Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 5. september 2017 kl. 08:30
i Salen, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ

Mødet startede med et fællesmøde med BUU om sagen vedr. Odense står sammen om banderne - tvangsanbringelser og forældrepålæg.

 

Mødet hævet kl. 11.49.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Investeringsbarometer på beskæftigelsesområdet
2 Rammeaftale 2018 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
3 Odense står sammen mod banderne - tvangsanbringelser og forældrepålæg
4 Ansøgning til puljen "Etablering af kommunalt forankrede koordinerende sikkerhedskonsulenter"
5 Deltagelse i studietur med Odense Charter for Mangfoldighed 2.-3.oktober 2017
D. Orientering
6 Deltagelse i European Social Networks
7 Fastsættelse af politiske retningslinjer for lån
8 Status på sygedagpenge, Højesteretsdom
9 Ansøgning om forlængelse af projekt "Styrket informationsindsats om repatrieringsordningen"
10 Indgåelse af aftale om garantiskole
11 International Night 2017
12 Ny officiel opgørelse af ledighedstal
13 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Investeringsbarometer på beskæftigelsesområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-15-17
RESUMÉ

Ledigheden er alt for høj i Odense. Høje udgifter til passiv forsørgelse og økonomiske efterreguleringsmekanismer, som er til ugunst for Odense er med til at presse kommunens økonomi. Som det fremgår af Beskæftigelses Task Force Odenses analyse hænger den høje ledighed sammen med det forhold, at der på resten af Fyn er et underskud på mere end 26.000 arbejdspladser i forhold til arbejdsstyrkens størrelse.

 

Den politiske ramme for nedbringelse af ledigheden i Odense blev sat, da byrådet vedtog en ny Beskæftigelsespolitik i januar 2016. På en brændende platform af høje ledighedstal blev kursen sat for beskæftigelsesarbejdet i Odense Kommune. De politiske signaler var klare: Effektive jobrettede tiltag skulle erstatte den tidligere aktiveringstilgang, der ofte var uden beskæftigelsesmæssig effekt. For at opnå den bedste effekt for de odenseanske ledige, besluttede byrådet på møde den 22/2 2017, at omprioritere midler fra mindre effektive aktiveringsindsatser. De sparede midler skal i stedet anvendes til afholdelse af flere jobrettede samtaler med de ledige samt en forbedret virksomhedsrettet indsats.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der afsat en investeringsramme på op til 50 mio. kr. under fem hovedinitiativer til at få flere i arbejde. Ét af de fem hovedinitiativer er "Større grad af investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet".

 

Byrådet har således klart tilkendegivet ønsket om igangsættelse af investeringsprojekter med henblik på at nedbringe ledigheden i Odense Kommune og forbedre økonomien. I alt er der igangsat 14 investeringsprojekter og den økonomiske investeringsramme er hævet til godt 72 mio. kr. Flere af de igangsatte investeringer tager udgangspunkt i Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger, mens andre tager udgangspunkt i Beskæftigelses- og Socialudvalgets egne forslag. Succesfulde investeringsprojekter kan permanentgøres, såfremt byrådet beslutter dette.

 

I forlængelse af de igangsatte investeringer besluttede byrådet på møde den 7/6 2017, at der indføres et investeringsbarometer, som skal give en status på de enkelte investeringsprojekter.

 

I denne sag skal principperne for udarbejdelse af investeringsbarometre på beskæftigelsesområdet godkendes.

 

Der lægges op til afrapportering på tre niveauer. Der indgår objektive kriterier såvel som faglige vurderinger i  opfølgningerne. Der afrapporteres med farverne grøn, gul eller rød. Endelig vil den økonomiske effekt af investeringerne kunne følges i forbindelse med de officelle økonomiopfølgninger herunder påvirkningen af reservationspuljerne. De tre niveauer er:

 

  • Det øverste opfølgningsniveau, hvor der afrapporteres på to investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 9 ud af de 14 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter og er koblet op på de aktivitetsparate ledige. Begge barometre vil vurdere det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

  • Det midterste opfølgningsniveau, følger de målgrupper, som anvendes i de eksisterende økonomiopfølgninger. Det drejer sig samlet om seks forskellige grupperinger: Det er tre grupper som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjob. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. Aktivitetsparate.

 

  • Det laveste opfølgningsniveau følger de underliggende tendenser nede i de enkelte investeringsprojekter. Alle 14 investeringsprojekter følges nøje via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Driftstatus, Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst og Produktion. Den samlede vurdering af det enkelte investeringsprojekt vil bero på en faglig helhedsvurdering af disse indikatorer. Den samlede status på den enkelte investering vil være en del af sagen. De underliggende indikatorer vil fremgå af bilag i de kommende opfølgningssager.

 

Udviklingen i investeringsbarometrene vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense, samtidig med at ledigheden falder på landsplan, risikere Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger endvidere af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret men påvirker den samlede økonomi.      

 

Økonomien på det budgetgaranterede område vedrører de aktivitetsparate. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune nemlig, at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune kan dette betyde en midtvejsregulering i året.

 

I forbindelse med de kommende økonomiopfølgninger vil de udarbejdede investeringsbarometre i denne sag blive finpudset.

 

Rammerne for udmøntning af investeringsmidlerne blev besluttet af Økonomiudvalget på mødet den 28/2 2017, hvor kriterierne, der lægges til grund for anvendelse af investeringsprojekter, er beskrevet. Det fremgår, at finansiering af investeringsprojekterne sker ved, at der som minimum findes en tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige. Endvidere er det et kriterium, at hvis den forventede effekt ikke viser sig på dette tidspunkt, stoppes investeringsprojektet. Hvis investeringsprojektet over en årrække giver en positiv effekt, kan det overvejes at gøre den permanent. I vurderingen vil der blive taget udgangspunkt i investeringsbarometrene samt den faglige vurdering af det enkelte investeringsprojekt. Dette kræver en særskilt byrådsgodkendelse.

 

Effekt

Investeringsprojekterne skal bidrage til de to Odensemål om, at flere kommer i uddannelse og job, samt at borgernes indkomst skal stige. Det forventes, at investeringerne, der rammer bredt og dermed styrker indsatsen over for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens målgrupper, samlet set medfører, at flere borgere i Odense kommer i job og dermed også, at borgernes indkomst stiger. Endvidere vil projekterne bidrage til, at Odensemålet om, at alle borgerne i Odense har en god fysisk og psykisk sundhedstilstand først og fremmest for deres egen trivsels skyld, men også fordi vi har brug for dem som aktive deltagere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Både børn, unge, voksne og ældre skal være sunde og trives. Eventuel manglende effekt i et projekt medfører nedlæggelse af investeringen.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, i samarbejde med Borgmesterforvaltningen til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der udarbejdes en opfølgning på investeringsbarometrene fem gange årligt

 

  1. Udarbejdelse og opfølgning vedr. investeringsbarometrene følger tre niveauer, som beskrevet i sagen.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen og ønsker at understrege, at forvaltningen ikke kun reagerer i tilfælde af røde trafiklys, men også har en særlig opmærksomhed i tilfælde af en negativ udvikling, selvom der er en gul eller grøn indikator. Endvidere ønsker udvalget også, at forvaltningen i opfølgningen har et fokus på, at der i de enkelte investeringsprojekter er fremdrift, så der hele tiden er en positiv udvikling.

