Referat
til
mødet i Børn- og Ungeudvalget
den 5. september 2017 kl. 08:30
i Salen, Ørbækvej 100. Herefter på Birkelund Døgninstitution, Mindelundsvej 13, 5240 Odense NØ

Mødet startede med et fællesmøde med Beskæftigelses- og Socialudvalget om sagen vedr. Odense står sammen mod banderne.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

Mødet afsluttet kl. 12.00.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse
2 Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby
3 Rammeaftale 2018 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
4 Odense står sammen mod banderne - tvangsanbringelser og forældrepålæg
D. Orientering
5 Odense Kommunes døgntilbud til børn og unge - Hvordan er det at være barn på en døgninstitution
6 Lærer- og pædagogsamarbejdet i folkeskolen
7 Justering af institutionsstrukturen på dagtilbudsområdet
8 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 17.01.00-A00-1-17
RESUMÉ

Der har hidtil været 3 ungdomsskoler i Odense Kommune med hver sin bestyrelse. I forbindelse med strukturtjekket og analysen af ungdomsskolernes organisering og aktiviteter blev det vedtaget, at de 3 ungdomsskoler pr. 1/8 2017 sammenlægges til én ungdomsskole; UngOdense. I konsekvens heraf foreslår forvaltningen, at der fremover skal være én ungdomsskolebestyrelse.

 

Med udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 438 af 8/5 2017 om ungdomsskoler samt den nuværende vedtægt, er der udarbejdet forslag til en ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse.

 

Den 20/6 2017 besluttede Børn og Ungeudvalget at sende forslaget om en ny vedtægt i høring i ungdomsskolebestyrelserne, i ungdomsskolernes 3 lokale MEDudvalg samt i Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune.

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.  

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om en ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse. 

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget er sendt til udvalgsmedlemmerne under mødet og efterfølgende vedhæftet som bilag på sagen.

Sagsfremstillingen til byrådets møde den 27/9 2017 vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

SAGSFREMSTILLING

Der har hidtil været 3 ungdomsskoler i Odense Kommune med hver sin bestyrelse. I forbindelse med strukturtjekket og analysen af ungdomsskolernes organisering og aktiviteter blev det vedtaget, at de 3 ungdomsskoler pr. 1/8 2017 sammenlægges til én ungdomsskole; UngOdense. I konsekvens heraf foreslår forvaltningen, at der fremover skal være én ungdomsskolebestyrelse.

 

Jf. §8, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 438 af 8/5 2017 om ungdomsskoler, udarbejder kommunalbestyrelsen en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsens sammensætning.

 

Med udgangspunkt i lovbekendtgørelse nr. 438 af 8/5 2017 om ungdomsskoler samt den nuværende vedtægt, er der udarbejdet forslag til en ny vedtægt for Odense Kommunes Ungdomsskolebestyrelse.

 

Nedenfor er de væsentligste ændringer i vedtægten opridset. Udover at der fremover foreslås én ungdomsskolebestyrelse i stedet for 3, vedrører ændringerne hovedsagligt sammensætningen af bestyrelserne samt måden, de vælges på.

 

Ændringer foretaget i vedtægten:

 

  • Ungdomsskolebestyrelsen består fremover af i alt 13 medlemmer i stedet for 9 medlemmer.

 

  • Der er fremover 2 i stedet for 1 repræsentant for det lokale folkeoplysende foreningsliv eller andre foreninger med særlig interesse i ungeområdet. Repræsentanterne skal repræsentere området bredt.

 

  • Der er fremover 2 i stedet for 1 repræsentant for ungdomsuddannelserne i Odense. Repræsentanterne skal repræsentere området bredt.

 

  • Der er fremover 2 i stedet for 1 medarbejderrepræsentant. Valg hertil følger MEDudvalgets valgperiode. Hidtil har valgperioden været 4 år.

 

  • Der er fremover 3 i stedet for 2 elevrepræsentanter.

 

  • Begge medlemmer udpeget af Byrådet udpeges blandt Børn- og Ungeudvalgets medlemmer. Der er således ikke længere nødvendigvis medlemmer i ungdomsskolebestyrelsen fra politiske ungdomsorganisationer.

 

  • Repræsentanten for det lokale erhvervsliv samt dennes stedfortræder udpeges af Børn- og Ungeudvalget efter indstilling fra Håndværker- og Industriforeningen i Odense. Ungdomsskolebestyrelsen supplerer således ikke længere sig selv med denne repræsentation.

 

  • Betegnelser henhørende den tidligere regionsstruktur er skrevet ud af vedtægten. Herudover er §6, stk. 4 vedr. udarbejdelse af referat opdateret, så det stemmer overens med gældende lovgivning.

 

Vedtægten, herunder antallet af medlemmer og sammensætningen, er drøftet med de 3 nuværende ungdomsskolebestyrelser. Herefter har forvaltningen i samarbejde med de 3 ungdomsskoleledere udarbejdet vedhæftede forslag til en ny vedtægt. 

