Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 31. oktober 2017 kl. 08:30
i Syddansk Universitet (SDU), Campusvej 55, 5230 Odense M

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af pkt. 2, 3, 7, 8 og 9.

 

Mødet hævet kl. 12.19.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
2 Effekt- og økonomiopfølgning 2. halvår 2017
3 Opfølgning på Forsørgelselses- og Sikringsydelser 2017
C. Sager til drøftelse/forberedelse
4 Udmøntning af Politik for Socialt Udsatte borgere
5 Beskæftigelsesplan 2018
6 Afleveringsforretning til det kommende udvalg
D. Orientering
7 Nøgletal på beskæftigelsesområdet
8 Status på specialenhedens arbejde
9 Hjemløsetælling
10 Lokalesituation i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
11 Aktuelle sager
12 TEMA: Samarbejdet med SDU

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Opfølgning på investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-139-17
RESUMÉ

På møde den 7/6 2017 besluttede byrådet, at igangsætte en række investeringsprojekter med henblik på at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Det samlede investeringsbeløb udgør godt 72 mio. kr. Samtidig blev det besluttet, at der indføres et investeringsbarometer, som regelmæssigt giver en status på området. Principperne for udarbejdelse af investeringsbarometrene blev godkendt af byrådet den 27/9 2017 hvorefter der afrapporteres på tre niveauer fem gange om året.

 

Afrapportering af investeringsbarometre

I denne sag forelægges den første afrapportering for investeringsbarometrene på de tre niveauer. Pilene i nedenstående figur peger ind på de områder, der måles på efter farverne grøn, gul eller rød - undtagen midterste niveau, som planmæssigt er neutral i denne første afrapportering. Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift uanset farven på det enkelte investeringsprojekt.

 

Principper for farver og værdier bag investeringsbarometrene uddybes i sagsfremstillingen.

 

 

Det bemærkes, at det laveste og midterste afrapporteringsniveau er en sandsynliggørelse af effekten på investeringsbarometrene i det øverste niveau. Der er således ikke en direkte årsagssammenhæng.

 

Afrapportering på de to investeringsbarometre (øverste niveau):

Begge nøgletal er opdaterede siden udarbejdelsen af principperne og start for målingerne (baseline).

 

Barometret for bruttoledighed udviser et fald i ledigheden på 0,1%-point i forhold til landsgennemsnittet. Dermed ses en forsigtig positiv udvikling omend farven på barometret fortsat er gul.

 

Barometret for de aktivitetsparate har ikke ændret sig og er dermed fortsat gul.

 

Afrapportering på hovedområder (midterste niveau):

I det midterste afrapporteringsniveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion fuldtidspersoner). Ingen af de igangsatte projekter har endnu vist effekt. Dette er helt som forventet på nuværende tidspunkt. Det midterste niveau afrapporteres derfor neutralt med farven hvid.

 

Afrapportering på driftsstatus pr. investeringsprojekt (laveste detaljeringsniveau):

Syv projekter har farven grøn med tilfredsstillende underliggende værdier i indikatorerne samt tilfredsstillende fremdrift. Under de syv grønne projekter er der tre projekter, som der planmæssigt først måles på i 2018. De seks projekter med farven gul er alle igangsat som planlagt. Der konstateres dog forskellige udfordringer såsom rekruttering til projekterne, registreringer i fagsystemer, ligesom fremdrift i nogle af indikatorerne såsom produktionsmål skal forbedres, før der kan gives en "grøn" afrapportering.   

Effekt

Dette er en opfølgningssag og har dermed ikke direkte betydning for Odensemålene. Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i job og uddannelse, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Det bemærkes, at investeringsprojekter, som ikke opnår den fornødne effekt lukkes.

Endvidere vil projekterne bidrage til at Odensemålet om, at flere borgerne er sunde og trives -  først og fremmest for deres egen skyld, men også fordi vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Borgernes trivsel er eksempelvis afspejlet i projekterne vedr. udbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt udbud på sygedagpengeområdet.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender afrapportering på investeringsbarometre.

 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne blev besluttet af Økonomiudvalget på møde den 28/2 2017, hvor kriterierne, der lægges til grund for anvendelse af investeringsprojekter, er beskrevet. Det fremgår, at finansiering af investeringsprojekterne sker ved, at der som minimum findes en tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige. Endvidere er det et kriterium, at hvis den forventede effekt ikke viser sig på dette tidspunkt, stoppes investeringsprojektet. Hvis projektet over en årrække giver en positiv effekt, kan det overvejes at gøre den permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

På møde den 7/6 2017 besluttede byrådet, at igangsætte en række investeringer med henblik på at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Den samlede investeringsramme blev herefter hævet fra 50 mio. kr. til 72 mio. kr. I samme sag blev der indført investeringsbarometre, som regelmæssigt giver en status på de igangsatte investeringer. Principperne for udarbejdelse blev godkendt af byrådet på møde den 27/9 2017, hvorefter der følges op på tre niveauer fem gange om året.  Endvidere fremgår intervaller og værdier for farver, der indgår i afrapportering af investeringsbarometrene.

 

I denne sag fremlægges den første opfølgning på investeringsbarometrene. Siden vedtagelsen af principperne har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejdet med at konkretisere og omsætte disse til konkret handling i de underliggende beregninger. Der er i den forbindelse foretaget mindre rettelser og konkretiseringer i baggrundsmaterialet som fremgik af sagen den 5/9 2017. De overordnede principper for opfølgningen er ikke ændret.

 

Det bemærkes, at antagelserne for investeringsprojekterne vedr. IGU og Udbud Sygedagpenge har ændret sig siden byrådet godkendte investeringsprojekterne den 7/6 2017.

 

For IGU ansættes ikke som tidligere forudsat en koordinator og de sparede midler anvendes til 11 ekstra forforløb. Det betyder, at nettogevinsten forventes at stige fra 0,9 mio. kr. til 1,5 mio. kr. og afkastgraden øges fra 2,8 til 4,0.

 

For Udbud Sygedagpenge nedjusteres antallet af forforløb fra 20 til 15 pr. uge på baggrund af en revurdering af området. Det betyder, at den samlede investering falder fra 3,8 mio. kr. til 2,9 mio. kr. ligesom den indregnede besparelse falder fra 12 mio. kr. til 8,9 mio. kr. Dette påvirker nettogevinsten som forventes at falde fra 8,2 mio. kr. til 6,0 mio. kr. ligesom afkastgraden er beregnet til at falde fra 3,16 til 3,07.

 

Den kommende tids arbejde med at kvalitetssikre alle forudsætninger i hvert enkelte investeringsprojekt betyder, at der i en senere afrapportering formentlig lægges op til en bevillingstilpasning med henblik på at sikre justering af reservationspulje mv.  

 

Herudover skal det nævnes at de underliggende tiltag under "øvrige anbefalinger" kun afrapporteres i bilaget. Det skyldes, at der ikke er beregnet afkast på projekterne, og de derfor ikke indgår i de to overordnede investeringsbarometre. Herudover afrapporteres det "midterste niveau" på baggrund af effektindikatoren, hvilket ikke er præciseret i den tidligere sag vedr. godkendelse af principper. Afslutningsvist skal det bemærkes, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen lægger op til, at et investeringsprojekt kan få farven "grøn" i driftsstatus selvom projektet ikke er igangsat, hvis den manglende igangsættelse ellers følger det lagte spor for planlagt igangsættelse.  

 

Der afrapporteres på tre niveauer. Der indgår objektive kriterier såvel som faglige vurderinger i opfølgningerne. Der afrapporteres med farverne grøn, gul eller rød. Endelig vil den økonomiske effekt af investeringerne kunne følges i forbindelse med de faste økonomiopfølgninger herunder påvirkningen af reservationspuljerne.

