerhverv, supermarked og boliger. I samspil med letbanestoppet skal disse danne livet i området og gøre krydset til et sted i byen med fokus på kvalitet, Odense som Danmarks grønneste storby og en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser 

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre en ny etagebebyggelse i 3 til 6 etager med butikker, boliger, og liberale erhverv samt serviceerhverv som restaurant, café og lignende serviceformål. Med lokalplanforslaget gives muligheden for skabelsen af flere virksomheder og private arbejdspladser i Odense Kommune. Indtægten herfra skal være med til at danne grundlaget for fremtidens velfærd i kommunen. Lokalplanforslaget understøtter skabelsen af flere private arbejdspladser, som er en af hjørnestenene i kommunens vækstpolitik, og vil bidrage til at tiltrække og understøtte erhvervslivet.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

7. Røggaskondensering af affaldsforbrænding
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 13.03.01-P20-2-16
RESUMÉ

Fjernvarme Fyn overtog affaldsforbrændingsanlægget Odense Kraftvarmeværk ODV (nu Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S) den 1/4 2015. Affaldsforbrændingsanlægget skal i 2016-2017 levetidsforlænges og i den forbindelse ønskes et røggaskondenseringsanlæg installeret, hvor røggassen fra anlægget bliver udnyttet ekstra og bliver tilkoblet en varmepumpe. Dette gøres for at øge energieffektiviteten. Hermed øges den totale virkningsgrad i forhold til nuværende produktion af el og varme på anlægget fra 86,6 % i dag til 108,1 %. Det vil sige, at der er et større energiudbytte af den samme mængde affald, der kommer ind i anlægget. De samfundsøkonomiske beregninger for projektet viser et økonomisk overskud på 21,8 mio. kr. over en 20-årig periode. Der vil blive installeret 2 røggaskondenseringslinjer på anlægget med to varmepumper.

 

Der skal tages stilling til, om projektforslag fra Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S om røggaskondensering på affaldsforbrændingsanlægget kan godkendes. Projektforslaget har været i høring hos NGF Nature Energy og Naturstyrelsen. Der er ikke kommet nogen bemærkninger til projektforslaget.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektforslaget fra Fjernvarme Fyn om ”Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S”.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker ændringer i varmeforsyningen, skal der indsendes et projektforslag, som kommunen skal godkende. Odense Kommune har pligt til at sikre, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til stede herunder høring af projektforslaget og godkendelse. For at kunne meddele godkendelse skal der være foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

 

Odense Kommune har den 7/1 2016 modtaget projektforslag fra Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S (se bilag). Projektforslaget fra Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S handler om etablering af røggaskondensering på de 3 linjer, der er i affaldsforbrændingen. Hver kondenseringslinje består af et kondensatortårn, hvor røggassen køles og kondenserer i 2 trin. I første trin køles der med returvand fra fjernvarme. I andet trin køles røggassen yderligere med en varmepumpe, som omformer lavtemperatur-energi i røggassen til fjernvarmevand. Ved etablering af røggaskondensering vil virkningsgraden stige fra 86,6 % til 108,1 %. Der vil blive etableret to røggaskondenseringsanlæg; Et for de to af affaldsforbrændingslinjerne og et for den tredje linje. Der bliver installeret to identiske varmepumper en for hver af anlæggene.  

 

I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. Der er positiv samfundsøkonomi i projektforslaget med udgangspunkt i de opsatte beregninger, hvor referencen er, at der ikke sker udnyttelse af røggaskondensering. Der tages i beregningerne udgangspunkt i den samme mængde affald afbrændt årligt. Beregningerne i projektforslaget viser, at der er positiv samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi i projektet, som kan ses i bilag.

 

By- og Kulturudvalget skal træffe beslutning om godkendelse af projektforslaget. Udkast til selve projektgodkendelse er vedlagt som bilag.

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Bek. 1124 af 23-09-2015.

