Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 8. november 2016 kl. 08:30
i Odense Centralbibliotek, Mødelokale A+B, 3. sal, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C

Mødet hævet kl. 13.03


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Effekt- og Økonomiopfølgning 1/10
2 Forsørgelses- og sikringsydelser 1/10
B. Sager til afgørelse i udvalget
3 Udkast til strategien for mødet med borgeren
C. Sager til drøftelse/forberedelse
4 Udkast til uddannelsesstrategien
D. Orientering
5 Orientering om Puljens dag
6 Aktuelle sager
7 Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Forvaltningsudvalget

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Effekt- og Økonomiopfølgning 1/10
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-17-15
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsender effekt- og økonomiopfølgning pr. 1/10 2016 for de områder, der hører under Beskæftigelses- og Socialudvalget på serviceområdet. Status på økonomien er løbende præsenteret for Beskæftigelses- og Socialudvalget - senest på møde d. 20/9 2016. I denne sag sammenholdes udviklingen med vurderingen i 1/6 opfølgningen, som er den seneste formelle opfølgningssag, der udarbejdes på tværs af alle forvaltninger og som efterfølgende forelægges Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets økonomiopfølgning pr. 1/10

Økonomien på serviceområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udviser et forventet merforbrug på 35,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 12,0 mio. kr. i forhold til 1/6 opfølgningen.

 

Det forventede merforbrug blev i foråret opgjort til 47,7 mio. kr. Beskæftigelses- og Socialudvalget behandlede merforbruget på en række møder både før og efter sommerferien. Der var en større afskedigelsesrunde i juni måned, og den fulde effekt af runden slår først igennem i 2017. Herudover har en generel tilbageholdenhed med genbesættelselse af vakante stillinger i de driftsunderstøttende enheder i Staben bidraget til at nedbringe merforbruget i 2016. Afslutningsvist skal det nævnes, at Ungerådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har modtaget færre ungesager end antaget i 1/6 opfølgningen, hvilket giver en engangsbesparelse i 2016.

 

Selvom merforbuget er nedbragt løbende gennem 2016, er økonomien fortsat udfordret. Det forventede merforbrug på 35,7 mio. kr. kan, som det også fremgår af 1/6 opfølgningen, primært henføres til to hovedområder

 

  • Det strukturelle område: Egne udfordringer vedrører en strukturel ubalance i forvaltningen, som blandt andet skyldes manglende budgetmæssig tilpasning i den tidligere organisering. Beløbet er særligt højt i 2016 som følge af et overført merforbrug fra 2015 til 2016 på 9,4 mio. kr. (der primært vedrørte CFU)

 

  • Udefrakommende udfordringer kan henføres til udgifter, som forvaltningen ikke har kunne håndtere forlods. Det drejer sig primært om stigende udgifter til flygtninge, lægeerklæringer og klinisk funktion samt en ubalance i Ungerådgivningen.

 

Den igangsatte administrative besparelse har håndteret den strukturelle ubalance i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fra 2017 og frem. Der ses dog også en positiv økonomisk effekt i 2016.

 

Afslutningsvist kan det oplyses, at der i sagen foretages nogle tekniske omplaceringer af beløb mellem udvalgene, som uddybes i sagsfremstillingen.  

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektopfølgning pr. 1/10

 

Effektopfølgningen 1/10 præsenterer ligesom 1/6 opfølgningen en status på indikatorerne for effektmålene under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Der følges op på følgende effektmål under Beskæftigelses- og Socialudvalget:

 

  • Øget andel af borgere i job og uddannelse (også Byrådsmål)
  • Lavere ungdomsledighed
  • Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
  • Færre overførselsudgifter
  • Øge selvforsørgelsesgraden
  • Øget andel af arbejdsduelige borgere
  • Øget straksafklaring

 

  

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave er at øge andelen af borgere i job og uddannelse. Odense Byråd har som målsætning, at ledigheden i Odense skal nedbringes til 3,4% i 2020 svarende til det forventede landsgennemsnit. Opfølgningen viser en forsigtig fremgang på området. Det skal dog bemærkes, at der er et væsentligt borgerflow i forvaltningen. Det betyder, at rigtig mange borgere kommer (tilbage) på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, men næsten ligeså mange borgere melder sig samtidigt ledige. Borgertilgangen til forvaltningen er på højde med afgangen, men Beskæftigelses- og Socialforvaltningens mulighed for at påvirke flowet er primært i forhold til afgangen - altså at sikre ledige kommer i beskæftigelse.

 

Endvidere er der en positiv tendens i forhold til andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige og en positiv tendens af andelen af Odense borgere, der overgår til uddannelse og job. Begge mål angiver en fortsat positiv udvikling og er helt centrale for forvaltningen i relation til kerneopgaven og byrådets effektmål. Der er dermed indikationer på at udviklingen er forsigtig positiv i forhold til at lykkes med kerneopgaven og leve op til byrådet effektmål om at flere kommer i job og uddannelse. 

 

Det er i forlængelse heraf væsentligt at bemærke, at det ikke er muligt at foretage en 1:1 sammenligning mellem de enkelte effektmål. For det første fordi datakilderne er forskellige og derfor bygger på forskellige indikatorer med overlappende definitioner, og for det andet fordi tallene er opgjort på forskellige tidspunkter - jf. nedenstående tabel med effektmålene. 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Effekt- og økonomiopfølgning 1/10 2016.

 

  1. At der for Service søges om budgetneutral tillægsbevilling på 1.500.000 kr. i 2016 og 1.530.750 kr. i 2017 og frem, som overføres fra By- og Kulturudvalget til Beskæftigelses- og Socialudvalget, til dækning af mindreindtægter, vedr. ophold på CSV, da opkrævning hos andre kommuner ikke længere indeholder transportudgifter.

