Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 30. august 2016 kl. 08:30
i Odense Centralbibliotek, Mødelokale A, 3. sal, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C

Udvalgsmedlem Tim Vermund forlod mødet kl. 13.30.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund forlod mødet kl. 13.45.

 

Mødet hævet kl. 14.00


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Revideret budgetbidrag 2017 vedr. optimering af rammen
2 Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark
B. Sager til afgørelse i udvalget
3 Ansøgning til medfinansiering af stofindtagelsesrum
4 Ansøgning til projekt "Red Liv"
5 Ekstra sagsbehandlere til myndighedsområdet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
6 Center for Familier og Unges fremtid
7 Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet
8 Nøgletal på beskæftigelsesområdet
9 Status på Beskæftigelsesplan 2016
10 Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet
11 Bosætningsstrategi 2016
12 Temaer til Udsattepolitikken
D. Orientering
13 Opfølgning på økonomi- og budgetbidragssagerne i foråret 2016
14 Sanktionering af ledige (kvartalsstatus)
15 Evaluering af Redens sommerferielukning 2016
16 Deltagelse i projekt "Uddannelsesbroen"
17 Fælles Fynsk Rekrutteringsservice
18 Proces for Beskæftigelsesplan 2017
19 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Revideret budgetbidrag 2017 vedr. optimering af rammen
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-A00-22-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget skal i denne sag godkende udvalgets reviderede budgetbidrag til budget 2017 vedrørende optimering af rammen efter udvalget har fået tilbageført en andel af optimering af rammen (omprioriteringsbidraget).

 

Budgetbidraget vil herefter indgå i de videre politiske drøftelser om Økonomiudvalgets budgetforslag.

 

I denne sag indstiller forvaltningen til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at finansieringsforslagene i det oprindelige budgetbidrag (møde d. 7/6 2016) fastholdes. Såfremt udvalget beslutter at følge forvaltningens indstilling, foreslås det tilbageførte beløb på 6,3 mio. kr. i 2017 og 9,9 mio. kr. årligt fra 2018 anvendt til at forbedre beskæftigelsesindsatsen.

 

Konkret foreslår forvaltningen at opnormere med ca. 20 årsværk på myndighedsområdet. Beskæftigelses- og Socialudvalget forelægges forslaget i en særskilt beslutningssag på dagens møde.   

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender udvalgets reviderede budgetbidrag vedr. optimering af ramme på 454.000 kr. i 2017 og 3.716.000 kr. i 2018 og frem, som herefter vil indgå i de videre politiske drøftelser om Økonomiudvalgets budgetforslag for 2017.

BESLUTNING

Udvalgsmedlem Ulla Chambless stillede ændringsforslag om, at besparelsen på værestederne på 450.000 kr. blev erstattet af en besparelse på Citykorpset.

 

Rådmand Steen Møller samt udvalgsmedlemmerne Christoffer Lilleholt, Claus Houden, Michael Eskamp Witek, Steen Lund og Tim Vermund stemmer imod forslaget fra Ulla Chambless.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med rammeudmeldingssagen for budget 2017 blev der indarbejdet en optimering af udvalgets rammer på 6,8 mio. kr. i 2017 og 13,6 mio. kr. i 2018 og frem.

 

I rammeudmeldingen blev det desuden besluttet, at såfremt der blev genudmøntet midler fra omprioriteringsbidraget uden bindinger i Økonomiaftalen, skulle den indlagte optimering tilbageføres til udvalgene efter samme fordelingsnøgle, som blev anvendt ved rammeoptimeringen.

 

I Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er omprioriteringsbidraget stort set tilbageført i 2017, og fra 2018 og frem er det erstattet med et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram samt en effektivisering på den administrative drift i 2017.

 

Der tilbageføres derfor 6,3 mio. kr. i 2017 og 9,9 mio. kr. i 2018 og frem til udvalget, og udvalget skal på den baggrund udarbejde et nyt budgetbidrag til Økonomiudvalget, hvor optimering af ramme skal revideres.

 

Da ikke alle forudsætninger omkring budgetforslaget er endelig på plads endnu, kan størrelsen på tilbageførslen ændre sig i positiv eller negativ retning frem mod 1. behandling af budgettet.

 

Udmøntning af optimering af rammen

 

I nedenstående tabel fremgår, hvordan rammeudmeldingsbesparelsen på 454.000 kr. i 2017 og efterfølgende 3.716.000 kr. fra 2018 og frem foreslås udmøntet i praksis. De enkelte finansieringsforslag, som blev besluttet i den oprindelige budgetbidragssag på møde d. 7/6 2016 fastholdes. Det betyder, at det tilbageførte beløb til forvaltningen kan imødegå den pressede situation på sagsbehandlerområdet og dermed sikre lovmedholdelighed på området indtil forvaltningens frikommunestatus udløber d. 1/7 2017.

 

 

 Anm: Samlet lægges op til at spare 10,5 mio. kr. årligt på løntilskud. Den resterende

del af beløbet indstilles til at tilgå forvaltningens øvrige udfordringer

*Beløbet svarer til de tilbageførte midler vedr. omprioriteringsbidraget

 

Løntilskud

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foreslår en samlet reduktion på 10.500.000 kr. af udgifterne til offentligt løntilskud i Odense Kommune, hvilket er 500.000 kr. mere end forventningen på møde d. 24/5 2016. Denne reduktion vil ikke få konsekvenser for antallet af løntilskud i det private eller offentlige og løntilskud i andre offentlige organisationer. Der bevares endvidere et budget til offentlige løntilskud i Odense Kommune på ca. 150 pladser. Forvaltningen vil fremadrettet kun oprette offentlige løntilskud i Odense Kommune, hvis der er mulighed for at borgeren efterfølgende kan opnå varig beskæftigelse. Et godt alternativ til offentlige løntilskud i Odense Kommune er praktik, hvor frikommuneforsøget giver mulighed for at få borgere i praktik i op til 13 uger. I budgetbidraget indmeldes 3.700.000. kr. i 2017 og 9.800.000 kr. fra 2018 og frem, således at besparelsen i rammeudmeldingen sammen med de øvrige forslag matches præcist. Det resterende beløb på 6.800.000 kr. i 2017 og 700.000 kr. fra 2018 og frem tilgår forvaltningens øvrige udfordringer jf. sag vedr. "Opfølgning på økonomi- og budgetbidragssagerne i foråret 2016" som skal besluttes efterfølgende på dagens møde.

 

Borgerservice

Det foreslås, at serviceniveauet for den personlige betjening i Borgerservice reduceres svarende til 1.200.000 kr.

Konsekvenser: Borgerne oplever en forøget ventetid ved personlige henvendelser. Den øgede ventetid vil være særligt udpræget i tidsrummet mellem kl. 11 og 14 samt i dagene omkring den 1. i måneden. 

 

Uddannelsesområdet

Der findes samlet besparelser for 1.000.000 kr. årligt , som fordeles på pulje til ungestrategiske midler og UUO.

 

Det foreslås, at fjerne Beskæftigelses- og Socialforvaltningens andel af pulje til ungestrategiske midler svarende til 500.000 kr.

Konsekvenser: Reduktionen giver mindre mulighed for udvikling i samspil med ungdomsuddannelserne i Odense, da der ikke kan etableres nye aktiviteter.

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller parallelt hermed til Børn- og Ungeudvalget, at deres finansieringsandel ligeledes bortfalder.

 

Herudover foreslås en reduktion af 1 medarbejder svarende til 500.000 kr. ud af 2.000.000 kr., som tidligere er tilført UUO.

Konsekvenser: Reducerer særlig koordinerende indsats til kollektiv vejledning, virksomhedsrettet indsats, udvikling af forebyggende og tidlige indsatser mv., idet en del af disse indsatser er udviklet og blandt andet sker via arbejdet i Den Grønne Boks. 

 

Væresteder

Det foreslås ikke at genbesætte vakant stilling på værestederne svarende til 450.000 kr.

Konsekvenser: Stillingen giver værestederne mulighed for at afholde aktiviteter på tværs af værestederne samt skabe kontinuiteten i forbindelse med fravær. Stillingen understøtter alle væresteder med aktiviteter til dækning ved sygdom eller fravær. Nedlæggelsen af stillingen vil betyde, at andre væresteder ville skulle holde lukket ved sygdom eller andet, da der kun er en kommunal medarbejder i hvert af værestederne. Desuden vil nedlæggelsen af stillingen begrænse udbuddet af aktiviteter for målgruppen.

 

Elsesminde

Det foreslås, at kontrakten med Elsesminde Produktionsskole om vedligeholdelsestilskud ikke forlænges svarende til 250.000 kr.

Konsekvenser: Der er ingen konsekvenser for kerneopgaven i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, men der er afledte konsekvenser for Elsesminde Produktionsskole.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense (UUO)

Der foreslås en reduktion af basisbudgettet i UUO på 180.000 kr. i 2017 stigende til 360.000 kr. årligt fra 2018 og frem.

Konsekvenser: Generel reduktion i serviceniveauet, fx mindre deltagelse i SSP, mindre vejledning i 10. klasse og mindre fremskudt indsats mv.

Reduktionen er forudsat enighed blandt de 5 samarbejdskommuner om UUO.

  

Host Program (kontrakt med Foreningen Nydansker)

Ekstern kontrakt opsiges med Foreningen Nydansker per udgangen af 2017. Besparelsen vil være på 500.000 kr. årligt fra 2018. Det er vurderingen, at forvaltningen på dette tidspunkt har de nødvendige kompetencer til at drive Host-programmet videre med samme kvalitet og i samme kadence som nu. Der vil endvidere blive arbejdet hen imod, at frivillige kræfter kan medvirke til at drive programmet i fremtiden.   

 

Ansættelse af sagsbehandlere til myndighedsområdet

Såfremt udvalget beslutter, at fastholde de vedtagne finansieringsforslag i det oprindelige budgetbidrag kan det tilbageførte beløb på 6,3 mio. kr. i 2017 stigende til 9,9 mio. kr. i 2018 anvendes andre steder, hvor der er behov. Forvaltningen lægger op til at de tilbageførte midler anvendes til opnormering på myndighedsområdet med ca. 20 årsværk. Det vil sikre lovmedholdeligheden på den korte bane. Forvaltningen har særlig fokus på at imødegå de øgede lovkrav, som ophør af frikommunestatus 1/7 2017 vil medføre. Udvalget vil i den forbindelse blive præsenteret for en særskilt sag, der belyser konsekvenserne.

