Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 1. marts 2016 kl. 08:30
i Mødelokale 10.08, Tolderlundsvej 2, 10. etage

Afbud fra Steen Lund.

 

Mødet hævet kl. 13.17.


A. Sager til afgørelse i byrådet
1 Beskæftigelses- og Socialudvalgets årsberetning 2015
B. Sager til afgørelse i udvalget
2 Ansøgning til bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
3 Funktionsperiode for Odense Mangfoldighedsråd
4 Godkendelse af centraludmelding vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
5 Sygedagpenge
C. Sager til drøftelse/forberedelse
6 Proces for udarbejdelse af strategier med relation til beskæftigelsespolitikken
7 Integrationsstrategi
8 Åbningstider i Borgerservice
D. Orientering
9 Resultatet af tælleuger
10 Praksis i forhold til tilkendelse af førtidspension
11 Den Grønne Boks
12 Aktuelle sager

A. Sager til afgørelse i byrådet

1. Beskæftigelses- og Socialudvalgets årsberetning 2015
A. Sager til afgørelse i byrådet
Åbent - 00.32.00-A00-2-15
RESUMÉ

Beskæftigelses– og Socialforvaltningen fremsender årsberetning 2015 for de områder, der hører under Beskæftigelses– og Socialudvalget.  

 

Det økonomiske regnskab

2015 har været et økonomisk udfordrende år. Ledigheden i Odense Kommune er fortsat for høj, omend de seneste økonomiske nøgletal indikerer fremgang i beskæftigelsen. 

 

Det samlede merforbrug på driftsområder med overførsel udgør 9,4 mio. kr., og skyldes primært udfordringer i Center for Familie og Unge, som tidligere er signaleret i 1/10 opfølgningen.

 

Det samlede merforbrug på driftsområder uden overførsel udgør 17,4 mio. kr. og matcher i store træk den økonomiske prognose i efteråret 2015 - dog med den tilføjelse at den positive vending i beskæftigelsessituationen sker langsommere end forventet.

 

Effektregnskab

En vigtig opgave under effektmålene i 2015 er at øge andelen af borgere i uddannelse og job. En anden væsentlig udfordring er at øge andelen af arbejdsduelige borgere. Forvaltningen er i gang med at vende udviklingen, men det går ikke hurtigt nok. Først når udviklingen er vendt, kan der bringes balance i økonomien på de store ydelsesområder, såsom kontanthjælp og dagpenge. Hertil kommer, at der via effektmålene sikres en særlig indsats rettet mod de unge, hvor en tidlig indsats er det bedste værn mod arbejdsløshed senere i livet. 

 

Fem ud af syv effektmål er positive i 2015, ét mål er neutralt, mens ét mål peger i negativ retning. Selvom udviklingen er forsigtig positiv, blev 2015 ikke året, hvor ledighedskurven knækkede i Odense.

 

Grundstenen for at få flere i beskæftigelse blev lagt

I 2015 blev fundamentet for en bedre og mere målrettet beskæftigelsesindsats lagt. Der blev udarbejdet en samlet beskæftigelsespolitik for Odense Kommune, som sætter den overordnede retning for, hvordan flere af byens borgere kommer fra ledighed til uddannelse og job. Beskæftigelsespolitikken blev endelig politisk vedtaget i januar 2016, og målet er faldende ledighed, som vil betyde, at Odense i 2020 ligger under landsgennemsnittet svarende til en ledighed på 3,4%.

 

Sideløbende med udarbejdelsen af beskæftigelsespolitikken har forvaltningen gennemgået en omorganisering med udgangspunkt i kerneopgaven, som er ”uddannelse og job”. Målet er at alle led i forvaltningen hver dag arbejder målrettet ind i kerneopgaven. Effekten følges blandt andet via de såkaldte ”mandagstal”, hvor alle medarbejdere opdateres med seneste status på beskæftigelse og uddannelse på medarbejderportalen.

INDSTILLING

Beskæftigelses– og Socialforvaltningen indstiller til Beskæftigelses– og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

1. Beskæftigelses– og Socialudvalgets samlede årsberetning for 2015.

 

 

2. På driftsområde med overførselsadgang søges om:

 

2.1: Merforbrug på 9.381.411 kr. overføres til 2016.

 

 

3. På driftsområde uden overførselsadgang søges om:

 

3.1: Merforbrug på 10.482.292 kr. vedrørende budgetgarantien og øvrige overførsler overføres til 2016 til reservationspulje på områder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

 

3.2: Merforbrug på 6.932.070 kr. vedrørende beskæftigelsestilskud 2015 overføres til 2016 til reservationspuljen på områder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

 

 

4. For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering indenfor servicerammen søges om:

 

4.1: Merforbrug på 2.308.223 kr. overføres til 2016.

 

 

5. For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering udenfor servicerammen søges om:

 

5.1: Merforbrug på 1.981.838 kr. overføres til 2016.

 

 

6. På de finansielle områder søges om:

 

6.1: Mindreforbrug på 1.630.619 kr. vedrørende balanceforskydninger tilgår kassen.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

I sagsfremstillingen uddybes årets resultat inkl. status på effektmålinger. Efterfølgende uddybes økonomien. Sagsfremstillingen henvender sig til læsere, som ønsker at grave et spadestik dybere end sagsresuméet giver mulighed for.

 

 

Opfølgning på effektmål

I effektregnskabet præsenteres udviklingen i de politiske effektmål og de tilhørende indikatorer for det pågældende år samt for året før. Fem ud af syv effektmål er positive.