Lov om varmeforsyning. LBK nr. 1307 af 24-11-2014.

 

Anlægsudgifterne for projektet er 97 mio. kr. og forventes gennemført i 2016 og 2017. Det er Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S, som står for anlægsudgifterne. Samfundsøkonomien viser et økonomisk overskud på 21,8 mio. kr. for en 20-årig periode i forhold til ikke at gennemføre projektet.

 

 

EFFEKT

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Det er særligt med hensyn til punkterne fra miljøpolitikken om, at ”Odense er en ambitiøs klimakommune” og ”Bæredygtigt udvikling er et fælles ansvar”. Det kan også have indflydelse på ”Øget beskæftigelse”, ”Øget positiv synlighed i omverden” og flere andre punkter. Derudover ligger projektet fint i tråd med kommunens strategiske energiplan.

  

Flere borgere er sunde og trives

Øget energieffektivisering reducerer udledning af forskellige emissioner og vil have en positiv effekt på folks sundhed.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

  

 

8. Odense Musikudvalg - justeringer i administrative retningslinjer
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 20.03.00-A00-1-16
RESUMÉ

For at understøtte Odense Kommunes nye kulturpolitiks indsatsområde #VildOdense ønsker det musikfaglige udvalg Odense Musikudvalg at få muligheden for, at musikarrangører kan ansøge om tilskud fra Musikpuljen på anden vis end gennem et elektronisk ansøgningsskema. Et sådan forslag forudsætter, at der skal justeres i retningslinjerne ”Retningslinjer for Odense Musikudvalgs administration af midler”. For at opdatere retningslinjerne generelt og for at sikre mere ens vilkår for ansøgere af Musikpuljen og Kulturpuljen foreslår By- og Kulturforvaltningen endvidere et par andre mindre indholdsmæssige og redaktionelle justeringer.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender de foreslåede justeringer af retningslinjerne ”Retningslinjer for Odense Musikudvalgs administration af midler” (se bilag).

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Nye ansøgningsformer

Odense Musikudvalg er et kunstfagligt udvalg, som består af syv medlemmer indstillet af det musikfaglige miljø i Odense og udpeget af Odense Byråd. Odense Musikudvalg uddeler årligt ca. 1.100.000 kr. fra Musikpuljen. Ved Odense Musikudvalgs foretræde for By- og Kulturudvalget den 6/11 2015 fremlagde Musikudvalget bl.a. et ønske om muligheden for, at nogle af puljemidlerne kan ansøges på anden vis end via et elektronisk ansøgningsskema, dels for at understøtte den nye kulturpolitik dels for at tiltrække nye ansøgere og typer af ansøgninger.

 

Forslaget understøtter i høj grad den nye kulturpolitiks indsatsområde #VildOdense. I tråd med den nye kulturpolitik sætter By- og Kulturforvaltningen og Odense Musikudvalg fokus på at gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra idé til handling. Formålet med at afprøve nye ansøgningsformater er desuden at tiltrække nye ansøgere og derved opnå et bredere ansøgningsfelt. Det har i længere tid været en udfordring, at ansøgerne af Musikpuljen er de samme igen og igen, og der er for få nye ansøgere. Ved at åbne op for muligheden for andre ansøgningsformer vil Musikpuljen appellere til flere musik- og kulturarrangører. Særligt vil de ansøgere som afskrækkes af et skriftligt tungt ansøgningsskema og meget administrativt arbejde forbundet ved at søge Musikpuljen. F.eks. har et oplæg fra to unge musikarrangører på et af Odense Musikudvalgs møder bekræftet Odense Musikudvalgs – og By- og Kulturforvaltningens – formodning om, at særligt unge, undlader at søge Musikpuljen netop på grund af det administrative arbejde forbundet derved.

