Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 20. september 2016 kl. 08:30
i HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 17 F, Lokale 8, 5000 Odense C

Mødet hævet kl. 14.07.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
2 Håndtering af Center for Familier og Unge
B. Sager til afgørelse i udvalget
3 Den økonomiske situation i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
4 Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet
5 Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet
6 Fondsansøgning vedrørende "Fasttrack til job i industrien"
7 Puljeansøgning vedrørende "Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb "
8 Puljeansøgning vedr. projekt "Drop ind"
9 Temaer til Udsattepolitikken
C. Sager til drøftelse/forberedelse
10 Nøgletal på beskæftigelsesområdet
11 Beskæftigelsesplan 2017
D. Orientering
12 Virksomhedsindsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
13 Sanktioner
14 Projektansøgning – mobilt stofmisbrugstilbud
15 Aktuelle sager
16 Tema: Samarbejde med a-kasserne

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-G01-4336-15
RESUMÉ

Denne sag vedrører Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. En praksisundersøgelse er en stikprøveundersøgelse af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling inden for et bestemt emne. Da Odense Kommune har deltaget i praksisundersøgelsen, skal undersøgelsen behandles af byrådet (jf. retssikkerhedsloven § 79 a).

 

Denne praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen har offentliggjort i juni måned, og som vedrører sager afgjort i 2015, er den anden ud af i alt tre praksisundersøgelser. Aftalepartierne om reformen af kontanthjælpssystemet er blevet enige om, at Ankestyrelsen fra 2014 til 2016 skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i kommunerne. Den første praksisundersøgelse deltog Odense Kommune ikke i.

 

Ankestyrelsens samlede måling i denne undersøgelse viser, at 26 % af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod vil 53 % af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsen, som klagesager. De resterende 21 % af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om kommunens afgørelse var i overensstemmelse med lovgivning og praksis.

   

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet tager forvaltningens redegørelse i sagsfremstillingen til efterretning.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

Generelt 

Praksisundersøgelsen om anvendelsen af sanktioner over for udddannelses- og kontanthjælpsmodtagere vedrører kommunernes praksis, når de træffer afgørelser om sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven). Undersøgelsen vedrører sager, som er blevet afgjort i 2015. Der er i undersøgelsen i alt indgået 131 sager fra 13 kommuner, som er fordelt på fire typer sager:

 

  1. 78 sager om fradrag i hjælpen hvis borger udebliver fra samtale uden rimelig grund (aktivloven § 37)
  2. 4 sager om punktsanktion hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at overholde en aftale om jobsøgning (aktivloven § 39 nr. 7)
  3. 29 sager om punktsanktion hvis borgeren uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist der sat (aktivloven § 39 nr. 8)
  4. 20 sager om en uddannelses- eller jobparat borger mister retten til hjælp i en periode på op til tre måneder, hvis borgeren gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed og kommunen konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. (aktivloven § 40a).

 

Det samlede resultat af målingerne er meget forskellig for de fire typer af sager. Ankestyrelsen kommer dog med en række generelle anbefalinger, som finder anvendelse på alle de ovennævnte områder:

 

  • At kommunen sikrer, at vejledningen er tilstrækkelig, og at det er dokumenteret på borgerens sag, at der er givet tilstrækkelig vejledning, herunder vejledningens ordlyd.

 

  • At kommunen fortsat partshører borgerne om årsagen til undladelsen, inden kommunen træffer afgørelse, og at kommunen sikrer, at det er noteret på borgerens sag, om borgeren har besvaret partshøringen, samt hvilken årsag borgeren i så fald har anført for undladelsen.

 

  • At kommunen tydeliggør i sine afgørelser, præcis hvilken periode eller med hvilket beløb hjælpen nedsættes.

 

Sager fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Aktivloven § 37 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indsendte 14 sager til undersøgelsen, hvoraf de 10 sager imidlertid udgik, og der er derfor kun indgået 4 sager fra Odense Kommune i praksisundersøgelsen.

Disse 4 sager vedrører alle aktivlovens § 37 stk. 1, hvorefter kommunen skal foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger udebliver fra en samtale uden rimelig grund.

 

Ankestyrelsen vurderer omkring alle sager dvs. de ovennævtne 78 sager efter § 37, at 40 % af kommunernes afgørelser efter § 37 er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod vil 31 % af sagerne blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 30 % var ikke tilstrækkeligt oplyst, til at Ankestyrelsen kunne vurdere dem. På baggrund heraf er Ankestyrelsen fremkommet med følgende anbefalinger til kommunerne, når der skal træffes afgørelse om sanktion for udeblivelse fra samtale uden rimelig grund for aktivitetsparate borgere:

 

  • At kommunen øger opmærksomheden på reglen i § 13 stk. 8 og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at vurderingen er foretaget, og at det derudover er konkret begrundet i afgørelsen, hvorfor kommunen finder, at der ikke foreligger andre forhold, som kunne begrunde, at borgeren ikke skulle møde.

 

  • At kommunen øger opmærksomheden på praksis om, hvorvidt en sanktion vil fremme borgerens rådighed og sikrer, at det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme borgerens rådighed, og at kommunen derudover begrunder konkret i afgørelsen, hvorfor sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme den pågældende borgers rådighed for arbejde og uddannelse.

 

  • At kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag.

 

For så vidt angår de 4 sager fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er borgerne i alle 4 sager visiteret som aktivitetsparate. Ankestyrelsens vurdering af sagerne er, at én af sagerne kan Ankestyrelsen ikke vurdere på det foreliggende grundlag, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, da der mangler oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold. For de øvrige 3 sager er vurdering fra Ankestyrelsen, at afgørelserne samlet set ikke er rigtige, idet sagerne ikke er oplyst tilstrækkeligt. Der bliver bl.a. bemærket, at kommunen ikke har gjort nok for at få fat i borgeren, og årsagerne til udeblivelsen fremgår ikke af sagerne.

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.  

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

2. Håndtering af Center for Familier og Unge
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 27.00.00-G01-130-16
RESUMÉ

Byrådet besluttede den 12/12 2012 at oprette Center for Familier og Unge. Centrets opgave er at håndtere familier og unge med komplekse problemstillinger. Byrådet besluttede ligeledes, at der skulle ske en tæt opfølgning af Center for Familier og Unge. 

 

Der er på den baggrund foretaget en analyse i 2015, som førte til, at evalueringen blev forelagt byrådet d. 22/6 2016. I evalueringen anbefales, at Center for Familier og Unge videreføres, hvilket også er Beskæftigelses- og Socialforvaltningens indstilling i denne sag. Det skyldes, at Center for Familier og Unge viser positive resultater på en række centrale områder, og at analysens anbefalinger er blevet implementeret (undtagen anbefaling 3 og 5, der kan henføres til ubalancen på foranstaltningsbudgettet).

 

Byrådet besluttede den 9/9 2015 forud for evalueringen, som følge af økonomiske udfordringer i Center for Familier og Unge, at tilføre Beskæftigelses- og Socialforvaltningen 10 mio. kr. i 2016. Samtidig blev det besluttet, at sagen drøftes på ny efter analyse og evaluering i 1. halvår 2016. 

 

Denne sag er udarbejdet på baggrund at byrådets bestilling d. 9/9 2015 samt tilkendegivelser på møde d. 30/8 2016, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede Center for Familier og Unges fremtid.

 

Budgetoverholdelse i Center for Familier og Unge er udfordret som følge af udgifterne til domsanbringelser. Der er oprindeligt afsat et budget på 8 mio. kr. til domsanbringelser. I 2014 og 2015 var udgifterne på henholdsvis 16 og 15 mio. kr. (svarende til en budgetoverskridelse på ca. 100%). I indeværende år forventes udgifter til domsanbringelser at udgøre ca. 12 mio. kr. (svarende til en overskridelse på 50%)

 

Det bemærkes, at der de seneste år er gennemført effektiviseringer for 3,5 mio. kr. i Center for Familier og Unge, og de økonomiske udfordringer fremadrettet er isoleret til domsanbringelsesområdet.

 

På den baggrund oplistes fire forskellige modeller, som alle kan understøtte økonomien på domsanbringelsesområdet. Der kan evt. udarbejdes en kombination af nedenstående modeller. Modellerne uddybes i sagsfremstillingen.

 

Model 1 Finansiering fra danskuddannelse

Model 2 Finansiering via indsatsmidler

Model 3 Flytning af udgifter til domsanbragte til områder uden overførselsadgang

Model 4 Udgifter afholdes inden for egen ramme

 

Kun model 3 giver budgetsikkerhed for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, idet kommunekassen finansierer et eventuelt merforbrug udover 8 mio. kr. årligt. De øvrige modeller tilfører området for domsanbragte 7 mio. kr. årligt, hvorefter budgettet udgør 15 mio. kr. årligt svarende til udgiftsniveauet de seneste 2 år. De fremadrettede udgifter er dog behæftet med betydelig usikkerhed idet ændrede kriminalitetsmønstre og beslutninger truffet af anden myndighed (domstolene), kan betyde såvel stigende som faldende udgiftsniveau.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller model 4, da kun denne model er i overensstemmelse med kommunens økonomistyringsprincipper, som tilsiger, at merudgifter skal finansieres inden for egen ramme. De tre øvrige modeller påvirker reservationspuljen under Økonomiudvalget negativt med 7 mio. kr. årligt.

   

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Center for Familier og Unge opretholdes.

 

  1. Center for Familier og Unge forankres fortsat organisatorisk som en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

  1. Model 4 hvorefter den forventede merudgift i Center for Familier og Unge, der overstiger budgettet på 8.000.000 kr. årligt fra 2017 findes inden for Beskæftigelses- og Socialudvalgets egen ramme med tilhørende besparelser, som forelægges Beskæftigelses- og Socialudvalget efterfølgende.