 

  

 

Der har været stort fokus på effektopfølgning i 2015. Beskæftigelses- og Socialudvalget har lagt et højt ambitionsniveau for byrådets fælles effektmål om at øge andelen af borgere i uddannelse og job samt at øge andelen af arbejdsduelige. Målsætningerne er ikke nået i 2015. Der er positive tegn på, at udviklingen går den rigtige vej, hvilket markeres med grønne pile, som peger skråt opad. I de tilfælde hvor udviklingen følger ambitionsniveauet, vil det være markeret med en grøn pil, som peger lodret op. Dette er pt. ikke tilfældet for nogle af målene. Herudover er udviklingen på ét punkt (øget straksafklaring) status quo, mens ét mål har en direkte svag negativ udvikling (færre overførselsudgifter). Områderne følges tæt i 2016 og afrapporteres løbende til udvalget. 

 

Symbolforklaring

Fælles for status på alle effektmål: En opadgående grøn tendenspil viser en ønskværdig udvikling i indikatoren. En gul nedadgående tendenspil viser en udvikling i indikatoren, der ikke er ønskværdig. En blå pil ligeud viser, at der ikke har været en udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste år.

 

Tendens

Effektmål

Indikator

Status ultimo 2014

Status ultimo 2015

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

Øge andel af borgere i uddannelse og job

Andelen af Odense borgere mellem 16-66 år i job og uddannelse målt ift. arbejdsstyrken

72,1 %

73,1 %

Lavere ungdomsledighed

Andelen af unge, der er ledige målt ift. arbejdsstyrkens 16-29 årige

14,5 %

(okt.’14)

14,3 %

(okt.’15)

Øget selvforsørgelsesgrad

Andel af offentlig forsørgede målt ift. befolkningen mellem 16-66 år.

19,1 %

(1. kvt. ’14)

18,6 %

(1. kvt. ’15)

Færre overførselsudgifter

Odense Kommunes samlede økonomi til forsørgelse- og sikrings-ydelser ekskl. forsikrede ledige ift. økonomien på landsplan

4,07 %

(gns.’13)

4,08%

(gns.’14)

Øge andel af arbejdsduelige borgere

Andelen af Odense borgere, der er arbejdsduelige målt ift. befolkningen mellem 16-66 år

75,5 %

76,4 %

Øge straksafklaring

Andelen af borgere, der straks-afklares målt ift. det samlede antal opkald til Odense Kommunes kontaktcenter

54,3 %

(dec.’14)

54,4 %

(dec.’15)

 

 

 

Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

(Delt med BUU)

Antallet af unge i alderen 15-24 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC

89,9 %

90, 7 %

  

Driftsområdet

 

Nedenfor fremgår årets driftsresultat for 2015.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget

Drift

1.000 kr.

Korrigeret budget 2015

Regnskab 2015

Afvigelser

Forslag til kassen

Forslag til overførsel

Med overførselsadgang

660.863

670.245

-9.381

0

-9.381

Uden overførselsadgang

3.056.834

3.074.248

-17.414

0

-17.414

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

4.325

8.615

-4.290

0

-4.290

Beskæftigelses- og Socialudvalget

3.722.022

3.753.108

-31.086

0

-31.086

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Driftsområder med overførselsadgang udviser et merforbrug på 9,4 mio. kr.

I det daglige betegnes denne del af økonomien som ”driften” hvori udgifter til borgerservice, sociale indsatser, foranstaltninger, administration mv. indgår. Merforbruget i 2015 kan primært henføres til Center for Familie og Unge, hvor såvel øget fokus på forebyggelse samt tilbud til børn og unge med særlige behov har udfordret økonomien. Det samlede merforbrug for Center for Familie og Unge udgør 9,1 mio. kr. I 1/10 opfølgningen var forventningen et merforbrug på 13,5 mio. kr. At merforbruget således blev 4,4 mio. kr. mindre end ventet skyldes primært konservativ budgettering af udgifter i forbindelse med varetægtsfængslinger og anbringelser. Særligt vurderingen af niveauet for varetægtsfængslinger er forbundet med usikkerhed idet, fremtidige kriminalitetsmønstre er svære at forudse. Det bemærkes i den sammenhæng, at antallet af varetægtsfængslinger rent faktisk steg i slutningen af 2015, men dog så sent at udgifterne først registreres i regnskab 2016. På baggrund af en samlet gennemgang af hele centrets økonomi er det vurderingen at ca. 2,5 mio. kr. af de 4,4 mio. kr. vedrører udgifter, som blot "skubbes" fra 2015 til 2016. Det resterende beløb på 1,9 mio. kr. er en reel forbedring i forhold til 1/10 sagen, som følge af færre anbringelser og tilbageholdenhed på det administrative område.

 

Merforbruget overføres fra 2015 til 2016 (deraf betegnelsen ”med overførselsadgang”), som betyder, at forvaltningen skal finde midlerne inden for egen økonomiske ramme i 2016.

 

Driftsområder uden overførselsadgang udviser et merforbrug på 17,4 mio. kr.

Området omfatter primært de ydelser (overførselsindkomster), som borgere uden for arbejdsmarkedet modtager. Den høje andel af ledige er en dobbelt udfordring for Odense Kommune. Dels mangler kommunen skatteindtægter, dels skal en uforholdsmæssige stor del af kommunens samlede økonomi afsættes til forsørgelse af ledige.

 

Det skal i den forbindelse nævnes, at udfordringerne på eksempelvis kontanthjælpsområdet og dagpengeområdet er større, end regnskabsresultatet umiddelbart indikerer. I forbindelse med de økonomiske opfølgninger er der således flyttet budget fra den såkaldte reservationspulje (en slags buffer) under Økonomiudvalget til de pressede ydelsesområder. Det har været med til at holde merforbruget nede. Endvidere forventes en negativ efterregulering i sommeren 2016, når forudsætningerne bag det såkaldte ”beskæftigelsestilskud” opgøres af staten.

 

Den seneste prognose, som samler alle informationer omkring 2015, indikerer et samlet merforbrug på 98,0 mio. kr. Beløbet indeholder både regnskabsresultat, løbende træk på reservationspuljen og forventet efterregulering i sommeren 2016.