 

I de gældende retningslinjer er et elektronisk ansøgningsskema angivet som eneste godkendte måde at ansøge om midler fra Musikpuljen. For at imødese Odense Musikudvalgs ønske foreslår By- og Kulturforvaltningen således, at følgende tilføjes i retningslinjerne: Odense Musikudvalg må hvert år uddele op til 20 % af den samlede årlige sum af Musikpuljen til musikarrangementer, der er ansøgt på anden vis end via det elektroniske ansøgningsskema. Odense Musikudvalg har metodefrihed, så længe forvaltningsmæssige krav som journaliseringspligt og sagsbehandling overholdes.

 

Såfremt By- og Kulturudvalget godkender indstillingen, vil Odense Musikudvalg i den kommende tid teste forskellige formater af alternative ansøgningsformer. Musikudvalget vil bl.a. indhente inspiration fra andre kommuner og puljers erfaringer med anderledes ansøgningsformater. By- og Kulturforvaltningen er med til at sikre, at journaliseringspligten overholdes ved alle typer af ansøgningsformer. Ved de nye afprøvede ansøgningsformer tages der højde for, at der er lige adgang for alle, at der er gennemsigtighed, og at man tilstræber en lige behandling af alle ansøgere i overensstemmelse med de almindelig forvaltningsretlige principper.

 

Ansøgerkredsens egne honorarer

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at ”Ansøgerkredsens egne honorarer” fjernes fra retningslinjernes liste over, hvad der ikke kan søges om tilskud til.

I de tilsvarende retningslinjer for Kulturpuljen er samme formulering ikke med, og for at sikre mere ens vilkår for ansøgere af henholdsvis Musikpuljen og Kulturpuljen foreslås formuleringen fjernet i Odense Musikudvalgs retningslinjer. Formuleringen er historisk betinget i Odense Musikudvalgs retningslinjer, men både By- og Kulturforvaltningen og Odense Musikudvalg har vurderet, at formuleringen ikke længere er hensigtsmæssig. For ansøgere af Musikpuljen såvel som Kulturpuljen giver det i nogle tilfælde god mening, at der ansøges om honorarer til eksempelvis projektledelse af et større kulturarrangement. Det skal være op til beslutningstagerne (henholdsvis By- og Kulturudvalget og Odense Musikudvalg) at vurdere fra sag til sag, om man ønsker at yde tilskud til ansøgerkredsens egne honorarer.

 

Musikpuljen tilføjes i retningslinjerne

By- og Kulturforvaltningen foreslår mindre redaktionelle justeringer, der tydeliggør relationen mellem Musikpuljen og Odense Musikudvalg, samt opdaterer indholdet i forhold til ændringer i administrative procedurer.

 

De foreslåede justeringer til ”Retningslinjer for Odense Musikudvalgs administration af midler” er markeret med gult i bilaget.

 

 

EFFEKT

 

Flere indbyggere i Odense

Tilskud fra musikpuljen er med til at sikre musikoplevelser i løbet af hele året, hvorved Odense bliver en attraktiv by at bo i.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Tilskud fra Musikpuljen giver ansøgere mulighed for at deltage i fællesskaber omkring det at arrangere musikarrangementer. Ligesom musikaktiviteterne giver odenseanerne mulighed for at indgå i sociale sammenhænge som publikum. Ændringen i retningslinjerne har til hensigt at gøre det mere attraktivt for flere at søge tilskud, hvorved flere får mulighed for at indgå i betydningsfulde fællesskaber.

 

ØKONOMI

Der er på budgetområde 2.3 Øvrige Kulturaktiviteter afsat et budget på 1.134.120 kr. (2016-niveau).

 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

9. IFLA 2016
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 21.00.00-G01-4-16
RESUMÉ

International Federation of Libraries and Association and Institutions (IFLA) afholder sin årlige generalforsamling og internationale bibliotekskonference, World Library and Information Conference (WLIC) i Columbus, Ohio, USA den 13-19/8 2016.

 

Det faglige tema for konferencen er: Connections. Collaboration. Community.