 

  1. At der for Service søges om budgetneutral tillægsbevilling på 500.000 kr. i 2016 og 510.250 kr. i 2017 og frem, som overføres fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Børn- og Ungeudvalget vedr. Ungestrategien.

   

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

SAGSFREMSTILLING

Med denne opfølgning overgår kommunen til nye økonomiske styringsområder, jf. budgetforslag til Budget 2017. Som led i en forenkling af den økonomiske styringsramme tilpasses styringsområderne, hvormed serviceområdet bliver et særskilt styringsområde, der lægger sig op ad Økonomi- og Indenrigsministeriets definition af kommunale serviceudgifter, dvs. udgifter, indtægter og statsrefusioner, der hører under kommunens samlede serviceudgiftsloft.

De nye styringsområder for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er herefter:

1) Service (Tidligere områder med overførselsadgang)

2) Overførselsudgifter mv. (Tidligere områder uden overførselsadgang), som præsenteres i en særskilt sag på dette møde.

 

Ændringerne træder i kraft med Effekt- og Økonomiopfølgningen 1/10. De opdaterede styringsområder er vedhæftet som bilag og vil sidenhen kunne tilgås via Byrådssite og Økonomiportalen.

  

Effekt- og økonomiopfølgningen pr. 1/10 2016 giver et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer samt en opfølgning på effektmålene for både byråd og udvalg. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsender effekt- og økonomiopfølgning pr. 1/10 for de områder, der hører under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

  

 

Økonomien på serviceområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen udviser et forventet merforbrug på 35,7 mio. kr. hvilket er en forbedring på 12,0 mio. kr. i forhold til 1/6 opfølgningen. Beskæftigelses- og Socialudvalget er løbende præsenteret for opfølgninger, som har indkikeret en faldende tendens i merforbruget gennem 2016. I denne sag sammenholdes udviklingen med dem 1/6 opfølgningen, da det er den seneste formelle opfølgning, som også forelægges Økonomiudvalg og Byråd.

 

Det forventede merforbrug blev i 1/6 opfølgningen opgjort til 47,7 mio. kr. Der er efterfølgende iværksat en omfattende besparelsesrunde på det administrative område med henblik på at bringe balance i økonomien. De igangsatte tiltag slår først fuldt igennem i 2017, men de seneste opfølgninger viser, at der også er en positiv effekt i indeværende år. Herudover har en generel tilbageholdenhed med genbesættelselse af vakante stillinger i de driftsunderstøttende enheder i Staben bidraget til at nedbringe merforbruget i 2016. Afslutningsvist skal det nævnes at Ungerådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har modtaget færre ungesager end antaget i 1/6 opfølgningen, hvilket giver en besparelse på 3,5 mio. kr. i 2016.

 

Selvom økonomien løbende er forbedret gennem 2016 forventes fortsat et merforbrug på 35,7 mio. kr. Merforbruget kan, som det også fremgår af 1/6 opfølgningen, primært henføres til to hovedområder,

 

  • Det strukturelle område: Egne udfordringer vedrører en strukturel ubalance i forvaltningen, som blandt andet skyldes manglende budgetmæssig tilpasning i den tidligere organisering. Beløbet er særligt højt i 2016 som følge af et overført merforbrug fra 2015 til 2016 på 9,4 mio. kr. (der primært vedrørte CFU)

 

  • Udefrakommende udfordringer kan henføres til udgifter, som forvaltningen ikke har kunne håndtere forlods. Det drejer sig primært om stigende udgifter til flygtninge, lægeerklæringer og klinisk funktion samt en ubalance i Ungerådgivningen.

 

Den igansatte administrative besparelse har håndteret den strukturelle ubalance i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fra 2017 og frem. Der ses dog også en positiv økonomisk effekt i 2016.  

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen modtager borgersager fra Ungerådgivningen i Børn- og Ungeforvaltningen, når de unge nærmer sig 18 år. Sagsoverdragelsen har i 2016 taget længere tid end først antaget, hvilket giver en midlertidig forbedring i økonomien i 2016 på ca. 3,5 mio. kr. Det forventes, at presset på økonomien øges i 2017, når sagsoverdragelsen forventeligt kommer op i kadance. Der er således tale om en engangsbesparelse i 2016, som der ikke har været budgetteret med i de forudgående opfølgninger. 

 

Generelt er økonomien præget af flere modsatrettede bevægelser, som samlet giver en forbedring på 12 mio. kr. fra 1/6 opfølgningen. De væsentligste årsager er nævnt i denne sag. Det bemærkes, at udgifter til ansættelse af de 23 årsværk på myndighedsområdet først er indregnet fra 2017 og eventuelle ansættelser i de sidste måneder af 2016 kan øge merforbruget. Det er dog forvaltningens vurdering, at ansættelserne på myndighedsområdet bør gennemføres hurtigst muligt med henblik på at sikre lovmedholdelighed.

 

Opfølgning på effektmål

I dette afsnit præsenteres status på udviklingen i Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektmål frem til den 1/10 2016. Effektopfølgningen er en opfølgning på indikatorerne for effektmålene.

 

Nedenfor er udvalgseffektmålene under Beskæftigelses- og Socialudvalget listet under det Odensemål, som de understøtter opnåelsen af. Ved hvert udvalgsmål gives der en status på udviklingen i målets indikator for ultimo 2015, 1/6 samt for den seneste måling (1/10). Der angives en tendenspil ved de mål, hvor der er sammenlignelige tal for både 1/6 og 1/10. Tendenspilen forholder sig udelukkende til udviklingen mellem 1/6 og 1/10. Grundet forskellige opgørelsestidspunkter for indikatorerne er der en del mål, hvor der ikke er nye opgørelser ved 1/10.

