Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 30. oktober 2018 kl. 08:30
i Salen, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i mødet.

 

Mødet hævet kl. 11.39.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
2 Effekt- og Økonomiopfølgning 2. halvår 2018
3 Opfølgning på Forsørgelselses- og Sikringsydelser 2. halvår 2018
4 Beskæftigelsesplan 2019 - 2020
B. Sager til afgørelse i udvalget
5 Familie- og integrationsdag på Fyens Væddeløbsbane 2019
C. Sager til drøftelse/forberedelse
6 Vision for den sammenhængende ungeindsats
7 Sanktionsredskabet
D. Orientering
8 Fremmøde, rådighed og sanktioner
9 Handleplanskatalog for Strategi for mødet med borgeren
10 Aktuelle sager
11 Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-18-17
RESUMÉ

På møde den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte 14 investeringsprojekter. Projekterne skal være med til at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Når vedtagede justeringer fra de seneste opfølgninger indregnes, er der nu investeret samlet 85,4 mio. kr. i projekterne, som forventes at indbringe en samlet gevinst på 132 mio. kr. i perioden fra 2017 til 2020. Dermed forventes en samlet nettogevinst på 46,6 mio. kr. over hele investeringsperioden, på tværs af alle projekterne.

 

Sammenlagt har investeringsprojekterne pr. uge 35 2018 realiseret en gevinst på 46 mio. kr. (4,7 mio. kr. i 2017 og 41,3 mio. kr. i 2018) hertil følger driftsudgifter på samlet 31,7 mio. kr. Nettogevinsten kan således opgøres til 14,4 mio. kr. ved denne afrapportering. Den realiserede nettogevinst er dermed forbedret med 6,5 mio. kr. siden den seneste opfølgning, hvor nettogevinsten var 7,9 mio. kr.

 

Samlet set forventes investeringsprojekterne at realisere en gevinst på 57,4 mio. kr. i 2018. Efterslæbet på ikke realiserede gevinster fra 2017 på 8,9 mio. kr. forventes indfriet inden investeringsprojekternes udløb i 2020.

 

Det er femte gang, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen følger op på investeringsprojekterne på beskæftigelsesområdet, og forvaltningen har nu i lidt over et år, arbejdet med implementering, drift og effektopgørelser af investeringsprojekterne.

Denne afrapportering vil derfor i dens opbygning og indhold være i tråd med de forrige udarbejdede afrapporteringer. De afrapporterede effekter og mængdereduktioner i denne opfølgning, er opgjort pr. uge 35 2018. 

 

Projektet Minijobmesser blev ved den seneste opfølgning vedtaget permanentgjort. I forlængelse af projektets permanentgørelse, blev det vedtaget i samråd mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, at projekter der permanentgøres eller ophører indgår i afrapporteringen af investeringsbarometrets gevinstopgørelse, så længe projekternes effektperiode endnu ikke er afsluttet.

 

Projektet Minifleksjob nærmer sig udløb, og der skal derfor ved denne afrapportering tages stilling til, om projektet skal permanentgøres eller lukkes. Indstillingen beror på en samlet faglig og økonomisk vurdering af projektet. I denne sag lægges op til, at projektet revitaliseres pr. 1/3 2019.

Indstillingen beror på, at man ved at forlænge eller permanentgøre projektet i sin nuværende form, ikke kan tilknytte den samme sammensætning af borgere som tilfældet har været i dette projekt. Dette giver en mindre favorabel businesscase ved en forlængelse eller permanentgørelse. Det vurderes derfor mest rentabelt, at viderebringe de gode erfaringer fra projektet i et andet investeringsprojekt med et differentieret setup. Forvaltningen har i oktober påbegyndt dette arbejde. Det nye investeringsprojekt præsenteres ved opfølgningen af investeringsbarometret i marts 2019.

 

Det indstilles også, at investeringsprojektet Efterværn justeres på baggrund af de realiserede erfaringer fra projektets første år. Det har i arbejdet med efterværnsindsatsen, vist sig svært, at tilknytte det budgetterede antal borgere som forudsat i businesscasen, hvorfor den budgetterede gevinst i 2018 ikke forventes indfriet. Derudover har borgernes behov for sparring med efterværnskonsulenterne vist sig mindre end først antaget, hvorfor indsatsens afsatte tidsforbrug nedjusteres fra 2019 og frem til investeringens udløb 30/9 2020. De økonomiske konsekvenser uddybes i økonomiafsnittet, men ændringerne betyder, at både den samlede investeringssum og gevinsten i form af sparede ydelser reduceres, og at afkastgraden falder fra 2,1 til 1,8. Projektet indstilles til justering pr. 1/1 2019, og indstillingerne betyder, at projektets samlede nettogevinst reduceres med 938.985 kr. i 2019 og 1.298.320 kr. i 2020.

 

For investeringsprojekterne Flere samtaler – Forsikrede ledige og Flere samtaler – Jobparate kontanthjælpsmodtagere, anbefaler forvaltningen, at projekternes målgruppe udvides, indenfor den eksisterende økonomi i projekterne. Dermed vil projekternes målgrupper fremadrettet også rumme borgere med mere end 26 ugers ledighed og forvaltningen forventer dermed en øget effekt.

Hvis ikke forvaltningens anbefaling følges, betyder det, at projektet Flere samtaler - Forsikrede ledige nedskaleres, på baggrund af projektets realiserede erfaringer og måltal fra det første år. En eventuel nedskalering pr. 1/1 2019, vil betyde, at projektets investeringssum i 2019 reduceres med 750.000 kr., mens den forventede gevinst i 2019 forbliver uændret.

 

Effekt

Dette er en opfølgningssag og har dermed ikke direkte betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i job og uddannelse, samt, at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Det bemærkes, at investeringsprojekter, som ikke opnår den fornødne effekt indstilles til lukning.

 

Endvidere vil projekterne bidrage til, at Odensemålet om, at flere borgere er sunde og trives - først og fremmest for deres egen skyld, men også fordi vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet.

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Afrapporteringen på investeringsbarometret.

 

  1. Revitalisering af investeringsprojektet ”Minifleksjob”. Forvaltningen udarbejder og præsenterer ved næste opfølgning af investeringsbarometret i marts 2019, til Byrådets godkendelse, et nyt setup der beror på de gode erfaringer som investeringsprojektet "Minifleksjob" har kastet af sig. Det oprindelige investeringsprojekt opgøres endeligt i forbindelse med afrapporteringen af investeringsbarometret i august 2019, og der sker herefter afregning med reservationspuljerne under Økonomiudvalget.

 

  1. En omlægning af investeringsprojektet ”Efterværn” pr. 1/1 2019, på baggrund af de realiserede erfaringer fra projektets første år. Dette håndteres med en budgetneutral tillægsbevilling på ydelsesøkonomien, som finansieres af mindreudgifter på indsatsøkonomien under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 429.068 kr. i 2019 og 346.572 kr. i 2020. Derudover håndteres ændringen med en budgetneutral tillægsbevilling på ydelsesøkonomien fra styringsområdet service under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 643.602 kr. i 2019 og 519.858 kr. i 2020. Projektets reducerede nettogevinst på 938.985 kr. i 2019 tilbageføres fra reservationspuljerne under Økonomiudvalget til ydelsesøkonomien under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

  1. En omlægning af investeringsprojektet ”Flere samtaler – Forsikrede ledige”, så indsatsen fremadrettet også tilbydes til borgere med mere end 26 ugers ledighed.

  

  1. En omlægning af investeringsprojektet ”Flere samtaler – Jobparate kontanthjælpsmodtagere”, så indsatsen fremadrettet også tilbydes til borgere med mere end 26 ugers ledighed.

 

  1. Fire årlige afrapporteringer på investeringsbarometret i 2019 og 2020 i stedet for de oprindeligt besluttede fem. Dato for de fire afrapporteringer i 2019 fremgår af sagsfremstillingen.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne til projekterne blev besluttet af Økonomiudvalget på møde den 28/2 2017. Det blev i den forbindelse besluttet at:

 

"Gevinsten ved investeringerne skal anvendes til at skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Opnåede gevinster budgetteres forsigtigt. En eventuel forventet mergevinst placeres i reservationspuljerne for forsørgelses- og sikringsydelserne under Økonomiudvalget. Når området endelig gøres op i august måned kan et eventuel merprovenue geninvesteres eller prioriteres til andre områder".

  

På møde den 7/6 2017 besluttede byrådet at igangsætte investeringsprojekterne. I samme sag blev en samlet opfølgning via investeringsbarometret vedtaget. Principperne for investeringsbarometeret blev godkendt af byrådet på møde den 27/9 2017. Her fremgik ligeledes intervaller og værdier for de farver, der indgår i afrapportering af investeringsbarometrene.

 

Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift uanset farven på det enkelte investeringsprojekt. Det er således et kriterium, at investeringsprojektet stoppes, hvis den fornødne effekt mangler. Hvis projektet udviser positiv effekt, kan det besluttes at forlænge investeringsperioden eller gøre projektet permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

Herudover skal det nævnes, at de underliggende tiltag under "øvrige anbefalinger" (14 b. Transportstøtte til jobsamtaler og 14 d. Kommunikationsindsats i bilaget) ikke afrapporteres i sagen, men i bilaget. Det skyldes, at der ikke er beregnet afkast på projekterne, og de derfor ikke indgår i de to overordnede investeringsbarometre.  

 

Afrapportering af investeringsbarometret

Status på investeringsprojekterne præsenteres via nedenstående "investeringsbarometer", som anvendes til at afrapportere på projekterne og præsentere den samlede status for arbejdet. Det er femte gang, at forvaltningen afrapporterer på investeringsprojekterne.

 

Nedenstående figur giver det samlede statusoverblik over projekterne. Uddybende forklaring findes under figuren.

 

  

Ordforklaring - målgrupper på midterste niveau

Jobparate: Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Inte: Borgere på integrationsydelse

LY: Borgere på ledighedsydelse

Akt para: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Sygedag: Sygedagpengemodtagere

 

Øverste niveau: Bruttoledighed og aktivitetsparate ledige

På det øverste opfølgningsniveau afrapporteres på to overordnede investeringsbarometre. Det ene barometer (Barometer 1 - Bruttoledighed) vedrører 8 ud af 13 investeringsprojekter, og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer (Barometer 2 - Aktivitetsparate) giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige.

 

Som det fremgår af investeringsbarometret, så skønnes det, at investeringsprojekterne har fået 350 fuldtidspersoner i job. Det samlede måltal for hele projektperioden er ved denne opfølgning 1.066. Måltallet ændrer sig i takt med at indsatser omlægges eller ophører. 

 

Udviklingen i investeringsbarometret vedr. bruttoledigheden vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense, samtidig med at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på 85,4 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at der er andre faktorer end investeringsprojekterne, som kan påvirke den relative udvikling i bruttoledigheden i Odense Kommune.

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate borgere. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune.

 

Ledigheden i Odense har siden implementeringen af investeringsprojekterne været inde i en positiv udvikling. Ledighedstallet for august 2018, som er det ledighedstal der understøtter beregningerne på barometrets midterste og laveste niveau er 5,2 %. Ledigheden er dermed uændret siden seneste opfølgning, hvor ledighedsprocenten var 5,2 % i maj. Ledigheden på landsplan er i august 2018 3,9 %, hvorfor differencen mellem ledighedsprocenten i Odense kontra landsplan ved denne opfølgning er 1,3 %-point. Differencen var ved den seneste afrapportering 1,2 %-point.

Differencen til landsplan pr. august 2018 er derfor øget med 0,1 %-point. Investeringsbarometret vedr. Bruttoledigheden har derfor fortsat farven gul med en afvigelse på 1,3 %-point i forhold til landsplan og er fortsat reduceret siden implementeringen af investeringsbarometret på beskæftigelsesområdet.

 

 

Barometret for bruttoledighed er forbedret med 0,6 %-point - fra den første måling (baseline). Udviklingen ved denne opfølgning er forværret med 0,1 %-point, hvilket primært skyldes tilgangen af nyuddannede studerende der færdiggør deres uddannelse hen over sommeren. Samlet set, er ledigheden i Odense kommet 0,6 %-point tættere på landsgennemsnittet siden indførelsen af barometret. Farven er dog fortsat gul, da forskellen til ledigheden på landsplan skal falde med yderligere 0,35 %-point for at give farven grøn.   

 

Investeringsbarometret vedr. Aktivitetsparate har farven rød med en værdi på 1,0 %-point.