 

Den 20/6 2017 besluttede Børn og Ungeudvalget at sende forslaget om en ny vedtægt i høring i ungdomsskolebestyrelserne, i ungdomsskolernes 3 lokale MEDudvalg samt i Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune. De indkomne høringssvar viser, at

 

  • Ungdomsskolebestyrelserne for hidtidige UngSyd, UngNord og UngVest har ingen yderligere kommenterer, da de tidligere har været inddraget i arbejdet med udarbejdelse af vedtægten, og med tilfredshed kan se, at deres indstillinger er blevet fulgt.

 

  • MED-udvalgene fra de hidtige UngSyd, UngNord og UngVest udtrykker glæde over, at deres indstillinger er blevet fulgt, og har ingen supplerende kommenterer.

 

Høringssvaret fra Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune er ikke med i indeværende dagsordenpunkt, men vil foreligge til Børn- og Ungeudvalgsmødet den 5/9 2017.

 

Under forudsætning af, at forslaget om en ny vedtægt godkendes, vil vedtægten træde i kraft pr. 1/1 2018. Der vil derfor være en overgangsperiode fra 1/8 2017 til 1/1 2018, hvor formændene fra de 3 nuværende ungdomsskolebestyrelser efter aftale samarbejder, således at der ikke skal foretages nyvalg for en periode på blot 5 måneder. Medlemmer til en ny ungdomsskolebestyrelse vælges snarest efter kommunalvalget i november 2017.

 

Som bilag er vedlagt den fulde udgave af såvel den nuværende som udkastet til den nye vedtægt, samt indkomne høringssvar.

 

Det bemærkes, at der i forbindelse med opdateringen af vedtægterne for kontaktudvalg i forhold til referencegruppen er tilføjet, at formanden for ungdomsskolebestyrelsen fremadrettet også indgår i denne gruppe. Referencegruppen, som er et forum for dialog med rådmanden, består således af de 10 kontaktudvalgsformænd og formanden for ungdomsskolebestyrelsen. Ved at lade formanden indgå i referencegruppen, sikres en bredere repræsentation af BUF's kerneområder.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. 

 

2. Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-A00-12-17
RESUMÉ

I forbindelse med den årlige kapacitetstilpasning i antallet af pladser inden for dagtilbud vurderes et behov for at nedlægge 30 børnehavepladser i området Næsby/Kroggård.

 

Der har de sidste par år været en del ledige børnehavepladser i Næsby/Kroggård-området, og der forventes også ledige pladser i årene, der kommer.

 

Det påtænkes derfor at nedlægge Børnehuset Hyldemor, Bogensevej 36, som er en integreret institution med 13 vuggestuebørn og 33 børnehavebørn. Børnehuset holder til i et eksternt lejemål, som vil blive opsagt af By- og Kulturforvaltningen til fraflytning 1/6 2018.

 

De sparede driftsmidler anvendes til genhusning og kapacitetstilpasning i området som følger:

 

  • Reetablering af Hyldemors vuggestuepladser i det nærved liggende børnehus, Louisegården.
  • Omlægning af vuggestuepladser fra Børnehuset Spurvelund til Børnehuset Eventyrgården, som samtidig bliver en ekstra integreret institution i lokalområdet.
  • I Børnehuset Spurvelund ændres de omlagte vuggestuepladser til nye børnehavepladser.

 

Ovenstående kapacitetstilpasning giver en samlet reduktion på i alt 43 børnehavepladser. Da målet var en reduktion på i alt 30 pladser, opnormeres de øvrige børnehuse i området med i alt 13 børnehavepladser.

 

Samlet set nednormeres med 30 børnehavepladser i området, mens antallet af vuggestuepladser fastholdes. Slutresultatet bliver en bedre fordeling af børn i forhold til behovene i området.

 

Vuggestuebørnene fra Spurvelund og Eventyrgården forbliver i deres huse indtil de enten bliver børnehavebørn (Spurvelund) eller går i skole (børnene fra Eventyrgården).

 

Der vil være børnehave i Hyldemor frem til 28/2 2018, hvorefter nogle børn vil overgå til forårs-SFO, og de øvrige kan starte i deres nye børnehave i området. Vuggestuen (Hyldemor) kan forblive frem til ca. 1/5 2018, hvorefter de omplaceres til de nyetablerede vuggestuer i området.

 

I overgangs- og opstartsperioden vil der være fokus på en god overgang for børnene samt på et højt informationsniveau i forhold til forældrene, ligesom der vil blive tilrettelagt inddragelsesprocesser, hvor det er relevant.

 

De bygningsmæssige ændringer i Louisegården og Eventyrgården forventes at være klar omkring 1/5 2018. Alle ombygningsarbejder udføres af By- og Kulturforvaltningen.

 

Opgaven med at sikre lokationstilpasning til samling af aktiviteterne i henholdsvis Eventyrgården, Louisegården og Spurvelund sker i samarbejde mellem By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, hvor Ejendomsudvikling og Salg tilser, at opgaven løses i overensstemmelse med principperne i den politiske beslutning "Vores Bygninger" og ombygningsarbejdet varetages af Byggeri.

