Referat
til
mødet i Børn- og Ungeudvalget
den 30. august 2016 kl. 08:00
i Udvalgsværelset, Ørbækvej 100, Fløj 1

 

Mødet afsluttet kl. 11.30.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark
2 Børn- og Ungeudvalgets reviderede budgetbidrag vedr. optimering af rammen
C. Sager til drøftelse/forberedelse
3 Kontaktudvalg i ny organisering
4 Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet
5 Bosætningsstrategi 2016
D. Orientering
6 Uddannelsesparathed
7 Orientering vedr. regional tilbud
8 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.00.00-A00-1187-16
RESUMÉ

Dette er en beslutningssag, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget skal beslutte, hvorvidt Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet skal indstilles til byrådets godkendelse.

 

Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og regionen i Syddanmark om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der genforhandles årligt.

 

Aftalen sætter ensartede rammer for det tværkommunale og regionale samarbejde i forhold til den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på disse områder. Dette får således betydning for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Odense Kommune i forhold til bl.a.:

 

  • Metoder i botilbud
  • Tværsektorielt fokus
  • Styring af udgifterne
  • Sikring af effektiv drift

 

 

Rammeaftalen består af:

  1. En udviklingsstrategi (Den langsigtede vision for samarbejdet)
  2. En styringsaftale (Rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i tilbud)

 

Rammeaftalen 2017 tager udgangspunkt i det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet i de seneste år. Den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum danner i stigende grad grundlag for arbejdet på socialområdet. Kommunernes ønske er at skabe ’ny velfærd’. Det vil sige bedre og billigere tilbud med evidens og effekt. For at kommunerne kan løfte opgaverne på det sociale område, er der ligeledes behov for et hurtigt og fleksibelt tværkommunalt og regionalt samarbejde. Det er disse ting, som Rammeaftalen 2017 tager højde for.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har været tovholder i udarbejdelse af denne sag, der er koordineret med Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til de respektive udvalg, at byrådet godkender Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen blev til som følge af Kommunalreformen i 2007. Aftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en ’Udviklingsstrategi’ og en ’Styringsaftale’ som genforhandles årligt.

 

Rammeaftalen 2017 er godkendt i henholdsvis Socialdirektørforum den 11/5 2016, KKR Syddanmark den 13/6 2016 og i kredsen af kommunaldirektører den 23/5 2016. Rammeaftalen skal nu godkendes i de enkelte kommuner og i Region Syddanmark.  

 

 

Rammeaftalen 2017

Rammeaftalen 2017 tager udgangspunkt i udviklingen på socialområdet de seneste år, der er sket som følge af blandt andet kommunalreformen, den demografiske udvikling og den stigende efterspørgsel.

 

Dette har betydet et paradigmeskifte på socialområdet og i synet på borgeren.

Fokus er ændret fra at se velfærd, som noget kommunerne leverer til borgerne – til at se velfærd som noget kommunerne skaber sammen med borgerne.

Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen. Som følge af konstante ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder er der behov for et hurtigt og fleksibelt samarbejde mellem kommunerne med borgerne i centrum.

 

1. Udviklingsstrategien

Rammeaftalen er bygget op omkring Socialdirektørforums langsigtede vision for samarbejdet mellem kommunerne og regionen i Syddanmark:

”Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det specialiserede socialområde blandt kommuner og regionen i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer og skaber i videst muligt omfang løsninger i borgerens nærmiljø.”

 

Visionen betyder, at Socialdirektørforum de kommende år sætter fokus på:

 

  • Effekt – metoder der virker
  • Videndeling
  • Tværsektorielt fokus
  • Specialisering ud til borgerne
  • Velfærdsteknologi
  • Samarbejde med civilsamfundet

 

 

Det er ikke alle dele af samarbejdet, der kan indgå i rammeaftalen. Ud over de løbende indsatser har Socialdirektørforum besluttet, at der skal være særligt fokus på følgende indsatser i 2017:

 

  • Metoder i botilbud
  • Sammen om velfærd
  • Videndeling om relevante temaer
  • Samarbejde med Sundhedsstrategisk Forum og Region Syddanmark omkring spiseforstyrrelser
  • Styring af udgifter
  • Opfølgning på belægningen på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  • Sikring af effektiv drift

 

 

2. Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes og regionens køb og salg af pladser. Styringsaftalen skal således sikre klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger af tilbuddene. Styringsaftalen beskriver konkret håndtering af lukning af tilbud, oprettelse af pladser – og ændringer af takster og kapacitet. 

 

 

Ændringer ift. Rammenaftalen 2016

I forhold til Rammeaftalen 2016 er der sket en række ændringer og tilføjelser til aftalen. Sammenfattende drejer ændringerne sig om:

  • Sikring af takstberegningen
  • Regulering af tilbuddenes driftsoverenskomst
  • Konkretisering af opsigelsesvarsel ved manglende uenighed om re-visitering
  • Håndtering af lukning af regionale tilbud, hvor der er opstået underskud. Underskud op til 5% dækkes i regi af Region Syddanmark, og underskud over 5% finansieres af Region Syddanmark via besparelser på andre tilbud. 

  

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.  

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

2. Børn- og Ungeudvalgets reviderede budgetbidrag vedr. optimering af rammen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-Ø00-1-16
RESUMÉ

Børn- og Ungeudvalget skal med denne sag beslutte og fremsende et nyt budgetbidrag til Økonomiudvalget, som konkretiserer udmøntningen af den udvalgsfordelte optimering af rammen. Optimeringen blev indlagt i rammeudmeldingen for at skabe balance i kommunens økonomi i et 2-årigt perspektiv og skyldes primært det årlige omprioriteringsbidrag på 1 pct., som kommunerne var blevet pålagt at finde. Da omprioriteringsbidraget i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for budget 2017 er blevet rullet tilbage, er kravet vedrørende "oprimering af rammen" ligeledes blevet reduceret, jf. beslutning i rammeudmeldingen, og Økonomiudvalgets beslutning 24.08.2017.

 

Børn- og Ungeudvalget afleverede i juni et budgetbidrag med en omprioritering af budgetrammen på 31,5 mio.kr. i 2017 stigende til 53,5 mio.kr. i overslagsårene. Heraf vedrørte 4,2 mio.kr. i 2017 og 2,0 mio.kr. i overslagsårene effektanalyser, som udvalget har fundet finansieringen til. De resterende 27,3 mio.kr. i 2017 og 54,5 mio.kr. i overslagsårene blev fundet via forslag til omprioriteringer på udvalgets ramme.

 

Tilbageførslen af midler fra optimering af udvalgets ramme på 25,5 mio.kr. i 2017 og 39,7 mio.kr. i overslagsårene betyder, at udvalget med denne sag skal beslutte et revideret budgetbidrag, der indeholder forslag til udmøntning af optimering af rammen på 1,7 mio.kr. i 2017 stigende til 14,8 mio.kr. i overslagsårene.

 

Udvalgets reviderede budgetbidrag vil herefter indgå i de videre politiske drøftelser om Økonomiudvalgets budgetforslag.

