Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 10. oktober 2017 kl. 08:30
i Mødelokale 10.08, Tolderlundsvej 2, 10. sal

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

 

Mødet hævet kl. 12.44.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister
B. Sager til afgørelse i udvalget
2 Vurdering af lånemuligheder i sager om enkeltydelser
3 Ansøgning til puljen "Job-bro til uddannelse - Forsøg med virksomhedsforløb som vejen til uddannelse"
4 Social innovation i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
C. Sager til drøftelse/forberedelse
5 Afleveringsforretning til det kommende udvalg
6 Beskæftigelsesplan 2018
7 Boligstrategi 2017
8 Opkvalificering af ufaglærte ledige
D. Orientering
9 Sammenhængende Borgerforløb – Status på projekter
10 Ankestatistik 2015 og 2016
11 Ansøgning til kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre " Jobrettet samtale bølge 2"
12 Aktuelle sager
13 Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Forvaltningsudvalget

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Organisatorisk forankring af afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-1101-17
RESUMÉ

I forbindelse med Budget 2013 blev idéen omkring Borgernes Hus lanceret. I Budget 2014 blev der afsat midler til at udvikle idéen, og i Budget 2016 besluttede forligspartierne at realisere Borgernes Hus.

 

Visionen med Borgernes Hus er at skabe et moderne forsamlingshus, hvor Odense Kommune og borgerne i fællesskab kan nytænke måden, vi yder og skaber velfærd på. Borgernes Hus skal være stedet, hvor borgere kan hente viden og få oplevelser, hvor man kan betjene og hjælpe sig selv eller lære at gøre det.

 

Derfor indeholder Borgernes Hus foruden Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense også afdelingen Borgerrådgivning og Folkeregister.

 

I dag er det forvaltningsmæssige ansvar for ovenstående funktioner delt således, at Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense er forankret i By- og Kulturforvaltningen, mens Borgerrådgivning og Folkeregister er forankret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Borgerservicefunktionen i kommunerne er gennem en årrække – særligt med oprettelsen af Udbetaling Danmark i 2012 – blevet væsentligt reduceret. Borgerservice består derfor i dag kun af afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister", som varetager klassiske borgerserviceopgaver i form af udstedelse af pas og kørekort samt hjælp til digital selvbetjening.

 

Med henblik på at samle alle funktioner i Borgernes Hus under samme forvaltning, ønsker Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen, at afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister" flyttes fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen. Afsnittet består af 20 medarbejdere og en leder.

 

Sagen indebærer ændring i Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Der forelægges en særskilt sag herom for Odense Byråd.

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til de respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. At afdelingen ”Borgerrådgivning og Folkeregister” samt tilknyttede medarbejdere og IT-systemer flyttes fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen med virkning pr. 1/1 2018.

 

  1. En budgetneutral tillægsbevilling på 8.781.082 kr. i 2018 og 9.007.425 kr. i budget 2019 og årene frem fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget på styringsområdet Service. 
BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Visionen i Borgernes Hus

Idéen om Borgernes Hus blev født i forbindelse med budgetforliget 2013 som en mulig samtænkning af Hovedbiblioteket og Borgerservice-aktiviteter. Disse aktiviteter er i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen forankret i afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister". I budgetforlig 2014 blev der afsat midler til at udvikle projektet omkring Borgernes Hus, og i budget 2016 besluttede forligspartierne at afsætte midler til at realisere Borgernes Hus i Odense Banegård Center, hvor Hovedbiblioteket lå.

 

Visionen med Borgernes Hus blev at skabe et moderne forsamlingshus, hvor mennesker kan mødes om fælles interesser på tværs af samfundslag, aldersgrupper, kulturer og religioner. Hvor Odense Kommune og borgerne i fællesskab kan nytænke måden, vi yder og skaber velfærd på, og stedet hvor borgere kan hente viden og få oplevelser, hvor man kan betjene og hjælpe sig selv eller lære at gøre det.

 

Borgernes Hus forventes at kunne slå dørene op i slutningen af 2017, og skal foruden Hovedbiblioteket indeholde Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund, Frivilligcenter Odense og Borgerservice-aktiviteter.

 

By- og Kulturforvaltningen har i dag det forvaltningsmæssige ansvar for de fleste af funktionerne i Borgernes Hus i form af Hovedbiblioteket, Musikbiblioteket, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen varetager den anden del af funktionerne i Borgernes Hus i afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister".

 

Borgerservicefunktionen i dag

Borgerservicefunktionen i kommunerne er gennem en årrække – særligt med oprettelsen af Udbetaling Danmark i 2012 – blevet væsentligt reduceret. Konkret udgøres Borgerservice i dag derfor kun af afsnittet "Borgerrådgivning og Folkeregister". Dette afsnit håndterer klassiske borgerserviceopgaver i form af personlig betjening af borgerne i forbindelse med eksempelvis:

  • udstedelse af pas og kørekort
  • hjælp til digital selvbetjening i forbindelse med diverse offentlige myndigheder
  • booking af teori- og køreprøver
  • fritagelse for digital post og undtagelse af digitale løsninger.

En samlet liste over afdelingens opgaver kan findes i bilaget.

 

Afdelingen indeholder 20 medarbejdere og en leder.

  

Forventede gevinster ved flytning af "Borgerrådgivning og Folkeregister"

Hvis "Borgerrådgivning og Folkeregister" flyttes fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til By- og Kulturforvaltningen forventes det at kunne give følgende fordele:

  • Bedre borgerrådgivning grundet øget synergi mellem de respektive funktioner i Borgernes Hus, eftersom alle funktioner er en del af samme forvaltning.
  • Øget brugerinddragelse på tværs af de forskellige funktioner i Borgernes Hus grundet øget samarbejde mellem disse afdelinger.
  • Mere smidig hverdag og øget erfarings- og vidensudveksling mellem medarbejderne, da der undgås forvaltningsmæssig forvirring omkring ansvarsområder.
  • Øget digitalisering og bedre samspil mellem it-systemer, når kendskabet og samarbejdet mellem afdelingerne forøges.
  • Mere enstrenget og effektiv ledelse og udvikling af funktionerne i Borgernes Hus.

 

Såfremt afsnittet "Borgerrådgivere og Folkeregister" flyttes til By- og Kulturforvaltningen, vil afsnittet organisatorisk placeres i Fritid og Kultur under Bibliotekerne.

 

Sagen indebærer ændring i Odense Kommunes styrelsesvedtægt. Der forelægges en særskilt sag herom for Odense Byråd.

ØKONOMI

Såfremt indstillingen godkendes, gives en budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og til By- og Kulturforvaltningen i 2018, 2019 og frem. Denne tillægsbevilling dækker over de samlede lønudgifter inkl. 6 % overhead, udgifter til IT, og økonomisk, administrativ understøttelse samt indtægter i forbindelse med borgerrådgivning.

Overhead består af midler til blandt andet efteruddannelse af medarbejdere. Økonomisk, administrativ understøttelse dækker over en fleksjobber ansat til denne opgave. Indtægterne i forbindelse med borgerrådgivning kan eksempelvis være gebyr i forbindelse med udstedelse af sundhedskort.

 

Såfremt indstillingen godkendes, nedskrives servicerammen for Beskæftigelses- og Socialudvalget med 8.781.082 kr. i budgettet for 2018 og 9.007.425 kr. for 2019 og frem. Samtidig opskrives servicerammen for By- og Kulturudvalget med de tilsvarende beløb.

 

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

2. Vurdering af lånemuligheder i sager om enkeltydelser
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-G01-968-17
RESUMÉ

På mødet den 19/9 2017 drøftede Beskæftigelses- og Socialudvalget forskellige muligheder for at fastsætte vejledende retningslinjer for, hvad man anser som rimelige lånevilkår i sager om enkeltydelser til f.eks. tandbehandling. Drøftelserne skete blandt andet på baggrund af forvaltningens orientering om mulighederne inden for Ankestyrelsens praksis, hvorefter det i vurderingen af en borgers mulighed for at optage et lån skulle indgå:

-      om lånet kan dække borgerens finansieringsbehov,

-      om borgeren har mulighed for at betale afdrag og øvrige låneomkostninger, og

-      om lånet tilbydes på rimelige lånevilkår.

 

På baggrund af udvalgets drøftelse har forvaltningen undersøgt de drøftede modeller, og ud fra konkrete modeller, spurgt Ankestyrelsen om den nærmere definition af rimelige lånevilkår.