 

Udgifterne til fraflytning af Hyldemor samt ombygning og indretning af henholdsvis Eventyrgården, Louisegården og Spurvelund udgør i alt 3.328.000 kr. Anlægsudgiften afholdes i 2018 og finansieres gennem husleje- og driftsbesparelser som følge af nedlæggelsen af børnehuset Hyldemor i årene 2018-2023. Herefter tilgår driftsbesparelsen effektiviseringskravet på "Vores Bygninger".

 

Nærværende sag vil medføre et mindre midlertidigt kassetræk, som udlignes over en årrække. Efter aftale mellem By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, vil der i Økonomiudvalgets budgetforslag blive indarbejdet en anlægsperiodisering, der udligner det midlertidige kassetræk. Anlægsperiodiseringen vil efterfølgende løbende blive udmøntet indenfor By- og kulturudvalgets samlede anlægsramme.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. En tillægsbevilling på styringsområde Service på 485.200 kr. i 2018 til By- og Kulturudvalget til afholdelse af udgifter til fraflytningssyn finansieret af kassen.

 

  1. En anlægsbevilling "Kapacitetsplanlægning børneinstitution Næsby" på 2.843.000 kr. i 2018, som frigives og stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen finansieret af kassen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på styringsområde Service på 128.977 kr. i 2018, der overføres fra Børn- og Ungeudvalget til kassen som medfinansiering af den samlede anlægsudgift på 2.843.000 kr.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på styringsområde Service på 202.352 kr. i 2018, 404.704 kr. i 2019-2022 og 202.352 kr. i 2023 fra Børn- og Ungeudvalget til kassen, som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En negativ tillægsbevilling på styringsområde Service på 117.570 kr. i 2018, 235.141 kr. i 2019-2022 og 117.570 kr. i 2023 fra By- og Kulturudvalget til kassen, som udligning af det midlertidige kassetræk i forbindelse med fraflytningssynet og anlægsbevillingen.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Service på 202.352 kr. i 2023 og 404.704 kr. fra 2024 og frem fra Børn- og Ungeudvalget til effektiviseringskravet på "Vores Bygninger" i By- og Kulturudvalget.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Service på 117.570 kr. i 2023 og 235.141 kr. fra 2024 og frem, der overføres fra By- og Kulturudvalgets budgetområde 2.2 Drift og Anlæg til effektiviseringskravet på "Vores Bygninger" i By- og Kulturudvalget.

  

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Bo Libergren (V) tager forbehold for indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Bo Libergren (V) ønsker en kapacitetsplan for dagtilbudsområdet. Børn- og Ungeudvalget tilslutter sig denne bestilling.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget tager forbehold.

 

Udvalgsmedlem Anker Boye deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Der henvises til sagsresuméet.

 

ØKONOMI

 

 

Der vil være en midlertidig nettopåvirkning af kassebeholdningen på -2.879.301 kr. i 2018, som følge af anlægsudgiften og fraflytningssynet. Trækket på kassebeholdningen i 2018 vil blive udlignet over årene af de sparede driftsudgifter frem til medio 2023.

 

Afledt drift

 

I 2018 vil de sparede driftsudgifter være 319.922 kr. og fra 2019 og frem vil de sparede driftsudgifter være 639.845 kr. om året. De sparede driftsudgifter for henholdsvis drift, forbrug, vedligehold og rengøring, påvirker By- og Kulturudvalgets budgetramme, og de sparede driftsudgifter for husleje påvirker Børn- og Ungeudvalgets budgetramme. Fra 2018 til medio 2023 tilfalder de sparede driftsudgifter kassen, indtil denne er udlignet for trækket i 2018 på samlet 2.879.301 kr. Fra medio 2023 og frem tilfalder de sparede driftsudgifter effektiviseringskravet "Vores Bygninger", By- Kulturudvalget.

 

Budgettilretningerne i 2023 og 2024 vil blive tilpasset i økonomisystemet forbindelse med rammeudmeldingen til henholdsvis budget 2020 og budget 2021. 

  

 

3. Rammeaftale 2018 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.17.00-A00-8-16
RESUMÉ

Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og Region Syddanmark om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen genforhandles årligt.

 

Aftalen sætter ensartede rammer for det tværkommunale og regionale samarbejde inden for den faglige udvikling, kapacitet og økonomi. Aftalen har betydning for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Odense Kommune i forhold til bl.a.:

 

  • Metoder i botilbud
  • Tværsektorielt fokus
  • Styring af udgifterne
  • Sikring af effektiv drift

 

Rammeaftalen består af:

  1. En udviklingsstrategi (Den langsigtede vision for samarbejdet)
  2. En styringsaftale (Rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i tilbud)

 

Rammeaftalen har hidtil været udarbejdet administrativt, men i 2017 har der også været en politisk drøftelsesproces i udarbejdelsesfasen. Udvalgene drøftede derfor inputs til rammeaftalen den 24/1 2017.