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at Børn- og Ungeudvalget med udgangspunkt i udvalgets oprindelige forslag til optimering af udvalgets ramme (tabel 2 i sagsfremstillingen) sammensætter et revideret budgetbidrag vedr. optimering af rammen som udgør 1.734.000 kr. i 2017 og 14.793.000 kr. i 2018 og frem. Forslaget indgår herefter sammen med de tidligere fremsendte effektanalyser med økonomisk potentiale i økonomiudvalgs budgetbehandling.

 

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget beslutter, at det reviderede budgetbidrag består af følgende forslag:

 

1.000 kr. - 2017-priser

2017

2018

2019

2020

Optimering af udvalgets ramme (Budgetbidrag)

B1 Tilskud fra Odense Kommune

1.855

4.359

4.359

4.359

B1.2 Privat forårs SFO

 

1.660

1.660

1.660

B1.3 MC Festival

 

70

70

70

B1.4 Somiliaaktiviteter

 

50

50

50

B1.5 Havnekulturfestival

 

50

50

50

B2a Ledelse, administration og faglig understøttelse

1.855

2.529

2.529

2.529

B3 Ændringer i budgetmodeller

0

8.040

8.040

8.040

B3.1 Institutionernes ledelse og administration

 

134

134

134

B3.2 Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct.

 

100

100

100

B3.5 Folkeskolens ledelse og administration

 

690

690

690

B3.7 Pulje til skoler med høje klassekvotienter

 

7.116

7.116

7.116

B4 Generelle besparelser

-121

2.395

2.395

2.395

B4.8 Jernalderlandsbyen

 

1.895

1.895

1.895

B4.14 Ungestrategiske midler - uddannelse til alle

500

500

500

500

Pulje til omprioritering i udvalget

       -621

 

 

 

Optimering af udvalgets ramme i alt

1.734

14.793

14.793

14.793

 

 

Udvalgsmedlemmer Bo Libergren (V), Morten Kibæk (V) og Alex Ahrendtsen (O) stemmer imod. Venstre og Dansk Folkeparti foreslår i stedet for vedlagte forslag som udvalgets budgetbidrag til Budget 2017 (se bilag til referat). 

 

SAGSFREMSTILLING

Økonomiudvalgets rammeudmelding den 24.2.2016 vedr. Budget 2017 betød, at Børn- og Ungeudvalget skulle finde forslag til finansiering af en reduktion af udvalgets budgetramme med 31,5 mio.kr. i 2017 og 53,5 mio.kr. årligt i overslagsårene. Derfor fremsendte Børn og Ungeudvalget den 7.6.2016 et budgetbidrag med forslag til udmøntning af udvalgets samlede økonomiske ramme for 2017 samt overslagsår, dels via effektanalyser med økonomisk potentiale, dels via forslag til optimering af udvalgets ramme.

 

I rammeudmeldingen blev det endvidere besluttet, at såfremt der blev genudmøntet midler fra omprioriteringsbidraget uden bindinger i Økonomiaftalen, skulle den indlagte optimering tilbageføres til udvalgene efter samme fordelingsnøgle, som blev anvendt ved rammeoptimeringen.

 

I Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er omprioriteringsbidraget stort set tilbageført i 2017, og fra 2018 og frem er det erstattet med et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram samt en effektivisering på den administrative drift i 2017. Der tilbageføres derfor 25,5 mio.kr. i 2017 og 39,7 mio.kr. i 2018 og frem til Børn- og Ungeudvalget, og udvalget skal på den baggrund udarbejde et nyt budgetbidrag til Økonomiudvalget.

 

Udvalget har allerede fundet finansiering af 4,2 mio.kr. i 2017 og 2,0 mio.kr. i overslagsårene vedrørende effektanalyserne "Sammenhængende Borgerforløb", "Effektiv brug af Ungdomsskoler" samt "Kontrakt og Leverandørstyring på IT-området". Den samlede betydning for Børn- og Ungeudvalgets økonomiske ramme fremgår af tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1 

Note. "-"= udgifter, "+"= indtægter

 

Forvaltningen foreslår, at udvalget fremsender et revideret budgetbidrag til budget 2017, der optimerer udvalgsrammen med 1,7 mio.kr. i 2017 stigende til 14,8 mio.kr. i overslagsårene med udgangspunkt i forslagene til finansiering af omprioritering af udvalgets ramme i det oprindelige budgetbidrag (se i tabel 2 nedenfor).

 

I bilag 1 er der en uddybende beskrivelse af forslagene og deres konsekvenser.

 

Tabel 2

 

Da ikke alle forudsætninger omkring budgetforslaget er endelig på plads endnu, kan størrelsen på tilbageførslen ændre sig i positiv eller negativ retning frem mod 1. behandling af budgettet i byrådet.

 

I forbindelse med, at Børn- og Ungeudvalget i juni vedtog det oprindelige budgetbidrag til budget 2017, blev den økonomiske ubalance på udvalgsområdet adresseret. Børn- og Ungeudvalget sendte således Børn- og Ungeforvaltningens forslag til omprioriteringer indenfor udvalget ramme til høring hos relevante parter med frist den 7/9 2016. Forslag til omprioriteringen indenfor udvalgets ramme og høringssvar drøftes på mødet i Børn- og Ungeudvalget den 20/9 2016.

Effekt

De enkelte reduktionsforslag/omprioriteringsforslag vil påvirke byrådets effektmål, dette er beskrevet for hvert forslag i bilag 1

 

Med de indikatorer byrådet og Børn- og Ungeudvalget har på, hvordan udviklingen er i effektmålene, vil der formodentlig gå flere år, før effekten kan aflæses. Dette skyldes, at effekterne af de tilbud, der reduceres, typisk er langsigtede effekter for børn og unge.

 

Studier af effekt på lang sigt viser tydeligt, at tilbud af høj kvalitet til børn og unge betyder, at de klarer sig bedre – både i barndoms- og ungdomslivet og ikke mindst i voksenlivet. Tilbud af høj kvalitet øger sandsynligheden betydeligt for, at de får en uddannelse, får fast tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også selvforsørgelse og bedre indkomst.

 

Flere af forslagene vil udhule kvaliteten af tilbuddene, og dermed også gøre det vanskeligere at leve op til de nationale målsætninger, om at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan og trives – uanset social baggrund.

 

ØKONOMI

Børn og Ungeudvalgets budgetbidrag indgår i det samlede budgetforslag, og der er derfor ingen selvstændig påvirkning af kommunens kassebeholdning i denne sag. Udvalgets effektiviseringer og optimeringer vil mindske udvalgets serviceudgifter i 2017. Kommunens samlede serviceudgifter i 2017 vil blive opgjort sammen med det samlede budgetforslag.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

3. Kontaktudvalg i ny organisering
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 85.00.00-A21-3-16
RESUMÉ

Den seneste justering af kontaktudvalgsstrukturen blev gennemført i 2014. Siden da er de organisatoriske forhold i Børn- og Ungeforvaltningen ændret, og Børn- og Ungeudvalget bedes drøfte om der ønskes ændringer i strukturen for den formaliserede dialog og samarbejdet mellem de folkevalgte udvalgsmedlemmer og de forældrevalgte bestyrelser, herunder kontaktudvalgsstrukturen.