 

 

Effekt

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder med, at udmøntningen vil have mindst mulig negativ effekt på borger, medarbejdere og byrådets effektmål. 

 

 

ØKONOMI

I nedenstående tabel vises en oversigt over, hvad det reviderede budgetbidrag vedrørende optimering af ramme til budget 2017 har af økonomiske konsekvenser for udvalget:

 

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets budgetbidrag indgår i det samlede budgetforslag, og der er derfor ingen selvstændig påvirkning af kommunens kassebeholdning i denne sag.

Udvalgets effektiviseringer og optimeringer vil mindske udvalgets serviceudgifter i 2017. Kommunens samlede serviceudgifter i 2017 vil blive opgjort sammen med det samlede budgetforslag.

 

2. Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.00.00-A00-1187-16
RESUMÉ

Dette er en beslutningssag, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget skal beslutte, hvorvidt Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet skal indstilles til byrådets godkendelse.

 

Rammeaftalen er en aftale mellem kommunerne og regionen i Syddanmark om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der genforhandles årligt.

 

Aftalen sætter ensartede rammer for det tværkommunale og regionale samarbejde i forhold til den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på disse områder. Dette får således betydning for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Odense Kommune i forhold til bl.a.:

 

  • Metoder i botilbud
  • Tværsektorielt fokus
  • Styring af udgifterne
  • Sikring af effektiv drift

 

 

Rammeaftalen består af:

  1. En udviklingsstrategi (Den langsigtede vision for samarbejdet)
  2. En styringsaftale (Rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i tilbud)

 

Rammeaftalen 2017 tager udgangspunkt i det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet i de seneste år. Den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum danner i stigende grad grundlag for arbejdet på socialområdet. Kommunernes ønske er at skabe ’ny velfærd’. Det vil sige bedre og billigere tilbud med evidens og effekt. For at kommunerne kan løfte opgaverne på det sociale område, er der ligeledes behov for et hurtigt og fleksibelt tværkommunalt og regionalt samarbejde. Det er disse ting, som Rammeaftalen 2017 tager højde for.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har været tovholder i udarbejdelse af denne sag, der er koordineret med Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til de respektive udvalg, at byrådet godkender Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Niclas Turan Kandemir og Mark Grossmann deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen blev til som følge af Kommunalreformen i 2007. Aftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapaciteten og økonomien på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en ’Udviklingsstrategi’ og en ’Styringsaftale’ som genforhandles årligt.

 

Rammeaftalen 2017 er godkendt i henholdsvis Socialdirektørforum d. 11/5 2016, KKR Syddanmark d. 13/6 2016 og i kredsen af kommunaldirektører d. 23/5 2016. Rammeaftalen skal nu godkendes i de enkelte kommuner og i Region Syddanmark.  

 

 

Rammeaftalen 2017

Rammeaftalen 2017 tager udgangspunkt i udviklingen på socialområdet de seneste år, der er sket som følge af blandt andet kommunalreformen, den demografiske udvikling og den stigende efterspørgsel.

 

Dette har betydet et paradigmeskifte på socialområdet og i synet på borgeren.

Fokus er ændret fra at se velfærd, som noget kommunerne leverer til borgerne – til at se velfærd som noget kommunerne skaber sammen med borgerne.

Borgerne ses dermed som en aktiv del af løsningen. Som følge af konstante ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder er der behov for et hurtigt og fleksibelt samarbejde mellem kommunerne med borgerne i centrum.

 

1. Udviklingsstrategien

Rammeaftalen er bygget op omkring Socialdirektørforums langsigtede vision for samarbejdet mellem kommunerne og regionen i Syddanmark:

”Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det specialiserede socialområde blandt kommuner og regionen i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer og skaber i videst muligt omfang løsninger i borgerens nærmiljø.”

 

Visionen betyder, at Socialdirektørforum de kommende år sætter fokus på:

 

  • Effekt – metoder der virker
  • Videndeling
  • Tværsektorielt fokus
  • Specialisering ud til borgerne
  • Velfærdsteknologi
  • Samarbejde med civilsamfundet

 

 

Det er ikke alle dele af samarbejdet, der kan indgå i rammeaftalen. Ud over de løbende indsatser har Socialdirektørforum besluttet, at der skal være særligt fokus på følgende indsatser i 2017:

 

  • Metoder i botilbud
  • Sammen om velfærd
  • Videndeling om relevante temaer
  • Samarbejde med Sundhedsstrategisk Forum og Region Syddanmark omkring spiseforstyrrelser
  • Styring af udgifter
  • Opfølgning på belægningen på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  • Sikring af effektiv drift

 

 

2. Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes og regionens køb og salg af pladser. Styringsaftalen skal således sikre klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger af tilbuddene. Styringsaftalen beskriver konkret håndtering af lukning af tilbud, oprettelse af pladser – og ændringer af takster og kapacitet. 

 

 

Ændringer ift. Rammenaftalen 2016

I forhold til Rammenaftalen 2016 er der sket en række ændringer og tilføjelser til aftalen. Sammenfattende drejer ændringerne sig om:

  • Sikring af takstberegningen
  • Regulering af tilbuddenes driftsoverenskomst
  • Konkretisering af opsigelsesvarsel ved manglende uenighed om re-visitering
  • Håndtering af lukning af regionale tilbud, hvor der er opstået underskud. Underskud op til 5% dækkes i regi af Region Syddanmark, og underskud over 5% finansieres af Region Syddanmark via besparelser på andre tilbud. 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.  

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

3. Ansøgning til medfinansiering af stofindtagelsesrum
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-A00-33-16
RESUMÉ

Denne sag er en beslutning om ansøgning til en pulje til medfinansiering og fortsættelse af Odense Kommunes stofindtagelsesrum i 2017. Der ligger stofindtagelsesrum i København, Århus, Vejle og Odense. Stofindtagelsesrummet i Odense har eksisteret siden 2013. Stofindtagelsesrummet er et fungerende tilbud til de mest udsatte stofmisbrugere i byen. Tilbuddet er med til at reducere sygdomstilstanden hos borgerne og skabe brobygning til kommunens øvrige tilbud, herunder brobygning til en uddannelses- og beskæftigelsesindsats.

 

Sundheds- og Ældreministeriets evaluering fra 2015 konkluderer, at "stofindtagelsesrum synes altså at være en effektiv foranstaltning, som medfører klare fordele for målgruppen såvel som for det omgivende samfund. Samlet set synes de udenlandske erfaringer om, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til dels at nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdene for stofmisbrugere, dels at begrænse generne for det omgivende samfund, at være blevet bekræftet i dansk sammenhæng."

 

Puljen kræver medfinansiering på 50%. Det er samme vilkår som i de foregående år. Ligesom i 2016 ønsker Beskæftigelses- og Socialforvaltningen for 2017 at ansøge om en statslig medfinansiering til stofindtagelsesrummet på 1.024.400 kr. Bevilliges dette, vil det dermed betyde, at Odense Kommune har en egenfinansiering af stofindtagelsesrummet i 2017 på 1.024.400 kr.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sender en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om statslig medfinansiering i 2017 af stofindtagelsesrummet i Odense.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

Den 4/3 2013 åbnede stofindtagelsesrummet i Odense. Odense Kommune har i 2013, 2014, 2015 og 2016 fået bevilget midler til statslig medfinansiering af stofindtagelsesrummet.

 

Med finansloven for 2016 afsatte regeringen 10 mio. kr. i 2016 til statslig medfinansiering af stofindtagelsesrum. Med satspuljeaftalen for 2016 blev det besluttet at afsætte yderligere 25 mio. kr. I overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2016 er 20 mio. kr. af de i alt 35 mio. kr. anvendt i 2016, mens de resterende 15 mio. kr. skal anvendes i 2017.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at søge midler fra Sundheds- og Ældreministeriet til statslig medfinansiering af stofindtagelsesrum i 2017. Med en eventuel bevilling følger et medfinansieringskrav på 50%. Det er samme vilkår som i alle de foregående år. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen planlægger ikke at ændre i driften af stofindtagelsesrummet, så derfor kan ansøgningen ses som en forlængelse af den projektansøgning, som Beskæftigelses- og Socialudvalget godkendte på udvalgsmødet den 10/11 2015.

 

Tal for stofindtagelsesrummet

Der har siden stofindtagelsesrummets åbning i Odense været over 450 unikke brugere. I 2015 var der 11.321 besøg i stofindtagelsesrummet. Der har samlet været en 11,9% stigning i brugen af stofindtagelsesrummet i 2015, sammenlignet med 2014.

 

Sundheds- og Ældreministeriets evaluering konkluderer, at det høje antal brugere i stofindtagelsesrummene i København, Aarhus og Odense viser, "at der i målgruppen – personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer – er et udbredt ønske om at kunne indtage stoffer i hygiejniske omgivelser og under overvågning af kvalificeret personale".

 

Effekter af stofindtagelsesrummet

Det høje antal aktive brugere af stofindtagelsesrummene betyder ifølge Sundheds- og Ældreministeriets evalueringsrapport, at der er mulighed for at skabe kontakt til mange personer, som er stærkt afhængige som følge af et længere og vedvarende stofmisbrug, og som ikke nødvendigvis er i kontakt med behandlingssystemet eller myndighederne i øvrigt. Kommunernes afrapporteringer viser, at kontakten til målgruppen bl.a. giver mulighed for at vejlede om stofindtagelsen, give sundhedsfaglige råd, foretage helbredsvurderinger og henvise til eksterne tilbud, herunder sundhedsfaglige og socialfaglige tilbud samt stofmisbrugsbehandling.