 

BESLUTNING

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Michael Eskamp Witek og Ulla Chambless stiller følgende ændringsforslag:

 

"Sagen ændres til en c-sag, idet de mener, den ikke er tilstrækkelig belyst."

 

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Michael Eskamp Witek og Ulla Chambless stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Christoffer Lilleholt og Steen Lund stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingens punkt 1 og 2.

 

Vedrørende indstillingens punkt 3 fremsætter Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Christoffer Lilleholt og Steen Lund følgende ændringsforslag, der dermed erstatter forvaltningens indstilling i punkt 3:

 

"Model 3, hvorefter udgifter til domsanbragte flyttes til områder uden overførselsadgang."

 

Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Christoffer Lilleholt og Steen Lund stemmer for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Michael Eskamp Witek og Ulla Chambless undlader at stemme.

 

Ændringsforslaget vedr. indstillingspunkt 3 er dermed vedtaget. 

 

SAGSFREMSTILLING

Den 22/6 2016 blev den første evaluering af Center for Familier og Unge fremlagt. Evalueringen anbefalede, at Center for Familier og Unge videreføres. Det skyldes:

  • Analysens anbefalinger er implementeret (på nær anbefaling 3 og 5 der vedrører balance i foranstaltningsbudgettet, der er igangværende).
  • Der er skabt en stabil ramme omkring Center for Familier og Unge.
  • Der forventes fremadrettet at være større resultater af Center for Familier og Unge.
  • Case manager vurderes at være en egnet metode.

 

Herudover vises der allerede en række positive effekter på centrale områder:

 

  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet Center for Familier og Unge, der er kommet i beskæftigelse.
  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet Center for Familier og Unge, der i januar 2016 er blevet vurderet arbejdsmarkedsparate sammenlignet med januar 2015.
  • Gennemsnitligt er der, for familier tilknyttet Center for Familier og Unge, sket en lille positiv udvikling i forhold til familiernes kompleksitet. Det målte fald er baseret på familiernes progressionsmålinger. 
  • Den oplevede tryghed, har for langt hovedparten fået tryghedsvurderingen: ”stor tryghed”.
  • Der kan i skoleåret 2015/2016 spores et mindre fald i fraværet for elever tilknyttet Center for Familier og Unge. 
  • Medarbejderne i Center for Familier og Unge vurderer, at de dagligt ser de små positive forskelle for borgerne, men som endnu ikke viser sig i de målbare data.
  • Center for Familier og Unges samarbejdspartnere udtrykker generel tilfredshed med samarbejdet, men har også forslag til hvordan samarbejdet kunne blive endnu bedre. 
  • Vurderingen er, at case manager tilgangen fortsat er den rette. Vurderingen er ligeledes, at de manglende resultater af metoden skyldes mangel på fælles forståelse af målgruppen samt et for stort fokus på intern organisering. Det vil sige, at metoden ikke er blevet korrekt implementeret. 

 

Organisering og videreførelse af Center for Familier og Unge

Center for Familier og Unge har siden etableringen været en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Denne organisering anbefales at fortsætte.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har efter analysen arbejdet med at implementere anbefalingerne, således at Center for Familier og Unge kan leve op til de ønsker, der er til indsatsen: at håndtere familier og unge med komplekse problemstillinger.

Der er igangsat et arbejde for at kunne monitorere Center for Familier og Unges effekt med målbare succeskriterier. Fastholdes den nuværende organisering, kan disse initiativer fortsættes fremadrettet.

 

Økonomisk sårbarhed

Center for Familier og Unges økonomi udviste et merforbrug på 9,1 mio. kr. i 2015. Det forventes, at Center for Familier og Unge i 2016 vil have et mindreforbrug på ca. 3,9 mio. kr. i 2016. Det skyldes, at byrådet på møde d. 9/9 2015 valgte at yde et ekstra tilskud på 10 mio. kr. i 2016. Fra 2017 forventes fortsat et markant merforbrug i Center for Familier og Unge på 7 mio. kr. årligt svarende til det forventede merforbrug på domsanbringelser.

 

De økonomiske udfordringer er nedbragt fra 2015 til 2016. Det skyldes, at der er igangsat et arbejde for at skabe balance i budgettet. Dog er Center for Familier og Unge stadig udfordret af en stor sårbarhed på et forholdsvist lille budget til foranstaltninger. Sårbarheden bunder i, at udgiften til domsanbringelser afhænger af beslutninger, som er truffet af anden myndighed (domstolene). De seneste to år er budgettet på 8 mio. kr. overskredet med 100% i runde tal.

  

På møde d. 30/8 2016 drøftede Beskæftigelses- og Socialudvalget budgetusikkerheden i Center for Familier og Unge. På den baggrund oplistes nedenfor 4 modeller, som kan mindske budgetusikkerheden.

Kun model 3 giver budgetsikkerhed for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, idet alle udgifter afholdes på UO, og et eventuelt forbrug udover 8 mio. kr. finansieres af kassen. De øvrige modeller medfører et budget til domsanbringelser på 15 mio. kr. årligt svarende til udgiftsniveauet de seneste to år. Udgiftsniveauet i 2014 og 2015 er således anvendt som en rettesnor for de kommende års budgetbehov.

 

Kun model 4 er i overensstemmelse med kommunens økonomistyringsprincipper, idet de øvrige modeller medfører et ufinansieret kassetræk på 7 mio. kr. årligt. Heraf nedskriver model 1 og 2 reservationspuljen under Økonomiudvalget tilsvarende. Såfremt en af modellerne 1-3 vælges, kan det betyde, at beløb vedr. tilbagerulning af omprioriteringsbidrag til udvalgene nedjusteres. På den baggrund anbefaler Beskæftigelses- og Socialforvaltningen model 4, som betyder, at der iværksættes besparelser andre steder i forvaltningen. Nedenfor uddybes de fire modeller.

 

Model 1. Finansiering fra danskuddannelse (kassetræk)

I byrådssagen fra d. 9/9 2015 blev det besluttet at tilføre 10 mio. kr. i 2016 fra danskuddannelse fra områder uden overførsel (UO) til Center for Familier og Unge på områder med overførsel (MO). I model 1 videreføres principperne fra byrådssagen d. 9/9 2016 til også at gælde fra 2017 og frem, idet der overføres 7 mio. kr. årligt fra danskuddannelse til Center for Familier og Unge. Modellen indebærer reelt et kassetræk idet hele området, som hører under UO er under pres, og reservationspuljen under Økonomiudvalget er negativ.

 

Model 2. Finansiering via indsatsmidler på konto 5 (kassetræk)

I model 2 finansieres udfordringerne af indsatsmidlerne, som ligger under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på UO. Modellen betyder, at udgifterne til indsatserne neddrosles med 7 mio. kr. årligt, som tilføres Center for Familier og Unge i stedet for reservationspuljen under Økonomiudvalget. Forvaltningen er i forvejen ved at neddrosle indsatserne, da de seneste reformer på beskæftigelsesområdet lægger op til flere samtaler og dermed opnormering på myndighedsområdet. Besparelsen på indsatserne tilgår i model 2 Center for Familier og Unge fremfor reservationspuljen under Økonomiudvalget.

 

Model 3. Flytning af udgifter til domsanbragte til UO (kassen betaler/modtager ved udgifter over/under 8 mio. kr.)

I model 3 afholdes udgifter vedr. domsanbragte på UO. Modellen betyder, at budgettet til øvrige foranstaltninger herunder domsanbragte på 8,0 mio. kr. flyttes til UO. Budgettets størrelse svarer til hvad Beskæftigelses- og Socialudvalget fik ovedraget fra Børn- og Ungeudvalget vedr. domsanbringelser. Modellen sikrer stor budgetsikkerhed i Center for Familier og Unge, da usikkerheden omkring udgifter til domsanbringelser væltes over på kommunekassen. I de tilfælde hvor udgifterne til domsanbringelser overstiger 8,0 mio. kr., er det kassen, der betaler mens kassen omvendt tilføres midler i de år, hvor udgiften ligger under 8 mio. kr. årligt.

 

Model 4. Udgifter afholdes inden for egen ramme (kassen friholdes)

I model 4 finansieres den budgetterede ubalance på 7 mio. kr. årligt af besparelser andre steder i forvaltningen. Såfremt denne model vælges, vil forvaltningen udarbejde et besparelseskatalog til politisk behandling. Besparelserne skal findes på forvaltningens "kan-opgaver". Det kan eksempelvis være området for socialt udsatte (herunder tilskud), borgerservice mv.

 

Der kan evt. udarbejdes en kombination af ovenstående modeller.

 

Effekt

Flere kommer i uddannelse og job

Det er vuderingen, at en budgettilførsel til Center for Familier og Unge kan understøtte kerneopgaven i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, som er at få flere i uddannelse og job. Alt efter hvilken finansieringsmodel som vælges, vil serviceniveauet falde på andre områder. Model 1-3 indebærer et forventet uændret serviceniveau i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, idet økonomien i Center for Familier og Unge med tilførslen på 7 mio. kr. forventes at være i balance, og dermed ikke kræver besparelser andre steder i forvaltningen. Model 4 kan medføre lavere serviceniveau på nogle af forvaltningens "kan-opgaver" som følge af besparelser. De nærmere konsekvenser bliver forelagt Beskæftigelses- og Socialudvalget, såfremt model 4 besluttes af byrådet.

 

ØKONOMI

Det bemærkes, at model 1-3 opskriver budgettet inden for servicerammen, idet det nuværende budget på 8 mio. kr. opskrives med 7 mio. kr. til samlet at udgøre 15 mio. kr. Tilførslen på 7 mio. kr. i model 1-2 finansieres ved et kassetræk, som påvirker reservationspuljen under Økonomiudvalget negativt med 7 mio. kr. årligt.