SAGSFREMSTILLING

Den største økonomiske udfordring i Odense Kommune er at nedbringe udgifterne på beskæftigelsesområdet. Odense Kommune har landets næsthøjeste ledighed hvilket giver store følgeomkostninger – både på det økonomiske og menneskelige plan.

 

På næsten alle parametre er Odense Kommune inde i en positiv udvikling, men der skal ydes en særlig indsats for at nedbringe ledigheden. Som det fremgår af Beskæftigelses Task Force Odenses analyse hænger den høje ledighed sammen med det forhold, at der på resten af Fyn er et underskud på mere end 26.000 arbejdspladser i forhold til arbejdsstyrkens størrelse

 

Den politiske ramme for nedbringelse af ledigheden i Odense blev sat, da byrådet vedtog en ny Beskæftigelsespolitik i januar 2016. På en brændende platform af høje ledighedstal blev kursen sat for beskæftigelsesarbejdet i Odense Kommune. De politiske signaler var klare: Effektive jobrettede tiltag skulle erstatte den tidligere aktiveringstilgang, der ofte var uden beskæftigelsesmæssig effekt. For at opnå den bedste effekt for de odenseanske ledige, besluttede byrådet på møde den 22/2 2017, at omprioritere midler fra mindre effektive aktiveringsindsatser. De sparede midler skal i stedet anvendes til afholdelse af flere jobrettede samtaler med de ledige samt en forbedret virksomhedsrettet indsats.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev der afsat en investeringsramme på op til 50 mio. kr. under fem hovedinitiativer til at få flere i arbejde. Ét af de fem hovedinitiativer er "Større grad af investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet". Beskæftigelses- og Socialudvalget har siden den 30/8 2016 løbende drøftet muligheden for at investere i nedbringelse af ledigheden.

 

Beskæftigelses Task Force Odense blev nedsat primo 2017, fordi Odense Byråd ønskede et eksternt blik på beskæftigelsesarbejdet i Odense Kommune. Med den tidligere minister Carsten Koch som formand leverede Beskæftigelses Task Force Odense den 24/4 2017 seks hovedanbefalinger med en række underliggende delanbefalinger til det videre arbejde med at få ledige i job.

    

De fleste af anbefalingerne er helt i tråd med både Beskæftigelsesreformernes intentioner og Odense Byråds Beskæftigelsespolitik, fordi de bygger på klar evidens. Andre anbefalinger er mere nytænkende og uprøvede idéer.

 

Med Beskæftigelses- og Socialudvalgets arbejde med investeringsidéer siden august 2016 og Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger den 24/4 2017 blev 14 investeringsprojekter samlet i ét investeringskatalog jf. byrådssag den 7/6 2017.

 

Otte investeringsprojekter er en udløber af Beskæftigelses- og Socialudvalgets arbejde, fem investeringsprojekter følger af Beskæftigelses Task Force Odenses anbefalinger. Det 14. og sidste investeringsprojekt samler en række af delanbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odense.

 

Med vedtagelsen af sagen den 7/6 2017 er der i alt igangsat 14 investeringsprojekter i Odense Kommune med en samlet investeringssum på godt 72 mio. kr. Investeringsrammen er dermed hævet med godt 22 mio. kr. siden vedtagelsen af budget 2017.

 

Herudover har byrådet besluttet, at der skal indføres et investeringsbarometer, som fire gange årligt løbende giver en status på de enkelte investeringsprojekter.

 

I denne sag lægges op til, at indførelsen af investeringsbarometret skal hvile på følgende opfølgningskadence:

 

  • Der udarbejdes en opfølgning på investeringsbarometret fem gange årligt. Det oprindelige udspil på fire gange årligt opjusteres dermed med en ekstra opfølgning. Der gives en status jf. nedenstående plan:

 

 

 

Afrapporteringen sker på tre niveauer, der sammen med inddragelse af faglige vurderinger og udviklingen på landsplan udgør status på opfølgningerne. Der afrapporteres med farverne grøn, gul eller rød.

 

  • Det øverste opfølgningsniveau hvor der afrapporteres på to investeringsbarometre. Det ene barometer vedrører 9 ud af de 14 investeringsprojekter og er koblet op på status i bruttoledigheden. Det andet barometer giver en status for de resterende fem projekter, der kan kobles op på de aktivitetsparate. Begge barometre vil vurdere det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt. 

 

  • Det midterste opfølgningsniveau, følger de snitflader, som der følges op på i de eksisterende økonomiopfølgninger. Det drejer sig samlet om seks forskellige grupperinger: Det er tre grupper som er inddelt i henholdsvis Forsikrede ledige, Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Integration. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. bruttoledigheden. De sidste tre grupper er Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, Sygedagpengemodtagere og Fleksjobs. Disse tre grupper er koblet op på investeringsbarometret vedr. Aktivitetsparate. Anvendelsen af de seks grupper betyder, at snitfladen fra den daglige økonomiopfølgning til investeringsprojekterne er sikret. Det betyder, at succesfulde investeringsprojekter forholdsvist enkelt kan inkorporeres i driften såfremt byrådet beslutter at permanentgøre nogle af projekterne.

 

  • Det laveste opfølgningsniveau følger de underliggende tendenser nede i de enkelte investeringsprojekter. Alle 14 investeringsprojekter følges nøje via seks underliggende indikatorer, som vil fremgå af bilaget til hver opfølgning. Det drejer sig om henholdsvis Driftsstatus, Økonomi, Effekt, Afkastgrad, Gevinst og Produktion. Indikatorerne kan ændres og forfines i de kommende opfølgninger, såfremt den løbende læring på området tilsiger dette.

 

Driftsstatus: Redegør for hvorvidt investeringen er i drift og de aftalte arbejdsgange implementeret. Eksempler herpå kan være ansættelser eller klargøring af data til opfølgning.

 

Produktionsmål: Beskrivelse af opfølgningsmetode og de variable der ligger til grund for opfølgning af den indsats/merindsats investeringen ønsker at understøtte.   