 

Konferencens hovedtemaer er øget tilgængelighed til bibliotekerne og bibliotekernes udviklings- og forandringsvilkår i det moderne samfund. Blandt de relevante emner er følgende programindslag: "Copyright matters in libraries" - om adgang til e-materialer og "Visionary libraries - spaces and users". Desuden vil der være fokus på bibliotekernes digitale udvikling samt rettighedsforhold omkring e-bøger mv.

 

Under konferencen afholdes et "topmøde" mellem IFLAs ledelse, Danmarks Biblioteksforening samt politiske beslutningstagere og den biblioteksfaglige ledelse fra København, Aarhus og Odense.

 

Det overordnede program fremgår af følgende link: http://2016.ifla.org/programme/congress-outline

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler derfor politisk deltagelse i konferencen.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget udpeger to udvalgsmedlemmer til at deltage i konferencen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget udpeger udvalgsmedlem Lars Havelund.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.  

 

 

EFFEKT

 

Flere borgere er sunde og trives

Bibliotekets aktiviteter – både dem der omfatter kulturel aktivitet og læring -  understøtter folks (mentale) trivsel og sundhed.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Biblioteket tilbyder en række direkte og indirekte læringsorienterede og målrettede læseaktiviteter samt aktiviteter, der omfatter adgang til digitale tjenester og bøger, der understøtter børns kompetencer. Disse aktiviteter tilbydes både børnene selv og i samarbejde med skoler, pædagogiske institutioner og f.eks. læsekonsulenter.

 

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Bibliotekets virksomhed og aktiviteter opererer i stigende omfang med direkte involvering af brugerne selv både i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af arrangementer og andre aktiviteter. Også frivillige inddrages i stigende omfang.

 

ØKONOMI

Udgifter til konferencen er beregnet til ca. 20.000 kr. pr. person, som dækkes af budgetområde 2.5 Fritid og Biblioteker.

 

 

10. Forudgående høring af kommuneplantillæg for serviceareal til Nyt OUH
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 01.02.00-P16-3-16
RESUMÉ

Region Syddanmark har anmodet kommunen om ændring af anvendelse for et areal beliggende umiddelbart syd for området, der er planlagt til at rumme Nyt OUH.

 

Arealet skal rumme en del af hospitalets servicefunktioner og hospitalets helikopterlandingsplads.

 

Landingspladsen flyttes i forhold til tidligere placering og Nyt OUH har brug for yderligere plads til servicefunktioner. Baggrunden er blandt andet en ændret linjeføring af letbanen.

 

Arealet er i dag udlagt til friareal, hvilket skal ændres til service for at rumme de ønskede funktioner.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender igangsættelse af en forudgående høring på 2 uger for ændring af friareal til serviceformål.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Opførelsen af Nyt OUH var oprindeligt planlagt til at ske parallelt med etableringen af letbanen, men de to projekter er tidsmæssigt kommet ud af trit.

 

Konsekvensen er, at letbanens køreledninger skal monteres på master placeret midt mellem letbanesporene.

 

Det stiller større krav til opstramningen af ledningerne, hvilket har medført en omlægning af letbanens linjeføring.

 

Den ændrede linjeføring reducerer et areal, der oprindeligt er udlagt til at rumme forskellige hospitalsrelaterede servicefunktioner.

 

Disse funktioner kan i stedet placeres på et areal, der i dag er udlagt som friareal.

 

I samme ombæring flyttes en planlagt helikopterlandingsplads lidt, så de største helikoptere kan lande og lette med minimal påvirkning af den øvrige trafik.

 

Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor arealets anvendelse ændres til serviceformål.

 

 

  

EFFEKT

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Supersygehuset Nyt OUH vil udgøre en af kommunens allerstørste arbejdspladser i fremtiden. Ud over sundhedsarbejdspladser, også med arbejdspladser på en lang række tilhørende funktioner, der skal understøtte hospitalet. I den 6-7-årig byggefase af hospitalet vil området være en af regionens største byggepladser med der til hørende mange arbejdspladser i byggebranchen. Både i byggefasen og når hospitalet står færdigt, vil det være med til at skabe opmærksomhed og synlighed omkring Odense.