  

For Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering er der et merforbrug på 4,3 mio. kr. Området omfatter projekter, som finansieres (eller medfinansieres) via bevillinger fra eksterne parter såsom ministerier, styrelser og fonde. Afvigelser fra budgettet skyldes ofte, at bevillingsgiver foretrækker at tildele hele projektbevillingen på én gang, selvom projektet kører over flere år. Dermed opstår der overførsler mellem årene, som for det meste er helt uproblematiske, og derfor i daglig tale omtales som ”forskydninger” mellem årene. På sigt går projektøkonomien således i nul.

ØKONOMI

I regnskabet følges der op på den såkaldte serviceramme, hvor kommunerne hver især er underlagt et udgiftsloft, som hvert år fastlægges af Finansministeriet. Hvis en kommune bruger flere penge end det udmeldte loft, kan der ske modregning af bloktilskuddet det efterfølgende år – dog kun hvis alle landets kommuner samtidig under ét har overskredet den samlede udmeldte ramme. Udfordringerne vedr. Center for Familie og Unge er meldt ind løbende i de økonomiske opfølgninger, og der forventes ikke modregning fra staten i forbindelse med overskridelse af servicerammen.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme

 1.000 kr.

2015

2016

Samlet

Drift med overførselsadgang

-9.381

9.381

0

Drift uden overførselsadgang

0

0

0

Projekter

-2.308

2.308

0

Samlet påvirkning på serviceudgifterne

-11.689

11.689

0

- = forværring af servicerammen 

 

I nedenstående tabel fremgår sagens påvirkning af kassebeholdningen i de enkelte år.

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

Påvirkning af kassebeholdning 

1.000 kr.

Afvigelser

Forslag til kassen

Forslag til overførsel

Drift - med overførselsadgang

-9.381

0

-9.381

Drift - uden overførselsadgang

-17.414

0

-17.414

Drift - projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

-4.290

0

-4.290

Det finansielle område

1.631

1.631

0

Beskæftigelses- og Socialudvalget

-29.455

1.631

-31.086

 -= kassetræk + = kasseforbedring

 

 

Det finansielle område

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Afvigelsen skyldes forskydninger mellem årene herunder afdrag på de såkaldte ”pligtlån”. Der er tale om et mellemværende med staten som balancerer over tid.

 

Det finansielle område

1.000 kr.

Korrigeret budget 2015

Regnskab 2015

Afvigelser

Forslag til kassen

Forslag til overførsel

Balanceforskydninger

0

-1.631

1.631

1.631

0

Beskæftigelses- og Socialudvalget

0

-1.631

1.631

1.631

0

-= kassetræk + = kasseforbedring

 

 

B. Sager til afgørelse i udvalget

2. Ansøgning til bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 27.00.00-P20-1-16
RESUMÉ

Denne sag er en beslutning om ansøgning til bedre hjælp til unge og voksne med ADHD. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at deltage i projektet, der kan give mere viden om effektfulde indsatser for borgere med ADHD-problematikker. Socialstyrelsen har udmeldt en pulje på 4.400.000 kr. til projektkommuner, der afprøver og implementerer metoden Cognitive Behavioral Therapy (CBT-metoden) over for unge og voksne med ADHD. Projektperioden løber fra 1/4 2016 til 31/12 2018. Projektet hedder ”Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD” og har til formål:

  • At styrke den sociale indsats målrettet unge og voksne med ADHD eller lignende vanskeligheder, så deres mestring, robusthed og evne til at håndtere svære situationer øges, og behovet for indgribende og langvarige indsatser mindskes.
  • At forbedre kompetencer i forhold til job, uddannelse og sociale relationer.

Beskæftigelses– og Socialforvaltningen ønsker at ansøge puljen om 1.225.000 kr. for den samlede projektperiode for at få mulighed for at afprøve en indsats med internationalt dokumenteret effekt for unge og voksne med ADHD problematikker. Det forventes, at ca. 100 borgere får indsatsen i Odense. Dette vil understøtte forvaltningens kerneopgave med at få flere borgere i job og uddannelse.

 

Kommunens egenfinansiering består af en ½ normering om året, da projektkommunerne ikke kan ansøge om projektmidler til de trænere, der skal varetage gruppeundervisningen. Det vil ikke påvirke kommunens økonomi, da gruppeundervisningen i projektet vil erstatte den eksisterende gruppeundervisning til borgere med ADHD i Center for Specialundervisning for Voksne (CSV).

 

Der er frist for indsendelse af projektansøgningen til Socialstyrelsen den 1/3 2016 kl. 12.00. Ansøgningen er derfor afsendt med forbehold for udvalgets godkendelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget ikke godkender ansøgningen.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektansøgningen til Socialstyrelsen til "Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD".

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

 

Borgere med ADHD har ofte mindre indkomst, større ledighed, i højere grad rammes af sygdom og har flere domme for kriminalitet end den øvrige del af befolkningen. Erfaringerne fra de seneste år viser, at der mangler viden og adgang i forhold til virksomme sociale metoder for voksne med ADHD, og en undersøgelse udarbejdet af Rockwool Fonden i 2014 viser endvidere, at der i Danmark kun i begrænset omfang anvendes metoder med dokumenteret effekt i forhold til denne målgruppe. Socialstyrelsen ønsker på den baggrund at afprøve programmer med internationalt dokumenteret effekt i forhold til at afhjælpe vanskeligheder, som typisk knytter sig til ADHD. De er udbredt i en række lande bl.a. Canada, England, Sverige, Norge og Island.

Socialstyrelsen er projektejer på projektet "Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD". Projektet varer 2,5 år fra 1/4 2016 - 31/12 2018. Projektet forventer i alt at omfatte 330-550 borgere. Det forventes, at ca. 100 borgere får indsatsen i Odense. I den indledende afprøvningsfase på seks til otte måneder inddeles projektkommunerne i henholdsvis indsatsgruppe og kontrolgruppe.