 

Sundheds- og Ældreministeriet konkluderer, at "det kvalificerede personales overvågning af stofindtagelsen i hygiejniske omgivelser såvel som personalets vejledning om stofindtagelsen, sundhedsfaglige rådgivning, foretagelse af helbredsvurderinger og henvisning til eksterne tilbud må antages at bidrage positivt til nedbringelse af dødeligheden blandt og forbedring af forholdene for målgruppen, som er særlig hårdt ramt, når det gælder narkotikarelaterede dødsfald, sundhedsmæssige skader og sociale problemer.

 

Hertil kommer, at stofindtagelsesrummene ser ud til at bidrage positivt i det omkringliggende samfund, hvor der efter stofindtagelsesrummenes oprettelse opleves færre gener som følge af stofmisbrug.  

 

 

Effekt

Flere borgere er sunde og trives

Stofindtagelsesrummet har en positiv betydning for målgruppens sundhedstilstand, da de her kan indtage deres stoffer i hygiejniske omgivelser, hvor der gives sundhedsfaglig vejledning og henvises til andre tilbud.

ØKONOMI

Driftsbudget, Stofindtagelsesrum 2017

Personale

3 social- og sundhedsassistenter, vikar- og feriedækning, lægedækning og administration

1.725.000

Opkvalificering og møder

Kurser, møder og supervision

110.000

Ejendoms-drift

Husleje, el, vand, varme, rengøring, vedligehold

123.800

Andre driftsudgifter

Kontorhold, medicinsk udstyr

90.000

I alt

2.048.800

 

Bevillingen har et medfinansieringskrav på 50%. En bevilling vil således betyde, at Odense Kommune har en egenfinansiering af stofindtagelsesrummet i 2017 på 1.024.400 kr., og at der ansøges om en statslig medfinansiering på 1.024.400 kr.

 

Odense Kommunes egenfinansiering finansieres inden for Beskæftigelses- og Socialudvalgets egen ramme. Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

4. Ansøgning til projekt "Red Liv"
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-G01-12-16
RESUMÉ

Odense Kommune har siden januar 2013 og frem til september 2016 via finansiering fra Sundhedsstyrelsen været en del af projektet "Forebyggelse af opioid-overdosisdødsfald med Naloxon" - også kaldet projekt "Red Liv". Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at sende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen, hvor der søges om 999.300 kr. til at fortsætte indsatsen frem til udgangen af 2018. Der er ingen egenfinansiering på projektet.

 

For yderligere i fremtiden at forebygge narkotikadødsfald og dermed bidrage til nedbringelse af dødeligheden blandt misbrugere er oprettet en ny satspulje 2016-18 på 7,5 mio. kr. til undervisning i behandling af overdoser med modgiften Naloxon og til udlevering af Naloxon til dem, der har modtaget undervisningen.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen sender en ansøgning til Sundhedsstyrelsen til projekt "Red Liv".

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

Odense Kommune har siden januar 2013 og frem til september 2016 via finansiering fra Sundhedsstyrelsen været en del af projektet "Forebyggelse af opioid-overdosisdødsfald med Naloxon" - også kaldet projekt "Red Liv". Formålet med projektet er at reducere antallet af dødsfald og skader som følge af forgiftninger og overdoser hos personer med opioidbrug ved hjælp af førstehjælpsundervisning og udlevering af Naloxon-kit.

 

Målgruppen er opioidbrugere og personer der befinder sig tæt på opioidbrugere. Gennem inddragelse af mennesker, som til dagligt befinder sig tæt på personer, der har et stofbrug, kan man få adgang til miljøer, som ellers er lukkede for professionelle, eller hvor redningsfolk først tilkaldes sent i forløbet. Undervisningen i førstehjælp og brug af naloxon-kittet har en forebyggende effekt. Her kan man adressere generelle helbredstilstande hos brugere af stoffer og skærpe opmærksomheden over for risikoen ved stofbrug og følgevirkningerne heraf. Er uheldet ude, og en opioidbruger er ved at dø af en overdosis, så kan naloxon-kittet redde liv og betyde færre følgeskader ved overlevelse.

 

Narkoreleateret dødsfald har i Odense i perioden 2012-2014 ligget på lige omkring 10 årligt (2014 er de nyeste tal vi har). Projektlederen af Red Liv i Odense vurderer, at det kan være svært at afgøre, hvad der var sket uden denne indsats, men alt andet lige så er det vurderingen, at indsatsen har været med til at nedbringe narkorelateret dødsfald i Odense og reducere følgevirkninger ved næroverdosis-hændelser i målgruppen. Vurderingen bygger på en forventning om, at undervisningen har haft en forebyggende effekt samt en viden om, at naloxon-kittet konkret har været brugt ved minimum otte næroverdosis-hændelser.

 

Effekt

Red Liv-projektet betyder, at der er flere borgere, der er sunde og trives, da projektet vurderes til at nedbringe narkorelateret dødsfald i Odense og reducere følgevirkninger ved næroverdosis-hændelser i målgruppen.  

 

ØKONOMI

Der søges om 999.300 kr. Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

5. Ekstra sagsbehandlere til myndighedsområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-A00-22-16
RESUMÉ

De seneste år er der gennemført flere store reformer på beskæftigelsesområdet. Det har blandt andet resulteret i, at der idag skal afholdes dobbelt så mange samtaler med de ledige som tidligere. Antallet af sagsbehandlere i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er ikke fulgt med op efterhånden, som de mange reformer har øget kravene til sagsbehandlingen. Det betyder, at området, som er kendetegnet ved et højt antal sager pr. sagsbehandler i forhold til andre kommuner, skal sikres i forhold til lovmedholdelighed.

 

Det er vurderingen, at en opnormering på 20 årsværk kan sikre overholdelse af minimunskrav i lovgivningen. Derfor lægger forvaltningen i denne sag op til en opnormering på myndighedsområdet med ca. 20 årsværk, som finansieres af de tilbageførte besparelser fra omprioriteringsbidraget.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen opnormerer med ca. 20 årsværk på myndighedsområdet, der finansieres via det tilbageførte omprioriteringsbidrag.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

I denne sag foreslår Beskæftigelses- og Socialforvaltningen at opnormere med ca. 20 årsværk på myndighedsområdet, som finansieres via det tilbageførte omprioriteringsbidrag.

 

Beskæftigelsesindsatsen er kendetegnet ved et stort sagspres, der ikke giver mulighed for at yde det optimale i mødet med borgeren. Ansættelse af ca. 20 sagsbehandlere på myndighedsområdet forventes at sikre lovmedholdeligheden ud fra det nuværende regelsæt. Den 1/7 2017 udløber frikommunestatus på beskæftigelsesområdet, og i den forbindelse vil udvalget få forelagt en særskilt sag, som belyser konsekvenserne.

 

Opnormeringen på de 20 årsværk skal således primært sikre overholdelse af minimumskrav i lovgivningen. Såfremt kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen skal øges væsentligt, vil det kræve yderligere investeringer i området. Det er forvaltningens erfaring, at netop den individuelle håndholdte indsats ofte er vejen til beskæftigelse for de ledige.   

 

Det bemærkes, at Beskæftigelses- og Socialudvalget på møde d. 16/8 2016 blev orienteret om, at forvaltningen forventer en væsentlig budgetmæssig ubalance i 2017. Det er dog samtidig forvaltningens vurdering at opnormeringen er nødvendig trods den pressede økonomiske situation.

 

 

Effekt

Opnormeringen forventes at sikre lovmedholdeligheden på den korte bane, indtil forvaltningens frikommunestatus udløber d. 1/7 2017. Såfremt beskæftigelsesindsatsen skal have et afgørende løft, vil det kræve yderligere investeringer i området.

 

 

ØKONOMI

Opnormeringen på myndighedsområdet er budgetneutral for kassebeholdningen, da finansieringen sker via det tilbageførte omprioriteringsbidrag.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

6. Center for Familier og Unges fremtid
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 27.00.00-G01-130-16
RESUMÉ

Byrådet besluttede den 12/12 2012 at oprette Center for Familier og Unge. Center for Familier og Unges opgave er at håndtere familier og unge med komplekse problemstillinger. Byrådet besluttede ligeledes, at der skulle ske en tæt opfølgning af Center for Familier og Unge. 

 

I det lys blev der den 22/6 2016 fremlagt den første evaluering af Center for Familier og Unge for byrådet. En analyse gennemført i 2015 lå til grund for evalueringen.

 

Byrådet besluttede den 9/9 2015 forud for evalueringen, på grund af budgetudfordringer i Center for Familier og Unge, at tilføre Beskæftigelses- og Socialforvaltningen 10 mio. kr. i 2016. Samtidig blev det besluttet, at sagen drøftes på ny efter analyse og evaluering. Derfor drøftes sagen nu i Beskæftigelses- og Socialudvalget. Udvalget skal drøfte, hvilken model, der skal indstilles til byrådet, som løsning på Center for Familier og Unges økonomiske udfordringer.

  

Evalueringen anbefalede, at Center for Familier og Unge videreføres. Det skyldes, at Center for Familier og Unge viser positive resultater på en række centrale områder og at analysens anbefalinger er blevet implementeret (undtagen anbefaling 3, der vedrører balancen i foranstaltningsbudgettet). Der fremlægges derfor til drøftelse, om Center for Familier og Unge opretholdes og stadig organisatorisk hører under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Evalueringen viste ligeledes, at Center for Familier og Unge har stor budgetusikkerhed på et forholdsvist lille budget. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fundet budgetreduktioner på 3,5 mio. kr., men der er stadig stor budgetusikkerhed i foranstaltningsbudgettet. Derfor skal udvalget drøfte budgetmodeller for foranstaltninger, der kan reducere budgetusikkerheden. 