 

Det skal understreges, at alle projekter følges tæt med henblik på at sikre fremdrift uanset farven på det enkelte investeringsprojekt. Det er målet, at næste afrapportering i forbindelse med årsskiftet viser en forbedret "grøn" progression. Hver enkelt projekt følges med 6 underliggende indikatorer for hvert af de 14 projekter. Det vil føre for vidt at give en status på alle indikatorer i denne sag - men de fremgår af bilaget inkl. tilknyttede bemærkninger på samtlige indikatorer, der måles på. Indikatoren "driftsstatus" opsamler de øvrige indikatorer og fremgår pr. projekt i den afsluttende del af sagsfremstillingen hvor der følges op på det laveste rapporteringsniveau.

  

Afrapportering på de to investeringsbarometre (øverste niveau):

 

På det øverste opfølgningsniveau afrapporteres på to overordnede investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 8 ud af de 13 investeringsprojekter, og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige. Begge investeringsbarometre tager temperaturen på det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

Udviklingen i investeringsbarometrene vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense, samtidig med at ledigheden falder på landsplan, risikerer Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret men påvirker den samlede økonomi.

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune nemlig, at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune, kan dette betyde en negativ midtvejsregulering i året.

 

Begge nøgletal er opdaterede siden udarbejdelsen af principperne og start for målingerne (baseline). Bruttoledigheden er faldet med 0,1%-point i forhold til baseline mens barometret vedr. aktivitetsparate er uændret.

 

 

Investeringsbarometret vedr. Bruttoledigheden har farven gul med en afvigelse på 1,8%-point i forhold til landsplan og dermed inde i en forsigtig positiv udvikling.

 

 

 

Investeringsbarometret vedr. Aktivitetsparate har farven gul med en værdi på 0,7%-point

 

 

Afrapportering på hovedområder (midterste niveau):

 

På det midterste niveau måles på effekten (fald i ledigheden/reduktion af fuldtidspersoner) ved at inddele investeringsprojekterne i seks strategiske hovedområder. Det er tre grupper som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjobs. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. Aktivitetsparate.

 

De valgte snitflader betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvist enkelt kan indarbejdes i driften, såfremt byrådet beslutter at permanentgøre nogle af projekterne. Det skyldes, at snitfladerne i afrapporteringerne fuldt ud matcher linjerne i den nuværende styring og afrapportering.

 

Det bemærkes, at ingen af de igangsatte projekter- helt som forventet - på dette tidlige tidspunkt i processen har vist effekt. Status i denne første afrapportering følger det lagte spor og derfor er afrapporteringen neutral. I forbindelse med næste opfølgning udarbejdes en mere deltaljeret gennemgang af det midterste niveau. De enkelte effektmål fremgår af figuren i sagsresumeét.

 

Afrapportering på driftsstatus (laveste detaljeringsniveau):

 

Det laveste opfølgningsniveau følger udviklingen i de enkelte investeringsprojekter via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst, Produktion oh implementering, der samlet summer op i en driftsstatus. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Driftsstatus på de enkelte investeringer fremgår nedenfor. Farverne på de underliggende indikatorer inkl. forklaringer fremgår af bilaget til denne sag.

 

Nedenstående farver kommer ud fra følgende vurderingskriterier:

  • Grøn: Investeringsprojektet har overordnet fremdrift og kvalitet på indikatorerne samt overholder tidsplanen.
  • Gul: Investeringsprojektets indikatorer giver et blandet billede af fremdrift og kvalitet herunder udfordret tids- eller procesplanen.
  • Rød:  Den samlede vurdering af investeringsprojektets indikatorer herunder overholdelse af tidsplanen er utilfredsstillende.

 

 

Nedenfor fremgår syv projekter med farven grøn inkl. driftsstatus

 

 

Driftsstatus:  Jobmesse på SDU er afholdt den 14/6 2017. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen. 

 

Driftsstatus: Projektet kører som planlagt i proces- og tidsplanen (bortset fra 1 måneds forskydning). Første rul á 40 minifleksjobbere er ansat senest pr. 19/10 2017. Næste rul á 40 mini-fleksjobbere forventes ansat som planlagt 1/12 2017.

 

 

Driftsstatus: Der er iværksat 23 forforløb, der mangler 2 jf. businesscasen, men prisstigninger hos AMU gør at der ikke er penge til flere. Der konverteres løn fra koordinator til yderligere forforløb, så der i alt igangsættes 36 IGU-forløb i projektet. Effekt af investeringen kan først måles, når efterfølgende IGU-forløb er igangsat.

 

Driftsstatus: Projektet kører som planlagt i forhold til proces- og tidsplanen. Der er planlagt udviklings- og implementeringsprocesser herunder ansættelser til teamets opstart 1/1 2018. Effektmåling foretages første gang i foråret 2018.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt.

 

Driftsstatus: Projektet forløber planmæssigt. Effektmåling kan påbegyndes medio 2018.

 

Driftsstatus: Projektet er fuldt implementeret, men det er endnu for tidligt at måle effekterne af investeringen.    

 

 

Nedenfor fremgår seks projekter med farven gul inkl. driftsstatus.

 

 

Driftsstatus: Arbejdet er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan bl.a. på grund af rekrutteringsudfordringer. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen.

 

Driftsstatus: Afholdelse af ekstrasamtaler er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan bl.a. på grund af rekrutteringsudfordringer. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen.

 

Driftsstatus: Projektet er i gang. Der udestår implementering af registreringspraksis i kommunens fagsystemer hvilket kan forsinke investeringens i forhold til den planlagte opstart.

 

Driftsstatus: Afholdelse af ekstrasamtaler er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan bl.a. på grund af stor udeblivelse til almindelig jobsamtale. Der kan endnu ikke måles en effekt og gevinst af investeringen.

 

Driftsstatus: Projektet er i gang, men er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan på grund af behov for længere tid til implementering af arbejdsgange. Derudover har projektet også haft rekrutteringsudfordringer.

 

Driftsstatus: Der arbejdes på implementering af arbejdsgang og registreringspraksis af deltagerne i forvaltningens fagsystemer. Der afholdes minijobmesser mens processen pågår

 

 

ØKONOMI

Denne sag er en opfølgningssag og har ikke betydning for kommunens kassebeholdning. Det bemærkes dog, at del af projekterne er kommet senere fra start end oprindeligt forudsat. Det skyldes blandt andet rekrutteringsudfordringer. Nedenfor fremgår de økonomiske forskydninger på de relevante projekter inkl. forlængelse. Mindreforbruget opgøres endeligt i forbindelse med regnskabssagen og søges overført til 2018 i samme sag.

 

  

 

2. Effekt- og økonomiopfølgning 2. halvår 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-139-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsender effekt- og økonomiopfølgning for 2. halvår 2017 for de områder, der hører under Beskæftigelses- og Socialudvalget på Servicerammen. Opfølgningen giver et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi herunder eventuelle udfordringer. Herudover gives en status på udvalgets effektmål. Parallelt med denne sag præsenteres en særskilt opfølgning på området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektopfølgning pr. 2. halvår 2017.

I effektopfølgningen for 2. halvår 2017 præsenteres status på indikatorerne for effektmålene under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Der følges op på følgende effektmål under Beskæftigelses- og Socialudvalget:

  • Øget andel af borgere i job og uddannelse (også Odensemål)
  • Lavere ungdomsledighed
  • Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
  • Færre overførselsudgifter
  • Øge selvforsørgelsesgraden
  • Øget andel af arbejdsduelige borgere (også Odensemål)

 

Hovedparten af nøgletallene viser en forsigtig positiv tendens fra sidste status.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets økonomiopfølgning pr. 2. halvår 2017

Der forventes et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. (ekskl. projekter med ekstern finansiering).  

 

Halvdelen af det samlede mindreforbrug, nærmere bestemt 9,2 mio. kr., skyldes udgifterne først afholdes i 2018. Det er således forskydninger på visse investeringsprojekter, forsinkelse af monopolbrud samt håndtering af flådestyring.