 

Effekt: Via det opstillede produktionsmål og den generelle indsats skabes en effekt med en økonomisk påvirkning til følge. Effekten kan aflæses i forskellige variable som f.eks. antallet af ledige eller længden af dagpengeperioden.

 

Gevinst: Investeringens samlede besparelse. Den samlede besparelse kan strække sig over flere regnskabsår og periodiseres i perioden.

 

Afkastgrad: Forholdet mellem indsatsens investeringssum og samlet besparelse vil blive periodiseret i perioden.

 

Økonomi: Andelen af indsatsens samlede investeringssum der på opfølgningstidspunktet er udmøntet. Den samlede udmøntning af investeringssummen kan strække sig over flere regnskabsår.   

 

Det gælder generelt for gevinst, afkastgrad og økonomi, at der skal tages højde for periodiseringer både i forhold til investeringssummen og de forventede gevinster.

 

Af nedenstående figur fremgår den overordnede model for, hvordan der følges op på de tre beskrevne niveauer: 

 

 

 

 

 

Udviklingen i investeringsbarometrene vurderes i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan og Odense. Bruttoledigheden på landsplan har stor betydning for beskæftigelsestilskuddets størrelse. Hvis ledigheden eksempelvis stiger i Odense, samtidig med at ledigheden falder på landsplan, risikere Odense at blive ramt af en negativ regulering, der nemt overgår det samlede investeringsbeløb på godt 72 mio. kr. Derfor kan udviklingen i Odense ikke stå alene, når der følges op. Det bemærkes, at den samlede efterregulering i forhold til beskæftigelsestilskuddet afhænger endvidere af, hvordan ledigheden for de øvrige kommuner på Fyn udvikler sig. Dette parameter er ikke en del af selve investeringsbarometret men påvirker den samlede økonomi.   

 

Økonomien vedrørende de aktivitetsparate vedrører de budgetgaranterede områder. Samme mekanisme gør sig gældende her for Odense Kommune nemlig, at hvis udviklingen på landsplan er mere positiv end udviklingen i Odense Kommune, kan dette betyde en midtvejsregulering i året.

 

I forbindelse med de kommende økonomiopfølgninger vil de udarbejdede investeringsbarometre i denne sag blive finpudset.

 

Investeringsbarometrene vurderer det relative forhold mellem Odense Kommune og landsplan med udgangspunkt i om forholdet øges, er status quo eller mindskes målt objektivt.

 

På det overordnede niveau følges der op på udviklingen i bruttoledigheden ud fra en baselinemåling, der beror på den nuværende difference i den sæsonkorrigerede ledighed mellem Odense og landsplan. Den sæsonkorrigerede ledighed pr. juni 2017 er 6,2 % i Odense, mens den på landsplan er 4,3 %, en difference på 1,9 %-point. Der opstilles følgende succeskriterier for udviklingen i bruttoledigheden i Odense kontra landsplan, som følge af implementeringen af investeringsprojekterne vedrørende denne målgruppe.

 

 

På det overordnede niveau følges der op på udviklingen i de aktivitetsparate borgere ud fra en baselinemåling, der beror på Odenses andel af fuldtidspersoner på indkomstoverførsler på landsplan kontra kommunens DUT-nøgle. Odenses andel af fuldtidspersoner på indkomstoverførsler udgør 4,2 %, mens kommunens DUT-nøgle er 3,5 %. Altså en difference på 0,7 %-point. Der opstilles følgende baselinemåling til brug for opfølgning af Odenses andel af personer på overførselsindkomst, som følge af implementeringen af investeringsprojekterne vedrørende denne målgruppe.  

 

Koblingen mellem barometrene og de enkelte investeringsprojekter vil være en sandsynliggørelse af, om investeringsprojekterne har virket. Hvorvidt det er det enkelte projekt, der har haft effekt, vil bero på en konkret faglig vurdering. Opfølgningen på investeringsprojekterne har således sit udgangspunkt i en procesevaluering såvel som en resultatevaluering. Beslutningen om det enkelte investeringsprojekt skal stoppes, som følge af, at effekten udebliver og den tilsvarende besparelse på ydelsen til de ledige ikke realiseres, vil som følge af evidensniveauet bero på en faglig konkret helhedsvurdering af driftsstatus, opfyldelse af produktionsmål og effektmål samt realiseret gevinst.

 

ØKONOMI

I sagen skal der godkendes opfølgningsprincipper, som ikke isoleret har betydning for Odense Kommunes kassebeholdning. Investeringsprojekternes indhentning af gevinstpotentialet har dog væsentlig betydning for kassebeholdningen, idet en eventuel gevinst tilgår kassen, mens en eventuel manglende gevinst betyder, at der skal tages penge op af kassen for at finansiere investeringsomkostningerne.

 

Økonomi, afkastgrad og gevinst følges tæt med henblik på at holde udviklingen op mod de indlagte forudsætninger i reservationspuljerne, ligesom øvrige investeringsforudsætninger også følges tæt.

 

 

2. Rammeaftale 2018 - Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.17.00-A00-8-16
RESUMÉ

Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og Region Syddanmark om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen genforhandles årligt.

 

Aftalen sætter ensartede rammer for det tværkommunale og regionale samarbejde inden for den faglige udvikling, kapacitet og økonomi. Aftalen har betydning for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Odense Kommune i forhold til bl.a.:

 

  • Metoder i botilbud
  • Tværsektorielt fokus
  • Styring af udgifterne
  • Sikring af effektiv drift

 

Rammeaftalen består af:

  1. En udviklingsstrategi (Den langsigtede vision for samarbejdet)
  2. En styringsaftale (Rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i tilbud)

 

Rammeaftalen har hidtil været udarbejdet administrativt, men i 2017 har der også været en politisk drøftelsesproces i udarbejdelsesfasen. Udvalgene drøftede derfor inputs til rammeaftalen den 24/1 2017.

 

På baggrund af de politiske input har rammeaftalen for 2018 øget fokus på:

  • effekt og evidens – vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker,
  • hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet, og
  • de koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Rammeaftalen 2018 tager herudover i lighed med rammeaftalen for 2017 udgangspunkt i det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet i de seneste år. Det betyder at den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum i stigende grad er grundlag for arbejdet på socialområdet.

 

Der er to væsentlige ændringer/tilføjelser til Rammeaftalen 2018 sammenholdt med den eksisterende:

  1. Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen.
  2. Nye nationalt fastsatte takster for beboerbetaling på tilbud efter Serviceloven § 109 og 110.

 

Det har ingen betydning for praksis.