 

Model 3 kræver en byrådsgodkendt tillægsbevilling på UO, som udgør 15 mio. kr. årligt svarende til det forventede forbrug. De 7 mio. kr. finansieres via et kassetræk, mens det resterende beløb på 8 mio. kr. finansieres via en budgettilførsel fra Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Model 4 er den eneste af de fremlagte modeller, som holder sig inden for kommunens økonomistyringsprincipper og anbefales derfor af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Valg af model 4 medfører, at der gennemføres besparelser på "kan-opgaver" i forvaltningen, såsom socialt udsatte (tilskud), borgerservice mv. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil udarbejde et besparelseskatalog, som forelægges udvalget, når konsekvenserne af budget 2017 er klarlagt. Tiltag, som forvaltningen vurderer vil påvirke beskæftigelsen negativt i Odense Kommune, vil blive friholdt i besparelseskataloget.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

3. Den økonomiske situation i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-A00-35-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget er af flere omgange orienteret om, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningens økonomi er markant udfordret. Den seneste økonomiske opfølgning bekræfter dette billede omend de igangsatte besparelser nedbringer merforbruget med 3,5 mio. kr. i 2016 i forhold til vurderingen i 1/6-opfølgningen. Det samlede merforbrug forventes nu at udgøre 44,2 mio. kr. i 2016. De kommende år er udfordringerne ligeledes vurderet til at udgøre 45-50 mio. kr. årligt. Det endelige billede afhænger dog af resultatet af de kommende budgetforhandlinger.

 

Serviceudgifterne i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan deles op i tre hovedområder:

 

  • Beskæftigelsesområdet (myndighed)
  • Socialområdet (væresteder, forsorgshjem, uddannelsesområdet, tilskud, mv.)
  • Borgerservice

  

 

Hertil kommer de administrative støttefunktioner, som også findes i de øvrige forvaltninger. De politiske og administrative besparelser på samlet 35 mio. kr., som blev gennemført i sommeren 2016 har medført nedlæggelse af 51 stillinger i forvaltningen med henblik på at nedbringe underskuddet. Langt hovedparten af disse stillinger blev fundet på de administrative støttefunktioner ved generelt at skære i bemandingen.

 

Det er forvaltningens vurdering, at udarbejdelsen af det kommende besparelseskatalog bør tage udgangspunkt i prioritering af ovennævnte 3 områder herunder drøftelse af serviceniveauer. Dermed undgås, at besparelserne fordeles ud fra "grønthøstermetoden" på hele økonomien. Forvaltningen lægger op til at tiltag, der vurderes at påvirke beskæftigelsesindsatsen negativt, friholdes for de kommende besparelser.

 

Det bemærkes, at en væsentlig del af budgettet er låst og derfor ikke kan spilles ind i det kommende besparelseskatalog. Det drejer sig blandt om faste udgifter til Udbetaling Danmark, IT-kontrakter med eksterne leverandører, begravelseshjælp mv. Samlet er det vurderingen, at det budget, som der skal findes besparelser på udgør godt 400 mio. kr. årligt.

 

 

Status indeværende år

Den seneste økonomiske opfølgning viser, at merforbruget i 2016 forventes at udgøre 44,2 mio. kr. Det er et fald på 3,5 mio. kr. i forhold til 1/6-opfølgningen, hvor det forventede merforbrug udgjorde 47,7 mio. kr. De politiske og administrative besparelser har således udvist en positiv effekt på økonomien i indeværende år. I modsat retning trækker dog engangsudgift til fratrædelsesordninger på 4,7 mio. kr. i 2016. Der er dog tale om en periodisering af nogle udgifter, som falder i 2016 i stedet for 2017.

 

Status for de kommende år.

For de kommende år viser den seneste økonomiske opfølgning i 2016, at besparelsesrunden har sikret håndtering af "gammel gæld", som er opstået i det tidligere Beskæftigelsescenter.

Det må dog samtidig konstateres, at der fortsat er en væsentlig samlet økonomisk ubalance på 34-38 mio. kr. årligt i 2017 (ekskl. håndtering af regnskab 2016). Den tilbageførte besparelse fra rammeudmeldingen på 6,4 mio. i 2017 og 9,9 mio. kr. fra 2018 kan ikke anvendes til at afhjælpe ubalancen, idet udfordringer på lovmedholdelighed betyder, at midlerne anvendes til ansættelse af flere sagsbehandlere på myndighedsområdet.

 

Årsagerne til ubalancen i 2017 skyldes primært udefrakommende udfordringer samt manglende kompensation for meropgaver:

  •  7,0 mio kr. i ubalance i Center for Familier og Unge
  •  6,6 mio. kr. i manglende DUT-kompensation vedr. beskæftigelsesreform
  •  9,0 mio. kr. vedr. udgifter til flygtninge
  • 12,0 mio. kr. som følge af forventet ophør af frikommunestatus

* Det bemærkes, at Center for Familier og Unge behandles i en sag særskilt på mødet.

 

Hertil kommer håndteringen af det forventede merforbrug på 44,2 mio. kr. i 2016, som forventes overført fra 2016 til 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen. Indregnes merforbruget i 2016 er ubalancen 45-50 mio. kr. årligt de kommende 4 år.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen lægger i denne sag op til at genoprette økonomien via forelæggelse af et besparelseskatalog for Beskæftigelses- og Socialudvalget. Kataloget vil tage udgangspunkt i "kan-opgaver" såsom det sociale område (inkl. tilskud til frivillige organisationer) og borgerservice. Tiltag, som vurderes at have negative konsekvenser for beskæftigelsen i Odense Kommune, bliver friholdt i udspillet fra forvaltningen.

 

Udfordringernes samlede størrelse afhænger af de kommende politiske forhandlinger vedr. budget 2017. Kataloget bliver præsenteret for udvalget, når konsekvenserne af budget 2017 er klarlagt.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at forvaltningen udarbejder et besparelseskatalog til forelæggelse, når konsekvenserne af budget 2017 er klarlagt.

 

BESLUTNING

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Michael Eskamp Witek og Ulla Chambless stiller følgende ændringsforslag:

 

"Sagen ændres til en c-sag, idet de mener, den ikke er tilstrækkeligt belyst."

 

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Michael Eskamp Witek og Ulla Chambless stemmer for ændringsforslaget.

 

Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Christoffer Lilleholt og Steen Lund stemmer imod ændringsforslaget.

 

Ændringsforslaget er dermed forkastet. 

 

Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Christoffer Lilleholt og Steen Lund stiller følgende ændringsforslag:

 

"At forvaltningen udarbejder et besparelseskatalog til fremlæggelse, så snart konsekvenserne af Budget 2017 er kendt, dog således at der ikke spares på den direkte indsats for at få nedbragt ledigheden."

 

Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Claus Houden, Christoffer Lilleholt og Steen Lund stemmer for ændringsforslaget.

 

Udvalgsmedlemmerne Tim Vermund, Michael Eskamp Witek og Ulla Chambless undlader at stemme.

 

Ændringsforslaget er dermed vedtaget.

 

SAGSFREMSTILLING

Status indeværende år

Den seneste budgetopfølgning bekræfter billedet af en markant udfordret økonomi i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på områder med overførsel. Der forventes således et merforbrug i 2016 på 44,2 mio. kr. mod tidligere 47,7 mio. kr. i 1/6-opfølgningen. En del af de gennemførte besparelser har økonomisk effekt i indeværende år, hvilket er den primære årsag til den samlede forbedring. En del af udgifterne til fratrædelser er dog fremrykket til 2016. Der er dog blot tale om en forskydning mellem årene, idet der pt. er indregnet en tilsvarende mindreudgift i 2017.

 

Det samlede billede siden 1/6-opfølgningen fremgår nedenfor.

 

 

Status for de kommende år

For de kommende år forventes en væsentlig økonomisk ubalance i størrelsesordenen 34-38 mio. kr. årligt. Herudover skal forvaltningens merforbrug på 44,2 mio. kr. i 2016 ifølge kommunens økonomistyringsregler overføres til 2017. Det betyder, at den faktiske ubalance kommer op på 45-50 mio. kr. årligt de næste 4 år, hvor merforbruget skal hentes hjem.

  

Det tilbageførte omprioriteringsbidrag på 6,4 mio. kr. i 2017 og 9,9 mio. kr. fra 2018 forudsættes anvendt til ansættelse af sagsbehandlere som følge af udfordret lovmedholdelighed på myndighedsområdet. 

 

De netop gennemførte politiske og administrative besparelser med nedlæggelse af 51 stillinger har blandt andet fjernet de strukturelle udgifter herunder den "gamle gæld" fra det tidligere Beskæftigelsescenter. Besparelsen kan dog ikke afhjælpe de udfordringer på 34-38 mio. kr. årligt, som udefrakommende udfordringer samt manglende kompensation for nye opgaver medfører fra 2017.

 

 

Nedenfor gives en kort beskrivelse af udfordringerne.

 

Center for Familier og Unge

Økonomien er permanent udfordret, og byrådet tilførte d. 9/9 2015 området 10 mio. kr. i 2016. Der forventes dog fortsat en økonomisk ubalance på 7 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Såfremt der ikke findes en løsning, skal midlerne findes inden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egen ramme. Udfordringerne er isoleret til området for domsanbragte og afhænger af afgørelser truffet af domstolene. Dermed er området svært at budgettere. De seneste to år har der været et merforbrug på ca. 100% på området, hvilket danner baggrund for vurderingen af budgetbehovet på 7 mio. kr. fra 2017 og frem. Det bemærkes, at Center for Familier og Unge behandles i en sag særskilt på mødet.