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul nedadgående tendenspil viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. En blå ligeud tendenspil viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste måling.

 

Udvalgsmål

 

 

 

 

 

  

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave og primære mål, der også er konkretiseret i ”Odense i job”, er at øge andelen af borgere i job og uddannelse. Odense Byråd har som målsætning, at ledigheden i Odense skal nedbringes til 3,4% i 2020 svarende til det forventede landsgennemsnit. Opfølgningen viser en forsigtig fremgang på området. Det skal dog bemærkes, at der er et væsentligt borgerflow i forvaltningen. Rigtig mange borgere hjælpes (tilbage) på arbejdsmarked eller i uddannelse, men næsten ligeså mange borgere melder sig samtidig ledige. En væsentlig medvirkende faktor til den lille stigning i andelen af offentlig forsørgede, kan tilskrives dette flow.

 

Borgertilgangen til forvaltningen er på højde med afgangen, men Beskæftigelses- og Socialforvaltningens mulighed for at påvirke flowet er primært muligt i forhold til afgangen - altså at sikre ledige kommer i beskæftigelse. Det bemærkes, at selvforsørgelsesgraden falder marginalt samtidig med at borgere i job og uddannelse stiger marignalt. Disse to nøgletal bør intuitivt følges ad. Når det ikke er tilfældet tilskrives det primært den tekniske opgørelsesmetode. Eksempelvis tager nøgletallet vedr. selvforsørgelsesgraden udgangspunkt i hele befolkningen mellem 16-66 år (altså også borgere uden for arbejdsmarkedet) mens nøgletallet vedr. flere borgere i job og uddannelse "kun" tager udgangspunkt i arbejdsstyrken. Hertil kommer at forskellige opgørelsestidspunkter kan påvirke ensretningen af de to nøgletal. Over tid forventes de to nøgletal at følges ad.

 

Et af midlerne til at sikre flere kommer i job er brugen af straksafklaring i kontaktcentret. Der er sket et fald i andelen af borgere, der straksafklares, hvilket hænger sammen med typen af henvendelser til kontaktcentret. Endvidere er der en positiv tendens i forhold til andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige og en positiv tendens af andelen af Odense borgere, der overgår til uddannelse og job. Begge mål angiver en fortsat positiv udvikling og er helt centrale for forvaltningen i relation til kerneopgaven og byrådets effektmål. Der er dermed indikationer på, at udviklingen er forsigtig positiv i forhold til at lykkes med kerneopgaven og leve op til byrådets effektmål om, at flere kommer i job og uddannelse. 

 

Tekniske omplaceringer mellem forvaltningerne jf. indstillingspunkt 2 og 3

 

Der overføres 1,5 mio. kr. fra By- og Kulturforvaltningen til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, da Odense Kommune ikke længere tilbyder transport for de øvrige brugerkommuners borgere til og fra CSV (Center for Specialundervisning Voksne). Da opgaven - inkl budget - tidligere har været håndteret i By- og Kulturforvaltningen tilbageføres budgettet til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Der overføres 0,5 mio. kr. fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Børn- og Ungeforvaltningen som følge af en besparelse, der indgik som en del af udvalgenes budgetbidrag for 2017. Midlerne blev oprindeligt tiltænkt begge forvaltninger men blev teknisk placeret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Med denne overførsel overgår halvdelen af bevillingen til Børn- og Ungeforvaltningen, som herefter kan handle i overensstemmelse med det vedtagne budgetbidrag.   

  

Effekt

 Da der er tale om en opfølgning på økonomien har sagen ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

ØKONOMI

Der forventes et merforbrug på 35,7 mio. kr. (ekskl projekter) i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen på serviceområderne. Hertil kommer et mindreforbrug på projekterne inden for serviceområdet på 4 mio. kr. Dermed forventes et samlet merforbrug på 31,6 mio. kr. i 2016. Styringsområdet Service under Beskæftigelses- og Socialudvalget opskrives med 1,0 mio. kr. i 2016 og frem og nedskrives under By- og Kulturudvalget med 1,5 mio. kr. og opskrives 0,5 mio. kr. under Børn- og Ungeudvalget årligt fra 2016 og frem.

 

 

2. Forsørgelses- og sikringsydelser 1/10
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.30.00-S00-368-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har som sit primære fokus at få flere i beskæftigelse. Der er derfor allerede igangsat en lang række af initiativer, som skal bidrage til at nedbringe ledigheden i de kommende år og skabe balance i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser. At få flere odenseanere i job og uddannelse indgår også som et selvstændigt tema i Budget 2017.

 

Beskæftigelses- og Socialforvalningens kerneaktiviteter suppleres derfor med i alt fem initiativer, som også har til formål at nedbringe ledigheden og bidrage til at bringe områdets økonomi i balance. Området omhandler overførselsudgifter til blandt andet kontanthjælp, førtidspension, A-dagpenge etc. Et af initiativerne er en særskilt opfølgning for økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser. Denne opfølgning forelægges med denne sag til byrådets godkendelse sideløbende med Effekt- og Økonomiopfølgningen 1/10.