 

Effekt

Rammeaftalen har ikke direkte effekt på Odensemålene. Dog har rammeaftalen et øget fokus på effekt og på at anvende de metoder, der virker. Herudover sætter rammeaftalen fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet, således at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Rammeaftalen har den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum som grundlag for arbejdet på socialområdet. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen, hvilket blandt andet er medvirkende til flere funktionsdygtige ældre og handicappede.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til de respektive udvalg, at byrådet godkender Rammeaftalen 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Alex Ahrendtsen og Morten Kibæk deltog ikke i mødet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mark Grossmann deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen blev til som følge af Kommunalreformen i 2007. Aftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en ’Udviklingsstrategi’ og en ’Styringsaftale’ som genforhandles årligt.

 

Rammeaftalen 2018 er godkendt i henholdsvis Socialdirektørforum den 5/5 2017 og KKR Syddanmark den 14/6 2017 efter anbefaling fra kredsen af kommunaldirektører. Rammeaftalen skal nu politisk godkendes i de enkelte kommuner og i Region Syddanmark.  

 

Processen

Hidtil har rammeaftalen været udarbejdet administrativt. Men på baggrund af henvendelser fra politikere i flere kommuner, der har udtrykt ønske om politisk inddragelse i processen, har der for Rammeaftale 2018 været en politisk proces.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget drøftede således den 24/1 2017 input hertil. Drøftelserne blev herefter samlet til konkrete input, som forvaltningerne i fællesskab sendte til KKR (Kommunekontaktråd) Syddanmarks Sekretariat.

 

Med udgangspunkt i de indsendte forslag afholdt KKR Syddanmark den 9/3 en politisk temadag om fremtidens Rammeaftale, med henblik på at give de syddanske byrådsmedlemmer mulighed for at give input til rammeaftalen. På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til Rammeaftale 2018:

 

  • Øget fokus på effekt. Det skal sikres, at de metoder, vi anvender, virker.
  • Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
  • Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

 

Rammeaftalen 2018

Rammeaftalen 2018 tager udgangspunkt i de seneste års udvikling på socialområdet. Udviklingen er blandt andet sket som følge af kommunalreformen, den demografiske udvikling og den stigende efterspørgsel.

 

Dette har betydet et paradigmeskifte på socialområdet og i synet på borgeren. Fokus er ændret fra at se velfærd, som noget kommunerne leverer til borgerne – til at se velfærd som noget kommunerne skaber sammen med borgerne. Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen. Som følge af konstante ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder er der behov for et hurtigt og fleksibelt samarbejde mellem kommunerne med borgerne i centrum.

 

1. Udviklingsstrategien

Rammeaftalen er bygget op omkring Socialdirektørforums langsigtede vision for samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark:

Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det specialiserede socialområde blandt kommuner og regionen i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer og skaber i videst muligt omfang løsninger i borgerens nærmiljø.

 

Visionen betyder, at Socialdirektørforum de kommende år sætter fokus på:

 

  • Effekt – metoder der virker
  • Videndeling
  • Tværsektorielt fokus
  • Specialisering ud til borgerne
  • Velfærdsteknologi
  • Samarbejde med civilsamfundet 

 

På baggrund af de politiske input er følgende indsatser medtaget i Rammeaftalen for 2018:

 

Øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder vi anvender virker

  • Der afholdes kurser om metoder i botilbud efter samme skabelon som blev udviklet i 2016, og der arbejdes på at udvikle et kursus for myndighedspersoner. Der afholdes i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.

 

Fokus på, hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet

  • Socialdirektørforum vil i 2018 afholde en konference for kommunerne og regionen omkring inddragelse af civilsamfundet. Konferencen skal være en inspiration til, hvordan man lokalt og tværkommunalt kan arbejde med frivillighed, egenmestring og samskabelse.

 

Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange

  • Der udarbejdes i 2017 en projektbeskrivelse for, hvorledes behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien bedre kan støtte og koordinere om de borgere, som har mange sektorovergange, og borgere som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Projektet vil blive igangsat i 2017 og fortsætte gennem hele 2018.

 

Foruden ovenstående fokusområder sætter Rammeaftalen for 2018 ligeledes fokus på:

  • Hjælp i nærmiljøet og borgerfokus i de specialiserede tilbud
  • Styring af udgifterne på det specialiserede område
  • Tendenser og behov
  • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
  • Sikring af effektiv drift
  • Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

 

2. Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes og regionens køb og salg af pladser. Styringsaftalen skal således sikre klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger af tilbuddene. Styringsaftalen beskriver konkret håndtering af lukning af tilbud, oprettelse af pladser – og ændringer af takster og kapacitet. 

 

Ændringer ift. Rammeaftalen 2017

I forhold til Rammeaftalen 2017 er der sket en række ændringer og tilføjelser til aftalen, som ikke har betydning for praksis. Sammenfattende drejer ændringerne sig om:

  • Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftalen – jævnfør instruks i ”Vejledning til Serviceloven 2017”
  • Beboerbetaling på tilbud efter § 109 og 110 – i henhold til aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hvilket indebærer national fastsatte taskter på § 109 og 110 området.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

3. Odense står sammen mod banderne - tvangsanbringelser og forældrepålæg
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-A00-1077-17
RESUMÉ

Byrådet har under overskriften ”Odense står sammen mod banderne” den 22/2 2017 besluttet at pege på flere konkrete tiltag, der skal belyses med henblik på at afdække om og evt. hvordan de enkelte tiltag kan bidrage til at stoppe bandeaktivitet i Odense. Økonomiudvalget orienteres løbende om fremdriften af de besluttede tiltag.

 

Blandt tiltagene var:

 

  • Lovgivningen på området omkring omsorgssvigt udfordres. Det er ikke kun forældrene, der kan være skyld i omsorgssvigt, men også resten af familien og omgangskreds. Hvis man i familier har stor omgang med det kriminelle miljø, er der stor risiko for, at lillebrødre kan blive involveret i disse miljøer. Derfor skal der sættes hårdt ind her. Det foreslås, at Børn- og Ungeforvaltningen undersøger mulighederne for at udfordre lovgivningen til at tvangsfjerne børn, der har tæt omgang med bander grundet deres storebrødre eller forældre.

 

  • Børn- og Ungeforvaltningen skal styrke indsatsen for at tage forældrepålæg i brug overfor bandemedlemmer med børn.

 

På baggrund af byrådsbeslutningen om den samlede bandeindsats, har direktørgruppen sat sig i spidsen for at iværksætte de relevante processer. Omkring ovenstående 2 forslag til tiltag er opgaven forankret i Børn- og Ungeforvaltningen, som i samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, skal belyse problemstillingerne og fremlægge anbefalinger. Der er i denne kontekst nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, som har udarbejdet vedlagte bilag.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har sammen med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen belyst forholdene omkring forældrepålæg og tvangsanbringelser nærmere. Derudover har den nedsatte arbejdsgruppe belyst, hvor den vurderer, at lovgivningen giver mulighed for at styrke de forebyggende tiltag og dele oplysninger, samt hvordan det vurderes, at den generelle forebyggelse af bandekriminalitet kan styrkes, ved at bremse fødekæden/tilgangen til bander i Odense. Forvaltningernes vurderinger og anbefalinger fremgår af afrapporteringen, der er vedlagt som bilag.