  

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

11. Udvalgets effektmål og læringsåret 2016
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.00.00-A00-126-16
RESUMÉ

Begrebet effektstyring som fælles styringsramme i Odense Kommune blev introduceret i kommunen op til den forrige byrådsperiode 2010-13. Undervejs er den politiske effektstyring løbende udbygget og foldet ud - særligt i forhold til byrådet som målgruppe og med brugerperspektivet for øje. Effektblomsten med dens politiske effektmål står centralt i styringen og er med tiden nærmest blevet et ikon for den politiske effektstyring i Odense Kommune.

 

I 2016 vil hele organisationen gøre en særlig indsats for at gå elementer og rammer for effektstyring efter i sømmene, så kommunen får de bedste løsninger fremadrettet. Det er nødvendigt for, at vi kan løse de store udfordringer, som kommunen stadig står over for. Den helt overordnede ambition er, at effektstyringsuniverset på samme tid bliver mere enkelt og mere virkningsfuldt. Samtidig skal sammenhængen styrkes mellem det, politikerne beslutter, og det driften gør i forhold til borgere og virksomheder.  

 

I årshjulet for den politiske effektstyring fremgår det, at der hvert forår skal gøres kort status på udvalgets effektmål i forhold til, om der evt. er behov for en justering af udvalgets effektmål. Der er på baggrund af det igangværende læringsår ikke kommet nye krav til effektstyringen i forbindelse med rammeudmeldingen til budget 2017, idet det afventer resultaterne af indeværende års undersøgelse.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter:

  1. By- og Kulturudvalgets effektmål.
  2. Effektstyring 2016 som læringsår.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet og den mundtlige præsentation.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunens kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

BILAG

 

12. Drøftelse af budgetbidrag til budget 2017 - Effektiviseringer
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.30.00-S00-8-16
RESUMÉ

By- og Kulturudvalgets budgetbidrag til budget 2017 i juni skal blandt andet indeholde udmøntning af "Optimering af Udvalgets ramme".

 

I Økonomiudvalgets rammeudmelding er der indlagt en fremadrettet optimering af udvalgenes driftsrammer på henholdsvis 1 % i 2017 og 2 % i 2018. By- og Kulturudvalgets rammebesparelse udgør i 2017 11,6 mio. kr. og i 2018 og frem en årlig rammebesparelse på 23,2 mio. kr.

 

By- og Kulturudvalget skal finde effektiviseringer og foretage en nødvendig prioritering af ressourcerne. Til at understøtte dette arbejde er der forskellige tilgange, der kan bringes i anvendelse:

  • Innovationstilgang
  • Effektiviseringstilgang
  • Optimeringstilgang
  • Besparelser

 

På mødet gennemgås udvalgets budget, og udvalget drøfter effektiviseringer og prioriteringer med udgangspunkt i:

  • Indblik Drift
  • Udvalgets driftsbudgetter
  • Tilskudsoversigt

 

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter udvalgets budgetbidrag til budget 2017 "Optimering af Udvalgets ramme".

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

13. Frederiksgade - trafikscenarier
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 05.13.00-G01-2860-15
RESUMÉ

På baggrund af udfordringer med trafikafviklingen i Frederiksgade har By- og Kulturforvaltningen udarbejdet 7 mulige scenarier for fremtidig trafikafvikling i gaden.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en analyse af mulige scenarier for trafikafviklingen på Frederiksgade.

 

De 7 scenarier er følgende:  

 

  1. Ingen busser i Frederiksgade.
  2. Busser kun tilladt med ensretningen mod Odense Banegård Center.
  3. Dosering af antal busser i Frederiksgade.
  4. Ingen cykler i Frederiksgade.
  5. Ingen private biler i Frederiksgade.
  6. Ensretning gældende for biler, busser og cykler.
  7. Fysiske justeringer i forhold til den aktuelle trafikale situation.