 

Den anden halvdel af mindreforbruget på 9,2 mio. kr. skyldes modsatrettede bevægelser på de enkelte styringsområder.

 

Der er således et mindreforbrug på 8,8 mio. kr., der primært skyldes, et lavt niveau for domsanbringelser og tabte ankesager mv. Som varslet i opfølgningssagen for 1. halvår 2017, frigøres den afsatte reserve under staben i denne sag og meldes ind som mindreforbrug. Det forventes dermed, at den positive tendens fra årets tre første kvartaler fortsætter gennem årets sidste kvartal.

 

For de øvrige styringsområder er der modsatrettede bevægelser, som giver et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Der forventes således et merforbrug på uddannelsesområdet på -2,1 mio. kr. og Jobrehabiliteringsområdet på -0,7 mio. kr., mens der modsat forventes mindreforbrug på Virksomhed og Borgerservice på 2,2 mio. kr. og Jobområdet på 1,0 mio. kr.

 

Afslutningsvist skal det nævnes, at der i denne sag overføres midler til Ældre- og Handicapforvaltningen vedr. udvidede caféaktiviteter.

  

Effekt

Denne sag er en opfølgningssag og har dermed ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Effekt- og økonomiopfølgning 2. halvår.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på styringsområde Service vedr. cafeen på Skulkenborg fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Ældre- og Handicapudvalget med 357.750 kr. i 2017 og 343.500 kr. i 2018 og frem.

  

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Dette er årets sidste afrapportering på effekt og økonomi. Parallelt med denne sag behandler udvalget en særskilt opfølgning på området for forsørgelses- og sikringsydelser.

Effekt- og økonomiopfølgningen for 2. halvår 2017 giver et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi herunder eventuelle udfordringer. Herudover gives en status på udvalgets effektmål.

 

Opfølgningen på effektmålene viser en overordnet forsigtig men fortsat positiv udvikling på de fleste områder.

 

På Service forventes et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. (ekskl. eksternt finansierede projekter). Heraf kan de 9,2 mio. kr. tilskrives forskydninger (forsinkelser mv.) af udgifter fra 2017 til 2018 mens den øvrige del af mindreforbruget på 9,2 mio. kr. primært skyldes færre udgifter til domsanbringelser, frigivne midler til ankesager mv.

 

Opfølgning på effektmålene

 

Nedenfor fremgår udvalgseffektmålene under Beskæftigelses- og Socialudvalget oplistet under det relevante Odensemål. Ved hvert udvalgsmål gives der en status på udviklingen i målets indikator for den seneste måling samt den seneste måling for andet halvår af 2017. Grundet udfordringer med at få opdaterede data til alle effektmålene ved sidste status, er forrige måletidspunkt ikke ens for samtlige indikatorer.

 

Der angives en udviklingspil for hvert af effektmålene. Udviklingspilen forholder sig udelukkende til udviklingen mellem forrige måling og den nuværende.

 

Det er i forlængelse heraf væsentligt at bemærke, at det ikke er muligt at foretage en 1:1 sammenligning mellem de enkelte effektmål. Det skyldes tildels, at datakilderne er forskellige og derfor bygger på forskellige indikatorer med overlappende definitioner, ligesom tallene er opgjort på forskellige tidspunkter jf. nedenstående tabel med effektmålene.

 

Ligeså gælder det for effektmålene, Øge andel af borgere i uddannelse og job samt Øge andel af arbejdsduelige borgere, at der er foretaget en mindre ændring af beskæftigelsesdata i DREAM. Beskæftigelse opgøres på baggrund af oplysninger fra e-indkomst. En borger skal nu have, hvad der svarer til minimum ca. 1 times beskæftigelse om måneden for at tælle med. Tidligere var der ingen afgrænsning på. Ændringer slår også igennem i de historiske DREAM-data.

 

 

Det betyder, at effektmålingen fra forrige måling er blevet konsekvensrettet, så opgørelsesmetoden stemmer overens i forhold til den nuværende effektmåling. For de to effektmålinger er der dermed ikke fuldstændig overensstemmelse mellem tallene formidlet ved sidste status og de tal, der er noteret i nedenstående tabel.

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En grøn tendenspil () viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul vandret tendenspil () viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste måling. En rød tendenspil () viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. Dvs. at såfremt målsætningen på et givet mål er at nedbringe indikatoren, vil en lavere indikator ved 1/6 i forhold til ultimo 2016 markeres med en grøn tendenspil. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets kerneopgave er at øge andelen af borgere i job og uddannelse. Odense Byråd har som målsætning, at ledigheden i Odense Kommune skal nedbringes til det forventede landsgennemsnit i 2020.

 

Opfølgningen viser hovedsagligt en positiv fremgang. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder kontinuerligt på, at effektuere JobFirst-tilgangen i forvaltningen samt at udmønte anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odense. Der er fortsat forsigtige indikatorer på, at forvaltningen har det rette fokus i forhold til at lykkes med kerneopgaven og virkeliggøre Odensemålet om, at flere kommer i job og uddannelse.

 

Opfølgningen på Økonomien  

 

Nedenfor beskrives status på de forskellige styringsområder kort.

 

Overordnet forventes et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. på driften. De eksternt finansierede projekter er formelt en del af kommunens drift men håndteres særskilt i det daglige, da udgifter og indtægter balancerer på sigt. Indregnes de eksternt finansierede projekter på 1,7 mio. kr. i økonomien forventes årets resultat at udvise et mindreforbrug på 20,1 mio. kr. Det bemærkes, at det forventede resultat består af flere modsatrettede bevægelser. Nedenstående gennemgang tager udgangspunkt i de væsentligste afvigelser i de underliggende budgetområder.

 

 

 

Staben

Mindreforbruget på 18 mio. kr. under Staben, skyldes at flere væsentlige poster teknisk er placeret under Staben. Det kan skyldes særlige opfølgningsforhold herunder at posterne ikke entydigt kan placeres i driften eller ønskes samlet ét sted med henblik på monitoreringsoverblik mv.

 

9,2 mio. kr. vedr. mindreforbrug, der kan henføres til forskydninger mellem årene:

 

4,5 mio. kr. vedr. Investeringsprojekter

Nogle af investeringsprojekterne er forsinkede og udgifter forskydes derfor nogle måneder. Det skyldes primært, at rekrutteringsprocessen har været mere omfattende end forventet. I Økonomiafsnittet fremgår hvilke projekter, der konkret er tale om.

 

3,4 mio. kr. vedr. monopolbrud

På monopolbrudsområdet fik Beskæftigelses- og Socialudvalget i forbindelse med Budget 2017 udmøntet en effektivisering vedr. effektanalyse ”Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området”. Grundet forsinkelser af monopolbruddet på IT-området er det ikke muligt at opnå den fulde besparelse/effektivisering i 2017. Frem mod Effekt- og økonomiopfølgningen 2. halvår er der foretaget en beregning for, hvor meget forsinkelsen af monopolbruddet betyder for Odense Kommune. Beskæftigelses- og Socialudvalget kompenseres herefter med 3,4 mio. kr. for forsinkelsen fra afsatte midler under Økonomiudvalget i samlesagen, der går til byrådet. De tildelte midler skal ses i sammenhæng med et udfordret budget i 2018 vedr. administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Det samlede regnestykke forventes at foreligge i 2018.

 

1,3 mio. kr. vedr. Flådestyring

Endvidere skal der overføres midler til Ældre- og Handicapforvaltningen til håndtering af Flådestyring. Midlerne afleveres ikke i 2017 men er flyttet teknisk til budget 2018. 

 

 

8,8 mio. kr. vedrører mindreforbrug, som ikke er resultat af forskydninger:

 

5,0 mio. kr. vedr. domsanbringelser mv.

