Referat
til
mødet i Beskæftigelses- og Socialudvalget
den 8. december 2015 kl. 16:00
i Mødelokale 10.08, Tolderlundsvej 2, 10. sal

Afbud fra:

Claus Houden

 

 

Mødet hævet kl. 19.47


B. Sager til afgørelse i udvalget
1 Ansøgninger om økonomisk støtte fra § 18 puljen til sociale formål
2 Kompetencefordelingsplan for Beskæftigelses- og Socialudvalget
3 Ansøgning om midler til projekt for ledige i risiko for langtidsledighed
4 Ansøgning om midler til projekt for langtidsledige
5 Afskaffelse af kautionslån
6 Deltagelse i projekt Exit Prostitution i 2016
7 Pilotprojekt med 100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
C. Sager til drøftelse/forberedelse
8 Beskæftigelsespolitikken
9 Udvalgsmedlemmernes arbejdsvilkår
D. Orientering
10 Status på Odense Kommunes bruttoledighed
11 Aktuelle sager

B. Sager til afgørelse i udvalget

1. Ansøgninger om økonomisk støtte fra § 18 puljen til sociale formål
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 27.00.00-G01-4054-15
RESUMÉ

Odense Kommune tildeler årligt tilskud til frivilligt socialt arbejde gennem en pulje under Servicelovens § 18.

 

Udvalget har kompetence til at beslutte ansøgninger over 100.000 kr. jf. udvalgets kompetencefordelingsplan. Denne er også til beslutning på nærværende udvalgsmøde.

 

Kompetence for beslutning om ansøgninger under 100.000 kr. tilfalder rådmanden og chef for Jobrehablitering.

 

Den 1/10 2015 var der ansøgningsfrist til § 18 puljen for 2016.

 

Forvaltningen har for 2016 modtaget ansøgninger fra i alt 75 foreninger og organisationer med målgrupper under 60 år. Der er søgt for i alt 10.821.682 kr. § 18 puljen er i 2016 på 6.882.572 kr.

 

Udvalget bedes træffe beslutning vedrørende indstillinger for i alt 27 ansøgninger, inklusiv 5 løbende bevillinger og 4 afslag. Det samlede indstillede beløb er 4.921.276 kr.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender følgende økonomiske disponering for 2016 vedrørende ansøgninger over 100.000 kr. fra henholdsvis hovedpulje og udviklingspulje, herunder med løbende bevilling:

 

Ansøgninger fra hoved- og udviklingspuljen over 100.000 kr.:

 

  1. 2 Timer om ugen bevilges et tilskud på 400.000 kr.
  2. Café Exit bevilges et tilskud på 40.000 kr.
  3. Den Frie Rådgivning bevilges et tilskud på 470.000 kr.
  4. FBU Forældrelandsforeningen bevilges et tilskud på 140.000 kr.
  5. Foreningen Man-Fred bevilges et tilskud på 200.000 kr. (Ansøgning til udviklingspuljen)
  6. Foreningen Smertetærskel bevilges et tilskud på 150.000 kr.
  7. Frivillignet, en del af Dansk Flygtningehjælp bevilges et tilskud på 421.000 kr.
  8. Home-Start Familiekontakt Odense bevilges et tilskud på 450.000 kr.
  9. IOGT Odense bevilges et tilskud på 76.000 kr.
  10. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade bevilges et tilskud på 50.000 kr.
  11. Lokalafdelingen for Voldsramte Kvinder og Børn i Odense bevilges et tilskud på 100.000 kr.
  12. Multikulturel Kvindeforening bevilges et tilskud på 325.000 kr.
  13. NEFOS, Netværket for Selvmordsramte, bevilges et tilskud på 160.000 kr.
  14. Red Barnets Ungdom bevilges et tilskud på 80.000 kr.
  15. Samtaleboblen bevilges et tilskud på 200.000 kr.
  16. Selvhjælp Odense bevilges et tilskud på 70.000 kr.
  17. Ungdommens Røde Kors Odense bevilges et tilskud på 180.000 kr.
  18. Ungvej Odense bevilges et tilskud på 80.000 kr.