 

 

De igangsatte underliggende projekter udviser dog positive tendenser, og der kan ved denne opfølgning konstateres et fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere i Odense sammenlignet med den seneste opfølgning. Derudover er alle investeringsprojekter der påvirker barometret for de aktivitetsparate nu i drift, og det skal blive spændende at følge udviklingen i barometret for de aktivitetsparate ved de kommende opfølgninger.

 

Barometret for de aktivitetsparate har siden implementeringen af investeringsbarometret været inde i en negativ udvikling, og differencen er ved denne opfølgning forværret med 0,1 %-point, hvorfor barometret fortsat er rødt. Differencen til landsplan er ved denne opfølgning 1,0 %-point. Den negative udvikling skyldes, et større fald i antallet af aktivitetsparate borgere på landsplan end i Odense.

 

Antallet af aktivitetsparate borgere i Odense Kommune er sammenlignet med seneste opfølgning faldet med 419 borgere, svarende til et samlet fald på 4,4%. Faldet på landsplan udgør 5,5 %, hvilket forklarer, hvorfor barometret ved denne opfølgning forværres. Et fald på yderligere 601 borgere i Odense bevirker, at barometret for de aktivitetsparate skifter fra rød til gul såfremt udviklingen på landsplan holdes konstant.

 

Midterste niveau

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af ledige fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. Det er tre grupper som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. Bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Ledighedsydelsesmodtagere. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. Aktivitetsparate ledige.

 

Investeringsprojekterne der vedrører de forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere har ved denne opfølgning bidraget til, at henholdsvis 301 og 37 fuldtidspersoner er kommet i job og ud af ledighed, hvorfor pilene fortsat er grønne. Siden seneste opfølgning er der afrapporteret på målgrupperne Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og Sygedagpengemodtagere. Målgruppernes pile er ved denne opfølgning gule, da alle underliggende projekter først i løbet af efteråret er kommet i drift. Der er ved denne opfølgning realiseret et fald på 3 fuldtidspersoner vedrørende aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 9 sygedagpengemodtagere.

 

For målgrupperne Integration og Ledighedsydelse samt de underliggende investeringsprojekter henholdsvis IGU og minifleksjob, beregnes effekten først ved projekternes udløb, da en retvisende reduktion i antallet af fuldtidspersoner ikke kan opgøres før. Pilene for de to målgrupper, er derfor neutrale i tråd med tidligere opfølgninger.

 

De valgte snitflader betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvist enkelt kan indarbejdes i driften, såfremt byrådet beslutter at permanentgøre eller forlænge nogle af projekterne. Det skyldes, at snitfladerne i afrapporteringerne fuldt ud matcher linjerne i den nuværende styring og afrapportering.  

 

Supplerende bemærkning til måltallet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere

Der forventes et mindreforbrug på de to udbudsprojekter i 2018, da det har vist sig svært, at holde 100 % belægning i tilbuddene hver eneste dag i projektperioden. Borgere kan f.eks. stoppe før tid, hvis de kommer i arbejde, og det er i praksis ikke muligt, at finde en ny borger, der kan starte dagen efter. Når der over hele projektperioden i begge projekter, er færre borgere end budgetteret, bliver effektpotentialet lavere end budgetteret i projekternes businesscases. Dette påvirker måltallet på det midterste niveau negativt. Der vil dog i kortere perioder, for at indhente det tabte, kunne arbejdes med en belægningsprocent på over 100 %, såfremt leverandøren tillader det, og det ikke påvirker kvaliteten af den leverede indsats.

Rent budgetteknisk, kan den lavere effekt i projekterne ikke indhentes, da der grundet kommunens økonomistyringsprincipper ikke tillades overførselsadgang af mindreudgifter på økonomistyringsområdet ”Særlige driftsområder”, hvor investeringen er placeret.

Dette ændrer dog ikke på, at projekterne vurderes rentable, og fortsat forventes at indfri den budgetterede nettogevinst, da den lavere belægning ligeså medfører færre udgifter.

Økonomien for 2018 og den endelige påvirkning af det samlede måltal på det midterste niveau for de to ydelsesgrupper gøres endeligt op i marts 2019.

 

Laveste niveau

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks underliggende indikatorer, som fremgår af bilaget til denne opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion og Implementering, der samlet summer op i en Driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Implementering, produktionsmål og driftsstatus på de enkelte investeringer fremgår nedenfor. Farverne på de underliggende indikatorer inkl. forklaringer fremgår ligeledes af bilaget.

 

Nedenstående farver kommer ud fra følgende vurderingskriterier:

  • Grøn: Investeringsprojektet har overordnet fremdrift og kvalitet på indikatorerne samt overholder tidsplanen.
  • Gul: Investeringsprojektets indikatorer giver et blandet billede af fremdrift og kvalitet herunder udfordret tids- eller procesplan.
  • Rød:  Den samlede vurdering af investeringsprojektets indikatorer herunder overholdelse af tidsplanen er utilfredsstillende. 
  • Grå: Investeringsprojektets investeringsperiode er ved behandlingen af denne sag udløbet, men projektet følges fortsat i dets effektperiode som er 3 måneder fra udløb.

 

Nedenfor fremgår de otte projekter med farven grøn inkl. driftsstatus.

 

Implementering: Projektet er implementeret og der afholdes samtaler.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 132 samtaler ugentligt. Der er i gennemsnit afholdt 123 samtaler om ugen siden uge 43 2017. Efter en omlægning af indsatsen i starten af 2018, er det gennemsnitlige ugentlige antal samtaler hævet betragteligt.

 

Driftsstatus: Investeringen understøtter virksomhedsopsøgende arbejde, rekrutteringsordre og CV-samtaler.

Der kan kun måles effekt på antallet af CV-samtaler. Den faktiske effekt af det virksomhedsopsøgende arbejde og rekrutteringsopgaver kan ikke opgøres.

Antallet af afholdte CV-samtaler er gennemsnitligt lavere end kapacitetsniveauet, men kommer tættere og tættere på målsætningen om 132 ugentlige cv-samtaler. Den vedtagne omlægning af indsatsen, har bidraget positivt til denne udvikling. Det stigende antal samtaler har påvirket gevinsten, der er steget betragteligt. Produktions- og gevinstfremgangen kombineret med en samlet positiv nettogevinst ved denne opfølgning, har gjort, at projektets driftsstatus har skiftet farve fra gul til grøn. Det er den faglige og økonomiske vurdering, at projektets positive resultater fortsætter, og at de budgetterede måltal indfries inden for projektperioden. Projektet har ved denne opgørelse bidraget til at 1.120 personer har opnået selvforsørgelse i minimum én uge og hjulpet, hvad der svarer til 84 fuldtidspersoner i job.

 

Investeringsprojektet har været fuld drift siden oktober 2017 og den faglige vurdering er, at indsatsen er et centralt supplement til den øvrige beskæftigelsesindsats.

 

 

Implementering: Projektet er implementeret, og årshjulet for aktiviteterne er samstemt med de øvrige studieaktiviteter på SDU.

 

Produktionsmål: Der er ikke opstillet et egentligt produktionsmål, men indsatsen har bidraget til både virksomhedskontakter, kontakter til SDU-studerende og kontakter til dimittender og ledige akademikere. Derudover har indsatsen skabt 151 match i Virksomhedsmentorordningen og hjulpet 112 studerende i studiejobs.

 

Driftsstatus: Der er gennemført en række aktiviteter i samarbejde med SDU, herunder arrangementer som fordeler sig på bl.a. jobmesser, virksomhedsbesøg og netværksmøder. Aktiviteterne har skabt kontakt til både studerende, dimittender og virksomheder.

Projektet vurderes som en succes. Dette skyldes blandt andet projektets høje aktivitetsniveau og initiativrighed overfor målgruppen. Indsatsen er foruden, et godt supplement til samarbejdet mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og SDU.

Projektet har ved denne opgørelse bidraget til at 137 personer har opnået selvforsørgelse i minimum én uge og hjulpet hvad der svarer til 21 fuldtidspersoner i job, og forventes at indfrie de økonomiske måltal inden for investeringsperioden.

 

Implementering: Projektet er implementeret og der afholdes samtaler.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 300 samtaler ugentligt. Der er i gennemsnit afholdt 144 samtaler om ugen siden uge 40 2017. Der vil frem mod næste opfølgning, være et målrettet fokus på at hæve antallet af afholdte samtaler.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift og med projektet er der mulighed for at tilbyde en tæt kontakt med målgruppen - i form af hjælp, motivation og støtte. Indsatsens effektberegninger er meget positive, hvorfor det forventes at projektet indfrier målsætningen for nettogevinsten på 3,2 mio. kr. og afkastgrad på 1,19 inden for projektperioden. Projektet har ved denne opgørelse bidraget til at 1.466 personer har opnået selvforsørgelse i minimum én uge og hjulpet, hvad der svarer til 134 fuldtidspersoner i job.

 

Produktionen er i ugerne efter sommerferien øget betragteligt, hvor det ugentlige gennemsnit siden uge 33 har været 222 samtaler. Til sammenligning, er det ugentlige gennemsnit for hele projektperioden ved denne afrapportering 144. Fremgangen i antallet af samtaler skyldes et øget fokus på rettidig indkaldelse til 1. ekstrasamtale, og at der følges op på aflyste samtaler. Derudover er der udviklet og implementeret supplerende redskaber der understøtter opfølgningen på antallet af afholdte ekstrasamtaler.

 

Det indstilles ved denne afrapportering, at målgruppen udvides, så borgere med mere end 26 ugers ledighed også tilbydes ekstrasamtaler. Dette skyldes et mindre intenst samtaleforløb efter 26 ugers ledighed, og her ses ekstrasamtaler som et godt supplement til at fremme afgangen til beskæftigelse for borgere med mere end 26 ugers ledighed. Alternativt kan projektet nedskaleres. De økonomiske konsekvenser heraf uddybes i økonomiafsnittet.     

 

Implementering: Projektet er implementeret.

 

Produktionsmål: Der er ansat 121 borgere i projektet med et gennemsnitligt timetal på 3,4 timer pr. uge.

 

Driftsstatus: Indsatsen er fuldt bemandet, og fokus rettes nu mod fastholdelse af borgerne i fleksjob samt progression i det samlede timetal pr. uge. Dette, for at øge borgernes mulighed for fast job når projektet udløber i februar 2019. 5 personer har ved denne opfølgning afsluttet deres ansættelse i projektet og fundet nyt ordinært fleksjob.

 

Investeringsprojektet indstilles til revitalisering. Indstillingen beror på, at man ved at forlænge eller permanentgøre projektet i sin nuværende form ikke kan tilknytte den samme sammensætning af borgere som tilfældet har været i dette projekt. Dette giver en mindre favorabel businesscase ved en forlængelse/permanentgørelse. Det vurderes derfor mest rentabelt, at viderebringe de gode erfaringer fra projektet i et andet investeringsprojekt med et differentieret setup. Forvaltningen har i oktober påbegyndt dette arbejde. Det nye investeringsprojekt præsenteres ved opfølgningen af investeringsbarometret i marts 2019.

 

Implementering: Udbudsprocessen er afsluttet og projektet er implementeret.

 

Produktionsmål: 500 borgere skal igennem et 26 ugers forløb. Samlet har 164 borgere været tilknyttet indsatsen pr. uge 35 2018.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt efter opstart i juli 2018, og er kommet godt fra start. Effekten kan først afrapporteres, når de første borgere har afsluttet det 26 ugers lange forløb, hvorfor de første effektberegninger kan forventes i foråret 2019.

 

Implementering: Udbudsprocessen er afsluttet og projektet er implementeret. Den første borger startede i forløb i maj 2018.

 

Produktionsmål: 15 borgere er i forløb hver uge. Der er til og med uge 35 igangsat 130 forløb. Heraf 85 gennemført og 11 afbrudte. Dette svarer til et gennemsnit på 9 borgere pr. uge.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift. Samtlige nysygemeldte screenes med henblik på, om de på baggrund af en faglig vurdering er i målgruppen for projektet. Det har medført, at der i gennemsnit løbende har været 9 borgere i forløb, hvilket er mindre en det oprindeligt estimerede antal på 15 borgere løbende i forløb. Alle nysygemeldte screenes og tilbydes, hvis relevant, indsatsen. Det er frivilligt for borgeren, om denne ønsker at indgå i indsatsen.

 

Implementering: Projektet er implementeret og der afholdes samtaler.