 

Ankestyrelsen kan ikke, uden at der foreligger en klagesag, tage konkret stilling til lovligheden af en praksis. Dog har Ankestyrelsen i sit svar skrevet, at vurderingen af rimelige lånevilkår ikke kan indgå i vurderingen af lånemuligheden. Det afgørende er alene, om afdragsordningen er realistisk.

 

Ankestyrelsens svar ændrer forudsætningerne for Beskæftigelses- og Socialudvalgets drøftelser den 19/9 2017. Det betyder, at ”rimelige lånevilkår” ikke, ud fra svaret fra Ankestyrelsen, skal indgå i vurderingen af borgerens mulighed for at optage et lån. Det er en del af den nuværende praksis at vurdere, om afdragsordningen er realistisk. Herunder om det er realistisk ud fra den pågældende borgers økonomi og situation i øvrigt, at vedkommende kan afholde afdrag og øvrige låneomkostninger.

 

Ud over lånevilkår har Beskæftigelses- og Socialudvalget på mødet den 19/9 2017 drøftet behovet for økonomisk rådgivning af især socialt udsatte borgere, som søger om hjælp.

 

På baggrund af Beskæftigelses- og Socialudvalgets drøftelse, samt svaret fra Ankestyrelsen, foreslår Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at der i behandling af sager om enkeltydelser kommer et øget fokus på vejledning om muligheder for økonomisk rådgivning. Derudover vil Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gennemgå og opdatere arbejdsgangene på området med baggrund i udvalgets drøftelser.

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af Odensemålene.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i vurderingen af borgeres mulighed for at optage lån øger fokus på vejledning om mulighederne for økonomisk rådgivning.  

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen med tilføjelse om, at Beskæftigelses- og Socialudvalget ønsker at rette henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Folketingets Beskæftigelsesudvalg samt Socialministeren og Folketingets Socialudvalg med en opfordring til at ændre lovgivningen og Ankestyrelsens praksis, så der skabes hjemmel i lovgivningen til, at der tages hensyn til lånevilkårene i vurderingen af om borgeren har mulighed for at optage et lån. På den måde vil kommunen i sin vurdering af, om borgeren selv kan finansiere en tandlægebehandling ved at optage et lån, kunne se bort fra lån, der tilbydes på vilkår, der ligger ud over det, der anses for rimelige.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Det følger af Aktivloven og Ankestyrelsens praksis, at det ikke er muligt at få hjælp til udgifter, såkaldte enkeltydelser, hvis ansøger på nogen måde selv er i stand til at afholde udgiften. Det kan f.eks. være ved at indgå en afdragsordning, bruge en trækningsret på en kassekredit, indfri en pensionsopsparing eller optage et lån.

 

Sagsbehandlingen tager udgangspunkt i, hvor mange penge den enkelte har tilbage efter betaling af rimelige faste udgifter og udgifter til kost og andre fornødenheder. Det vejledende rådighedsbeløb afhænger bl.a. af, om der er tale om en enlig, forsørger, mv.

 

Nogle sager (over halvdelen) afgør forvaltningen alene ud fra rådighedsbeløbet. Hvis rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt højt til at kunne dække udgiften til f.eks. tandbehandling giver forvaltningen et afslag. Heri kan det også spille ind, om behandlingen strækker sig over flere måneder. Modsat hvis rådighedsbeløbet er så lavt, at forvaltningen kan udelukke, at det vil være muligt for borgeren selv at finansiere udgiften, giver forvaltningen tilskud. Dette forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt, f.eks. at behandlingen er nødvendig.

 

I sager hvor rådighedsbeløbet giver anledning til at undersøge, om borgeren har mulighed for at indgå en afdragordning eller optage et lån, foretages en konkret vurdering af, om det er realistisk, at borgeren kan betale afdrag og eventuelle øvrige omkostninger. Denne vurdering tager udgangspunkt i længden af afdragsperioden og afdragets/omkostningernes størrelse sammenholdt med borgerens økonomi. Derudover indgår en konkret vurdering af, om borgerens situation i øvrigt vil vanskeliggøres i en sådan grad, at det ikke er realistisk for borgeren at optage det pågældende lån.

 

Ankestyrelsen har fastslået, at økonomisk mulighed skal forstås bredt. Det dækker også over, hvis borgeren har mulighed for at optage et privat lån, et banklån eller en anden type lån, f.eks. gennem et af de finansieringsselskaber som ofte samarbejder med tandlægerne.

 

Samtidig har Ankestyrelsen i en afgørelse beskrevet, at det i vurderingen af en borgers mulighed for at optage et lån skulle indgå:

-      om lånet kan dække borgerens finansieringsbehov,

-      om borgeren har mulighed for at betale afdrag og øvrige låneomkostninger, og

-      om lånet tilbydes på rimelige lånevilkår.

 

Efter udvalgets drøftelser på mødet den 19/9, har forvaltning spurgt Ankestyrelsen om forståelsen af ”rimelige lånevilkår”, herunder:

-      om forvaltningen i sin vurdering af ”rimelige lånevilkår” kan tage udgangspunkt i de vilkår en borger kan opnå i egen bank.

-      om der f.eks. på baggrund af ÅOP kan fastsættes en grænse for hvad der skal anses som rimelige lånevilkår.

-      hvad Ankestyrelsen mener skal indgå i vurderingen af rimelige lånevilkår.

 

Ankestyrelsen svarer, at de ikke, uden at der foreligger en klagesag, kan tage konkret stilling til spørgsmålene. Dog pointerer Ankestyrelsen i sit svar, at spørgsmålet om, hvorvidt et lån kan optages på rimelige vilkår, ikke indgår i vurderingen af, om en lånemulighed kan tillægges betydning. Det afgørende er alene, om afdragsordningen er realistisk.   

 

Ankestyrelsens svar ændrer på/præciserer den tidligere afgørelse, hvoraf det fremgik, at det i vurderingen skulle indgå om lånet tilbydes på ”rimelige lånevilkår”. Dette ændrer dermed også forudsætningerne for de drøftelser udvalget havde den 19/9.

  

Forvaltningen forstår Ankestyrelsens svar på den måde, at vurderingen af borgerens mulighed for selv at betale derfor kun er en vurdering af, om der foreligger en konkret lånemulighed, som ud fra borgerens økonomi og situation i øvrigt er realistisk, at borgeren kan afdrage.

 

Dette er i overensstemmelse med forvaltningens nuværende praksis. Dog vil Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gennemgå og opdatere arbejdsgangene på området med baggrund i udvalgets drøftelser.

 

Gældsrådgivning

 

I vurderingen af borgerens rådighedsbeløb indgår ikke udgifter til afdrag på lån til private eller det offentlige. Forvaltningens praksis følger Ankestyrelsens praksis. Årsagen til denne praksis er, at det ellers ville betyde, at der indirekte ville blive ydet hjælp til betaling af gælden, hvis udgiften indgik i beregningen af rådighedsbeløbet. Da udgifterne til lån ikke trækkes fra rådighedsbeløbet kan det betyde, at rådighedsbeløbet er så højt, at forvaltningen giver afslag, men at borgeren reelt ikke har mulighed for at betale pga. udgifter til gæld.

 

Kommunen vejleder i dag om muligheden for at opsøge gratis gældsrådgivere. Forvaltningen foreslår, at fokus på mulighederne for gældsrådgivning styrkes. Det betyder, at vejledningen også bliver skrevet direkte ind i de afgørelser, hvor det er relevant (f.eks. sager hvor borgeren har lån i forvejen).

 

Muligheden for at opsøge gratis gældsrådgivning vil også være relevant i de sager, hvor borgeren har mulighed for at lave en afdragsordning eller optage et lån, og kommunen derfor må give afslag.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for Odense Kommunes kassebeholdning.

 

3. Ansøgning til puljen "Job-bro til uddannelse - Forsøg med virksomhedsforløb som vejen til uddannelse"
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.04.00-Ø34-5-17
RESUMÉ

Kombinationen af virksomhedsrettede indsatser og samtaler er effektfuld for alle målgrupper og er derfor kerne i forvaltningens indsatskort. Puljen til job-bro understøtter forvaltningens indsatskort ved at optimere den virksomhedsrettede indsats over for udsatte unge.

 

Puljen understøtter således også intentionerne i de reformer, der er blevet gennemført på beskæftigelsesområdet inden for de seneste år. Her er målet, at udsatte unge uden en kompetencegivende uddannelse, skal hjælpes i gang med at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.

 

Formålet med puljen er at afprøve og udvikle en metode med virksomhedsforløb, som vejen til at unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse.

Der er afsat 59,8 mio. kr. til puljen.

 

Projektet er opdelt i en pilotfase og en projektperiode.