 

Grundlæggende er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke indenfor lovgivningen er mulighed for at anvende hverken tvangsanbringelse eller forældrepålæg som foranstaltning, alene med henvisning til, at barnets forældre eller nogen i barnets nære omgangskreds, eksempelvis søskende, er tilknyttet bandemiljøet.

 

I forhold til områder, hvor der er potentiale til at udnytte gældende lovgivning bedre, anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en proces, som kan afdække mulighederne i bestemmelsen efter §11, stk. 6, og at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan bestemmelsen ønskes anvendt. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der arbejdes mere målrettet med koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder, når oplysninger om kriminalitets- og bandebekymringer er videregivet efter Retsplejelovens §115.

 

Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at der igangsættes forløb i forhold til at udfordre fødekædeproblematikken gennem generel forebyggelse.

 

Såfremt Børn- og Ungeudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender forvaltningernes indstillinger, beslutter direktørgruppen efterfølgende, hvordan det videre arbejde med indstillingspunkterne 2.1, 2.2 og 2.3 gennemføres.

 

Effekt

Anbefalingerne sigter generelt mod at forebygge, at unge borgere bliver tilknyttet bandemiljøet.

 

Hvis dette lykkes, må det forventes at have en positiv effekt for målene:

  • Flere kommer i uddannelse og job
  • Flere borgere er sunde og trives
  • Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

 

INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at udvalgene:

 

1.       Tager arbejdsgruppens vurdering i forhold til tvangsanbringelser og forældrepålæg til efterretning.

 

2.       Godkender at der arbejdes videre med:

 

2.1.    Gennemførelse af proces, som kan afdække mulighederne med bestemmelsen efter §11, stk. 6, med henblik på at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan bestemmelsen ønskes anvendt.

 

2.2.    Mere målrettet koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder, når oplysninger om kriminalitets- og bandebekymringer er videregivet efter Retsplejelovens §115.

 

2.3.    Igangsættelse af et forløb, der afdækker mulighederne i forhold til at udfordre fødekædeproblematikken gennem generel forebyggelse.  

  

BESLUTNING

Venstre stiller følgende ændringsforslag:

 

Vedr. indstillingspunkt 1: Odense Kommune retter henvendelse til ministeren samt folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg med opfordring om at ændre lovgivningen således at børn, der vokser op i stærkt kriminelle familier, kan tvangsfjernes, med henblik på at forhindre reproduktion af kriminel adfærd.

Vedr. indstillingspkt 2.1: Udgår.

 

Venstre, Socialdemokratiet og Konservative stiller på baggrund af Venstres ændringsforslag følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 1:

Odense Kommune retter henvendelse til ministeren samt folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg med henblik på at ændre lovgivningen, så der i højere grad gives muligheder for at tilgodese barnets tarv i stærkt kriminelle familier. Dette gælder både i forhold til servicelovens muligheder for at undersøge børnenes forhold jfr. § 50, og efterfølgende muligheder for at iværksætte foranstaltninger, herunder tvangsfjernelser, med henblik på at forhindre reproduktion af kriminel adfærd.

 

Claus Houden (V), Christoffer Lilleholt (V), Steen Lund (V), Tim Vermund (A), Cæcilie Crawley Larsen (A) og Steen Møller (C) stemmer for ændringsforslaget.

 

Ulla G. Chambless (Ø) stemmer imod ændringsforslaget.

 

Dermed er der flertal for Venstres, Socialdemokratiets og Konservatives ændringsforslag, hvorfor indstillingspunkt 1 er godkendt. Indstillingspunkt 1 samt Venstres oprindelige ændringsforslag bortfalder.

 

Ulla G. Chambless (Ø) stemmer for indstillingspunkt. 2.1.

 

Claus Houden (V), Christoffer Lilleholt (V), Steen Lund (V), Tim Vermund (A), Cæcilie Crawley Larsen (A) og Steen Møller (C) stemmer imod indstillingspunkt. 2.1.

 

Indstillingspunkt. 2.1. er dermed afvist.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingspunkt. 2.2. og 2.3

SAGSFREMSTILLING

I forhold til tvangsanbringelse angiver lovgivningen tydeligt, at tvangsanbringelse af et barn kun kan ske, hvis barnets trivsel og udvikling vurderes at være i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Hvis barnets/den unge trives og udvikler sig, vil der ikke være hjemmel til anbringelse, uanset om der i barnets hjem bor bandemedlemmer.

 

Forældrepålæg kan kun gives, hvis barnet/den unge har ulovligt skolefravær, har begået kriminalitet af et vist omfang, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller hvis forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde om løsning af problemet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke gives forældrepålæg, uagtet at en af forældrene er medlem af en bande.

 

Grundlæggende gælder for såvel tvangsanbringelse som forældrepålæg, at det er hjælpeforanstaltninger for at sikre barnets tarv, som ikke kan bruges til at sanktionere forældre. Derfor vurderer arbejdsgruppen, at der ikke indenfor lovgivningen er mulighed for at anvende hverken tvangsanbringelse eller forældrepålæg som foranstaltning, fordi barnets forældre eller nogen i barnets nære omgangskreds, eksempelvis søskende, er tilknyttet bandemiljøet.

 

Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at der i forhold til lovgivningen er områder, som bedre anvendt kunne have en større og bedre forebyggende effekt. Dette vurderes at være tilfældet i forhold til Servicelovens §11, stk. 6. og Retsplejelovens §115.

 

Servicelovens §11 stk. 6 omfatter små tiltag, eksempelvis tilskud til fodboldstøvler, kontingent til fritidsaktiviteter eller økonomisk tilskud til andre sunde aktiviteter, som understøtter gode fællesskaber. For at man kan tage bestemmelsen i brug, skal kommunalbestyrelsen vedtage de særlige kriterier for tildeling af midlerne. Kriterierne kan være familiens økonomiske forhold eller en målrettet indsats i forhold til særlige boligområder mv.

Indsatsen vil ikke være direkte målrettet potentielle fremtidige bandemedlemmer, men vil være målrettet alle børn, der er omfattet af kriterier for tildeling. Antagelsen er, at man derved kan forebygge fødekædeproblematikken. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der gennemføres en proces, som kan afdække mulighederne med bestemmelsen efter §11, stk. 6, og at der politisk tages stilling til, om og evt. hvordan bestemmelsen ønskes anvendt.