 

Produktionsmål: Kapacitet på 45 samtaler ugentligt. Der er i gennemsnit afholdt 45 samtaler om ugen siden uge 41 2017. I løbet af 2018, er der i gennemsnit afholdt 52 samtaler om ugen.

 

Driftsstatus: Projektet er i drift og med projektet, er der mulighed for at tilbyde en tæt kontakt med målgruppen - i form af hjælp, motivation og støtte. Indsatsens effektberegninger er meget positive, hvorfor det forventes, at projektet indfrier målsætningen for nettogevinsten på 0,5 mio. kr. og afkastgrad på 1,14 indenfor projektperioden. Projektet har ved denne opgørelse bidraget til at 218 personer har opnået selvforsørgelse i minimum én uge, og hjulpet hvad der svarer til 28 fuldtidspersoner i job.

 

Det indstilles ved denne afrapportering, at målgruppen udvides, så borgere med mere end 26 ugers ledighed også tilbydes ekstrasamtaler. Dette skyldes et mindre intenst samtaleforløb efter 26 ugers ledighed, og her ses ekstrasamtaler som et godt supplement til at fremme afgangen til beskæftigelse for borgere med mere end 26 ugers ledighed.

 

Implementering: Projektet er implementeret. Der er udarbejdet drejebog, der beskriver arbejdsgangen før under og efter afholdelse af minijobmessen.

 

Produktionsmål: Der skal jf. businesscasen afholdes to minijobmesser om måneden. Der er i projektperioden afholdt 24 minijobmesser, hvor der fokuseres på forskellige brancheområder.  

 

Driftsstatus: Konceptet vurderes fagligt som en succes, og blev derfor også ved den seneste opfølgning indstillet og politisk vedtaget til permanentgørelse. Projektet videreføres fra 1. januar 2019 med ansættelse af en koordinator. De positive effekt- og gevinstberegninger er ved denne opfølgning fortsat gældende, mens antallet af afholdte messer er på niveau med businesscasens forudsætninger.

På de 24 messer, har samlet 484 borgere deltaget. 137 borgere har efterfølgende opnået minimum én uges selvforsørgelse, og indsatsen har hjulpet, hvad der svarer til 12 fuldtidspersoner i job. 

    

Nedenfor fremgår de fire projekter med farven gul inkl. driftsstatus.

 

Implementering: Projektet er implementeret. Der sættes fokus på udbredelse og vidensdeling omkring projektet for at øge antallet af borgere i projektet.

 

Produktionsmål: Der er pr. uge 35 2018 tilknyttet 35 ud af 134 mulige borgere til efterværnsindsatsen.

 

Driftsstatus: Projektet er implementeret, og den faglige vurdering er, at indsatsen er et godt supplement til den øvrige beskæftigelsesindsats.

Der er dog, som indstillet i denne opfølgning, behov for, at justere på antallet af borgere der tilknyttes efterværnsindsatsen, da forventningerne til antallet af tilknyttede borgere fra den oprindelige businesscase har vist sig at være for høje. Derudover viser erfaringen fra projektet, at borgernes efterspørgsel efter sparring er mindre end forventet i den oprindelige case. Som følge heraf, nedjusteres indsatsens tidsforbrug og derved, justeres projektets samlede økonomiske forudsætninger. De indstillede ændringer beror på erfaringer fra projektets første leveår, og det er den faglige og økonomiske vurdering, at ændringerne giver en mere retvisende businesscase i den resterende del af investeringsperioden.

Der er blandt de tilknyttede borgere i projektet, registreret 4 tilbagefald til offentlig forsørgelse ved denne opfølgning.

 

Implementering: Projektet er implementeret, og har været i drift siden 1/2 2018.

 

Produktionsmål: Der måles på det samlede antal sager med sparring fra det tværfaglige team. Pr. uge 35 2018 har 381 borgere modtaget sparring og samtlige ny-sygemeldte borgere er vurderet i forhold til relevant sparring. Der er derudover afholdt 36 fællessamtaler.

 

Driftsstatus: Projektet har været i drift siden 1/2 2018. Sygedagpengeområdet har været under skærpet ledelsestilsyn, hvilket har betydet intensiv opmærksomhed på lovmedholdelighed i basisdriften. I forhold til den seneste opfølgning, er der sat fokus på at højne antallet af fællessamtaler. Disse er i perioden steget fra 15 til 36. For at fremme fællessamtaler, har ledelsen besluttet, at fællessamtaler som førstegangssamtale skal gennemføres, hvis det tværfaglige team vurderer dette. Det er ikke længere end vurderingssag fra jobrådgiver.  

   

Implementering: Arbejdsgangen er beskrevet og funktionen er implementeret.

 

Produktionsmål: Indsatsens måltal er, at etablere yderligere 60 løntilskud og 611 virksomhedspraktikker årligt sammenlignet med antallet for 2016. Ved denne opfølgning er der etableret yderligere 937 ekstra pladser (2 færre løntilskud og 939 flere virksomhedspraktikker).

 

Driftsstatus: Efter en forsinket start, ses nu en stigning i antallet af HR kontakter. 64 % af kontakterne resulterer i praktik eller løntilskud indenfor 8 uger. 

Siden sidste opfølgning har der været fokus på informationsudbredelse om indsatsen blandt virksomhederne og opsøgende arbejde hos de virksomheder, der kan have gavn af indsatsen. Kendskabet til HR-funktionen er udbredt yderligere med Beskæftigelsesalliancens Praktikindsamling d. 11/9 2018. En øget drift af funktionen kan forventes i relation til praktikindsamlingens opnåede resultater. Den ekstra indsats, skal bidrage til at gevinsten ved projektets afslutning realiseres, samt at projektets driftsstatus skifter fra gul til grøn.

Indsatsen har ved denne opfølgning bidraget til, at 38 fuldtidspersoner er kommet i job.

 

 

Implementering: Projektet er implementeret, og der er påbegyndt forforløb.

 

Produktionsmål: Der er opstartet 30 forforløb ud af 34. På hold 1 har 22 deltagere gennemført forforløb, og to er faldet fra. På hold 2 med 10 deltagere har seks personer påbegyndt forforløb i januar og er i maj alle i gang med IGU-uddannelsen. Der er ikke fastsat starttidspunkt for de sidste fire forforløb.

 

Driftsstatus: Der er ikke kommet det forventede antal IGU’ere ud af forforløbene. Der er forsinkelser i forløbene, som skyldes, at det er svært at finde IGU-pladser til eleverne og samtidig, er der mangel på virksomheder, der vil ansætte deltagerne. Dog er de seneste seks personer, der har gennemført forforløb kommet videre i IGU-uddannelsen. Det forventes ikke, at de resterende fire forforløb igangsættes.

Sideløbende har Odense Kommune besluttet at oprette 12 IGU-pladser udenom investeringsprojektet, heraf er der oprettet 6 pladser i Ældre- og Handicapforvaltningen inden for SOSU-området.

 

Nedenfor fremgår ét projekt med farven grå inkl. driftsstatus.

 

Implementering: Investeringsperioden er afsluttet pr. 30/9 2018.

 

Produktionsmål: Sammenlagt har 1.111 borgere i perioden fra uge 39 2017 til og med uge 35 2018 modtaget opkvalificering via individuelle midler.

 

Driftsstatus: Projektet blev ved den seneste opfølgning indstillet til ophør ved udløb 30/9 2018. Projektet er på nuværende tidspunkt udløbet, men følges i projektets effektperiode frem til og med 31/12 2018.

  

Den videre proces med investeringsprojekterne
Dette er sidste afrapportering af investeringsprojekterne i 2018. Beskæftigelses- og Socialudvalget behandler den næste afrapportering i marts 2019. Det indstilles ved denne afrapportering, at investeringsprojekterne afrapporteres i alt fire gange i løbet af 2019 jf. nedenstående plan.
 
 
ØKONOMI

Projekt der foreslås revitaliseret:

 

Minifleksjob

Investeringsprojektet ”Minifleksjob” indstilles til revitalisering. Indstillingen beror på, at man ved at forlænge eller permanentgøre projektet i dets nuværende form ikke kan tilknytte den samme sammensætning af borgere som tilfældet har været i dette projekt. Dette giver en mindre favorabel businesscase ved en forlængelse/permanentgørelse. Det vurderes derfor mest rentabelt, at viderebringe de gode erfaringer fra projektet i et andet investeringsprojekt med et differentieret setup. Forvaltningen har i oktober påbegyndt dette arbejde, hvorefter det nye investeringsprojekt indstilles til Byrådets godkendelse ved næste opfølgning af investeringsprojekterne.

Det oprindelige investeringsprojekt "Minifleksjob" gøres endeligt op ved afrapporteringen af investeringsbarometret i august 2019. Her forventes projektets nuværende økonomiske måltal indfriet, da tidligere afrapporteringer alle har været grønne. 

 

Projekt der foreslås justeret:

 

Efterværn

Der ændres i forudsætningerne for investeringsprojektet ”Efterværn” som følge af de realiserede erfaringer fra projektets første år. Indsatsen ønskes justeret pr. 1/1 2019. Erfaringerne har vist, at der er færre borgere der takker ja-tak til efterværnsindsatsen, hvorfor andelen af borgere der tilknyttes indsatsen i 2019 og 2020 nedjusteres. Derudover har borgernes behov for sparring med efterværnskonsulenterne vist sig at være mindre omfattende end antaget i businesscasen, og på baggrund heraf, er den faglige vurdering, at indsatsen kan driftes med et lavere tidsforbrug i 2019 og 2020 end budgetteret i den oprindelige businesscase.

Ændringen betyder, at projektets samlede investeringssum reduceres fra 3,9 mio. kr. til 1,8 mio. kr., og at den samlede gevinst reduceres fra 8,2 mio. kr. til 3,3 mio. kr.

Den samlede afkastgrad reduceres fra 2,1 til 1,8, mens nettogevinsten reduceres med 0,9 mio. kr. i 2019 og 1,3 mio kr. i 2020. Når afkastgraden falder, skyldes det, at projektets samlede gevinst, som følge af ændringerne, andelsmæssigt reduceres mere end projektets samlede investeringssum.

Projektet realiserede i 2017 en nettogevinst på -0,055 mio. kr., mens nettogevinsten for 2018 gøres endeligt op ved opfølgningen på investeringsbarometret i marts 2019.

 

Flere samtaler - Forsikrede Ledige

En omlægning af investeringsprojektet ”Flere samtaler – Forsikrede ledige”, så indsatsen fremadrettet også tilbydes til borgere med mere end 26 ugers ledighed. Justeringen afholdes inden for investeringsprojektets eksisterende ramme.

Alternativt kan projektet nedskaleres på baggrund af de realiserede erfaringer og måltal fra projektets første år. Projektet ønskes justeret pr. 1/1 2019, og det er den faglige og økonomiske vurdering, at ændringerne vil give en mere retvisende businesscase i projektets resterende løbetid. Ændringen vil betyde, at projektets samlede investeringssum reduceres fra 17,0 mio. kr. til 16,2 mio. kr., mens den samlede gevinst forbliver uændret 20,2 mio. kr. Som følge heraf, forbedres nettogevinsten med 0,8 mio. kr., ligesom den samlede afkastgrad stiger fra 1,19 til 1,24. Den forbedrede nettogevinst i 2019 overføres til reservationspujlerne under Økonomiudvalget.

 

Flere samtaler - Jobparate kontanthjælpsmodtagere

En omlægning af investeringsprojektet ”Flere samtaler – Jobparate kontanthjælpsmodtagere”, så indsatsen fremadrettet også tilbydes til borgere med mere end 26 ugers ledighed. Justeringen afholdes inden for investeringsprojektets eksisterende ramme.

 

Opfølgning på realiserede gevinster: 

 

Nedenstående tabel opsummerer de realiserede gevinster pr. uge 35 2018. Den positive fremgang i den samlede gevinstsum skyldes, at effekten sker forskudt af investeringsperioden og at alle projekter nu er i drift samt at ni af dem genererer et positivt afkast. Den realiserede nettogevinst er steget fra 7,9 mio. kr. ved seneste opfølgning til 14,4 mio. kr. ved denne opfølgning.

 

Pr. uge 35 2018 er der brugt 31,7 mio. kr. af investeringerne, samtidig er der realiseret 46,0 mio. kr. i gevinst. Det betyder, at der er realiseret en nettogevinst på 14,4 mio. kr. pr. uge 35 2018.