Ansøgninger, der indstilles til afslag:

  1. Community Center Vollsmose indstilles til afslag på deres ansøgning på 320.000 kr.
  2. Mandecentret Odense indstilles afslag på deres ansøgning på 117.500 kr. (Ansøgning til udviklingspuljen)
  3. Reden Odense indstilles til afslag på deres ansøgning på 242.000 kr. (Ansøgning til udviklingspuljen)
  4. Udlændinge Vejleder Udlændinge indstilles til afslag på deres ansøgning på 279.600 kr.

 

Løbende bevillinger fra hovedpuljen:

 

23. Center for Seksuelt Misbrugte Syd – Frivilligsektion bevilges et driftstilskud på 313.544 kr.

 

24. Frivilligcenter Odense bevilges et driftstilskud på 603.169 kr.

 

25. Offerrådgivning Fyn bevilges et driftstilskud på 76.557 kr.

 

26. Samtalegrupper for Unge bevilges et driftstilskud på 292.260 kr.

 

27. Sct. Nicolai Tjenesten bevilges et driftstilskud på 43.746 kr.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

SAGSFREMSTILLING

Ifølge Servicelovens § 18 skal kommunerne skabe gode rammer for frivillige sociale indsatser og sikre et bedre samspil mellem frivillige sociale foreningers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud.

 

Det betyder blandt andet, at kommunerne årligt skal afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. I kompensation herfor modtager kommunerne et bloktilskud fra staten.

 

Den 1/10 2015 var der ansøgningsfrist til § 18 puljen for 2016. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har for 2016 modtaget ansøgninger fra i alt 75 foreninger og organisationer med målgrupper under 60 år. Der er søgt for i alt 10.821.682 kr.

 

Hovedpulje og udviklingspuljen

 

§ 18 puljen er opdelt i en hovedpulje og en udviklingspulje. Hovedpuljen søges årligt inden 1/10.

 

Udviklingspuljen kan søges løbende og giver således foreningerne en fleksibilitet i deres aktiviteter. Udviklingspuljen er afsat til udvikling af nye initiativer og foreninger og udgør 10% af den samlede § 18 pulje.

 

Ansøgninger fra nyopstartede foreninger eller foreninger nye for § 18 puljen er også vurderet under udviklingspuljen. Det drejer sig om i alt 15 ansøgninger for 2016. Der henvises til bilag for overblik.

 

Foreninger med løbende bevillinger ansøger årligt § 18 puljen på lige fod med øvrige ansøgere. Løbende bevillinger følger § 18 puljens økonomiske fremskrivning.

 

Retningslinjer for vurdering

 

Indstillingsudvalget i forvaltningen behandler ansøgninger ud fra en række tildelingskriterier for § 18 puljen. Herudover er der i indstillingerne lagt vægt på følgende:

 

  • Ansøgningernes indhold og dennes overensstemmelse med Odense Kommunes politikker og strategier, herunder særligt "Fælles om Odense": Odense Civilsamfundsstrategi.
  • Drift og udvikling er som udgangspunkt prioriteret højere end enkeltstående aktiviteter.
  • Aktiviteter i sammenlignelige foreninger, hvad angår aktivitetens art og omfang.
  • Andel af brugere med bopæl i Odense.
  • Forventning om, at foreninger med især store driftsbudgetter også søger andre finansieringskilder.
  • Ansøgte aktiviteter er specifikt beskrevet og målrettet en konkret målgruppe, der hører under puljens formål.
  • Ansøgninger fra lokalt forankrede foreninger er prioriteret frem for fra landsdækkende organisationer.
  • Foreningens aktiviteter er af et omfang og med en begrænset ressourcemæssig kapacitet, hvor det forventes, at en § 18 bevilling er nødvendig for foreningens fortsatte virke.
  • Fremdrift i ansøgte projekt og/eller foreningens aktiviteter.
  • Lektiehjælp nedprioriteres som udgangspunkt, da det nu indgår som en del af folkeskolereformen.

  

Ansøgninger under udviklingspuljen er vurderet ud fra samme retningslinjer.

 

Herudover er ansøgninger under udviklingspuljen bl.a. vurderet efter nytænkning af metoder, om det fremmer aktivt medborgerskab, empowerment og mangfoldighed eller udfordrer krydsfeltet mellem kommune, private virksomheder og civilsamfund/foreninger.