 

Retsplejelovens §115 giver mulighed for, at politiet kan videregive oplysninger til kommunale aktører, herunder også oplysninger om private forhold. Det kan ske, hvis det anses som nødvendigt af hensyn til SSP (Skole, socialforvaltning og politi) eller PSP (Politi, socialmyndigheder og psykiatrien) samarbejdet.

 

Samarbejdet omkring videregivelse af oplysninger mellem de kommunale myndigheder og Fyns Politi er placeret i SSP Odense, som dækker arbejdet med forebyggelse på bandeområdet såvel som området for kriminalitet og radikalisering.

 

Systematikken om videregivelse af oplysninger fungerer, men den efterfølgende koordinering af indsatser mellem de kommunale myndigheder kan styrkes, herunder koordineringen af bandebekymringssamtaler mellem politiet og kommunen.

 

Dette område blev identificeret i december 2016, hvor SSP Odenses bestyrelse udarbejdede et kommissorium for udvikling af området, og bad sit forretningsudvalg om at varetage opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at det sikres, at det arbejde der er iværksat, og de konkrete forslag arbejdet munder ud i, implementeres på tværs af de relevante afdelinger i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Endelig er det arbejdsgruppens vurdering, at det med fordel kan belyses yderligere, om den generelle forebyggelse kan styrkes yderligere, med henblik på at udfordre fødekædeproblematikken. Helt konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der igangsættes forløb, der kan supplere igangværende initiativer og bidrage til at:

  • styrke børn og unges fritidsliv, så unge har et sundt alternativ til gade- og bandefællesskaber.
  • styrke understøttelsen af sunde og inkluderende frivilligt baserede aktiviteter i de udsatte områder.
  • arbejde målrettet med at bryde fødekæden gennem generel forebyggelse i byens skoler og fritidstilbud. Dette kunne eksempelvis være gennem oplysningskampagner.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

 

4. Ansøgning til puljen "Etablering af kommunalt forankrede koordinerende sikkerhedskonsulenter"
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.20.00-Ø34-8-17
RESUMÉ

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har udmeldt en pulje til etablering af kommunalt forankrede koordinerende sikkerhedskonsulenter. Sigtet med puljen er, at der etableres sikkerhedskonsulenter til hjælp for borgere, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.


På grund af manglende ansøgere til puljen har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen været i dialog med styrelsen og ansøger om to forskellige løsningsmodeller.

 

  1. Odense Kommune etablerer en kommunalt forankret koordinerende sikkerhedskonsulent, som skal dække Region Syddanmark på tværs af kommunegrænser. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger 1,8 mio. kr. til denne løsning.
  2. Odense Kommune koordinerer på grund af manglende ansøgere til puljen, ansættelsen af en sikkerhedskonsulent i hver region i Danmark, som skal operere på tværs af kommunegrænser. Krisecenter Odense, vil derfor lede og koordinere projektet centralt i landet fra Odense af. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger 8,9 mio. kr. til denne løsning.

 

Projektet forventes at starte den 1/10 2017 og slutter den 31/12 2020.

 

Effekt

Det vurderes, at sikkerhedskonsulenterne vil styrke sikkerheden for borgere, der er udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter.

  

Flere borgere er sunde og trives

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen søger om:

 

  1. Ansøgningsmodel 1, hvor det ansøgte beløb er 1.800.000 kr.

 

  1. Ansøgningsmodel 2, hvor det ansøgte beløb er 8.900.000 kr.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

 

Puljen skal bidrage til, at kommuner og borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter får kvalificeret rådgivning i forhold til sikkerhedshensyn.

Erfaringer viser, at det kan være svært for borgere, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol at varetage deres egen sikkerhed. Sikkerhedskonsulenternes opgave er derfor at hjælpe disse personer, så risikoen for at blive opsøgt, chikaneret, truet med vold og repressalier mindskes.

Sikkerhedskonsulenter i fem kommuner (én i hver region), skal udgøre et nationalt team og medvirke til at styrke sikkerheden omkring borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter. Ordningen skal desuden i det omfang, det er muligt – og baseret på aftaler mellem deltagende kommuner såvel som borgere – kunne bidrage til et koordineret og kontinuerligt forløb for borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter.

 

Indsatsen foregår som led i satspuljeaftalen i forbindelse med den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

 

Målgruppe

 

Målgruppen består både af mænd og kvinder, under og over 18 år, udsat for æresrelaterede konflikter. Det kan være borgere, der har eller har haft ophold på eksempelvis et krisecenter, døgninstitution eller andet opholdssted, eller som har været anbragt på en institution eller i plejefamilie. Målgruppen inkluderer også borgere, der henvender sig til kommunen, men ikke har behov for at flytte på krisecenter, fordi de har mulighed for at bo hos en kæreste eller lignende. Fælles for målgruppen er, at de i forbindelse med en æresrelateret konflikt af sikkerhedsmæssige årsager har været nødsaget til at bryde helt eller delvist med deres familie og/eller netværk, og at de står over for at skulle etablere sig en selvstændig tilværelse med udsigt til mange kritiske overgange i deres videre forløb. Der er således to overordnede karakteristika for målgruppen:

  • Deres sikkerhed er truet som følge af en æresrelateret konflikt, og
  • De står uden et stabilt socialt/familiært netværk.

 

Denne pulje blev oprindelig opslået den 1/5 2017 med ansøgningsfrist den 2/6 2017. Det viste sig hurtigt, at Odense Kommune var den eneste interesserede kommune, som bød ind. Ansøgningen har derfor været i proces lige siden. Med henblik på at få flere kommuner til at ansøge blev ansøgningsfristen forlænget til den 25/8 2017. Odense Kommune har derfor været i løbende dialog med Styrelsen for International Rekruttering og Integration om at byde ind på hele opgaven og koordinere alle 5 sikkerhedskonsulenter fra Odense af.

 

Odense Kommune har ingen egenbetaling i forbindelse med nogen af ansøgningsmodellerne.

  

Ansøgningerne er afsendt med forbehold for udvalgets godkendelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningerne tilbage, såfremt udvalget ikke godkender indstillingen.

 

ØKONOMI

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger enten 1,8 mio. kr eller 8,9 mio. kr. til projektet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afhængigt af andre kommuners interesse for puljen.

 

 

5. Deltagelse i studietur med Odense Charter for Mangfoldighed 2.-3.oktober 2017
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.00.00-A00-1432-17
RESUMÉ

I denne sag anmodes om, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender deltagelse på Mangfoldighedscharter Odenses studietur til Stockholm den 2/10-3/10 2017.