  

  

For hele investeringsperioden 2017-2020 er fordelingen af den budgetterede investeringssum, gevinst og nettogevinst som følger i nedenstående tabel. Tabellen er inklusiv vedtagne justeringer fra tidligere opfølgningssager. Baseret på en faglig og økonomisk vurdering forventes investeringsprojekterne ved denne opfølgning samlet set, at indfri forventningen om en nettogevinst på 46,6 mio. kr. Det forventelige tab fra projektet Individuelle midler forventes f.eks. at blive indhentet via større gevinster fra andre projekter end budgetteret. Den samlede forventning til investeringsprojekternes realiserede nettogevinst er ved denne opfølgning øget med 9,2 mio. kr. Dette skyldes, en reduktion af projektet Udbud: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere investeringssum og at investeringsprojektet Udbud: Sygedagpengeindsats ved denne opfølgning igen er inkluderet, modsat den seneste opfølgning, hvor afrapporteringen af projektet afventede.

 

  

Gevinsten ved investeringerne skal anvendes til at skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, og når området endelig gøres op i august måned året efter kan et eventuelt merprovenu geninvesteres, prioriteres til andre områder eller hjælpe med at skabe balance i kommunens samlede økonomi.

 

Serviceudgifter:

 

Sagens indstillingspunkter vil reducere kommunens serviceudgifter med 0,6 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020.  

 

 

2. Effekt- og Økonomiopfølgning 2. halvår 2018
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-18-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsender Effekt- og Økonomiopfølgning 2. halvår 2018 for de områder, som hører under Beskæftigelses- og Socialudvalget på Service.

 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektopfølgning for 2. halvår 2018

 

Effektopfølgningen for 2. halvår præsenterer en status på udviklingen i effektmålene under Beskæftigelses- og Socialudvalget – med udgangspunkt i de to seneste målinger.

 

Der er to Odensemål, som relaterer sig til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens arbejde. Det første er, at ”Flere borgere kommer i uddannelse og job”, mens det andet er, at ”Flere borgere er sunde og trives”.

 

Overordnet set forventes ambitionerne til begge Odensemål relateret til Beskæftigelses- og Socialudvalget ikke at indfries i indeværende år, eller at kunne indfries i 2021.

 

Der er dog herunder flere positive tendenser.

 

Årets ambition til den samlede ledighed og til dimittentledigheden forventes indfriet, i lighed med andelen af 18-24 årige der mindst har ungdomsuddannelse som højest gennemførte uddannelse. 

 

Herudover er erhvervsfrekvensen stigende, hvilket betyder, at flere borgere bliver arbejdsduelige i Odense, og dermed er sunde og trives.

 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets økonomiopfølgning 2. halvår 2018.

 

Økonomien på serviceområder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fra starten af 2018 været udfordret på grund af imødegåelse af lovmedholdelighed som følge af revisionsbemærkninger samt pres på indsatser for udsatte unge og voksne. Forvaltningen har haft fokus på at igangsætte initiativer for at håndtere udfordringerne, og disse initiativer forventes at få delvis effekt i 2018 og fuld effekt i 2019. Siden Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår er der dog kommet flere udfordringer til, som betyder, at økonomien på serviceområderne er under yderligere pres.

 

I Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår forventes det endelige regnskabsresultat at udvise et merforbrug på 15,8 mio. kr. inkl. et merforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering. Indeholdt i opfølgningen er et uudnyttet budget på 7 mio. kr. vedrørende investeringsprojekter.

 

Merforbruget skyldes fortsat opnormeringer med henblik på imødegåelse af lovmedholdelighed samt pres på indsatser til udsatte unge og voksne. Endvidere er der siden Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår sket en betydelig stigning i udgifterne til sikrede døgninstitutioner og efterfølgende afledte foranstaltninger til unge borgere tilknyttet Center for Familier og Unge.

 

Effekt

Denne sag er en opfølgningssag og har dermed ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.  

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at:

 

  1. Byrådet godkender Effekt- og Økonomiopfølgning for 2. halvår 2018.

 

  1. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service på 57.992 kr. i 2018 og 181.818 kr. i 2019 og frem fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget vedrørende udvidelse af vagtordning og korrektion på bygninger jf. udspecificering i økonomiafsnittet.

 

  1. Der gives en budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service på 1.575.861 kr. i 2018 fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Socialudvalget vedrørende monopolbruddet.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Effekt- og Økonomiopfølgningen for 2. halvår 2018 giver et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer samt en opfølgning på effektmålene for både byråd og udvalg. Parallelt med denne sag behandler udvalget en særskilt opfølgning på området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

 

Opfølgning på Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektmål

 

I dette afsnit præsenteres status på udviklingen i Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektmål for 2. halvår 2018. Effektopfølgningen er en opfølgning på indikatorerne for effektmålene.

 

Nedenfor er udvalgseffektmålene under Beskæfitgelses- og Socialudvalget listet under det Odensemål, som de understøtter opnåelsen af. Ved hvert udvalgsmål gives der en status på udviklingen i målets indikator med udgangspunkt i de seneste to målinger, der hver angives med en tidsmarkering.

 

 

Byrådsmål: Flere borgere kommer i uddannelse og job

 

Det første Odensemål (Byrådsmål) som omhandler Beskæftigelses- og Socialudvalget er målet om, at flere borgere kommer i uddannelse og job.

 

Som det fremgår af nedenstående tabel, findes en stigning i andelen af beskæftigede og studerende fra januar 2018 til april 2018. Stigningen er dog ikke stor nok til, at målet for indeværende år eller målet for 2021 forventes at kunne indfries.

 

*Siden ambitionen blev fastsat er der sket ændringer i datagrundlaget der gør at niveauet i målingen er ca. 0,5 – 1 procentpoint lavere.

  

 

Udvalgsmål under Odensemålet ”Flere borgere kommer i uddannelse og job”

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets første udvalgsmål under Odensemålet om ”Flere borgere i uddannelse og job” er, at ledigheden i Odense skal falde.

 

Ambitionsniveauet for ledighedsprocenten er, at ledigheden skal være på landsgennemsnit i 2020.

 

Hovedindikatoren i form af ledighedsprocenten viser, at Odense i august ligger på ambitionen om 5,2 %. Den supplerende indikator omkring ledighedsprocenten for dimittender ligger på 11,3 %, hvilket er under ambitionen. Der er derfor en forventning om, at ambitionsniveauet indfries.

 

Omlægningen og investeringsprojekterne i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, som blev besluttet af Byrådet i juni 2017, forventes i den kommende tid til fulde at kunne bidrage til lavere ledighed i Odense. Eksempelvis har Beskæftigelsesalliancen i efteråret 2018 kickstartet en større kampagne for flere virksomhedspraktikker i Odense, hvilket forventes at kunne bidrage positivt til, at flere ledige kommer i virksomhedspraktik og derigennem på sigt kommer i beskæftigelse.

 

*For målet omkring ledighedsprocent er ambitionen for dec. 2020.

** Ambitionsniveauet er, at ledigheden skal være på landsgennemsnit i 2020, baseret på forrige prognose for landsledighedens udvikling, som forudsagde, at ledigheden i 2020 ville ligge på 4,3 %. Den nyeste prognose forudsiger en landsledighed på 3,7 % i 2020. Justering af ambitionsniveauet i henhold til nyeste prognose afhænger af behandlingen af Beskæftigelsesplan 2019-2020, som behandles på samme udvalgsmøde. Justeringen vil betyde en ændring af ambitionen for indeværende år til 5,0 %, men vurderes ikke at påvirke forventningen for året eller 2021.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets andet udvalgsmål under Odensemålet om ”Flere borgere i uddannelse og job” er, at flere unge får en uddannelse.

 

Hovedindikatoren om at andelen af 18-24 årige, der mindst har ungdomsuddannelse som højest gennemførte uddannelse viser en stigning fra forrige måling til den nyeste måling, og ambitionen for året forventes derfor indfriet. Der er herudover ligeledes en forventning om, at ambitionen for hovedindikatoren i 2021 indfries.

Forventningen til den supplerende indikator om andelen af 18-24 årige, der har en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelsesniveau skønnes ikke at kunne nå at indfries for indeværende år. Det skønnes derudover at være ligeså sandsynligt ambitionsniveauet vil blive indfriet, som at det ikke vil blive indfriet, med hensyn til ambitionen for den supplerende indikator i 2021.

 

Odense Kommune har de seneste år deltaget i eller etableret flere indsatser, som skal få flere unge til at vælge en faglært vej. Her kan blandt andet nævnes Den Grønne Boks, hvor unge interaktivt får inspiration og forståelse af en erhvervsfaglig uddannelse som vej til beskæftigelse. Derudover har nye tiltag som Åben Virksomhed, hvor fynske virksomheder har åbnet dørene for unge og deres forældre banet vejen for nye formidlingsformer. Disse indsatser forventes de kommende år at bidrage til, at en større andel af de unge vælger en erhvervsuddannelse.

 

 

 

Byrådsmål: Flere borgere er sunde og trives

 

Det andet Odensemål (Byrådsmål) relateret til Beskæftigelses- og Socialudvalget er målet om, at flere borgere er sunde og trives.

 

Som det fremgår af nedenstående tabel, findes en stigning i andelen af arbejdsduelige borgere fra januar 2018 til april 2018. Stigningen er dog ikke stor nok til, at målet for indeværende år eller målet for 2021 forventes at kunne indfries.

 

*Siden ambitionen blev fastsat er der sket ændringer i datagrundlaget der gør at niveauet i målingen er ca. 0,5 – 1 procentpoint lavere.

 

 

Udvalgsmål under Odensemålet ”Flere borgere er sunde og trives”

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets første udvalgsmål under Odensemålet om ”Flere borgere er sunde og trives” er, at flere borgere bliver klar til job.

 

Hovedindikatoren for dette udvalgsmål er erhvervsfrekvensen. Erhvervsfrekvensen opgøres én gang årligt og med væsentlig forsinkelse. De nyeste tal for erhvervsfrekvensen er derfor fra 2016, men viser dog en stigning i forhold til erhvervsfrekvensen for 2015.

Hvorvidt ambitionen for indeværende år samt ambitionen for 2021 kan indfries, skønnes at være ligeså sandsynligt, som at det ikke indfries.

 

Den supplerende indikator er andelen af arbejdsduelige borgere, hvilket kan opgøres med mindre forsinkelse. Denne er ligeledes steget fra forrige måling og til den nyeste måling. Det skønnes at være ligeså sandsynligt at ambitionsniveauet for året og for 2021 vil blive indfriet, som at det ikke vil blive indfriet.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har den seneste tid igangsat flere initiativer med henblik på at øge erhvervsfrekvensen. Det seneste år har forvaltningen indgået i projektet ”Flere skal med”, som har fokus på at bringe aktivitetsparate borgere med mere end 5 års anciennitet på offentlig forsørgelse tættere på arbejdsmarkedet. Herudover har forvaltningen pr. 1/7 2018, som led i investeringsprojekterne, startet samarbejde med 3 nye leverandører i forhold til indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Begge disse projekter forventes i samspil med Alle skal med-puljen, som er en del af Budgetforliget, at bidrage positivt til erhvervsfrekvensen.

 

*Erhvervsfrekvens vil sige hvor stor en del af befolkningen ml. 16 og 64 år der er beskæftiget eller jobparat ledig.

**Arbejdsduelige vil sige hvor stor en del af befolkningen ml. 16 og 66 år der er i beskæftigelse, er jobparat ledig eller er i uddannelse.

***Siden ambitionsniveauet blev fastlagt er der sket mindre ændringer i datagrundlaget.  Med ændringerne i datagrundlaget er niveauet i målingen ca. 0,4 procentpoint lavere end tidligere. Der er derfor foretaget en teknisk justering af ambitionsniveauet. Ud fra det oprindelige datagrundlag var ambitionsniveauet i december 2018 78,1 %.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets andet udvalgsmål under Odensemålet om ”Flere borgere er sunde og trives” er, at flere socialt udsatte har et godt liv.

 

Hovedindikatoren omkring andelen af borgere, der er boligplaceret og fastholder bolig, viser et fald fra april til august 2018 på 0,5 procentpoint. Det skønnes på den baggrund, at være ligeså sandsynligt, at ambitionsniveauet for indeværende år samt for 2021 vil blive indfriet, som at det ikke vil blive indfriet.

 

For at styrke denne indsats er Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i gang med at udforme Strategi for Housing First og den inkluderende by. Når denne indsats er strategisk forankret, forventes det at kunne bidrage til at sikre en større andel borgere stabil boligsituation, og dermed forøge andelen af socialt udsatte borgere der har et godt liv.