 

Manglende DUT kompensation

Der er i de seneste år gennemført mange reformer på beskæftigelsesområdet. Eksempelvis indebærer beskæftigelsesreformen, at antallet af samtaler med de ledige øges med over 100%. Merudgiften udgør 8 mio. kr. årligt, og forvaltningen er tilført beløbet i 2016. Der er ikke tilført midler for de kommende år, hvor merudgiften er opgjort til godt 6,6 mio. kr. i 2017 og herefter 6,2 mio. kr. årligt. Midlerne er tilført Odense Kommune via lov- og cirkulæreprogrammet, men er som følge af kommunens økonomistyringsregler tilgået kommunekassen.

 

Flygtninge

De økonomiske udfordringer på flygtningeområdet afhænger af tilstrømningen, som er vanskelig at forudsige. Flygtningestrømmen er for øjeblikket aftagende, og der er på den baggrund indregnet faldende udgifter på området. Såfremt flygtningestrømmen atter tiltager, vil det påvirke budgetbehovet i opadgående retning. Et andet usikkerhedsmoment er det kommende antal af familiesammenføringer, som også vil påvirke økonominen.

 

Ophør frikommunestatus

Den 1/7 2017 forventes Odense Kommunes frikommunestatus at ophøre. Såfremt frikommunestatus ikke gøres permanent er der 2 hovedudfordringer, der skal findes finansiering til.

 

Udfordring 1.

Ophør af frikommunestatus betyder, at de ledige atter skal indkaldes til samtaler i faste kadencer uanset konkret vurdering af behov. Herudover bliver de nuværende frie rammer omkring vurdering af den lediges behov for beskæftigelsestilbud indsnævret. Det giver øget arbejde til udarbejdelse af planer, opfølgning mv. i myndighedsafsnittene, og det er Beskæftigelses- og Socialforvaltningens vurdering, at myndighedsområdet bør tilføres 18 ekstra sagsbehandlere og 2 afsnitsledere for at sikre lovmedholdelighed pr. 1/7 2017. Udgiften er opgjort til 9 mio. kr. årligt (inkl. udgifter til overhead). Da frikommunestatus først ophører midt i 2017, er udgiften 4,5 mio. kr. (halvårseffekt) i 2017.   

 

Udfordring 2.

Endvidere medfører ophør af frikommuneforsøg et behov, for at nogle af de nuværende indsatser i netværkene vedr. de jobparate (UO) konverteres til samtaler herunder CV opfølgning (MO). Det giver merudgifter på 7,5 mio. kr. i 2017 årligt fra 2017 på MO, mens der vil være en tilsvarende besparelse på UO. Selvom frikommuneforsøget først stopper pr. 1/7 2017, er der indregnet helårseffekt i 2017, idet implementeringen tager tid og således igangsættes pr. 1/1 2017. Det vil endvidere være uhensigtsmæssigt at kontere udgifter i 1. halvdel af 2017 på UO, mens der 2. halvår konteres på MO.

 

Ses de to udfordringer under ét skal Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samlet finde finansiering for 12 mio. kr. i 2017 og 16,6 mio. kr. årligt fra 2018, såfremt frikommuneforsøgene ikke gøres permanente.

 

Konklusion

Det er samlet vurderingen, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningens økonomiske ubalance primært kan henføres til udefrakommende udfordringer herunder manglende kompensation for nye opgaver. De igangsatte besparelser fra sommeren 2017 frigør samlet ca. 35 mio. kr. årligt, som kan håndtere "gammel gæld" samt besparelserne i rammeudmeldingen for 2017. Det tilbageførte omprioriteringsbidrag til forvaltningen anvendes til ansættelse af flere myndighedssagsbehandlere og kan dermed ikke anvendes til at mindske ubalancen i økonomien.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen mangler således fortsat at finde finansiering for 34-38 mio. kr. årligt. fra 2017 og frem. Hertil kommer håndtering af forventet merforbrug på 44,2 mio. kr. i 2016. Forvaltningen lægger op til at besparelser, som påvirker beskæftigelsesindsatsen negativt ikke gennemføres. Herudover lægges op til, at udvalget drøfter prioritering af opgaver og serviceniveauer i forbindelse med håndtering af de kommende udfordringer.

 

 

 

 

 

 

Effekt

Sparekataloget vil betyde serviceforringelser for borgerne i Odense Kommune. Tiltag, som vurderes at have en negativ effekt på jobskabelsen i Odense friholdes i det kommende udspil.

ØKONOMI

Besparelsernes omfang afhænger af de politiske prioriteringer i det kommende budget 2017. Når de økonomiske konsekvenser af det vedtagne budget 2017 er klarlagt, udarbejdes et besparelseskatalog til forelæggelse for udvalget. Den økonomiske ubalance er inden budgetforhandlingerne vurderet til at udgøre 45-50 mio. kr. årligt, når det forventede merforbrug i 2016 på 44,2 mio. kr. indregnes til fordeling over de kommende 4 år.

 

 

4. Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.00.00-A00-474-16
RESUMÉ

I denne sag præsenteres eksempler til investeringsmuligheder på beskæftigelsesområdet. De skitserede investeringsmuligheder er alle initiativer, hvor der vurderes at være et godt afkast i form af vækst, beskæftigelse og nedbringelse af nuværende ledighed i Odense. Sagen er en fortsættelse af udvalgets drøftelse den 30/8 2016 om "Investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet".

 

På udvalgsmødet vil forskellige modeller blive uddybet.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de skitserede investeringsmuligheder og drøfter hvilke modeller, forvaltningen skal analysere nærmere i form af business cases.

BESLUTNING

Forvaltningen skal arbejde videre med alle forslag fremlagt på mødet og der blev føjet yderligere investeringsforslag til. Der skal prioriteres efter volumen på besparelsesprovenuet samt implementeringshastigheden.

 

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor er der oplistet 10 eksempler på mulige investeringer i specifikke dele af beskæftigelsesindsatsen, hvor de økonomiske perspektiver ville kunne afdækkes nærmere. På mødet vil der blive forelagt flere eksempler og konkrete vurderinger. Investeringsforslagene vil ved en nærmere afdækning skulle indeholde præmissen om, at den forventede gevinst skal overstige udgiften til investeringen.

 

10 eksempler på investeringsmuligheder 

1) Brancherettede mini-jobmesser

2) Rekrutteringsenhed med effektiv service på ordinære job

3) Businessbooster: Tværgående task-force målrettet vækst og beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder

4) Investering i tidlige, hyppige, jobrettede samtaler

5) Forebyggelse af ledighed

6) Dimittender - fremskudt indsats på SDU

7) Indsatser der i højere grad understøtter beskæftigelsesreformen (veksling af ressourcer fra konto 5 til konto 6)

8) Nedbringe sagstallet

9) Oprettelse af fleksjob i kommunalt regi

10) Øget kontrolindsats

 

 

Ad 1) Brancherettede mini-jobmesser

Indsatsen går ud på at facilitere jobmesser for virksomheder, der efterspørger flere medarbejdere samtidigt.

Inden for visse områder er der stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Og ofte har virksomhederne flere samtidige jobåbninger. Det gør sig bl.a. gældende inden for områder med stor jobomsætning; rengørings- og servicebranchen, telemarketing, hotel- og restauration. Ud over disse brancher vil der være fokus på brancher med vækstpotentiale og rekrutteringsvanskeligheder. Indsatsen vil give flere virksomheder nemmere og hurtigere adgang til den arbejdskraft de efterspørger, og dermed understøtte virksomhedernes vækstmuligheder.

Målgruppen for initiativet vil spænde bredt, afhængigt af kravene til de enkelte job, men kontanthjælpsmodtagere der er omfattet af 225 timers reglen vil bl.a. være en oplagt gruppe.

 

De foreløbige erfaringer tyder på et stort potentiale i mini-jobmesserne. Den første odenseanske messe blev afholdt på telemarketing området. 30 ledige deltog og 10 fik job. Dette understøtter vækst i branchen, samt en merbeskæftigelse der også kan være med til at generere yderligere økonomisk aktivitet i byen.

 

Indsats: Vi ønsker at skabe mulighed for at byde virksomhederne indenfor, og invitere potentielle kandidater til virksomhedernes ledige

stillinger. En mini-jobmesse vil bestå af en eller flere virksomheder inden for samme brancheområde, der med Virksomhedsservices hjælp tilbydes at møde potentielle kandidater til stillingerne. Virksomhedsservice har afprøvet konceptet. Det er imidlertid ressourcekrævende løbende at facilitere mini-jobmesser, sikre markedsføring heraf, screening af kandidater mv.

En dedikeret enhed kunne være en mulighed for at sikre en kontinuerlig kadence.

 

Indsatsen vil bestå af:

1. Facilitering af ”mødet”

2. Screening af kandidater og indbydelse til messen

3. Opfølgning

  

 

Ad 2) Rekrutteringsenhed med effektiv service på ordinære job

Indsatsen skal sikre, at særligt virksomheder inden for vækstområder understøttes i at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Manglen på kvalificeret arbejdskraft må ikke bremse væksten i Odense.

Virksomhederne efterspørger gode relationer og key account managers i Virksomhedsservice. En efterspørgsel vi gerne vil imødekomme, men som også binder en del ressourcer, og efterlader mindre plads til opsøgende virksomhedsarbejde.

Der er et potentiale i den opsøgende rekrutteringsindsats og målrettede rekrutteringsservice. Undersøgelser viser, at en relativt lille del af private virksomheders rekruttering foregår via jobcentret. I Danmark er der en meget høj jobomsætning. Derfor anbefaler ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene styrker den opsøgende og proaktive rekrutteringsindsats, da der her er et beskæftigelsespotentiale (Ekspertgruppen, 2014). Dette indebærer naturligvis også et vækstperspektiv, da en øget beskæftigelse i sig selv kan generere vækst og efterspørgsel, men også idet virksomhederne sikres den arbejdskraft, der er nødvendig for at kunne vokse.