Projekt "Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD" er baseret på et program, der indeholder to metoder. Til gruppeforløbene anvendes metoden R&R2-ADHD som består af manualbaseret kognitiv færdighedstræning. Til de individuelle sessioner anvendes The Young-Bremham program, som ligeledes er kognitiv træning. Programmerne består af følgende aktiviteter:

  • R&R2-ADHD programmet udgøres af 15 sessioner. Hver session tager to timer og afholdes typisk en gang om ugen i tre-fire måneder. Mellem sessionerne arbejder deltagerne aktivt med hjemmeopgaver. Til dette formål har deltagerne en PAL (Participants Aid for Learning) som har en coachende rolle, som varetages af en ven, en forældre, støtteperson, mentor eller lignende.
  • The Young-Bremham program består af individuelle sessioner som en overbygning til R&R2-ADHD programmet. Det vil sige, at først gennemføres et gruppeforløb, hvorefter det vurderes, om nogle af deltagerne har yderligere behov for træning inden for særlige dele af sessionernes temaer. Herefter tilrettelægges et individuelt forløb.

Målgruppe

Programmet er udviklet til unge og voksne med opmærksomhedsproblemer og problemer med impulskontrol, som mangler eller kun har få færdigheder i forhold til planlægning, organisering, sociale kompetencer og social adfærd. Derudover kan målgruppen karakteriseres ved at have en problemskabende adfærd, hvilket kan gå ud over uddannelse og arbejde.

Målgruppen er ikke kun begrænset til borgere, der opfylder kriterierne for ADHD. Programmet omfatter også borgere, der har lignende vanskeligheder som mennesker med ADHD. Aldersgruppen er fra 16 år og opefter. Der er som udgangspunkt ikke en øvre aldersgrænse, og begge køn kan være med i programmerne. Der er 167.158 borgere i Odense Kommune som er 15 år og derover. Ud fra en vurdering af at 3 % af borgere i Danmark har ADHD (tal fra ADHD-foreningen) estimeres det, at målgruppen omfatter ca. 5014 borgere i Odense.

Succeskriterier

  • At 80 % af deltagerne får styrket deres kompetencer ift. job, uddannelse og sociale relationer
  • At 80 % af deltagerne får styrket opmærksomheds- og impulskontrol, konstruktiv planlægning og organisering (eksekutive funktioner) samt reduktion af associerede vanskeligheder f.eks. angst og depression

Ansøgningsfrist 

Der er frist for indsendelse af projektansøgningen til Socialstyrelsen den 1/3 2016 kl. 12.00. Ansøgningen er derfor afsendt med forbehold for udvalgets godkendelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget ikke godkender ansøgningen.

 

EFFEKT

Vurdering af sagens påvirkning af byrådets otte effektmål: 

 

Flere kommer i uddannelse og job

Såfremt afprøvningen af metoden og programmerne resulterer i den ønskende effekt, kan indsatsen understøtte, at flere borgere kommer i uddannelse og job, da det forventes, at 80 % af de borgere, der deltager i projektet, opnår forbedrede kompetencer i forhold til job, uddannelse og sociale relationer.

 

 

Flere borgere er sunde og trives

Såfremt afprøvningen af metoden og programmerne resulterer i den ønskende effekt, kan indsatsen styrke borgernes psykiske sundhedstilstand og trivsel, da det forventes at 80 % af de borgere, der deltager i projektet, opnår reduktion af associerede vanskeligheder f.eks. depression eller angst, mindre udadreagerende eller aggressiv adfærd, forbedret følelsesmæssig kontrol m.m. 

 

 

ØKONOMI

Kommunens egenfinansiering består af en ½ normering om året, da projektkommunerne ikke kan ansøge, om projektmidler til de trænere der skal varetage gruppeundervisningen. Det vil ikke påvirke kommunens økonomi, da gruppeundervisningen i projektet vil erstatte den eksisterende gruppeundervisning til borgere med ADHD i Center for Specialundervisning for Voksne (CSV).

 

3. Funktionsperiode for Odense Mangfoldighedsråd
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.20-A08-1-15
RESUMÉ

Odense Mangfoldighedsråd er etableret som del af mangfoldighedsstrategien, og rådets funktionsperiode løber til 1/4 2016.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at funktionsperioden for det nuværende Odense Mangfoldighedsråd forlænges indtil Beskæftigelses- og Socialudvalget har færdigbehandlet mangfoldighedsstrategien.

 

Mangfoldighedsrådets funktionsperiode indstilles derfor til forlængelse til og med 31/8 2016.

 

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget forlænger det nuværende Odense Mangfoldighedsråds funktionsperiode til og med 31/8 2016.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Mangfoldighedsrådets formål og opgaver

Mangfoldighedsrådets formål er "at understøtte Odense Kommune samt styrke samarbejdet mellem kommunen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, organisationer og civilsamfundet inden for mangfoldighedsområdet".

 

Rådet har jf. kommissoriet til opgave at være sparringspartner i forhold til rådmand/udvalg og forvaltning omkring idéudvikling og nye tiltag samt understøttelse af implementering af Odense Mangfoldighedsstrategi. Endvidere skal rådet være med til at sikre en god dialog mellem borgere, virksomheder, civilsamfundet og Odense Kommune om lokalpolitiske spørgsmål vedrørende mangfoldighed.

 

Rådet blev etableret som led i Odense Mangfoldighedsstrategi. Mangfoldighedsstrategien skal understøtte kommunens nye beskæftigelsespolitik og langsigtede effektmål om at få flere i uddannelse og job.

 

Mangfoldighedsstrategien vil derfor som aftalt på udvalgsmødet den 26/1 2016 blive revideret i foråret.

 

Som led i denne revidering foreslår Beskæftigelses- og Socialforvaltningen at forlænge det nuværende råds funktionsperiode, indtil udvalget har truffet beslutning om mangfoldighedsstrategien.

