Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 7. juni 2016 kl. 08:30
i Tolderlundsvej 2, Lokale 10.08 - 10. etage, 5000 Odense C

Udvalgsmedlem Christoffer Lilleholt deltog i mødet via Skype og forlod mødet kl. 10.13.

 

Afbud fra udvalgsmedlem Cæcilie Crawley.

 

Mødet hævet kl. 13.18.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Effekt- og økonomiopfølgning 1/6-2016
2 Beskæftigelses- og Socialudvalgets budgetbidrag til budget 2017
3 Vollsmose - boligsocial helhedsplan 2016-2020
4 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed
5 Investering i pilotprojektet Mini-fleksjob
6 Center for Familie og Unge - Resultatevaluering
B. Sager til afgørelse i udvalget
7 Udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen)
8 Social Service Konference d. 20/6 - 22/6 2016
C. Sager til drøftelse/forberedelse
9 Udkast til revideret mangfoldighedsstrategi - udsat fra mødet den 24/5 2016
10 Udkast til rekrutteringsstrategi
11 Integrationsstrategi
D. Orientering
12 Housing First version 2 – Afsluttende status på udfasning af Bramstrup Kollegiet
13 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Effekt- og økonomiopfølgning 1/6-2016
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-Ø00-19-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremsender effekt- og økonomiopfølgning 1/6 2016 under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Det økonomiske regnskab

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er under væsentligt økonomisk pres på driftsområder med overførsel (servicerammen), hvor der forventes et merforbrug på 47,7 mio. kr.

 

Merforbruget kan primært henføres til to hovedområder:

 

  • Det strukturelle område: Egne udfordringer vedrører en strukturel ubalance i forvaltningen, som blandt andet skyldes manglende budgetmæssig tilpasning i den tidligere organisering. Beløbet er særligt højt i 2016 som følge af et overført merforbrug fra 2015 til 2016 på 9,4 mio. kr. (der primært vedrørte CFU)

 

  • Udefrakommende udfordringer kan henføres til udgifter, som forvaltningen ikke har kunne håndtere forlods. Det drejer sig primært om stigende udgifter til flygtninge, lægeerklæringer og klinisk funktion samt stigende sagstal  i Ungerådgivningen, som er overgået fra Børn- og Ungeforvaltningen til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i 2014.

 

Herudover er forvaltningen udfordret af nogle "hængepartier". Det drejer sig om udgifter i forbindelse med beskæftigelsesreformen samt udfordringerne i Center for Familie og Unge (CFU), hvor byrådet skal genbesøge de tildelte kompensationer i 2016 vedr. budget 2017 og frem.

 

Der er igangsat et større arbejde med at bringe økonomien i balance. Planen indebærer administrative effektiviseringer og besparelser for 23,0 mio. kr. årligt, når den slår fuldt igennem. Dermed har forvaltningen bragt økonomien i balance på det strukturelle område.

 

Det videre forløb afhænger af, hvordan de udefrakommende udfordringer samt forvaltningens "hængere" håndteres. Alt efter hvilken løsning som vælges, kan det blive nødvendigt at igangsætte endnu en besparelsesrunde. Problemstillingen uddybes i sag vedr. "Udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen)" på dagens møde.

 

  

driftsområder uden overførsel (uden for servicerammen) opleves et pres på flere af de store ydelsesområder. For 2016 skønnes der, på baggrund af seneste prognose for beskæftigelsesområdet, et træk på reservationspuljen på 66,4 mio. kr. Reservationspuljen for 2016 udgør primo året 69,0 mio. kr., det vil sige et forventet mindreforbrug på puljen på 2,6 mio. kr. I denne forventning, er der ikke taget højde for efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspuljerne overføres som vanligt til 2017, hvor de reguleres som følge af regnskabet for 2016 samt efterregulering i august 2017.

 

 

Opfølgning på effektmål

Der følges op på følgende effektmål under Beskæftigelses- og Socialudvalget

  • Øget andel af arbejdsduelige borgere
  • Øget straksafklaring
  • Øget andel af borgere i job og uddannelse
  • Lavere ungdomsledighed
  • Færre overførselsudgifter
  • Øge selvforsørgelsesgraden

 

En vigtig opgave under effektmålene i 2016 er at øge andelen af borgere i uddannelse og job. En anden væsentlig udfordring er at øge andelen af arbejdsduelige borgere. Forvaltningen er i gang med at vende udviklingen, men må konstatere, at udviklingen i nøgletallene ikke udgør et entydigt billede. Der er således en forsigtig fremgang på de effektmål, der vedrører øget andel af arbejdsduelige borgere og øget selvforsørgelsesgrad, mens der er en lille tilbagegang på de effektmål, som vedrører øget straksafklaring og lavere ungdomsledighed. Effektmålet, som vedrører flere i uddannelse og job, er uændret siden sidste måling.

 

Overordnet set viser nøgletallene, at udviklingen ikke har den fornødne fremdrift. Der er brug for, at flere kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. Alternativt vil budgetterne på de store ydelsesområder, såsom kontanthjælp og dagpenge, fortsat være under pres. 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Effekt- og økonomiopfølgning 1/6 2016.

 

  1. At der på driftsområder med overførselsadgang søges om, at budgetneutral tillægsbevilling på 100.000 kr. i 2016 og frem overføres fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget som følge af ændringer i de administrative opgaver i forbindelse med omlægning af lægekørsel.  

 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Cæcilie Crawley deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

I Odense Kommune udgør effekt- og økonomiopfølgning 1/6 også halvårsregnskabet, som indberettes til centrale myndigheder. Effekt- og økonomiopfølgningen pr. 1/6 2016 giver et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer samt en opfølgning på effektmålene for både byråd og udvalg.

 

Opfølgning på effektmål

I dette afsnit gives en status på udviklingen i Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektmål.

 

Opfølgningen forekommer på indikatorerne for effektmålene; eventuelt suppleret med refleksioner over udvalgsarbejdet med indikatorerne, en analyse af en eventuel udvikling i indikatorerne eller andre refleksioner, som forvaltningen finder relevant.

 

Effektblomsten med alle Beskæftigelses- og Socialudvalgets effektmål, som er i fokus i denne effektopfølgning, er vedlagt i bilag. 

 

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul nedadgående tendenspil viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. En blå ligeud tendenspil viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste år.

   

Udvalgsmål

 

Byrådseffektmål

Flere borgere er sunde og trives

Udvalgsmål

Øge andel af arbejdsduelige borgere

 

Status

 

 

Ultimo 2015

1/6

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige målt ift. befolkningen mellem 16-66 år

76,4%

(okt.’15)

 

Uændret ved måling i dag

76,5%

(jan.’16)

 

 

Supplerende opfølgning

Andelen af arbejdsduelige borgere er steget siden sidste måling. Befolkningstallet har været stort set stabilt i perioden, hvorimod antallet af arbejdsduelige er steget med godt 200 personer i perioden.

 

 

 

 

 

 

  

Byrådseffektmål

Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

Udvalgsmål

Øge straksafklaring

 

Status

 

 

Ultimo 2015

1/6

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Andelen af borgere, der straksafklares målt ift. det samlede antal opkald til Odense Kommunes kontaktcenter

 54,4%

(dec.’15)

 

 

52,1%

(apr. ’16)

 

 

Supplerende opfølgning

Kontaktcentret er indtil videre implementeret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Såfremt kontaktcenterløsningen implementeres i andre forvaltninger, vil andelen af borgere, der straksafklares kunne stige yderligere.

 

 

 

 

 

 

  

Byrådseffektmål

Flere kommer i uddannelse og job

Udvalgsmål

Øge andel af borgere i job og uddannelse

 

Status

 

 

Ultimo 2015

1/6

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Andelen af Odense borgere mellem 16-66 år i job og uddannelse målt ift. arbejdsstyrken

 73,1%

(okt.’15)

73,0%

Ny (okt.’15)

73,1%

(jan.’16)

 

 

 

Supplerende opfølgning

Andelen af borgere i uddannelse og job er uændret i forhold til sidste måling. Der er fortsat fuld fokus på at bringe borgerne i uddannelse og job, og forventningen er, at forårs- og sommermånederne vil vise en positiv tendens.

 

 

 

 

 

 

  

 

Byrådseffektmål

Flere kommer i uddannelse og job

Udvalgsmål

Lavere ungdomsledighed

 

Status

 

 

Ultimo 2015

1/6

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Andelen af unge, der er ledige målt ift. arbejdsstyrkens 16-29 årige

14,3%

(okt.’15)

14,5%

Ny (okt.’15)

14,7%

(jan.’16)

 

 

Supplerende opfølgning

Der ses en lille stigning i ungdomsledigheden, hvilket skyldes, at der er 50 flere ledige unge i forhold til sidste måling.

 

 

 

 

 

 

  

 

Byrådseffektmål

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser samt Borgernes indkomst skal stige

Udvalgsmål

Færre overførselsudgifter

 

Status

 

 

Ultimo 2015

1/6

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Odense Kommunes samlede økonomi til forsørgelse- og sikringsydelser ekskl. forsikrede ledige ift. økonomien på landsplan

 4,08%

(gns. 2014)

 ”-”

 

 

 

 

Supplerende opfølgning

Udmelding omkring regnskabsresultat på landsplan for 2015, der påvirker Odenses faktiske andel, kommer juni 2016 if. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Derfor vil der først i effekt- og økonomiopfølgning 1/10 være en opdatering.

 

 

 

 

 

 

  

 

Byrådseffektmål

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser samt Borgernes indkomst skal stige

Udvalgsmål

Øge selvforsørgelsesgraden

 

Status

 

 

Ultimo 2015

1/6

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Andel af offentlig forsørgede målt ift. befolkningen mellem 16-66 år

18,6%

(1.kvt.’15)

 

18,4%

Ny (1.kvt.’15)

18,2% (4.kvt.’15)

 

Supplerende opfølgning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udover ovenstående effektmål har Beskæftigelses- og Socialudvalget fælles med Børn- og Ungeudvalget effektmålet "Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse". Dette effektmål laves der en opfølgning på af Børn- og Ungeforvaltningen.  

 

Byrådseffektmål

Flere kommer i uddannelse og job

Udvalgsmål

Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

 

Status

 

 

Ultimo 2015

01-jun

Tendenspil

Udvalgsmålsindikator

Antallet af unge i alderen 15-24 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdoms-uddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC

90,7%

-

 

Supplerende opfølgning

 Der er ingen ny måling, da den bliver opgjort 2 gange årligt. Næste gang er henover sommeren 2016.

 

 

 

 

Opfølgning på driftsområder

På områder uden overførsel (uden for servicerammen) er økonomien udfordret, og der er et underskud under Beskæftigelses- og Socialudvalget på 66,4 mio. kr. Det bemærkes dog, at det samlede billede skal ses i sammenhæng med reservationspuljen under Økonomiudvalget som er på 69 mio. kr. Området udviser dermed et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr.

 

 

 

 

På områder med overførsel (servicerammen) forventes et merforbrug på 47,7 mio. kr., og merforbruget vil stige de kommende år, såfremt der ikke handles.

 

Udfordringerne er delt op i nedenstående kategorier:

                               

  • Strukturelle udfordringer: "Egne udfordringer" vedrører en strukturel ubalance i forvaltningen, som blandt andet skyldes manglende budgetmæssig tilpasning i den tidligere organisering. Beløbet er særligt højt i 2016 som følge af et overført merforbrug fra 2015 til 2016 på 9,4 mio. kr. (der primært vedrørte CFU)
  • Udefrakommende udfordringer kan henføres til udgifter, som forvaltningen ikke har kunne håndtere forlods. Det drejer sig primært om stigende udgifter til flygtninge, lægeerklæringer og klinisk funktion samt stigende sagstal i Ungerådgivningen, som er overgået fra Børn- og Ungeforvaltningen til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i 2014.