Der er en pilotfase fra 1/1 – 31/3 2018 og herefter løber den to-årige projektperiode frem til 31/3 2020.

 

Ansøgningen er afsendt med forbehold for udvalgets godkendelse. Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget ikke godkender ansøgningen.

Effekt

Det vurderes, at projektet vil medføre, at flere udsatte unge kommer i uddannelse og job.

   

Flere kommer i uddannelse og job

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen søger 4.950.000 kr. til projektet ”Job-bro til uddannelse” fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Forvaltningen ønsker at søge puljemidler til at optimere den virksomhedsrettede indsats over for udsatte unge, der er karakteriseret ved

 

  • har gavn af en skræddersyet og fleksibelt tilrettelagt indsats kombineret med parallel støtte til mestring af helbredsudfordringer eller sociale barrierer.
  • har behov for individuelt tilrettelagt forløb med mulighed for nedsat timetal og kombineret med supplerende støtte.
  • mere udsat end målgruppen til den foreslåede nye forberedende grunduddannelse og ikke i målgruppen for STU (Vil på sigt kunne opnå uddannelse på højere niveau end STU).
  • er uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år med minimum et års anciennitet på offentlig forsørgelse.
  • eller er aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år.
  • eller er i ressourceforløb og under 30 år, og har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

 

Hele målgruppen består samlet af 1280 borgere i Odense Kommune.

 

Projektets mål er, at den unge gennem praktiske erfaringer danner en arbejdsidentitet, som kan pege frem mod uddannelsesvalget. Udvikling af en arbejdsidentitet sker på ordinære arbejdspladser og i praksis. Vejen til uddannelse er derfor igennem praktik i en virksomhed.

 

Formål

Formålet med ’Job-bro til uddannelse’ er:

  • At flere af de udsatte unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse.
  • At udvikle og afprøve en indsatsmodel for kommunernes arbejde med den uddannelsesrettede indsats for de udsatte unge.

 

Projektet

I ’Job-bro til uddannelse’ bygger den unges indsats på en række forskellige kerneelementer, der tilsammen skal bygge Job-broen til ordinær uddannelse

 

  • foregår i et ordinært uddannelsesmiljø på en erhvervsskole (daglig ”Base” på en erhvervsskole)
  • én indgang til et professionelt, tværfagligt bagland med en klar rollefordeling mellem de fagprofessionelle støttepersoner.
  • foregår ude på arbejdspladserne med reelle arbejdsopgaver og kollegaer.
  • systematisk og målrettet indsats for det individuelle match mellem den unge og virksomheden.
  • egne mål mod uddannelse og systematisk opfølgning på dem.
  • tæt fastholdelsesstøtte efter påbegyndt uddannelse.

 

”Job-bro til uddannelse” gennemføres som et randomiseret kontrolleret forsøg.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har til intention at visitere 150 i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen - 300 i alt.  

ØKONOMI

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger 4.950.000 kr. til projektet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

 

 

4. Social innovation i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-G01-703-17
RESUMÉ

Det sociale område i Odense Kommune har gennem en årrække været kendetegnet ved mange innovative tiltag. Faktisk kan Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på mange måder karakteriseres som en frontløber, hvad angår udviklingen af innovative metoder og løsninger til at efterkomme stadig stigende og mere komplekse sociale udfordringer.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede på udvalgsmødet den 19/9 2017, hvordan forvaltningen kan støtte op om den fortsatte udvikling af innovative tiltag, der anvender teknologiske løsninger. Beskæftigelses- og Socialudvalget skal som opfølgning på drøftelsen beslutte Beskæftigelses- og Socialforvaltningens fremtidige ambition for arbejdet med social innovation, herunder retningen for arbejdet med social innovation i forvaltningen.

 

I arbejdet med social innovation og innovation som helhed ses i disse år en stigende tendens til blandt andet brug af teknologiske redskaber, samskabelse som metode og generel empowerment af borgerne i indsatserne. Samtidig ved vi, at målgruppen for de sociale indsatser dagligt gør brug af teknologi fx smartphones og sociale medier, hvilket i stigende grad åbner op for nye muligheder. Derfor kan der skabes bedre løsninger for socialt udsatte, der vil være med til at skabe mere værdi og synergi for borgeren ved hjælp af innovative teknologiske løsninger.

Effekt

Denne sag har ingen direkte effekt på Odensemålene. Dog har udviklingen af nye innovative løsninger, metoder og redskaber på sigt bidrag til forbedring af flere af Odensemålene. Særligt vil nye innovative løsninger på det sociale område have som mål at de skal bidrage til, at flere borgere trives og lever et sundere liv. Desuden forventes det også, at nye innovative løsninger vil bidrage positivt til at målgruppen kommer tættere på job og uddannelse, så beskæftigelsen vil stige samt at flere kommer i uddannelse. Herudover forventes det at der med løsningerne med øget fokus på samskabelse bidrager til, at flere borgere føler sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget træffer beslutning om:

 

  1. At Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal være frontløber, finde og benytte teknologiske og innovative løsninger, der smartere løser borgernes udfordringer og giver bedre effekt.

 

  1. At Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i arbejdet med innovation på det sociale område skal have fokus på samskabelse og empowerment.
BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune har gennem en årrække på mange måder været en frontløber i forhold til udvikling af nye innovative løsninger. Eksempler herpå er blandt andet Housing First, som har bidraget til at nedbringe antallet af hjemløse i Odense, og GPS tracking af borgere i socialt udsatte positioner med henblik på at kunne målrette etableringen af hellestederne i byen.

 

I lighed med en række andre offentlige institutioner oplever Odense Kommune i disse år dog også et stigende udgiftspres og en tendens til øget kompleksitet i opgaveløsningen. I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kommer også til udtryk på det sociale område, hvilket fordrer et endnu større behov for at tænke nyt og innovativt.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede på udvalgsmødet den 19/9 2017, hvordan Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan fremme innovation på det sociale område.

 

I denne sag skal Beskæftigelses- og Socialudvalget beslutte, hvorvidt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremover bør sigte yderligere på at udvikle nye, innovative løsninger på det sociale område. Herudover skal Beskæftigelses- og Socialudvalget træffe beslutning om retningen for forvaltningens arbejde med social innovation, herunder om forvaltningen skal fokusere på bestemte tilgange, metoder og værktøjer.

 

En konkret tilgang inden for udviklingen af den kommunale service er samskabelsen. Samskabelse betegner en proces, hvor serviceleverandøren og servicemodtager i fællesskab forsøger at udvikle løsninger, som bedre kan bidrage til at løse borgerens udfordringer.

  

I forlængelse af samskabelsestilgangen ses en stigende tendens til brug af empowerment i forbindelse med udviklingen af innovative løsninger. Empowerment-begrebet kan defineres på mange måder, men dækker overordnet set over en metode, som har til formål at give borgeren evner til at få kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv, sin egen situation og sin egen udvikling.

 

I forhold til brugen af konkrete værktøjer i forbindelse med nye og innovative løsninger har den teknologiske udvikling i høj grad åbnet op for nye muligheder. Teknologien spiller i stigende grad en central rolle i alle menneskers liv, og kan derfor være en effektiv måde at komme i direkte kontakt med forskellige målgrupper.

 

Flere eksempler præsenteres på udvalgsmødet.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

5. Afleveringsforretning til det kommende udvalg
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-635-17
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget skal i denne sag drøfte udvalgets arbejde igennem de sidste fire år. Drøftelserne vil efterfølgende blive samlet i en række vigtige temaer, der vil fungere som trædesten for det kommende udvalg. Første skridt tages på mødet den 10/10 2017, hvor udvalget skal drøfte overordnet indhold og retning for afleveringsforretningen. Udvalget skal endeligt godkende afleveringsforretningen på mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 5/12 2017.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter overordnet indhold og ramme for afleveringsforretningen.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Fra starten af valgperioden har Beskæftigelses- og Socialudvalget arbejdet med at komme ud og møde de mange aktører inden for beskæftigelses- og socialområdet med viden og inspiration til en turn-around i Odense. Den viden og det samarbejde, som er kommet ud af disse møder, har været med til at kvalificere den retning udvalget ønskede at sætte: Et velfungerende og effektfokuseret beskæftigelses- og socialområde, der kan sænke ledigheden i Odense Kommune. Også en udvalgstur til Canada var med til at give inspiration til udvalgets virke.

 

Resultatet af arbejdet er blandt andet to nye politikker og underlæggende strategier, der nu tydeligt sætter retningen. Herudover har udvalget igangsat en lang række tiltag og initiativer (temaer) for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens arbejde.