  

Mangfoldighedsrådets nuværende kommissorium vil gælde i hele perioden til og med 31/8 2016.

 

  

EFFEKT

 

Forlængelsen af funktionsperioden påvirker ikke et eller flere af byrådets otte effektmål.  

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

4. Godkendelse af centraludmelding vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 27.06.08-A00-2-16
RESUMÉ

Socialstyrelsen kan udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner eller regioner for at sikre det fornødne tilbud af højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsen vil komme med en såkaldt ”central udmelding” hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering.

 

Socialstyrelsen har i november 2014 udsendt en central udmelding (spørgeskema) vedrørende kommunernes brug af specialiserede tilbud til senhjerneskadede.

 

Som begrundelse oplyser Socialstyrelsen, at evalueringen af kommunalreformen viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at yde sociale tilbud til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner. Derfor er der brug for en national koordinering på baggrund af regionale tilkendegivelser. Udviklingen har medført en bekymring for, om der fremover vil være et tilstrækkeligt udbud af specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede socialområde, som kan understøtte, at voksne med kompleks erhvervet hjerneskade får tilstrækkeligt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset deres behov.

 

På baggrund af indmeldingerne fra de syddanske kommuner har det Fælleskommunale Socialsekretariat udarbejdet en rapport, der konkluderer at behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade kan imødekommes. Målgruppen er opgjort til 188 personer for hele syddanmark.

 

Ifølge reglerne skal afrapporteringen vedrørende det eksisterende rammeaftalesamarbejde godkendes politisk. Med denne sag indstilles således, at udvalget godkender afrapportering vedrørende den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. 

INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller til respektive udvalg at godkende Afrapportering om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

 

Afrapporteringens hovedkonklusion (se bilag)

Målgruppen for den centrale udmelding er på 188 borgere i Region Syddanmark. Tallet er behæftet med stor usikkerhed, idet målgruppebeskrivelse giver mulighed for en meget bred fortolkning af målgruppen. Hovedkonklusionen fra KKR Syddanmark er, at behovet for højt specialiserede indsatser til målgruppen af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade er imødekommet. 

 

I afrapporteringen er Odense Kommune specifikt nævnt i forhold til Bjerggårshaven dag- og døgnrehabilitering, Hjerneskadecentret samt Hjerneskaderådgivningen. Odense Kommune kan med disse højtudviklede tilbud leve op til de krav, der er i Socialstyrelsens udmeldinger på området erhvervet hjerneskade. Desuden foretages der køb af pladser på regionstilbuddet Kingstrup.

 

Socialstyrelsen oplyser, at da dette er de første udmeldinger i regi af National Koordination er der ikke klarhed omkring den videre proces efter behandlingen i Socialstyrelsen (Den nationale koordination skal sikre, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Dette sker gennem faglig dialog, vidensindsamling og ved, at Socialstyrelsen udarbejder centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser på området).

 

Hvad er en central udmelding?

Socialstyrelsen har med lovgivningen vedrørende den nationale koordinationsstruktur fået kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Denne udmelding kaldes en central udmelding.

 

Kommunen modtager den centrale udmelding via rammeaftalesamarbejdet. I Region Syddanmark varetages koordinationen af Fælleskommunalt Socialsekretariat, der udsender centraludmeldingen, indsamler besvarelser og udarbejder den endelige afrapportering.

 

I forbindelse med en central udmelding har Socialstyrelsen mulighed for at bede om en fornyet behandling, hvis kommunernes tilbagemelding ikke er faglig tilstrækkelig. I de tilfælde, hvor Socialstyrelsen vurderer, at kommunernes tilbagemelding på en central udmelding ikke er fagligt tilstrækkelig, vil Socialstyrelsen gå i dialog med den pågældende kommune eller region. Socialstyrelsen kan her anmode kommunalbestyrelserne om en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til den centralt udmeldte målgruppe. En sådan mulighed vil kun anvendes, hvis dialogen med kommunalbestyrelsen ikke i sig selv sikrer en tilstrækkelig løsning.

 

I de tilfælde, hvor der ikke gennem dialog kan findes en fagligt tilstrækkelig løsning, kan Socialstyrelsen undtagelsesvis give et driftspålæg. Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller en region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videreføre et tilbud, og tilbudsstrukturen på området fastlægges dermed af Socialstyrelsen. Formålet er at sikre, at den rette viden og kompetencer er til stede over for bestemte målgrupper. Et driftspålæg er en indgribende foranstaltning, som kun anvendes undtagelsesvis i helt særlige tilfælde.

 

Afrapporteringen har været til høring i Handicaprådet. Handicaprådet har ikke afgivet høringssvar.

 

EFFEKT

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.

 

 

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommunes kassebeholdning og serviceudgiftsramme.

 

5. Sygedagpenge
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-G01-28-16
RESUMÉ

Udvalgsmedlem Ulla Chambless har anmodet om, at følgende behandles:

 

Skal Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, pålægges af egen drift at finde og genbehandle alle sager på sygedagpengeområdet, hvor der ikke er truffet gyldig afgørelse om ophør af sygedagpenge, og hvor der derfor kan tænkes at være et krav om efterbetaling af sygedagpenge.

 

Sagen blev senest belyst under aktuelle sager på udvalgsmødet 9/2 2016.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget tager stilling til forslag fra udvalgsmedlem Ulla Chambless om, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen pålægges af egen drift at finde og genbehandle alle sager på sygedagpengeområdet, hvor borgeren kunne tænkes at have et krav på efterbetaling af sygedagpenge på baggrund af Højesteretsdommen af 10/9 2015.

BESLUTNING

Sagen blev udsat med henblik på yderligere belysning.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Med henvisning til § 2, stk. 2 i Beskæftigelses- og Socialudvalgets forretningsorden har udvalgsmedlem Ulla Chambless anmodet om, at følgende behandles:

 

Skal Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, pålægges af egen drift at finde og genbehandle alle sager på sygedagpengeområdet, hvor der ikke er truffet gyldig afgørelse om ophør af sygedagpenge, og hvor der derfor kan tænkes at være et krav om efterbetaling af sygedagpenge.