 

På baggrund af de politiske input har rammeaftalen for 2018 øget fokus på:

  • effekt og evidens – vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker,
  • hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet, og
  • de koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Rammeaftalen 2018 tager herudover i lighed med rammeaftalen for 2017 udgangspunkt i det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet i de seneste år. Det betyder at den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum i stigende grad er grundlag for arbejdet på socialområdet.

 

Der er to væsentlige ændringer/tilføjelser til Rammeaftalen 2018 sammenholdt med den eksisterende:

  1. Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen.
  2. Nye nationalt fastsatte takster for beboerbetaling på tilbud efter Serviceloven § 109 og 110.

 

Det har ingen betydning for praksis. 

Effekt

Rammeaftalen har ikke direkte effekt på Odensemålene. Dog har rammeaftalen et øget fokus på effekt og på at anvende de metoder, der virker. Herudover sætter rammeaftalen fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet, således at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Rammeaftalen har den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum som grundlag for arbejdet på socialområdet. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen, hvilket blandt andet er medvirkende til flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til de respektive udvalg, at byrådet godkender Rammeaftalen 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.  

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen blev til som følge af Kommunalreformen i 2007. Aftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en ’Udviklingsstrategi’ og en ’Styringsaftale’ som genforhandles årligt.

 

Rammeaftalen 2018 er godkendt i henholdsvis Socialdirektørforum den 5/5 2017 og KKR Syddanmark den 14/6 2017 efter anbefaling fra kredsen af kommunaldirektører. Rammeaftalen skal nu politisk godkendes i de enkelte kommuner og i Region Syddanmark.  

 

Processen

Hidtil har rammeaftalen været udarbejdet administrativt. Men på baggrund af henvendelser fra politikere i flere kommuner, der har udtrykt ønske om politisk inddragelse i processen, har der for Rammeaftale 2018 været en politisk proces.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget drøftede således den 24/1 2017 input hertil. Drøftelserne blev herefter samlet til konkrete input, som forvaltningerne i fællesskab sendte til KKR (Kommunekontaktråd) Syddanmarks Sekretariat.

 

Med udgangspunkt i de indsendte forslag afholdt KKR Syddanmark den 9/3 en politisk temadag om fremtidens Rammeaftale, med henblik på at give de syddanske byrådsmedlemmer mulighed for at give input til rammeaftalen. På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til Rammeaftale 2018:

 

  • Øget fokus på effekt. Det skal sikres, at de metoder, vi anvender, virker.
  • Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
  • Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Rammeaftalen 2018

Rammeaftalen 2018 tager udgangspunkt i de seneste års udvikling på socialområdet. Udviklingen er blandt andet sket som følge af kommunalreformen, den demografiske udvikling og den stigende efterspørgsel.

 

Dette har betydet et paradigmeskifte på socialområdet og i synet på borgeren. Fokus er ændret fra at se velfærd, som noget kommunerne leverer til borgerne – til at se velfærd som noget kommunerne skaber sammen med borgerne. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen. Som følge af konstante ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder er der behov for et hurtigt og fleksibelt samarbejde mellem kommunerne med borgerne i centrum.

 

1. Udviklingsstrategien

Rammeaftalen er bygget op omkring Socialdirektørforums langsigtede vision for samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark:

Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det specialiserede socialområde blandt kommuner og regionen i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer og skaber i videst muligt omfang løsninger i borgerens nærmiljø.

 

Visionen betyder, at Socialdirektørforum de kommende år sætter fokus på:

 

  • Effekt – metoder der virker
  • Videndeling
  • Tværsektorielt fokus
  • Specialisering ud til borgerne
  • Velfærdsteknologi
  • Samarbejde med civilsamfundet 

 

På baggrund af de politiske input er følgende indsatser medtaget i Rammeaftalen for 2018:

 

Øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder vi anvender virker

  • Der afholdes kurser om metoder i botilbud efter samme skabelon som blev udviklet i 2016, og der arbejdes på at udvikle et kursus for myndighedspersoner. Der afholdes i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.

 

Fokus på, hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet

  • Socialdirektørforum vil i 2018 afholde en konference for kommunerne og regionen omkring inddragelse af civilsamfundet. Konferencen skal være en inspiration til, hvordan man lokalt og tværkommunalt kan arbejde med frivillighed, egenmestring og samskabelse.

 

Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange

  • Der udarbejdes i 2017 en projektbeskrivelse for, hvorledes behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien bedre kan støtte og koordinere om de borgere, som har mange sektorovergange, og borgere som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Projektet vil blive igangsat i 2017 og fortsætte gennem hele 2018.

 

Foruden ovenstående fokusområder sætter Rammeaftalen for 2018 ligeledes fokus på:

  • Hjælp i nærmiljøet og borgerfokus i de specialiserede tilbud
  • Styring af udgifterne på det specialiserede område
  • Tendenser og behov
  • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
  • Sikring af effektiv drift
  • Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

 

2. Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes og regionens køb og salg af pladser. Styringsaftalen skal således sikre klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger af tilbuddene. Styringsaftalen beskriver konkret håndtering af lukning af tilbud, oprettelse af pladser – og ændringer af takster og kapacitet. 