Der er reserveret 5 mio. kr. til uforudsete udgifter vedr. domsanbringelser, tabte ankesager samt negativ udvikling i salget på de sociale institutioner. Det er vurderingen, at den afsatte reserve på 5 mio. kr. ikke aktiveres i 2017, hvilket påvirker økonomien positivt. Det er dog en forudsætning, at den positive tendens for årets tre første kvartaler fortsætter i årets sidste kvartal. Området er svært at budgettere da udgiftsniveauet afhænger af beslutninger, som er truffet af anden myndighed, nemlig domstolene. Senest i 2015 udviste området et væsentligt merforbrug som følge af mange domsanbringelser sidst på året. Der er tale om et økonomisk højrisikoområde, som følges tæt hele året.   

 

1,9 mio. kr. vedr. kontrol- og bandeindsats.

Der er et forventet mindreforbrug vedr. indsatser til bekæmpelse af bander. Mindreforbruget skyldes primært at rekruttering til kontrolenheden er sket langsommere end forventet ved budgetlægningen.   

 

1,9 mio. kr. som følge af tilbageholdenhed på det administrative område

Der forventes et mindreforbrug som følge af generel tilbageholdenhed på det administrative område. Herudover er der foretaget en oprydning på det administrative område som følge af indsatsomlægningen samt tilpasset organisering.

 

 

Uddannelsesområdet (inkl. Center for Familier og Unge)

Der forventes et samlet merforbrug på -2,1 mio. kr. Området har stor bevågenhed, da foranstaltningsbudgettet er under pres. Merforbruget skyldes blandt andet udgiftspres vedr. køb af botilbud til unge over 18 år med autisme og OCD. Beskæftigelses– og Socialforvaltningen oplever samme tendens, som KL har beskrevet på landsplan. Det bemærkes, at Center for Familier og Unge (CFU) isoleret set udviser et mindreforbrug via skarpere visitation og styring. Mindreforbruget i Center for Familier og Unge (CFU) dækker merforbruget i ungerådgivningen.  

 

Job

Området udviser et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr., der fordeler sig ligeligt mellem kommuner uden for den indtægtsdækkede virksomhed samt myndighedsområdet som følge af vakancer.

 

Jobrehabilitering

Området er i balance med et marginalt merforbrug på -0,7 mio. kr. Området for køb af pladser på herberger, forsorgshjem og krisecentre har en vis økonomisk risiko indlejret i sig som følge af selvhenvendelsesprincippet. Det betyder konkret, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er forpligtet til at betale, når en Odenseborger tager ophold på institutioner i andre kommuner. Hvis flere Odenseborgere end forventet benytter denne mulighed, kan det medføre et pres på den afsatte økonomi. Derfor følges udviklingen på området løbende meget tæt.

 

Virksomhed og Borgerservice

Der er et forventet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. som følge af vakancer samt frikøb af medarbejdere i Borgerservice.

 

Projekter med hel- eller delvis ekstern finansiering 

For de eksterne projekter er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som skyldes en forskydning mellem årene. Forskydningen opstår typisk, fordi bevillingen fra bevillingsgiver falder i ét år, mens udgiften afholdes over flere år eller fordi projektopstart forsinkes. 

 

Omplacering af budget vedr. caféerne 

Caféaktiviteterne udvides på Skulkenborg som følge af interne lokalerokeringer i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I den forbindelse omplaceres 357.750 kr. i 2017 fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Ældre- og Handicapforvaltningen. Fra 2018 og frem overføres 343.500 kr.

 

ØKONOMI

Denne sag er en opfølgningssag og har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning. Det forventede mindreforbrug på 18,4 mio. kr. søges overført i forbindelse med regnskabssagen for 2017.

 

 

3. Opfølgning på Forsørgelselses- og Sikringsydelser 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-G01-139-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har som sit primære fokus at få flere i beskæftigelse. Der er derfor allerede igangsat en lang række initiativer, som skal bidrage til at nedbringe ledigheden i de kommende år og skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2017 besluttede Byrådet at lave en særskilt økonomi på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Området omhandler overførselsudgifter til blandt andet kontanthjælp, førtidspension, A-dagpenge etc. Denne opfølgning forelægges med denne sag til byrådets godkendelse sideløbende med Effekt- og økonomiopfølgningen for 2. halvår 2017.

 

I alt vil der blive forelagt en særskilt opfølgning to gange årligt – i forbindelse med Effekt- og økonomiopfølgningen for 1. halvår og 2. halvår. I dag er der i de to årlige effekt- og økonomiopfølgninger ikke mulighed for et detaljeret overblik over økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser. Formålet med den særskilte opfølgning er derfor, at politikerne, på et mere oplyst grundlag end i dag, bliver informeret om den løbende udvikling i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, herunder udfordringer og risikoområder. Det samlede budget til forsørgelses- og sikringsydelser er 3,2 mia. kr. Det er derfor en stor andel af Odense Kommunes samlede økonomi, der fremadrettet udarbejdes en særskilt opfølgning på.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer: 1) Økonomi, 2) Mængder og 3) Refusion. Derudover redegøres der for ledighedsudviklingen i Odense Kommune sammenholdt med landsplan og reservationspuljerne under Økonomiudvalget. Denne sammenhæng er vigtig, dels på grund af målsætningen om en landsgennemsnitlig ledighed i 2020, jf. Beskæftigelsespolitikken, vedtaget af byrådet den 27/1 2016, dels fordi ledighedsudviklingen kommunalt, regionalt og på landsplan er rammesættende for KL’s udgiftsskøn for de budgetgaranterede områder samt øvrige overførsler og endelig i beregningen af kommunens beskæftigelsestilskud.  

 

Det samlede overblik pr. 31/8-2017

 

Den samlede budgetopfølgning udviser et mindreforbrug på 5,7 mio. kr.

Der ses positive tendenser på flere af ydelsesområderne, herunder integrationsydelse grundet færre ydelsesmodtagere og beskæftigelsesindsatser særligt på grund af lavere udgifter til jobrotation. Samtidig ses der dog også modsatrettede tendenser på områderne for sygedagpenge og boligsikring.

 

Mindreforbruget sammenholdt med en forventet positiv efterregulering på beskæftigelsestilskuddet forventes at bringe det samlede underskud på reservationspuljerne ned på 7,2 mio. kr. Da budgettet blev lagt i sommeren 2016, var forventningen en negativ reservationspulje på 49,4 mio. kr. Der er således tale om en betydelig forbedring af økonomien på området og for kommunekassen.

 

Flere ydelsesområder gennemgås nærmere senere i denne sag. Men overordnet set er forventningen følgende:

 

 

Effekt

Sagen har ingen direkte konsekvenser for et eller flere af Odensemålene, da der er tale om en opfølgningssag, men opfølgningen kan indikere, om vi lykkes med at få flere borgere i job eller uddannelse.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Den samlede økonomiopfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

  1. Budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder på 5.724.000 kr. i 2017, til reservationspuljen under Økonomiudvalget på styringsområdet Særlige driftsområder. 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor gives en status for de enkelte faglige ydelsesområder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der tilsammen udgør økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser:

 

 

Farvemarkering i ovenstående skema er udarbejdet efter følgende kriterier:

 

 

Nedenfor følger en beskrivelse af ydelsesområder med særlig opmærksomhed:

 

Kontant- og Uddannelseshjælp

 

Området for kontant- og uddannelseshjælp udviser samlet set et lille merforbrug på 0,7 mio. kr. sammenlignet med opfølgningen ved Økonomisk Status. Merforbruget skyldes en lille stigning i forventningen til antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere resten af året. Omvendt ses et fald i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Men samlet set ses der et stigning, som medfører et lille merforbrug.

 

Integrationsydelse og integrationsprogrammet

 

Forventningen til antallet af borgere på integrationsydelse er faldet yderligere sammenlignet med opfølgningen ved Økonomisk Status og samtidig er den gennemsnitlige udgift til en integrationsydelsesmodtager også faldet. Det betyder, at der forventes et mindreforbrug til integrationsydelse på 4,5 mio. kr.