 

Som afsæt for drøftelsen er i sagen ridset baggrund, lovgivning og historik omkring den formaliserede dialog og samarbejdet mellem Børn- og Ungeudvalget og de forældrevalgte bestyrelser. Som bilag vedlægges 3 scenarier og modeller fra andre kommuner samt den pjece, som kontaktudvalgene fik udleveret ved etableringen i 2014. 

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, om der skal ske ændringer i den bestående struktur for den formaliserede dialog og samarbejdet mellem udvalget og de forældrevalgte bestyrelser.

 

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget drøftede sagen og bestilte beskrivelse af 2 modeller til et kommende møde.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund  

I efteråret 2015 blev Kontaktudvalgsstrukturen evalueret, og der blev peget på nogle konkrete udfordringer med den nuværende kontaktudvalgsstruktur. Børn- og Ungeudvalget besluttede, at udskyde beslutning om eventuelle justeringer til der blev truffet beslutning om Strukturtjek. Det nuværende indhold i strukturtjek har ikke betydning for kontaktudvalgsstrukturen. Der er i sommer 2016 gennemført en ny organisering i Børn- og Ungeforvaltningen. Det organisatoriske set-up, som den eksisterende Kontaktudvalgsstruktur er formet efter, er således ændret.

 

Der lægges med denne sag op til, at Børn- og Ungeudvalget drøfter udvalgets overordnede intentioner og forventninger til fora, hvor folkevalgte og forældrevalgte på børne- og ungeområdet mødes til dialog. På den baggrund anmodes udvalget om at drøfte ønsker om ændringer. Børn- og Ungeudvalget præsenteres for de formelle rammer for Kontaktudvalg. I bilag er der til inspiration skitseret forskellige scenarier og modeller fra andre kommuner samt vedlagt pjece om kontaktudvalg fra etableringen i 2014.  

 

Lovgivning om samarbejde mellem forældrevalgte og folkevalgte

 

Skoleområdet

Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal være et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og skolebestyrelserne. Dels er der en række konkrete forhold, som skolebestyrelsen skal høres om formelt, fx regler for skolebestyrelsesvalg og forslag til skolestrukturændringer. Dels skal der være et løbende samarbejde, organiseret gennem en rådgivningsstruktur eller gennem dialogmøder.

 

• Ifølge § 41, stk. 1, nr. 4 kan kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten for skolevæsenet fastsætte, at der sammensættes et eller flere fælles rådgivende organer, hvori skolebestyrelserne indgår.

• I § 46a står, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, mindst to gange om året skal holde et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen for at drøfte spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.

 

I Odense Kommune er der valgt at benytte en rådgivningsstruktur i form af kontaktudvalg og referencegruppe, der også favner dagtilbud og ungdomsskoler.

 

Ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om Ungdomsskoler omfatter ikke et systematiserende organ for samarbejde mellem folkevalgte byrådsmedlemmer og forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer eller andre forældre. 

 

Dagtilbud

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge omfatter ikke et systematiserende organ for samarbejde mellem folkevalgte byrådsmedlemmer og forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer eller andre forældre. 

 

Styrelsesvedtægter

 

Skoleområdet

I Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Odense Kommune står der i kapitel 2 "Kontaktudvalg", at der er oprettet 7 kontaktudvalg i Odense Kommune. Et kontaktudvalg for hhv.

børnemiljøer og ungemiljøer i hver region, samt et bydækkende kontaktudvalg for specialområdet. Kontaktudvalgene er et forum, hvor alle fælles spørgsmål inden for målgruppen kan drøftes, dog ikke personsager. Kontaktudvalgene er rådgivende og har ingen besluttende myndighed. Styrelsesvedtægten fastslår sammensætningen af de tre typer kontaktudvalg, valgproceduren og kontaktudvalgets mødevirksomhed.

 

I henhold til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Odense Kommune fastsætter Børn- og Ungeudvalget rammerne for Kontaktudvalgsstrukturen. 

 

Det er Odense Byråd, der træffer beslutning om ændring af Styrelsesvedtægten. Børn- og Ungeudvalget kan således ændre på struktur og rammer for kontaktudvalg, og en eventuel nedlæggelse af kontaktudvalgsstrukturen skal besluttes af Odense Byråd.

 

Ungdomsskole

Der er ikke en styrelsesvedtægt for ungdomsskoleområdet.

 

Dagtilbud

De nuværende styrelsesvedtægter for dagtilbudsområdet omhandler ikke et struktureret samarbejdsorgan for folkevalgte og forældrevalgte.

 

Historik om kontaktudvalg i Odense Kommune

1994: Byrådet beslutter at etablere kontaktudvalg med politisk repræsentation fra byrådet i hver af kommunens daværende fem skoleregioner. Kontaktudvalg er rådgivende og har ingen beslutningskompetence.

2006: Der etableres også kontaktudvalg for dagtilbudsområdet.

2012: Der etableres kontaktudvalg for specialområdet på tværs af dagtilbudsområdet og skoleområdet.

Der etableres en referencegruppe, som rådmanden mødes med ad hoc.

Den politiske repræsentation foregår udelukkende ved medlemmer af Børn- og Ungeudvalget.

Der arrangeres et årligt møde mellem hhv. skolebestyrelsesformænd og institutionsbestyrelsesformænd og Børn- og Ungeudvalget.

2014: Strukturen justeres, så kontaktudvalg er opbygget omkring hhv. børne- og ungemiljøer samt specialområdet.

Andelen af kommunale ledere på kontaktudvalgsmøderne reduceres, så kun én leder deltager pr. kontaktudvalg.

Kontaktudvalgene er sammensat af repræsentanter fra alle institutionsbestyrelser og skolebestyrelser.

Der afholdes to møder årligt i hvert kontaktudvalg.

Der deltager to udvalgsmedlemmer på hvert Kontaktudvalgsmøde.

 

Børn- og Ungeudvalget tilkendegav ved beslutning om etablering af Kontaktudvalgsstrukturen i 2014, at ”udvalget ønsker et stærkt forældredemokrati, hvor den direkte dialog mellem forældrerepræsentanter og Børn- og Ungeudvalget er vigtig. Kontaktudvalgene danner grundlag for erfaringsudveksling mellem de folkevalgte politikere på børne- og ungeområdet og forældre- eller medarbejderrepræsentanter. Det er gennem dialogen, at vi skaber fælles forståelse og mening.”

 

Samarbejdet i Kontaktudvalgene skal

  • give politikerne indblik i hverdagen på skolerne og i dagtilbuddene
  • skabe et forum, hvor forældre kan drøfte helt konkrete forhold omkring deres institution eller skole med medlemmer af Børn- og Ungeudvalget
  • give forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter indsigt i de strategiske dilemmaer i Børn- og Ungeforvaltningen.

  

Formændene for de syv kontaktudvalg udgør en Referencegruppe, som Rådmanden kan indkalde ad hoc til møder.

  

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

 

4. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 18.10.15-G01-1-16
RESUMÉ

I forlængelse af Civilsamfundsstrategien og byrådets seneste beslutninger vedr. det tværgående arbejde inden for civilsamfundsområdet fra ultimo 2015 er det besluttet, at fagudvalgene skal have en mere fremtrædende rolle. Desuden skal der være en mere klar kobling til forvaltningernes kerneopgaver. Det tværgående arbejde med civilsamfundsopgaver skal således direkte understøtte de kommunale kerneopgaver og rykke endnu tættere på det enkelte udvalg og den enkelte forvaltning og de opgaver, den løser. Det er vigtigt, at oplevede udfordringer og uforløste potentialer i den enkelte forvaltning danner ramme om den tværgående opgaveløsning.