 

Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, som henviser til Højesteretsdommen om sygedagpenge af 10/9 2015, fastslår, at det ikke er lovligt at standse sygedagpenge, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom.

 

Formålet med forslaget er at sikre, at alle borgere, som ulovligt har fået stoppet deres sygedagpenge, får tilbagebetalt de penge, som de har til gode. 

 

Sagen blev senest belyst under aktuelle sager på udvalgsmødet 9/2 2016. Her oplyste forvaltningen, at alle sager ikke ville blive gennemgået på baggrund af anbefalinger fra 6-byerne, KL og Ankestyrelsen. Forvaltningen oplyste om, at der fra uge 6 vil blive annonceret på kommunens websider efter borgere, der potentielt har penge til gode. Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen om også at annoncere i Odense Ugeavis.

 

EFFEKT

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

 

ØKONOMI

Sagen vil have økonomiske konsekvenser, i det omfang Odense Kommune skal foretage efterbetaling af sygedagpenge. Gennemgang af alle sager vil ligeledes medføre et betydeligt ressourcetræk til administration og sagsbehandling.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

6. Proces for udarbejdelse af strategier med relation til beskæftigelsespolitikken
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-A00-3-16
RESUMÉ

Med beskæftigelsespolitikken har Beskæftigelses- og Socialudvalget sat en entydig politisk retning for forvaltningens arbejde med kerneopgaven - flere borgere i uddannelse og job. For at kunne lykkes med hovedmålsætningen om at sænke ledigheden i Odense til 3,4 % i 2020, er det nødvendigt, at politikken udmøntes i delstrategier, der sikrer, at de politiske intentioner omsættes i praksis.

 

På sidste udvalgsmøde d. 9/2 2016 drøftede og prioriterede udvalget de områder, hvor det på baggrund af beskæftigelsespolitikken var nødvendigt at igangsætte et arbejde med at formulere strategier for de områder i beskæftigelsespolitikken, der i dag ikke er dækket. På baggrund af udvalgsmødet d. 9/2 2016 er følgende fire områder valgt ud: Rekruttering, uddannelse, forebyggelse og mødet med borgeren.

 

På denne baggrund lægger Beskæftigelses- og Socialforvaltningen op til, at udvalget drøfter det videre forløb med strategiarbejdet. Der lægges op til en inddragende proces, hvor både udvalg, virksomheder, organisationer og andre relevante aktører inddrages i strategiarbejdet.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter processen med udarbejdelse af strategier i relation til beskæftigelsespolitikken.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede punktet.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

På udvalgsmødet d. 9/2 2016 drøftede udvalget følgende nye strategier, der skulle udarbejdes med henblik på at udmønte beskæftigelsespolitikken:

 

  • Rekrutteringsstrategi
  • Uddannelsesstrategi
  • Strategi for mødet med borgeren
  • Forebyggelsesstrategi

 

Beskæftigelsespolitikken med tilhørende strategier vil derfor kunne illustreres som følger:

 

 

 

 

På samme møde d. 9/2 2016 blev det drøftet, at mangfoldighedsstrategien i samarbejde med virksomheder og mangfoldighedsråd skulle revideres, så den spiller bedst sammen med beskæftigelsespolitikken. Herudover skal den nuværende flygtningestrategi udvides til en egentlig integrationsstrategi. Mangfoldighedsstrategi og integrationsstrategi rækker imidlertid begge ud over den ramme, der er sat med beskæftigelsespolitikken, idet de dækker et bredere område, og er derfor ikke inkluderet i ovenstående illustration af beskæftigelsespolitikken med tilhørende strategier.

 

Det betyder, at udvalgets samlede politiske-strategiske portefølje vil se ud som følger:

 

 

Det foreslås, at rekrutteringsstrategien udarbejdes i foråret 2016, da et stærkere samarbejde med virksomheder om kvalificeret arbejdskraft, vækst og jobskabelse er et højt prioriteret område for udvalget. Herudover foreslås arbejdet med en strategi for mødet med borgeren igangsat før sommerferien, da en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats med borgeren i centrum, ligeledes er et prioriteret område for udvalget.

 

Arbejdet med de to øvrige strategier under beskæftigelsespolitikken igangsættes i efteråret 2016. Arbejdet med at opdatere udsattepolitikken foreslås igangsat i forbindelse med, at udvalget skal genbesøge politikken i efteråret 2016. En procesplan for arbejdet med udsattepolitikken forventes forelagt udvalget før sommerferien 2016.

  

Forvaltningen lægger op til en inddragende proces, hvor udvalget involveres aktivt i strategiarbejdet, bl.a. via workshops og lignende. Strategiarbejdet repræsenterer en særlig mulighed for at etablere de nødvendige partnerskaber og relationer mellem virksomheder, organisationer og andre, der skal understøtte beskæftigelsespolitikkens målsætninger. Et bærende princip i arbejdet bliver således, at forvaltningen ikke alene besidder løsningerne på de udfordringer, strategierne skal adressere. Skal ledigheden reduceres markant frem mod 2020, kræver det en fælles koordineret indsats mellem mange forskellige aktører og interessenter. Derfor involveres relevante aktører i udarbejdelsen af strategierne.

 

For alle strategierne gælder det desuden, at udvalget vil blive involveret formelt, bl.a. idet et første strategiudkast indstilles til drøftelse, og det endelig udkast herefter forelægges udvalget til beslutning. Drøftelsessagen vedrørende rekrutteringsstrategien vil blive dagsordenssat i løbet af foråret, og forventes at blive forelagt til beslutning inden sommerferien 2016. Drøftelsessagen vedrørende strategi for mødet med borgeren forventes dagsordenssat inden sommerferien 2016.