Faldet i antal ydelsesmodtagere skal fortsat ses i sammenhæng med de meget lave flygtningekvoter og deraf færre familiesammenføringer.

 

For integrationsprogrammet forventes en merindtægt på samlet 0,9 mio. kr. Merindtægten skyldes, at Odense Kommune har modtaget en kommunal beskæftigelsesbonus på 1,6 mio. kr. Beskæftigelsesbonussen giver kommunen 25.000 kr. for hver ekstra flygtning/familiesammenført til flygtning med opholdstilladelse, som i 4. kvartal i henholdsvis 2016 og 2017 er i ustøttet beskæftigelse på mindst 190 timer sammenlignet med året før.

 

Samtidig forventes et lille merforbrug på danskuddannelse til borgere henvist efter integrationsloven omfattet af et introduktionsforløb, da den forventede nedgang i efterspørgslen grundet lovændringer og indførelsen af et deltagerdepositum, ikke ses så tydeligt som forventet.

 

Sygedagpenge

 

På området for sygedagpenge forventes et merforbrug på 3,8 mio. kr., hvilket primært skyldes et fald i den gennemsnitlige refusionssats på området på 1,3 procentpoint. Derudover ses der samtidig en lille stigning i den gennemsnitlige udgift pr. sygedagpengemodtager.

 

I forbindelse med næste budgetopfølgning udvikles budgetopfølgningsmodellen til også at indeholde varigheder, fordelt på flere varighedsintervaller. Det er forventningen, at dette vil øge gennemsigtigheden og styringsniveauet for lederne på området i det daglige. Det er vanskeligt at påvirke områdets tilgang, men længden af den enkelte sygedagpengesag er væsentlig for de samlede udgifter og antallet som igen kommer tilbage i job.

 

Ledighedsydelse og Fleksjob

 

Områderne for ledighedsydelse og fleksjob er tæt forbundet og er desuden påvirket af en ekstraordinær indsats for afskedigede fleksjobansatte i de nu lukkede indsatser Bygningsrenovering og Pensionistservice.

 

Pr. 1/10 2017 er i alt 62 ud af 130 berørte fleksjobansatte fra Bygningsrenovering og Pensionistservice ansat i et nyt fleksjob. Det er flere end forventet på nuværende tidspunkt. Mange er således blevet ansat i et nyt fleksjob, inden deres opsigelsesperiode er udløbet.

 

Området er også påvirket af investeringsprojektet Minifleksjob, hvor der skal ansættes 40 ledighedsydelsesmodtagere á 3 omgange i minifleksjob.

 

De mange ekstraordinære indsatser for specifikke grupper af ledighedsydelsesmodtagere betyder en mindre nedgang i forventningen til etableringen af øvrige fleksjob. Der ses således et merforbrug på 1,7 mio. kr. til ledighedsydelse og et mindreforbrug til fleksjob på 4,7 mio. kr. Men samlet set på tværs af områderne et mindreforbrug på 3 mio. kr.

 

Beskæftigelsesindsatser

 

Budgetposten til beskæftigelsesindsatser dækker over udgifter til forvaltningens interne indsatser, kontrakter med eksterne leverandører, jobrotation og andre beskæftigelsesindsatser.

 

Udgifterne til forvaltningens interne indsatser er påvirket af indsatsomlægningen, hvor flere indsatser er lukket, og nye virksomhedsrettede indsatser er oprettet. Afløbsudgifterne på de lukkede indsatser er opgjort, og udgifterne til nye indsatser opgøres i takt med, at rekrutteringen er tilendebragt.

I forhold til kontrakter med eksterne leverandører er der mindre justeringer på udgiftssiden, som følger bevægelserne i antallet af ydelsesmodtagere.

 

Jobrotationsområdet forventer lavere udgifter, mens der til gengæld forventes flere indtægter. Det skyldes at indtægterne forskydes mellem regnskabsår i takt med at projekterne afsluttes, revideres og der udbetales statstilskud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har anmodet forvaltningen om, at ældre projekter, der endnu ikke er afsluttet, færdiggøres og revideres inden den 1/12 2017. De konkrete indtægter i 2017 fra disse projekter, afhænger derefter af om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får udbetalt den retmæssige statsrefusion til kommunen i indeværende regnskabsår, ellers vil indtægterne forskydes i regnskabsår 2018. Grundet risikoen for forskydninger i indtægterne vurderes der er være usikkerhed om de faktiske indtægter i 2017.

 

Boligsikring

 

Der forventes samlet et lille merforbrug på 1,4 mio. kr. Normalt sender Udbetaling Danmark reguleringer løbende over året, men en forventet regulering i juli måned er udeblevet.

Reguleringerne opstår, når Udbetaling Danmark anmoder modtagere af boligsikring om nye indkomstoplysninger og derved regulerer i borgernes udbetaling.

 

A-dagpenge og løntilskud til A-dagpenge modtagere

 

Området for a-dagpenge og løntilskud er tæt forbundet. Når borgeren er ansat i løntilskud, modtager borgeren ikke a-dagpenge og når løntilskudsansættelsen ophører, modtager borgeren igen a-dagpenge, såfremt det ikke fører til ordinært job.

Det er forventningen, at antallet af private løntilskudsansættelser vil stige i årets sidste måneder, derfor forventes et merforbrug på løntilskud på 1,1 mio. kr. og samtidig et mindreforbrug på a-dagpenge på 1,1 mio. kr.

 

Isoleret set er området for a-dagpenge påvirket af at a-kasserne, grundet ændret lovgivning vedr. optælling af dagpengeuger, ikke er helt i mål med indberetningen af afholdte udgifter i sommerperioden. Det påvirker ledighedsopgørelsen, indberetningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedr. borgerens placering på refusionstrappen og i sidste ende kommunens budgetlægning. Forvaltningen har derfor valgt en forsigtig tilgang og fastholder forventninger til udgifterne til a-dagpenge isoleret set.

 

 

En faldende ledighed vil alt andet lige betyde færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og derved lavere udgifter for kommunen. Derudover reguleres f.eks. Odenses tildelte beskæftigelsestilskud efter, hvordan ledighedsudviklingen har været på landsplan og i de andre fynske kommuner. I ovenstående graf vises udviklingen i ledigheden på landsplan, i 6-byerne, landsdelen Fyn og i Odense. Ledigheden har de senere år været faldende, men siden årsskiftet ses der en stigning i ledigheden i Odense. Stigningen ses også på landsplan, på Fyn og i de øvrige 6-byer. Mest markant er stigningen i ledighedstallet både på landsplan, 6-byerne og Odense fra juli måned. Ledighedstallet for juli er behæftet med væsentlig usikkerhed, da Danmarks Statisk har ændret datakilden i opgørelsen, som direkte konsekvens af lovændringer på a-dagpengeområdet, det er forventningen, at usikkerheden bliver elimineret i de kommende opgørelser af ledighedstallet. De nyeste ledighedstal fra august 2017 viser at ledigheden igen er faldet både for Odense, 6-byerne og på Landsplan. For Odense er ledigheden faldet til 6,2 pct. af arbejdsstyrken.

 

Ledighedsudviklingen har afgørende betydning for den midtvejs- og efterregulering, der sker af beskæftigelsestilskuddet i sommeren 2018. Odense Kommunes midtvejs- og efterregulering afhænger dels af kommunens egen ledighed, men også af ledigheden på landsplan og på Fyn. Midtvejs- og efterreguleringerne påvirker reservationspuljerne enten positivt eller negativt afhængig af om reguleringerne er positive eller negative. KL har i september 2017 udarbejdet en prognose for forventningen til både midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Prognosen har set på dels ledigheden, men også kommunernes forventede udgifter til forsikrede ledige i 2017 og 2018. Prognosen forudsiger, at Odense vil få en positiv efterregulering vedr. 2017 på 7,7 mio. kr. og en negativ midtvejsregulering på 3,7 mio. kr. vedr. 2018. KL udsender en ny prognose i foråret 2018, inden de endelige reguleringer offentliggøres i juli 2018.