 

I hver fagudvalg fremlægges der 3 opgaver og hver udvalg anmodes om at udpege én af de 3 opgaver, som der efterfølgende skal sættes særligt fokus på i den kommende periode.

 

På børn- og ungeområdet er der valgt at pege på følgende 3 opgaver, som hver især indeholder potentiale gennem involvering af civilsamfundet i forhold til at øge børn og unges trivsel og udvikling.

 

1. Fokus på forældre som aktive medspillere i at støtte alle børn og unges fællesskab, trivsel og udvikling

 

Børn- og Ungepolitikken og Inklusionsstrategien sætter fokus på vigtigheden af forældresamarbejde og betydningen af fællesskaber for børn og unge. Der ligger et stort potentiale i, at kommunens institutioner, skoler m.fl. i endnu højere grad inspirerer og inviterer forældre til at være aktive medspillere i fællesskabet omkring børn og unge. Forældre skal ikke alene høres og inddrages, men de skal være aktive medspillere, som også kan bidrage til løsningen af opgaver, eventuelle udfordringer i dagligdagen og udviklingen af børne- og ungemiljøerne.

 

Forældre skal have kendskab til deres betydning for at skabe gode fællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, hvor både deres egne børn, børnegruppen som helhed og børn i udsatte positioner er ligeværdige deltagere. Det er vigtigt at fokusere på, at forældre til alle børn uanset alder kommer til at indgå i meningsfyldte fællesskaber omkring barnet. Som en støtte til barnets trivsel og udvikling fra den tidligste alder til op i ungdomsårgangene kan et velfungerende engagement hos forældre være af stor betydning.

 

Derfor er det vigtigt at arbejde forebyggende og kontinuerligt med redskaber og indsatser med det for øje at sikre, at hele forældregruppen med hver deres individuelle kompetencer tager del i og får mulighed for at bidrage i de fællesskaber omkring barnet og den unge, som er så vigtige. I den forbindelse er det en særlig opgave at sikre at også ”ikke-deltagende” forældre og forældre til børn og unge i udsatte positioner inviteres, motiveres og forpligtiges til at være en del af fællesskabet og erkende deres positive rolle i fællesskabet.

 

Indsatsen kan understøtte udviklingen af en kultur, hvor forældres betydning for børn og unges fællesskab og trivsel italesættes og giver afsæt for forskellige (nye) måder at samarbejde på – både mellem institutioner, skoler m.fl. og forældre og forældrene imellem. Eksempelvis kan der sættes et fokus på fællesskabet allerede blandt 1. gangsforældre før og efter fødslen, i dagtilbuddet, i overgangen mellem dagtilbud og skole, forældrerådenes særlige rolle i institutioner og på skoler, nye måder at afholde meningsfulde forældremøder og arrangementer på, mv.

 

Det primære mål er, at alle forældre forstår deres betydning for børn og unges fællesskab og er aktive medspillere i udvikling af de gode løsninger på institutioner og skoler, mv. og medvirker til at understøtte børn og unges fællesskab, trivsel og udvikling. Der er brug for fokus på, hvordan der samlet set kan ske en understøttelse af institutioner, ledere og medarbejdere i deres arbejde med sikre fællesskaber og skabe en kultur, hvor forældrene som én af de væsentligste aktører omkring barnet og den unge, er aktive. Forældrebestyrelser på institutioner og skoler spiller også en væsentlig rolle i arbejdet med at sikre forståelse og aktivere forældre omkring fællesskabet.

 

Forvaltningen vil indledningsvis afsøge modeller for, hvordan man kan sætte en mere fremtrædende dagsorden for ovenstående fokus lokalt i forhold til forældregrupperne.

 

2.a Ungdomsskolens tilgange til samarbejde med frivillige foreninger kvalificeres og forankres bredt via formidling, samarbejde og sparring

 

Det er et potentiale i, at ungdomsskolens erfaringer og metodiske tilgang til arbejdet med at samarbejde og samskabe med civilsamfundet videreudvikles og udbredes på resten af børn- og ungeområdet.

 

Ungdomsskolen arbejder helhedsorienteret og systematisk med at opdyrke og udvikle brede netværk af samarbejdspartnere, folkeskoler, foreninger og frivillige, fordi det er erfaringen, at inddragelsen af forskellige kompetencer, perspektiver og ressourcer tilfører kvalitet, sammenhæng og merværdi i den samlede opgaveløsning. Det enorme samarbejdsnetværk gør det muligt at anlægge et reelt helhedsperspektiv på barnets behov og på den baggrund finde den løsning eller det fritidstilbud, der motiverer bedst og interesserer barnet mest. Helhedsperspektivet betyder, at man ikke skelner mellem skole- og fritidsliv, men ser på et sammenhængende børneliv.

 

Ungdomsskolen fungerer som samskabende og koordinerende bindeled mellem foreninger, frivillige aktører og målgrupper - i den forbindelse påtager ungdomsskolen sig forskellige roller i samarbejdet enten som facilitator, tovholder/initiativtager eller positiv medspiller. Derved afstemmes kommunens/ungdomsskolens engagement efter den enkelte opgave og dét, der tilfører mest mulig værdi i et samarbejde. Samarbejdet sker altid på et forventningsafstemt og ligeværdigt grundlag, hvorfor formaliserede samarbejdsaftaler indgår som en vigtig del af metoden.

 

Det primære mål er at få ungdomsskolens erfaring, tilgang og metoder om samskabelse, samarbejde og partnerskaber yderligere kvalificeret, udviklet og forankret i en bredere vifte af vores fagområder.

 

2.b Styrket indsats for at alle børn og unge får fodfæste i lokale fællesskaber via fritidsvejledningen og fritidsspilfordelere

 

Der er et potentiale i at videreudvikle og forankre ungdomsskolens arbejde med fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen i hele Odense.

 

Ungdomsskolen arbejder systematisk med at understøtte børn og unges deltagelse i meningsfulde og lokale fællesskaber, der virker fremmende på børn og unges motivation for læring, trivsel, sundhed, robusthed og sociale udvikling.

 

Her indgår det metodiske arbejde i fritidsvejledningen og realiseringen af fritidsspilfordelerrollen som vigtige værktøjer. Indsatserne er funderet på en helhedstænkning, der afsøger og afdække, hvad der skal til for at barnet vil kunne få fodfæste i et meningsfuldt fritidsfællesskab. Ved at identificere foreninger, fritidsaktiviteter, folkeskoler, forældre og ressourcer i lokalområderne og derefter inddrage de relevante parter i et samarbejde, bliver fritidsaktivitetsmulighederne langt bredere end de kommunale institutioner alene vil kunne tilbyde. Med den brede pallette af fritidstilbud bliver det således muligt altid at tage afsæt i det enkelte barns behov og ønsker og tilbyde vedkommende det bedst mulige match. Det handler således ikke om at skulle inkludere barnet i et kommunalt klubtilbud, hvis barnet i langt højere grad får opfyldt sine ønsker ude i en lokal forening.