 

*I opgørelsen indgår kun borgere der er boligplaceret ud fra Housing First kriterierne

 

  

Opfølgning på Beskæftigelses- og Socialudvalgets Serviceområder.

 

I Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår forventes det endelige regnskabsresultat at udvise et merforbrug på 15,8 mio. kr. inkl. et merforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende projekter med ekstern finansiering.

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår viste et merforbrug på 13,8 mio. kr, som også er blevet nævnt i sagerne til håndtering af merforbruget (på udvalgsmøderne den 4/9, 18/9, 25/9 og 9/10). Forskellen til den aktuelle opfølgning skyldes flere modsatrettede bevægelser, der nærmere beskrives i den efterfølgende gennemgang af de enkelte områder i forvaltningen. Der fokuseres udelukkende på større afvigelser, hvilket betyder, at der er et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., der ikke redegøres for. Mindreforbruget består af en række mindre bevægelser. 

 

 

 

Staben

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., der primært vedrører vakancer i Stabens afdelinger.

 

Dermed ses en udvikling siden Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår på samme beløb, idet 1. halvår viste budgetoverholdelse.

  

 

Fællesudgifter

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et merforbrug på 0,6 mio. kr.

 

Merforbruget vedrører merudgifter på lægeerklæringer svarende til 4,7 mio. kr., merforbrug på øvrige fællesudgifter på 4,0 mio. kr., merforbrug vedrørende Udbetaling Danmark på 1 mio. kr., som følge af tilførsel af midler fra Borgmesterforvaltningen vedrørende monopolbruddet (jf. indstillingspunkt 3) samt merforbrug på administrationsbygninger på 0,5 mio. kr.

 

Presset på lægeerklæringer skyldes ekstra udgifter forbundet med ansættelse af sundhedskoordinator samt endvidere merudgifter som følge af tekniske korrektioner vedrørende lægeerklæringer, der har medført flytning af udgifter fra konto 5 til konto 6.

 

Merforbruget på øvrige fællesudgifter skyldes en teknisk overflytning af budget på 4,5 mio. kr. til Ydelse i forbindelse med opnormeringen på 15 stillinger med henblik på at imødegå lovmedholdelighed. Derudover er der en række modsatrettede bevægelser, der tilsammen nedskriver merforbruget med 0,5 mio. kr.

 

Merforbruget på administrationsbygninger skyldes ekstra udgifter som følge af lokalerokaden.

 

Ud over ovennævnte merforbrug er der en række mindreforbrug, hvoraf de største poster udgør et mindreforbrug på 1 mio. kr. på fællesarrangementer og øvrige centralt beliggende poster samt mindreforbrug på 1 mio. kr. på IT-systemer som følge af forsinkelse på Ydelsesrefusion og Jobspor.

 

Ej uudnyttede midler vedrørende investeringsprojekter er placeret på fællesudgifter, hvor der i 2018 forventes et mindreforbrug på 7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes vakante stillinger samt overførsel af mindreforbrug vedrørende 2017.

 

Siden budgetopfølgning 1. halvår er der sket en positiv udvikling i merforbruget på området på 2,1 mio. kr., der primært skyldes mindreforbruget på investeringsprojekter, der til dels opvejes af yderligere merforbrug på øvrige områder - herunder i særdeleshed på lægeerklæringer.

 

 

Uddannelsesområdet

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et merforbrug på 11,8 mio. kr.

 

Merforbruget skyldes hovedsageligt et merforbrug i Ungerådgivningen på 7,9 mio. kr. på køb af foranstaltninger til unge og 5,6 mio. kr. vedrørende voksenforanstaltninger. Ungerådgivningen har hele året været udfordret på økonomien som følge af et højere antal sager ved årets start, samt at sagerne i gennemsnit er blevet dyrere. Merforbruget bliver imødegået af mindreforbrug på køb af STU i andre kommuner og indtægter fra et stigende antal udenbys elever på egne midlertidige botilbud samt dækkes yderligere ind af reserverede midler.

 

Forvaltningen påbegyndte i august initiativer for at imødegå presset på unge- og voksenforanstaltninger med udgangspunkt i Sverigesmodellen. Investeringen består i opnormering af socialrådgivere, hvor udgiften i 2018 beløber sig til 2,7 mio. kr. De første direkte resultater af de igangsatte initiativer kan allerede nu ses i økonomien, hvor 45 ungesager er overgået til forvaltningens egne interne kontaktpersoner. Herudover forventes det, at initiativerne med den tættere og hyppigere kontakt med de unge medfører færre og mindre omkostningstunge foranstaltninger, og de første resultater heraf forventes afspejlet i økonomien næste år. Merforbruget er dog så betydeligt, at effekterne af investeringen kun vil imødegå en mindre andel.

 

I Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår fremgik et stort mindreforbrug i Center for Familier og Unge. Siden er der sket en markant stigning i udgifterne til sikrede døgninstitutioner og efterfølgende afledte foranstaltninger til unge borgere svarende til en yderligere udgift på 7 mio. kr. og Center for Familier og Unge skønnes nu at have budgetoverholdelse. Tilsvarende er der sket en stigning på 3 mio. kr. i køb af foranstaltninger til voksne samt på 0,5 mio. kr. i udgiften til bostøtte. Dette modsvares til dels af et mindreforbrug på produktionsskoler på 0,5 mio. kr.

 

       

Jobområdet

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et mindreforbrug på 1 mio. kr.

 

Mindreforbruget består af flere modsatrettede bevægelser, der dels vedrører merudgifter som følge af opnormeringer med henblik på at sikre lovmedholdelighed på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet svarende til 1 mio. kr. i 2018, dels ikke indfriede forventninger til fald i  mængderne på integrationsområdet svarende til 1 mio. kr. samt endelig vigende indtægter på Hjerneskadecentret, som følge af længere indkøring af kapacitetsudvidelse, svarende til 1 mio. kr.

 

De forventede merudgifter på ovennævnte områder imødegås af mindreforbrug på indsatser primært vedrørende offentligt løntilskud på 2,5 mio. kr., mindreforbrug på kommunale fleks- og skånejobs på 0,5 mio. kr. samt merindtægter fra hjælp til afregning af Lær Dansk for kommuner ud over de kommuner Odense Kommune har indgået samarbejde med.

  

Dermed er den økonomiske udvikling i Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår på niveau med 1. halvår.

 

 

Jobrehabilitering

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et merforbrug på 5,8 mio. kr. 

 

Hovedparten af merforbruget består af merforbrug på 4,2 mio. kr. til køb af pladser på krisecentre og forsorgshjem i andre kommuner (§§ 109 og 110). Forsorgshjem og krisecentre er karakteriseret ved selvhenvendelse og områderne er vanskeligt styrbare.

 

Derudover er der et merforbrug til særlige psykiatripladser på 0,9 mio. kr., der står ubenyttede hen. Der er tale om et tilbud i regionalt regi, som kommunerne er forpligtiget til at medfinansiere, uanset om pladserne er besat eller ej. Tilbuddet er frivilligt for målgruppen.

 

Endelig er der merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende myndighedsafsnittet, heraf vedrører en andel udgifter til mødeledere på rehabiliteringsmøder til at sikre lovmedholdelighed.  

 

Ud over ovennævnte merforbrug er der en række mindreforbrug, herunder mindreforbrug vedrørende behandling af stofmisbrugere over 30 år.

  

Ændringen siden Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår skyldes et yderligere pres på køb af pladser på forsorgshjem og krisecentre (§§ 109 og 110) på 0,8 mio. kr. samt en stigning i Boligformidlingens udgifter til istandsættelse af lejligheder ved fraflytning, som medfører et merforbrug på 0,6 mio. kr. til boligsociale indsatser. Merforbruget skal ses i sammenhæng med, at budgettet på boligsociale indsatser tidligere på året blev reduceret for at bidrage ind i Sammenhængende Borgerforløb. Området har de seneste år været kendetegnet ved lave udgifter og bidraget med store mindreforbrug.

 

Det yderligere merforbrug bliver til dels modsvaret af færre udgifter end forventet til finansiering af ubenyttede særlige psykiatripladser. I forlængelse af udskydelsen til 2019 af ca. halvdelen af pladserne skønnes udgiften i 2018 reduceret med 1 mio. kr.

 

 

Virksomhed

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et mindreforbrug på 1,4 mio. kr, der skyldes vakancer i Virksomhed og Arbejdskraft.

 

Dermed ses en udvikling siden Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår på 1,4 mio. kr. 

 

 

Ydelse

 

Effekt- og Økonomiopfølgningen 2. halvår udviser et merforbrug på 0,6 mio. kr.

 

Merforbruget vedrører primært opnormering med yderligere 7 stillinger med henblik på opnåelse af lovmedholdelighed som følge af revisionsbemærkninger.

 

Opnormeringen har ikke helårseffekt i 2018, idet medarbejderne er ansat sidst på året. Opnormeringen medfører samlet set et ekstra forbrug på 0,7 mio. kr., der delvist modsvares af en række modsatrettede bevægelser, som tilsammen skaber et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

 

Ændringen siden Effekt- og Økonomiopfølgningen 1. halvår skyldes, at der er foretaget en teknisk korrektion på området i form af budgettilførsel fra Fællesudgifter vedrørende tidligere nævnte opnormering på 15 stillinger. Da det har været svært at estimere merforbruget på ydelsesområdet, idet der har været store rekrutteringsudfordringer, var der i opfølgningen for 1. halvår kun medtaget udgifter for de ekstra medarbejdere, der var ansat inden sommerferien, hvorfor der er tale om en tilgang af 7 stillinger med en meget lille effekt i 2018.

 

ØKONOMI

Der gives en budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service på 57.992 kr. i 2018 og 181.818 kr. i 2019 og frem fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget. Tillægsbevillingen vedrører udvidelse af vagtordning og rengøring på væresteder:

 

  • 16.217 kr. i 2018 og 98.730 kr. i 2019 og frem vedrørende udvidelse af vagtordning.
  • 41.775 kr. i 2018 og 83.088 kr. i 2019 og frem vedrørende overdragelse af rengøring på følgende væresteder: Café Mælkevejen, Blochhuset og Værested Øst. 

 

Der gives en budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Service på 1.575.861 kr. i 2018 fra Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Socialudvalget Tillægsbevillingen vedrører monopolbruddet.

 

Denne sag er en opfølgningssag og har dermed ikke selvstændigt konsekvenser for kommunens kassebeholdning.

 

 

3. Opfølgning på Forsørgelselses- og Sikringsydelser 2. halvår 2018
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-18-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har som sit primære fokus at få flere i beskæftigelse. Der er derfor allerede igangsat en lang række initiativer, som skal bidrage til at nedbringe ledigheden i de kommende år og skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

Denne opfølgning omhandler den særskilte økonomi på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Området omhandler overførselsudgifter til blandt andet kontanthjælp, førtidspension, A-dagpenge etc. Denne opfølgning forelægges med denne sag til byrådets godkendelse sideløbende med Effekt- og økonomiopfølgningen for 2. halvår 2018.

 

Den særskilte opfølgning foretages to gange årligt – i forbindelse med Effekt- og økonomiopfølgningen for 1. halvår og 2. halvår. Formålet er at politikerne, bliver informeret om den løbende udvikling i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, herunder udfordringer og risikoområder. Det samlede budget til forsørgelses- og sikringsydelser er 3,2 mia. kr. Det er derfor en stor andel af Odense Kommunes samlede økonomi, der udarbejdes en særskilt opfølgning på.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer: 1) Økonomi, 2) Mængder og 3) Refusion. Derudover redegøres der for ledighedsudviklingen i Odense Kommune sammenholdt med landsplan og reservationspuljerne under Økonomiudvalget. Denne sammenhæng er vigtig, dels på grund af målsætningen om en landsgennemsnitlig ledighed i 2020, jf. Beskæftigelsespolitikken, vedtaget af byrådet den 27/1 2016, dels fordi ledighedsudviklingen kommunalt, regionalt og på landsplan er rammesættende for KL’s udgiftsskøn for de budgetgaranterede områder samt øvrige overførsler og endelig i beregningen af kommunens beskæftigelsestilskud.  