 

I opgørelsen af reservationspuljerne i næste afsnit er efterreguleringen vedr. 2017 indregnet og forbedrer således det endelige resultat med 7,7 mio. kr.

 

Status på investeringsmodeller 2017

 

De besluttede investeringsmodeller behandles i en særskilt opfølgningssag, men det bemærkes, at de økonomiske forventninger i investeringsmodellerne er indregnet i nærværende opfølgning på de relevante ydelsesområder. 

ØKONOMI

Reservationspuljerne

 

Reservationspuljerne under Økonomiudvalget består af forskellen mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egne skøn for årets udgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser og KL’s skøn for kommunens udgifter til området. Reservationspuljerne kan justeres en række gange hen over budgetåret og opgøres endeligt i august året efter budgetåret.

 

Forventningerne i denne opfølgning er positive, og der kan således afleveres 5,7 mio. kr. tilbage til reservationspuljen vedr. de budgetgaranterede områder. Forventninger til resultatet for beskæftigelsestilskuddet er samlet set uændret, og regulering af reservationspuljen vedr. beskæftigelsestilskuddet sker således kun som følge af en forventet positiv efterregulering fra Staten jf. KL’s seneste prognose på 7,7 mio. kr.

 

Da budgettet blev vedtaget, var der en negativ reservationspulje på samlet 49,4 mio. kr. I forbindelse med økonomisk status fra august var forventningen et samlet mindreforbrug på 31,8 mio. kr., og dermed en reservationspulje på -17,6 mio. kr.

 

I forbindelse med nærværende opfølgning er forventningen et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. hvilket bringer reservationspuljernes underskud ned på 11,9 mio. kr.

Derudover er reservationspuljen vedr. beskæftigelsestilskuddet negativt midtvejsreguleret i sommeren 2017 med 3 mio. kr. og den forventede positive efterregulering i sommeren 2018, jf. KL’s prognose på 7,7 mio. kr., bringer underskuddet på de samlede reservationspuljer ned på 7,2 mio. kr.

 

 

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

4. Udmøntning af Politik for Socialt Udsatte borgere
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 27.00.00-A50-1-16
RESUMÉ

I maj 2017 vedtog Odense Byråd Politik for Socialt Udsatte borgere – ”En by med plads til alle”. Denne politik udgør i fællesskab med Beskæftigelsespolitikken ”Odense i Job” fundamentet for Beskæftigelses- og Socialudvalgets arbejde.

 

Denne sag omhandler udmøntningen af politikken i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens arbejde. Beskæftigelses- og Socialudvalget skal drøfte, hvordan politikkens fire overordnede temaer skal udmøntes gennem formulering af strategier eller andre initiativer, som forvaltningen efterfølgende kan omsætte til konkrete handlingsplaner. 

 

Udgangspunktet for arbejdet med temaerne er meget varieret. Nogle temaer har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejdet med gennem en længere periode, mens andre temaer illustrerer nye problemstillinger og tendenser på området.

 

Generelt skal udmøntningen ses i relation til andre eksisterende politikker og strategier, samt spille sammen med Beskæftigelses- og Socialudvalgets beslutning om at øge social innovation i forvaltningen.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter, hvilke strategier som skal følge med Politik for Socialt Udsatte.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

SAGSFREMSTILLING

Den 17/5 2017 blev Politik for Socialt Udsatte borgere – ”En by med plads til alle” vedtaget i Odense Byråd. Politikken tager afsæt i fire temaer og sætter herigennem i fællesskab med Beskæftigelsespolitikken ”Odense i Job” overordnet retning for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens arbejde.

 

Denne sag omhandler, hvordan Beskæftigelses- og Socialudvalget ønsker, at politikken skal udmøntes i konkrete strategier.

 

Hvor Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" blev udmøntet gennem Rekrutteringsstrategien, Uddannelsesstrategien og Strategi for mødet med borgeren, skal Beskæftigelses- og Socialudvalget nu tage stilling til, hvordan Politik for Socialt Udsatte borgere skal udmøntes.

 

For nogle af temaernes vedkommende har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejdet målrettet hermed gennem en længere periode, mens andre af temaerne udspringer af og omhandler mere nytilkomne problematikker.

 

I det følgende gennemgås de fire temaer enkeltvis i forhold til, hvordan Beskæftigelses- og Socialforvaltningen hidtil har arbejdet med området.

 

Alle borgere skal have én sammenhængende og koordineret plan

Temaet om, at borgeren skal have én sammenhængende og koordineret plan, ligger i direkte forlængelse af Beskæftigelses- og Socialudvalgets tidligere vedtagne indsatsomlægning og nye mind-set for hele forvaltningen. Her fokuseres på, at jobrådgiveren er borgerens koordinerende sagsbehandler, som skal sikre en sammenhængende og koordineret plan for hele borgerens forløb i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Foruden indsatsomlægningen spiller temaet også sammen med Strategien for mødet med borgeren, som omhandler skabelsen af det gode sammenhængende og koordinerede forløb for borgeren i Beskæfigelses- og Socialforvaltningen.

Udmøntningen af dette tema kunne derfor bestå i, at arbejdet med implementeringen af strategien for mødet med borgeren styrkes med fokus på en sammenhængende og koordineret plan for borgeren. Konkret eventuelt ift. udarbejdelsen af målrettede faktaark til forvaltningens respektive faggrupper, hvori rolle, forventninger og resultater klart defineres.

 

På vej mod det gode voksenliv – unge i udsatte positioner

Temaet om unges vej mod det gode voksenliv handler om at give unge de bedst mulige forudsætninger for at bryde den negative sociale arv, og skabe sig en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Odense Kommunes Ungestrategi, Uddannelsesstrategi og Strategi for børn og unge i udsatte positioner sætter klare, relevante og aktuelle retninger for arbejdet på ungeområdet. Hertil kommer Odense Kommunes nye Uddannelsespolitik, som i fællesskab mellem velfærdsforvaltningerne sætter retning for arbejdet med samme målgruppe.

Udmøntningen af dette tema bør derfor ske koordineret med de eksisterende strategier og i samspil med kommunens samlede Uddannelsespolitik "Din fremtid er vores fremtid", som blev vedtaget i Byrådet 11/10 2017.

 

Plads til alle der vil – det rummelige arbejdsmarked

”Det Rummelige Arbjedsmarked” omhandler, hvordan kommunen kan varetage en medskabende og understøttende rolle i forbindelse med skabelsen af det rummelige arbejdsmarked. Det rummelige arbejdsmarked karakteriseres i den forbindelse i overordnede termer som et arbejdsmarked, hvor der er muligheder for ansættelse på en række forskellige individuelt tilpassede vilkår. At arbejdsmarkedet på den måde kan ”rumme” borgere, som ikke nødvendigvis kan varetage et ordinært fuldtidsarbejde.

Siden Odense Kommune i 2016 vedtog Beskæftigelsespolitikken ”Odense i Job” er denne blevet udmøntet i en række arbejdsmarkedsorienterede strategier; Rekrutteringsstrategien, Uddannelsesstrategien og Strategien for mødet med borgeren. Ingen af disse strategier omhandler dog skabelsen af det rummelige arbejdsmarked, og hvordan kommunen kan agere medskabende og understøttende heri.

Udmøntningen af dette tema kunne derfor bestå i udviklingen af en konkret strategi for det rummelige arbejdsmarked, der indeholder konkrete initiativer til at skabe mere fleksible beskæftigelsesindsatser og ansættelser sammen med byens virksomheder.

Gennemgående i denne strategi kunne ligeledes være et øget fokus på, hvordan socialt innovative tiltag kunne bidrage til udviklingen af det rummelige arbejdsmarked.