 

Indsats: Indsatsen vil være målrettet virksomheder med potentiale for vækst og beskæftigelse, og virksomheder der har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen skal være koncentreret om og dedikeret til den opsøgende virksomhedsindsats med tilbud om rekrutteringsservice.

 

Indsatsen vil bestå af følgende kerneelementer:

1. Effektiv rekrutteringsservice

2. Målrettet opsøgende virksomhedskontakt, evt. i form af phoner aktivitet

3. Opfølgning på opslåede stillingsopslag – med tilbud om at finde kandidater til stillingen

4. Etablering af vikarkorps  

 

 

Ad 3) Businessbooster: Tværgående task-force målrettet vækst og beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder

Odense har et stort vækstlag af små- og mellemstore virksomheder, ca. 80 % af byens virksomheder har under 10 ansatte. Der er en stor del af disse virksomheder, der i dag ikke hjælpes i det nuværende erhvervsfremmesystem.

Der er et potentiale, dels i at understøtte at nystartede virksomheders overlevelsesrater øges, og dels hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at forløse deres vækstpotentialer. Arbejdskraft er her en vigtig kilde til vækst og udvikling i byens nystartede og små- og mellemstore virksomheder. Når Beskæftigelses- og Socialforvaltningens virksomhedskonsulenter er i dialog med de små- og mellemstore virksomheder, giver flere af dem udtryk for ambitioner om at vokse, professionalisere organisationen, ekspandere til nye markeder osv. Her er der altså et potentiale for en målrettet indsats der med rette hjælp og tilførelse af arbejdskraft, kan booste de små- og mellemstore virksomheder.

Der er altså et potentiale i en aktiv sammentænkning af erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen. Undersøgelser peger på at tilførsel af kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft kan øge produktivitet, vækst og beskæftigelse, særligt i små- og mellemstore virksomheder (f.eks. IDA, 2012; Damvad, 2015). Samtidigt peger en ny analyse fra Iris Group på en god jobeffekt af individuel vejledning af nystartede og etablerede virksomheder (Iris Group, 2016).

 

Indsats: Målrettet vækstdialog med nystartede samt små- og mellemstore virksomheder, hvor fokus er på vækst via arbejdskraft.

 

Virksomhederne tilbydes tre kerneydelser:

1. Udvikling af forretningsudviklingsplan og handleplaner.

2. Hjælp til rekruttering af den arbejdskraft der er nødvendig for at kunne ekspandere, f.eks. via udvikling af nye produkter, stærkere markedsføring, eller ekspansion på nye markeder (mulighed for løntilskud, praktikker, opkvalificering, eller hjælp til rekruttering af specialister alt efter virksomhedens behov).

3. Facilitering af klynger og netværk af små- og mellemstore virksomheder. Dette koordineres med eksisterende klynger, der også skal aktiveres i relation til virksomhederne.

 

Indsatsen vil tage udgangspunkt i et samarbejde mellem Erhvervskontakten i By- og Kulturforvaltningen og Virksomhedsservice i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der samler kompetencerne i en tværfående task-force. Herudover vil der være et stærkt samarbejde med Odense & Co, særligt med henblik på rekruttering af højt specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Forud for en endelig skitsering af projektet er en dialog med Erhvervskontakten samt Odense & Co nødvendig.

 

 

Ad 4) Investering i tidlige, hyppige, jobrettede samtaler

En af beskæftigelsesindsatsens vigtigste redskaber er samtaler med de ledige. Erfaringerne siger, at de bedste resultater opnås, når samtaler med de ledige ligger tidligt i forløbet, foregår hyppigt og ikke mindst er jobrettede. De skal være motiverende for den enkelte og skabe progression for den jobsøgende. Det kræver medarbejdere, der mestrer inddragende samtaleteknik, besidder relvant arbejdsmarkedsviden der understøtter borgeren i selv at tage ansvar og være aktivt jobsøgende. Investering i samtaler i form af tilførelse af medarbejder-ressourcer forventes at kunne reducere de samlede ledighedsuger - og hermed ydelsesuger - væsenligt. Investeringen vil måske ikke i sig selv få flere i job, men der vil med denne investering være flere, der kommer hurtigere i job.

 

Indsats: Intensivt og jobrettet samtalekoncept.

 

 

Ad 5) Forebyggelse af ledighed

Hver eneste dag er der virksomheder der afskediger medarbejdere - og nye ledige melder sig i ledighedskøen. Denne investering handler om, at reducere tilgangen til ledighed. Indsatsen handler om at hjælpe virksomheder der er på vej til at afskedige medarbejdere - med kontakt til andre virksomheder, der kunne aftage medarbejderne. En måde hvorpå forebyggelse af ledighed kunne optimeres. Der er en stor menneskelig belastning forbundet med at være arbejdsledig, og denne indsats ville kunne gøre en forskel både for den enkelte og for kommunens økonomi. Indsatsen kan kun lykkes under forudsætning af et stærkt virksomhedssamarbejde og samarbejdsvillige virksomheder hinanden imellem.

 

Indsats: Matche afskedigende og ansættende virksomheder med hinanden.

 

 

Ad 6) Dimittender - fremskudt indsats på SDU

Dette forslag handler om at understøtte et jobrettet perspektiv for SDUs kandidater. Der er tale om en fremskudt indsats på SDU, hvor kandidaterne understøttes i en arbejdsmarkedstilknytning i direkte forlængelse af endt uddannelse. Det handler også om at fremme arbejdsmarkedsidentiteten blandt de studerende allerede i løbet af studietiden i form af fritids-/studiejob, for således at skabe en naturlighed i at job søges opnået i direkte forlængelse af endt uddannelse. Det er forventningen til denne investering, at dimittendledigheden vil kunne reduceres, simpelthen ved at færre nyuddannede melder sig ledige.

 

Indsats: Fremskudt indsats på SDU der tilbyder jobrettede samtaler og jobmatch for kandidaterne.

 

 

Ad 7) Indsatser der i højere grad understøtter beskæftigelsesreformen (veksling af ressourcer fra konto 5 til konto 6)

Beskæftigelsesområdet har de seneste år gennemgået en række reformer, der grundlæggende ændrer forudsætningerne for Odense Kommunes beskæftigelsesindsats. Det ses senest med refusionsreformen, der trådte i kraft 1/1 2016.

 

Refusionsreformen betyder, at en hurtig og effektfuld indsats er afgørende for økonomien på beskæftigelsesområdet, da kommunens udgifter til forsørgelse stiger i takt med ledighedsperioden.  

 

Derfor er der behov for at gentænke udbuddet af indsatser, der tilbydes ledige borgere som en del af aktiveringsindsatsen i Odense Kommune, så denne svarer til reformernes intentioner. Intentionerne i reformerne er, at aktivering skal være individuelt tilrettelagt, tværfaglig funderet og i højest mulig grad virksomhedsrettet. Der vil generelt være behov for færre indsatser end tidligere. En gennemgang af Odense Kommunens samlede beskæftigelsesindsatser skal vise, om forvaltningen kan neddrosle brugen af beskæftigelsespolitiske redskaber, der er mindre effektfulde, og til gengæld investere i et styrket fokus på jobformidling og i at anvende de mest effektive aktiveringsredskaber (virksomhedsforløb), så borgerne kommer hurtigere i job og uddannelse. Det kan gøres ved at konvertere indsatsmidler til servicemidler, hvor redskabet øvrig vejledning og opkvalificering i fremtiden vil anvendes i mindre grad. 

 

Indsats: Styrket fokus på jobformidling og virksomhedsrettede redskaber.

 

 

Ad 8) Nedbringe sagstallet

Odense ligger i den høje ende af skalaen i forhold til sagstal pr. medarbejder. En mere balanceret sagsmængde blandt sagsbehandlerne vil alt andet lige kunne give en bedre sagsbehandling. En investering i nedbringelse af sagstallet vil skulle ske i form af tilførelse af flere medarbejderressourcer.

 

Den nuværende sagsmængde er en medvirkende årsag til udfordringerne i forvaltningen. Arbejdet med at reducere ledigheden er markant udfordret af manglende ressourcer.

 

Indsats: Tilførelse af medarbejderressourcer på områder, hvor forvaltningen er særligt udfordret i forhold nedbringelse af ledighed, men hvor det samtidig synes muligt at plukke lavthængende frugter.

 

 

Ad 9) Oprettelse af fleksjob i kommunalt regi

En investering i fleksjobområdet vil have til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere. Investeringen vil kunne medføre en besparelse på ledighedsydelse. Investeringen vil kunne bringe de fleksjobberettigede borgere i job, og Odense Kommune vil kunne reducere omkostningerne til overførselsindkomster på ledighedsydelse. Det er tanken, at fleksjobberne kunne ansættes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til at udføre en række støtte og servicefunktioner, hvorved der blandt det i forvejen ansatte personale kunne frigives ressourcer til løsningen af kerneopgaven samt opnå et bedre arbejdsmiljø.

 

Indsats: Oprettelse af jobfunktioner til fleksjobbere i kommunalt regi.

 

 

Ad 10) Øget kontrolindsats

En styrkelse af kontrolgruppen særligt på kontanthjælpsområdet vil kunne skaffe et provenu. Det er vurderingen, at en ekstra medarbejder til Kontrolgruppen (i en fuld bemandet afdeling) vil kunne skaffe et ekstra provenu på ca. 2,5 mio. kr., svarende til det, som hver af de 4 medarbejdere i dag skaffer.

 

Indsats: Øget kontrolindsats på kontanthjælpsområdet i form af ekstra medarbejder.  

 

Effekt

Investeringen i beskæftigelsesområdet sker for at sikre øget beskæftigelse og færre udgifter på ydelsesområdet. Sagen understøtter derfor nedenstående effektmål:

 

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser

 

Borgernes indkomst skal stige

 

Flere kommer i uddannelse og job

 

 

ØKONOMI

Alt efter hvilken model der vælges, skal der udregnes på de økonomiske business cases.