 

Det samlede overblik pr. 31/8-2018

 

Den samlede budgetopfølgning udviser et merforbrug på 6,9 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. på de budgetgaranterede områder og øvrige overførsler og et merforbrug på 15,0 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet. Det indstilles i sagen, at mindreforbruget overføres fra de særlige driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget til reservationspuljen vedrørende budgetgaranterede områder og øvrige overførsler under Økonomiudvalget, og at merforbruget overføres fra reservationspuljen vedrørende beskæftigelsestilskuddet under Økonomiudvalget til de særlige driftsområder under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Der ses især positive tendenser på kontanthjælp med færre modtagere, og det er også gældende på integrationsydelse, hvor udgiftsudviklingen forbedres yderligere af nedsatte ydelser. Samtidig ses der dog også modsatrettede tendenser på områderne A-dagpenge, førtidspension og i mindre grad jobafklaringsforløb.

 

Merforbruget sammenholdt med en stor negativ midtvejsregulering på over 96 mio. kr. i juni 2018 og en forventet negativ efterregulering i 2019 af beskæftigelsestilskuddet på 29,5 mio. kr. forventes at bringe det samlede underskud på reservationspuljerne op på 86,1 mio. kr. Da budgettet blev lagt i sommeren 2017, var forventningen en positiv reservationspulje på 25,5 mio. kr. Med positive reguleringer af puljen på i alt 20,7 mio. kr. fra Økonomisk Status og 3. opfølgning på investeringsprojekter samt en negativ regulering på 6,9 mio. kr. ved denne opfølgning, er der tale om en forbedring på 13,8 mio. kr. af økonomien på området, hvis der ses bort fra de 96 mio. kr. fra midtvejsreguleringen og de forventede 29,5 mio kr. fra efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet.

 

Flere ydelsesområder gennemgås nærmere senere i denne sag. Men overordnet set er forventningen følgende:

 

Økonomi

GUL

Der forventes et merforbrug på 6,9 mio. kr. ved denne opfølgning, men samlet mindreforbrug på 13,8 mio. kr. på forsørgelses og sikringsydelser i 2018 ifht. det vedtagne budget. Mindreforbruget skyldes positive regule-ringer af puljen på i alt 20,7 mio. kr. fra Økonomisk Status og 3. opfølg-ning på investeringsprojekter. 

Antal ledige

GRØN

Antallet af ledige for hele økonomien, dvs. bruttoledige og aktivitetsparate er samlet set stabilt.

Refusion

GRØN

Den gennemsnitlige refusionssats holder sig generelt til det budgetterede.

Ledighedsudvikling

GUL

Ledigheden er faldet over en længere periode, men er i juli steget med 0,1 pct.point til 5,2 pct., som også er niveauet i august.

Reservationspulje

RØD

Det forventede merforbrug på forsørgelses- og sikringsydelser påvirker reservationspuljerne negativt. For hele året forventes, at der kan lægges 13,8 mio. kr. tilbage i reservationspuljen i 2018, jf. under Økonomi oven-for.
Negative reguleringer på 96 mio. kr. fra midtvejsreguleringen og forven-tede 29,5 mio kr. fra efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for-ventes imidlertid at bringe reservationspuljerne i et samlet underskud på 86,1 mio. kr.

 

Effekt

Sagen har ingen direkte konsekvenser for et eller flere af Odensemålene, da der er tale om en opfølgningssag, men opfølgningen kan indikere, om vi lykkes med at få flere borgere i job eller uddannelse. 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Den samlede økonomiopfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder på 8.132.000 kr. i 2018, til reservationspuljen under Økonomiudvalget vedrørende budgetgaranterede områder og øvrige overførsler. 

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling til Beskæftigelses- og Socialudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder på 15.011.000 kr. i 2018, fra reservationspuljen under Økonomiudvalget vedrørende beskæftigelsestilskuddet.
BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor gives en status for de enkelte faglige ydelsesområder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der tilsammen udgør økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser:

 

 

 

 

Farvemarkering i ovenstående skema er udarbejdet efter følgende kriterier:

 

 

 

Nedenfor følger en beskrivelse af ydelsesområder med særlig opmærksomhed:

 

Kontant- og Uddannelseshjælp

 

Det samlede budget for kontanthjælp indeholder tre forskellige grupper af borgere. Uddannelseshjælpsmodtagere, jobparate- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

 

Der har for alle grupperne været færre modtagere de seneste måneder end forudsat i budgettet. Det betyder, at der forventes et mindreforbrug på 11,0 mio. kr.

 

Udviklingen for gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere er både påvirket positivt af den faldende ledighed og virkningen af investeringsmodellerne.

For antallet af uddannelseshjælpsmodtagerne følger udviklingen samme mønster som i 2017, om end på et lavere niveau resten af året. Der forventes en større afgang ved uddannelsesstart i august end tidligere.

For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere forventes et faldende antal resten af året.

Dels forventes de udbudte 26 ugers-forløb i investeringsmodellen at give resultater senere på året, dels arbejdes der med projektet ”Flere skal med”, der fokuserer på borgere, der har modtaget kontant- eller uddannelseshjælp i mere end 5 år og forsøger at få borgerne ud i ordinære småjobs og virksomhedspraktik.

 

Integrationsydelse og integrationsprogrammet

 

Forventningen til antallet af borgere på integrationsydelse er faldet yderligere sammenlignet med opfølgningen ved Økonomisk Status. Dertil er der kommet ny lovgivning, der indebærer nedsættelse af integrationsydelsen med 3 % pr. 1/7-2018. Det betyder, at der forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Faldet i antal ydelsesmodtagere skal fortsat ses i sammenhæng med de meget lave flygtningekvoter og færre familiesammenføringer.

 

Budgettet til integrationsprogrammet inkl. resultat- og grundtilskud forventes overholdt. Der forventes merindtægter på resultattilskud for flygtninge, der kommer i beskæftigelse og uddannelse. Merindtægterne modvares i nogen grad af grundtilskud, der bortfalder, når flygtningen består danskprøve eller kommer i job.

 

Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb

 

Sygedagpengeområdet hænger tæt sammen med Jobafklaringsforløb. Området har fokus på den tidlige og forebyggende indsats, så de borgere, der bliver sygemeldt fra et ordinært job, bliver fastholdt på arbejdsmarkedet.

 

Sygedagpengeområdet er udfordret af et stigende antal ny sygemeldte. Der arbejdes intensivt med tidlig indsats, arbejdsfastholdelse og forebyggelse af at sagerne bliver til langvarige sygemeldinger, der ender i jobafklaringsforløb.

 

Når sygedagpengesagerne efter 22 ugers sygemelding skal revurderes, skal der tages stilling til om sagen kan forlænges efter forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven, skal overgå til jobafklaringsforløb, eller afsluttes pga. raskmelding. Så når der opleves et stigende antal sygedagpengesager, vil det naturligt have afsmittende effekt på antallet af jobafklaringsforløb.

 

På sygedagpenge forventes budgettet overholdt. Der er fokus på at nedbringe antallet af langvarige sager, og der er også en økonomisk gevinst ved at sagsvarigheden nedbringes for disse sager.

 

På jobafklaringsforløb forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. Merforbruget skyldes, at afgangen hen over sommeren samlet set har været lavere end forudsat, og tilgangen over det forudsatte. I august er der afsluttet mange jobafklaringssager, og der er tendens til, at sagerne afklares til raskmelding eller anden ydelse tidligere end hidtil.

 

Fleksjob og Ledighedsydelse

 

Områderne ledighedsydelse og fleksjob hænger tæt sammen. Når en borger får tilkendt et fleksjob, starter borgeren på ledighedsydelse indtil, der er fundet et egnet fleksjob til borgeren.

 

Der forventes et samlet merforbrug for både fleksjob og ledighedsydelse på 0,7 mio. kr.

 

Der har været en lavere stigning i antal fleksjob de seneste måneder og med uændrede forudsætninger for udviklingen resten af året forventes nu et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. Det opleves generelt, at nyvisiterede til fleksjob er kan påtage sig færre timer end før, og at en større konkurrence om småjobs på få timer gør det vanskeligere end før at få folk ud i fleksjob. Konsekvensen heraf er en forventning om flere ledighedsydelsesmodtagere og et merforbrug på 3,7 mio. kr.

 

I foråret 2017 blev et større antal fleksjobansatte afskediget som følge af lukningen af Pensionistservice og Bygningsrenovering. Det er gået hurtigere med at finde nye fleksjob til de afskedigede medarbejdere end forventet, og det har positiv indvirkning på økonomien, da udgiften til fleksjob er lavere end til ledighedsydelse. Aktuelt mangler kun 29 af de 134 afskedigede et nyt job, og flere af de 29 har periodevis været i job siden foråret 2017. Da antallet nu er så lavt, ophører denne særlige opfølgning ved udgangen af 2018 og overgår til normaldrift et halv år før end forventet.

 

Ressourceforløb

 

Der er fortsat stigende tilgang til ressourceforløb, da flere borgere skal have afklaret og afprøvet deres jobmuligheder, bl.a. som følge af Flere skal med-indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Stigningen har dog ikke været helt så kraftig de seneste måneder som forventet. Der forventes derfor et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. til ressourceforløbsydelse.

 

Førtidspension

 

Antallet af førtidspensionister falder år for år i Odense. I juni og juli måned har der dog været en noget større tilgang end forventet.

 

Det slår igennem på udgiftsiden, da afgangen fra førtidspension især sker fra de tidligere ordninger, som var billigere for kommunen på grund af en højere refusionssats, mens tilgangen sker til den nye ordning med lav refusion. Det betyder et merforforbrug på 4,3 mio. kr.

 

På førtidspensioner tilkendt efter 1/7 2014 er der gennemsnitligt 21 % refusion. På førtidspensioner tilkendt før 1/7 2014 varierer refusionssatsen fra 35 % til 100 %. De første førtidspensioner der blev tilkendt, berettiger til den høje refusion på 100 %. I takt med at disse borgere overgår til folkepension, sænker det den gennemsnitlige refusionssats og derved øges gennem gennemsnitlige nettoudgift pr. sag.

 

Beskæftigelsesindsatser

 

Beskæftigelsesindsatserne omhandler udgifter til indsatser for alle jobcentrets målgrupper undtaget integrationsområdet, der er omtalt under integrationsprogrammet ovenfor.

 

Budgettet forventes overholdt. Der er dog en række mer- og mindreforbrug på de enkelte indsatser, bl.a.  mindreforbrug på eksterne kontrakter og anden aktør på grund af lav belægning samt merforbrug på individuelle midler.

 

Samlet forventes brugt 86,0 mio. kr. netto på indsatser i 2018. I 2019 forventes en væsentlig stigning i nettoudgifterne til 155,9 mio. kr. (132,3 mio. kr. til beskæftigelsesindsatser + 6,0 mio. kr. til indsatser på jobafklaringsforløb og 17,6 mio. kr. til indsatser på ressourceforløb). Sammenhængen mellem grundbudgetter og nettobudgetter fremgår af tabellen nedenfor.

 

Mio. kr.

2018

2019

Grundbudget

195,2

190,5

Statsrefusion

-109,2

-34,6

Netto

86,0

155,9

 

Stigningen skyldes, at Regeringen har indgået en aftale om Vækstinitiativer i Danmark. Finansieringen af disse initiativer kommer fra at statsrefusionen på udgifterne til beskæftigelsesindsatserne til udvalgte målgrupper fjernes fra 2019.

 

A-dagpenge og løntilskud til A-dagpengemodtagere

 

Området for a-dagpenge og løntilskud er tæt forbundet. Når borgeren er ansat i løntilskud, modtager borgeren ikke a-dagpenge og når løntilskudsansættelsen ophører, modtager borgeren igen a-dagpenge, såfremt det ikke fører til ordinært job.

 

Investeringsmodellerne på området udviser fortsat positive tendenser, og har bidraget godt til at nedbringe antallet af ledige, jf. den særskilte opfølgningssag for investeringsprojekterne.

 

Området for a-dagpenge og løntilskud er præget af stor variation i tilgang og afgang over året, og det har desværre medvirket til, at der blev indregnet for store gevinster fra investeringsprojekterne i vurderingen ved Økonomisk Status i august. Her blev budgettet reduceret med 15,3 mio. kr. Ved denne opfølgning forventes et merforbrug på 12,9 mio. kr., hvorfor de nye forventninger betyder, at budgettet over de to opfølgninger samlet reduceres med 2,4 mio. kr.

 

Samlet set forventes udgifterne til a-dagpenge reduceret med 50 mio. kr. mellem regnskab 2017 og 2018.