 

Odense Kommunes økonomistyringsprincipper tilsiger, at forvaltningerne afholder merforbrug via omprioriteringer inden for egen økonomiske ramme. Udsving i foranstaltningsudgifterne vil betyde, hvis der ikke besluttes en ny budgetmodel, at finansieringen hertil skal findes på andre områder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Sagen er belyst i analysen fra 2015 og evalueringen fra juni, der igen vedlægges sagen.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter:

 

  1. Om Center for Familier og Unge skal opretholdes og fortsat være en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

  1. Hvilken model, der skal anvendes over for den sårbarhed, der er i Center for Familier og Unges budget, herunder konsekvenserne ved at følge økonomistyringsprincipperne. 
BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Den 22/6 2016 blev den første evaluering af Center for Familier og Unge fremlagt. Evalueringen anbefalede, at Center for Familier og Unge videreføres. Det skyldes:

  • Analysens anbefalinger er implementeret (på nær anbefaling 3 der vedrører balance i foranstaltningsbudgettet, der er igangværende)
  • Der er skabt en stabil ramme omkring Center for Familier og Unge
  • Der forventes fremadrettet at være større resultater af Center for Familier og Unge
  • Case manager vurderes at være en egnet metode

 

Herudover vises der allerede en række positive effekter på centrale områder:

 

  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet Center for Familier og Unge, der er kommet i beskæftigelse.
  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet Center for Familier og Unge, der i januar 2016 er blevet vurderet arbejdsmarkedsparate sammenlignet med januar 2015.
  • Gennemsnitligt er der, for familier tilknyttet Center for Familier og Unge, sket en lille positiv udvikling i forhold til familiernes kompleksitet. Det målte fald er baseret på familiernes progressionsmålinger. 
  • Den oplevede tryghed, har for langt hovedparten fået tryghedsvurderingen: ”stor tryghed”.
  • Der kan i skoleåret 2015/2016 spores et mindre fald i fraværet for elever tilknyttet Center for Familier og Unge. 
  • Medarbejderne i Center for Familier og Unge vurderer, at de dagligt ser de små positive forskelle for borgerne, men som endnu ikke viser sig i de målbare data.
  • Center for Familier og Unges samarbejdspartnere udtrykker generel tilfredshed med samarbejdet, men har også forslag til hvordan samarbejdet kunne blive endnu bedre. 
  • Vurderingen er, at case manager tilgangen fortsat er den rette. Vurderingen er ligeledes, at de manglende resultater af metoden skyldes mangel på fælles forståelse af målgruppen samt et for stort fokus på intern organisering. Det vil sige, at metoden ikke er blevet korrekt implementeret. 

 

Organisering og videreførelse af Center for Familier og Unge

Center for Familier og Unge har siden etableringen været en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Forvaltningen har efter analysen arbejdet med at implementere anbefalingerne, således at Center for Familier og Unge kan leve op til de ønsker, der er til indsatsen: at håndtere familier og unge med komplekse problemstillinger.

Forvaltningen har igangsat arbejde for at kunne monitorere Center for Familier og Unges effekt. Derfor er der igangsat et arbejde for at fastsætte målbare succeskriterier. Fastholdes den nuværende organisering, kan disse initiativer fortsættes fremadrettet.

 

Budgetusikkerhed 

Center for Familier og Unges økonomi i 2015 var et merforbrug på 9,1 mio. kr. Det forventes, at Center for Familier og Unge i 2016 vil have et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. Det skyldes, at byrådet 9/9 2015 valgte at yde et ekstra tilskud på 10 mio. kr. i 2016. Ses der bort fra ekstrabevillingen, er der fortsat et markant merforbrug i Center for Familier og Unge.

 

De økonomiske udfordringer er nedbragt fra 2015 til 2016. Det skyldes, at der er igangsat arbejde for at skabe balance i budgettet jf. analysens anbefaling 3. Dog er Center for Familier og Unge stadig udfordret af stor budgetusikkerhed på et forholdsvist lille budget. Usikkerheden skyldes udgifter til foranstaltninger, som er svære at påvirke.

 

Følges Odense Kommunes økonomistyringsprincipper kan det få konsekvenser for forvaltningens budgetoverholdelse. Det skyldes, at der skal findes en økonomisk løsning for det merforbrug som foranstaltningerne kan medføre.

ØKONOMI

Center for Familier og Unges budget er sårbart og der blev den 9/9 2015 tilført en ekstrabevilling på 10 mio. kr. i 2016. 

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fået nedbragt merforbruget fra 13,5 mio. kr. til 7 mio. kr. i 2016. 

 

De økonomiske udfordringer rækker ind i 2017 og frem, da der kun er givet en ekstrabevilling til Center for Familier og Unge i 2016. Der vil således fortsat være stor usikkerhed i foranstaltningsbudgettet. 

 

Jævnfør Odense Kommunes økonomistyringsprincipper skal forvaltningerne afholde merforbrug via omprioriteringer inden for egen økonomiske ramme. Udsving i foranstaltningsudgifterne vil betyde, hvis der ikke besluttes en ny budgetmodel, at finansieringen hertil skal findes på andre områder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Effekt

Sagen kan have konsekvenser for effektmålene alt efter, hvilke løsninger der findes.

 

7. Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.00.00-A00-474-16
RESUMÉ

Udvalget har på møde den 16/8 2016 bedt om en sag vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet.

Derfor præsenterer forvaltningen denne sag, hvor udvalget skal drøfte, om forvaltningen skal afdække investeringsmodeller nærmere, og i givet fald inden for hvilke områder.

 

Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet

 

Hvilke indsatser er virkningsfulde for at få ledige i beskæftigelse? Forskning, analyser og de seneste års reformer af beskæftigelsesindsatsen peger på, at følgende redskaber og indsatser er virksomme: Kvalitet i samtalerne (forstået som samtaler der er tilrettelagt på en sådan måde at de skaber progression og er motiverende), virksomhedsrettede indsatser og en individuel indsats med udgangspunkt i den enkelte borger.

 

Carsten Koch-udvalget finkæmmede den danske beskæftigelsesindsats og fremlagde anbefalinger tilbage i 2014 i forhold til en effektiv beskæftigelsesindsats. Også i Odense er der blevet arbejdet med at følge intentionerne i de seneste års reformer med henblik på at få de ledige hurtigere i varig beskæftigelsesindsats. Men flere rapporter peger på, at der er yderligere muligheder ved at investere i specifikke dele af den kommunale beskæftigelsesindsats (bl.a. mploy for Arbejdsmarkedskontor Syd: Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats, april 2016).

 

I denne sag er der nævnt eksempler på mulige investeringer i 4 forskellige specifikke dele af beskæftigelsesindsatsen, hvor de økonomiske perspektiver ville kunne afdækkes nærmere, såfremt udvalget ønsker, at forvaltningen arbejder videre med ideerne. Kongstanken er, at investeringerne kan vise sig effektfulde i forhold til at øge beskæftigelsen og derved opnås et fald i udgifterne til offentlig forsørgelse (kontanthjælp, dagpenge, ledighedsydelse mv.).

 

Rationalet i investeringstilgangen er, at en investering i form af flere medarbejdere og/eller en anden sammensætning af beskæftigelsesindsatsen kan øge effekten (primæreffekt i form af reducerede udgifter til forsørgelse). Da der netop er tale om en investering, vil forvaltningen inden for nuværende budget ikke selv kunne finansiere investeringen.

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter oplæg til investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor er der oplistet nogle eksempler på mulige investeringer i forskellige specifikke dele af beskæftigelsesindsatsen, hvor de økonomiske perspektiver ville kunne afdækkes nærmere. Forslagene tager afsæt i beskæftigelsesreformernes intentioner samt forskning og viden om en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

 

I investeringstilgangen skal den forventede gevinst overstige udgiften til investeringen - og investeringsforslagene vil ved en nærmere afdækning skulle indeholde dette præmis.  

 

Investere ressourcerne til venstre - kvalitet i samtalerne

 

Investere i en model, der vil være med til at skabe rammen om et nyt koncept for samtaler (tidlige, hyppige og jobrettede). Centralt er, at samtalerne skal være motiverende og skabe progression for den jobsøgende. Det kræver medarbejdere der mestrer inddragende samtaleteknik, besidder relevant arbejdsmarkedsviden og understøtter borgeren i selv at tage ansvar og være aktivt jobsøgende. Progression skaber perspektiv og kvalitet.

 

En nyligt offentliggjort rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger eksempler på områder med økonomiske perspektiver ved investering i dele af Odenses beskæftigelsesindsats, herunder investering i samtaler.

 

Udarbejdelse af businesscases for veksling af ressourcer fra konto 5 til konto 6

 

Er der potentiale i at gentænke forvaltningens indsatser, hvorved vi kan flytte ressourcer fra konto 5 til konto 6 for at styrke den virksomhedsrettede indsats.

 

Nedbringe sagstallet 

 

Opgøre sagstallet hos forvaltningens sagsbehandlere, med henblik på at afdække om et justeret sagstal ville kunne give en mere proaktiv og effektfuld indsats.

 

Investering i fleksjob

 

Afdække mulige gevinster ved at investere i oprettelse af fleksjob i kommunalt regi.

 

 

 

 

ØKONOMI

Alt efter hvad udvalget beslutter, kan det have konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

8. Nøgletal på beskæftigelsesområdet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-2003-16
RESUMÉ

Det er aftalt, at udvalget hver måned præsenteres for udvalgte nøgletal på beskæftigelsesområdet. På mødet d. 30/8 2016 gennemgås nøgletallene med særlig fokus på måltal/snorhøjder.

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter brug af måltal/snorhøjder.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Forvaltningen præsenterede på møde den 12/1 2016 forvaltningens nøgletal i form af mandagstal, månedlige ledighedstal og kvartalsvise befolkningstal i forhold til arbejdsstyrken.

 

På dagens møde præsenteres nogle muligheder for måltal/snorhøjder - altså mål for, hvor godt vi er på vej i forhold til målet i 2020 om et ledighedstal, der svarer til landsgennemsnittet.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

9. Status på Beskæftigelsesplan 2016
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-P16-1-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker med denne sag, at udvalget drøfter status på Beskæftigelsesplan 2016, der blev vedtaget i byrådet 11/11 2015.

 

Status er:

  • At flere unge i Odense gennemfører en ungdomsuddannelse.
  • Ungdomsledigheden stiger i Odense, hvilket har givet anledning til ændringer i indsatsen.
  • Det er lykkedes at få dagpengemodtagere hurtigere i job.
  • Der er fortsat en udfordring med at få integrationsflygtninge til at være selvforsørgende inden for 1 år.
  • Antallet af ikke arbejdsmarkedsparate borgere er stigende.
  • Der er sket en stigning fra 2014 til 2016 i anvendelsen af private løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob, men Odense ligger under målsætningen.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter status på implementering af Beskæftigelsesplan 2016.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelsesplan 2016 skal ses som en udmøntning af Beskæftigelsespolitikken på niveau med strategierne (Rekrutteringsstrategien og Uddannelsesstrategien).