 

 

 

 

 

EFFEKT

Sagen har ingen direkte konsekvenser for byrådets otte effektmål.

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen direkte økonomisk betydning.

 

 

7. Integrationsstrategi
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.00.00-G01-23-16
RESUMÉ

Et vigtigt led i indsatserne under Beskæftigelses- og Socialudvalget er integration af flygtninge i det danske samfund. Vejen til et aktivt medborgerskab fordrer et kendskab til de danske normer. Erfaringerne tilsiger, at deltagelse på arbejdsmarkedet ofte er en katalysator for engagement og involvering i det danske samfund. Det gælder uanset om man er nyankommen flygtning eller er indvandrer, som har boet i Odense i en årrække.

I denne sag lægges op til at den nuværende flygtningestrategi inkorporeres i en integrationsstrategi. Udvalget bedes drøfte strategiske fokusområder for strategien. Med afsæt i udvalgets drøftelse og pejlinger kickstarter forvaltningen det konkrete strategiarbejde. Det forventes, at der fremlægges et udkast til integrationsstrategi inden sommeren 2016 til drøftelse i udvalget.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter og kommer med inputs til den kommende jobrettede integrationsstrategi.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede punktet.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag foreslås, at den nuværende flygtningestrategi inkorporeres i en integrationsstrategi. Der skal således opstilles principper for, hvordan flygtninge i højere grad kan få deres ressourcer bragt i spil - både de nyankomne og de borgere med anden etnisk herkomst end dansk, der har boet mange år i Danmark. Med afsæt i udvalgets drøftelse og pejlinger på strategiens retning kickstarter forvaltningen det konkrete strategiarbejde. Der udarbejdes et udkast til integrationsstrategi til drøftelse i udvalget inden sommerferien 2016.

 

Drøftelser og workshop kan tage udgangspunkt i følgende overvejelser.

 

  • Hvordan sikres at flygtninge og efterkommere bliver en del af det aktive medborgerskab - både for nyankomne og for borgere med anden etnisk herkomst end dansk, der har boet i Danmark i mange år.
  • Hvordan sikres en højere tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Er vi gode nok til at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer
  • Kan vi blive bedre til at facillitere jobåbninger herunder matche virksomhedernes behov med flygtninge- og indvandrernes kompetencer

 

  

Forvaltningen foreslår, at den jobrettede integrationsstrategi bæres af en række strategiske fokusområder. Et eksempel er mangfoldigheden blandt flygtninge, hvor der er stor forskel på kompetencer og uddannelsesniveau. Flere af de nytilkomne skal ses som en ressource, der forholdsvist hurtigt kan tilføre viden og vækst til byen. Andre har brug for længere tid - det vil være tilfældet for traumatiserede flygtninge. Der skal derfor tages udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske kan bidrage med uanset forudsætninger, og der skal skræddersyes indsatser, der målrettes mod job til den nyankomne borger.

 

 

Andre fokusområder er arbejdsrettet sprogundervisning samt opkvalificering, når det er svaret for at finde en jobåbning hos en virksomhed.

Den kommunale rolle bliver som bindeled mellem borgeren og virksomheden at sikre en smidig jobproces og understøtte, hvor der er behov.

Nedenfor fremgår kort, hvordan flowet for den ny borger ankommer på banegården, til vedkommende er i job:

  • Oplysninger om den nye borger tilgår kommunen fra Udlændingestyrelsen.
  • Modtagelsen forberedes via kontakt til asylcenter, boligformidlingen, SKAT og folkeregistret, OUH, skole mv.
  • Modtagelse herunder tilstedeværelse ved ankomst, indledende møde med borgeren, udlevering af nøgler og fremvisning af bolig mv.
  • Jobrettede integrationsindsatser iværksættes med henblik på, at den nytilkomne borger bliver selvforsørgende hurtigst muligt.

 

Nedenfor ses Integrationsstrategiens sammenhæng til de øvrige strategier og politikker.

 

 

ØKONOMI

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser på kort sigt. På længere sigt er det afgørende for kommunens økonomi, at der findes job til de flygtninge og indvandrer, som kommer til Odense.

 

 

8. Åbningstider i Borgerservice
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 15.23.00-A00-1-16
RESUMÉ

Denne sag er en drøftelse af forslag om at ændre Borgerservices åbningstider. Forslaget er et led i Borgerservices løbende bestræbelser på at indrette sig efter borgernes behov.

  

I 2015 var et nyt pas eller kørekort de to hyppigste årsager til besøg i Borgerservice. Ved brug af tidsbestilling oplever borgerne næsten ingen ventetid. Medarbejderne kan ligeledes planlægge arbejdet ud fra efterspørgslen. På den baggrund foreslås, at den almindelige åbningstid i Borgerservice afkortes med en time om torsdagen fra kl. 18.00 til kl. 17.00. Tidsrummet foreslås i stedet anvendt til at servicere borgere, som har bestilt tid til nyt pas eller kørekort.

  

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskægftigelses- og Socialudvalget drøfter nye åbningstider i Borgerservice.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede punktet.

 

Udvalgsmedlem Steen Lund deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor fremgår de udspecificerede åbningstider i Borgerservice, som skal drøftes.

Af henvendelsesstatistikken for 2015 ses, at 53% af henvendelserne i tidsrummet mellem kl. 17 og 18 drejer sig om andet end pas og kørekort. Det svarer til 404 henvendelser på et år, som ved valg af de nye åbningstider skal henvende sig inden for den øvrige åbningstid. Det er dog vurderingen, at de ændrede åbningstider overordnet set vil imødekomme borgernes behov, idet afkortelsen af den generelle åbningstid om torsdagen frigiver en ekstra time, som målrettes til borgere, der via tidsbestilling ønsker nyt pas eller kørerkort.  