 

På udvalgsmødet d. 10/5 blev der også præsenteret en udfordring vedrørende såkaldte hængepartier. Det drejer sig om udgifter i forbindelse med beskæftigelsesreformen samt udfordringerne i Center for Familie og Unge (CFU), hvor byrådet skal genbesøge de tildelte kompensationer i 2016 vedr. budget 2017 og frem.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har af flere omgange drøftet Beskæftigelses- og Socialforvaltningens økonomiske udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen). Forvaltningen forventer et merforbrug i 2016 på ca. 47,7 mio. kr. Såfremt der ikke handles, vil udfordringerne vokse væsentligt ind i 2017 og frem. Der er på den baggrund igangsat et arbejde med henblik på at finde finansiering og dermed gradvis genskabe balancen i forvaltningens økonomi. Det bemærkes, at finansieringsforslagene kun i begrænset omfang vil reducere det forventede merforbrug i 2016, og således først vil have helårseffekt i 2017 og frem. Emnet belyses yderligere i sag vedr. udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen) på dagens møde.

 

 

På områder uden overførsel (uden for servicerammen) opleves et pres på flere af de store ydelsesområder. For 2016 skønnes der, på baggrund af seneste prognose for beskæftigelsesområdet, et træk på reservationspuljen på 66,4 mio. kr. Reservationspuljen for 2016 udgør primo året 69,0 mio. kr., dvs. et forventet mindreforbrug på puljen på 2,6 mio. kr. I denne forventning, er der ikke taget højde for efterregulering og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Reservationspuljerne overføres som vanligt til 2017, hvor de reguleres som følge af regnskabet for 2016 samt efterregulering i august 2017.

 

Forventningen til trækket på reservationspuljen er resultatet af en fuldstændig gennemgang af alle budgetmodeller, opfølgningsmøder med fagområderne og viden om faktisk realiserede udgifter i årets første 4 mdr. (for indtægter kun 3 mdr.).

 

Det bemærkes, at det vedtagne budget 2016 blev lagt i sommeren 2015, hvor valget forsinkede budgetmaterialet fra KL, samt at konsekvenserne af refusionsreformen kun i mindre grad var kendte. Det manglende materiale inkl. prognoser fra KL medvirkede blandt andet til, at forvaltningen budgetterede med en lavere forventning til udgifterne på kontanthjælp end KL, hvilket der ikke tidligere har været tradition for. Samtidig har refusionsreformen øget usikkerheden da data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som blandt andet anvendes til prognoser, er behæftet med en lang række forbehold.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har dog tillid til, at det forventede træk på reservationspuljen i 2016 er realistisk. Der er dog fortsat udfordringer med områderne "Kontanthjælp og Jobafklaringsforløb". Områderne følges tæt i den næste økonomiske status.

 

På projekter skyldes merforbruget forskydninger i indtægter og udgifter mellem årene primært på jobrotation og varslingspuljer. Set over årene er der balance i projektøkonomien.

 

Lægekørsel

Som det fremgår af indstillingspunktet, overføres 100.000 kr. fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget som følge af ændringer i de administrative opgaver i forbindelse med omlægning af lægekørsel. By- og Kulturforvaltningen har således overtaget bestillingen af lægekørsel fra Kontaktcentret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i april måned 2015 i forbindelse med en byrådsbeslutning om etablering af mobil Odense. I den forbindelse er der enighed mellem de to forvaltninger om at overføre 100.000 kr. årligt fra 2016

til finansiering af opgaven. 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

 

ØKONOMI

Merforbruget på områder med overførsel vil betyde, at den forudsatte serviceramme i det vedtagne budget 2016 overskrides. Herudover skal det bemærkes, at den budgetneutrale tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til By- og Kulturudvalget nedbringer servicerammen for Beskæftigelses- og Socialudvalget med 100.000 kr. og tilsvarende forøger servicerammen for By- og Kulturudvalget med 100.000 kr.

 

2. Beskæftigelses- og Socialudvalgets budgetbidrag til budget 2017
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.00.00-A00-22-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget bedes i denne sag godkende udvalgets budgetbidrag for 2017 for de områder, der hører under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Økonomiudvalget har på møde d. 24/2 2016 fastlagt udvalgenes økonomiske rammer samt leverancer for budget 2017 og overslagsår. I den efterfølgende periode har udvalget af flere omgange drøftet den økonomiske situation, herunder hvordan besparelserne i rammeudmeldingen kan finansieres. Senest har udvalget på møde d. 24/5 2016 drøftet et katalog over finansieringsmuligheder, og det endelige budgetbidrag i denne sag er udarbejdet på baggrund af de politiske tilkendegivelser, som fremkom på dette møde.

 

Endvidere beskrives realisering af de igansatte effektanalyser, som ligger under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Udvalgets budgetbidrag består af:

 

  1. Beskrivelse af hvordan udvalget udmønter optimering af rammen.

Den konkrete udmøntning af rammebesparelsen på 1% i 2017 og 2% i 2018 blev drøftet på udvalgsmøder d. 10/5 2015 og 24/5 2016. På baggrund af de politiske tilkendegivelser er der i sagsfremstillingen udarbejdet forslag til udmøntning, som i den sag indstilles til godkendelse i udvalget.

 

  1. Afrapportering af realisering af effektanalyserne med økonomisk potentiale til budget 2017.

For Beskæftigelses- og Socialudvalget drejer det sig om Sammenhængende Borgerforløb, Kontrakt- og Leverandørstyring. Afrapporteringen uddybes i sagsfremstillingen.

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender udvalgets bidrag til budget 2017, som herefter indgår i Økonomiudvalgets budgetforslag for budget 2017, herunder:

  1. En beskrivelse af optimering af udvalgets ramme på 6.787.000 kr. i 2017 og 13.574.000 kr. i 2018 og frem, jf. tabel og uddybende forklaring af konsekvenser i sagsfremstillingen.
  2. En afrapportering på realisering af effektanalyserne for Sammenhængende Borgerforløb og Kontrakt- og Leverandørstyring med økonomisk potentiale til budget 2017 jf. sagsfremstillingen.
  3. Budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialudvalget på 552.219 kr. til Økonomiudvalget på driftsområder med overførselsadgang vedr. udmøntning af besparelse af effektanalysen Sammenhængende borgerforløb i 2017. Den samlede besparelse fra de berørte udvalg nulstiller den negative pulje på driftsområder med overførselsadgang under Økonomiudvalget i 2017.
  4. Budgetneutral tillægsbevilling fra Beskæftigelses- og Socialudvalget på 3.544.000 kr. til Økonomiudvalget på driftsområder med overførselsadgang vedr. udmøntning af besparelse af effektanalysen Kontrakt– og Leverandørstyring på IT-området i 2017 og frem. Den samlede besparelse fra alle udvalg nulstiller den negative pulje på driftsområder med overførselsadgang under Økonomiudvalget i 2017 og reducerer tilsvarende beløbet i overslagsårene, samt skaber en bufferpulje i 2017 under Økonomiudvalget til senere udmøntning.

 

 

 

  

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Cæcilie Crawley deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Beskrivelse af, hvordan udvalget udmønter optimering af rammen

 

Udvalget har løbende drøftet, hvordan optimering af rammen kan finansieres. I nedenstående tabel fremgår udvalgets budgetbidrag, ligesom der gives en kort konsekvensbeskrivelse af de enkelte poster. Det bemærkes, at konsekvenser vedr. løntilskud fortsat drøftes - og hvis der kan findes flere midler end afsat nedenfor, vil de blive spillet ind som finansiering af de øvrige udfordringer under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

Udmøntning af optimering af rammen

 

I nedenstående tabel fremgår, hvordan rammeudmeldingsbesparelsen på 6.787.000 kr. i 2017 og efterfølgende 13.574.000 kr. fra 2018 og frem udmøntes i praksis. De enkelte finansieringsforslag er fremkommet på baggrund af de politiske tilkendegivelser på møde d. 24/5 2016. Udvalget har fundet mere i finansiering end den udmeldte rammebesparelse herunder på løntilskud. Håndteringen uddybes i sagen "Udfordringer på områder med overførselsadgang (serviceammen)", som skal besluttes efterfølgende på dagens møde.

 

 

 Anm: Samlet lægges på til at spare 10,5 mio. kr. årligt på løntilskud. Den resterende

del af beløbet indstilles til at tilgå forvaltningens øvrige udfordringer.

  

Løntilskud

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen foreslår en samlet reduktion på 10.500.000 kr. af udgifterne til offentligt løntilskud i Odense Kommune, hvilket er 500.000 kr. mere end forventningen på møde d. 24/5 2016. Denne reduktion vil ikke få konsekvenser for antallet af løntilskud i det private eller offentlige løntilskud i andre offentlige organisationer. Der bevares endvidere et budget til offentlige løntilskud i Odense Kommune på ca. 150 pladser. Forvaltningen vil fremadrettet kun oprette offentlige løntilskud i Odense Kommune, hvis der er mulighed for at borgeren efterfølgende kan opnå varig beskæftigelse. Et godt alternativ til offentlige løntilskud i Odense Kommune er praktik, hvor frikommuneforsøget giver mulighed for at få borgere i praktik i op til 13 uger. I budgetbidraget indmeldes 3.700.000. kr. i 2017 og 9.800.000 kr. fra 2018 og frem, således at besparelsen i rammeudmeldingen sammen med de øvrige forslag matches præcist. Det resterende beløb på 6.800.000 kr. i 2017 og 700.000 kr. fra 2018 og frem tilgår forvaltningens øvrige udfordringer jf. sag vedr. "Udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen)" som skal besluttes efterfølgende på dagens møde.

 

Borgerservice

Det foreslås, at serviceniveauet for den personlige betjening i Borgerservice reduceres svarende til 1.200.000 kr.

Konsekvenser: Borgerne oplever en forøget ventetid ved personlige henvendelser. Den øgede ventetid vil være særligt udpræget i tidsrummet mellem kl. 11 og 14 samt i dagene omkring den 1. i måneden. 

 

Uddannelsesområdet

Der findes samlet besparelser for 1.000.000 kr. årligt , som fordeles på pulje til Ungestrategiske midler og UUO.

 

Det foreslås, at fjerne Beskæftigelses- og Socialforvaltningens andel af pulje til ungestrategiske midler svarende til 500.000 kr.

Konsekvenser: Reduktionen giver mindre mulighed for udvikling i samspil med ungdomsuddannelserne i Odense, da der ikke kan etableres nye aktiviteter.

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller parallelt hermed til Børn- og Ungeudvalget, at deres finansieringsandel ligeledes bortfalder.

 

Herudover foreslås en reduktion af 1 medarbejder svarende til 500.000 kr. ud af 2.000.000 kr. som tidligere er tilført UUO.

Konsekvenser: Reducerer særlig koordinerende indsats til kollektiv vejledning, virksomhedsrettet indsats, udvikling af forebyggende og tidlige indsatser  mv., idet en del af disse indsatser er udviklet og blandt andet sker via arbejdet i Den Grønne Boks. 

 

Væresteder

Det foreslås ikke at genbesætte vakant stilling på værestederne svarende til 450.000 kr.

Konsekvenser: Stillingen giver værestederne mulighed for at afholde aktiviteter på tværs af værestederne samt skabe kontinuiteten i forbindelse med fravær. Stillingen understøtter alle væresteder med aktiviteter til dækning ved sygdom eller fravær. Nedlæggelsen af stillingen vil betyde, at andre væresteder ville skulle holde lukket ved sygdom eller andet, da der kun er en kommunal medarbejder i hvert af værestederne. Desuden vil nedlæggelsen af stillingen begrænse udbuddet af aktiviteter for målgruppen.

 

Elsesminde

Det foreslås, at kontrakten med Elsesminde Produktionsskole om vedligeholdelsestilskud ikke forlænges svarende til 250.000 kr.

Konsekvenser: Der er ingen konsekvenser for kerneopgaven i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, men der er afledte konsekvenser for Elsesminde Produktionsskole.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense (UUO)

Der foreslås en reduktion af basisbudgettet i UUO på 180.000 kr. i 2017 stigende til 360.000 kr. årligt fra 2018 og frem.

Konsekvenser: Generel reduktion i serviceniveauet, fx mindre deltagelse i SSP, mindre vejledning i 10. klasse og mindre fremskudt indsats mv.