 

Fritidsvejledning (uden grænser) er målrettet de særligt sårbare børn og unge, som af den ene eller anden grund ikke selv er i stand til at inkludere sig i et meningsfuldt (fritids)- fællesskab. De har brug for en håndholdt indsats. Realisering af fritidsspilfordelerrollen ude i lokalområderne og på alle skolerne i Odense er et tilbud, der henvender sig til alle Odenses børn og unge, der søger nye fritidsinteresser og som har behov for at blive præsenteret for nye fritidsmuligheder og evt. blive guidet til en relevant forening.

 

En videreudvikling af arbejdet med fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen vil kunne:

  • Forankre relationen og samarbejdet med det eksisterende foreningsnetværk
  • Udvikle og udvide netværkssamarbejdet til at omfatte et endnu større netværk af foreninger, kommunale børne- og ungeaktører, folkeskoler, forældre mfl.
  • Styrke samarbejdet med de lokale folkeskoler, hvorved man skaber en øget sammenhæng mellem skole og fritid.
  • Styrke en systematisk erfaringsopsamling og videndeling, således at Odense Kommune samlet set vil kunne præsentere børn og unge for en endnu bredere pallette af forskellige og motiverende forenings- og fritidstilbud.

 

Det primære mål er, at eksisterende tiltag i fritidsvejledningen og fritidsspilfordelerrollen videreudvikles og forankres i alle områder af byen i samspil med relevante frivillige foreninger. Tilbuddene har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Et styrket fokus på tiltagene, hvor civilsamfundet i form af foreninger og frivillige aktører i forskellige former tager hånd om børn og unge, kan have en betydelig forebyggende effekt.

 

Børn- og Ungeudvalget anmodes om at drøfte, hvilken opgave, der skal arbejdes videre med. I forbindelse med det videre arbejde, kan forvaltningen få bistand fra Center for Civilsamfund.

På baggrund af udvalgets drøftelse fremlægges på et kommende udvalgsmøde en sag til beslutning om, hvilken opgave udvalget ønsker der skal arbejdes videre med en særlig opmærksomhed fra udvalget.  

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen, herunder hvilken opgave, som udvalget ønsker, at der skal sættes særlig fokus på.

 

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget ændrer sagen til en B-sag.

 

Børn- og Ungeudvalget peger på forslag 2.b. "Styrket indsats for at alle børn og unge får fodfæste i lokale fællesskaber via fritidsvejledningen og fritidsspilfordelere" og fortsætter dermed den eksisterende indsats via fritidsspilfordelerrollen og fritidsvejledning, som fungerer med god erfaring.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

I Odense Kommune arbejdes der ud fra, at frivillighed, aktivt medborgerskab og stærke fællesskaber i byens lokalområder rummer vigtige svar i arbejdet mod ny velfærd. Der bliver skabt innovation og udvikling, når kommunen møder borgere, frivillige og foreninger i en åben og tillidsfuld dialog.

 

Derfor er det tværgående arbejde på civilsamfundsområdet samlet i Center for Civilsamfund. Formålet hermed er at skabe synergi og sikre høj koordinering mellem forvaltninger, fagområder og i samspillet mellem forskellige frivillighedsområder og andre aktører i civilsamfundet.

Som en del af Budget 2016 blev det besluttet, at de tværgående stabe, herunder Center for Civilsamfund, skulle omorganiseres. Med omorganiseringen følger en prioritering og en tilpasning af opgaveporteføljen i det tværgående arbejde på civilsamfundsområdet i Odense Kommune. Byrådets beslutning om mere fokuserede samt organisatorisk og politisk synlige indsatser med klart fokus på og kobling til forvaltningernes kerneopgaver og de politiske effektmål, danner rammen for prioriteringen af opgaverne.

 

De tværgående opgaver på civilsamfundsområdet bidrager til byrådets otte effektmål med særligt fokus på effektmålet; ”Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber”. Med Civilsamfundsstrategien og de tre spor har Odense Kommune et godt afsæt for det videre tværgående arbejde på civilsamfundsområdet. Den ny organisering har sat yderligere skub i udviklingen, og Odense Kommune skal sammen med civilsamfundet tage de næste skridt. Odense Kommune går foran i det kommunale landskab, når det gælder samspil og samskabelse med civilsamfundets aktører - og det skal fortsat være målet.

Det tværgående arbejde med civilsamfundsopgaver skal direkte understøtte de kommunale kerneopgaver og rykke endnu tættere på den enkelte forvaltning og de opgaver, den løser. Det er vigtigt, at oplevede udfordringer og uforløste potentialer i den enkelte forvaltning danner ramme for den tværgående opgaveløsning.

 

Processen frem til nu

Chefgrupper i alle forvaltninger har beskrevet oplevede potentialer og udfordringer i samspillet mellem kommune og civilsamfund i Odense Kommune.

 

Center for Civilsamfund har samlet materialet i en række temaer med tværgående potentiale, der flugter med Civilsamfundsstrategiens tre spor; ”En kommune i øjenhøjde” – ”Det skal være nemt at være frivillig” – ”Fællesskaber der favner”. Materialet er samlet i et lille hæfte og sendt til vores nye Advisory Board som oplæg.

 

Næste skridt har været at kombinere Advisory Boardets inputs med borgernes praksisviden og engagement. Det skete på ”Fælles om Odense Dialogen” (det tidligere Pit-stop). "Fælles om Odense Dialogen" blev afholdt den 7/6 2016 med mange repræsentanter fra de frivillige foreninger i Odense og andre aktive borgere, byrådet og kommunale nøglepersoner. Der var omkring 100 deltagere.

 

På baggrund af det samlede materiale fra:

  • Chefgruppernes oplevede potentialer og udfordringer i samspillet mellem kommune og civilsamfund fra de mange fagområder i Odense Kommune
  • Advisory Boardets inputs
  • Idéer, inputs og perspektiver fra "Fælles om Odense Dialogen"

fremlægges denne sag først til drøftelse i de respektive politiske udvalg, som efterfølgende vælger/indstiller de fokuserede indsatser for det næste år.

 

Umiddelbart herefter afholdes det andet møde med Advisory Boardet den 3/10 2016. Mødets formål er at kvalificere de udvalgte indsatser. Advisory Boardets deltagere kaster deres blik på og viden ind i indsatsområderne, inspirerer, forstyrrer og udfordrer de opgaver, som udvalgene har valgt.

 

Denne sag er vedlagt det samlede bruttokatalog over forslag til oplevede udfordringer og uforløste potentialer på tværs af forvaltningerne.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

5. Bosætningsstrategi 2016
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-A00-1504-16
RESUMÉ

På baggrund af økonomiudvalgsdrøftelsen på mødet den 24/8 2016 er der foretaget få ændringer i strategien. Disse fremgår af sagsfremstillingen.