Forslag til åbningstid

Ugedag

Tidspunkt

Mandag – onsdag

 

Før kl. 9:30: Åben for borgere med tidsbestilling pas/kørekort

 

Kl. 9:30 – 15:00: Åben for alle inklusive tidsbestilling pas/kørekort

 

Efter kl. 15:00: Åben for borgere med tidsbestilling pas/kørekort

Torsdag

 

Før kl. 9:30: Åben for borgere med tidsbestilling pas/kørekort

 

Kl. 9:30 – 17:00: Åben for alle inklusive tidsbestilling pas/kørekort

 

Efter kl. 17:00: Åben for borgere med tidsbestilling pas/kørekort 

Fredag

 

Før kl. 9:30: Åben for borgere med tidsbestilling pas/kørekort

 

Kl. 9:30 – 13:00: Åben for alle inklusive tidsbestilling pas/kørekort

 

Efter kl. 13:00: Åben for borgere med tidsbestilling pas/kørekort

 

Fordele

Ulemper

 

  • Borgere der bestiller tid til pas/kørekort, oplever minimal ventetid og dermed en bedre serviceoplevelse.
  • Større fleksibilitet og mulighed for at borgerne kan bestille tid netop, når det passer dem.
  • I foråret som er højsæson for pas, vil det være muligt at tilbyde tidsbestilling i tidsrummet 07.00 til 21.00, såfremt der er efterspørgsel efter det.
  • Borgerservice får bedre mulighed for at bemande efter behov.  

 

  • Borgeren skal vænne sig til ny åbningstid om torsdagen.
  • Den ordinære åbningstid reduceres med en time om torsdagen. 
  • En øget service over for henvendelser vedrørende pas/kørekort, kan opfattes som en favorisering af nogle behov frem for andre.
  • Medarbejderne skal varsles om nye arbejdstider, og dermed kan tilbuddet først være i fuld drift tre måneder efter beslutningen er taget.

 

 

 

EFFEKT

Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål. 

ØKONOMI

Forslag om ændrede åbningstider er udgiftsneutral. Den sparede arbejdstid anvendes til at bemande en udvidet tidsbestilling på alle hverdage.

 

D. Orientering

9. Resultatet af tælleuger
D. Orientering
Åbent - 00.00.00-A00-15-16
RESUMÉ

Tælleugerne (KOMHEN-tællingerne) er et led i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og har til formål at sikre, at kommunerne anvender de mest effektive kommunikationskanaler. En kommunikationskanal kan for eksempel være borgerindgange via personlig henvendelse, telefon, brev, digital post eller selvbetjening på Odense.dk.

 

I tælleugerne fra uge 43 til 45 er samtlige borger- og virksomhedshenvendelser samt kommunikation med eksterne samarbejdspartnere blevet registreret. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fået godt halvdelen af de 148.000 henvendelser, Odense Kommune samlet modtog i perioden.

Undersøgelsen viser endvidere, at telefonisk henvendelse - og dernæst personligt fremmøde er borgernes foretrukne kommunikationskanal i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. På en tredjeplads kommer kontakt via mail. Forvaltningen har i tælleugerne fået over 8.000 e-mails og sendt 5.500 e-mails.

Resultatet af tællugerne viste et behov for et mere borgerrettet fokus, da ca. 25.000 af henvendelserne i forvaltningen vedrørte igangværende sager. Antallet af henvendelser er meget højt og er med til at øge sagsbehandlingstiden. Der skal derfor arbejdes med at borgerne i højere grad kan følge status på deres egen sag uden at kontakte kommunen. Der arbejdes i den forbindelse på, at borgerne i højere grad skal kunne følge med i egen sag på nettet på nogle specifikke områder.

 

Herudover skal fokus på brug af digital post intensiveres. Det vil give borgeren en mere direkte og sikker adgang til kommunen. Det er forventningen, at øget brug af digital post vil nedbringe brugen af mails som kommunikationskanal væsentligt.

 

 

 

10. Praksis i forhold til tilkendelse af førtidspension
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-15-16
RESUMÉ

Udvalgsmedlem Ulla G. Chambless har fremsendt ønske om, at praksis for tildeling af førtidspension dagordensættes på et udvalgsmøde.

 

På mødet gives en gennemgang af praksis på området herunder, hvordan kommunikationen med borgeren foregår.

 

11. Den Grønne Boks
D. Orientering
Åbent - 15.08.05-P20-1-16
RESUMÉ

Placering af Den Grønne Boks

 

Økonomiudvalget anbefalede på møde den 21/1 2015 at omkonvertere midler til anlæg under Odense og Co's budget i 2015 til blandt andet to signaturprojekter. Odense Byråd behandlede sagen på møde den 28/1 2015.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 17/2 2015 målsætninger og succeskriterierne for det, der senere blev til "Den Grønne Boks". Boksen åbnede den 23/10 2015 på en midlertidig placering på I. Vilhelm Werners Plads.

 

By- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har administrativt arbejdet for at finde en central placering for ”Den Grønne Boks” i forbindelse med, at den skal flyttes fra I. Vilhelm Werners Plads grundet byggeriet på Thomas B. Thriges Gade. Flere administrative muligheder har været afsøgt i bymidten, og den tilbageværende centrale mulighed er at ”Den Grønne Boks” placeres på Dannebrogsgade helt oppe mod vejen, som fører til Odense Banegård Center (OBC).

 

Fordelene ved en placering på Dannebrogsgade er, at folkeskoleeleverne kan tage offentlige transportmuligheder direkte ind til ”Den Grønne Boks”. Boksen vil endvidere med placeringen være synlig i forhold til trafikken til og fra banegården blandt andet på grund af indkørslen til OBC-parkeringsanlæg.

  

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og en medarbejder fra By- og Kulturforvaltningen giver en uddybende mundtlig orientering i forbindelse med punktet.  

 

12. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 15.00.00-G01-12-15
RESUMÉ

Mundtlig orientering om:

 

(Klik på pdf i højre hjørne for at åbne linket)