 

I alt vil der blive forelagt en særskilt opfølgning to gange årligt – i forbindelse med Effekt- og Økonomiopfølgningen 1/6 og 1/10. I dag er der i de to årlige effekt- og økonomiopfølgninger ikke mulighed for et detaljeret overblik over økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser. Formålet med den særskilte opfølgning er derfor, at politikerne, på et mere oplyst grundlag end i dag, bliver informeret om den løbende udvikling i økonomien på området for forsørgelses- og sikringsydelser, herunder udfordringer og risikoområder. Det samlede budget til forsørgelses- og sikringsydelser er 3,2 mia. kr. Det er derfor en stor andel af Odense Kommunes samlede økonomi, der fremadrettet udarbejdes en særskilt opfølgning på.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer: 1) Økonomi, 2) Antal og 3) Refusion. Derudover redegøres der for ledighedsudviklingen i Odense Kommune sammenholdt med landsplan og reservationspuljerne under Økonomiudvalget. Denne sammenhæng er vigtig, dels på grund af målsætningen om en landsgennemsnitlig ledighed i 2020, jf. Beskæftigelsespolitikken, vedtaget af byrådet d. 27/1 2016, dels fordi ledighedsudviklingen kommunalt, regionalt og på landsplan er rammesættende for KL’s udgiftsskøn for de budgetgaranterede områder samt øvrige overførsler og endelig i beregningen af kommunens beskæftigelsestilskud.

 

Det samlede overblik pr. 1/10-2016:

 

Overordnet set forventes budgettet til forsørgelses- og sikringsydelser at holde, der sker dog med denne opfølgning forskydninger imellem de forskellige ydelser. Forvaltningen arbejder på at sikre, at ledigheden nedbringes. Der ses på flere områder spæde tegn på en positiv udvikling. Bl.a. på sygedagpengeområdet hvor effekten af en tidlig indsats viser en markant nedgang i antal sygedagpengemodtagere. Ligeledes ses der fortsat en positiv tendens på området for ledighedsydelse, hvor en stor indsats med at finde fleksjob til ledighedsydelsesmodtagerne viser pæn effekt. Der er fortsat stor fokus på at nedbringe antal ledige A-dagpengemodtagere, hvor der efter sommerferien er sket en stigning primært pga. dimittender.

 

 

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

1.    Den samlede økonomiopfølgning for området for forsørgelses- og sikringsydelser.

 

2.    Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Overførselsudgifter mv. på 7.141.000 kr. i 2016, som overføres fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til reservationspuljen under Økonomiudvalget, vedrørende budgetmodel for overførselsområdet 2016.

 

3.    Budgetneutral tillægsbevilling på styringsområdet Overførselsudgifter mv. på 7.141.000 kr. i 2016, som overføres fra reservationspuljen under Økonomiudvalget til Beskæftigelses- og Socialudvalget, vedrørende budgetmodel for beskæftigelsestilskuddet 2016.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

 Nedenfor gives en status for de enkelte faglige ydelsesområder i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der tilsammen udgør økonomien for området for forsørgelses- og sikringsydelser:

 

 

 

Farvemarkeringen i ovenstående skema er udarbejdet efter følgende intervaller

 

Økonomi:

Der ligger altid tre budgetforudsætninger bagved budgettet på de enkelte ydelsesområder. Gennemsnitlig ydelse, antal fuldtidspersoner og gennemsnitlig refusionssats.              

Følsomheden i hver af disse begreber er stor, så det vurderes ikke at afvigelser under 0,5 mio. kr. bør markeres, da der kun skal en lille ændring i eksempelvis den gennemsnitlige refusionssats til, før end konsekvensen er større en 0,5 mio. kr.

 

 

 

Antal ledige:

Bag det samlede budget for en ydelse ligger altid en forudsætning om et antal fuldtidspersoner. Fuldtidspersoner defineres som en person, der har været ledig hver dag i et kalenderår. To personer, der hver har været ledig i et halvt kalenderår, tæller samlet som én fuldtidsperson.

 

En stigning på mere end 100 fuldtidspersoner, skal altid markeres uanset om det på det ydelsesområde kun er en stigning på 2 pct. i forhold til budgettet.

  

 

Refusion:

Den gennemsnitlige refusionsprocent dannes på baggrund af et gennemsnit af hvordan borgerne fordeler sig på de fire trin på refusionstrappen.

En stigning i den gennemsnitlige refusionssats vil altid medføre lavere nettoudgifter for kommunen, da refusionen stiger. Omvendt vil et fald i den gennemsnitlige refusionssats betyde højere nettoudgifter for kommunen. Dette skyldes refusionstrappen, hvor kommunens refusionssats falder i takt med, at varigheden på borgerens sag stiger. Der er 80 pct. refusion de første fire uger af borgerens sag, hvorefter refusionen falder til 20 pct., når sagen er mere end 1 år gammel.

 

 

 

Beskrivelse af ydelsesområder med gul eller rød farvemarkering:

 

Integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp

En lovændring betyder at borgere, der ikke kan opfylde kravet om at have været bosiddende i Danmark de sidste 7 ud af 8 år, ikke længere er berettiget til kontanthjælp. Denne gruppe vil i stedet modtage den lavere integrationsydelse. I Odense Kommune er det ca. 300 personer, som er overgået til integrationsydelse. Det bevirker, at der forventes et mindreforbrug på kontanthjælp og et merforbrug på integrationsydelse. Det er først i forbindelse med denne opfølgning, at et samlet billede over de økonomiske konsekvenser foreligger. På integrationsydelse forventes således et merforbrug på 6,5 mio. kr. i 2016. Det ændrede skøn indarbejdes via en budgettilretning på området.

 

Området for kontanthjælp og uddannelseshjælp udviser til gengæld et mindreforbrug på 11 mio. kr. i 2016. Den største andel af mindreforbruget skyldes overgangen til integrationsydelse. Men der ses også en positiv udvikling i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere, hvor der er sket en større afgang end forventet i forbindelse med optag til uddannelserne i august måned. Kontanthjælp har tidligere været et område, hvor der har været stor tilgang i antal ledige. Der ses nu tegn på positive tendenser og et lille fald i antallet af ledige.