 

5. Fokuserede indsatser i samspil med civilsamfundet
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 18.10.15-G01-1-16
RESUMÉ

Fagudvalgene skal have en mere fremtrædende rolle inden for civilsamfundsområdet med klar kobling til forvaltningernes kerneopgaver. Det er besluttet i forlængelse af Civilsamfundsstrategien og byrådets seneste beslutninger vedrørende det tværgående arbejde inden for civilsamfundsområdet.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har 30/8 2016 drøftet tre forslag til fokuserede indsatser på civilsamfundsområdet, hvor Center for Civilsamfund kan bistå forvaltningen omkring kerneopgaven uddannelse og job ved at udvikle på samspillet med civilsamfundsområdet.

 

De tre forslag er sygedagpenge, unge og uddannelse og integration. Ud fra udvalgets drøftelse 30/8 2016 indstiller forvaltningen området integration. Integrationsindsatsen kan styrkes ved at tænke den frivillige, forebyggende indsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge sammen med forvaltningens kerneopgave: job og uddannelse. 

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender, at den fokuserede indsats på civilsamfundsområdet i samarbejde med Center for Civilsamfund er området integration.

  

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

De tværgående opgaver på civilsamfundsområdet

I Odense Kommune arbejdes der ud fra, at frivillighed, aktivt medborgerskab og stærke fællesskaber i byens lokalområder rummer vigtige svar i arbejdet mod ny velfærd. Der bliver skabt innovation og udvikling, når kommunen møder borgere, frivillige og foreninger i en åben og tillidsfuld dialog.

 

Derfor er det tværgående arbejde på civilsamfundsområdet samlet i Center for Civilsamfund. Formålet er at skabe synergi og sikre høj koordinering mellem forvaltninger, fagområder og i samspillet mellem forskellige frivillighedsområder og andre aktører i civilsamfundet. Center for Civilsamfund er blevet reorganiseret for at prioritere og tilpasse opgaveporteføljen i det tværgående arbejde på civilsamfundsområdet i Odense Kommune. Byrådet har besluttet mere fokuserede samt organisatorisk og politisk synlige indsatser med klart fokus på og kobling til forvaltningernes kerneopgaver og de politiske effektmål, der danner rammen for prioriteringen af opgaverne.

 

Civilsamfundsstrategien består af tre spor; ”En kommune i øjenhøjde” – ”Det skal være nemt at være frivillig” – ”Fællesskaber der favner”.

 

De tværgående opgaver på civilsamfundsområdet bidrager til sporene i Civilsamfundsstrategien samt byrådets otte effektmål med særligt fokus på effektmålet; ”Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber”. Med Civilsamfundsstrategien og de tre spor har Odense Kommune et godt afsæt for det videre tværgående arbejde på civilsamfundsområdet. Odense Kommune går foran i det kommunale landskab, når det gælder samspil og samskabelse med civilsamfundets aktører - og det skal fortsat være målet.

 

Indstilling af området integration

Civilsamfundet kan styrke flygtninges håb om vellykket integration i Danmark. Odense Kommune står disse år over for en stor udfordring med integration af en voksende gruppe af flygtninge, hvoraf mange er på offentlig forsørgelse. Der er her en opgave med at hjælpe flygtningene hurtigt i job, men også vise vej til aktivt medborgerskab, der understøtter Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave: at flest muligt kommer i uddannelse og arbejde. Civilsamfundet udgør en nøglefaktor i dette arbejde, da de frivillige foreninger på flygtningeområdet kan bidrage til en vellykket integration gennem opfyldelse af målene i kommunens Civilsamfundsstrategi og Integrationsstrategi med fokus på aktivt medborgerskab.

 

Kontakt til det frivillige foreningsliv kan give vores nye medborgere danske relationer og et socialt netværk at lære dansk sprog, normer og kultur ud fra. Det er vigtige trædesten på vejen til det danske arbejdsmarked, men også for at finde sin nye plads i det danske samfund og kunne være en ressource for andre. Vellykket integration går primært via beskæftigelse, men et tæt samarbejde med det frivillige foreningsliv kan være afgørende herfor.

 

En fokuseret indsats kunne f.eks. være et udbyggende samarbejde med relevante foreninger på integrationsområdet. Foreningerne efterspørger et større kendskab til hinanden, og borgeren skal have nem adgang til foreningerne. Kommunen har et lovmæssigt ansvar og er ligeledes en central spiller i samarbejdet. På baggrund af en indledende foreningskortlægning er der et udviklingspotentiale i et tættere samarbejde med de frivillige organisationer på flygtningeområdet. Man kunne f.eks. arbejde med en fleksibel mødeform, en foreningsbasar eller lignende der letter match mellem den enkelte forening og borger for en hurtigere og mere smidig integration for alle parter. Etablerede organisationer på området som f.eks. frivilligcentret, kan være vigtige spillere i denne proces.

 

Fokus for indsatsen er at højne beskæftigelse og uddannelsesgraden.

 

Øvrige fokuserede indsatser

20/9 indstilles følgende områder til beslutning i øvrige forvaltninger:

ÆHF: Et Demensvenligt Odense.

BKF: Åbne bygninger op for civilsamfundet.

BUF: Styrket indsats for, at alle børn og unge får fodfæste i lokale fællesskaber via fritidsvejledningen og fritidsspilfordelere.

 

Processen fremadrettet

Et samlet bruttokatalog over forslag til fokuserede indsatser i alle forvaltninger er drøftet på udvalgsmøder 30/8 2016. Et nedsat Advisory Board vil 3/10 2016 kvalificere de besluttede indsatser i forvaltningerne. Herefter vil Center for Civilsamfund lægge tidsplan for, hvornår centre kan understøtte den enkelte forvaltnings fokuserede indsats.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget vil blive orienteret løbende.

 

Effekt

Sagen har konsekvenser for følgende af byrådets otte effektmål:

 

Flere kommer i uddannelse og job

Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet.

  

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Alle odenseanere - både børn og voksne - skal opleve, de er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Fællesskaber kan både være med kolleger, familie, i idrætsforeningen, i partiforeningen osv. Kommunen vil åbne døre for foreninger, frivillige og aktive borgere, så der kan skabes en bred vifte af fællesskaber at deltage i. Odense skal være kendetegnet ved stærke go active lokalsamfund, hvor borgerne tager ansvar for hinanden og passer på hinanden. Borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, skal hjælpes i arbejde, så de er en del af et arbejdsfællesskab.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

 

6. Fondsansøgning vedrørende "Fasttrack til job i industrien"
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.20.00-P20-2-16
RESUMÉ

Projekt "Fasttrack til job i industrien" har til formål at skabe en større viden om, hvilke profiler og kompetencer de fynske industrivirksomheder efterspørger, samt at finde jobåbninger til flygtninge og sekundært ledige borgere. Projektet er et samarbejde mellem Odense Kommune og Expuri, som søger penge gennem Industriens Fond. Projektet skal understøtte fælles fynsk rekrutteringsservice, med fokus på at skaffe virksomhederne den bedst kvalificerede arbejdskraft uanset hvor den kommer fra. Denne tankegang skal ses i sammenhæng med Industri i Vækst, som med tiden kan komme til at fungere som en rammesættende styrregruppe. Forvaltningen foreslår, at de andre fynske kommuner skal indbydes til et samarbejde omkring konceptet, da konceptet kan være med til at skabe vækst andre steder end i Odense. Det kan eksempelvis ske gennem fælles fynsk beskæftigelsesforum med de fynske udvalgsformænd på beskæftigelsesområdet.

 

Den primære målgruppe for projektet er industrivirksomhedernes behov for arbejdskraft. Deltagermålgruppen består af primært flygtninge og udlændinge og sekundært dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

 

Projektet tager udgangspunkt i:

  1. virksomhedernes behov for kompetencer, og derudfra målrette en opkvalificering af den enkelte ledige flygtning eller dagpenge-/kontanthjælpsmodtager, således de kan komme hurtigere i job.
  2. i de enkelte virksomheders behov for arbejdskraft, ud fra en overbevisning om, at det skaber den bedste vej for en succesfuld ansættelse og integration. Det understøtter et skifte i fokus fra at tage udgangspunkt i den enkelte borger, til at tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for kompetencer i et fælles fynsk perspektiv.

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender:

 

  1. At forvaltningen søger 11,4 mio. kr. til projektet ”Fasttrack til job i industrien” hos Industriens Fond.

 

  1. At konceptet og samarbejde tilbydes de andre fynske kommuner.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

  

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Projektet vil være et samarbejde med headhunterfirmaet Expuri, om at afdække 500 fynske industrivirksomheders efterspurgte beskæftigelsesbehov, for efterfølgende at besætte disse jobs med enten flygtninge eller ledige dagpenge-/kontanthjælpsmodtagere der matcher det efterspurgte behov.

 

Formål

I samarbejde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen laver Expuri en kortlægning af 500 fynske industrivirksomheder for at etablere et konkret overblik over deres generelle behov for faggrupper/faglige kompetencer, samt en afklaring af deres nuværende behov for afdækning af ledige stillinger. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil indgå i udarbejdelsen af spørgerammen til virksomhederne, således den tilpasses den viden vi har behov for, for efterfølgende at kunne lave et match med en borger.

Kortlægningen ude på de enkelte virksomheder vil foregå ved at både en virksomhedskonsulent fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt en af Expuris konsulenter deltager.
Resultaterne forankres i en database, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen bruger til at matche flygtninge, sekundært ledige med relevante virksomheder. Efter endt projektperiode vil databasen være Beskæftigelses- og Socialforvaltningens ansvar at holde opdateret med oplysninger fra virksomhederne.