 

Ændringer ift. Rammeaftalen 2017

I forhold til Rammeaftalen 2017 er der sket en række ændringer og tilføjelser til aftalen, som ikke har betydning for praksis. Sammenfattende drejer ændringerne sig om:

  • Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen – jævnfør instruks i ”Vejledning til Serviceloven 2017”
  • Beboerbetaling på tilbud efter § 109 og 110 – i henhold til aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hvilket indebærer national fastsatte taskter på § 109 og 110 området.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

4. Odense står sammen mod banderne - tvangsanbringelser og forældrepålæg
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-A00-1077-17
RESUMÉ

Byrådet har under overskriften ”Odense står sammen mod banderne” den 22/2 2017 besluttet at pege på flere konkrete tiltag, der skal belyses med henblik på at afdække om og evt. hvordan de enkelte tiltag kan bidrage til at stoppe bandeaktivitet i Odense. Økonomiudvalget orienteres løbende om fremdriften af de besluttede tiltag.

 

Blandt tiltagene var:

 

  • Lovgivningen på området omkring omsorgssvigt udfordres. Det er ikke kun forældrene, der kan være skyld i omsorgssvigt, men også resten af familien og omgangskreds. Hvis man i familier har stor omgang med det kriminelle miljø, er der stor risiko for, at lillebrødre kan blive involveret i disse miljøer. Derfor skal der sættes hårdt ind her. Det foreslås, at Børn- og Ungeforvaltningen undersøger mulighederne for at udfordre lovgivningen til at tvangsfjerne børn, der har tæt omgang med bander grundet deres storebrødre eller forældre.

 

  • Børn- og Ungeforvaltningen skal styrke indsatsen for at tage forældrepålæg i brug overfor bandemedlemmer med børn.

 

På baggrund af byrådsbeslutningen om den samlede bandeindsats, har direktørgruppen sat sig i spidsen for at iværksætte de relevante processer. Omkring ovenstående 2 forslag til tiltag er opgaven forankret i Børn- og Ungeforvaltningen, som i samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, skal belyse problemstillingerne og fremlægge anbefalinger. Der er i denne kontekst nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, som har udarbejdet vedlagte bilag.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har sammen med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen belyst forholdene omkring forældrepålæg og tvangsanbringelser nærmere. Derudover har den nedsatte arbejdsgruppe belyst, hvor den vurderer, at lovgivningen giver mulighed for at styrke de forebyggende tiltag og dele oplysninger, samt hvordan det vurderes, at den generelle forebyggelse af bandekriminalitet kan styrkes, ved at bremse fødekæden/tilgangen til bander i Odense. Forvaltningernes vurderinger og anbefalinger fremgår af afrapporteringen, der er vedlagt som bilag.

 

Grundlæggende er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke indenfor lovgivningen er mulighed for at anvende hverken tvangsanbringelse eller forældrepålæg som foranstaltning, alene med henvisning til, at barnets forældre eller nogen i barnets nære omgangskreds, eksempelvis søskende, er tilknyttet bandemiljøet.

 

I forhold til områder, hvor der er potentiale til at udnytte gældende lovgivning bedre, anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en proces, som kan afdække mulighederne i bestemmelsen efter §11, stk. 6, og at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan bestemmelsen ønskes anvendt. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes mere målrettet med koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder, når oplysninger om kriminalitets- og bandebekymringer er videregivet efter Retsplejelovens §115.

 

Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der igangsættes forløb i forhold til at udfordre fødekædeproblematikken gennem generel forebyggelse.

 

Såfremt Børn- og Ungeudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender forvaltningernes indstillinger, beslutter direktørgruppen efterfølgende, hvordan det videre arbejde med indstillingspunkterne 2.1, 2.2 og 2.3 gennemføres.

 

Effekt

Anbefalingerne sigter generelt mod at forebygge, at unge borgere bliver tilknyttet bandemiljøet.

 

Hvis dette lykkes, må det forventes at have en positiv effekt for målene:

  • Flere kommer i uddannelse og job
  • Flere borgere er sunde og trives
  • Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at udvalgene:

 

1.       Tager arbejdsgruppens vurdering i forhold til tvangsanbringelser og forældrepålæg til efterretning.

 

2.       Godkender at der arbejdes videre med:

 

2.1.    Gennemførelse af proces, som kan afdække mulighederne med bestemmelsen efter §11, stk. 6, med henblik på at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan bestemmelsen ønskes anvendt.

 

2.2.    Mere målrettet koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder, når oplysninger om kriminalitets- og bandebekymringer er videregivet efter Retsplejelovens §115.

 

2.3.    Igangsættelse af et forløb, der afdækker mulighederne i forhold til at udfordre fødekædeproblematikken gennem generel forebyggelse.  