 

Jobafklaringsforløb og sygedagpenge

På sygedagpengeområdet ses en særdeles positiv tendens, hvor en ny tidlig indsats og et optimeret samarbejde mellem myndighedssagsbehandlere og ydelsessagsbehandlere har betydet en væsentlig nedgang i antal sager. Det betyder samlet set et forventet mindreforbrug i 2016 på 9,1 mio. kr.

 

Omvendt forventes der dog et merforbrug på 3,8 mio. kr. i 2016 på området for jobafklaringsforløb. Merforbruget skyldes primært en efterregulering i udbetalingerne fra august måned. Området er tilført ressourcer, der skal sikre, at antallet af jobafklaringsforløb bliver bragt ned. Som følge af et stigende antal borgere i jobafklaringsforløb, forventes budgettet til indsatser for borgere i jobafklaringsforløb ikke at holde. Der forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. i 2016, som dog modsvares af et mindreforbrug under driftsudgifter til aktivering, da det primært er forvaltningens egne indsatser, der benyttes til målgruppen.

 

Ressourceforløb

Området for ressourceforløb er præget af et stigende antal borgere. I budgettet til ressourceforløbsydelsen er der taget højde for det stigende antal borgere og budgettet forventes at holde i 2016.

 

Budgettet til indsatser for ressourceforløbsborgere forventes derimod ikke at holde. Grundet det stigende antal borgere forventes et merforbrug på samlet 2 mio. kr. i 2016. Der er for nylig genforhandlet kontrakt med en ekstern leverandør på området, som betyder mere fordelagtige priser på køb af eksterne ressourceforløb.

 

Driftsudgifter til aktivering og mentor med og uden refusion

Samlet set forventes der et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. i 2016. Der sker dog forskydninger mellem de forskellige ordninger. Der forventes således et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. til driftsudgifter til aktivering med refusion som følge af, at forvaltningens egne indsatser oftere er benyttet, til borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb, end forventet. Det betyder, at en del af budgettet til driftsudgifter til aktivering flyttes til områderne for ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvor der tilsvarende er et merforbrug.

 

På området for driftsudgifter uden refusion forventes et merforbrug på 7,7 mio. kr., hvilket primært tilskrives refusionsindtægter vedr. jobrotation som først modtages til næste år. Derudover er der dog et mindreforbrug på driftsudgifter uden refusion til indsatser for forsikrede ledige, hvor ændringer henover sommeren i måden at bruge indsatser på, har medført en omlægning fra vejledning og opkvalificeringsindsatser til øget brug af opfølgningssamtalen som en indsats.

 

Området for mentorindsatser er påvirket af om mentorerne kan opfylde måltal for mentorarbejde. Reglerne er sådan, at hvis mentoren ikke får kontakt til borgeren, så kan arbejdet ikke tælle som en driftsudgift med refusion og vil i stedet være en udgift på servicedelen af forvaltningens budget. Mentorerne laver løbende tidsregistrering, som kvartalsvis opgøres i forhold til budgettet. Samlet set forventes et mindreforbrug på mentorerne på 1,9 mio. kr., hvoraf halvdelen vil påvirke konto 6 og derved forvaltningens serviceramme.

 

Løntilskud (Kontanthjælp og revalidering)

Budgettet til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere og revalidender i virksomhedsrevalidering forventes ikke at holde. Der forventes et merforbrug i 2016 på 3,2 mio. kr. Merforbruget skyldes bogføringstekniske udfordringer efter området er overgået til refusionstrappen.

Der er stor fokus på anvendelsen af løntilskud og særligt, at der oprettes løntilskud i private virksomheder. Ca. 80 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og alle uddannelseshjælpsmodtagerne, der er i løntilskud er det i en privat virksomhed. Siden juli er antallet af kontanthjælpsmodtagere i offentlig løntilskud faldet med 50 pct.

 

Førtidspension

Der forventes et merforbrug i 2016 på 5,6 mio. kr. på førtidspension. Merforbruget skyldes, at der har været en lavere afgang end forventet. Derudover har der i juni og juli været en lille stigning i antal tilkendelser af førtidspension, men det forventes, at antallet af tilkendelser resten af året vil ligge på de budgetterede 25 pr. måned.

 

Området for førtidspension er præget af usikkerhed, da området er påvirket af mange løbende ændringer i refusionssatserne. Således er de ældste sager begunstiget af at være dækket af 100 pct. refusion fra staten. Senere hen sænkede man refusionssatsen til 65 pct. I dag er førtidspension en del af refusionstrappen, hvor refusionssatsen falder i takt med sagens varighed. Det betyder, at der i praksis er 20 pct. refusion fra staten på førtidspension. Alle nye tilkendelser af førtidspension hører under refusionstrappen. De gamle sager, der overgår til folkepension eller fraflytter kommunen er sager med væsentlig højere refusion. Det betyder, at der alt andet lige må forventes en væsentlig stigning i udgifterne i fremtiden. Men stigningen i udgifterne skyldes altså ikke en stigning i antallet af førtidspensionister, men et fald i refusionen fra staten og derved bliver det netto dyrere at tilkende førtidspension.

 

KL laver hvert år en prognose baseret på Økonomisk redegørelse fra Regeringen, som estimerer den forventede udgift for kommunerne til alle ydelser, herunder førtidspension. Når forventningerne til til- og afgang på førtidspension i Odense Kommune sammenholdes med KL’s prognose, ser forventningerne til udgiftsstigningen i de kommende år, dog ikke så dyster ud.