Reduktionen er forudsat enighed blandt de 5 samarbejdskommuner om UUO.

  

Host Program (kontrakt med Foreningen Nydansker)

Ekstern kontrakt opsiges med Foreningen Nydansker per udgangen af 2017. Besparelsen vil være på 500.000 kr. årligt fra 2018. Det er vurderingen, at forvaltningen på dette tidspunkt har de nødvendige kompetencer til at drive Host-programmet videre med samme kvalitet og i samme kadence som nu. Der vil endvidere blive arbejdet hen imod, at frivillige kræfter kan medvirke til at drive programmet i fremtiden.   

 

Konsekvensbeskrivelse og høring af øvrige forslag

På møde d. 24/5 2016 ønskede udvalget yderligere belysning via høring af visse finansieringsforslag. Tilbagemelding herpå afventer i skrivende stund, og konsekvenserne vil blive indregnet i forvaltningens øvrige udfordringer jf. sag vedr. "Udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen)", som skal besluttes efterfølgende på dagens møde.

 

Understøttende stabsfunktioner og mere værdiskabende indsatser på HR-området (Administrationsanalysen)

Som en del af rammeudmeldingen blev der bestilt en administrationsanalyse, der sammen med andre igangsatte indsatser skulle være med til at realisere de udvalgsfordelte rammebesparelser. Administrationsanalysen er ikke den eneste analyse, der er igangsat med henblik på at finde effektiviseringer på det administrative område. Effektanalyserne IT- og kontraktstyring og Sammenhængende Borgerforløb er begge analyser, som ligeledes vil reducere de administrative udgifter. Dertil kommer, at udvalgene selv arbejder med effektiviseringer på administrationsområdet i eget udvalg.

 

Administrationsanalysen er målrettet de tværgående administrative områder – kommunale fællesopgaver, som løses på tværs af udvalgene. Samlet set vil de effektiviseringer og besparelser, som findes på administrationsområdet, både de tværgående og de forvaltningsvise, medgå til at reducere den udvalgsfordelte rammebesparelse. Vurderingen er, at tiltagene på administrationsområdet som helhed vil bidrage med effektiviseringer på over 1% i 2017 stigende til 2% i 2018 og frem og dermed bidrage til realisering af udvalgenes rammebesparelse.

 

Alle udvalg har i forbindelse med spor 1 lavet en kontrol og gennemgang samt dokumentering af konteringspraksis på administrationsområdet. Det har resulteret i, at der er sket konteringsændringer inden for administrationsområdet, og disse ændringer har givet et mere retvisende og korrekt billede af administrationsudgifterne. Dette spor fortsætter, da der stadig vurderes at være udgifter som mere retvisende kan konteres på andre områder end administration.

 

Forvaltningerne har i fællesskab indkredset en række tværgående temaer under spor 2. Der er en forventning om, at der kan være et potentiale for effektiviseringer og besparelser. Inspirationen til temaerne er blandt andet hentet fra KORA og KL’s nyligt udgivne effektiviseringskatalog B17, hvor en række kommuner har beskrevet deres arbejde med effektiviseringer.

 

Der er på baggrund heraf udvalgt to tværgående temaer, hvor der er en forventning om, at der er et potentiale at hente. Det drejer sig om:

  • ”Understøttende stabsfunktioner”, herunder automatisering af arbejdsgange, selvbetjeningsløsninger mv.
  • ”Mere værdiskabende indsatser på HR-området”, herunder arbejdsmiljøcertificering, sygefravær, kompetenceudvikling mv.

 

Bidraget fra administrationsanalysen er en delmængde af de samlede effektiviseringer på administrationsområdet. Der er en forventning om, at der, isoleret set fra administrationsanalysen, kan hentes et potentiale på 3 mio. kr. i 2017 stigende til 6 mio. kr. i 2018 og frem. Der vil frem mod 2017 blive arbejdet på at kvalificere potentialet yderligere, ligesom der løbende vil være fokus på området.

 

 

Effektanalyser med Økonomisk potentiale til budget 2017

I rammeudmeldingen for budget 2016 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes med effektanalyser med økonomisk potentiale. Effektanalyserne skal tilsammen bidrage med økonomisk provenu på 17 mio. kr. i 2017, 47 mio. kr. i 2018 og 97 mio. kr. i 2019.

Tabel 1: De 6 effektanalyser med økonomisk potentiale til budget 2017 er:

** Et eventuelt provenu via Selskabskatter vil ske ved opskrivning af indtægtssiden.

 

De tværgående effektanalyser med økonomisk potentiale til 2017 – Sammenhængende Borgerforløb og Kontrakt- og Leverandørstyring på IT-området – vil i de berørte udvalgs budgetbidrag give en beskrivelse af realiseringen af effektanalysen, herunder fordeling af provenu for 2017 på udvalg. For analysen Kontrakt og Leverandørstyring på IT-området har man efter rammeudmelding 2017 analyseret, at det økonomiske potentiale realiseres i alle fagudvalg, hvorfor den nu forelægges udvalgene.

 

Fordelingen af provenu fra 2018 og frem vil indgå i rammeudmeldingssagen for budget 2018.

 

Afrapportering af realisering af effektanalysen IT Kontrakt- og Leverandørstyring med økonomisk potentiale til budget 2017.

 

Viden, vilkår og volumen

Odense Kommune står ligesom landets øvrige kommuner over for et massivt arbejde med bruddet på KMD’s it-monopol, der afvikles over de kommende 4-5 år. Monopolbruddet dækker blandt andet over et systemskifte på Kommunernes Sygedagpengesystem, Kommunernes Ydelsessystem (udbetalinger af ydelser på kontanthjælpsområdet) og Sagsoverblik/Partskontakt (overblik over data om borgere og virksomheder og deres sager hos kommunen). Udbud af de enkelte it-systemer gennemføres af KOMBIT, som løbende holder kommunerne orienteret med tidsplaner, ændrede forventninger og forudsætninger samt implementeringsforløb.

 

Parallelt med denne proces vil der ske analyse og håndtering af yderligere udvalgte it-leverandører, hvorunder det forventes at skabe et økonomisk potentiale. Herunder vil der ske opsamling af erfaring samt udarbejdelse af skabeloner, vejledninger mv. inden for fakturakontrol, det leverede system, økonomisk potentiale, kontraktgrundlaget, licenseringen, it-sikkerheden m.m.

 

Løsningsbeskrivelse

I relation til KMD’s monopolbrudsområde og udskiftning af centrale fagsystemer er der etableret en række underliggende projektorganiseringer i tæt samarbejde med fagforvaltningerne. Projektgrupperne har et særligt fokus på at opnå driftssikkerhed i de enkelte implementeringsfaser, således at systemskifte sker gnidningsfrit i relation til kerneopgaven.

 

It-kontraktstyring vil dels forholde sig til, hvordan vi opnår forbedringer i eksisterende systemer og kontrakter, men vil også tilskynde et eventuelt systemskifte, hvor det ses nødvendigt. Begge elementer kan medføre konsekvenser i forhold til den måde, man arbejder på i dag. 

 

Der vil i løbet af sommeren 2016 blive fremlagt en model for, hvorledes Odense Kommune skal organisere sig, således at it-viden, kompetencer og fagligt forretningsbehov bliver bragt i samspil i relation til it-erhvervelser, kontraktindgåelse, løbende opfølgning på effekt mv.

 

Økonomisk potentiale

Økonomisk potentiale til budgetrammen for 2017

Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud

 

Udmøntningen af de konkrete systembesparelser sker direkte til udvalgene. Fordelingsnøglen baserer sig på det forventede provenu på de enkelte systemer, og hvilket udvalg der har udgiften.

Beskæftigelses- og Socialudvalgets andel søges dækket ind via IT-budgettet.

 

I forbindelse med salg af KMD bygninger har Odense Kommune fået salgsindtægter. En stor del af disse midler kommer i 2016 og vil indgå i analysen. Midlerne skal bruges til håndtering af implementeringsudgifter i forhold til systemskifte under monopolbruddet samt investeringer i forhold til etablering af en professionel organisation til håndtering af kontrakt- og leverandørstyring på it-området. Dertil skal midler fra salg af ejendomme ligeledes fungere som buffer i forhold til de fortsatte usikkerheder i effektanalysen samt det fulde monopolbrud med KMD. Analysen indhenter et økonomisk potentiale på 9,8 mio. kr., hvilket er større end forudsat i rammeudmeldingen (5,4 mio. kr.). Det større økonomiske potentiale vil indgå som en buffer på 4,4 mio. kr. i analysen jf. tabel 1: De 6 effektanalyser med økonomisk potentiale til budget 2017.

 

 

Afrapportering af realisering af effektanalysen Sammenhængende Borgerforløb med økonomisk potentiale til budget 2017

Odense Kommune ønsker at styrke koordineringen af indsatsen til borgere med komplekse forløb på tværs af de store velfærdsområder.

 

Effektanalysen Sammenhængende Borgerforløb består af en række delprojekter med konkrete borgermålgrupper der godkendes af effektanalysens styregruppe.

De første 4 borgermålgrupper, som er beskrevet og godkendt af styregruppen er:

 

1. Familier med komplekse sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, hvor et eller flere af børnene er anbragt uden for hjemmet

2. Familier med komplekse sociale og beskæftigelsesmæssige problemer som modtager familiebehandling

3. Borgere med sindslidelse der modtager indsatser i Ældre- og Handicapforvaltningen, og har en beskæftigelsessag i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

4. Borgere med erhvervet hjerneskade, der modtager indsatser/ydelser i både Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Det økonomiske potentiale skal findes på velfærdsområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen på baggrund af bedre samarbejde og koordinering omkring borgere og familier med komplekse sagsforløb. Samarbejdet på tværs af forvaltningerne vil åbne mulighed for færre eller billigere indsatser til borgerne, idet samarbejdet vil sikre, at borgeren ikke tilbydes overlappende indsatser eller ukoordinerede indsatser med modstridende formål. Dette kommer både borgeren og Odense Kommune til gode.

 

De fire ovenstående borgermålgrupper udgør første bølge af borgermålgrupper, og vil sammen med flere borgermålgrupper bidrage til provenuet for 2018 og 2019.

 

Arbejdet på tværs af forvaltningerne med de første fire borgermålgrupper har afdækket et stort potentiale ved at skabe sammenhængende borgerforløb på tværs af forvaltninger – både for borgerne og kommunens økonomi. Arbejdet med at udvikle de konkrete løsninger for de fire borgermålgrupper er på nuværende tidspunkt ikke færdiggjort. Fordelingen af det økonomiske potentiale i 2017 mellem de tre udvalg vil derfor ske efter fordelingsnøglen fra rammeudmeldingen. Det økonomiske potentiale skal findes på de fire borgermålgrupper, samt øvrige målgrupper der går på tværs af forvaltningerne. Der er i de tre forvaltninger fortsat en klar overbevisning om, at der kan skabes sammenhængende borgerforløb for de fire målgrupper, samt øvrige målgrupper med komplekse sagsforløb.

 

Drøftelserne på tværs af forvaltninger har afdækket en lang række mulige løsninger, der kan medvirke til at skabe sammenhængende borgerforløb for de fire borgermålgrupper. Disse løsninger vil i den kommende periode blive yderligere kvalificeret og evt. iværksat.

 

Der vil ligeledes blive udviklet og kvalificeret løsninger for øvrige målgrupper af borgere med komplekse problemstillinger.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalgets andel søges dækket ind via effektivisering af de boligsociale indsatser.

 

  

 

 

Effekt

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder med, at udmøntningen vil have mindst mulig negativ effekt på borger, medarbejdere og byrådets effektmål. 