 

Trygge rammer for alle – både ude og hjemme

Temaet om trygge rammer for alle – både ude og hjemme omhandler dels hjemløseproblematikken, og dels at byen som helhed skal være tryg for alle at færdes i. Hjemløseproblematikken har Odense Kommune gennem en årrække arbejdet målrettet og effektivt med gennem principperne i Housing First-tilgangen. Effekten af dette arbejde kom for nyligt til udtryk i Socialstyrelsens hjemløsetælling, som viste at antallet af hjemløse i Odense er markant lavere end landets andre større byer.

At byen samtidig skal være tryg for alle at færdes i, kredser om begrebet ”den inkluderende by”. Den inkluderende by er en by, hvor der er plads til alle, også selvom man lever et andet liv end de fleste. Odense Kommune forsøger ligeledes at arbejde målrettet med dette gennem blandt andet socialt innovative tiltag. Et eksempel på et socialt innovativt tiltag er GPS tracking af byens udsatte og hjemløse. Dette bidrog til en kortlægning af de udsatte og hjemløses færden og kunne på den måde målrette placeringen af hellesteder i byen.

Udmøntningen af dette tema kunne derfor bestå i dels udviklingen af faktaark ift. Housing First tilgangen, og dels i den fortsatte fokus på udviklingen af innovative projekter på det sociale område. Denne udmøntning ligger ligeledes i tråd med Beskæftigelses- og Socialudvalgets beslutning den 10/10 2017 om fortsat fokus på social innovation.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

5. Beskæftigelsesplan 2018
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-A00-36-17
RESUMÉ

Odense Byråd skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

 

På udvalgsmødet den 10/10 2017 satte udvalget rammen for Beskæftigelsesplan 2018. Med vedtagelsen af Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" i 2016 har Odense Byråd sat en tydelig retning for forvaltningens arbejde, som videreføres i Beskæftigelsesplan 2018. I planen skal det således fremgå, hvordan ledighedstallet skal udvikle sig i løbet af 2018 for, at Odenses ledighed i 2020 når ned på landsgennemsnittet. Den seneste prognose fra Finansministeriet viser, at landsgennemsnittet på nuværende tidspunkt er 4,3%.

 

Derudover indgår som et væsentligt element, i forhold til Beskæftigelsesplan 2017, Odense Byråds beslutning om at omlægge de beskæftigelsesrettede indsatser i Odense Kommune samt igangsættelsen af investeringsprojekter for ca. 72 mio. kr. på beskæftigelsesområdet.

 

På mødet den 31/10 2017 skal udvalget drøfte, hvilke måltal, der skal indgå i Beskæftigelsesplan 2018. Udgangspunktet for drøftelsen er de vedtagne mål på området: Ministermålene, Odensemålene samt mål i beskæftigelsespolitikken, som udvalget i forvejen løbende orienteres om månedligt.

 

 
Effekt

Beskæftigelsesplan 2018 understøtter følgende af Odensemålene:

 

Flere kommer i uddannelse og job

Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Der skal skabes flere virksomheder og private arbejdspladser i Odense Kommune. Indtægten herfra udgør grundlaget for fremtidens velfærd i kommunen. Skabelsen af flere private arbejdspladser er en af hjørnestenene i kommunens vækstpolitik, og vi vil gøre, hvad vi kan for at understøtte erhvervslivet med den nødvendige arbejdskraft. 

 

Borgernes indkomst skal stige

Borgernes indkomst skal stige. Primært, fordi det giver den enkelte borger større økonomisk frihed. Sekundært, fordi kommunen derved får større indtægter, som kan investeres i vækst og velfærd. Det er i denne sammenhæng også afgørende, at selvforsørgelsesgraden blandt borgerne øges, så vi får nedbragt udgifterne til overførsler. 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter måltal til Beskæftigelsesplan 2018.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" er retningsgivende for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave om at få flere i job og uddannelse. Byrådet vedtog i 2016 med Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job", at Odenses ledighed i 2020 skal være på landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet er med Finansministeriets seneste prognose på 4,3%.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har udarbejdet strategier i forlængelse af Beskæftigelsespolitikken (Rekrutteringsstrategi, Uddannelsesstrategi og en Strategi for mødet med borgeren). Politikken og strategierne er fundamentet for beskæftigelsesplanen. Derudover indgår som et væsentligt element, i forhold til Beskæftigelsesplan 2017, Odense Byråds beslutning om at omlægge de beskæftigelsesrettede indsatser i Odense Kommune samt at igangsætte investeringsprojekter for ca. 72 mio. kr. på beskæftigelsesområdet.

 

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år forslag til de beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år. Målene sætter fokus på de områder, som beskæftigelsesministeren vurderer, at der er særligt behov for en ekstra indsats og fokus.

 

Beskæftigelsespolitiske mål for 2018:

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse.
  5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 

 

Målene peger ind i Odense Kommunes beskæftigelsespolitik og strategier, og på den måde er de således indeholdt i Beskæftigelsesplan 2018.

 

Beskæftigelsesplan 2018 beskriver indsatserne med udgangspunkt i forvaltningens fire områder Virksomhed, Job, Uddannelse og Jobrehabilitering. Nedenfor opsummeres indsatsen på hvert område.

 

Virksomhed

Indsatsen skal sikre, at Odenses virksomheder effektivt kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er en forudsætning for fortsat vækst. For de borgere, der ikke umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet, skal Beskæftigelses– og Socialforvaltningen tilvejebringe de nødvendige virksomhedspraktikker og løntilskudsstillinger, da det er de mest effektfulde redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

 

Job

Der gennemføres hyppige, tidlige og jobrettede samtaler. Vi er en aktiv formidler af ordinære job og understøtter ledige i at søge derhen, hvor jobåbningerne er. Den jobrettede samtale kombineret med virksomhedsrettet indsats er kerneindsatsen.

Når opkvalificering og efteruddannelse anvendes, er den målrettet kompetencebehovet på arbejdsmarkedet.

 

Integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv.

  

Sygemeldte får en tidlig indsats. Vi vil understøtte, at sygemeldte i job kan fastholde deres arbejde særligt via delvise raskmeldinger. Sygemeldte ledige skal tilbydes virksomhedspraktik. Sygedagpengeindsatsen skal koordineres i tæt samarbejde med virksomheder, a-kasser og de praktiserende læger.

 

Indsatsen sikrer flere fleksjobs igennem en virksomhedsopsøgende indsats. Vi vil øge brugen af fleksjob med få ugentlige timer samt have løbende fokus på progression i timetal. Borgere, der modtager ledighedsydelse, skal hjælpes aktivt med at søge fleksjob.

 

Uddannelse

Unge skal ikke bare påbegynde, men også gennemføre uddannelser, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i job. Indsatsen bygger bro mellem forvaltningen og uddannelsesinstitutioner og understøtter, at flere unge får de afgørende forudsætninger og kompetencer for at komme i job.

 

Jobrehabilitering

Jobrehabilitering arbejder med det udgangspunktet, at alle borgere har et mål om selvforsørgelse. Derfor understøttes langvarige kontanthjælpsmodtagere til at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det sker gennem virksomhedsrettede forløb kombineret med individuelt tilpassede supplerende indsatser. Da fuldtidsbeskæftigelse ikke er målet for alle, understøtter vi flere borgere i at opnå ansættelse med ordinære timer og bidrage i det omfang, som det er muligt, f.eks. i småjobs, fleksjob eller deltidsjob.

   

Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum har udarbejdet et tillæg til Beskæftigelsesplan 2018, som blev godkendt på møde den 20/9 2017. Tillægget udarbejdes af Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum for at imødegå de fælles fynske udfordringer på beskæftigelsesområdet.

 

På denne baggrund fremlægges til drøftelse på mødet et udkast til måltal i Beskæftigelsesplan 2018.