 

I 2017 forventer KL således, at Odense Kommune vil have udgifter til førtidspension på 961,4 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelse af budget 2017 og økonomisk status i august 2016, er der budgetteret med udgifter til førtidspension på 921,6 mio. kr. i 2017. Det betyder, at der forventes en mindreudgift på 39,8 mio. kr. i forhold til KL’s prognose. Det samme gør sig gældende i overslagsårene, hvor der forventes en mindreudgift i forhold til KL’s prognose på 56,9 mio. kr. i 2018 stigende til 98,8 mio. kr. i 2019 og 145,9 mio. kr. i 2020. Samlet set må det konkluderes, at hvis den nuværende linje med tilkendelser af førtidspension bibeholdes, så vil budgettet til førtidspension ikke blive udfordret på trods af øgede nettoudgifter, som følge af, at refusionen fra staten på førtidspension er faldet markant. Dette må i høj grad tilskrives rettidig omhu i forbindelse med implementeringen af førtidspensionsreformen i 2013.

 

A-dagpenge

Området er under pres grundet en høj ledighed blandt dimittenderne. Der forventes derfor et merforbrug på 7,6 mio. kr. i 2016. I juni måned lå ledigheden under prognosen for resten af 2016, men i juli og august er ledigheden igen steget og særligt antallet af dimittender er steget betydeligt. Det betyder samlet set en forventet stigning på 2,3 pct. i antal ledige på A-dagpenge, svarende til 80 fuldtidspersoner, i forhold til budgettet.

 

Samtidig er der bremset kraftigt op for brugen af offentlig løntilskud siden juni måned. Det påvirker antal ledige, da de i stedet for at få udbetalt løntilskud får udbetalt almindelig ydelse. I samme periode har der dog også været en stigning i antal i privat løntilskud, men samlet set er der flere, der skal have udbetalt ydelse i stedet for løntilskud.

 

Der er stor fokus på at nedbringe ledigheden blandt A-dagpengemodtagerne, hvor samtaler, virksomhedsrettet indsats og sanktioner er effektive midler i arbejdet med at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

På området for midlertidig arbejdsmarkedsydelse ses et merforbrug på 0,8 mio. kr. i 2016. Ordningen ophører i efteråret 2016, hvorefter kontantydelsen er den eneste tilbageværende ydelse som erstatning til borgere, der opbruger retten til A-dagpenge, som samtidig ikke er berettiget til kontanthjælp.

Merforbruget skyldes primært flere på ydelsen i juni og juli end forventet, hvor der ses en stigning i forhold til budgettet på 6,7 pct. svarende til 7 fuldtidspersoner.

 

 

Ledighedsudvikling

 

 

 

En faldende ledighed vil alt andet lige betyde færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse og derved lavere udgifter for kommunen. Derudover reguleres f.eks. Odenses tildelte beskæftigelsestilskud efter, hvordan ledighedsudviklingen har været på landsplan og i de andre fynske kommuner. I ovenstående graf ses der på udviklingen i ledigheden på landsplan, i 6-byerne, landsdelen Fyn og i Odense. Ledigheden har de senere år været faldende. I august 2016 ses der dog en stigning. Stigningen skyldes primært dimittender fra landets uddannelsesinstitutioner, der er blevet ledige efter endt uddannelse, hvilket særligt påvirker landets uddannelsesbyer.

 

Ledighedsudviklingen har afgørende betydning for den midtvejs- og efterregulering, der sker af beskæftigelsestilskuddet i sommeren 2017. Odense Kommunes midtvejs- og efterregulering afhænger dels af kommunens egen ledighed, men også af ledigheden på landsplan og på Fyn. Midtvejs- og efterreguleringerne påvirker reservationspuljerne enten positivt eller negativt afhængig af om reguleringerne er positive eller negative. KL har udarbejdet en prognose for forventningen til både midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Prognosen har set på dels ledigheden, men også kommunernes forventede udgifter til forsikrede ledige i 2016. Prognosen forudsiger, at Odense vil få en positiv efterregulering vedr. 2016 på 47,8 mio. kr. og en positiv midtvejsregulering vedr. 2017 på 10,6 mio. kr. En positiv efterregulering, vil forbedre resultatet for reservationspuljen for 2016 fra samlet -74,6 mio. kr. til samlet -26,8 mio. kr., men det skal påpeges, at der er væsentlig usikkerhed om størrelsen af de faktiske reguleringer.

  

Effekt

Sagen har ingen direkte konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål, da der er tale om en opfølgningssag, men opfølgningen kan indikere, om vi lykkes med at få flere borgere i job eller uddannelse.  

 

ØKONOMI

Reservationspuljerne

Reservationspuljerne under Økonomiudvalget består af forskellen mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egne skøn for årets udgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser og KL’s skøn for kommunens udgifter til området. Reservationspuljerne kan justeres en række gange hen over budgetåret og opgøres endeligt i august året efter budgetåret.

 

Der er hidtil foretaget regulering med reservationspuljen på -143,7 mio. kr. Reguleringen omfatter overførsel fra puljen til CFU, ny forventet regnskab i forbindelse med udarbejdelse af økonomiske status, DUT opgørelse og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet.

 

Denne opfølgningssag giver ikke anledning til regulering i reservationspuljerne samlet set, da budgettet til forsørgelses- og sikringsydelser forventes overholdt i 2016, der vil dog ske en forskydning mellem reservationspuljen for de budgetgaranterede områder og øvrige overførsler på 7,1 mio. kr. som flyttes til reservationspuljen for beskæftigelsestilskud. Den forventede efterregulering vedr. Beskæftigelsestilskuddet for 2016 sker i sommeren 2017 og skønnes jf. KL's prognose at blive på 47,8 mio. kr. Status er derfor at reservationspuljerne samlet set udviser et minus på 26,8 mio. kr.