ØKONOMI

I nedenstående tabel vises en oversigt over, hvad budgetbidraget til budget 2017 har af økonomiske konsekvenser for udvalget:

 1.000 kr. - 2017-priser

2017

2018

2019

2020

Optimering af rammer til Budget

6.787

13.574

13.574

13.574

Realisering af effektanalyse vedr. sammenhængende borgerforløb

552

 

 

 

Realisering af effektanalyse vedr. IT kontrakter og leverandørstyring

 3.544

3.544 

3.544 

3.544 

I alt

10.883

17.118

17.118

17.118

Note. ”-”= udgift, ”+”=indtægt

Beskæftigelses- og Socialudvalgets budgetbidrag indgår i det samlede budgetforslag, og der er derfor ingen selvstændig påvirkning af kommunens kassebeholdning i denne sag.

Udvalgets effektiviseringer og optimeringer vil mindske udvalgets serviceudgifter i 2017. Kommunens samlede serviceudgifter i 2017 vil blive opgjort sammen med det samlede budgetforslag.

 

3. Vollsmose - boligsocial helhedsplan 2016-2020
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.01.00-A00-501-15
RESUMÉ

I samarbejde mellem beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune med Vollsmose Sekretariatet som tovholder, er der udarbejdet en boligsocial helhedsplan for Vollsmose for perioden 2016-2020. Den kommende helhedsplan fortsætter i det spor, der begyndte i 2012 med byrådets godkendelse af den nuværende boligsociale helhedsplan, som knytter sig til Odense Kommunes otte politiske mål for bydelen:

  • Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til en bydel i Odense
  • Styrket civilsamfund
  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde
  • Højere indtægtsniveau
  • Mindre kriminalitet
  • Større tryghed
  • Mere blandet beboersammensætning

 

Siden 2012 har Vollsmose Sekretariatet og bestyrelsen arbejdet med visionen om, at Vollsmose skal være en mangfoldighed bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Vollsmose Sekretariatets strategiske fokus har tre ben: byudvikling, erhvervsudvikling og boligsocial udvikling. Det strategiske fokus understøtter byrådets otte mål for Vollsmose fra 2012. De otte mål er i god sammenhæng med byrådets senere besluttede Effektblomst.

 

Den kommende boligsociale helhedsplan bygger i høj grad videre på lokale erfaringer og det arbejde, der har været i gang siden 2012. Vollsmoses boligsociale aktiviteter forventes fortsat forankret ved Vollsmose Sekretariatet, som er et offentligt privat partnerskab mellem Civica, Fyns almennyttige Boligselskab (FAB) og Odense Kommune med en bestyrelse som øverste organ.

 

Den kommende boligsociale helhedsplan løber i perioden 1/7 2016 til 30/9 2020. Helhedsplanen kan ses som en overordnet ramme for de kommende års boligsociale arbejde i Vollsmose. En ramme der indeholder fire indsatsområder og en række underliggende aktiviteter, som er beskrevet i den vedhæftede helhedsplan. De fire indsatsområder er: tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar.

Indsatsområderne er defineret af Landsbyggefonden og er fastlagt på baggrund af den daværende regerings boligforlig fra 2014. De forskellige aktiviteter er beskrevet ud fra det aktuelle behov i området og i helhedsplanens periode vil aktiviteter kunne ændres, så helhedsplanen hele tiden arbejder fokuseret med de mest relevante aktiviteter for de pågældende målgrupper.

 

Helhedsplanens samlede økonomiske ramme for perioden er 46.589.000 kr. Heraf finansierer Landsbyggefonden 34.933.000 kr. (75%), boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab 5.828.000 kr. (12,5%) og Odense Kommune 5.828.000 kr. (12,5%).

 

I april 2016 er den boligsociale helhedsplan godkendt i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse, i organisationsbestyrelserne i Civica og FAB og forhåndsgodkendt i Landsbyggefonden. I maj 2016 har helhedsplanen været til afstemning i de ni boligafdelinger i Vollsmose og blev godkendt i alle afdelinger.

 

INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen indstiller, i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, at byrådet godkender:

 

  1. Den boligsociale helhedsplan for Vollsmose 2016-2020.

 

  1. Den kommunale medfinansiering beløber sig til 5.828.000 kr. i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020 fordelt med 685.647 kr. i 2016, 1.371.294 kr. i hvert af årene 2017, 2018 og 2019 samt 1.028.471 kr. i 2020. Midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler inden for Økonomiudvalgets ramme.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Rådmand Steen Møller, udvalgsmedlemmerne Ulla Chambless og Tim Vermund stemte for indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Anette Thysen og Claus Houden stemte imod indstillingen og ønsker at overføre den kommunale medfinansiering til folkeskolen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund for den boligsociale helhedsplan

Almene boligafdelinger som har udfordringer af økonomisk, social eller anden karakter kan ansøge Landsbyggefonden om økonomiske midler ved at indsende en boligsocial helhedsplan, der beskriver afdelingens eller områdets udfordringer, og hvordan de søges løst.
 

I den seneste boligaftale fra 2014, indgået mellem den tidligere SR regering og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, var der blandt andet enighed om, at fastsætte en årlig ramme på 465.000.000 kr. i 2015-2018 til boligsociale indsatser rundt om i landet og i den forbindelse at prioritere indsatser, der øger tryghed og trivsel, bryder den negative sociale arv og sikrer entydig ledelse.

På baggrund af boligaftalen har Landsbyggefonden udarbejdet et regulativ og en vejledning om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger. Heraf fremgår det, at indsatser i de boligsociale helhedsplaner skal holde sig indenfor fire indsatsområder:

  1. Tryghed og trivsel
  2. Kriminalpræventiv indsats
  3. Uddannelse og beskæftigelse
  4. Forebyggelse og forældreansvar

 

Den overordnede ramme for den kommende boligsociale helhedsplan i Vollsmose er dels sat af de otte politiske mål for Vollsmose defineret af Odense Byråd i 2012 og de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har defineret for kommende boligsociale helhedsplaner.

Af de otte politiske mål har Vollsmose Sekretariatets bestyrelse udpeget fire mål, der i særlig høj grad vil være fokus på de kommende år i det boligsociale arbejde: Flere i arbejde, højere uddannelsesniveau, styrket civilsamfund og større tryghed.

 

Den boligsociale helhedsplan kan ses som en ramme, der er fyldt ud med konkrete aktiviteter. Aktiviteterne er beskrevet på baggrund af tidligere erfaringer fra Vollsmose og input fra Odense Kommune, beboerne og andre lokale aktører indhentet i løbet af efteråret og vinteren 2015/16. Herudover er aktiviteterne udviklet med udgangspunkt i nationalt anerkendte boligsociale indsatser, der har dokumenteret effekt.

 

Vollsmose Sekretariatets tilgang til opgaveløsningen i den kommende helhedsplan vil være den samme som i den nuværende helhedsplan:

  • De enkelte indsatser tilrettelægges som et ekstraordinært supplement til almensystemet og understøtter dermed eksisterende indsatser frem for at etablere parallelle tilbud
  • Der arbejdes med hjælp til selvhjælp med stor respekt for beboernes egne ressourcer og med forvaltningerne arbejdes for, at udsatheden nedbrydes og borgerne bliver stadig mere deltagende i samfundets fællesskaber
  • Via en løbende sparring og koordinering med boligorganisationer og kommune lokalt, frivillige foreninger og andre myndigheder sikres en professionel og effektiv opgaveløsning, der først og fremmest skal komme de svageste beboere til gode

 

Med det afsæt vil Vollsmose Sekretariatet fra 2016 til 2020 på mange måder fortsætte i et velkendt spor – en slags ’etape 2’ af et langt sejt træk, der blandt andet skal udvikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. Den boligsociale helhedsplan, der her fremlægges, skal således opfattes som den overordnede strategiske ramme for fremtidens boligsociale arbejde i Vollsmose – i praksis vil Vollsmose Sekretariatet løse de boligsociale opgaver med fleksibilitet og med udgangspunkt i aktuelle behov hos den enkelte beboer og samarbejdsparterne.

 

 

Indhold i den boligsociale helhedsplan

Til forskel fra tidligere helhedsplaner er der nu krav fra Landsbyggefonden om, at helhedsplanen beskrives i en række kernedokumenter, som består af:

 

  • En strategisk samarbejdsaftale (aftale mellem kommunen og Civica/FAB som fastlægger de overordnede mål for arbejdet i Vollsmose)
  • Fire delaftaler (delaftalerne fastlægger de nærmere arbejdsopgaver og mål for det daglige arbejde)
  • En boligsocial beredskabsplan (for krisekommunikation som kan bruges i akut opståede situationer med uro og stor pressebevågenhed)
  • Et budget (som år for år angiver, hvorledes de afsatte midler anvendes)

 

Til hver delaftale er der beskrevet et formål og en række delformål/succeskriterier på overordnet plan. Til hver enkelt aktivitet er der specifikt beskrevet indhold og praksis, formål, målgruppe, succeskriterier og datakilde for aktiviteten, organisering, ansvar og rollefordeling samt forankring.

Formål og succeskriterier for indsatsområdet samt aktiviteterne i den pågældende delaftale er skitseret nedenfor. Det udførlige indhold i alle dokumenter fremgår af den til sagen vedhæftede helhedsplan.

 

Delalftale: Tryghed og trivsel.

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Tryghed og Trivsel er primært:

  • Styrket civilsamfund
  • Større tryghed

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Øget oplevelse af godt naboskab og tryghed blandt beboerne i Vollsmose
  • Øget lokalt engagement og tryghed blandt beboerne i Vollsmose
  • Fald i omfang af hærværk
  • Færre dårlige historier om Vollsmose i mediebilledet til gavn for bydelens civilsamfund og den generelle tryghed i bydelen

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Vollsmoses lokale medier
  • Naboskabsfrivillige
  • Miljøambassadører
  • Unge bydelsambassadører
  • Styrkelse af civilsamfund og lokalt engagement
  • Økonomisk rådgivning

 

 

Delaftale: Kriminalpræventiv indsats 

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er primært:

  • Styrket civilsamfund
  • Øget tryghed

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Beboerne skal i stigende grad være trygge i egen bydel
  • Lavere kriminalitet
  • Færre dømte for lovovertrædelser

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Tryghedsvandringer
  • Tidlig opsporing og indbringelse af bekymringer
  • Samarbejde om udarbejdelse af specifikke forebyggelsesplaner

 

 

Delaftale: Uddannelse og beskæftigelse

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er primært:

  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde

Til de to hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Flere unge starter på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse
  • Flere unge gennemfører ungdomsuddannelse
  • Flere unge kommer i beskæftigelse
  • Flere voksne kommer i beskæftigelse
  • Færre unge modtager uddannelseshjælp
  • Færre voksne modtager kontanthjælp

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Fritids- og studiejobrådgivning til unge i folkeskolen og under ungdomsuddannelse
  • Økonomisk ungerådgivning
  • Erhvervsmentor for unge
  • Brobyggermentor for unge
  • Beskæftigelsesmentor voksne i Vollsmose

 

 

Delaftale: Forebyggelse og forældreansvar

Formålet med de boligsociale aktiviteter under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar er primært:

  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde
  • Styrket civilsamfund

Til de tre hovedformål for indsatsområdet hører en række delformål:

  • Styrket samarbejde med forældre om forældreansvar og deltagelse i dagtilbud
  • Styrket samarbejde med forældre om lavere fravær og øget deltagelse i skolen
  • Færre børn- og ungesager
  • Højere karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve

 

Delaftalen indeholder følgende aktiviteter:

  • Trivsel i skolen
  • Familierådgivning om forældrerollen (familier med små børn 0-6 år)
  • Familierådgivning om forældrerollen (familier med skolebørn 6-15 år)
  • Uddannelsesorienteret familierådgivning (familier med store børn fra 7. klasse til godt i gang med ungdomsuddannelse)

 

Aktiviteterne er fastlagt i samarbejde med de relevante forvaltninger, beboerne og andre relevante aktører. De relevante forvaltninger forpligter sig gennem delaftalerne til at indgå i samarbejde med Vollsmose Sekretariatet om at bidrage til indfrielsen af formål og fastsatte mål for de beskrevne aktiviteter.  