 

Udvikling i ledigheden:

 

 

En faldende ledighed vil alt andet lige betyde færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og derved lavere udgifter for kommunen. Derudover reguleres f.eks. Odenses tildelte beskæftigelsestilskud efter, hvordan ledighedsudviklingen har været på landsplan og i de andre fynske kommuner. I ovenstående graf vises udviklingen i ledigheden på landsplan, i 6-byerne, landsdelen Fyn og i Odense. Ledigheden har specielt siden midten af 2017 været kraftigt faldende. Faldet er generelt for landet, dog mere markant for Odense og Fyn end for 6-byerne og landet som helhed. De nyeste ledighedstal fra august 2018 viser, at ledigheden de seneste måneder omtrent har været uændret både for Odense, 6-byerne og på landsplan. For Odense er ledigheden faldet til 5,2 % af arbejdsstyrken.

 

Ledighedsudviklingen har afgørende betydning for den midtvejs- og efterregulering, der sker af beskæftigelsestilskuddet i sommeren 2019. Odense Kommunes midtvejs- og efterregulering afhænger dels af kommunens egen ledighed, men også af ledigheden på landsplan og på Fyn. Midtvejs- og efterreguleringerne påvirker reservationspuljerne enten positivt eller negativt afhængig af om reguleringerne er positive eller negative.

 

KL har i september/oktober 2018 udarbejdet en prognose for forventningen til både midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Prognosen har set på dels ledigheden, men også kommunernes forventede udgifter til forsikrede ledige i 2018 og 2019. Prognosen forudsiger, at Odense vil få negativ efterregulering vedr. 2018 på 29,5 mio. kr. og en negativ midtvejsregulering på 23,8 mio. kr. vedr. 2019. KL udsender en ny prognose i foråret 2019, inden de endelige reguleringer offentliggøres i juli 2019.

 

I opgørelsen af reservationspuljerne i næste afsnit er efterreguleringen vedr. 2018 indregnet og forværrer således det endelige resultat med 29,5 mio. kr.

 

Status på investeringsprojekter 2018

 

De besluttede investeringsprojekter behandles i en særskilt opfølgningssag, men det bemærkes, at de økonomiske forventninger i investeringsprojekterne er indregnet i nærværende opfølgning på de relevante ydelsesområder. 

ØKONOMI

Reservationspuljerne

 

Reservationspuljerne under Økonomiudvalget består af forskellen mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egne skøn for årets udgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser og KL’s skøn for kommunens udgifter til området. Reservationspuljerne kan justeres en række gange hen over budgetåret og opgøres endeligt i august året efter budgetåret.

 

Det forventes, at der kan afleveres 8,1 mio. kr. tilbage til reservationspuljen vedr. de budgetgaranterede områder. Forventningerne til resultatet for beskæftigelsestilskuddet er samlet set et merforbrug på 15,0 mio. kr.

 

Da budgettet blev vedtaget, var der en positiv reservationspulje på samlet 25,5 mio. kr. I forbindelse med økonomisk status fra august var forventningen et samlet mindreforbrug på 20,3 mio. kr. og sammen med øgede gevinster fra opfølgningen på investeringsprojekter (BYR 16/5 2018) på 0,5 mio. kr. forventedes en reservationspulje på 46,2 mio. kr.

 

I forbindelse med nærværende opfølgning er forventningen et merforbrug på 6,9 mio. kr., hvilket bringer reservationspuljerne ned på 39,3 mio. kr. før reguleringer.

 

I sommeren 2018 er reservationspuljerne negativt midtvejsreguleret med 96 mio. kr. Det bringer reservationspuljerne ned på et samlet underskud på 56,6 mio. kr.

 

Evt. efterregulering i sommeren 2019, jf. KL’s prognose på 29,5 mio. kr. bringer underskuddet på de samlede reservationspuljer op på 86,1 mio. kr.

 

 

 

Der er et budgetværn på 50 mio. kr. til at finansiere reservationspuljerne i 2018. Hvis de nuværende forventninger holder, vil kassen skulle finansiere 36 mio. kr. Den endelige regulering kendes først i juni/juli måned, og der er stadig stor usikkerhed i forbindelse med reguleringen.

 

 

4. Beskæftigelsesplan 2019 - 2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-A00-19-18
RESUMÉ

Odense Byråd skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Odense Byråd har med vedtagelsen af Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" sat en tydelig retning for forvaltningens arbejde, hvorfor der nu fremlægges en to-årig beskæftigelsesplan. Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttede endvidere den 19/6 2018 udvalgets fire effektmål, hvoraf tre af dem sætter rammen for Beskæftigelsesplan 2019-2020.

 

Odense oplever positive tendenser på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler Odense Byråd, at retningen fra beskæftigelsespolitikken og beskæftigelsesplan 2018 skal fastholdes i Beskæftigelsesplan 2019-2020.

 

Effekt

Beskæftigelsesplan 2019-2020 understøtter følgende af Odensemålene:

 

Flere kommer i uddannelse og job

Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Der skal skabes flere virksomheder og private arbejdspladser i Odense Kommune. Indtægten herfra udgør grundlaget for fremtidens velfærd i kommunen. Skabelsen af flere private arbejdspladser er en af hjørnestenene i kommunens vækstpolitik, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at understøtte erhvervslivet med den nødvendige arbejdskraft. 

 

Borgernes indkomst skal stige

Borgernes indkomst skal stige. Primært, fordi det giver den enkelte borger større økonomisk frihed. Sekundært, fordi kommunen derved får større indtægter, som kan investeres i vækst og velfærd. Det er i denne sammenhæng også afgørende, at selvforsørgelsesgraden blandt borgerne øges, så vi får nedbragt udgifterne til overførsler.

 

Flere borgere er sunde og trives

Borgernes sundhed og trivsel skal fremmes, hvilket vil medføre, at flere borgere i Odense er arbejdsduelige samt at erhvervsfrekvensen øges. Arbejdsduelighed er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet samtidig med, at en stor andel arbejdsduelige borgere i Odense kan understøtte væksten i Odenses virksomheder ved, at virksomhederne har bedre adgang til den arbejdskraft.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Beskæftigelsesplan 2019-2020 og det Fælles fynske tillæg til Beskæftigelsesplanen.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelsesplanen sætter den politiske retning for beskæftigelsesområdet i Odense Kommune ved at samle de gældende politikker og strategier i én overordnet plan. Beskæftigelsesplanen indeholder derudover effektmål, og den fungerer som redskab til styring og monitorering af beskæftigelsesindsatsen. Derudover udarbejder Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum et tillæg til Beskæftigelsesplan 2019-2020 med henblik på at imødegå de fælles fynske udfordringer på beskæftigelsesområdet.

 

Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" er retningsgivende for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave om at få flere i job og uddannelse.

 

Odense Kommune omlagde i foråret 2017 en stor del af de hidtidige beskæftigelsesindsatser til virksomhedsrettede indsatser. Der blev lukket indsatser og geninvesteret i virksomhedsrettede indsatser, der hjælper ledige borgere i job.

 

I 2018 har Odense Kommune haft en faldende ledighed. Med henblik på at fastholde den positive udvikling fastholdes retningen fra beskæftigelsesplan 2018 i Beskæftigelsesplan 2019-2020.  

 

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år beskæftigelsespolitiske mål, som er vejledende for kommunerne i forhold til at sætte fokus på aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. Målene adresserer de områder, hvor beskæftigelsesministeren vurderer, at der er behov for særligt fokus. De beskæftigelsespolitiske mål for 2019 er:

 

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 
  5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes
  6. Udsatte ledige skal have en indsats
  7. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

 

Ministermålene peger ind i Odense Kommunes beskæftigelsespolitik, og de indeholdes i Beskæftigelsesplan 2019-2020.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektmål indgår i Beskæftigelsesplan 2019-2020.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunes kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

5. Familie- og integrationsdag på Fyens Væddeløbsbane 2019
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.10.00-A00-3-18
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i 2017 og 2018 afholdt Familie- og integrationsdag på Fyens Væddeløbsbane under overskriften "Familiedag for alle".

 

Fyens Væddeløbsbane har kontaktet Beskæftigelses- og Socialforvaltningen omkring en mulig afholdelse i 2019, samt muligheden for en 3-årig aftale. Forvaltningen har været i løbende dialog med Fyens Væddeløbsbane omkring dagen, og hvordan forvaltningen kan støtte op. Fyens Væddeløbsbane har modtaget en donation på 75.000 kr. fra Sydbank til afvikling af dagen i 2019.

 

Erfaringerne viser, at det har været et velafholdt arrangement med mange deltagere, men særligt i 2018 deltog for få flygtninge og indvandrere på dagen, hvorfor Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indsats op til og på dagen ikke står mål med integrationsudbyttet af den.

 

Forvaltningen vil på den baggrund indstille til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at forvaltningen fortsat vil være medarrangør af Familiedag- og integrationsdag 2019, og støtte arrangementet med 20.000 kr., men bidrage med mindre administrativ støtte til afviklingen af dagen end hidtil.

 

Efter afholdelse evalueres udbyttet med henblik på et evt. samarbejde i 2020 og frem. 

 

Effekt

Sagen vurderes at have en positiv effekt for Odensemålet

  

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

  

Familie- og integrationsdagen skaber rum for, at flygtninge og andre odenseanere kan mødes på tværs af alder, etnicitet og kultur i en festlig anledning. Dagen støtter op om et lokalt fællesskab og giver nye borgere i Odense inspiration til, hvordan byens mange kultur- og fritidstilbud kan bruges.

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at støtte Familie- og integrationsdag på Fyens Væddeløbsbane 2019 med 20.000 kr.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i 2017 og 2018 været medarrangør af Familie- og integrationsdag på Fyens Væddeløbsbane. Fyens Væddeløbsbane har kontaktet forvaltningen med ønsket om at gøre Familie- og integrationsdagen til en årlig tilbagevendende begivenhed i samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Fyens Væddeløbsbane har allerede modtaget en donation på 75.000 kr. fra Sydbank til afvikling af dagen i 2019 og forventer at afholde arrangementet.

 

Formål

Familie- og integrationsdagen har til formål at få flygtninge og odenseanere til at mødes på tværs af alder, etnicitet og kultur i en festlig sammenhæng. Dagen understøtter udmøntningen af Integrationsstrategi 2017-2018, hvor tæt samarbejde mellem foreninger, frivillige og andre aktører spiller en central rolle og understøtter "en god start i Odense for alle". Dagen har bl.a. til hensigt at give nye flygtninge i Odense en introduktion til det lokale foreningsliv.

 

Gode erfaringer fra 2018

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen afholdte "Familiedag for alle" i samarbejde med en lang række aktører som Fyens Væddeløbsbane, frivillige foreninger mv. Evalueringen viste stor tilfredshed med de planlagte aktiviteter og koncerter for de mange deltagere. Samlet vurderede Fyens Væddeløbsbane, at der var omkring 4000 deltagere på dagen, og rammerne på Fyens Væddeløbsbane er gode for afholdelse af arrangementer af et sådant format.

 

Det viste sig dog også, at kun relativt få flygtninge og nydanskere deltog på dagen, og derfor bar det præg af i højere grad at være et godt kulturarrangement og dermed på kanten af forvaltningens kerneopgave med målgruppen.

 

Forvaltningen har brugt betydelige medarbejderressourcer i 2017 og 2018 til planlægning, koordinering og afvikling af dagen. Forvaltningen anbefaler fortsat at støtte arrangementet men bistå med færre medarbejderressourcer i forberedelsen af arrangementet end hidtil og så vurdere effekten af Familiedag 2019 som grundlag for et evt. videre samarbejde.

 

ØKONOMI

Beskæftigelses- og Socialudvalget støtter Familie- og integrationsdag 2019 med 20.000 kr., tilsvarende beløb som i 2018.

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

6. Vision for den sammenhængende ungeindsats
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-805-18
RESUMÉ

I oktober 2017 kom en ny politisk aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen er rammen om et uddannelsesforberedende tilbud og en sammenhængende kommunal ungeindsats.

 

Målsætningen er, at alle unge op til 25 år i højere grad skal være rustet til at indgå i arbejdsmarkedet og samfundet med enten uddannelse eller job. Dertil skal kommunerne tilrettelægge en sammenhængende ungeindsats, som sikrer at målsætningen indfries. Tilrettelæggelsen skal ske inden den 1/8 2019.

 

I Odense skal en vision være rammesættende for implementeringen. Visionen blev første gang drøftet på fælles udvalgsmøde den 4/9 2018 mellem Børn- og Ungeudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget. Udvalgene gav input til visionen og bestilte en ny udgave af visionen. Efter justeringer fremlægger forvaltningerne igen for udvalgene visionen til en fælles drøftelse.