 

Bosætningsstrategi 2016 udspringer som en handling af Planstrategi 2015, og er en revidering af den eksisterende bosætningsstrategi fra 2009. Strategien bygger videre på eksisterende politiske strategier og politikker, blandt andet vækstpolitikken, Vækst Sammen. Formålet med bosætningsstrategien er derfor ikke at nytænke hele vores bosætningsindsats, men at sætte en strategisk retning for bosætningsarbejdet og pege på en række indsatser, der skal medvirke til at realisere de politiske effektmål, om at befolkningstilvæksten skal være på ca. 2.000 borgere om året, og at borgernes indkomst skal stige. Herudover skal strategien sikre sammenhæng mellem Odense Kommunes arbejde for at fastholde og tiltrække borgere og storbytransformationen. At fastholde og udbygge befolkningstilvæksten er vigtigt for at kunne realisere byens transformation, fordi det skaber efterspørgsel efter blandt andet nye boliger, mere service og mere kultur, og fordi det er afgørende for at sikre tiltrækningen af de medarbejdere, der skal skabe fremtidens jobs.

 

I strategien er der udpeget fem forskellige målgrupper: Studenten, den nyuddannede, småbørnsfamilien, den kreative og klyngemedarbejderen. Udpegningen af de tre første målgrupper er sket på baggrund af flytteanalyser, som har tydeliggjort, hvor de største bosætningspotentialer ligger, det vil sige hvornår i livet flest borgere flytter enten til eller fra Odense. Den kreative og klyngemedarbejderen er udvalgt som målgrupper, dels fordi de spiller en særlig rolle i forhold til at skabe den transformation af Odense, som kommer resten af byens borgere og virksomheder til gode, og dels fordi der er et eksisterende behov hos Odenses klyngevirksomheder, som skal opfyldes for, at de kan opleve en fortsat vækst.

 

På baggrund af målgruppernes bosætningsønsker og en række fokusområder er der beskrevet en række indsatser for hver målgruppe, som skal medvirke til at styrke fastholdelsen og tiltrækningen af målgrupperne. Det er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Efter økonomiudvalgsdrøftelsen vil sagen overgå til drøftelse/høring i fagudvalgene, inden strategien er til behandling og beslutning i økonomiudvalget og endeligt i byrådet. Se den præcise beskrivelse af processen i sagsfremstillingen.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at de respektive udvalg drøfter Bosætningsstrategi 2016 med henblik på den videre politiske proces med beslutning i økonomiudvalget og byrådet.

 

BESLUTNING

Børn- og Ungeudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Bosætningsstrategi 2016 udspringer som en handling fra Planstrategi 2015 og er en revidering af den eksisterende bosætningsstrategi fra 2009. Formålet med revideringen er at fokusere og målrette vores bosætningsarbejde og at sikre sammenhæng mellem storbytransformationen og arbejdet med at tiltrække og fastholde borgere.

 

Strategien står ikke alene, men bygger videre på de eksisterende politiske strategier og politikker. Herunder særligt Planstrategi 2015 og vækstpolitikken, Vækst Sammen. En væsentlig del af bosætningsarbejdet handler om at skabe en mere attraktiv og levende by med flere jobs, fordi vi ved, at det er afgørende for at fastholde og tiltrække flere borgere. Derfor er formålet med bosætningsstrategien ikke at nytænke hele bosætningsindsatsen, men at sætte en strategisk retning, videreudvikle og tænke indsatser sammen og udfylde de huller, der er i vores eksisterende bosætningsarbejde.

 

Som følge af urbaniseringen og en stigende søgning mod de fire store uddannelsesbyer i Danmark har tilflyttede unge udgjort en stor del af Odenses befolkningstilvækst de senere år. I de kommende år bliver ungdomsårgangene mindre, og som en konsekvens af statslige reformer af uddannelsessystemet forventer byens videregående uddannelser ikke at fortsætte den samme vækst i optaget af nye studerende. Derfor bliver et fokuseret arbejde med at tiltrække og fastholde borgere endnu vigtigere.

 

Bosætningsstrategien er blevet til i et samarbejde mellem alle kommunens forvaltninger gennem deltagelse i strategiens tværgående styregruppe og projektejergruppe. I processen er tidligere undersøgelser, samt flyttemønstre, bosætningsønsker, trends og udviklinger plus Odenses styrker og behov, som de optræder i eksisterende strategier, blevet afdækket og analyseret. Herudover er en række centrale samarbejdspartnere og repræsentanter fra flere af målgrupperne blevet fokusgruppeinterviewet med henblik på at få inputs til bosætningsønsker og -indsatser. Det gælder ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, ejendomsmæglere og udlejere, boligorganisationer, robot- og IT-klyngen, den internationale skole, småbørnsfamilier, kultur- og "business"-kreative samt en stor gruppe af unge nøglepersoner fra byens uddannelses-, forenings- og kulturliv. Derfor er bosætningsstrategien udarbejdet på baggrund af grundige analyser, relevant evidens og tværgående drøftelser.

 

Analysematerialet dannede baggrund for byrådets drøftelse om strategiens retning og indhold på byrådets kvartalsmøde den 25/4 2016.

 

Mål og indhold

Bosætningsstrategien skal være med til at realisere de politiske effektmål om at opnå en befolkningstilvækst på ca. 2.000 om året, og at borgernes indkomst skal stige. Derudover skal strategien sikre sammenhæng mellem storbytransformationen og kommunens bosætningsarbejde.

 

Ny Odense skal være en storby for alle. Analyserne viser dog, at der er nogle målgrupper, vi har bedre mulighed for at tiltrække og fastholde end andre. Både fordi Odense er en studieby og fordi der er nogle tidspunkter i livet, hvor man flytter mere end på andre tidspunkter. Det er her det største bosætningspotentiale ligger. Der er også nogle målgrupper, der spiller en særlig rolle i forhold til at skabe den transformation af Odense, som kommer resten af byens borgere og virksomheder til gode, og som kan medvirke til at skabe vækst og jobs til andre.

 

For at skabe mest mulig værdi for byen fokuserer bosætningsstrategien derfor på fem målgrupper:

 

  • Studenten (er i gang med, eller har netop færdiggjort en gymnasial uddannelse)
  • Den nyuddannede (er i gang med, eller har netop færdiggjort en videregående uddannelse)
  • Småbørnsfamilien (det ældste barn er under 6 år)
  • Den kreative (kulturkreative og businesskreative)
  • Klyngemedarbejderen (både nationale og internationale medarbejdere til særligt it- og robotklyngen)

 

En række andre målgrupper har også været analyseret og drøftet i processen. Nogle af dem overlapper i høj grad med de udpegede målgrupper (karrieremennesket og de unge par uden børn), mens det for senioren gælder at bosætningspotentialet er lavt, fordi flyttefrekvensen mellem kommuner er lille. Samtidig har senioren særligt bosætningsønsker, som kan håndteres i forbindelse med boligstrategien. Flyttestatistikken kan ses i selve strategien.

 

Målgrupperne er beskrevet som såkaldte idealtyper, der understreger det, som mange i målgruppen har til fælles. Udviklingen af idealtyper gør det nemmere at fokusere og målrette indsatserne. Det betyder ikke, at indsatserne ikke kan komme andre til gode, eller alene er forbeholdt de borgere, der på alle parametre ligner idealtypen.

 

For hver af målgrupperne er der identificeret en række bosætningsønsker. Med udgangspunkt i disse bosætningsønsker og de forslag, der er kommet til indsatser fra forvaltningerne, samt i vores fokusgruppeinterviews, er der til hver målgruppe beskrevet en række indsatser, som skal være med til at tiltrække og/eller fastholde den pågældende målgruppe. Nogle af indsatserne er nye, andre er en videreudvikling af allerede eksisterende indsatser, mens der også indgår allerede igangsatte indsatser, som er vigtige i et bosætningsperspektiv.