 

Et team i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen bestående af fagfolk med forskellige kompetencer vil efterfølgende matche den efterspurgte kompetence fra virksomheden med en borger. Der vil i den forbindelse være mulighed for opkvalificering ude på virksomheden. Når der er fundet et match mellem virksomhed og borger, har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen den koordinerende rolle i forhold til at iværksætte et målrettet opkvalificeringsforløb i samarbejde med relevante eksterne aktører, som kan lave et opkvalificeringsforløb i samarbejde med virksomheden og borgeren ude på den enkelte virksomhed. Denne opkvalificering vil være et supplement til de i forvejen eksisterende tilbud i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Efter kortlægningen er foretaget vil både konceptet og kortlægningen tilbydes de andre fynske kommuner.

 

Målgruppe

Målgruppen for projektet er industrivirksomhederne og deres behov for arbejdskraft.

Deltagermålgruppen er primært flygtninge og udlændinge, som matcher virksomhedernes efterspurgte kompetencer og sekundært dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er kompetenceafklaret i jobcenteret. Et godt match vil således først forsøges i den primære deltagermålgruppe, og hvis dette ikke findes vil den sekundære deltagermålgruppe inddrages.

 

Effekt

Effekt for den ledige

  • 300 borgere kommer i enten ordinær beskæftigelse eller praktikforløb i en fynsk industrivirksomhed.
  • Flygtningen vil hurtigere blive en del af det danske arbejdsmarked og bliver derved lettere integreret i det danske samfund.
  • Bedre jobmatch og dermed større chance for varig ansættelse.
  • Målrettet opkvalificering af flygtningen/den lediges kompetencer i samarbejde med virksomheden.

 

Effekt for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

  • Et styrket fagligt fundament for at lave et bedre match mellem virksomhed og borger. Dette sker ved at vi får et bedre overblik og indblik i virksomhedernes efterspørgsel af kompetencer.
  • En database med overblik over de 500 fynske industrivirksomheders behov for kompetencer.
  • Bedre mulighed for opkvalificering.

ØKONOMI

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger 11.407.839 kr. fra Industriens Fond til en 2-årig projektperiode. Pengene dækker over:

  • 3,7 mio. kr. til 4,16 årsværk (koordinering) i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
  • 250.000 kr. til udvikling af IT-system i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
  • 6 mio. kr. til opkvalificering af 300 borgere.
  • 1,2 mio. kr. til Expuris kortlægning af virksomheder.

 

Der vil være egenfinansiering forbundet med projektet i form af eksisterende opkvalificeringstilbud (tolke, kørekort, dansk m.m.).

 

7. Puljeansøgning vedrørende "Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb "
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.04.10-P20-2-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at søge knap 1,3 mio. kr. fra puljen "Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb". Puljen udbydes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, da viden på området har vist, at virksomhedsforløb er den mest effektive måde at få borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet i job.

Projektperioden er fra 1.10.2016-1.4.2017.

Hvis ansøgningen imødekommes, forventer Beskæftigelses- og Socialforvaltningen at kunne øge antallet af borgere i ressourceforløb, der kommer i virksomhedsrettede forløb til december 2016 fra ca. 9 % til ca. 25 %. Derudover søger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen midler til undervisning af medarbejdere og implementering af et eksisterende progressionsmålingsredskab.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender at forvaltningen søger 1,3 mio. kr. til projektet ”Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb” fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

  

SAGSFREMSTILLING

Formål

Med Beskæftigelses- og Socialforvaltningens nuværende indsats forventer vi at have 50 borgere (svarende til ca. 9 %) i virksomhedsrettede forløb i december 2016. Hvis ansøgningen imødekommes, og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan ansætte 5 ekstra jobmentorer, som skal være med til at sikre et hurtigere match til de virksomhedsrettede forløb, er det forvaltningens forventning at have 135 borgere (svarende til ca. 25 %) i virksomhedsrettede forløb i december 2016.

 

Målgruppe

Både projektets primære og sekundære målgruppe er borgere som er i ressourceforløb. Den primære målgruppe er borgere under 40 år og den sekundære er borgere over 40 år.

 

Ansøgningsfrist

Der er frist for indsendelse af projektansøgningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 29/8 2016.

Ansøgningen er derfor afsendt med forbehold for udvalgets godkendelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget ikke godkender ansøgningen.

Effekt

Ved at ansætte flere jobmentorer forventer Beskæftigelses- og Socialforvaltningen at kunne sikre et bedre og hurtigere match i forhold til en virksomhedsrettet indsats for borgere i ressourceforløb. 

ØKONOMI

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger knap 1,3 mio. kr., der vil gå til lønninger til 5 jobmentorer. Derudover vil de blive brugt til undervisning af medarbejdere og implementering af et allerede eksisterende progressionsmålingsredskab.

Puljen vil fungere som et supplement til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens i forvejen eksisterende virksomhedsrettede indsats for borgere i ressourceforløb.

 

8. Puljeansøgning vedr. projekt "Drop ind"
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 27.18.00-P20-1-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at lave en indsats for at forebygge rocker- og banderekruttering blandt unge i Odense Kommune. Ishøj Kommune har gode erfaringer med dette fra projektet "En vej ind", hvorfor forvaltningen ønsker at implementere et lignende projekt for at afprøve, om det har de ønskede effekter i Odense Kommune.

 

Ishøj Kommune har med succes flyttet kriminalitetstruede unge mellem 18-30 år længere væk fra kriminalitet og bandemiljøet, og tættere på uddannelse og job, så de kan blive en del af samfundet. Socialstyrelsen vil med udgangspunkt i succesen fra Ishøj fordele 4 mio. kr. mellem tre kommuner, der hver får 1,3 mio. kr. til at afprøve metoden på unge mellem 17-23 år. Projektet i Odense Kommune forankres i Center for Familier og Unge.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender at forvaltningen søger 1,3 mio. kr. til projektet ”Drop ind - forebyggelse af unge mellem 17-23 år bliver en del af rocker- og bandemiljøet” fra Socialstyrelsen.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

  

SAGSFREMSTILLING

I planlægningen og implementeringen af projektet skal Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samarbejde med Ishøj Kommune, Socialstyrelsen og konsulentbureauet Defactum, der vil rådgive kommunen samt stå for uddannelse af de involverede medarbejdere i de forskellige benyttede metoder, der bliver brugt i forbindelse med projektet. Derudover skal kommunen i samarbejde med Oxford Research udarbejde en evidensbaseret evaluering af projektets effekt.

 

Der vil i løbet af projektperioden (oktober 2016 til december 2017) skulle gennemføres to forløb med otte deltagere pr. forløb. Deltagerne bliver udvalgt tilfældigt fra Center for Familier og Unges system, blandt de personer der hører under målgruppen, og som minimum er aktivitetsparate ved forløbets start. Den tilfældige udvælgelse gør det muligt at bruge de resterende personer i Center for Familier og Unges system som kontrolgruppe og derved evaluere projektets effekt. Forvaltningen har været i dialog med SSP Sekretariatet i forbindelse med ansøgningen. SSP Sekretariatet ønsker at deltage på styregruppeniveau, men har vurderet, at det ikke er relevant for dem på et operationelt niveau.

 

Succeskriterier

Målet på sigt er, i overensstemmelse med forvaltningens kerneopgave, at få flere i job og uddannelse. Det er afgørende for kommunens økonomi, for væksten og for den enkelte borgers livskvalitet, at Odense Kommune formår at få flere odenseanere i uddannelse og job. Ingen har godt af at være placeret uden for arbejdsmarkedet, hverken socialt eller økonomisk. Derfor er det også væsentligt, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, samt at flere borgere fastholdes på arbejdsmarkedet. 

 

Ansøgningsfrist

Der er frist for indsendelse af projektansøgningen til Socialstyrelsen den 1/9 2016.

Ansøgningen er derfor afsendt med forbehold for udvalgets godkendelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget ikke godkender ansøgningen.

Effekt

På baggrund af Ishøjs resultater fra projektet, forventer Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at vi ved hjælp af projektet kan flytte omkring halvdelen af de unge, som deltager i projektet, tættere på uddannelse eller ordinært job. Samtidig kan den evidensbaserede effektmåling skabe et grundlag for, hvorvidt projektet efterfølgende skal implementeres i den daglige drift. 

ØKONOMI

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger 1,3 mio. kr., der vil gå til at lønne to mentorer samt en projektkoordinator. Derudover vil de blive brugt til opkvalificering af de tilknyttede medarbejdere, så de bliver i stand til aktivt at benytte de anvendte metoder.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil ikke have ekstraudgifter forbundet med deltagelse i projektet. 

 

9. Temaer til Udsattepolitikken
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 27.00.00-A50-1-16
RESUMÉ

Dette er en beslutningssag, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget skal beslutte de overordnede temaer til Udsattepolitikken.

 

På mødet d. 30/08 2016 drøftede udvalget en række forslag til temaer. Disse drøftelser har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen opsummeret til følgende fire temaer:

 

  • Unge og udsathed
  • Det rummelige arbejdsmarked
  • Housing First og den inkluderende by
  • Én plan - sammenhæng og koordination

 

De valgte temaer bliver styrende for drøftelserne i workshop og på dialogmøderne, hvor borgere og fagfolk skal pege på konkrete undertemaer til de fire overordnede temaer.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender de fremlagte fire temaer til Udsattepolitikken.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

  

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har foretaget interviews med ti forskellige videnshavere på området for socialt udsatte. Med udgangspunkt i bl.a. disse interviews er der blevet udarbejdet en opsamling af de faglige pointer, der mundede ud i en række forslag til temaer til Udsattepolitikken.