 

Proces for behandling af Beskæftigelsesplan 2018

  • 31/10 BSU - Drøftelsesag af Beskæftigelsesplan 2018
  • 14/11 BSU - Anbefaling af Beskæftigelsesplan 2018 til BYR
  • 29/11 ØKU - Anbefaling af Beskæftigelsesplan 2018 til BYR
  • 6/12 BYR - Anbefaling af Beskæftigelsesplan 2018 til BYR

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

6. Afleveringsforretning til det kommende udvalg
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-635-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede på møde den 10/10 2017 udvalgets arbejde igennem de sidste fire år. I denne sag skal udvalget drøfte et bud på en samlet overlevering til det kommende udvalg. Udvalget skal endeligt godkende afleveringsforretningen på mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 5/12 2017.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter udkast til afleveringsforretningen.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Udvalget drøftede på møde den 10/10 2017 udvalgets arbejde igennem de sidste fire år, hvor udvalget har ønsket at sætte en tydelig retning om et velfungerende og effektfokuseret beskæftigelses- og socialområde, der kan sænke ledigheden i Odense Kommune. De første to år blev brugt til at finde de vigtigste mål blandt rigtig mange mål og data på området og en udvalgstur til Canada samt besøg og møder med mange aktører med viden inden for beskæftigelse- og socialområdet gav inspiration til en turnaround i forvaltningen.

 

De næste to år blev brugt til at formulere visionen og retningen. Resultatet af arbejdet er blandt andet to nye politikker og underlæggende strategier, der nu tydeligt sætter rammen for arbejdet. Herudover har udvalget til understøttelse af rammen igangsat en lang række tiltag og initiativer (temaer) for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens arbejde.

 

Udvalget samler den viden, som udvalget har opbygget, i en samlet afleveringsforretning som overdrages til det kommende udvalg. Ligeledes tydeliggør udvalget de vigtige retninger, der er stukket ud i løbet af de sidste fire år og som rækker frem i de kommende år. Arbejdet munder derfor ud i, at udvalget identificerer de vigtigste temaer i udvalgets arbejde de seneste fire år og udarbejder anbefalinger til disse, som kan fungere som trædesten for det kommende Beskæftigelses- og Socialudvalgs arbejde.

 

Udvalget skal på mødet den 31/10 2017 drøfte udkast til anbefalingerne.

 

Bilaget eftersendes til udvalgets medlemmer.

 

31/10: Drøftelse i Beskæftigelses- og Socialudvalget

5/12: Beslutning om godkendelse af anbefalinger

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for Odense Kommunes kassebeholdning.

 

 

D. Orientering

7. Nøgletal på beskæftigelsesområdet
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-2003-16
RESUMÉ

Ledighed

 

De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i august 2017 er 5.663 fuldtidspersoner. Det svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken i Odense Kommune. De nye tal betyder, at ledighedsprocenten er faldet fra 6,4 procent i juli 2017 til 6,2 procent i august 2017.

 

For hele landet er ledighedsprocenten i samme periode faldet fra 4,5 procent i juli 2017 til 4,4 procent i august 2017.

 

Odense indtager fortsat en 2. plads i ledighedsplaceringen i august 2017. Dvs. Odense har landets 2. højeste ledighedsprocent.

 

Mandagstal

 

I september 2017 kom i alt 1.198 personer i job og uddannelse. Samlet er der i 2017 (til og med uge 39) kommet 10.339 personer i job eller uddannelse.

 

 

8. Status på specialenhedens arbejde
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-246-17
RESUMÉ

Som led i byrådets besluttede bandeindsats den 22/2 2017 gik Specialenheden i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i drift den 1/6 2017.

 

Specialenhedens hovedopgave er:

  • At sikre maksimal aktivering af borgere med banderelationer, der modtager forsørgelsesydelser fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (ift. gældende lovgivning).
  • At sikre gennemførelse af sanktioner i ydelsen, hvis disse borgere ikke står til rådighed og fremmøder til bl.a. samtaler, beskæftigelsestilbud mv.

 

På udvalgsmødet den 28/3 2017 blev det besluttet, at Beskæftigelses- og Socialudvalget månedligt skal modtage en status på specialenhedens arbejde. På dagens møde gives tredje afrapportering på specialenhedens arbejde, siden specialenhedens start den 1/6 2017.

 

 

 

9. Hjemløsetælling
D. Orientering
Åbent - 27.00.00-A00-30-17
RESUMÉ

Boligstrategisk konsulent Tom Rønning fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen deltager på udvalgsmødet og fortæller om resultaterne af hjemløsetællingen 2017 på landsplan og for Odense.

 

Hjemløsetællingen

Hvert andet år siden 2007 er der gennemført en national hjemløsetælling. På baggrund af hjemløsetællingen udarbejdes en rapport. Rapporten tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens geografiske fordeling på byområder, regioner og kommuner. Kortlægningen belyser også den demografiske og sociale profil blandt de hjemløse borgere i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold.

 

Stigning i antallet af hjemløse nationalt - Nedgang i antallet i Odense

Kortlægningen viser, at hjemløsheden i Danmark stadig er stigende, som den har været i hele perioden. I 2017 er antallet af hjemløse borgere opgjort til 6.635, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015. Udviklingen i Odense adskiller sig fra det generelle billede og fra udviklingen i de andre store byer, idet at antallet af hjemløse i Odense er faldet hen over hele perioden samlet set. Fra 2015 og frem til 2017 er der også sket et fald i antallet af hjemløse i Odense fra 173 hjemløse borgere i 2015 til 113 hjemløse borgere i 2017.

 

Omfanget af hjemløsheden i Odense er væsentligt lavere end i de andre store byer i Danmark, også relativt set i forhold til indbyggertallet. I Odense er der 0,6 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere, mod 2,5 i København, 2,3 på Frederiksberg, 2,3 i Århus og 1,2 i Aalborg. Når det har været muligt at holde hjemløsheden i Odense på et forholdsvist lavt niveau – ikke mindst sammenlignet med de andre store byer – hænger det ifølge rapporten formentlig sammen med, at der er en væsentligt bedre tilgængelighed af boliger i Odense end i København og Aarhus, samtidig med at Odense Kommune har ført en meget systematisk indsats for at hjælpe socialt udsatte borgere med at finde en bolig ud fra Housing First-metoden.

 

 

10. Lokalesituation i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-893-17
RESUMÉ

I forlængelse af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens ændrede opgaveløsning besluttede Byrådet den 21/6 2017 en større lokalerokade. Lokalerokaden har i samspil med ansættelsen af en række medarbejdere, som følge af Byrådets beslutning om at investere i beskæftigelsesområdet medført et forstærket fokus på håndtering af lokalesituation i forvaltningen.

  

Udvalgsmedlem Ulla G. Chambless har i forlængelse af drøftelse på fællesmødet mellem Forvaltningsudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget den 10/10 2017 bedt forvaltningen om en status på pladsmanglen i forbindelse med afholdelse af samtaler. Forvaltningen giver derfor på mødet en status på håndteringen af lokalesituationen.

 

 

11. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-2577-16
RESUMÉ

Mundtlig orientering om.

 

  • Ansøgning til puljen "Overgangs- og Peerstøtte til udsatte grønlændere i Danmark" Ansøgt: 4.345.601 kr. Modtaget: 4.345.601 kr.
  • Driftsaftale med det Grønlandske Hus.
  • Første møde i Beskæftigelsesalliancen den 24/10 2017.
  • Svar fra Børne- og Socialministeriet.
  • Reform på det forberedende område (FGU).

  

 

12. TEMA: Samarbejdet med SDU
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-180-17
RESUMÉ

Udvalgsmødet den 31/10 2017 holdes på SDU, hvor prorektoren holder oplæg om SDU.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og SDU har blandt andet samarbejde om:

 

  • Indsatser til at afhjælpe dimittendledigheden.
  • Forebyggelse af akademikerledighed.