 

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningens nye integrationsstrategi, som blev besluttet af Beskæftigelses- og Socialudvalget den 18/4 2017, er det et centralt element, at et stærkt virksomhedsnetværk i Mangfoldighedscharter Odense fortsat udvikles, så de deltagende virksomheder arbejder endnu mere målrettet med mangfoldighed og vækst i virksomheden. På studieturens to dage lægges der op til besøg hos H&M, Ericsson, to virksomheder i Robotdalen og Det Svenske Mangfoldighedscharter, som alle arbejder systematisk og målrettet med mangfoldighed og vækst. Medlemsvirksomheder i Mangfoldighedscharter Odense er inviteret med på turen.

Effekt

Turen giver odenseanske chartervirksomheder og medlemmer af Beskæftigelses- og Socialudvalget et unikt indblik i, hvordan store svenske virksomheder samt det svenske mangfoldighedscharter arbejder med at skabe vækst og værdi gennem mangfoldighed. Studieturen understøtter således Odensemålene: ’Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser’ og ’Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber’.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender politisk deltagelse på Mangfoldighedscharter Odenses studietur den 2/10-3/10 2017.

BESLUTNING

Sagen blev taget af dagsordenen, og sagen blev derfor ikke behandlet af Beskæftigelses- og Socialudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Mangfoldighedscharter Odense inviterer til deltagelse på studietur til Stockholm den 2/10-3/10 2017. Formålet med turen er at blive inspireret af de svenske virksomheders tilgang til mangfoldighed.

 

Det Svenske Mangfoldighedscharter blev etableret i 2004 og dækker hele landet. En række af deres medlemsvirksomheder har således arbejdet målrettet og systematisk med mangfoldighed i en årrække og væsentligt længere tid end i Odense.

 

Programmet for turen indeholder besøg hos Ericsson, H&M, to virksomheder i Robotdalen, som er en katalysator for udvikling og implementering af nye idéer og løsninger indenfor robotteknik. Endeligt arrangeres der også et besøg hos det svenske mangfoldighedscharter for at lære mere om, hvordan de arbejder med udviklingen af charteret og samarbejder med virksomhederne.

 

Sagen forelægges for Beskæftigelses- og Socialudvalget til godkendelse, jf. retningslinjerne for byrådsmedlemmers deltagelse i udlandsrejser. Der gives en kort skriftlig orientering om rejsen på det efterfølgende udvalgsmøde.

ØKONOMI

Udgifterne til studieturen pr. udvalgsmedlem er følgende:

 

I alt: 5.000,- DKK. pr. deltager.

 

 

D. Orientering

6. Deltagelse i European Social Networks
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-95-17
RESUMÉ

Den 25th European Social Serivces Conference (ESSC) blev afholdt i juni måned med deltagelse fra forvaltningen og udvalget.

 

Konferencen har i år særligt haft fokus på, hvordan innovation og teknologi kan skabe bedre lokale sociale indsatser i fremtiden.

 

Der er ved at blive udarbejdet en rejserapport fra konferencen, som der orienteres om på udvalgsmødet.

BILAG

 

7. Fastsættelse af politiske retningslinjer for lån
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-643-17
RESUMÉ

På de seneste to udvalgsmøder er udvalget orienteret om forvaltningens henvisninger til kviklån i sager om hjælp til tandbehandling. Efter aftale på udvalgsmødet den 22/8 2017 orienteres udvalget om, hvilke muligheder lovgivningen giver for at fastsætte rammer for ansøgninger om hjælp til f.eks. tandbehandling, herunder fastsættelse af rammer for hvilke lånevilkår, der skal anses som rimelige.

 

Når en ansøgning om hjælp til f.eks. tandbehandling eller medicinudgifter behandles, skal det ifølge lovgivningen og Ankestyrelsens praksis overvejes, om der er mulighed for anden finansiering, f.eks. optagelse af lån. Ved vurderingen af sagen skal det indgå, om lånet tilbydes på rimelige vilkår, om lånet kan dække behovet, og om ansøgeren har mulighed for at betale afdrag og øvrige låneomkostninger. Det er ikke nærmere defineret i lovgivning eller Ankestyrelsens praksis, hvad der anses for rimelige vilkår.

 

 

 

8. Status på sygedagpenge, Højesteretsdom
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-28-16
RESUMÉ

 

Punktet har senest været behandlet på byrådsmøde den 27/4 2016. Byrådet besluttede, at kommunen ikke af egen drift skulle finde og gennemgå alle gamle sygedagpengesager.

Punktet har desuden været behandlet på udvalget den 9/2 2016.

 

Højesteret fastslog i dom af 10/9 2015, at det ikke var muligt at træffe afgørelse om at stoppe udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Ankestyrelsen udsendte efterfølgende en principafgørelse (75-15), som under henvisning til Højesteretsdommen fastslog, at det ikke er lovligt at standse sygedagpenge, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom. 

 

Dette betød, at kommunerne skulle tage stilling til, om der var grundlag for at efterbetale sygedagpenge i de sager, hvor der var truffet en ugyldig afgørelse.

Ankestyrelsen fastslog efterfølgende at eventuelle krav skulle være omfattet af forældelsesfristen.

 

Alle kendte sager vedrørende efterbetaling af sygedagpenge som følge af højesteretsdom er nu behandlet.

 

Forvaltningen har i stedet annonceret på hjemmesiden og i ugeavisen med opfordring til henvendelse, såfremt højesteretsdommen kunne have betydning for afsluttede sygedagpengesager.

Forvaltningen har også sendt en orienteringsskrivelse til fagforeninger med vejledning om at kontakte kommunen, hvis de mente, at højesteretsdommen kunne have betydning for deres medlemmers afsluttede sag om sygedagpenge.

 

Forvaltningen har efterfølgende på eget initiativ også gennemgået ankeafgørelser for at vurdere, om der var sager, hvor der skulle ske en efterbetaling af sygedagpenge.

 

Der er behandlet i alt 70 sager om efterbetaling af sygedagpenge, og der er ikke flere på listen over henvendelser.

 

Af de 70 behandlede sager er:

2 videresendt til andre kommuner fordi borgeren er flyttet, og Odense Kommune har derfor ikke kompetencen til at behandle sagen.

10 videresendt til Ankestyrelsen, som traf den seneste afgørelse i sagen.

40 sager genoptaget efter henvendelse fra borger eller samarbejdspartnere. 

18 sager genoptaget på eget initiativ i forbindelse med tidligere hjemvisning fra Ankestyrelsen.

 

Der er truffet afgørelse om ret til efterbetaling i 22 sager. Der er efter højesteretsdommen i 2015 og frem til nu udbetalt i alt 2.465.780 kr i efterbetaling.