 

Herudover peger strategien på en række særlige greb, der skal være særligt fokus på i bosætningsarbejdet:

  • Odenses potentialer og behov: At vi prioriterer vores indsatser der, hvor bosætningspotentialet og behovet i forhold til byens udvikling er størst
  • Tilknytning: At vi arbejder på at skabe tilknytning til byen og til byens sociale netværk eller benytter os af, at de eksisterer i forvejen
  • Kobling mellem livsfaser: At vi sikrer en stærkere kobling mellem livsfaser, fordi et afgørende element i forhold til fastholdelse er, at man kan se sig selv bo i Odense, når man er på vej ind i en ny livsfase - eksempelvis, at en studerende på en videregående uddannelse kan se sig selv bo og arbejde i Odense efter sin uddannelse

 

I strategien indgår også et engelsk resumé af strategien for at bidrage til byens internationalisering og som et eksempel på et af de steder, hvor vi kan styrke modtagelse og fastholdelse af internationale klyngemedarbejdere i fremtiden.

 

Proces for godkendelse af Bosætningsstrategi 2016

Strategien er til drøftelse i økonomiudvalget den 24/8 2016, herefter forventes alle fagudvalg at blive hørt den 30/8 2016, hvorefter sagen er til behandling og beslutning i økonomiudvalget den 14/9 2016 og i byrådet den 28/9 2016.

 

Såfremt drøftelsen i økonomiudvalget fører til større rettelser i strategien, vil behandlingsprocessen blive rykket. Fagudvalgshøringerne vil i stedet ligge den 20/9 2016 og den 27/9 2016, mens sagen vil være til behandling i økonomiudvalget den 4/10 2016 og i byrådet den 12/10 2016.

 

Bosætningsstrategien henhører under økonomiudvalgets ansvar, men for at sikre den bedst mulige strategi får fagudvalgene mulighed for at kommentere strategien med udgangspunkt i udvalgenes fagområder. Til alle udvalgsmøder vil repræsentanter fra Bystrategisk Stab præsentere strategien med særligt fokus på de enkelte udvalgs fagområder.

 

Forhøring

De parter, der har været inddraget i udarbejdelsen af strategien samt få øvrige, har fået mulighed for at afgive høringssvar til den næsten færdige strategi. Det har 12 benyttet sig af, herunder både uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, privatpersoner, en klyngerepræsentant, en boligorganisation, en ejendomsmægler og den internationale skole.

 

Et kort resumé af deres høringssvar, hvordan de er blevet håndteret samt de fulde høringssvar indgår i henholdsvis bilag 1 og 2.

 

Ændringer i strategien som følge af økonomiudvalgsdrøftelsen

 

Følgende mindre ændringer er foretaget i strategien på baggrund af økonomiudvalgsdrøftelsen:

  • I forordet er følgende sætning tilføjet: "Det betyder ikke, at andre målgrupper er mindre vigtige for Odenses udvikling, men blot at netop bosætningsarbejdet fokuseres dér, hvor det har den størst afsmittende effekt."
  • Bekæftigelses- og Socialforvaltningen er skrevet ind som part i handling 1 under den nationale klyngemedarbejder.

 

På baggrund af ønske fra Børn- og Ungeforvaltningen er ordlyden af handling 3 under småbørnsfamilien derudover ændret til følgende formulering: 

 

3. Et godt første møde med Odense Kommune (videreudvikling)

 

I Odense Kommune skal forældres første møde med kommunen være positivt. Odense Kommune vil møde den enkelte familie, der hvor den er, og i forhold til de ønsker, den selv bringer frem. Dette sker gennem ordningen Sund Start Sammen, som starter op allerede i 24. graviditetsuge, hvor forældre bliver en aktiv del af et stærkt forældrefællesskab, og hvor forældrene i trygge rammer med hjælp fra professionelle bliver klædt på til at give deres børn den bedste start på livet. Sammen med andre forældre sættes fokus på, hvordan det er at blive far og mor, opmærksomhedspunkter i forhold til barnets pleje, og udfordringer og spørgsmål, der venter en ny familie. Forældrene bliver også præsenteret for de kommunale pasningstilbud og deres værdier. Og når man skal finde den rigtige pasningsløsning til sit barn, møder pladsanvisningen forældrene tidligt gennem opsøgende telefonopkald og dialog, så man sammen kan finde de bedste pasningstilbud for den enkelte familie. 

De småbørnsfamilier, som overvejer at flytte til Odense og dem, der allerede er bosiddende i byen, har mulighed for at besøge et af de mange børnehuse i Odense og derigennem se og høre mere om rammerne for ”det gode børneliv” i Odense Kommune. 

 

(Ansvarlig for indsatsen: Børn- og Ungeforvaltningen) 

 

 

ØKONOMI

Bosætningsstrategi 2016 har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme. En række indsatser i strategien vil kræve nye løsninger i form af nytænkning af eksisterende opgaver og processer. Derudover kan der være afledte økonomiske konsekvenser på længere sigt.

 

 

D. Orientering

6. Uddannelsesparathed
D. Orientering
Åbent - 17.00.00-G01-21-16
RESUMÉ

Formål og baggrund

 

Den 1/8 2014 trådte en ny bekendtgørelsen om uddannelsesparathedsvurdering (UPV), uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse i kraft. Formålet med UPV’en er at sikre bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser, og dermed styrke arbejdet med at nå målsætningen om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

UPV’en er tidligere udelukkende blevet gennemført i 9. og 10. klasse, men med bekendtgørelsen fremrykkes vurderingen til standpunktskarakteren i 8. klasse. Der foretages herefter en revurdering i 9. og 10. klasse. Hensigten med at rykke den første vurdering frem er, at give elever, lærere og vejledere bedre forudsætninger for at løfte den faglige, pædagogiske og vejledningsmæssige indsats i grundskolen og dermed understøtte, at eleverne er klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse efter grundskolen. 

 

Forudsætninger

 

I bekendtgørelsen er det præciseret, hvilke kriterier UPV’en skal baseres på. Den skal indeholde en vurdering af, om eleven har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen sker i forhold til den uddannelse - gymnasial eller erhvervsuddannelse-, som eleven vælger.

 

I 8. klasse sker vurderingen af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevernes opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.

 

Faglige forudsætninger

I 9. klasse og 10. klasse opfylder elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis de har mindst 2,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i fagene dansk og matematik. For elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse, indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer i grundlaget for vurderingen af de faglige forudsætninger. Med den nye gymnasiereform vil der fra 2019 være et fagligt adgangskrav på 5,0 til de gymnasiale uddannelser. Hvis man ikke opnår det faglige adgangskrav, er der fortsat mulighed for at gå til en optagelsesprøve.

 

Personlige og sociale forudsætninger

I forhold til elevens sociale og personlige forudsætninger er der tale om en helhedsvurdering af eleven, herunder bl.a., elevens motivation, mødestabilitet, selvstændighed, ansvarlighed, valgparathed, samarbejdsevne og respekt. Vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger beror derfor i nogen grad på en mere subjektiv vurdering.