 

Udvalget kan som afleveringsforretning samle den viden, som udvalget har opbygget, som overdragelse til det kommende udvalg. Ligeledes kan udvalget tydeliggøre de vigtige retninger, der er stukket ud i løbet af de sidste fire år og som rækker frem i de kommende år. Arbejdet kan derfor munde ud i, at udvalget identificerer de vigtigste temaer i udvalgets arbejde de seneste fire år og udarbejder anbefalinger til disse, som kan fungere som trædesten for det kommende Beskæftigelses- og Socialudvalgs arbejde.

 

På mødet den 10/10 2017 tages den indledende drøftelse til dette arbejde, hvor udvalget sammen identificerer, hvad der er mest vigtigt at arbejde videre med ift. anbefalinger til det nye Beskæftigelses- og Socialudvalg.

 

10/10: Drøftelse i Beskæftigelses- og Socialudvalget

31/10: Drøftelse i Beskæftigelses- og Socialudvalget

05/12: Beslutning om godkendelse af anbefalinger

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for Odense Kommunes kassebeholdning.

 

6. Beskæftigelsesplan 2018
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-A00-36-17
RESUMÉ

Odense Byråd skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Udkast til Beskæftigelsesplan 2018 fremlægges derfor til drøftelse. Odense Byråd har med vedtagelsen af Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" sat en tydelig retning for forvaltningens arbejde. Retningen fra beskæftigelsespolitikken og de tilhørende strategier videreføres i Beskæftigelsesplan 2018. Deruodver indgår som et væsentligt element, i forhold til Beskæftigelsesplan 2017, Odense Byråds beslutning om at omlægge de beskæftigelsesrettede indsatser i Odense Kommune samt at igangsætte investeringsprojekter for ca. 72 mio. kr. på beskæftigelsesområdet.

 

Beskæftigelsesplanen indeholder resultatmål og fungerer som redskab til styring og monitorering af beskæftigelsesindsatsen.

 

På mødet den 10/10 drøfter udvalget det faglige indhold i Beskæftigelsesplan 2018. På næste møde 31/10 drøfter udvalget måltal i Beskæftigelsesplan 2018.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter Beskæftigelsesplan 2018.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelsespolitikken "Odense i Job" er retningsgivende for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave om at få flere i job og uddannelse.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har udarbejdet strategier i forlængelse af Beskæftigelsespolitikken (Rekrutteringsstrategi, Uddannelsesstrategi og en Strategi for mødet med borgeren). Politikken og strategierne er fundamentet for beskæftigelsesplanen, som endvidere indeholder resultatmål. Resultatmål er under udarbejdelse og drøftes af Beskæftigelses- og Socialudvalget 31/10 2017. Derudover indgår som et væsentligt element, i forhold til Beskæftigelsesplan 2017, Odense Byråds beslutning om at omlægge de beskæftigelsesrettede indsatser i Odense Kommune samt at igangsætte investeringsprojekter for ca. 72 mio. kr. på beskæftigelsesområdet.

 

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år forslag til de beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år. Målene sætter fokus på de områder, som beskæftigelsesministeren vurderer, at der er særligt behov for en ekstra indsats og fokus.

 

Beskæftigelsespolitiske mål for 2018:

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse.
  5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 

 

Målene peger ind i Odense Kommunes beskæftigelsespolitik og strategier, og på den måde er de således indeholdt i Beskæftigelsesplan 2018.

 

Beskæftigelsesplan 2018 beskriver indsatserne med udgangspunkt i forvaltningens fire områder Virksomhed, Job, Uddannelse og Jobrehabilitering. Nedenfor opsummeres indsatsen på hvert område.

 

Virksomhed

Indsatsen skal sikre, at Odenses virksomheder effektivt kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er en forudsætning for fortsat vækst. For de borgere, der ikke umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet, skal Beskæftigelses– og Socialforvaltningen tilvejebringe de nødvendige virksomhedspraktikker og løntilskudsstillinger, da det er de mest effektfulde redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

 

Job

Der gennemføres hyppige, tidlige og jobrettede samtaler. Vi er en aktiv formidler af ordinære job og understøtter ledige i at søge derhen, hvor jobåbningerne er. Den jobrettede samtale kombineret med virksomhedsrettet indsats er kerneindsatsen.

Når opkvalificering og efteruddannelse anvendes, er den målrettet kompetencebehovet på arbejdsmarkedet.

 

Integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv.

  

Sygemeldte får en tidlig indsats. Vi vil understøtte, at sygemeldte i job kan fastholde deres arbejde særligt via delvise raskmeldinger. Sygemeldte ledige skal tilbydes virksomhedspraktik. Sygedagpengeindsatsen skal koordineres i tæt samarbejde med virksomheder, a-kasser og de praktiserende læger.

 

Indsatsen sikrer flere fleksjobs igennem en virksomhedsopsøgende indsats. Vi vil øge brugen af fleksjob med få ugentlige timer samt have løbende fokus på progression i timetal. Borgere, der modtager ledighedsydelse, skal hjælpes aktivt med at søge fleksjob.

 

Uddannelse

Unge skal ikke bare påbegynde, men også gennemføre uddannelser, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i job. Indsatsen bygger bro mellem forvaltningen og uddannelsesinstitutioner og understøtter, at flere unge får de afgørende forudsætninger og kompetencer for at komme i job.

 

Jobrehabilitering

Jobrehabilitering arbejder med det udgangspunktet, at alle borgere har et mål om selvforsørgelse. Derfor understøttes langvarige kontanthjælpsmodtagere til at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det sker gennem virksomhedsrettede forløb kombineret med individuelt tilpassede supplerende indsatser. Da fuldtidsbeskæftigelse ikke er målet for alle, understøtter vi flere borgere i at opnå ansættelse med ordinære timer og bidrage i det omfang, som det er muligt, f.eks. i småjobs, fleksjob eller deltidsjob.

   

Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum har udarbejdet et tillæg til Beskæftigelsesplan 2018, som blev godkendt på møde den 20/9 2017. Tillægget udarbejdes af Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum for at imødegå de fælles fynske udfordringer på beskæftigelsesområdet.

 

Proces for behandling af Beskæftigelsesplan 2018

  • 10/10 BSU - Drøftelsesag af Beskæftigelsesplan 2018 - fagligt indhold
  • 31/10 BSU - Drøftelsesag af Beskæftigelsesplan 2018 - resultatmål
  • 14/11 BSU - Anbefaling af Beskæftigelsesplan 2018 til BYR
  • 29/11 ØK - Anbefaling af Beskæftigelsesplan 2018 til BYR
  • 6/12 BYR - Anbefaling af Beskæftigelsesplan 2018 til BYR

 

Effekt

Beskæftigelsesplan 2018 understøtter følgende af Odense Byråds effektmål:

 

Flere kommer i uddannelse og job

Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

Der skal skabes flere virksomheder og private arbejdspladser i Odense Kommune. Indtægten herfra udgør grundlaget for fremtidens velfærd i kommunen. Skabelsen af flere private arbejdspladser er en af hjørnestenene i kommunens vækstpolitik, og vi vil gøre, hvad vi kan for at understøtte erhvervslivet med den nødvendige arbejdskraft. 

 

Borgernes indkomst skal stige

Borgernes indkomst skal stige. Primært, fordi det giver den enkelte borger større økonomisk frihed. Sekundært, fordi kommunen derved får større indtægter, som kan investeres i vækst og velfærd. Det er i denne sammenhæng også afgørende, at selvforsørgelsesgraden blandt borgerne øges, så vi får nedbragt udgifterne til overførsler.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

7. Boligstrategi 2017
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 03.00.00-A00-1-16
RESUMÉ

Boligstrategien har for nyligt været drøftet ad to omgange i Økonomiudvalget, henholdsvis den 16/8 og 13/9 2017. Den første drøftelse 16/8 gav anledning til at foretage en række konkrete justeringer i strategien, og her godkendte udvalget også, at boligstrategien kunne sendes i forhøring. I forbindelse med den anden drøftelse 13/9 godkendte Økonomiudvalget forvaltningens anbefalinger til håndtering af høringssvarene, samt at boligstrategien sendes til høring i alle fagudvalg.

 

Formålet med den aktuelle drøftelse i fagudvalgene er at få en drøftelse af boligstrategien og den retning, som sættes deri, inden strategien forventeligt lægges op til beslutning i Økonomiudvalget og byrådet henholdsvis den 8/11 og 15/11 2017.