 

Beskæftigelsesplanen understøtter Odense Kommunes effektmål. Den understøtter også beskæftigelsesministerens udmeldte nationale mål for beskæftigelsesindsatsen 2016:  

1. Flere unge skal have en uddannelse.

2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.

4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

 

Der er opstillet resultatmål for alle områderne. Forvaltningen arbejder for at lykkes med de af Odense Byråds effektmål, der har særlig betydning for beskæftigelsesområdet: At flere kommer i uddannelse og job, og der kommer flere arbejdsduelige borgere.  

 

I skemaet herunder ses en status på opfyldelse af resultatmålene. Herudover fremgår forvaltningens strategiske indsatser for at nå målene. Der er vedlagt bilag, der beskriver udvalgte indsatser for de enkelte områder.

 

Uddannelse – flere unge skal have en uddannelse

 

 RESULTATMÅL

 

STATUS

Flere unge gennemfører en uddannelse: Andelen af unge i Odense der har gennemført en ungdomsuddannelse stiger fra 2014 til i 2016 (over 89,8 % i 2016).

 

 

 

 

Ungdomsledigheden reduceres: Andelen af unge på uddannelses- og kontanthjælp, dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres fra 14,1 % i 2014 til 12,6 % i 2016.

90,7 % (2015)

14,8 % (april 2016)

 

 Job – flere i job

 

 RESULTATMÅL

 

STATUS

Ledige hurtigere i job: Andelen af dagpengemodtagere i job 6 mdr. efter påbegyndt forløb stiger fra 43,9 % i 4. kvt. 13 – 3. kvt. 14 til 47 % i 2016 (opgøres ud fra forløb påbegyndt i perioden 3. kvt. 2015 – 2. kvt. 2016).

 

47,0 % (3. kvt. 2015)

Integrationsflygtninge hurtigere i job: 20 % af de integrationsflygtninge der ankommer til Odense i løbet af 2015 er selvforsørgende 1 år efter integrationsperioden påbegyndes.

2,3 % (juli 2016)  

Flere fleksjobvisiterede i fleksjob: Andelen af fleksjobvisiterede på ledighedsydelse falder fra 22,2 % i 2014 til 20,5 % i 2016.

19,7 % (uge 31, 2016)

Sygedagpenge: Andel sygedagpengeforløb med delvis raskmelding stiger til 12 % i 2016.

10,9 % (2. kvt. 2016) 

 

 

Jobrehabilitering – flere gøres klar til job

 

RESULTATMÅL

 

STATUS

Flere gøres klar til job: Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere reduceres med 350 fra 2015 til 2016.

Øget med 327 personer (april 2016)

 

 

Virksomhed – sikre den rette arbejdskraft

 

RESULTATMÅL

 

STATUS

Styrket virksomhedsservice: Odense stiger i 2016 mindst 10 pladser (ift. 2015) i kategorien ”arbejdsmarked” i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsforholdene i de danske kommuner. Svarende til at Odense mindst får en placering som nr. 44 blandt landets kommuner.

 

 

 

Styrket samarbejde med private virksomheder: Antallet af borgere i løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob i private virksomheder stiger fra i gennemsnit 2.162 om måneden i 2014 til i gennemsnit 2.345 om måneden i 2016.

Afventer

 

2.325 personer (uge 32, 2016)

 

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

10. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 18.10.15-G01-1-16
RESUMÉ

Fagudvalgene skal have en mere fremtrædende rolle inden for civilsamfundsområdet med klar kobling til forvaltningernes kerneopgaver. Det er besluttet i forlængelse af Civilsamfundsstrategien og byrådets seneste beslutninger vedrørende det tværgående arbejde inden for civilsamfundsområdet.

 

Det tværgående arbejde med civilsamfundsopgaver skal således direkte understøtte de kommunale kerneopgaver og rykke endnu tættere på det enkelte udvalg og den enkelte forvaltning og de opgaver, den løser. Det er vigtigt, at oplevede udfordringer og uforløste potentialer i den enkelte forvaltning danner ramme om den tværgående opgaveløsning.

 

Derfor er der nedenfor peget på 3 opgaver, hvor det vurderes, at der er et stort potentiale i forhold til samspillet med civilsamfundet, hvor Center for Civilsamfund netop skal bistå forvaltningen med at forløse dette potentiale:

  • Sygedagpengeområdet: Civilsamfundet kan medvirke til at sygemeldte hurtigere vender tilbage i job
  • Unge og uddannelse: Frivillighed kan skabe afklaring for ledige aktivitetsparate unge
  • Integration: Civilsamfundet kan styrke en god og vellykket integration

 

De tre områder er uddybet i vedhæftede bruttokatalog.

 

På et kommende udvalgsmøde vil udvalget få forelagt en beslutningssag om, hvilken opgave man konkret gerne vil have Center for Civilsamfund til at bistå Beskæftigelses- og Socialforvaltningen med at løse.  

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter sagen, herunder hvilken opgave blandt Beskæftigelses- og Socialudvalgets kerneopgaver, som udvalget ønsker, at der skal sættes særlig fokus på i samarbejde med Center for Civilsamfund.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

I Odense Kommune arbejdes der ud fra, at frivillighed, aktivt medborgerskab og stærke fællesskaber i byens lokalområder rummer vigtige svar i arbejdet mod ny velfærd. Der bliver skabt innovation og udvikling, når kommunen møder borgere, frivillige og foreninger i en åben og tillidsfuld dialog.

 

Derfor er det tværgående arbejde på civilsamfundsområdet samlet i Center for Civilsamfund. Formålet hermed er at skabe synergi og sikre høj koordinering mellem forvaltninger, fagområder og i samspillet mellem forskellige frivillighedsområder og andre aktører i civilsamfundet.

Som en del af Budget 2016 blev det besluttet, at de tværgående stabe, herunder Center for Civilsamfund, skulle omorganiseres. Med omorganiseringen følger en prioritering og en tilpasning af opgaveporteføljen i det tværgående arbejde på civilsamfundsområdet i Odense Kommune. Byrådets beslutning om mere fokuserede samt organisatorisk og politisk synlige indsatser med klart fokus på og kobling til forvaltningernes kerneopgaver og de politiske effektmål, danner rammen for prioriteringen af opgaverne.

 

De tværgående opgaver på civilsamfundsområdet bidrager til byrådets otte effektmål med særligt fokus på effektmålet; ”Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber”. Med Civilsamfundsstrategien og de tre spor har Odense Kommune et godt afsæt for det videre tværgående arbejde på civilsamfundsområdet. Den ny organisering har sat yderligere skub i udviklingen, og Odense Kommune skal sammen med civilsamfundet tage de næste skridt. Odense Kommune går foran i det kommunale landskab, når det gælder samspil og samskabelse med civilsamfundets aktører - og det skal fortsat være målet.

Det tværgående arbejde med civilsamfundsopgaver skal direkte understøtte de kommunale kerneopgaver og rykke endnu tættere på den enkelte forvaltning og de opgaver, den løser. Det er vigtigt, at oplevede udfordringer og uforløste potentialer i den enkelte forvaltning danner ramme for den tværgående opgaveløsning.

 

Se herunder de 3 opgaver i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvor der vil være potentiale i at sikre samspil med civilsamfundet.

 

Område

Kort beskrivelse og potentiale

Sygedagpenge

Civilsamfundet kan medvirke til at få sygemeldte hurtigt tilbage i job. Et samarbejde mellem frivillige, sociale foreninger og sagsbehandlerne kan være med til at forkorte den sygemeldte borgers behandlingsforløb med borgeren som bruger eller frivillig. Tanken er, at en større forebyggende indsats kan forebygge flere sygemeldingsforløb. Det kræver nytænkning i samarbejdet med civilsamfundet. Et fokusområde kunne være systematisk at inddrage civilsamfundet omkring borgeres sygemeldingsforløb for at fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Unge og uddannelse

Frivillighed kan skabe afklaring for ledige aktivitetsparate unge. Unge på overførselsindkomster er den gruppe, som er mindst engageret i frivilligt arbejde, og samtidig kan frivilligt arbejde give den unge et stærkt afsæt for at finde rette hylde i sit fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. I området aktivt medborgerskab og beskæftigelse er der stort potentiale. En fokuseret indsats på målgruppen aktivitetsparate unge langt fra arbejdsmarkedet kan give kvalificeret og målrettet viden om civilsamfundet som et aktivt skridt på vej i uddannelse og job.

Integration

Civilsamfundet kan styrke flygtninges håb om vellykket integration i Danmark. Forvaltningen arbejder for job først også for flygtninge, men civilsamfundet udgør en nøglefaktor for vellykket integration, da kontakt til det frivillige foreningsliv kan give vores nye medborgere danske relationer og et socialt netværk at lære dansk sprog, normer og kultur ud fra. Det er vigtige trædesten på vejen til det danske arbejdsmarked, men også for at finde sin nye plads i det danske samfund og kunne være en ressource for andre. En fokuseret indsats kunne være et udbyggende samarbejde med relevante foreninger på integrationsområdet og en innovativ mødeform, hvor foreninger og borgere nemt kan finde hinanden. Dette arbejde fortsættes aktivt indenfor rammerne af en kommende integrationsstrategi.

 

 

Processen frem til nu

Chefgrupper i alle forvaltninger har beskrevet oplevede potentialer og udfordringer i samspillet mellem kommune og civilsamfund i Odense Kommune.

 

Center for Civilsamfund har samlet materialet i en række temaer med tværgående potentiale, der flugter med Civilsamfundsstrategiens tre spor; ”En kommune i øjenhøjde” – ”Det skal være nemt at være frivillig” – ”Fællesskaber der favner”. Materialet er samlet i et lille hæfte og sendt til vores nye Advisory Board som oplæg.