 

Vollsmose Sekretariatet har det daglige ansvar for gennemførelsen af helhedsplanen og er forpligtet til en gang årligt til Landsbyggefonden at indberette en række data, der giver status på administrationen og fremdriften i helhedsplanen. Landsbyggefonden vil også foretage et 1-års eftersyn af helhedsplanen for at sikre, at planen fungerer effektivt og målrettet. Landsbyggefonden sikrer endvidere, at der på landsplan løbende sker en erfaringsudveksling og koordinering af den boligsociale indsats.

 

Organisering af indsatsen

Vollsmose Sekretariatet, som har eksisteret siden 2012, er et offentligt-privat partnerskab mellem Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og FAB.

Sekretariatet refererer til en bestyrelse med repræsentanter fra Civica, FAB, beboerne, UCL, DanMark Ejendomme og Odense Kommune.

Odense Kommunes Vollsmose indsats er forankret i Vollsmose Sekretariatets bestyrelse, hvor kommunen er repræsenteret ved direktørerne for By- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt chefen for Bystrategisk Stab, Borgmesterforvaltningen.

  

Siden 2012 har sekretariatet og bestyrelsen arbejdet med en vision og et strategisk fokus. En vision om, at Vollsmose skal være en mangfoldighed bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i og et strategisk fokus som består af tre områder:

  1. Byudvikling - social byudvikling og fysisk byudvikling
  2. Erhvervsudvikling - vækst i Vollsmose og beskæftigelse & iværksætteri
  3. Boligsocial udvikling - social udvikling, familier & unge, civilsamfund & lokalt engagement

 

Det strategiske fokus understøtter byrådets otte mål for Vollsmose fra 2012 og byrådets senere godkendte effektblomst. Helhedsplanen som er beskrevet i denne sag omhandler det område i strategien, der har med boligsocial udvikling at gøre.

 

 

I kommende helhedsplaner er det et krav fra Landsbyggefonden, at der oprettes en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelse af helhedsplanen, så en entydig ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats samt sikre at boligorganisation, kommune og andre relevante aktører arbejder mod de samme mål.

Organiseringen i Vollsmose med en bestyrelse har inspireret Landsbyggefonden til, at der fremadrettet skal etableres en bestyrelse i forbindelse med alle boligsociale helhedsplaner rundt om i landet.

 

Sammenhæng mellem boligsociale og fysiske helhedsplaner

Boligsociale helhedsplaner og fysiske helhedsplaner er finansieret på forskellig vis og der ansøges om planerne på forskellig vis til Landsbyggefonden. Men i praksis er samspillet mellem de to typer helhedsplaner af stor betydning. Det er afgørende for udviklingen i udsatte boligområder at kommune og boligorganisationer tænker i helhedsorienterede løsninger. De problemer der kendetegner udsatte boligområder er komplekse, og ofte går socioøkonomiske, sundhedsmæssige og fysiske udfordringer hånd i hånd. Det er derfor vigtigt, at de boligsociale indsatser tænkes i sammenhæng med områdets fysiske indretning og den overordnede byplanlægning, som det sker i Vollsmose i kraft af det samlede strategiske fokus på byudvikling, erhversvudvikling og boligsocial udvikling.

 

 

 

Effekt

Formålet med den boligsociale helhedsplan er at understøtte Vollsmoses udvikling i retning af højere uddannelsesniveau, flere i arbejde, større tryghed og styrket civilsamfund. Det formål og de aktiviteter som iværksættes for at opnå formålet understøtter en række af byrådets otte effektmål:

  • Borgernes indkomst skal stige
  • Flere kommer i uddannelse og job
  • Børn lærer mere og er mere kompetente
  • Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber

 

Ligeledes understøtter den boligsociale helhedsplan en række af de otte mål som byrådet vedtog specifikt for Vollsmose i 2012:

  • Højere uddannelsesniveau
  • Flere i arbejde
  • Større tryghed
  • Styrket civilsamfund
  • Lavere kriminalitet som et underlæggende tema for alle boligsociale aktiviteter
  • Højere indtægtsniveau (dette mål arbejdes der specifikt med i strategien for erhvervsudvikling og det indgår derfor ikke som specifikt mål i strategien for boligsocial udvikling)

 

ØKONOMI

Den samlede udgift til helhedsplanen er 46.589.000 kr. i perioden 1/7 2016 til 30/9 2020. Landsbyggefonden finansierer 75%, og den lokale medfinansiering på 25% deles mellem boligorganisationerne Civica og FAB (12,5%) og Odense Kommune (12,5%).

Helhedsplanen træder officielt i kraft den 1/10 2016 og varer til den 30/9 2020. Perioden juli, august og september 2016 er en overgangsperiode som er indlagt for at sikre tilstrækkelig tid til beslutningsprocessen både lokalt og i Landsbyggefonden. Finansieringen er for den samlede periode, og er således for fire år og tre måneder. I overgangsperioden kører indsatser og aktiviteter fortsat, dog med mindre kapacitet.

 

Finansiering

 

Landsbyggefonden

34.933.000 kr.

Boligorganisationerne (Civica og FAB)

  5.828.000 kr.

Odense Kommune

  5.828.000 kr.

I alt i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020

46.589.000 kr.

 

Odense Kommunes andel er samlet på 5.828.000 kr. i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020. Midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler inden for Økonomiudvalgets ramme.

 

2016 Odense Kommune

   685.647 kr.

2017 Odense Kommune

1.371.294 kr.

2018 Odense Kommune

1.371.294 kr.

2019 Odense Kommune

1.371.294 kr.

2020 Odense Kommune

1.028.471 kr.

I alt i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020

5.828.000 kr.

 

 

Udgifter

Helhedsplanens samlede udgifter på 46.589.000 kr. i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020 fordeler sig på følgende budgetposter:

 

Tværgående administrationsudgifter

  2.178.000 kr.

Tryghed og trivsel

18.366.000 kr.

Kriminalpræventive indsats

 1.894.000 kr.

Uddannelse og beskæftigelse

12.959.000 kr.

Forebyggelse og forældreansvar

10.918.000 kr.

Naboskabsundersøgelser

    274.000 kr.

I alt i perioden 1/7 2016 - 30/9 2020

46.589.000 kr.

 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

4. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.00.00-P21-1-16
RESUMÉ

Alle praksisundersøgelser, som Ankestyrelsen gennemfører, skal behandles af kommunalbestyrelsen jf. retssikkerhedslovens § 79 a. En praksisundersøgelse er en stikprøveundersøgelse af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling inden for et bestemt emne.

 

Ankestyrelsen har i april 2016 offentliggjort en undersøgelse af sygedagpengelovens § 7, der handler om uarbejdsdygtighed. Grundlaget for § 7 er, at borgeren skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

 

Undersøgelsen omfatter 7 sager fra Odense Kommune, hvoraf 4 sager er vurderet til at være i overensstemmelse med regler og praksis. 2 af sagerne ville være blevet hjemvist, hvis der havde været en klagesag på grund af manglende oplysninger. 1 sag ville være blevet ændret, hvis der havde været en klagesag, da der ikke var dokumentation for, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig. De 3 sager bliver nærmere gennemgået i sagsfremstilling.

 

Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen retur til fornyet vurdering i forvaltningen. Ankestyrelsen hjemviser primært i situationer, hvor forvaltningen har lavet sagsbehandlingsfejl, det kan f.eks. være tilfældet, hvis der mangler væsentlige oplysninger i sagen, hvis borgeren ikke er blevet partshørt forud for afgørelsen, eller hvis afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet.

 

At en afgørelse ville være blevet ændret, betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen.

 

Forvaltningen har gennemført de tiltag, som skal sikre sygedagpengeafsnittet fremover har fokus på sygedagpengelovens § 7. Forvaltningen vurderer, at tiltagene vil betyde, at forvaltningen vil træffe flere korrekte afgørelser fremadrettet. 

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet tager forvaltningens redegørelse i sagsfremstillingen til efterretning.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Praksisundersøgelsen vedrørende sygedagpengelovens § 7 er blevet gennemført i 16 kommuner, herunder Odense. Det er sager, hvor afgørelserne er truffet senest den 1/7 2015, der er undersøgt.

 

I 85 % af de undersøgte sager har Ankestyrelsen vurderet, at afgørelserne i sagerne var korrekte. I de resterende sager ville afgørelserne være blevet hjemvist eller ændret, hvis der var blevet klaget til Ankestyrelsen.

 

En stor del af de påviste fejl skyldes, at der manglede afgørende oplysninger på afgørelsestidspunktet. I langt de fleste af sagerne er det afgørende lægelige oplysninger, der mangler.

 

I Odense Kommune har 7 sager været undersøgt. Ankestyrelsen har vurderet, at 4 af sagerne er i overensstemmelse med regler og praksis. De 3 resterende sager har Ankestyrelsen bemærkninger til. Sagerne og bemærkninger gennemgås herunder.

 

Sag nr. 33

 

En 50-årig kvinde blev sygemeldt den 11/11 2014 på grund af stress. Borgeren oplyste på et opfølgningsmøde i sygedagpengeafsnittet, at der var tale om arbejdsrelateret stress. Sygedagpengene blev stoppet den 31/3 2015, og kvinden blev opsagt fra sit job den 1/4 2015.

 

Sygedagpengeafsnittets vurdering var, at kvinden kunne raskmeldes og varetage arbejde inden for f.eks. telemarketing, lettere kontorarbejde eller inden for samme arbejdsområde som før sygemeldingen, men i et andet ansættelsesforhold. Vurderingen blev foretaget på baggrund af kvindens oplysninger om, at hun var opsagt samt en status fra egen læge, hvoraf det fremgik, at kvinden efterhånden var restitueret, og hun ville kunne delvist raskmeldes med skånehensyn.

 

Ankestyrelsens vurdering var, at sagen i forbindelse med en klage ville være blevet hjemvist. Årsagen var, at der manglede oplysninger om, hvorvidt borgerens sygemelding med arbejdsrelateret stress alene skyldtes udfordringer i forhold til hendes arbejdsplads på tidspunktet, hvor hun blev sygemeldt.

 

Ankestyrelsen påpegede, at det fremgik af oplysningsskemaet, at borgeren var sygemeldt på grund af stress, og at det fremgik af de lægelige oplysninger, at borgeren kunne delvis raskmeldes, hvis skånehensyn blev overholdt og efterfølgende kunne borgeren arbejde sig op på fuld tid. Ankestyrelsen gjorde dog opmærksom på, at der i de lægelige oplysninger ikke var angivet en tidshorisont samt om borgeren kunne stille sig til rådighed for andet arbejde. Der var heller ikke oplysninger eller status fra psykolog, som borgeren havde været i forløb hos.

 

Sag nr. 38

 

En 64-årig kvinde blev sygemeldt den 13/1 2014 på grund af depression. Sygedagpenge blev stoppet den 9/10 2014.

 

Sygedagpengeafsnittets vurdering var, at kvinden kunne raskmeldes og varetage job i form af lettere pakke- og montagearbejde, lagerfunktion eller opsætning af varer i et supermarked. Sygedagpengeafsnittets vurdering var på baggrund af oplysninger fra egen læge, hvoraf det bl.a. fremgik, at kvinden aktuelt ikke var dybere deprimeret.

 

Ankestyrelsens vurdering var, at afgørelsen i forbindelse med en klage ville skulle ændres. Årsagen var, at der ikke var dokumentation for, at borgeren var arbejdsdygtig efter depression. Ankestyrelsen påpegede, at det fremgik af statusattesten fra egen læge, at borgeren havde haft det psykisk dårligt i lang tid. Herudover bemærkedes det, at kvinden var i behandling for moderat depression og havde tendens til angst og stress. Borgeren havde desuden oplyst, at hun skulle på kursus i angst og depression, som skulle løbe over en del uger. Lægen havde ikke kunnet udtale sig om tidshorisonten.

 

Sag nr. 91

 

En 76-årig mand sygemeldte sig den 11/3 2015 på grund af brud på anklen. Borgeren havde tidligere været sygemeldt med samme lidelse.

Sagen blev ikke startet op, da borgeren blev raskmeldt på baggrund af en bred vurdering.