 

Boligstrategien udspringer som en handling fra Planstrategi 2015 og er afløser til Boligpolitikken fra 2003. Strategien sætter via seks målsætninger en retning for Odense Kommunes boligudvikling. En retning, som vil være med til at skabe en tæt kobling mellem boligudviklingen og byens transformation samt sikre god sammenhæng mellem de boliger og boligområder, der udvikles, og det, der efterspørges. De seks målsætninger er: 1) At skabe et bredt og varieret boligudbud, 2) At udvikle grønne boligområder, 3) At fremme stærke fællesskaber, 4) At sikre boliger og boligområder af høj kvalitet, 5) At skabe blandede boligområder og 6) At bygge en tæt by med blandede funktioner. I forbindelse med målsætningerne præsenteres der en række relevante værktøjer, som kan anvendes til at arbejde strategisk og konkret med at opnå dem enkeltvis og samlet.

 

Arbejdet med boligstrategien blev indledt med politiske drøftelser i Økonomiudvalget. Siden har der været gennemført interviews med alle byrådets partier om en række boligstrategiske temaer, og der har været en drøftelse af boligstrategien på byrådets kvartalsmøde og nyligst på økonomiudvalgsmøderne den 16/8 og 13/9 2017.

 

Der har desuden været iværksat en bred involveringsproces, hvor interne og eksterne parter har bidraget med deres perspektiver, og der er i september 2017 gennemført en supplerende inddragelse med fokus på børnenes perspektiv. Derudover er der yderligere gennemført et omfattende analysearbejde, hvor boligbehovet, boligmarkedets forudsætninger og den aktuelle udvikling er analyseret. Resultatet af dette analysearbejde er samlet i en baggrundsrapport (bilag 1).

 

Boligstrategien har også været sendt i forhøring hos en række eksterne parter mellem den 23/8 og 25/8 2017, og der er i den forbindelse indgivet seks høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre de overordnede målsætninger. Der er dog foretaget mindre justeringer, herunder uddybninger og præciseringer enkelte steder i strategien og i baggrundsrapporten. Forvaltningens anbefalinger til håndtering af høringssvarene er godkendt af Økonomiudvalget den 13/9 2017.

  

Udkastet til Boligstrategi 2017 og den tilhørende baggrundsrapport er vedlagt som bilag. Dertil findes i bilagene et resumé af høringssvar inkl. håndteringen deraf (godkendt af Økonomiudvalget den 13/9 2017) samt en hvidbog med høringssvarene i deres fulde form.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at de respektive udvalg drøfter Boligstrategi 2017 med udgangspunkt i udvalgets fagområde.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet med boligstrategien

Med vedtagelsen af Planstrategi 2015 blev det besluttet, at Odense Kommunes boligpolitik fra 2003 skulle afløses af en ny boligstrategi.

 

Udkastet til en ny boligstrategi er blevet til på baggrund af politiske drøftelser og er kvalificeret i en bred involveringsproces, hvor interne og eksterne interessenter har bidraget med deres perspektiver. Der er desuden gennemført et omfattende analysearbejde, hvor boligmarkedets forudsætninger og aktuelle udvikling er analyseret. Resultatet af dette analysearbejde er samlet i en baggrundsrapport (bilag 1).

 

Boligstrategi 2017 samler desuden op på og bygger videre på allerede besluttede politikker, strategier og planer, som har betydning for Odense Kommunes nuværende og fremtidige boligudvikling, herunder udgør Planstrategi 2015 sammen med Kommuneplan 2016-2028 fundamentet. Planstrategi 2015: ”Ny Odense: Fra stor dansk by til dansk storby” konkretiserer, hvilken storby Odense skal være, mens Kommuneplan 2016-2028 beskriver retningslinjerne og rammerne for udviklingen.

 

Arbejdet med boligstrategien blev indledt med politiske drøftelser i Økonomiudvalget. Siden har der været gennemført interviews med alle byrådets partier om en række boligstrategiske temaer, og der har været en drøftelse af boligstrategien på byrådets kvartalsmøde og nyligst på økonomiudvalgsmøderne den 16/8 og 13/9 2017.

 

Den interne forankring af strategien er sikret ved, at projektgruppen har haft deltagelse fra tre forvaltninger, nemlig Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, og ved at styregruppen blev udgjort af det tværgående stabschefforum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret. Endelig har direktørgruppen løbende afstemt retningen i regi af deres rolle som projektejer.

 

Den eksterne inddragelse har omfattet dem, der bygger (investorer, udviklere), dem, der sælger og lejer ud (ejendomsmæglere, private udlejere, boligorganisationer) og dem, der bor (unge, børnefamilier, seniorer). Vi har her efterspurgt deres viden om boligmarkedet samt om boligpræferencer. Den eksterne inddragelse er yderligere suppleret med et børneperspektiv i september 2017 efter ønske fra Økonomiudvalget. Resultaterne derfra uddybes under overskriften ”Supplerende inddragelse – et børneperspektiv”.

 

Boligstrategien har derudover været sendt i en teknisk forhøring hos en række eksterne parter, hvoraf der er indgivet seks høringssvar. Læs mere herom under afsnittet ”forhøring”.

 

Boligstrategiens indhold

Boligstrategien tager afsæt i boligmarkedsanalyserne og i den aktuelle udvikling i Odense, som begge vidner om, at strategien bliver til på et tidspunkt, hvor Odense står stærkt.

 

Vi ser lige nu en positiv udvikling på det odenseanske boligmarked. På den ene side skyldes dette en stabil befolkningstilvækst, en positiv prisudvikling og en investeringssituation, der får investorer til at placere deres penge i fast ejendom udenfor København og Århus. På den anden side skyldes det, at Odense bliver stadig mere attraktiv, blandt andet på grund af de klare visioner for byens udvikling samt den kommunale investeringsvilje, som begge er med til at skabe en tro på fremtiden blandt dem, der investerer og udvikler.

 

Der er således et rigtig godt udgangspunkt for fortsat at præge byens udvikling i den retning, som byrådet har sat med Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028, og på den måde bidrage til, at Odense bliver en endnu bedre by at bo og investere i.

 

Med Boligstrategien sættes der en retning for, hvordan vi kan skabe en tæt kobling mellem boligudviklingen og byens transformation samt mellem det, der bygges, og det, der efterspørges. Retningen sættes via seks målsætninger:

 

1) At skabe et bredt og varieret boligudbud

Vi har forskellige behov og ønsker til vores bolig, og det skal vi tage højde for. Vi ønsker at tiltrække målgrupper, som kan bidrage til storbytransformationen og til at hæve gennemsnitsindkomsten, men vi tager samtidig ansvar for at sikre en bolig til de mennesker, som befinder sig i en svær livssituation og måske ikke har mulighed for at anskaffe sig en bolig selv. I Odense skal vækst og social bæredygtighed tænkes ind og tænkes sammen, når vi udvikler fremtidens boliger og boligområder. Der skal både være boliger til dem, vi er i kommunen i dag, og til dem, som ønsker at flytte hertil i fremtiden.

 

2) At udvikle grønne boligområder

En af Odenses stærkeste kvaliteter i dag er det grønne, og her har Odense potentialet til at blive endnu grønnere – særligt i den tætte by, hvor det grønne ofte er under pres, når der bygges, ligesom det ofte er her, at det skal indtænkes på nye og kreative måder. Odense vil være Danmarks grønneste storby, og det skal kunne ses – også i vores boligområder. Det grønne er, ud over at være sundhedsfremmende og med til at klimasikre byen, også en udbredt boligpræference: Mange ønsker at bo tæt på noget grønt. Det viser overordnede analyser af boligefterspørgslen, og det er samtidig et gennemgående resultat fra inddragelsesprocessen. Derfor skal det grønne prioriteres og tænkes ind i planlægningen af vores boligområder, særligt i den tætte by.

 

3) At fremme stærke fællesskaber

Der ses en stor interesse for at bo på en måde, hvor der er nem adgang til fællesskaber. Det kan være egentlige bofællesskaber eller såkaldte tilvalgsfællesskaber, hvor man er fælles om indendørs eller udendørs faciliteter/arealer eller bestemte aktiviteter. Stærke fællesskaber er i forvejen et af Odenses stærke karaktertræk, men for mange nye, og særligt centrale bebyggelser, nedprioriteres fællesområder. Fællesskaber skal derfor i fokus. Vi skal understøtte og inspirere til, at der skabes gode rammer for stærke fællesskaber i Odenses boligbebyggelser og boligområder.