 

Næste skridt har været at kombinere Advisory Boardets inputs med borgernes praksisviden og engagement. Det skete på ”Fælles om Odense Dialogen” (det tidligere Pit-stop). "Fælles om Odense Dialogen" blev afholdt den 7/6 2016 med mange repræsentanter fra de frivillige foreninger i Odense og andre aktive borgere, byrådet og kommunale nøglepersoner. Der var omkring 100 deltagere.

 

På baggrund af det samlede materiale fra:

  • Chefgruppernes oplevede potentialer og udfordringer i samspillet mellem kommune og civilsamfund fra de mange fagområder i Odense Kommune
  • Advisory Boardets inputs
  • Idéer, inputs og perspektiver fra "Fælles om Odense Dialogen"

fremlægges denne sag først til drøftelse i de respektive politiske udvalg, som efterfølgende vælger/indstiller de fokuserede indsatser for det næste år.

 

Umiddelbart herefter afholdes det andet møde med Advisory Boardet den 3/10 2016. Mødets formål er at kvalificere de udvalgte indsatser. Advisory Boardets deltagere kaster deres blik på og viden ind i indsatsområderne, inspirerer, forstyrrer og udfordrer de opgaver, som udvalgene har valgt.

 

Denne sag er vedlagt det samlede bruttokatalog over forslag til oplevede udfordringer og uforløste potentialer på tværs af forvaltningerne.

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

11. Bosætningsstrategi 2016
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-A00-1504-16
RESUMÉ

På baggrund af økonomiudvalgsdrøftelsen på mødet den 24/8 2016 er der foretaget få ændringer i strategien. Disse fremgår af sagsfremstillingen.

 

Bosætningsstrategi 2016 udspringer som en handling af Planstrategi 2015, og er en revidering af den eksisterende bosætningsstrategi fra 2009. Strategien bygger videre på eksisterende politiske strategier og politikker, blandt andet vækstpolitikken, Vækst Sammen. Formålet med bosætningsstrategien er derfor ikke at nytænke hele vores bosætningsindsats, men at sætte en strategisk retning for bosætningsarbejdet og pege på en række indsatser, der skal medvirke til at realisere de politiske effektmål, om at befolkningstilvæksten skal være på ca. 2.000 borgere om året, og at borgernes indkomst skal stige. Herudover skal strategien sikre sammenhæng mellem Odense Kommunes arbejde for at fastholde og tiltrække borgere og storbytransformationen. At fastholde og udbygge befolkningstilvæksten er vigtigt for at kunne realisere byens transformation, fordi det skaber efterspørgsel efter blandt andet nye boliger, mere service og mere kultur, og fordi det er afgørende for at sikre tiltrækningen af de medarbejdere, der skal skabe fremtidens jobs.

 

I strategien er der udpeget fem forskellige målgrupper: Studenten, den nyuddannede, småbørnsfamilien, den kreative og klyngemedarbejderen. Udpegningen af de tre første målgrupper er sket på baggrund af flytteanalyser, som har tydeliggjort, hvor de største bosætningspotentialer ligger, det vil sige hvornår i livet flest borgere flytter enten til eller fra Odense. Den kreative og klyngemedarbejderen er udvalgt som målgrupper, dels fordi de spiller en særlig rolle i forhold til at skabe den transformation af Odense, som kommer resten af byens borgere og virksomheder til gode, og dels fordi der er et eksisterende behov hos Odenses klyngevirksomheder, som skal opfyldes for, at de kan opleve en fortsat vækst.

 

På baggrund af målgruppernes bosætningsønsker og en række fokusområder er der beskrevet en række indsatser for hver målgruppe, som skal medvirke til at styrke fastholdelsen og tiltrækningen af målgrupperne. Det er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Efter økonomiudvalgsdrøftelsen vil sagen overgå til drøftelse/høring i fagudvalgene, inden strategien er til behandling og beslutning i økonomiudvalget og endeligt i byrådet. Se den præcise beskrivelse af processen i sagsfremstillingen.

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at de respektive udvalg drøfter Bosætningsstrategi 2016 med henblik på den videre politiske proces med beslutning i økonomiudvalget og byrådet.

 

 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Bosætningsstrategi 2016 udspringer som en handling fra Planstrategi 2015 og er en revidering af den eksisterende bosætningsstrategi fra 2009. Formålet med revideringen er at fokusere og målrette vores bosætningsarbejde og at sikre sammenhæng mellem storbytransformationen og arbejdet med at tiltrække og fastholde borgere.

 

Strategien står ikke alene, men bygger videre på de eksisterende politiske strategier og politikker. Herunder særligt Planstrategi 2015 og vækstpolitikken, Vækst Sammen. En væsentlig del af bosætningsarbejdet handler om at skabe en mere attraktiv og levende by med flere jobs, fordi vi ved, at det er afgørende for at fastholde og tiltrække flere borgere. Derfor er formålet med bosætningsstrategien ikke at nytænke hele bosætningsindsatsen, men at sætte en strategisk retning, videreudvikle og tænke indsatser sammen og udfylde de huller, der er i vores eksisterende bosætningsarbejde.

 

Som følge af urbaniseringen og en stigende søgning mod de fire store uddannelsesbyer i Danmark har tilflyttede unge udgjort en stor del af Odenses befolkningstilvækst de senere år. I de kommende år bliver ungdomsårgangene mindre, og som en konsekvens af statslige reformer af uddannelsessystemet forventer byens videregående uddannelser ikke at fortsætte den samme vækst i optaget af nye studerende. Derfor bliver et fokuseret arbejde med at tiltrække og fastholde borgere endnu vigtigere.

 

Bosætningsstrategien er blevet til i et samarbejde mellem alle kommunens forvaltninger gennem deltagelse i strategiens tværgående styregruppe og projektejergruppe. I processen er tidligere undersøgelser, samt flyttemønstre, bosætningsønsker, trends og udviklinger plus Odenses styrker og behov, som de optræder i eksisterende strategier, blevet afdækket og analyseret. Herudover er en række centrale samarbejdspartnere og repræsentanter fra flere af målgrupperne blevet fokusgruppeinterviewet med henblik på at få inputs til bosætningsønsker og -indsatser. Det gælder ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, ejendomsmæglere og udlejere, boligorganisationer, robot- og IT-klyngen, den internationale skole, småbørnsfamilier, kultur- og "business"-kreative samt en stor gruppe af unge nøglepersoner fra byens uddannelses-, forenings- og kulturliv. Derfor er bosætningsstrategien udarbejdet på baggrund af grundige analyser, relevant evidens og tværgående drøftelser.

 

Analysematerialet dannede baggrund for byrådets drøftelse om strategiens retning og indhold på byrådets kvartalsmøde den 25. april 2016.

 

Mål og indhold

Bosætningsstrategien skal være med til at realisere de politiske effektmål om at opnå en befolkningstilvækst på ca. 2.000 om året, og at borgernes indkomst skal stige. Derudover skal strategien sikre sammenhæng mellem storbytransformationen og kommunens bosætningsarbejde.

 

Ny Odense skal være en storby for alle. Analyserne viser dog, at der er nogle målgrupper, vi har bedre mulighed for at tiltrække og fastholde end andre. Både fordi Odense er en studieby og fordi der er nogle tidspunkter i livet, hvor man flytter mere end på andre tidspunkter. Det er her det største bosætningspotentiale ligger. Der er også nogle målgrupper, der spiller en særlig rolle i forhold til at skabe den transformation af Odense, som kommer resten af byens borgere og virksomheder til gode, og som kan medvirke til at skabe vækst og jobs til andre.

 

For at skabe mest mulig værdi for byen fokuserer bosætningsstrategien derfor på fem målgrupper:

 

  • Studenten (er i gang med, eller har netop færdiggjort en gymnasial uddannelse)
  • Den nyuddannede (er i gang med, eller har netop færdiggjort en videregående uddannelse)
  • Småbørnsfamilien (det ældste barn er under 6 år)
  • Den kreative (kulturkreative og businesskreative)
  • Klyngemedarbejderen (både nationale og internationale medarbejdere til særligt it- og robotklyngen)

 

En række andre målgrupper har også været analyseret og drøftet i processen. Nogle af dem overlapper i høj grad med de udpegede målgrupper (karrieremennesket og de unge par uden børn), mens det for senioren gælder at bosætningspotentialet er lavt, fordi flyttefrekvensen mellem kommuner er lille. Samtidig har senioren særligt bosætningsønsker, som kan håndteres i forbindelse med boligstrategien. Flyttestatistikken kan ses i selve strategien.

 

Målgrupperne er beskrevet som såkaldte idealtyper, der understreger det, som mange i målgruppen har til fælles. Udviklingen af idealtyper gør det nemmere at fokusere og målrette indsatserne. Det betyder ikke, at indsatserne ikke kan komme andre til gode, eller alene er forbeholdt de borgere, der på alle parametre ligner idealtypen.

 

For hver af målgrupperne er der identificeret en række bosætningsønsker. Med udgangspunkt i disse bosætningsønsker og de forslag, der er kommet til indsatser fra forvaltningerne, samt i vores fokusgruppeinterviews, er der til hver målgruppe beskrevet en række indsatser, som skal være med til at tiltrække og/eller fastholde den pågældende målgruppe. Nogle af indsatserne er nye, andre er en videreudvikling af allerede eksisterende indsatser, mens der også indgår allerede igangsatte indsatser, som er vigtige i et bosætningsperspektiv.

 

Herudover peger strategien på en række særlige greb, der skal være særligt fokus på i bosætningsarbejdet:

  • Odenses potentialer og behov: At vi prioriterer vores indsatser der, hvor bosætningspotentialet og behovet i forhold til byens udvikling er størst
  • Tilknytning: At vi arbejder på at skabe tilknytning til byen og til byens sociale netværk eller benytter os af, at de eksisterer i forvejen
  • Kobling mellem livsfaser: At vi sikrer en stærkere kobling mellem livsfaser, fordi et afgørende element i forhold til fastholdelse er, at man kan se sig selv bo i Odense, når man er på vej ind i en ny livsfase - eksempelvis, at en studerende på en videregående uddannelse kan se sig selv bo og arbejde i Odense efter sin uddannelse

 

I strategien indgår også et engelsk resumé af strategien for at bidrage til byens internationalisering og som et eksempel på et af de steder, hvor vi kan styrke modtagelse og fastholdelse af internationale klyngemedarbejdere i fremtiden.