 

Sygedagpengeafsnittets vurdering var, at det var åbenbart, at manden ikke kunne vende tilbage til sit ordinære arbejde som selvstændig håndværker, men at han kunne raskmeldes til andre job f.eks. administrative funktioner, lettere salg og serviceopgaver. Afgørelsen var truffet på baggrund af lægelig oplysning, hvoraf det fremgik, at hans sygdom ikke var foreneligt med hans arbejde.

 

Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen i forbindelse med en klage ville være blevet hjemvist. Ankestyrelsen påpegede, at kommunen ikke kunne give en bred vurdering på første fraværsdag. Det skyldtes, at der manglede oplysninger om, hvor meget borgeren havde arbejdet i perioden fra revurderingstidspunktet til ny sygemelding, før der kunne vurderes på, om pågældende var uarbejdsdygtig.

 

 

Konklusion

Forvaltningen har taget praksisafgørelsen til efterretning. Som opfølgning er der blevet iværksat en række tiltag, som skal sikre, at sygedagpengeafsnittet fremover har fokus på sygedagpengelovens § 7. Det sker for at få flere korrekte afgørelser.

 

Ét af tiltagene var en kompetenceudviklingsdag i februar 2016 for medarbejderne i sygedagpengeafsnittet. På dagen underviste konsulentvirksomheden Marselisborg i sygedagpengeloven særligt med fokus på lovens § 7. Der er også etableret ugentlige sparringsmøder mellem forvaltningens jurister og medarbejdere i sygedagpengeafsnittet, hvor konkrete sager omkring sygedagpengelovens § 7 drøftes.

 

Ankestyrelsens praksisundersøgelse kan ses på styrelsen hjemmeside:

 

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/de-fleste-afgorelser-om-uarbejdsdygtighed-i-sager-om-sygedagpenge-er-rigtige

 

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

5. Investering i pilotprojektet Mini-fleksjob
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 15.20.00-A00-9-16
RESUMÉ

Økonomiudvalget besluttede som en del af rammeudmeldingen for 2017 at igangsætte projektet mini-fleksjob som en af de i alt fem nye effektanalyser til budget 2017. Som del af en foranalyse iværksættes et pilotprojekt fra juni 2016 til udgangen af 2017, så effekterne af de ønskede mål kan vurderes. Pilotprojektet kræver en investering, men vil kunne medføre en besparelse på ledighedsydelse – heraf effektiviseringspotentialet.

 

Pilotprojekt "Mini-fleksjob" har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere. Den tilsigtede effekt er at få flere borgere i beskæftigelse og sikre øget indkomst for borgerne.

 

Projektet forløber som et udviklingsprojekt til udgangen af 2017, hvor de forskellige interne strukturer, fordelinger, arbejdsgange mv. skal afprøves. Projektet vil blive fulgt tæt og vil løbende blive evalueret. Første gang i august 2016 til brug for budgetforberedelserne for 2017, og sidenhen i forbindelse med afslutning af projektet ultimo 2017.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg i samarbejde med Borgmesterforvaltningen, at byrådet godkender, at der tilføres en budgetneutral tillægsbevilling til projektet på 433.000 kr. i 2016 og 867.000 kr. i 2017 på driftsområder med overførselsadgang til By- og Kulturudvalget fra den strategiske pulje under Økonomiudvalget.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Havelund deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen. 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

 

Økonomiudvalget besluttede som en del af rammeudmeldingen for 2017 at igangsætte projektet mini-fleksjob. Projektet skal ses i lyset af, at refusionsreformen stiller skærpede krav til indsatsen for at få ledige hurtigere i job.

 

Det overordnede mål er at nedbringe antallet af ledige fleksjobberettigede borgere med over 12 måneders ledighed. Den tilsigtede effekt er dermed flere borgere i beskæftigelse og øget indkomst for borgerne. Delmålene er:

  • Styrke borgernes arbejdsidentitet samt give dem en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Øget livskvalitet for borgerne ved at være en del af et arbejdsfællesskab.
  • Reducere udgifter til overførselsindkomster.
  • Børnehusene sikres bedre service og vedligeholdelse, de ansatte får et bedre arbejdsmiljø, mens børnene samt brugerne af faciliteterne får et bedre nærmiljø.

 

Indhold og organisering

 

Fleksjobberettigede borgere ansættes til at lette løsningen af kerneopgaven i børnehusene. Som led i foranalysen iværksættes et pilotprojekt med henblik på at vurdere effekten af de ønskede mål. Pilotprojektet er blevet drøftet af direktørgruppen, som anbefaler igangsættelse af projektet.

 
Pilotprojektet sikrer ansættelse af 25 fleksjobberettigede borgere i Odense Kommune i 2016 og 2017. Denne gruppe ansættes i "Ejendom" hos By- og Kulturforvaltningen. Pilotprojektet vedrører således tre forvaltninger, Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der alle opnår forskellige fordele af projektet.

 

Projektet ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Finansieringen i 2016 og 2017 foreslås fra Økonomiudvalgets strategiske pulje, afsat til strategiske tiltag på tværs af kommunen.

 

Mini-fleksjobberne vil blive tilknyttet By- og Kulturforvaltningen. Herved bliver der mulighed for, at "Ejendom" bedre kan understøtte de forhold, som vil lette løsningen af kerneopgaven hos børnehusene. Dette vil bidrage til et bedre miljø for børnene. Konkrete eksempler er f.eks. at feje sand tilbage på legepladsen, vaske legetøj eller andet helt afhængig af den enkelte borgers formåen og kompetence. Det er faglige opgaver, som er parallelle med andre opgaver, som løses af teknisk service i dag. Opgaverne for minifleksjobbene er opgaver, som ingen løser i dag. Det er opgaver, der dels kan bidrage til, at børnene får mulighed for en smule bedre rammer om deres udvikling og dels kan bidrage til, at borgeren i mini-fleksjob på sigt kan komme tættere på arbejdsmarkedet.

 

Udviklingsperspektiver

 

Hvis projektet viser sig at være en succes, kan det skaleres op til at omfatte en større del af Børn- og Ungeforvaltningen og dermed også en større gruppe ansatte fleksjobbere i By- og Kulturforvaltningen. Hvis det besluttes, at projektet skal afsluttes, vil ansættelsen af de 25 fleksjobbere i regi af By- og Kulturforvaltningen dog fortsætte, indtil de af andre årsager forlader jobbet, og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil i så fald betale deres løn.

 

Effekt

Set i forhold til byrådets effektmål bidrager projektet til følgende effekter:

  • Flere kommer i uddannelse og job
  • Borgernes indkomst skal stige
  • Flere borgere er sunde og trives.

ØKONOMI

Projektet forventes at nedbringe de årlige udgifter til ledighedsydelse under beskæftigelsesområdet med 1,25 mio. kr. baseret på ansættelse af 25 fleksjobbere med en gennemsnitlig ansættelse på 2 timer pr. uge. Ved igangsættelse af projektet i juni 2016, forventes den samlede besparelse at udgøre 0,4 mio. kr. i 2016 og 0,9 mio. kr. i 2017.

 

Besparelsen vil være på beskæftigelsesområdet, som er på driftsområder uden overførselsadgang. Der foretages særskilte budgetopfølgninger af økonomien for beskæftigelsesområdet, der følger af budgetmodellen for området. Gevinsten ved projektet om mini-fleksjob vil først kunne opgøres endeligt sammen med det samlede beskæftigelsesområde i august 2017.

 

Udgifterne til pilotprojektet vil være 433.000 kr. i 2016 og 867.000 i 2017, finansieret af den strategiske pulje under Økonomiudvalget:

 

kr. (2016-PL)

2016

2017

Løn til 25 fleksjobbere

175.000

350.000

Løn til koordinator i By- og Kulturforvaltningen

233.000

467.000

Udgifter til arbejdstøj

25.000

50.000

I alt

433.000

867.000

 

Der forventes en besparelse på driftsområder uden overførselsadgang på 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,25 mio. kr. i 2017, ifald projektet igangsættes den 1/8 2016, jf. sagsfremstillingen. En eventuel budgettilpasning af beskæftigelsesområdet vil for 2016 indgå i den endelige opgørelse af beskæftigelsesområdets økonomi i august 2017 og for 2017 tilsvarende blive foretaget i august 2018.

 

Ifald der træffes beslutning om at afslutte projektet, baseret på den afsluttende evaluering ultimo 2017, vil finansiering af fleksjobbernes løn, løn til koordinator samt udgifter til arbejdstøj fra 2018 og frem blive finansieret af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

Sagen opskriver By- og Kulturudvalgets serviceramme med henholdsvis 433.000 kr. og 867.000 kr. og nedskriver Økonomiudvalgets serviceramme tilsvarende. Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen, men projektet kan på sigt bidrage til at styrke kommunens økonomi, gennem lavere udgifter til ledighedsydelse.

 

6. Center for Familie og Unge - Resultatevaluering
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 85.00.00-A00-79-16
RESUMÉ

I forlængelse af udvalgsmødet den 24/05 2016, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget fik evalueringen af CFU til orientering, forelægges evalueringen nu til godkendelse. 

 

Byrådet besluttede den 12/12 2012 at oprette Center for Familie og Unge (CFU). Byrådet besluttede ligeledes, at der skulle sikres tæt opfølgning af CFU. I den anledning forelægges nu den første evaluering.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har i mellemtiden haft igangsat en analyse (se bilag) på baggrund af økonomiske udfordringer i CFU. Analysen var en forløber for selve evalueringen. 

 

Evalueringen har to hovedformål: 

 

• En resultatevaluering af indsatserne i CFU. 

• En status på de anbefalede justeringer fra analysen fra efteråret 2015.

 

Den samlede konklusion viser, at der er positive effekter på en række centrale områder, og at anbefalingerne fra analysen er implementeret. Derfor er det forvaltningens klare anbefaling, at CFU bør fortsætte. Det begrundes primært i, at analysens anbefalinger er implementeret, og hermed er der skabt en stabil ramme for CFU´s virke, som fremadrettet vil medføre større effektresultater, end denne effektevaluering viser. Case manager metoden vurderes til at være en egnet metode til at skabe en helhedsorienteret indsats over for borgere med komplekse problemer, herunder kriminalitet. 


CFU's økonomi har siden etableringen været i ubalance. I 2015 var der et underskud i CFU på 9,1 mio. kr. Byrådet besluttede derfor den 9/9 2015 at give et ekstra tilskud på 10 mio. kr. i 2016 til CFU, og at sagen skulle drøftes på ny, når analyserne og evalueringen er blevet gennemført. Det endelige regnskabsresultat for CFU forventes i 2016 at lande på 3 mio kr. i mindreforbrug.  Fremadrettet forventes foranstaltningerne at ligge på samme niveau som i 2016, hvilket andet lige vil betyde et merforbrug omkring 7 mio. kr. årligt. At merforbruget ikke længere er 9 mio. kr. skyldes, at der er igangsat en række initiativer til at rette op på CFU's drift. Det resterende merforbrug skyldes udgifter til unge domsanbragte. De økonomiske udfordringer rækker også ind i 2017 og årene frem, hvorfor sagen i forhold til CFU´s fremtidige budget og virke jf. Økonomiudvalgets anbefalinger den 26/8 2015 skal drøftes igen.    

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Socialudvalget, at byrådet godkender resultatevaluering af Center for Familie og Unge.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

CFU’s opgave er at håndtere familier og unge med mange problemer. Fokus har været at skabe en enstrenget tilgang til målgruppen. CFU skal ligeledes forsøge at stoppe tilgangen til kriminalitet (lillebroreffekten), og desuden fungere som en bydækkende indsats.

 

CFU har herudover haft som mål at ændre tilgangen til borgerne. Det gælder både en konsekvent tilgang til målgruppen samt brugen af case manager metoden.

 

CFU fungerer på tværs af forvaltninger, for at styrke det tværgående samarbejde. CFU startede med at arbejde med familierne i januar 2014.

  

I efteråret 2015 blev der som nævnt foretaget en analyse af CFU. Analysen blev forelagt Rådmændene for Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Analysen beskrev CFU’s udfordringer og fremlagde en række anbefalinger til justeringer.