 

   

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning, da der er tale om en opfølgningssag.

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

3. Udkast til strategien for mødet med borgeren
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.00.00-A00-416-16
RESUMÉ

Strategien for mødet med borgeren er en af de strategier, der skal bidrage til at realisere beskæftigelsespolitikkens hovedmålsætning om at sænke ledigheden i Odense til 3,4 % i 2020 samt få flere i job og uddannelse. Mødet mellem borgeren og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er vigtig for at lykkes med at få borgeren i job og uddannelse.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har de seneste måneder arbejdet med strategien for mødet med borgeren. Det er sket via inddragelse af en række organisationer, foreninger, råd og andre relevante aktører, der alle har stor indsigt i mødet mellem borgere og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Den indsigt har de fra borgere, de har repræsenteret, hjulpet, støttet mv. såvel som fra egne erfaringer som borgere i Odense Kommune.

 

Som led i udarbejdelsen er der bl.a. holdt en workshop for udvalgte organisationer, foreninger, råd og andre relevante aktører. Workshoppen resulterede i en række konkrete idealer for, hvordan borgeren skal opleve mødet med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. De idealer indgår som bærende elementer i udkastet til strategien.

 

Når strategien er besluttet, skal der efterfølgende laves handleplaner. I handleplanerne vil der være fokus på:

  • At måle på hvordan vores nuværende praksis lever op til de idealer, der er sat i strategien for mødet med borgeren.
  • At handle på eventuelle ting i vores nuværende praksis, hvor der skal laves forbedringer for at leve op til de opsatte idealer for mødet med borgeren

 

Udvalget skal beslutte, hvorvidt udkast af strategien skal sendes i høring.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at udkast til strategien for mødet med borgeren sendes i høring.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af retningen og målsætningerne i beskæftigelsespolitikken har udvalget den 26/4 2016 sat politisk retning for strategien for mødet med borgeren. Herefter blev der igangsat en strategiproces.

 

Det væsentligste element i processen har været den workshop, som blev holdt d. 16/8 2016. Her havde medlemmer af Beskæftigelses- og Socialudvalget en direkte dialog med en række organisationer, foreninger, råd og andre relevante aktører med stor indsigt i mødet mellem borgere og Odense Kommune. Resultatet af workshoppen blev en række konkrete idealer for, hvordan borgere skal opleve mødet med Odense Kommune.

 

Strategien for mødet med borgeren har fire strategiske fokusområder med idealer for mødet med borgeren:

 

1. Hvor mødes vi?

Som borger skal jeg opleve at:

  • Online booking er nemt, jeg har en valgmulighed, og jeg får en reminder
  • Mine behov bestemmer den fysiske placering og form på mødet
  • Blive mødt personligt, venligt og respektfuldt, når jeg kommer ind ad døren
  • Venteværelset er venligt, imødekommende og trygt

 

2. Hvordan mødes vi?

Som borger skal jeg opleve at:

  • Min tid er vigtig
  • Vi taler med hinanden og ikke til hinanden
  • Jeg forstår, hvad der skal ske fra start til slut
  • Jeg bliver troet på, og kommunen ved, at jeg ikke kommer for sjov

 

3. Hvordan taler vi sammen?

Som borger skal jeg opleve at:

  • Jeg ved hvad, der skal ske på mødet
  • Sagsbehandlerne ser min løsning som en reel mulighed
  • Hjemmesiden giver mig hjælp på en let måde
  • Breve er skrevet til mig og tager afsæt i min situation

 

4. Hvordan skaber vi gode muligheder sammen? 

Som borger skal jeg opleve at:

  • Blive mødt med tillid til, at jeg er klogest på mit eget liv
  • Der er høj faglighed, og medarbejderen vil mig det godt
  • Blive hørt, set og taget alvorligt
  • Mødet flytter mig tættere på mit mål

 

 

Et endelig forslag til strategien vil blive indstillet til beslutning på udvalgsmøde i januar 2017.

 

 

Effekt

Sagen har betydning for byrådets effektmål om, at "Flere kommer i uddannelse og job". Strategien for mødet med borgeren er en af de strategier, der skal bidrage til at realisere beskæftigelsespolitikkens hovedmålsætning om at sænke ledigheden i Odense til 3,4 % i 2020 samt få flere i job og uddannelse.

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

4. Udkast til uddannelsesstrategien
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-A00-30-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalgets uddannelsesstrategi er en af de strategier, der skal bidrage til at realisere beskæftigelsespolitikkens hovedmålsætning om at sænke ledigheden i Odense til 3,4 % i 2020 samt få flere i job og uddannelse. Beskæftigelses- og Socialudvalget har de seneste måneder arbejdet med deres uddannelsesstrategi. Det er sket via inddragelse af en række aktører, der alle har relevante indsigter i forhold til at skabe en strategi med fokus på uddannelse, der skal føre til beskæftigelse. En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for, at odenseanske virksomheder fremadrettet kan skabe vækst og beskæftigelse.

 

Som led i udarbejdelsen af strategien har Beskæftigelses- og Socialudvalget holdt workshop for uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante aktører. Workshoppen gav en række konkrete anbefalinger. Anbefalingerne indgår som bærende elementer i udkastet til strategien.

 

Der lægges med denne sag op til, at udvalget drøfter det vedhæftede udkast til Beskæftigelses- og Socialudvalgets Uddannelsesstrategi.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter udkast til Beskæftigelses- og Socialudvalgets uddannelsesstrategi.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af retningen og målsætningerne i beskæftigelsespolitikken har Beskæftigelses- og Socialudvalget den 16/8 2016 sat politisk retning for deres uddannelsesstrategi. Herefter blev der igangsat en strategiproces.