 

Scenarierne gennemgås på mødet. 

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

 

14. Parkeringsstrategi 2016 – 2020
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 05.09.00-P00-1-16
RESUMÉ

Der er behov for en ny parkeringsstrategi for Odense som følge af en bymidte i forandring. Der er opstillet forslag til 9 overordnede målsætninger forud for en efterfølgende diskussion af virkemidler. De 9 overordnede målsætninger vil blive præsenteret mundtligt på mødet. På det efterfølgende møde i By- og Kulturudvalget drøftes virkemidlerne til at nå de fastlagte målsætninger.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

15. Landbrugsvej
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.00.00-A00-47-16
RESUMÉ

Til brug for By- og Kulturudvalgets drøftelse af den videre planretlige proces for Landbrugsvej er der af Advokatfirmaet Bech-Bruun udarbejdet vedlagte notat om den planretlige ramme i forhold til henholdsvis genåbning eller fortsat lukning af Landbrugsvej.

 

I notatet er der følgende konklusion:

 

Kommunens rolle som bygherre

 

Odense Kommune skal som bygherre beslutte, hvordan lukningen af Landbrugsvej skal søges lovliggjort.

 

Denne beslutning skal iagttage kommunalfuldmagtens principper om økonomisk forsvarlighed og saglige hensyn.

 

Kommunens rolle under planloven og den retlige ramme

 

Odense Kommune skal derefter som kompetent myndighed efter planloven træffe afgørelse om, hvorvidt det er muligt at imødekomme beslutningen inden for planlovens rammer.

 

Kommunens afgørelse skal baseres på saglige planlægningsmæssige hensyn.

 

Dette indebærer, at Odense Kommune efter planloven skal påse, at lovliggørelsen indebærer en planlægningsmæssig saglig løsning.

 

Det planretlige udgangspunkt er, at der foretages retlig lovliggørelse, hvis lukningen af Landbrugsvej ville være blevet vedtaget forudgående.

 

Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis vægtige saglige planlægningsmæssige hensyn taler for en genåbning af Landbrugsvej.

 

Genåbning eller opretholdelse af lukningen af Landbrugsvej efter planloven

 

Såvel kommuneplantillæg som VVM-tilladelse forudsætter, at Landbrugsvej lukkes for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling på Munkebjergvej, og Odense Kommunes vedtagelse heraf taler med betydelig vægt for, at lukningen af Landbrugsvej bør opretholdes gennem vedtagelse af en lovliggørende lokalplan.

 

Hensynet til en hensigtsmæssig trafikafvikling på Munkebjergvej, at undgå samfundsmæssige værdispild ved at anvende midler til at foretage fysisk ændringer til genåbning af Landbrugsvej samt de foretagne justeringer af krydset Odensevej/Landbrugsvej taler ligeledes med betydelig vægt for, at lukningen af Landbrugsvej bør opretholdes.

 

Umiddelbart taler alene hensynet til de virksomheder og borgere, som oplever forringede til- og frakørselsmuligheder til deres ejendomme for en genåbning af Landbrugsvej. Dette skal afvejes overfor navnlig de trafikale problemer, som Odense Kommune og COWI har vurderet, at en genåbning af Landbrugsvej vil skabe på Munkebjergvej.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

BESLUTNING

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet. 

  

ØKONOMI

Drøftelsessagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

16. Anvendelse af areal
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Lukket - 01.11.00-P20-1-15

 

D. Orientering

17. Orientering - diverse
D. Orientering
Åbent - 00.22.00-P35-5-16
RESUMÉ

Orientering om aktuelle sager.

 

  • Status på redegørelse om Munkbjergvejs forlængelse, Landbrugsvej og Hestehaven.
  • Status vedrørende belysning på private fællesveje.
  • Orientering om Den Fynske Operas økonomi.