 

I den vedhæftede analyse gøres der både status på justeringerne samt gives en resultatevaluering af CFU.

 

Evalueringens konklusioner

  

Evalueringen gennemgår følgende datakilder:

1.    Økonomi.

2.    Resultatevaluering af udviklingen inden for forskellige børne- og ungeparametre samt i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesgrad.

3.    Gode historier.

4.    Visitationen.

5.    Interessentevaluering.

6.    Case manager metoden.

 

 

Følgende positive tendenser kan fremhæves:

 

  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet CFU, der er kommet i beskæftigelse.
  • Der er sket en lille stigning af borgere tilknyttet CFU, der i januar 2016 er blevet vurderet arbejdsmarkedsparate sammenlignet med januar 2015.
  • Gennemsnitligt er der, for familier tilknyttet CFU, sket en lille positiv udvikling i forhold til familiernes kompleksitet. Det målte fald er baseret på familiernes progressionsmålinger.
  • Den oplevede tryghed, har for langt hovedparten fået tryghedsvurderingen: ”stor tryghed”.
  • Der kan i skoleåret 2015/2016 spores et mindre fald i fraværet for elever tilknyttet CFU.
  • Medarbejderne i CFU vurderer, at de dagligt ser de små positive forskelle for borgerne, men som endnu ikke viser sig i de målbare data.
  • CFU’s samarbejdspartnere udtrykker generel tilfredshed med samarbejdet, men har også forslag til hvordan samarbejdet kunne blive endnu bedre.
  • Vurderingen er, at case manager tilgangen fortsat er den rette. Vurderingen er ligeledes, at de manglende resultater af metoden skyldes mangel på fælles forståelse af målgruppen samt et for stort fokus på intern organisering. Det vil sige, at metoden ikke er blevet korrekt implementeret. 

  

Evalueringen viser dermed en række positive effekter. Den viser også, at anbefalinger til at styrke CFU er blevet implementeret. Der er skabt en stabil ramme for CFU. Herudover vurderes case manager metoden at være egnet til CFU's målgruppe. Det vurderes derfor, at CFU vil have en større effekt fremadrettet, end hvad der fremgår af effektevalueringen.

 

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at CFU skal fortsætte.

 

Forvaltningen ønsker i den forbindelse at opstille succeskriterier inden for parametrene i CFU's resultatevaluering, så effekten fremadrettet kan monitoreres. Arbejdet er igangsat og bliver præsenteret for Beskæftigelses- og Socialudvalget den 30/8 2016.

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.  

ØKONOMI

Byrådet behandlede senest Center for Familie og Unge (CFU) på byrådsmødet den 9/9 2015. Byrådet besluttede på mødet den 9/9 2015 at tilføre CFU 10 mio. kr. i 2016, da der har været ubalance i økonomien siden etableringen i 2013. I samme forbindelse anbefalede Økonomiudvalget, at de igangsatte analyser vedrørende CFU gennemføres, og at sagen drøftes på ny, når analyserne og evalueringen foreligger i første halvdel af 2016.

 

Denne sag er en opfølgning på byrådsbeslutningen den 9/9 2015 - og skal ses i sammenhæng med de økonomiske udfordringer, som byrådet er orienteret om.

 

 

 

 

 

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

7. Udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen)
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-A00-22-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget har af flere omgange drøftet Beskæftigelses- og Socialforvaltningens økonomiske udfordringer på områder med overførselsadgang (servicerammen). I 1/6 sagen forventes et merforbrug i 2016 på ca. 47,7 mio. kr. Såfremt der ikke handles, vil udfordringerne vokse væsentligt ind i 2017 og frem. Der er på den baggrund igangsat et arbejde med henblik på at finde finansiering og dermed gradvis genskabe balancen i forvaltningens økonomi.

 

Det igangsatte arbejde vedr. finansieringsforslag til genopretning af økonomien har indtil videre resulteret i administrative besparelsesforslag på 23 mio. kr. årligt fra 2017. De nærmere konsekvenser beskrives i sagsfremstillingen.

 

Udgangspunktet for den kommende budgetlægning er, at de politiske finansieringsforslag på forventeligt 15 mio. kr. årligt primært skal dække besparelseskravet i rammeudmeldingen på 6,8 mio. kr. i 2017 og herefter 13,6 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. I denne sag lægges op til, at restfinansieringen på 7,2 mio. kr. i 2017 og herefter 1,4 mio. kr. fra 2018 tilgår forvaltningens øvrige udfordringer.

 

Selvom ovenstående politiske og administrative forslag samlet frigør 38 mio. kr. årligt, er der fortsat væsentlig usikkerhed om den fremtidige økonomiske situation. Med de seneste finansieringsforslag er der således bragt balance i den del af økonomien, som vedører egne udfordringer samt besparelseskravene i rammeudmeldingen. Den primære usikkerhed i budgetlægningen fremadrettet vedrører således håndtering af "hængere" samt de udefrakommende udfordringer, der er beskrevet i udvalgssag d. 24/5 2016. Det drejer sig om håndtering af økonomisk pres vedr. beskæftigelsesreformen, økonomisk ubalance i Center for Familie og Unge (CFU), øget flygtningetilgang, pres på udgifter til lægeerklæringer og klinisk funktion samt stigende brug af ungerådgivningen. Det samlede udestående er på ca. 37,2 mio. kr. i 2017.  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender, at den politiske finansering, som ligger ud over besparelserne i rammeudmeldingen, tilgår forvaltningens øvrige udfordringer.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender yderligere politisk finansieringsforslag som følgende:

 

 

A.    Yderligere besparelse på 320.000 kr. på løntilskud.

 

Alle tilstedeværende medlemmer af Beskæftigelses- og Socialudvalget stemte for.

 

B.    Besparelse på 420.000 kr. i form af personalereduktion på værestederne.

 

Udvalgsmedlem Ulla Chambless stillede ændringsforslag om en besparelse på 450.000 kr. på Citykorpset.

 

Rådmand Steen Møller samt udvalgsmedlemmerne Annette Thysen, Claus Houden og Tim Vermund stemmer imod forslaget fra udvalgsmedlem Ulla Chambless.

 

Ændringsforslaget er dermed bortfaldet.

 

Rådmand Steen Møller samt udvalgsmedlemmerne Anette Thysen, Claus Houden og Tim Vermund stemmer for en besparelse på 420.000 kr. i form af personalereduktion på værestederne, de fysiske lokationer for værestederne består.

 

Udvalgsmedlem Ulla Chambless stemmer imod dette forslag.

 

Hovedforslaget blev således godkendt.

 

C.    Beskæftigelses- og Socialudvalget beder forvaltningen om forslag til en politisk engangsbesparelse i 2017 på 680.000 kr.

 

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

 Forvaltningens udfordringer kan overordnet deles op i:

 

  • Egne udfordringer, som vedrører en strukturel ubalance i forvaltningen. Der er blandt andet tale om økonomiske udfordringer, som ikke er håndteret i den tidligere organisering. Udfordringen er særligt markant i 2016 som følge af det overførte merforbrug fra 2015 til 2016 på 9,4 mio. kr. (der primært vedrørte CFU).

 

  • Udefrakommende udfordringer kan henføres til udgifter, som forvaltningen ikke har kunne håndtere forlods. Det drejer sig primært om stigende udgifter til flygtninge, lægeerklæringer og klinisk funktion samt stigende sagstal i Ungerådgivningen, som er overgået fra Børn- og Ungeforvaltningen til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i 2014.

 

Herudover er udvalget tidligere præsenteret for udfordringer vedrørende såkaldte "hængepartier". Det drejer sig om udgifter i forbindelse med beskæftigelsesreformen samt udfordringerne i Center for Familie og Unge (CFU), hvor byrådet skal genbesøge de tildelte kompensationer i 2016 vedr. budget 2017 og frem.

 

Vurderingen i 1/6 sagen er et merforbrug i 2016 på 47,7 mio. kr. Underskuddet vil stige fremadrettet, såfremt der ikke handles. På den baggrund drøftede udvalget finansieringsforslag på møde d. 24/5 2016, og på baggrund af de politiske tilkendegivelser er det forventningen, at der kan findes finansiering for ca. 15 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Beløbet skal først og fremmest dække besparelserne, som er udmeldt i rammeudmeldingen, og det indstilles i denne sag, at restbeløbet tilgår forvaltningens øvrige udfordringer. På det administrative plan igangsættes effektiviseringer for ca. 23 mio. kr. I det følgende uddybes besparelserne med tilhørende konsekvenser kort.

 

 

De administrative besparelser for 23 mio. kr. kan i runde tal deles op i:

 

  • 8,5 mio. kr.: Staben samt øget ledelsesspænd: 

Stabens serviceniveau i forhold til understøttelse af driften vil blive reduceret. Der vil i staben ske afskedigelser og nedlæggelser af vakante stillinger. Det vil betyde, at driftsenhederne skal løse flere opgaver i egne afdelinger. Da forvaltningen tidligere har vekslet 30 årsværk fra stabsfunktioner til driftsfunktioner, vil denne reduktion have en direkte konsekvens for stabens produktion og understøttelse. Herudover bliver der generelt færre ledere i hele forvaltningen (øget ledelsesspænd).

 

  • 12,0 mio. kr. driften;

Samlet set vil besparelserne presse og udfordre driften, og det vil være svært at reducere yderligere uden at gå på kompromis med lovmedholdelighed og tidsfrister. Forvaltningen vil dog stadig kunne overholde de af byrådet vedtagne tidsfrister efter denne runde af besparelser. 

 

  • 2,5 mio. kr. reduktion på overhead på 1%.

Der vil være en reduktion af dét, som forvaltningen kalder ”overhead”. Det er det beløb, som den enkelte afdeling har til kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Det betyder, at medarbejderne vil få mindre efteruddannelse i det kommende år, hvilket kan have betydning for løsningen af kerneopgaven. Der vil endvidere være et noget mindre budget til aktiviteter for medarbejderne i de enkelte afdelinger.

 

De politiske besparelser forventes at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt. Heraf skal de 6,8 mio. kr. i 2017 og efterfølgende 13,6 mio. kr. fra 2018 og frem afsættes til finansiering af besparelserne i rammeudmeldingen jf. Budgetbidragssagen for 2017. Det resterende beløb på 7,2 mio. kr. i 2017 og efterfølgende 1,4 mio. kr. i 2018 og frem spilles i denne sag ind som finansieringsforslag vedr. de øvrige økonomiske udfordringer.

 

Nedenstående tabel viser hvordan finansieringen fordeler sig på de 15 mio. kr. Udvalget mangler at finde finansiering for 1,4 mio. kr. i 2017 og efterfølgende 0,7 mio. kr. årligt fra 2018 for at nå en samlet finansiering på 15 mio. kr. årligt. Det bemærkes i den forbindelse at konsekvenserne vedr. øvrige besparelser, som udvalget på møde d. 24/5 2016 ønskede yderligere belyst, ikke er færdigvurderet i skrivende stund og konsekvensbeskrivelserne derfor ikke indgår som en del af sagen.

 

Nedenfor fremgår det samlede overblik over de 15 mio. kr., som politisk skal besluttes

 

 * Samlet findes finansiering for 10,5 mio. kr. årligt på løntilskud

  

Ses de politiske og administrative finansieringsforslag under ét er der samlet fundet finansiering for 38 mio. kr. årligt, og posten "egne udfordringer" under bullet 1 ovenfor er dækket ind.

 

Tilbage står håndtering af de "hængepartier" og udefrakommende udfordringer, som samlet udgør 37,2 mio. kr. i 2017, 35,2 mio. kr. i 2018 og herefter 32,2 mio. kr. fra 2019 og frem. Det drejer sig om merudgifter vedr. beskæftigelsesreform, CFU, flygtninge, lægeerklæringer og klinisk funktion samt ungerådgivningen

 

Beskæftigelsesreform

Reformen indebærer, at samtalerne med borgerne øges væsentligt. Merudgiften udgør 8 mio. kr. årligt og forvaltningen afventer DUT-forhandlinger samt videre håndtering internt i Odense Kommune. Det er tidligere aftalt, at DUT-beløb på mere end 2 mio. kr. skal tilgå Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

 

CFU

Økonomien er i permanent ubalance, og ved budgettildelingen for 2016 på 10 mio. kr. fremgår det af beslutningen, at det videre forløb afventer evalueringen i første halvdel af 2016. Der forventes en økonomisk ubalance på 7 mio. kr årligt fra 2018 og frem.