 

BESLUTNING

Venstre stiller følgende ændringsforslag:

 

Vedr. indstillingspunkt 1: Odense Kommune retter henvendelse til ministeren samt folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg med opfordring om at ændre lovgivningen således at børn, der vokser op i stærkt kriminelle familier, kan tvangsfjernes, med henblik på at forhindre reproduktion af kriminel adfærd.

Vedr. indstillingspkt 2.1: Udgår.

 

Venstre og Socialdemokratiet stiller på baggrund af Venstres ændringsforslag følgende ændringsforslag til indstillingspkt 1:

Odense Kommune retter henvendelse til ministeren samt folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg med henblik på at ændre lovgivningen, så der i højere grad gives muligheder for at tilgodese barnets tarv i stærkt kriminelle familier. Dette gælder både i forhold til servicelovens muligheder for at undersøge børnenes forhold jfr. § 50, og efterfølgende muligheder for at iværksætte foranstaltninger, herunder tvangsfjernelser, med henblik på at forhindre reproduktion af kriminel adfærd.  

 

Bo Libergren (V), Dorte Hjertstedt Boye (A) og Olav Rabølle Nielsen (A) stemmer for ændringsforslaget.  

Susanne Crawley Larsen (B) og Line Mørk (F) stemmer imod ændringsforslaget.

 

Dermed er der flertal for Venstres og Socialdemokratiets ændringsforslag, hvorfor ændringsforslaget er godkendt. Indstillingspunkt 1 samt Venstres oprindelige ændringsforslag bortfalder.

 

Line Mørk (F) stemmer for indstillingspkt. 2.1.

 

Bo Libergren (V) Dorte Hjertstedt Boye (A), Olav Rabølle Nielsen (A) og Susanne Crawley Larsen (B) stemmer imod indstillingspkt. 2.1.

 

Børn- og Ungeudvalget stemmer imod indstillingspkt. 2.1.

Indstillingspkt. 2.1. er dermed afvist.

 

Børn- og Ungeudvalget godkender indstillingspunkt 2.2. og 2.3.

 

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

I forhold til tvangsanbringelse angiver lovgivningen tydeligt, at tvangsanbringelse af et barn kun kan ske, hvis barnets trivsel og udvikling vurderes at være i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Hvis barnets/den unge trives og udvikler sig, vil der ikke være hjemmel til anbringelse, uanset om der i barnets hjem bor bandemedlemmer.

 

Forældrepålæg kan kun gives, hvis barnet/den unge har ulovligt skolefravær, har begået kriminalitet af et vist omfang, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller hvis forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde om løsning af problemet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke gives forældrepålæg, uagtet at en af forældrene er medlem af en bande.

 

Grundlæggende gælder for såvel tvangsanbringelse som forældrepålæg, at det er hjælpeforanstaltninger for at sikre barnets tarv, som ikke kan bruges til at sanktionere forældre. Derfor vurderer arbejdsgruppen, at der ikke indenfor lovgivningen er mulighed for at anvende hverken tvangsanbringelse eller forældrepålæg som foranstaltning, fordi barnets forældre eller nogen i barnets nære omgangskreds, eksempelvis søskende, er tilknyttet bandemiljøet.

 

Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at der i forhold til lovgivningen er områder, som bedre anvendt kunne have en større og bedre forebyggende effekt. Dette vurderes at være tilfældet i forhold til Servicelovens §11, stk. 6. og Retsplejelovens §115.

 

Servicelovens §11 stk. 6 omfatter små tiltag, eksempelvis tilskud til fodboldstøvler, kontingent til fritidsaktiviteter eller økonomisk tilskud til andre sunde aktiviteter, som understøtter gode fællesskaber. For at man kan tage bestemmelsen i brug, skal kommunalbestyrelsen vedtage de særlige kriterier for tildeling af midlerne. Kriterierne kan være familiens økonomiske forhold eller en målrettet indsats i forhold til særlige boligområder mv.

Indsatsen vil ikke være direkte målrettet potentielle fremtidige bandemedlemmer, men vil være målrettet alle børn, der er omfattet af kriterier for tildeling. Antagelsen er, at man derved kan forebygge fødekædeproblematikken. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en proces, som kan afdække mulighederne med bestemmelsen efter §11, stk. 6, og at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan bestemmelsen ønskes anvendt.

 

Retsplejelovens §115 giver mulighed for, at politiet kan videregive oplysninger til kommunale aktører, herunder også oplysninger om private forhold. Det kan ske, hvis det anses som nødvendigt af hensyn til SSP (Skole, socialforvaltning og politi) eller PSP (Politi, socialmyndigheder og psykiatrien) samarbejdet.

 

Samarbejdet omkring videregivelse af oplysninger mellem de kommunale myndigheder og Fyns Politi er placeret i SSP Odense, som dækker arbejdet med forebyggelse på bandeområdet såvel som området for kriminalitet og radikalisering.

 

Systematikken om videregivelse af oplysninger fungerer, men den efterfølgende koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder kan styrkes, herunder koordineringen af bandebekymringssamtaler mellem politiet og kommunen.