 

Elever, der vurderes ikke at være uddannelsesparate

 

En opgørelse fra uddannelsesparathedsvurderingen i december 2015 i Odense Kommune viser, at ud af en årgang på 1832 elever, blev 502 elever vurderet ikke at være uddannelsesparate. Det svarer til 27 %. Heraf blev 212 elever vurderet ikke parat til erhvervsuddannelser, og 296 elever ikke parat til gymnasieuddannelser. Resultatet for Odense Kommune svarer til landsgennemsnittet, som i følge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling også ligger på 27 % ikke uddannelsesparate elever.

 

Der kan være mange årsager til, at en elev vurderes ikke at være uddannelsesparat. Erfaringerne fra BASECAMP15 i foråret 2015 viste, at de elever, der vurderes ikke uddannelsesparate udgør en kompleks gruppe, hvor bl.a. forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har betydning. Ud over eventuelle faglige udfordringer kan den manglende parathed f.eks. skyldes psykiske problemer, misbrug, kriminalitet, fravær osv.

 

Såfremt en elev ikke vurderes uddannelsesparathed, skal skolen iværksætte en målrettet faglig og pædagogisk indsats, og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal igangsætte en vejledningsmæssig indsats for eleven. Vurderingen skal dermed medvirke til, at eleven får den helhedsorienterede støtte og vejledning, vedkommende skal bruge for at blive parat til en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

 

 Forvaltningens understøttelse af arbejdet med UPV

 

Forvaltningen understøtter skolerne både i forhold til processen for vurdering og i forhold til særlige indsatser, som skoler og elever tilbydes.

 

  • De forgangne 2 år har forvaltningen i samarbejde med vejledere fra UU afholdt workshops for lærere i 8. klasse om processen for vurdering på skolerne. Workshoppen omhandler de formelle procedurer, ansvarsfordeling, eksempler på koordinering og dialog med elever og forældre. Her har ca. 80 lærere deltaget hvert år, svarende til ca. 2 lærere pr. 8. årgang fra folkeskolerne i Odense. Workshoppen afholdes igen i september.

 

  • I foråret 2015 afholdt forvaltningen BASECAMP15 for elever i 9. og 10. klasse med under 02 i gennemsnit i dansk og matematik. I forlængelse af følgeforskningens resultater af BASECAMP15 arbejdes der i 2016/17 med 4 indsatser i skolerne:

 

Intensiv læring gennem holddeling i ungemiljøet – prøvehandlinger i forhold til holddeling, understøttende undervisning, differentiering m.m.

Netværk for matematikvejledere – understøttelse af elevernes læring b.la. gennem co-teaching, data og feed-back

Systematisk arbejde med elevernes personlige og sociale kompetencer i 10. klasse gennem undervisningsmaterialet "Livsparat"

- Strategiarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udviklingsenhed Mindlab i forhold til at understøtte et systematisk arbejde med elevernes alsidige udvikling på folkeskolerne i Odense Kommune

 

  • I september startes et nyt 8 ugers intensivt forløb op, der skal opkvalificere de unge mellem 15 og 17 år, som det ikke er lykkedes at komme gennem optagelseskravet til EUD. Det intensive forløb rummer faglig opkvalificering i dansk og matematik, praktik på grundforløb på erhvervsuddannelse, mentorordning, erhvervspraktik. Forløber afsluttes med optagelsesprøve til EUD. Forløbet sker som et samarbejde mellem BUF, BKF og erhvervsskolerne med Ungestrategiske midler (UTA).

 

Skolernes understøttelse af arbejde med UPV

 

Karakterkravene, der er fulgt med erhvervsuddannelsesreformen, har skabt et fornyet fokus på uddannelsesparathed i skolernes ungemiljøer. Mange skoler har derfor valgt at skabe ny systematik omkring både vurderingsprocedure og den efterfølgende understøttelse af elever:

 

UPV i 7. klasse

På Ejerslykkeskolen arbejder skolens 7. årgang med en tidlig screening i forhold til UPV. Herefter planlægger klassens lærere i samarbejde med skolens ressourceteam og skolens vejledere eventuelle pædagogiske, faglige og vejledningsmæssige indsatser for eleverne. Den tidlige screening giver mulighed for at arbejde proaktivt med de elever, der måtte have behov, allerede fra starten af elevernes overgang fra børne- til ungemiljø.

 

Intensive forløb og holddeling

Flere skoler forsøger sig med intensive forløb og holddelinger i forhold til at fremme en faglig indsats hos en gruppe elever. Ubberud skole har i det forgangne skoleår lavet et særligt intensivt læseforløb for en gruppe elever i det ældste børnemiljø for at give dem et læseløft. Kroggårdskolen har haft lærerkræfter med på BASECAMP15. Erfaringerne herfra bliver sat i spil i eget regi med intensive forløb baseret på True North-konceptet i forhold til at arbejde fagligt, personligt og socialt med elevernes ressourcer.

 

Styrkelse af emnet Uddannelse og job

Abildgårdskolen, H. C. Andersen Skolen, Kroggårdsskolen og Risingskolen deltager i december 2016 i en fælles projektuge sammen med erhvervsskolerne i Odense. Projektugen veksler mellem arbejde på egen skole med uddannelsesvejledning, besøg i Den Grønne boks og besøg på virksomhed og erhvervsuddannelser. Projektugen skal styrke elevernes uddannelsesparathed, kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarked samt evnen til at vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere. Initiativet er en del af et tværkommunalt samarbejde kaldet "EUD i skolen - skolen i EUD", der er finansieret af midler fra Region Syddanmark.

 

Indsamling af viden og erfaringer

 

Danmarks Evalueringsinstitut EVA har netop udgivet en publikation, hvor de første erfaringer med UPV i 8. klasse beskrives. EVA peger her på, at den største effekt i forhold til at understøtte ikke-uddannelsesparate elever opnåes gennem et tæt samarbejde mellem de professionelle parter fra hhv. skole og uddannelsesvejledning, hvor der følges systematisk op på den enkelte elev. Den gode UPV-proces forudsætter, at der tilrettelægges løsninger målrettet den enkelte elev i forhold til at styrke de faglige, personlige og sociale kompetencer. For nogen elever handler det i høj grad om at udfordre og kvalificere selve uddannelsesvalget. Det kan en tidlig indsats i sammenhæng med uddannelse og job og den åbne skole være med til at gøre.

 

Arbejdet med UPV i 8. klasse er stadig nyt, og forvaltningen og skolerne i Odense Kommune er i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne i gang med at få viden og gøre sig erfaringer med en bred vifte af lærings- og vejledningsindsatser i forhold til at kunne understøtte uddannelsesparathedsvurderingen samt nedbringe andelen af ikke uddannelsesparate elever.

 

 

7. Orientering vedr. regional tilbud
D. Orientering
Åbent - 27.00.00-A00-1197-16
RESUMÉ

 

 

8. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.22.04-P35-12-15
RESUMÉ

- Orientering fra Kontaktudvalg og Ungdomsskolebestyrelser.

- Orientering vedr. Korup Skole på baggrund af henvendelse fra udvalgsmedlem.

 

 

BILAG