 

Flygtninge

De økonomiske udfordringer som den stigende flygtningsstrøm udgør er svære at budgettere præcist. På baggrund af den nuværende bemanding i Integrationsafsnittet og det nuværende pres på området er der budgetteret med merudgifter på 10 mio. kr. årligt.

 

Lægeerklæringer og klinisk funktion

Sygedagpengereformen har øget udgifterne væsentligt til lægeerklæringer, og det vurderes merudgiften udgør ca. 7 mio. kr. årligt.

 

Ungerådgivningen

Området er overtaget fra Børn- og Ungeforvaltningen i 2014, og en gennemgang af økonomien viser et stort pres på rådgivningen. Forvaltningen budgetterer med et merforbrug i 2017 på 5 mio. kr., mens merforbruget i 2018 er budgetteret til 3 mio. kr. I 2019 forventes balance i økonomien.

  

 

Det er samlet vurderingen, at der kan opnås økonomisk balance i forvaltningens økonomi ved en kompensation på 25 mio. kr. årligt. Det skyldes, at de allerede igangsatte tiltag på 38 mio. kr. kan finansiere en mindre del af ovennævnte budgetbehov. Som tidligere nævnt går langt størstedelen af de 38 mio. kr. til at finansiere egne udfordringer samt besparelsen i rammeudmeldingen.

 

Såfremt der ikke kompenseres for ovenstående poster vil forvaltningen igangsætte endnu en sparerunde med henblik på at skabe balance i økonomien. Det forventes, at de primære besparelser vil blive udmøntet på områderne vedr. borgerservice og virksomhedsservice ligesom tilskuddene til væresteder mv. uundgåeligt skal revurderes.

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

 

ØKONOMI

På baggrund af udvalgets beslutning igangsættes finansieringsforslag i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

 

8. Social Service Konference d. 20/6 - 22/6 2016
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.20.00-A00-5-16
RESUMÉ

På møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget den 26/4 2016 besluttede udvalget, at rådmand Steen Møller og udvalgsmedlem Claus Houden deltager i Social Service Konference den 20/6 - 22/6 2016.

 

Efter udvalgsmødet den 26/4 2016 er Anette Thysen indtrådt i Beskæftigelses- og Socialudvalget som stedfortræder for udvalgsmedlem Steen Lund i perioden den 23/5 - 23/8 2016 og Michael Eskamp Witek indtræder som stedfortræder for udvalgsmedlem Cæcilie Crawley i perioden den 8/6 - 1/12 2016. På grund af den ændrede udvalgssammensætning er sagen på dagsordenen igen, hvor Beskæftigelses- og Socialudvalget anmodes om at godkende yderligere deltagelse på konferencen.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender yderligere deltagelse på Social Service Konference den 20/6 - 22/6 2016.

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender, at Anette Thysen også deltager i konferencen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

Udvalget var sidste år repræsenteret, da det Europæiske Sociale netværk (ESN - the European Social network) mødes. Sidste år var udvalget repræsenteret i Lissabon på den 23. konference. I dagene den 20/6-22/6 2016 afholdes den 24. konference i det Europæiske Sociale netværk i Haag. Konferencen har i år særligt fokus på, hvordan det offentlige kan inddrage lokalsamfundet herunder via det lokale medborgerskab at nedbringe fattigdom og social eksklusion.

 

Konferencen består af en række oplæg i plenum med internationale anerkendte hovedtalere. Konferencedeltagerne tilmelder sig desuden forskellige workshops med debat i plenum. Sagen forelægges for Beskæftigelses- og Socialudvalget til godkendelse jf. retningslinjerne for byrådsmedlemmers deltagelse i udlandsrejser. Der gives en kort mundtlig orientering om rejsen på det efterfølgende udvalgsmøde.

 

Der kan læses mere om konferencen på nedenstående link

 

http://www.essc-eu.org/

 

(Få evt. punktet vist i pdf-format, hvis linket ikke er aktivt)

 

 

Effekt

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

 

ØKONOMI

Budget: ca. 11.000 kr. pr. person

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

9. Udkast til revideret mangfoldighedsstrategi - udsat fra mødet den 24/5 2016
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.01.00-A00-4122-15
RESUMÉ

Sagen var forelagt på Beskæftigelses- og Socialudvalgets møde den 24/5 2016 og blev udsat. Sagen forelægges herefter på ny.

 

På baggrund af en dialog med virksomheder, borgere, civilsamfundsaktører og udvalgsmedlemmer er Odense Mangfoldighedsstrategi blevet revideret.

 

Strategien adresserer de vigtigste udfordringer og muligheder i arbejdet med at styrke Odense som en mangfoldig storby med mangfoldige og levende arbejdspladser og virksomheder.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter udkast til revideret mangfoldighedsstrategi.

  

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Den nuværende mangfoldighedsstrategi blev besluttet af det tidligere Social- og Arbejdsmarkedsudvalg den 12/11 2013.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har drøftet en revision af mangfoldighedsstrategien på udvalgsmøderne henholdsvis den 26/1 2016 og den 9/2 2016.

 

Herefter blev der igangsat en revisionsproces, hvor udvalgsmedlemmer, borgere, Mangfoldighedsrådet og virksomheder blev aktivt inddraget i revisionsarbejdet. Konkret er interessenterne blevet involveret på tre møder:

 

1.     Drøftelse af strategien i Mangfoldighedsrådet den 8/3 2016.

2.     Borgerfokusgruppe med expats og andre internationale borgere i Odense den 5/4 2016.

3.     Round table meeting med virksomheder, repræsentanter fra civilsamfundet samt fem udvalgsmedlemmer den 6/4 2016.

 

I forlængelse heraf har Beskæftigelses- og Socialudvalget på udvalgsmødet den 7/6 2016 drøftet et revideret udkast til Odense Mangfoldighedsstrategi og er kommet med input til udformningen af denne.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fremlægger på baggrund heraf det endelige udkast til godkendelse.

 

På baggrund af dagens drøftelse af vedlagte udkast til en mangfoldighedsstrategi vil et endeligt forslag til en revideret mangfoldighedsstrategi blive indstillet til beslutning på udvalgsmødet den 22/6 2016.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

10. Udkast til rekrutteringsstrategi
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-A26-4-16
RESUMÉ

Beskæftigelses- og Socialudvalget har de seneste måneder via tæt dialog med en række odenseanske virksomhedsledere arbejdet med at skabe Odenses rekrutteringsstrategi 2016-2018.

 

Rekrutteringsstrategien er en af de afgørende strategier, der skal bidrage til at realisere beskæftigelsespolitikkens hovedmålsætning om at sænke ledigheden i Odense til 3,4 % i 2020 samt få flere i job og uddannelse.

 

Som led i udarbejdelsen blev der bl.a. holdt et fyraftensmøde for udvalgte odenseanske virksomheder og andre aktører i erhvervslivet. Her fik medlemmerne af Beskæftigelses- og Socialudvalget mulighed for en direkte dialog med virksomhederne om deres behov. Der fremkom mange gode pointer og budskaber, der indgår som bærende elementer i udkast til strategien.

 

Strategien skal adressere de vigtigste udfordringer og muligheder i arbejdet med at sikre virksomhederne den rette arbejdskraft. Strategien vil blive eftersendt, da denne fortsat er i høring blandt virksomhederne.

 

Virksomhederne vil også være en central del af arbejdet med at virkeliggøre strategien, og som en del heraf blive inddraget i arbejdet med at udbrede kendskabet til Odenses spændende virksomheder samt kendskabet til jobcentret som attraktiv rekrutteringspartner.

 

Der lægges med denne sag op til, at udvalget drøfter det fremsendte udkast til rekrutteringsstrategien.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter udkast til Odenses rekrutteringsstrategi 2016-2018.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af retningen og målsætningerne i beskæftigelsespolitikken har udvalget den 9/2 2016 drøftet pejlinger på strategiens retning. Herefter blev der igangsat en strategiproces, hvor virksomhederne og andre centrale aktører er blevet aktivt inddraget i udarbejdelsen af strategien. Konkret er interessenterne blevet involveret på følgende måder:

 

1. Fyraftensmøde den 26/4 2016 for udvalgte odenseanske virksomheder og andre aktører i erhvervslivet.

2. Høring af virksomheder der ikke havde mulighed for at deltage på fyraftensmøde, men som var inviteret.

3. Dialogmøde med repræsentanter fra a-kasser og VEU-Center Fyn.

4. Høring af virksomheder via nyhedsbrevet Arbejdskraft & Virksomhed, som sendes til de odenseanske virksomheder.

 

Involveringen har skabt grundlaget for strategiens indhold, som i udkastet består af følgende tre strategiske fokusområder:

 

  • Direkte dialog og målrettet rekruttering til virksomhederne - vækst via den rette arbejdskraft.
  • Sammen om udviklingen af den odenseanske arbejdsstyrke - den odenseanske arbejdsstyrke som grundlag for fremtidig vækst.
  • Odense skal være kendt for attraktive virksomheder og god arbejdskraft - kendskab skal sikre, at den rette arbejdskraft møder de rette virksomheder.

 

På baggrund af dagens drøftelse af udkast til en rekrutteringsstrategi vil et endelig forslag til rekrutteringsstrategien blive indstillet til beslutning på udvalgsmødet den 22/6 2016.

 

Udkast til strategien er ikke vedlagt sagen, men eftersendes til medlemmerne af Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

 

   

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

11. Integrationsstrategi
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-A00-16-16
RESUMÉ

Udvalget har den 1/3 2016 og den 26/4 2016 behandlet den kommende Integrationsstrategi, herunder procesplanen.

 

Sagen er en opfølgning på den strategiske workshop den 23/5 2016.

 

Der gives ligeledes en rapport fra Studieturen til Stuttgart.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socailforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter inputs fra workshoppen om Integrationsstrategien den 23/5 2016.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlemmerne Cæcilie Crawley og Christoffer Lilleholt deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialudvalget har igangsat en proces, der skal munde ud i en ny Integrationsstrategi for Odense Kommune.

 

Den 23/5 2016 blev der jf. procesplanen afholdt en strategisk workshop på Momentum. Her mødtes frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet med udvalgsmedlemmerne til en drøftelse af emner og teamer i den kommende integrationsstrategi.

 

På udvalgsmødet drøftes workshoppens inputs i forhold til den kommende strategi.

 

På udvalgsmødet giver integrationskonsulent Ninna Kjeldsen ligeledes en rapport fra inspirationsturen til Stuttgart. Formålet med inspirationsturen har været at indsamle best practice fra foregangskommunen Stuttgart. Stuttgart har med sine mange udlændinge og stadigt flere flygtninge i byen en langvarig og internationalt anerkendt indsats på integrationsområdet.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

D. Orientering

12. Housing First version 2 – Afsluttende status på udfasning af Bramstrup Kollegiet
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-A00-26-16
RESUMÉ

På udvalgsmødet den 10/11 2015 gav forvaltningen en status på Housing First version 2.0. Udvalget ønskede på baggrund af denne status at se en status på følgende:

 

  1. Hvilke støtteløsninger er givet til sårbare unge, der er flyttet fra Bramstrup Kollegiet som følge af udfasningen af Bramstrup Kollegiet.  
  2. Hvilken boligform og støtte har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen givet til sårbare unge, der typisk ville have været visiteret til Bramstrup Kollegiet.

 

Punktet vil blive uddybet mundtligt på udvalgsmødet.

 

 

 

13. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-12-15
RESUMÉ

Mundtlig orientering.

 

  • Revisionsberetning
  • Orientering om frigørelsesattester