 

Dette område blev identificeret i december 2016, hvor SSP Odenses bestyrelse udarbejdede et kommissorium for udvikling af området, og bad sit forretningsudvalg om at varetage opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at det sikres, at det arbejde der er iværksat, og de konkrete forslag arbejdet munder ud i, implementeres på tværs af de relevante afdelinger i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Endelig er det arbejdsgruppens vurdering, at det med fordel kan belyses yderligere, om den generelle forebyggelse kan styrkes yderligere, med henblik på at udfordre fødekædeproblematikken. Helt konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der igangsættes forløb, der kan supplere igangværende initiativer og bidrage til at:

  • styrke børn og unges fritidsliv, så unge har et sundt alternativ til gade- og bandefællesskaber.
  • styrke understøttelsen af sunde og inkluderende frivilligt baserede aktiviteter i de udsatte områder.
  • arbejde målrettet med at bryde fødekæden gennem generel forebyggelse i byens skoler og fritidstilbud. Dette kunne eksempelvis være gennem oplysningskampagner.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

D. Orientering

5. Odense Kommunes døgntilbud til børn og unge - Hvordan er det at være barn på en døgninstitution
D. Orientering
Åbent - 00.05.00-G01-3-17
RESUMÉ

Der er for Børn- og Ungeudvalget arrangeret besøg på institutionen Birkelund.

I forbindelse med udvalgets besøg på Birkelund er der afsat en time til orientering om døgntilbud i Børn- og Ungeforvaltningen, dvs. børnehjemmene Lykkehus og Birkelund.

 

I løbet af orienteringen vil der især blive lagt vægt på:

 

  • Børnenes udsagn om, hvad der er godt og skidt ved at være anbragt på en døgninstitution.
  • Hvordan ser dagligdagen ud for et barn på en døgninstitution.
  • En døgninstitution kan rumme kontakten og samarbejdet med de familier/forældre, der er allermest udfordret.
  • Muligheden for at håndtere større søskendegrupper, så de kan forblive sammen.
  • De særlige kompetencer/specialer de to døgninstitutioner hver især har.

 

I vedlagte bilag er givet et kort konkret indblik i tilbuddene på de 2 institutioner, hvilket vil blive uddybet under orienteringen.

 

6. Lærer- og pædagogsamarbejdet i folkeskolen
D. Orientering
Åbent - 17.00.00-A00-5-17
RESUMÉ

Baggrund

På mødet i Børn- og Ungeudvalget den 13/12 2016 fremsatte Børn- og Ungeudvalget forslag til emner, som udvalget ønskede at sætte på dagsorden i løbet af 2017.

Ét af disse emner omhandler samarbejdet mellem lærere og pædagoger på folkeskolerne, som der nedenfor derfor gives en status på.

 

Tværprofessionelt samarbejde

Folkeskolereformen understreger vigtigheden af at styrke det tværprofessionelle samarbejde mellem de forskellige faggrupper i og omkring skolen. Samtidig lægges der vægt på, at de professionelle i endnu højere grad samarbejder med forældrene og relevante aktører i skolens lokalområde.

Samarbejdet skal understøtte børnenes læring, udvikling og trivsel og har potentiale til, at børnene bliver endnu dygtigere og trives endnu bedre jf. de tre mål i folkeskolereformen.

En vigtig forudsætning for en velfungerende samarbejdspraksis er en klar forventningsafstemning og rolleafklaring, der muliggør, at faggrupperne bevarer egen faglighed og bringer særegne kompetencer i spil til gavn for børnenes og de unges udvikling, læring og trivsel.

 

Efter folkeskolereformen spiller især pædagogerne en ny og anderledes rolle på skolen. I indskolingen kan pædagogerne f.eks. varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fagene inden for deres kompetencer og kvalifikationer. De kan supplere og understøtte den fagopdelte undervisning på alle klassetrin, stå for den understøttende undervisning og deltage i planlægningen af undervisningen.

Skolepædagogens ændrede kerneopgave betyder, at pædagogernes professionsidentitet er under forandring. Det kalder på forandringsparathed og fleksibilitet hos den enkelte, og samtidig er der brug for tydelig ledelse, organisering og understøttelse af den enkelte pædagog.

På nogle skoler har denne ændring givet udfordringer med sygefravær og lav trivsel blandt nogle skolepædagoger.

 

Samarbejde mellem Skoleafdelingen og BUPL FYN

På baggrund af de udfordringer, som nogle skolepædagoger møder i deres hverdag, har Skoleafdelingen og BUPL FYN i fællesskab besluttet at sætte fornyet fokus på pædagogen i skolen.

Samarbejdet har fokus på:

  • Hvordan rammesætter og understøtter ledelsen udviklingen af samarbejdspraksis mellem lærere og pædagoger?
  • Hvordan bringer vi pædagogens kompetencer i spil i samarbejdet med lærerne?

 

Afdækning af pædagogen i skolen og lærer- og pædagogsamarbejdet

Med udgangspunkt i de valgte fokusområder, har Skoleafdelingen og BUPL FYN afdækket, hvad der udfordrer, og hvad der lykkes, blandt udvalgte skoleledelser og skolepædagoger.