 

4) At sikre boliger og boligområder af høj kvalitet

I Odense skal boligbebyggelser samt by- og boligområder være af høj kvalitet. Det handler om gode materialer, om æstetik, om områdernes funktion og byens helhed samt om bydele med helt særlige kvaliteter og identiteter. Ved at sætte fokus på det langsigtede perspektiv i forhold til kvalitet i boligudviklingen og i de rum, der udvikles mellem bebyggelserne, kan vi skabe en god by at bo og investere i – en by, som også i fremtiden vil være attraktiv. Derudover efterspørger de segmenter, som i høj grad kan bidrage til at hæve gennemsnitsindkomsten i kommunen, også høj kvalitet i boligbebyggelsen og dennes fysiske fremtoning. Med boligstrategien sættes der et større fokus på kvalitetskriterier, sådan at vi i fremtiden vil være en endnu bedre bosætningsby samt en fortsat interessant investeringscase.

 

5) At skabe blandede boligområder

Blandede boligområder gør det muligt for mennesker i forskellige livsfaser og livssituationer at bo eller blive boende i det samme område. Det giver fleksibilitet for den enkelte, skaber mere levende kvarterer og kan også styrke den sociale mobilitet.

 

Den nuværende positive prisudvikling i Odense betyder, at vi netop nu bør rette en særlig opmærksomhed mod at sikre blandede boligområder, særligt i bymidten og de bynære kvarterer, hvor priserne stiger mest. Det skal vi for blandt andet også at sikre, at familier med gennemsnitlige indkomster i fremtiden kan finde en central bolig, der er til at betale.

 

6) At bygge en tæt by med blandede funktioner

En tæt by med blandede funktioner giver en mere levende og bæredygtig by med sine korte afstande mellem arbejdspladser, indkøbsmuligheder, kultur, boliger mv., og er dermed både med til at lette dagligdagens gøremål samtidig med, at ambitionen om at skabe en levende og interessant storby understøttes, fordi forudsætningerne for kritisk masse og dermed byliv skabes. Byliv efterspørges af stort set alle alderssegmenter, som ønsker nærhed til byens tilbud. Derfor vil vi arbejde for at sikre, at boligområderne i den tætte by kommer til at rumme flere – og ikke færre – funktioner i form af erhverv, service og kultur foruden boligerne selv.

 

Boligudviklingen sker i en dynamisk kontekst, hvor kommunen kan anvende forskellige værktøjer og indtage forskellige roller alt efter, hvad der er mest relevant i den konkrete situation. Det vil således afhænge af det konkrete område/projekt, hvilke værktøjer der er væsentlige at bringe i spil. Af denne grund indeholder boligstrategien beskrivelser af, hvilke muligheder der er for at understøtte målsætningerne og for at skabe den ønskede udvikling. Under hver målsætning præsenteres derfor en række værktøjer, som kan anvendes til at opnå målsætningen. Der redegøres desuden også for de muligheder, der ligger i at anvende en række tværgående værktøjer, som kan bidrage til at løfte flere af målsætningerne.

 

Efter boligstrategiens målsætninger forefindes forskellige modeller for proaktivt kommunalt engagement i den strategiske udvikling af byen, herunder hvilke roller vi som kommune kan indtage i forskellige situationer.   

 

Udkastet til Boligstrategi 2017 samt den tilhørende baggrundsrapport (bilag 1) er vedlagt som bilag til denne sag.

 

Økonomiudvalgsdrøftelserne den 16/8 og 13/9 2017

Den første drøftelse 16/8 gav anledning til at foretage en række konkrete justeringer i strategien, og her godkendte udvalget også, at boligstrategien kunne sendes i forhøring. Forvaltningen blev yderligere bedt om at supplere inddragelsen med et børneperspektiv.

 

I forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 13/9 fik udvalget en kortfattet status på arbejdet med strategien siden sidste drøftelse, og blev derefter præsenteret for resultaterne af den supplerende inddragelse med fokus på børnenes perspektiv, som de havde efterspurgt på mødet den 16/8 (se under nedenstående overskrift for resultater).  På mødet godkendte Økonomiudvalget forvaltningens anbefalinger til håndtering af høringssvarene, samt at boligstrategien sendes til høring i alle fagudvalg.

 

Supplerende inddragelse – et børneperspektiv

I forbindelse med Økonomiudvalgets møde den 16/8 2017 blev forvaltningen bedt om at supplere inddragelsen med et børneperspektiv. Derfor afholdte forvaltningen i forbindelse med Odense Kommunes elevråds fællesdag den 8/9 2017 fem workshops med i alt 120 elever (6.- 9. klasse). Her blev eleverne blandt andet spurgt ind til, hvad de godt kan lide ved det område og den bolig, hvor de bor nu – samt hvor og hvordan de godt kunne tænke sig at bo, hvis de skulle flytte.

 

De overordnede tilbagemeldinger fra eleverne var:

 

  • At de gerne vil bo tæt på noget grønt/friluftsliv, skolen, fritidsaktiviteter (sport/fodboldbaner), byliv og butikker (gågaden/rosengårdscentret) samt tæt på venner og familie
  • At de godt kan lide, at alt er indenfor cykelafstand
  • At de gerne vil bo roligt – ingen larm og trafik fra store veje
  • At nogle gerne vil bo i en lejlighed midt inde i byen, hvor det hele sker, andre i et hus med masser af plads og en stor have – gerne i det område, hvor de bor nu. Få vil også gerne helt ud på landet at bo med marker og skov
  • At flere kan godt lide naboskabet i deres område – alle kender alle
  • At nogle også gerne vil flytte til København og Aarhus, fordi de ønsker at prøve noget nyt og fordi byerne er større

 

Tilbagemeldingerne understøtter flere af fokusområderne i boligstrategien, særligt i forhold til målsætningerne angående grønne boligområder, stærke fællesskaber, et varieret boligudbud samt en tæt by med blandede funktioner.

 

Forhøring

De parter, der har været inddraget i udarbejdelsen af strategien samt få øvrige (eks. brancheforeninger og uddannelsesinstitutioner) har fået mulighed for at afgive høringssvar til den næsten færdige strategi. Det har seks parter benyttet sig af, herunder Ældrerådet, Udsatterådet, fem boligorganisationer, som har afgivet et samlet høringssvar, LO Fyn, FB Gruppen og UCL.

 

Høringssvarene er generelt positive over for strategien, og de temaer, som fremkom i høringssvarene, er eksempelvis:

 

  • Planlovens mulighed for at forbeholde op til 25 % af et område til alment byggeri
  • Billige boliger
  • Fleksible boliger
  • Det, at flere bor alene
  • Boliger, der understøtter fællesskaber
  • Byens studerende
  • Muligheder for at sikre den grønne by
  • Plads til alle

 

Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre de seks overordnede målsætninger, men har ført til uddybninger og præciseringer, hvad angår formuleringerne enkelte steder i strategien og i baggrundsrapporten. Disse mindre justeringer har ikke betydning for den strategiske retning.

 

Økonomiudvalget har den 13/9 2017 godkendt justeringerne samt den øvrige håndtering af de indkomne høringssvar.

 

Et kort resumé af alle høringssvar og herunder den anbefalede og godkendte håndtering deraf samt de fulde høringssvar indgår i henholdsvis bilag 2 og 3.

 

Proces for godkendelse af Boligstrategi 2017

Boligstrategien hører under Økonomiudvalgets ansvar, men for at skabe den bedst mulige strategi og forankring får fagudvalgene mulighed for at kommentere strategien med udgangspunkt i udvalgenes fagområder. Derfor drøftes boligstrategien i alle fagudvalg den 10/10 2017, hvorefter strategien forventes at komme til beslutning i Økonomiudvalget og byrådet henholdsvis den 8/11 og 15/11 2017.

 

Til alle udvalgsmøder vil repræsentanter fra Bystrategi i Transformation & Strategi, Borgmesterforvaltningen, præsentere strategien.

 

Når boligstrategien er endeligt vedtaget, vil en implementeringsproces pågå, hvor strategiens målsætninger vil blive formidlet internt og eksternt med henblik på at have en fælles dialog om realiseringen af den retning, der med boligstrategiens vedtagelse gives for boligudviklingen i Odense.  

 

Effekt

Flere indbyggere i Odense

Boligstrategien skal bidrage til at opnå effektmålet om flere indbyggere i Odense ved at sikre attraktive boliger til dem, vi er i dag, og dem, vi ønsker at tiltrække i fremtiden.

 

Borgernes indkomst skal stige

Boligstrategien skal bidrage til at opnå effektmålet om, at borgernes indkomst skal stige ved at sætte fokus på at udvikle en levende og bæredygtig by, hvor virksomheder udvikler sig, og mennesker trives. Der vil blandt andet være et særligt fokus på at understøtte tiltrækningen og fastholdelsen af de grupper, som bidrager positivt i forhold til gennemsnitsindkomsten i kommunen.