 

Proces for godkendelse af Bosætningsstrategi 2016

Strategien er til drøftelse i økonomiudvalget den 24/8 2016, herefter forventes alle fagudvalg at blive hørt den 30/8 2016, hvorefter sagen er til behandling og beslutning i økonomiudvalget den 14/9 2016 og i byrådet den 28/9 2016.

 

Såfremt drøftelsen i økonomiudvalget fører til større rettelser i strategien, vil behandlingsprocessen blive rykket. Fagudvalgshøringerne vil i stedet ligge den 20/9 2016 og den 27/9 2016, mens sagen vil være til behandling i økonomiudvalget den 4/10 2016 og i byrådet den 12/10 2016.

 

Bosætningsstrategien henhører under økonomiudvalgets ansvar, men for at sikre den bedst mulige strategi får fagudvalgene mulighed for at kommentere strategien med udgangspunkt i udvalgenes fagområder. Til alle udvalgsmøder vil repræsentanter fra Bystrategisk Stab præsentere strategien med særligt fokus på de enkelte udvalgs fagområder.

 

Forhøring

De parter, der har været inddraget i udarbejdelsen af strategien samt få øvrige, har fået mulighed for at afgive høringssvar til den næsten færdige strategi. Det har 12 benyttet sig af, herunder både uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, privatpersoner, en klyngerepræsentant, en boligorganisation, en ejendomsmægler og den internationale skole.

 

Et kort resumé af deres høringssvar, hvordan de er blevet håndteret samt de fulde høringssvar indgår i henholdsvis bilag 1 og 2.

 

Ændringer i strategien som følge af økonomiudvalgsdrøftelsen

 

Følgende mindre ændringer er foretaget i strategien på baggrund af økonomiudvalgsdrøftelsen:

  • I forordet er følgende sætning tilføjet: "Det betyder ikke, at andre målgrupper er mindre vigtige for Odenses udvikling, men blot at netop bosætningsarbejdet fokuseres dér, hvor det har den størst afsmittende effekt."
  • Bekæftigelses- og Socialforvaltningen er skrevet ind som part i handling 1 under den nationale klyngemedarbejder.

 

På baggrund af ønske fra Børn- og Ungeforvaltningen er ordlyden af handling 3 under småbørnsfamilien derudover ændret til følgende formulering: 

 

3. Et godt første møde med Odense Kommune (videreudvikling)

 

I Odense Kommune skal forældres første møde med kommunen være positivt. Odense Kommune vil møde den enkelte familie, der hvor den er, og i forhold til de ønsker, den selv bringer frem. Dette sker gennem ordningen Sund Start Sammen, som starter op allerede i 24. graviditetsuge, hvor forældre bliver en aktiv del af et stærkt forældrefællesskab, og hvor forældrene i trygge rammer med hjælp fra professionelle bliver klædt på til at give deres børn den bedste start på livet. Sammen med andre forældre sættes fokus på, hvordan det er at blive far og mor, opmærksomhedspunkter i forhold til barnets pleje, og udfordringer og spørgsmål, der venter en ny familie. Forældrene bliver også præsenteret for de kommunale pasningstilbud og deres værdier. Og når man skal finde den rigtige pasningsløsning til sit barn, møder pladsanvisningen forældrene tidligt gennem opsøgende telefonopkald og dialog, så man sammen kan finde de bedste pasningstilbud for den enkelte familie. 

De småbørnsfamilier, som overvejer at flytte til Odense og dem, der allerede er bosiddende i byen, har mulighed for at besøge et af de mange børnehuse i Odense og derigennem se og høre mere om rammerne for ”det gode børneliv” i Odense Kommune. 

 

(Ansvarlig for indsatsen: Børn- og Ungeforvaltningen) 

 

ØKONOMI

Bosætningsstrategi 2016 har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme. En række indsatser i strategien vil kræve nye løsninger i form af nytænkning af eksisterende opgaver og processer. Derudover kan der være afledte økonomiske konsekvenser på længere sigt.

 

12. Temaer til Udsattepolitikken
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 27.00.00-A50-1-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget skal drøfte en række overordnede temaer til Udsattepolitikken. Derudover skal udvalget drøfte det fremlagte set-up for afholdelse af workshops.

 

Odense Kommunes Beskæftigelsespolitik og Udsattepolitik skal supplere hinanden, og sikre at færre borgere bliver socialt udsatte og dermed får bedre forudsætninger for uddannelse og job.

 

På mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 10/5 2016 besluttede udvalget at inddrage et Inspirationspanel bestående af videnshavere på udsatteområdet. Formålet var at få inspiration til det faglige indhold, få forslag til temaer og sikre aktualitet i Udsattepolitikken. I denne sammenhæng er der foretaget ti telefoninterviews med forskellige videnshavere. Med udgangspunkt i dette interviewmateriale, bliver der peget på følgende forslag til temaer:

 

  • Unge og udsathed.
  • Det rummelige arbejdsmarked.
  • Sammenhængende og koordinerede forløb (både internt i kommunen og på tværs af kommune og region).
  • Housing First og ”Den Inkluderende By”.
  • Mobilisering af borgeren og borgerens netværk.
  • Radikalisering.
  • Partnerskaber med foreninger, civilsamfundet m.fl. om socialt udsatte.
  • Social ulighed i sundhed.

 

De valgte temaer bliver styrende for drøftelserne i workshop og på dialogmøder. Formålet med workshop og dialogmøder er, at borgere, faglige m.fl. kan pege på konkrete undertemaer til udvalgets allerede udmeldte temaer til politikken.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter forvaltningens oplæg omkring temaer til Udsattepolitikken.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttede Odense Kommunes Beskæftigelsespolitik i januar 2016. Nu er tiden kommet til at revitalisere kommunens politik for socialt udsatte borgere. Beskæftigelsespolitikken og Udsattepolitikken supplerer hinanden, og skal sikre at færre borgere bliver socialt udsatte og dermed får bedre forudsætninger for uddannelse og job.

 

På mødet d. 10/5 2016 drøftede og godkendte udvalget procesplanen for revideringen af Udsattepolitikken. For at få inspiration til det faglige indhold og sikre aktualitet i Udsattepolitikken besluttede udvalget at inddrage et Inspirationspanel bestående af en række videnshavere på udsatteområdet.

 

Inspirationspanelet bliver inddraget for:

  • At bidrage med den nyeste viden om målgruppen og udsatteområdet.        
  • At bidrage med forslag til konkrete temaer til Udsattepolitikken.
  • At sikre den faglige kvalificering af Udsattepolitikken.

 

 

Interviews med Inspirationspanel

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har rettet henvendelse til sytten forskellige videnshavere på udsatteområdet. Dette resulterede i gennemførelse af ti interviews med følgende personer:

 

  • Jann Sjursen, Formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Preben Brandt, Dr.med., psykiater og stifter af Projekt UDENFOR
  • Rafai Al-Atia, Konsulent, Center for Social og Sundhed, KL
  • Ulrik Becker, Professor, overlæge, dr.med., Statens Institut for Folkesundhed
  • Steen Guldager, Cand.psych., Socialpsykologisk Center
  • Anne Jørgensen, Formand Region Syd, Dansk Socialrådgiverforening
  • Tommy Holst, Sekretariatschef for SSP Odense
  • Jan Johnny Sørensen, Forebyggelse & Eksternt samarbejde, Fyns Politi
  • Alice Rasmussen, Udsatterådet i Odense Kommune
  • Heinz Wolf, Kirkens Korshær

 

 

Rammer for interview

De forskellige interviews blev gennemført over telefonen og havde en varighed af ca. 30 minutter. Interviewene er foretaget via en semi-struktureret interviewguide med en række spørgsmål formuleret inden for nedenstående fem områder:

 

1.     Udsatteområdet anno 2016.

2.     Aktørerne på udsatteområdet – ansvar og roller.

3.     Problemstillinger vedr. normalisering og af-normalisering på udsatteområdet.

4.     Udsatte borgere i job og uddannelse.

5.     Temaer til Odense Kommunes Udsattepolitik.

 

 

Forslag til temaer

Med udgangspunkt i de gennemførte interviews er der udarbejdet en opsamling af de faglige pointer. Disse er bl.a. mundet ud i nedenstående forslag til temaer:  

 

  • Unge og udsathed.
  • Det rummelige arbejdsmarked.
  • Sammenhængende og koordinerede forløb (både internt i kommunen og på tværs af kommune og region).
  • Housing First og ”Den Inkluderende By”.
  • Mobilisering af borgeren og borgerens netværk.
  • Radikalisering.
  • Partnerskaber med foreninger, civilsamfundet m.fl. om socialt udsatte.
  • Social ulighed i sundhed.

 

Udvalget skal nu udvælge ca. 3-4 af disse temaer, som bliver de overordnede og gennemgående temaer i den nye Udsattepolitik.  

 

Workshops

Udvalget har d. 10/5 2016 ligeledes besluttet, at der skal afholdes workshops med deltagelse af borgere, brugere af tilbud, fagpersoner, politikere og andre relevante interessenter. De forskellige temaer som udvalget peger på til Udsattepolitikken, bliver styrende for disse workshops og dialogmøder. Formålet med de forskellige workshops og dialogmøder er, at borgere, faglige m.fl. kan pege på konkrete undertemaer til udvalgets allerede udmeldte temaer til politikken.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foreslår, at der afholdes en workshop og en række dialogmøder, hvis set-up er skitseret nedenfor:

 

Workshop

Deltagerkreds

Formål

Tid og sted

Workshop

Beskæftigelses- og Socialudvalget

Fagfolk, videnshavere og øvrige interessenter

Borgere

 

3 borgerinterviews (borgerudsagn) der sætter rammen for politikernes og de forskellige videnshaveres drøftelser.

 

Formål: At få viden om, hvad der rører sig blandt borgerne (undertemaer).