 

Det væsentligste element i processen har været en workshop, som blev holdt d. 20/9 2016. Her havde medlemmer af Beskæftigelses- og Socialudvalget direkte dialog med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante aktører. På workshoppen var der fokus på, hvad vi sammen kan gøre for at lykkes med dels, at få så mange unge som muligt til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dels at opkvalificere, omskole og videreuddanne ledige, så de kommer i arbejde.

 

Resultatet af workshoppen var en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi sammen kan skabe en veluddannet arbejdsstyrke i Odense. Anbefalingerne blev grupperet indenfor fire strategiske fokusområder.

 

De fire strategiske fokusområder i Beskæftigelses- og Socialudvalgets Uddannelsesstrategi er:

 

  1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse
  2. Odense har brug for dimittender, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet
  3. Beskæftigelse kan være vejen til uddannelse
  4. Opkvalificering og efteruddannelse til virksomhedernes behov

 

På baggrund af dagens drøftelse tilpasses strategien. På næste udvalgsmøde d. 22/11 2016 lægges der op til, at udvalget beslutter at sende strategien i høring. Herefter indstilles den færdige strategi til beslutning.

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning og samlede serviceramme.

 

D. Orientering

5. Orientering om Puljens dag
D. Orientering
Åbent - 00.00.00-A00-665-16
RESUMÉ

I denne sag bliver der orienteret om ”Puljens Dag”.

 

Puljens dag er en del af den årlige udmøntning af paragraf 18 puljen og et arrangement, hvor Odenses frivillige sociale foreninger mundtligt kan søge om støtte til et projekt eller initiativ.

 

Puljens Dag blev afholdt i Bolbro Borgerhus den 8/9 2016, hvor ca. 90 borgere deltog. Der var god opbakning med 19 tilmeldte foreninger ud af 24 mulige pladser, hvor især foreninger med målgrupper under 60 år havde mange tilmeldte. 14 foreninger lavede en mundtlig præsentation og 12 foreninger fik i alt bevilget 195.050 kr. Blandt foreninger som søgte til Puljens Dag var der en stor mangfoldighed med hensyn til alder, etablerede og nystartede foreninger, etnisk baggrund og køn (se tabel).

 

Tabel – Oversigt over foreninger og bevilgede beløb

 

Forening

Bevilget beløb

Bosniakkisk torturofferforening i Odense

8.000

Børn, Unge og Sorg

15.000

Børns Voksenvenner

25.000

Den Frie Rådgivning

17.000

Et Brobyggende Fællesskab

14.000

Folkekirkens Nødhjælp - genbrug

4.050

Home-Start Odense

25.000

Landsforeningen BoPaM

12.000

Venneforeningen Lille Glasvej Plejecenter

10.000

Røde Kors Odense

20.000

SMIL

20.000

Venligboerne

25.000

Samlet

195.050

 

Udover de mundtlige præsentationer var der et oplæg om §-18 puljen for 2017 og en inspirationscafe med medarbejdere tilknyttet Kulturpuljen og Musikpuljen, Forstadspuljen, Idrætspuljen samt Frivilligcenter Odense.

 

Evalueringen viser følgende:

 

  • Stor tilfredshed: Ansøgere til §18 Udviklingspuljen var generelt tilfredse med arrangementet. Især bemærkes det positivt, at borgerne kan indgå direkte i en dialog med medarbejderne og dermed få øjeblikkelig og relevant vejledning.
  • Kommunikation: Viden om arrangementet er primært blevet spredt gennem foreninger og direkte invitationsmail fra Odense Kommune. 
  • Nye initiativer: Der er stor enighed om, at Puljens Dag fremmer nye initiativer og nye og flere foreningsmedlemmer bliver inddraget i ansøgningsprocessen.
  • Øget kendskab til udviklingspuljen: Puljens dag havde til hensigt at fremme tilgængeligheden af og kendskab til udviklingspuljen. Puljen skulle samtidig lette den administrative opgave for foreningerne ved, at kommunen blandt andet sikrede skriftligheden. Det vurderes fra forvaltningernes side, at Puljens Dag har givet øget kendskab og tilgang til udviklingspuljen, og samtidig vurderes det, at foreningerne har lettere adgang til udviklingsmidler ved at bruge deres frivillige kræfter på projektindhold og aktiviteter frem for en omfattende ansøgningsprocedure.

 

Kort om Puljens dag

Puljens Dag er en konkret indsats i forhold til Civilsamfundsstrategien. Center for Civilsamfund foreslår, at et lignende arrangement holdes til september 2017. Der opfordres endvidere til, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen i 2017 flere gange årligt holder et arrangement udelukkende med mulighed for at fremlægge mundtlige ansøgninger til §18 Udviklingspuljen. 

 

6. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-12-15
RESUMÉ

Mundtlig orientering.

 

  • Puljeansøgning vedr. projekt "Drop Ind". Ansøgt: 1.300.230 kr. Modtaget: 1.300.230 kr. fra Socialstyrelsen.
  • Puljeansøgning vedr. projekt "Stofindtagelsesrum 2017". Ansøgt: 1.024.400 kr. Modtaget: 1.024.400 kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet.
  • Puljeansøgning vedr. projekt "Red liv Odense". Ansøgt: 999.300 kr. Modtaget: 999.300 kr. fra Sundhedsstyrelsen.
  • Det Regionale Arbejdsmarkedsråds nye overvågningsredskaber (2 bilag er vedhæftet).
  • Frigørelsesattester.

 

 

7. Fællesmøde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Forvaltningsudvalget
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-31-16
RESUMÉ

Der afholdes fællesmøde 2 x årligt mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget og Forvaltningsudvalget. Sidste fællesmøde blev holdt den 10/5 2016.