Afdækningen viser, at der er store lokale forskelle på både, hvordan pædagogens kompetencer sættes i spil, og hvordan ledelsen understøtter samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Der peges således på, at der skal arbejdes videre med følgende temaer:

  • Skolepædagogens faglighed og kompetencer
  • Ledelse og organisering
  • Kultur og ligeværdighed
  • Det tværprofessionelle samarbejde

 

Konkrete tiltag

Det fornyede fokus på pædagogen i skolen og arbejdet med ovenstående temaer har ført til flere konkrete tiltag:

 

Computere til de pædagogiske medarbejdere på skolen

I starten af 2017 blev det politisk besluttet, at de pædagogiske medarbejdere på skolerne skal have stillet en computer til rådighed på samme vilkår som lærerne.

Computerne bliver leveret i løbet af efteråret.

Computere til de pædagogiske medarbejdere vil have en positiv effekt for kvaliteten af både forberedelse og undervisning. Undervisningen vil således kunne planlægges digitalt, lærere og pædagoger vil have lettere adgang til at samarbejde om klassens trivsel og elevernes udvikling, og det vil styrke understøttelse af elevernes digitale kompetencer.

 

Fælles forståelsespapir vedrørende skolepædagogernes arbejdstid

Børn- og Ungeforvaltningen har udarbejdet et Fælles forståelsespapir som et tillæg til de nye arbejdstidsregler for skolepædagoger fra 1. august 2014.

Det Fælles forståelsespapir præciserer en række forudsætninger, som Børn- og Ungeforvaltningen forventer, at skolerne iagttager i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af skoleåret 2017-2018.

 

Profil af en skolepædagog

Skoleafdelingen og BUPL FYN har udarbejdet materialet Profil af en skolepædagog, som tematiserer skolepædagogernes arbejdsområder ud fra syv kerneområder:

Pædagogik og didaktik, trivsel og alsidig udvikling, inkluderende læringsmiljøer, forældresamarbejde, forebyggelse og sundhed, sprogtilegnelse, brobygning og sammenhæng.

De syv kerneområder er inspireret af specialiseringen i skole- og fritidspædagogik fra pædagoguddannelsen, samt afdækningen blandt skolepædagoger og skoleledelser.

Profil af en skolepædagog er tænkt som et dialogredskab, der kan bruges på mange niveauer og i mange sammenhænge til at give et kendskab til skolepædagogernes kompetencer, viden og kvalifikationer og samtidig et redskab, der skal understøtte de lokale processer.

Profil af en skolepædagog er vedhæftet som bilag.

 

Det videre arbejde lokalt og centralt

Hen over dette skoleår arbejdes der videre med pædagogen i skolen og udviklingen af lærer- og pædagogsamarbejdet både lokalt på den enkelte skole og centralt i Skoleafdelingen.

Den enkelte skole får mulighed for at drøfte pædagogens rolle ud fra de 7 kerneområder og i relevante foraer drøfte, hvordan skolepædagogernes kompetencer, viden og kvalifikationer bringes i spil på en måde, der fremmer alle børns læring og trivsel. Dette understøtter den fokuserede indsats, som mange skoler har igangsat omkring pædagogernes trivsel.

 

Skoleafdelingen understøtter og følger den videre proces blandt andet i samarbejde med BUPL FYN.

Der understøttes med følgende tiltag:

  • Temamøde 24/8 2017 for skolernes ledelse og skolernes TR for skolepædagogerne. Skolerne blev blandt andet præsenteret for Profil af en skolepædagog og opmærksomheder fra det Fælles forståelsespapir
  • Udviklingskonference den 1/3 - 2/3 2018 for skolernes ledelse og medarbejdere. Konferencen skal give ny indsigt og inspiration til, hvordan der kan arbejde videre med at kvalificere teamsamarbejdet og vise nye muligheder for samarbejde i professionelle læringsfællesskaber på skolerne
  • Den enkelte skole kan få hjælp og støtte til den lokale proces

 

Der følges fortsat op på trivslen blandt pædagogerne både lokalt og centralt via Trivselsundersøgelsen i efteråret 2017. Derudover samles der op på processen via kvalitetssamtaler med skolerne og stormøde med skolernes ledelser og skolernes TR for skolepædagogerne i foråret 2018. 

 

7. Justering af institutionsstrukturen på dagtilbudsområdet
D. Orientering
Åbent - 28.09.00-A00-3-17
RESUMÉ

Dagtilbudschef Mette Hviid orienterer mundtligt om status på ændringer af institutionsstrukturen.

 

8. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.04-A00-2-16
RESUMÉ

- Orientering fra Kontaktudvalg og Ungdomsskolebestyrelser.

 

 

Underskriftsblad

Susanne Crawley Larsen
Dorte Hjertstedt Boye
Olav Rabølle Nielsen
Line Mørk
Morten Kibæk
Bo Libergren
Alex Ahrendtsen
BILAG