 

I en sag har borgeren valgt at frafalde krav om beregning af eventuel efterbetaling, idet han er flyttet til udlandet. Dette foreligger dog ikke skriftligt. Såfremt han senere henvender sig, kan forældelsesfristen dog komme på tale.

 

De sager, der blev videresendt til Ankestyrelsen, er begyndt at komme tilbage med nye afgørelser.

 

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 7 af de 10 sager. Der er truffet afgørelse om efterbetaling i tre af sagerne, og beløbene er regnet med i ovenstående. I tre sager har Ankestyrelsen gjort forældelsesfristen gældende. I tre sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke skulle træffes en ny afgørelse.  

 

Der er på nuværende tidspunkt ingen henvendelser, der ikke er behandlet og der er ikke modtaget nye henvendelser siden 10/10 2016.

Der kan dog fortsat komme enkelte henvendelser, som skal undersøges.

 

 

9. Ansøgning om forlængelse af projekt "Styrket informationsindsats om repatrieringsordningen"
D. Orientering
Åbent - 00.10.00-P20-2-16
RESUMÉ

Siden 2014 har der været afsat midler på finansloven til at styrke repatrieringsordningen. At repatriere betyder, at udlændinge kan modtage økonomisk støtte til at vende tilbage til deres hjemland eller et tidligere opholdsland.

Repatrieringsordningen skal understøtte konkrete informationsindsatser målrettet grupper af udlændinge, der er dårligt integreret i det danske samfund samt udlændinge fra lande, som hidtil kun har haft en begrænset brug af repatrieringsordningen.

Puljens overordnede formål er at sikre, at den enkelte udlænding er opmærksom på de muligheder, der ligger i repatrieringsordningen med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for at træffe en eventuel beslutning om repatriering. 

Der udmøntes 1,5 mio. kr. i 2017 i nærværende ansøgningspulje. Puljen henvender sig både til nye initiativer og projekter, som har opnået støtte fra puljen i 2014, 2015 eller 2016, og nu ønsker en forlængelse eller udvidelse af igangværende initiativer.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har tidligere søgt midler af to omgange. Den nuværende projektperiode udløber den 31/12 2017. Vi har derfor søgt om forlængelse af projektet i en 1-årig periode.

 

Med ændringen af repatrieringsloven der trådte i kraft 1/7 2017, er der nu også en økonomisk gevinst for kommunen. Staten yder således et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven.

Indtil videre har projektet vist gode resultater. Mellem december 2016 og juni 2017 er ni borgere repatrieret. Flere er interesseret i at høre mere om mulighederne.

 

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har søgt om 499.329 kr. til forlængelse af projekt "Styrket informationsindsats om repatrieringsordningen". 

 

 

10. Indgåelse af aftale om garantiskole
D. Orientering
Åbent - 54.28.00-P27-1-17
RESUMÉ

Langt de fleste unge i Danmark klarer sig godt og gennemfører en ungdomsuddannelse, men hver femte ung har ikke gennemført en ungdomsuddannelse syv år efter skolen. Frafald i uddannelse øger risikoen for et liv på kanten af arbejdsmarkedet med økonomiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget er den 10/5 2016 informeret om, at forvaltningen sammen med kommunerne Assens, Kerteminde, Nordfyns og Nyborg arbejder med etablering af et Garantiskolesamarbejde om bedre fastholdelse af unge i uddannelse. Det sker i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne på ungeområdet.

 

Alle parter er nu klar til at forpligte sig på et samarbejde om Sammen om din uddannelse - Garantiskolen. Den 18/9 2017 mødes 19 uddannelsesinstitutioner med de fem kommuner og underskriver samarbejdsaftalen om Garantiskolen.

 

 Med aftalen forpligter alle parter sig på målene om, at:

 

1.       alle unge træffer kvalificerede uddannelsesvalg, så omvalg eller frafald reduceres

2.       alle unge bliver parate til at påbegynde uddannelse

3.       alle unge fastholdes i uddannelse, så de gennemfører 

 

Garantiskolen bliver et forpligtende samarbejde om optagelse og fastholdelse af unge i uddannelse. Den stærke ambition er, at ingen unge tabes mellem to uddannelser, og at man via tæt samarbejde sikrer, at ingen unge ender på kanten af uddannelse og dermed i ledighed.

 

Fokus er utvetydigt, at unge skal forberedes til uddannelse og gennemføre, så de unge får et uddannelsesbevis i hånden, og strømningen til kommunale ydelser bremses. Det sker ved, at anden uddannelse, bedre forberedelse af næste uddannelsesstart eller job skal være et tydeligt alternativ for de unge.

  

Foran står det store arbejde med at udmønte partnerskabet i praksis i kommuner og på uddannelserne. Eksisterende tiltag som uddannelsesvejledningen, de fremskudte indsatser, PUST og mentorordninger er vigtige brikker i garantiskolens virke.

 

 

11. International Night 2017
D. Orientering
Åbent - 15.04.00-A00-1-17
RESUMÉ

For tredje år i træk afholder International Community Odense i år arrangementet International Night. Denne gang den 10/11 2017 i Odd Fellow Palæet.

 

Med International Night er der skabt en stærk tradition for at fejre det internationale Odense én gang om året med International Community Odense som vært. Formålet med begivenheden er at synliggøre, at der findes et levende internationalt miljø i Odense, og dermed understøtte byens internationalisering og bidrage til visionen om at gøre Odense til en storby.

Den primære målgruppe for arrangementet er byens internationale specialister (expats), men arrangementet er også åbent for internationale studerende, internationalt orienterede danskere og andre, der har lyst til at købe billet.
Arrangementet afvikles i et partnerskab mellem Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet og Odense Kommune.
Programmet vil som de foregående år bestå af oplysende og underholdende indslag, samt mulighed for at netværke. Sidste års 'Expat Fair', som var en messe for internationale borgere, viste sig at være så stærkt et koncept, at det afholdes som særskilt arrangement i 2018.

 

 

12. Ny officiel opgørelse af ledighedstal
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-2003-16
RESUMÉ

Danmarks Statistik lancerer en ny måde at opgøre ledighedstallene på, da der er kommet ny optællingsmetode.

 

Der kommer løbende ændringer i ledighedstallene. Fx har der inden for de seneste 10 år været en række justeringer som følge af lovændringer, der enten inkluderer eller ekskluderer målgrupper.

 

Den nye metode fremlægges på mødet.

 

13. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-2577-16
RESUMÉ

Mundtlig orientering om.

 

  • Jobmesse den 14/9 2017 kl. 10-15 i Odense Congress Center.
  • Tarteletfestival for hjemløse den 24/8 2017.
  • Hjemløsetælling.
  • Ministerbesøg på St. Dannesbo den 4/9 2017.