 

I visionen fremgår den politisk tydelige retning for arbejdet med de unge - herunder blandt andet:

  • Brug for alle unge: Vi har brug for, at alle unge er deltagende - både for de unges egen skyld og for samfundets skyld
  • Det ansvarsfulde fællesskab: De unge bidrager til et styrket fællesskab ved aktiv deltagelse
  • Selvstændige unge: Unge skal hjælpes så de på sigt er kompetente og selvstændige i eget liv

 

Forslag til den nye vision er: 

  

Der er brug for alle unge i Odense.

 

Unge, som er selvstændige og er kompetente i eget liv.

 

Unge, som føler sig betydningsfulde og ansvarlige deltagere i fællesskaber.

 

Unge er forskellige, og nogle skal have støtte, for alle skal med.

 

Unge skal mødes med en sammenhængende ungeindsats for at skabe de bedste betingelser for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse.

 

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at de respektive udvalg drøfter den justerede vision for den sammenhængende ungeindsats i Odense Kommune.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job blev "sammenhæng" en central markør for arbejdet med unge og uddannelse/job. Etableringen af den Forberedende Grunduddannelse skal tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og kompetencemål og har fokus på de unges vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Med en kommunal ungeindsats giver forligspartierne kommunerne det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Hvis den Forberedende Grunduddannelse og den sammenhængende ungeindsats skal lykkedes i bestræbelserne på at sikre alle unge uddannelse og job, forudsætter det en sammentænkning af de mange tværgående tiltag og en tydelig retning i arbejdet med de unges uddannelsesplan.

 

På fælles udvalgsmøde den 4. september 2018 mellem Børn- og Ungeudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget blev første udkast til en vision for den sammenhængende ungeindsats i Odense Kommune fremlagt. Begge udvalg har ønsket som justering til første udkast, at visionen fremstår mere tydelig i forhold til den retning og de krav, der stilles til de unge, når de kommunale medarbejdere samarbejder med de unge om deres vej til uddannelse og job.

 

Med udarbejdelse af visionen for den sammenhængende ungeindsats bliver visionen et fælles pejlemærke, som skal hjælpe medarbejderne med en fælles retning for arbejdet med de unge. Visionen handler om de unge, men adresseres til medarbejderne.

 

I visionen fremgår den politisk tydelige retning for arbejdet med de unge - herunder blandt andet:

  • Brug for alle unge: Vi har brug for, at alle unge er deltagende - både for de unges egen skyld og for samfundets skyld
  • Det ansvarsfulde fællesskab: De unge bidrager til et styrket fællesskab ved aktiv deltagelse
  • Selvstændige unge: Unge skal hjælpes, så de på sigt er kompetente og selvstændige i eget liv

 

Derudover var det et ønske fra begge udvalg, at de unge høres i forhold til den vision Odense Kommune har for samarbejdet med dem.

 

Der fremlægges derfor for Børn- og Ungeudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget justeret vision for den sammenhængende ungeindsats til drøftelse. Dertil orienteres begge udvalg om de unges oplevelse og vurdering af, hvad der er vigtigt i en sammenhængende ungeindsats og dermed også ungekommentarer til visionen.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

7. Sanktionsredskabet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-P22-2-17
RESUMÉ

Udvalget har i forbindelse med drøftelse af Beskæftigelsesplan 2019-2020 den 4/9 2018 aftalt en drøftelse af de redskaber, herunder sanktionsredskabet, som forvaltningens job- og uddannelsesrådgivere anvender for at få flere i job og uddannelse i henhold til målene i Odense Byråds Beskæftigelsespolitik.

 

I denne sag udfoldes derfor kort de forskellige redskaber, som af forvaltningens job- og uddannelsesrådgivere anvendes, herunder sanktionsredskabet. I forlængelse heraf beskrives, hvilke regler der i lovgivningen er for anvendelse af sanktioner, og endelig foldes forvaltningens praksis ud.

 

Forvaltningen indleder drøftelsen med et oplæg.  

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sanktionsredskabet som ét blandt flere redskaber til at bringe de ledige tættere på job og uddannelse.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Keld Hansen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Sanktionsredskabet som ét blandt flere redskaber for at højne fremmødet

En række redskaber til at få ledige i job og uddannelser anvendes hver dag af job- og uddannelsesrådgiverne i forvaltningen. Et af redskaberne til at sikre et højt fremmøde og at ledige står til rådighed for job er sanktionsredskabet.

  

Lovgivningens rammer

Som ledig skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage aktivt i jobcentrets indsats med at komme i beskæftigelse. Det gør man bl.a. ved at møde frem til aftalte aktiviteter og samtaler. Formålet med sanktionssystemet er at sikre, at personer lever op til de krav, der er forbundet med at modtage a-dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp. For rigtig mange ledige gælder det, at de er motiveret for uddannelse og job. For andre gælder, at incitamentet tilbage til arbejdsmarkedet skal styrkes. Incitamentet kan styrkes på flere måder, og her kan sanktionsredskabet blive anvendt. Når den enkelte ikke efterlever kravene, har det konsekvenser.

 

Sanktionssystemet tager imidlertid højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet dem. Og derfor er der andre krav til den målgruppe.

 

Praksis

Det er forvaltningens tilgang altid at søge at motivere de ledige til at opfylde sin rådighedsforpligtelse og udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er altid målet med de forskellige redskaber, som forvaltningens job- og uddannelsesrådgivere anvender; samtaler, opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud, at hjælpe de ledige tættere på job - ikke at sanktionere. Men de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, gennemføre de aftalte aktiviteter og være aktivt jobsøgende. Rådighedsvurderinger og sanktioner er således en del af redskabsviften i beskæftigelsesindsatsen. Sanktioner gives i situationer, hvor dette er relevant og hvor forudsætningerne for at kunne sanktionere er tilstede. En sanktion kan være fradrag i hjælpen, nedsættelse af hjælpen, stop af hjælp, eller ophør af hjælp.

 

Odense Byråds Beskæftigelsespolitik

 

Sanktionsreglerne er lovgivningsmæssigt bestemt, og der er bl.a. en række forudsætninger forbundet hermed. I Beskæftigelsespolitikken som blev besluttet af byrådet den 12/1 2016, indgår følgende sætning : "Skal der sanktioneres, vil der blive sanktioneret". Denne sætning er i Beskæftigelsesplan 2018 blevet omformuleret til: "Sanktioner anvendes, når dette er nødvendigt". Forvaltningen arbejder i overensstemmelse med denne tilgang, som også afspejler det lovgivningsmæssige grundlag.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

8. Fremmøde, rådighed og sanktioner
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-45-16
RESUMÉ

Udvalget har besluttet halvårligt at følge med i nøgletal for lediges fremmøde til samtaler, tilbud, rådighed og sanktioner. Seneste afrapportering var på udvalgsmødet den 20/3 2018. Forvaltningen giver derfor en afrapportering på mødet.

 

 

9. Handleplanskatalog for Strategi for mødet med borgeren
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-18-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen afholder på en uge ca. 2000 samtaler som er en del af deres forløb i forvaltningen. Tidligere interne undersøgelser peger på, at størstedelen af borgerne har en god oplevelse. Men nogle borgere har en dårlig oplevelse. De oplever, at deres forløb som helhed ikke tager højde for deres behov. Forvaltningen har fokus på, at de mere sårbare og udsatte målgrupper i jobcenteret i højere grad skal opleve forløb i forvaltningen som gode, konstruktive og udviklende. De mere sårbare og udsatte grupper er eksempelvis aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere eller borgere i ressourceforløb. Disse målgrupper har typisk andre udfordringer foruden ledighed, og derfor behov for mere hjælp og støtte til at realisere mål og drømme end de fleste andre ledige.

 

På mødet den 24/4 2018 besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skulle udarbejde et handleplanskatalog i relation til Strategi for mødet med borgeren.

Handleplanskataloget skal indeholde konkrete initiativer, der kan forbedre de mest udsatte gruppers forløb i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

  

Nedenfor skitseres indholdet i udarbejdelsen af handleplanskataloget.

 

Temaer i rådmandshenvendelser

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har siden udvalgets beslutning lavet en analyse af de gennemgående temaer i alle rådmandsklager indgivet i første halvår af 2018.

 

Denne analyse har peget på følgende gennemgående temaer, som siden har været udgangspunktet for drøftelser af muligheder til handleplanskataloget:

  • Fejl/ulovligheder/inkompetence i rådgivningen.
  • Manglende hjælp eller støtte til unge.
  • Forløb der bliver trukket ud eller er gået i stå, at forløbet er formålsløst, borgeren føler sig svigtet af systemet, borgeren er skuffet over afslag på førtidspension osv. 
  • Skiftende rådgivere/kontakt til rådgiver/rådgivers opførsel.
  • Klage over det generelle serviceniveau.
  • Borgere, som føler, at der bliver stillet for store krav, at fysiske/psykiske udfordringer tilsidesættes/overses, at der ikke ydes tilstrækkelig hjælp, at der sanktioneres for hårdt mv.
  • At vi ikke overholder vores egne estimater på behandling af eksempelvis ansøgninger om tilbud eller andet.
  • Borgere, der har forslag til diverse tiltag, f.eks. genåbning af pensionistservice, deltagerbetaling/brugerbetaling på tilbud, oprettelse af borgerjobs for de borgere, der er uden for arbejdsmarkedet mv.

 

Inspirationspanel

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har nu inviteret en række personer til et inspirationspanel, som skal drøfte muligheder for at forbedre borgernes oplevelse af mødet med forvaltningen. Formålet med drøftelsen med inspirationspanelet er at få nye ideer og forslag til at forbedre borgerens møde med forvaltningen. I den forbindelse forventes panelet at kunne bidrage med et andet perspektiv herpå end forvaltningen selv.

 

Inviterede til inspirationspanelet er:

  1. Palle Lund, Formand for Udsatterådet Odense
  2. Bjarne Christensen, Kredsformand på Fyn for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
  3. Helle Sibbersen, Lokal bestyrelsesformand for SAND – de hjemløses landsorganisation
  4. Sebastian Gjerlufsen, Leder af headspace Odense – frivilligt rådgivningstilbud til unge
  5. Anne Jørgensen, Regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening
  6. Ib Poulsen, Formand for LEV – privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede
  7. Kirsten Felin, Jobcentrets Ofre
  8. Nanna Gotfredsen, Leder og medstifter af Gadejuristen
  9. Nanna Mik-Meyer, Professor fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og forfatter bag bogen ”Fagprofessionelles møde med udsatte klienter-dilemmaer i den organisatoriske praksis”
  10. Sune Vork Steffensen, Professor, Ph.D. i Sprog og Kommunikation fra Syddansk Universitet
  11. Repræsentant fra Bisiddergruppen Odense

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen mødes med inspirationspanelet en dag i slutningen af året, med henblik på at kunne præsentere et handleplanskatalog for Beskæftigelses- og Socialudvalget på mødet 5/2 2019.

 

Baggrunden for Strategi for mødet med borgeren

I januar 2017 vedtog Beskæftigelses- og Socialudvalget Strategi for mødet med borgeren. Det overordnede mål med strategien er at skabe idealer for, hvordan borgeren skal opleve mødet med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Strategien udspringer af en forventning om, at det har afgørende betydning for borgerens muligheder for at komme i job eller uddannelse, hvordan relationen mellem borgeren og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er.

 

Som ansat i Beskæftigelses– og Socialforvaltningen er man ekspert på f.eks. lovgivning, job eller uddannelse. Men kun borgerne er eksperter i deres eget liv. Derfor tog tilblivelse af strategien udgangspunkt i, hvordan borgeren skal opleve mødet med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I forlængelse heraf blev fire fokusområder defineret; lokation, relation, kommunikation og løsninger.

 

Siden vedtagelsen af strategien har forvaltningens afdelinger selv arbejdet med strategien i det omfang, som afdelingerne fandt strategiens indhold anvendeligt i forhold til arbejdet med deres målgruppe.

 

 

10. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-970-17
RESUMÉ

Mundtlig orientering om:

 

  • Integrationsforum Odense, den 13/12 2018.

 

 

11. Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-812-18
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget skal på fællesmødet drøfte sag 6: Vision for den sammenhængende ungeindsats.

 

 

Underskriftsblad

Brian Dybro
Christoffer Lilleholt
Hjalte Daniel Hansen
Michael Eskamp Witek
Nazim Gürkan
Tommy Hummelmose
Keld Hansen