 

Revidering

Boligstrategiens levetid afhænger af byens udvikling. Det vil således være relevant at vurdere, om der er behov for at revidere den i forbindelse med den nye planperiode, samt når de store byudviklingsprojekter, som er i gang lige nu, er realiseret.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

8. Opkvalificering af ufaglærte ledige
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-A00-1144-17
RESUMÉ

Den 6/7 2017 fremsendte Beskæftigelses- og Socialforvaltningen en redegørelse til Beskæftigelses- og Socialudvalget om, hvordan opkvalificeringen af ledige målrettet anvendes i beskæftigelsesindsatsen.

 

Med udgangspunkt i denne redegørelse, og efter ønske fra udvalget, gav Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på mødet den 22/8 2017 en orientering om, hvordan opkvalificeringsmidlerne (25 mio. kr.) anvendes på forskellige forløb, uddannelser mv.

I forlængelse heraf ønsker udvalget en drøftelse af anvendelsen af opkvalificeringsmidlerne og beskæftigelseseffekten med fokus på målgruppen ufaglærte ledige.

 

En målrettet opkvalificering af de ledige er helt central i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens beskæftigelsesindsats, hvor opkvalificeringen altid skal ske med beskæftigelse for øje.

 

Forvaltningen har samlet set i 2017 28.005.000 kr. til rådighed til opkvalificering. I budget 2018 er der 30.554.648 kr. til rådighed til opkvalificering af de ledige borgere. Med disse budgetter i 2017 og 2018 har Odense øremærket flere midler til opgaven, end det tidligere har været tilfældet.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter anvendelsen af opkvalificeringsmidlerne og beskæftigelseseffekten.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Steen Lund og Tim Vermund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsendte den 6/7 2017 en redegørelse til Beskæftigelses- og Socialudvalget om, hvordan opkvalificeringen af ledige målrettet anvendes i beskæftigelsesindsatsen.

 

Efterfølgende fik udvalget, efter dets ønske, en uddybende orientering om hvordan opkvalificeringsmindlerne (25 mio. kr.) blev anvendt på de forskellige forløb, uddannelser mv. I forlængelse af denne orientering har udvalget ønsket en videre drøftelse af den konkrete anvendelse af opkvalificeringsmidlerne - herunder beskæftigelseseffekten med for målgruppen ufaglærte ledige.

 

 

Målrettet opkvalificering altid med beskæftigelse for øje

En stor andel af Odenses ledige borgere har for lidt uddannelse eller en forældet uddannelse og har derfor brug for et kompetenceløft i forhold til at kunne matche virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. En målrettet opkvalificering af de ledige er således et centralt element i Beskæftigelses- og Socialforvaltningens beskæftigelsesindsats. Opkvalificeringen vil altid blive anvendt med følgende for øje:

 

  • Skal være rettet mod beskæftigelse
  • Skal altid ske i samarbejde med virksomhederne og målrettet deres behov
  • Opkvalificering iværksættes kun ved forventet beskæftigelse
  • Alle indsatser skal have en reel og målbar effekt for borgeren
  • Vi samarbejder med leverandører, der leverer effekt (job)

 

Strukturelle forhold der kunne øge opkvalificeringsgraden af ledige

I forhold til målrettet opkvalificering og beskæftigelseseffekter er der imidlertid en række iboende dilemmaer, som bl.a. Folketinget ville kunne afhjælpe via f.eks. ændret lovgivning, øget brug af særlige puljer til kortere opkvalificeringsforløb mv. I den sammenhæng kunne det f.eks. være en fordel med:

 

  • En ændret incitamentsmodel ift. at gå i uddannelse, mens den ledige er på dagpenge. Mange ledige foretrækker et job frem for uddannelse, fordi deres økonomi ikke kan holde til en lav ydelse over en længere årrække.
  • En mulighed for at virksomheder kunne få lov til at opkvalificere nyansatte med kommunale opkvalificeringsmidler.
ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

D. Orientering

9. Sammenhængende Borgerforløb – Status på projekter
D. Orientering
Åbent - 00.16.02-P20-7-17
RESUMÉ

Effektanalysen Sammenhængende Borgerforløb er et kommunalt tværgående projekt mellem Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget.

 

Projektets formål:

1.   Borgerne oplever større sammenhæng på tværs af kommunen

2.   Større effekt af de kommunale indsatser og ydelser

3.   Medarbejderne oplever større sammenhæng på tværs af kommunen

4.   Omkostningsreduktioner på servicerammen i Ældre- og Handicapforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen

 

Dette skal ske gennem en koordineret, helhedsorienteret indsats og fælles plan med borgeren i centrum. Målgruppen er borgere med komplekse sagsforløb og mange indsatser. 

 

I forbindelse med behandlingen af projektets bidrag til rammeudmeldingen til Budget 2018 indstillede Økonomiudvalget den 28/2 2017 til byrådet, at der skal ske kvartalsvis opfølgning til de respektive udvalg.

 

Sagen beskriver status for de projekter der indgik i rammeudmeldingen til Budget 2018. Sagen beskriver ligeledes tilbagemeldinger fra borgere og medarbejdere der er en del af projekterne. Sagen er på dagsordenen i både Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget. Sagen indeholder en fælles indledning og status i de tværgående projekter, hvorefter der er en forvaltningsspecifik beskrivelse af status i forvaltningsinterne projekter.  

 

Sammenhængende borgerforløb indeholder pt. 14 projekter. 6 af projekterne er tværgående på forvaltningsniveau. De øvrige 8 projekter er interne i de respektive forvaltninger.

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der 4 interne projekter.

Det er forskelligt, hvor langt de enkelte projekter er kommet i udviklingen og afprøvningen af nye løsninger.

 

TVÆRGÅENDE PROJEKTER

Der arbejdes pt. med 6 tværgående projekter. Det er forskelligt, hvor langt de enkelte projekter er kommet i udviklingen og afprøvningen af nye løsninger.

 

Projekt og provenu på servicerammen i 2018

Involverede forvaltninger

1.    Udsatte familier – 4,3 mio. kr.

BUF, BSF

2.    Sindslidende med en aktiv beskæftigelsessag – 0,4 mio. kr.

ÆHF, BSF

3.    Erhvervet hjerneskade – 0,5 mio. kr.

ÆHF, BSF

4.    Overgang fra ung til voksen for borgere med handicap – 0,45 mio. kr.

BUF, ÆHF, BSF

5.    Overgang fra ung til voksen for borgere med sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser – 3,5 mio. kr.

BUF, BSF

6.    Genoptræning for borgere på kontanthjælp – Ingen besparelse på servicerammen - fokus på UO

ÆHF, BSF

 

STATUS PÅ TVÆRGÅENDE PROJEKTER

1. Udsatte familier

Den nye tilgang indeholder en helt ny samarbejdsmodel som indebærer at Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samarbejder omkring familiens samlede situation. Rådgivere og medarbejdere i indsatser er forpligtet til at samarbejde omkring udredning, planlægning, indsatser og opfølgning.

Samarbejdet er understøttet af at sagsbehandlere fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er fremskudt ud i Birkeparken.

 

2. Sindslidende med beskæftigelsessag

Der afholdes månedlige interne koordineringsmøder på tværs af Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen inspireret af ”Camp 100” i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Ud over disse koordineringsmøder sker der en løbende fælles koordinering og justering af borgerens indsatser i forhold til rehabilitering og uddannelse/job. Dette sker bl.a. via fælles møder med borgeren, hvor både beskæftigelsessagsbehandler i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og bostøtte i Ældre- og Handicapforvaltningen mødes med borger.

 

3. Erhvervet hjerneskade

Der er nedsat et Neuroteam bestående af relevante myndighedsrepræsentanter fra voksensocialområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen og beskæftigelsesområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Teamet holder møde hver 3. uge. På møderne drøftes borgersager og resultatet er, at borgernes forløb er koordineret på tværs af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. På mødet modtager borgeren desuden tydelig og koordineret information om det nuværende og kommende forløb i de to forvaltninger samt information om de medarbejdere der er involveret i deres forløb.

 

4. Overgang fra ung til voksen for borgere med handicap

På månedlige koordineringsmøder afprøves tidligere samarbejde og fælles blik på sagerne på tværs af alle tre forvaltninger allerede fra borgernes 16. år. Derudover fokus på information og kommunikation med den unge og forældrene fx halvårlige fælles orienteringsmøder for årgangene, der fylder 16 og deres forældre. Første orienteringsmøde afholdes i november.