September/oktober 2016

Dialogmøder

Borgere og brugere

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Pointerne fra workshoppen drøftes med borgere og brugere i en række diaglogmøder (F.eks. på værestederne, Krisecentret og Misbrugscentret).

 

Formål: At trykteste de politiske og faglige drøftelser på borgerne og høre deres mening herom.

 

"Politikerne siger således, hvad tænker I som borgere om det?"  

September/oktober 2016

 

Interessenter

Som udgangspunkt vil det være relevant at inddrage følgende interessenter i den faglige workshop:

  • Borgere og brugere af tilbud.
  • Udsatterådet.
  • Handicaprådet.
  • Ældre- og Handicapforvaltningen og Ældre- og Handicapudvalget.
  • By- og Kulturforvaltningen (”Byens rum”).
  • ”Den Inkluderende By” (Væresteder, varmestuer, butikkerne i centrum).
  • Frivillige organisationer – f.eks. Kirkens Korshær (dag- og natvarmestuer mv.).
ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

D. Orientering

13. Opfølgning på økonomi- og budgetbidragssagerne i foråret 2016
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-22-16
RESUMÉ

På mødet får Beskæftigelses- og Socialudvalget en kort status på økonomien på områder med overførsel (servicerammen).

 

 

14. Sanktionering af ledige (kvartalsstatus)
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-29-16
RESUMÉ

På møde d. 10/11 2015 besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget, at effektive rådighedsvurderinger og sanktioner bør anvendes, når det er relevant og muligt. Der gives status på brug af rådighedsvurderinger og sanktioner.

 

 

15. Evaluering af Redens sommerferielukning 2016
D. Orientering
Åbent - 00.15.00-A00-3-15
RESUMÉ

På møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 10/11 2015 blev det besluttet, at Reden skulle holde sommerferielukket i 14 dage. Det blev tilsvarende besluttet, at der skulle gennemføres en evaluering af denne sommerferielukning på et udvalgsmøde i august 2016.

 

Reden har holdt sommerferielukket i ugerne 29 og 30. Den årlige besparelse ved at Reden holder to ugers sommerferielukket i juli er på 156.243 kr.

 

Evalueringen

Evalueringen er blevet foretaget ved hjælp af et spørgeskema, som kvinderne på Reden er blevet bedt om at udfylde før og efter sommerferielukningen.

 

Det kan konstateres, at en række kvinder har oplevet udfordringer med at få dækket de behov, som Reden normalt opfylder. Disse kvinder har dog ikke søgt alternative tilbud som fx kommunale væresteder.

 

Antal besvarede spørgeskemaer

Tidspunkt

Antal kvinder

Før sommerferielukningen

14

Efter sommerferielukningen

11

 

I spørgeskemaet før sommerferien blev kvinderne gjort opmærksomme på, at de kunne benytte varmestuen i Østergade i sommerferielukningen i uge 29 og 30. Her påpegede flere af kvinderne, at de ikke ønskede af benytte sig af varmestuen i Østergade på grund af utryghed.

 

I spørgeskemaet efter sommerferielukning svarede 4 kvinder, at de kun af nød havde benyttet sig af varmestuen i Østergade. Derudover beskrev flere af kvinderne, at de i Redens lukkeperiode har haft udfordringer i forhold til deres basale behov som at finde mad, rent tøj, sikkerhed og et sted at sove.

  

Brugen af hellestederne og Varmestuen i Redens sommerferielukning

For at kunne vurdere om kvinderne i Redens lukkeperiode har benyttet sig af hellestederne og varmestuen i Østergade, er der lavet en optælling af hvor mange, der har været på hellestederne i Nørregade, Enggade og i Varmestuen i Østergade. Derudover er der lavet en optælling af antal henvendelser til Udsatteteamets mail. Denne optælling viser, at kvinderne fra Reden ikke har benyttet sig af andre tilbud, hvilket også stemmer overens med kvindernes besvarelse af spørgeskemaet.

 

Håndtering af Redens sommerferielukning 2017

Evalueringen af Redens sommerferielukning viser, at der er behov for supplerende tilbud til de kvinder, der ikke ønsker at benytte sig af hellestederne eller varmestuen i Østergade. Fremadrettet vil Beskæftigelses- og Socialforvaltningen således sikre, at disse kvinder i stedet kan få en håndholdt indsats i Redens sommerferielukning.

 

 

16. Deltagelse i projekt "Uddannelsesbroen"
D. Orientering
Åbent - 00.00.00-Ø54-20-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indgår i en ansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR om udvikling af en ny version af brobygningstilbuddet "Uddannelsesbroen".

 

Uddannelsesbroen 3.0 er et samarbejde mellem erhvervsuddannelserne: Tietgen, Syddansk Erhvervsskole, Kold College, Social- og Sundhedsskolen og kommunerne: Nordfyns, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Odense Kommune. Uddannelsesbroen 3.0 bygger videre på de erfaringer, der er gjort fra videnspiloten Uddannelsesbroen og Uddannelsesbroen 2.0, 2.1. To sidstnævnte også baseret på ansøgninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR.

 

Formålet er kompetenceudvikling og afklaring af uddannelsesvalg for unge med faglige og sociale barrierer i forhold til ordinær uddannelse.

 

I Uddannelsesbroen 3.0 vil der være et forstærket fokus på den individuelt tilrettelagte faglige opkvalificering af de unge, som erfaringerne viser kan være en større barriere end de sociale og personlige udfordringer som i mange tilfælde er udgangspunktet for henvisningen til Uddannelsesbroen. Den unge vil efter behov få tilknyttet en mentor fra enten Uddannelsesbroen eller forvaltningen, som understøtter overgang til og gennemførelse af efterfølgende ordinær uddannelse.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er medansøgere på projektet. Erhvervsuddannelserne bag Uddannelsesbroen vil indgive en ansøgning, hvoraf der søges til finansieringen af en tovholder med socialfaglig baggrund - forventeligt et ½ årsværk, som forankres i uddannelsesområdet i forsøgsperioden. Som anført udarbejdes ansøgningen i et samarbejde mellem flere erhvervsuddannelser og kommuner og i forhold til den endelig ansøgning, som indsendes 1/9 2016. Der vil kunne komme ændringer i indholdet, men formål og omfanget af forvaltningens forpligtelser i forhold til ansøgningen vil være inden for det beskrevne.

 

17. Fælles Fynsk Rekrutteringsservice
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-39-16
RESUMÉ

De 9 fynske kommuner er gået sammen om at etablere Rekrutteringsservice Fyn. Formålet med samarbejdet er at sikre, at virksomhederne får den bedste (fynske) kandidat til jobbet. Samarbejdet skal sikre et fælles højt serviceniveau og én indgang til jobcentrene i forbindelse med ordinære jobordrer.

 

Det fælles fynske beskæftigelsesforum vil fungere som politisk referencegruppe for det nye rekrutteringssamarbejde.

 

Principperne for samarbejdet er:

  • Virksomheden vælger selv, hvilket jobcenter der kontaktes, når der ønskes hjælp til rekruttering af arbejdskraft.
  • Det valgte jobcenter er ansvarlig for den videre dialog og servicering af virksomheden.
  • Der søges efter den bedste kandidat på hele Fyn via de centrale it-værktøjer.
  • Hvis der ikke kan fremsøges fynske kandidater, udvides søgningen til hele landet.

 

Rekrutteringsservice Fyn vil endvidere samarbejde med Jobservice Danmark og Workindenmark for at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for.

 

Servicemålene for samarbejdet er:

  • Inden for én arbejdsdag er Rekrutteringsservice Fyn i dialog med virksomheden om den konkrete jobordre.
  • Inden for 3 arbejdsdage vil virksomheden blive præsenteret for de bedst egnede ledige kandidater.
  • Alle ordinære jobordrer skal besættes – hvis det ikke er muligt at tilbyde en ledig, der opfylder virksomhedens krav, tilbydes en alternativ løsning evt. i form af opkvalificering.

 

Hver kommune stiller arbejdskraft til rådighed til at indgå i samarbejdet. Udover det rekrutteringsarbejde der allerede pågår i dag, i de enkelte jobcentre, vil der skulle påregnes tværkommunal mødeaktivitet i såvel det tværfaglige team som i styregruppen.

 

 

18. Proces for Beskæftigelsesplan 2017
D. Orientering
Åbent - 15.00.15-A00-1-16
RESUMÉ

Odense Kommune skal ifølge loven årligt udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Denne skal vedtages af byrådet.

 

I Odense Kommune er Beskæftigelsespolitikken - Odense i Job retningsgivende for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave om at få flere i job og uddannelse.

 

I 2016 har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udarbejdet strategier i forlængelse af Beskæftigelsespolitikken.

 

Beskæftigelsesministeren har den 24/6 2016 udmeldt forslag til beskæftigelsespolitiske mål for 2017. Målene sætter fokus på de områder, som beskæftigelsesministeren vurderer, at der er særligt behov for en ekstra indsats og fokus på i kommunerne i 2017.

 

Beskæftigelsespolitiske mål for 2017

  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  2. Flere unge skal have en uddannelse.
  3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet.
  4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsøgende.

 

Der er sammenfald mellem det politiske, strategiarbejdet og ministermålene. Forvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelsespolitikken bliver styrende og retningsgivende for Beskæftigelsesplan 2017. Beskæftigelsesplan 2017 vil som tidligere år indeholde mål, der muliggør opfølgning.


Det er tidligere besluttet, at der følges op på Beskæftigelsespolitikkens strategier kvartalsvist. For at undgå parallel- eller dobbeltopfølgning på indsatserne foreslås det, at opfølgning på Beskæftigelsespolitikkens strategier og Beskæftigelsesplan 2017 foretages samlet, i takt med at der fastsættes mål under strategierne.

 

Fælles fynsk tillæg

Der er i kredsen af formændene for de beskæftigelsespolitiske udvalg på Fyn besluttet, at der også for 2017 skal udarbejdes et fælles fynsk tillæg for 2017. Dette tilllæg vil udvalget blive præsenteret for senere på året.

 

 

19. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-12-15
RESUMÉ

Mundtlig orientering.

 

  • Frikommune i forhold til forholdstalskrav.
  • Procesplan for mangfoldigheds- og integrationsstrategien.