 

På mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 30/8 2016 drøftede udvalget Beskæftigelses- og Socialforvaltningens oplæg til forskellige temaer til Udsattepolitikken.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har opsummeret udvalgets drøftelser, der peger på følgende fire temaer:

 

  • Unge og udsathed
  • Det rummelige arbejdsmarked
  • Housing First og den inkluderende by
  • Én plan - sammenhæng og koordination

 

Disse temaer bliver de overordnede og gennemgående temaer i Udsattepolitikken. Tilsvarende bliver temaerne styrende for drøftelserne i workshop og på de efterfølgende dialogmøder, hvor borgere og fagfolk skal pege på undertemaer til de fire temaer.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

10. Nøgletal på beskæftigelsesområdet
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-2003-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget bad på udvalgsmødet den 30/8 2016 om, at en sag om nøgletal blev bragt til drøftelse på næstkommende udvalgsmøde. Udvalget orienteres på udvalgsmødet derfor om de aktuelle nøgletal, herunder om snorhøjder/resultatmål for de politiske effektmål med henblik på en generel politisk drøftelse af målsætninger og ambitionsniveauer på udvalgets område.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter de aktuelle nøgletal samt de politiske snorhøjder/resultatmål på udvalgets område.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

  

SAGSFREMSTILLING

Sagen vil blive belyst på udvalgsmødet. Der henvises i øvrigt til sagsresumeet. 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

11. Beskæftigelsesplan 2017
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-P16-1-16
RESUMÉ

Hvert år udarbejder Odense Kommune en beskæftigelsesplan. Forvaltningen igangsætter med denne sag processen frem mod Beskæftigelsesplan 2017. Udvalget skal i den forbindelse drøfte måltal og indsatser for Beskæftigelsesplan 2017. På baggrund af udvalgets drøftelse udarbejder forvaltningen et samlet udkast til Beskæftigelsesplan 2017. Beskæftigelsesplan 2017 skal godkendes i byrådet.

 

Forvaltningen foreslår at Beskæftigelsesplan 2017 bygger videre på de initiativer, der er taget i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2016. Siden sidste år har udvalget derudover besluttet en Beskæftigelsespolitik. "Odense i Job" kommer derfor som noget nyt til at være styrende for Beskæftigelsesplan 2017. Beskæftigelsesplanen sammentænkes også med den strategiproces, som udvalget har igangssat.

 

Udvalget skal derfor drøfte to ting.

 

1. De overordnede mål for Beskæftigelsesplan 2017

 

Forvaltningen anbefaler, at mål fra Beskæftigelsesplan 2016 fastholdes i Beskæftigelsesplan 2017 bortset fra følgende:

  • Sygedagpengeforløb med delvis raskmelding. Delvis raskmelding er et redskab i indsatsen på lige fod med andre redskaber. Resultatmålet bør i højere grad stemme overens med kerneopgaven inden for sygedagpengeområdet. Et mere dækkende mål kunne være gennemsnitslængden på sygedagpengeforløb eller den procentvise andel af sygedagpengesager, der afsluttes med en raskmelding.
  • Udvikling i antal ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Resultatmålet bør deles op, så tilgang/afgang fremgår for forskellige målgrupper.

 

De konkrete succeskriterier vil blive drøftet, når udkast til Beskæftigelsesplan 2017 forelægges udvalget.

 

2. Prioritering af indsatser i Beskæftigelsesplan 2017.

 

Det er forvaltningens anbefaling, at de indsatser, der er blevet prioriteret i Beskæftigelsesplan 2016 fortsættes i 2017, da der er behov for kontinuitet i forhold til den retning, der er sat i beskæftigelsespolitikken og strategiarbejdet. Indsatserne er vedlagt som bilag 2, og den seneste vurdering af indsatser er foretaget juni 2016 og forelagt udvalget 20/9 2016.

 

Indsatserne som forvaltningen anbefaler at fortsætter fra Beskæftigelsesplan 2016 til 2017 er vedhæftet.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter:

 

1. De effektmål og resultatmål, som skal indgå i Beskæftigelsesplan 2017.

  

2. Hvorvidt indsatserne i Beskæftigelsesplan 2016 fortsat er gældende som grundlag for Beskæftigelsesplan 2017.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

Udgangspunktet for Beskæftigelsesplan 2017 er Beskæftigelsespolitikken "Odense i job". I Beskæftigelsesplan 2017 vil fokus derfor være på:

  1. Odense Kommunes beskæftigelsesindsats skal imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det gælder også i forhold til integrationen af nye borgere, hvor der skal prioriteres job først til nyankomne.
  2. Unge får en uddannelse, og at de er veluddannede. Med veluddannet menes der, at de besidder kompetencer, som der efterspørges på arbejdsmarkedet.
  3. Odense Kommune har et behov for at flere borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet gøres klar til job.

 

I forlængelse af Beskæftigelsespolitikken er der igangsat et strategiarbejde herunder en rekrutteringsstrategi, en uddannelsesstrategi, en strategi for mødet med borgeren samt en forebyggelsesstrategi. Beskæftigelsesplan 2017 underlægges den retning, der er givet i politikken og strategierne og adresserer de fire ministermål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren.

  • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  • Flere unge skal have en uddannelse
  • Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet.
  • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

 

Udvalgets drøftelser tager udgangspunkt i henholdsvis

bilag 1: Målene for Beskæftigelsesplan 2016. 

bilag 2: Indsatsoverblik, juni 2016

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

D. Orientering

12. Virksomhedsindsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-2379-16
RESUMÉ

På baggrund af sidste udvalgsmøde gives en orientering om virksomhedsindsatsen.

 

13. Sanktioner
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-29-16
RESUMÉ

På møde d. 10/11 2015 besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget, at effektive rådighedsvurderinger og sanktioner bør anvendes, når det er relevant og muligt.

 

Sanktioner blev gennemgået på udvalgsmødet den 30/8 2016. På dagens møde vil der blive gennemgået faktuelle tal.

 

14. Projektansøgning –  mobilt stofmisbrugstilbud
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-42-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har søgt 300.000 kr. via Trygfonden til indkøb og ombygning af en bus. Bussen skal bruges til at etablere et mobilt social- og sundhedsfagligt behandlingstilbud til mennesker med misbrug af rusmidler. Tilbuddet hedder Sundhed på hjul. Da det ansøgte beløb er under 500.000 kr., er sagen en orienteringssag - jævnfør Beskæftigelses- og Socialudvalgets Kompetencefordelingsplan.

 

Sundhed på hjul retter sig imod de borgere, hvor der er gevinster at opnå ved at tilbyde dem et mobilt behandlingstilbud. Det overordnede formål er at give mennesker med misbrug mulighed for behandling i et meningsgivende fællesskab udenfor misbrugsmiljøet, men stadig i borgerens nærmiljø. 

 

Et mobilt, socialfagligt og sundhedsfagligt behandlingstilbud giver nogle andre muligheder, end der findes i den eksisterende behandling. Det giver mulighed for:

  • At finde løsninger, der tilgodeser folk, der har et job.
  • At finde løsninger, der gør det lettere for borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, at holde fast i deres mål.
  • At bygge bro til andre indsatser for målgruppen, f.eks. de kommunale væresteder og psykiatrien. 
  • At inkludere borgergrupper, som ikke ville være kommet i behandling grundet eksempelvis for mange fristelser i området omkring behandlingscenteret.
  • At fastholde borgere i behandling, som ellers ville være faldet fra, fordi de ikke er konsistente i deres fremmøde. 
  • At kunne yde socialfaglig og sundhedsfaglig hjælp til borgere, som ikke ville have benyttet disse tilbud på behandlingscenteret.

 

Sundhed på hjul vil være en vigtig brik i den omstillingsproces, der er igang på behandlingscenteret. Omstillingsprocessen indebærer, at karantæner afskaffes, så de mest truende og udadreagerende borgere fremadrettet skal have deres medicin ved bagdøren på behandlingscenteret og ikke ved den Alternative Medicin Udlevering (AMU) på Enggade. AMU var oprindeligt tænkt som et tilbud til de svageste og mest udsatte borgere, som ikke kan være i rammerne på Grønlandsgade på grund af psykisk sygdom og sårbarhed. Denne gruppe har brug for et tilbud, som de ikke deler med de mest udadreagerende og truende borgere. Ved at lave denne omstillingsproces frigives 240.000 kr., som ikke skal bruges på vagter ved AMU. Beløbet omprioriteres til en socialfaglig indsats i Sundhed på hjul. På den måde sikres de svageste og mest udsatte misbrugere et socialfagligt tilbud, der lever op til lovgivningens intentioner og anbefalingerne fra KL vedrørende behandling i borgers nærmiljø, ligesom borgerne i AMUen får et fagligt forsvarligt tilbud. Derved løfter vi vores forpligtelse (jf. Serviceloven) til at tilbyde de mest udsatte borgere et sundhedsfagligt såvel som socialfagligt tilbud. Ydermere har Sundhed på hjul den fordel, at den også er en gevinst i forhold til de borgere, der er i job eller tæt på arbejdsmarkedet. Og endelig så kan bussen via sine fysiske placeringer bruges til at bygge bro til andre indsatser såsom de kommunale væresteder og psykiatrien. 

 

 

15. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-12-15
RESUMÉ

Mundtlig orientering.

 

  • Uddannelsesstrategi
  • JobCAMP 16
  • Jobmessen

 

 

16. Tema: Samarbejde med a-kasserne
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-40-16
RESUMÉ

Temaet for mødet er samarbejde med a-kasserne.

Med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft er det afgørende nødvendigt, at vi lykkes med at matche den ledige arbejdskraft og virksomhederne. Vi skal undgå, at der er virksomheder, der ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det er en vigtig opgave - i såvel jobcentrene som i a-kasserne - effektivt at understøtte de lediges vej til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.  

 

I den anledning finder dagens møde sted hos HK Midt, hvor afdelingsformand Martin Rasmussen vil give et indblik i, hvordan HK håndterer opgaven.