 

5. Overgang fra ung til voksen for borgere med sociale problemer

Et godt samarbejde på tværs af forvaltninger om overgangen skal sikre, at den udsatte unge fortsat får bedst mulig sammenhængende støtte fra kommunen til en tilværelse som voksen, med uddannelse, job og egen forsørgelse. Der er bl.a. fokus på overdragelsen af sager og overdragelsen af sager i 2017 er netop blevet evalueret.

 

6. Genoptræning for borgere på kontanthjælp

Projektet ”Koordineret Indsats” har vist, at borgere, som er sygemeldte fra et job og som udskrives fra sygehuset, er væsentligt hurtigere tilbage på job, når indsatserne arbejdsfastholdelse, genoptræning og myndighedsbehandling af sygedagpengeforløbet koordineres tæt med borgeren. Med udgangspunkt i erfaringerne fra dette projekt, afprøves en lignende tilgang til borgere, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som er i et genoptræningsforløb. Projektet er i planlægningsfasen.  

 

BORGERNES OPLEVELSE

På nuværende tidspunkt er der kun indsamlet kvalitative tilbagemeldinger fra borgere i projektet, hvor der indgår borgere med erhvervet hjerneskade. Her er de i høj grad tilfredse med sammenhængen i deres forløb. En række af de problematikker, der blev identificeret i projektets indsigtsfase, lader til at være løst på nuværende tidspunkt. I dette projekt er der igennem længere tid arbejdet på en ny måde, og alle borgere i projektet har været til møde med det tværfaglige neuroteam.

Der indhentes i øjeblikket kvalitative tilbagemeldinger fra borgere i andre projekter.

 

Medarbejderne i de øvrige projekter fortæller, at de i mødet med borgerne oplever, at mange borgere bliver mindre frustrerede over mødet med kommunen end tidligere. De borgere, der tidligere har oplevet, at forvaltningerne ikke har samarbejdet, virker lettede og begejstrede.

 

MEDARBEJDERNES OPLEVELSE

Generelt oplever medarbejderne en positiv effekt af samarbejdet om borgerne. Flere medarbejdere oplever, at samarbejdet på tværs gør det nemmere og hurtigere at afklare de næste skridt for borgeren og det fremtidige mål. Men størstedelen af medarbejderne oplever også, at de nye arbejdsgange og samarbejdet på tværs er ressourcekrævende ved opstart.

 

ØKONOMISKE MÅL

Projekterne forandrer praksis gennem afprøvning af nye løsninger og arbejder dermed på at skabe grundlaget for realisering af de økonomiske mål i 2018.

I alle projekter er der fokus på at optage nye borgere. Dette skal ligeledes medvirke til realisering af de økonomiske mål i 2018.  

  

EFFEKT

Flere kommer i uddannelse og job

Der forventes en positiv effekt på beskæftigelsen, bl.a. arbejdes der i projektet for udsatte familier på at øge beskæftigelsen for forældre med anbragte børn og forældre hvis familie gennemgår familiebehandling. Ligeledes er det et mål at borgere med sindslidelser kommer i uddannelse eller job.

 

Flere borgere er sunde og trives

Projektet forventes at have en positiv effekt på borgenes fysiske og psykiske sundhedstilstand, bl.a. i projekterne for borgere med sindslidelse og borgere med erhvervet hjerneskade.

 

Børn lærer mere og er mere kompetente

Der forventes at være en positiv effekt på de børn, der er en del af udsatte familier når der samarbejdes om hele familiens situation på tværs af familie- og beskæftigelsesområderne.

  

Flere funktionsdygtige ældre og handicappede

Der forventes en positiv effekt på livskvaliteten for bl.a. de borgere, der er en del af overgangsprojektet for unge med handicap, når der på tværs af forvaltningerne samarbejdes om borgerens sag i bedre tid før overgangen.

 

Bilag 1 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af status for de tværgående projekter.

 

FORVALTNINGENS INTERNE PROJEKTER 

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fire interne segmenter, der følges op på. Det drejer sig om:

 

Fleksibel bostøtte (provenu 725.000 kr.)

Fleksibel stofbehandling (provenu 1.225.000 kr.)

Housing First – videre udbygning (provenu 725.000 kr.)

Udvidet brug af skånejob (provenu 725.000 kr.)

 

For de interne segmenter er der for hvert delprojekt blevet udarbejdet udkast til evalueringsdesign.

Evalueringsdesignet vil kunne ændre sig blandt andet i forbindelse med arbejdet i relation til milepæl 4: nye arbejdsgange beskrevet.

De enkelte delprojekter er ved at blive kortlagt med henblik på at indhente det indregnede provenu. Evalueringsdesignet for de respektive delprojekter har som forudsætning at målingerne understøtter smartere og mere effektive måder at arbejde på herunder tidsregistreringer, varighed på indsatsen samt andelen af beskæftigelsesrettede indsatser.

Evalueringsdesignet er udarbejdet med udgangspunkt i, at de indlagte provenu ikke må have karakter af besparelser, men udelukkende komme fra bedre planlægning via omlægning af arbejdsgange og smartere måder at arbejde på. Serviceniveauet må således ikke påvirkes negativt via indhentningen af provenu. 

 

 

 

10. Ankestatistik 2015 og 2016
D. Orientering
Åbent - 00.01.00-G01-1204-16
RESUMÉ

Den 28/1 2014 vedtog udvalget, at man én gang årligt skulle modtage en ankestatistik.

 

Det var i 2016 ikke muligt at fremlægge en statistik for 2015, idet forvaltningen indgik i en større omstrukturering med navneforandringer og flytning af afsnit til følge. Dette betød, at der ikke ved registrering af de modtagne afgørelser blev indtastet tilhørsforhold. Der er for 2015 derfor tale om en overordnet statistik, hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenligning i forhold til udviklingen på de enkelte fagområder.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremlægger på denne baggrund en statistik over de ankeafgørelser, som forvaltningen har modtaget fra Ankestyrelsen i 2015 og 2016.

 

Ankestatistikken siger med fordelingen af ankesager på de enkelte afgørelsestyper noget om kvaliteten af forvaltningens sagsbehandling.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen havde i 2015 499 ankesager og i 2016 461 ankesager, hvilket er et markant fald i forhold til tidligere år.

 

Generelt går det godt og Odense Kommune ligger i 2016 meget fint i statistikken i forhold til gennemsnittet på landsplan. Andelen af omgjorte eller ændrede sager er lavere i forhold til landsgennemsnittet på stort set alle lovområder. Der er selvfølgelig fortsat fokus på fastholdelse af den gode udvikling.

 

11. Ansøgning til kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre " Jobrettet samtale bølge 2"
D. Orientering
Åbent - 15.04.00-Ø34-3-17
RESUMÉ

I forbindelse med Beskæftigelsesreformen er der i perioden 2015-2020 afsat i alt 150 mio. kr. til kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere og ledere i jobcentre og A-kasser. Der er for 2017 afsat 17,5 mio. kr. Det er muligt at søge om 80% af omkostningerne med kompetenceudviklingsforløbet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har tidligere søgt midler til den jobrettede samtale, og modtaget kompetenceudviklingsmidler. Vi søger nu igen puljen, for at kunne tilbyde den jobrettede samtale bølge 2. Det er jobcentrets ønske, at de nye medarbejdere gennemgår et tilsvarende kompetenceudviklingsforløb, som de nuværende ansatte. På den måde sikres et fælles fagligt fundament for "den jobrettede samtale", der er vores metode for at løse kerneopgaven om at få borgere i job eller uddannelse. Ved et kompetenceudviklingsforløb i den jobrettede samtale bølge 2, sikres dette således, og alle medarbejdere vil have gennemført samme kompetenceudviklingsforløb.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har søgt om 307.280 kr. som svarer til 80% af den samlede omkostning. 

 

12. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-2577-16
RESUMÉ

Mundtlig orientering om.

 

  • Puljeansøgning til kompetenceudviklingsmidler til "Den jobrettede samtale bølge 1". Ansøgt: 432.980 kr. Modtaget: 432.980 kr.
  • Artikel i Ugebrevet A4 om andelen af ansatte i Odense Kommune med anden etnicitet end dansk.
  • Puljeansøgning vedrørende "Styrket informationsindsats om repatrieringsordningen". Ansøgt: 499.328 kr. Tilkendt: 350.000 kr.

 

 

13. Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Forvaltningsudvalget
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-31-16
RESUMÉ

Der afholdes fællesmøde 2 gange årligt mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Forvaltningsudvalget. Sidste fællesmøde blev holdt den 2/5 2017.