 

Kompetencefordelingsplan

 

Størrelse på ansøgt beløb

Kompetence

Antal ansøgninger

Under 50.000 kr.

Chef for Jobrehabilitering

32

50.000 kr. op til 100.000 kr.

Rådmand

16

Fra 100.000 kr. + løbende bevillinger

Beskæftigelses- og Socialudvalget

27 (Heraf 5 løbende bevillinger)

 

Der henvises til bilag for en uddybning af de enkelte ansøgte foreninger.

 

Indstilling til afslag på 4 ansøgninger

4 ansøgninger over 100.000 kr. er indstillet til afslag. Dette er begrundet i, bl.a. foreningens målgruppe ligger udenfor § 18 puljens definerede målgrupper, at foreningen ikke har levet op til betingelser for tidligere bevilling, aktiviteter i sammenlignelige foreninger samt der er øvrig særskilt driftstilskud med Odense Kommune. Der henvises til bilag.

 

Administration

 

I Odense administrerer Beskæftigelses- og Socialforvaltningen § 18 puljen for frivillige sociale foreninger med målgrupper under 60 år på tværs af forvaltningernes målgrupper. Ældre- og Handicapforvaltningen administrerer § 18 puljen for frivillige sociale foreninger med målgrupper over 60 år. Ansøgningerne behandles af en indstillingsgruppe på tværs af forvaltninger. Gruppen består af konsulenter med frivilligt socialt arbejde som fagområde og chefen for Jobrehabilitering.

 

Forudsætning for tildeling af midlerne fremgår af ”Retningslinjer for § 18 puljen”, som Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget senest har behandlet den 16/9 2014.

 

Beskæftigelses- og Socialudvalget har besluttet nye retningslinjer for § 18 puljen den 6/10 2015. Ansøgninger til § 18 puljen modtaget efter den 1/1 2016 vil blive behandlet ud fra de nye retningslinjer. Det betyder, at nuværende ansøgningsrunde er omfattet af de nuværende retningslinjer.

 

 

 

ØKONOMI

 

 

Hovedpuljen

Udviklingspuljen

I alt

§ 18 puljen 2016

6.258.414 kr.

624.158 kr.

6.882.572 kr.

Godkendte ansøgninger af rådmand og chef for Jobrehabilitering (Ansøgninger u/100.000 kr.)

1.071.850 kr.

 

 

Prisuddeling Ildsjæleprisen 2016

70.000 kr.

 

 

Indstilling til udvalget den 8/12 2015 (Ansøgninger o/100.000 kr.)

4.921.276 kr.

 

 

Overflyttes til udviklingspuljen 2016

195.288 kr.

624.158 kr.

819.446 kr.

 

For udviklingspuljen 2016 forventes udgifter til "Puljens Dag". Foreninger kan her fremlægge mundtlige ansøgninger på op til 25.000 kr. og få sin ansøgning behandlet samme dag.

 

For at prioritere nok midler til udviklingspuljen 2016 er bevillinger til alle ansøgninger afsat under hovedpuljen.

 

Ubrugte midler fra hovedpuljen overflyttes til udviklingspuljen 2016, og i alt 819.446 kr. kan søges løbende frem til den 1/10 2016.

 

Løbende bevillinger følger § 18 puljens økonomiske fremskrivning.

 

Alle tal er i bruttotal.

 

2. Kompetencefordelingsplan for Beskæftigelses- og Socialudvalget
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.01.00-G01-4024-15
RESUMÉ

En række administrative organisationsændringer i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen betyder, at der er behov for at få revurderet kompetencefordelingsplanen for Beskæftigelses- og Socialudvalget. Hertil kommer et almindeligt behov for at få ajourført og gjort kompetencefordelingsplanen mere overskuelig. Derfor fremsættes der hermed forslag til en revideret kompetencefordelingsplan.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender kompetencefordelingsplanen for Beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

 

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets (som udvalget hed på det tidspunkt) møde i januar 2014 blev kompetencefordelingsplanen for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendt. Der var et ønske fra udvalget om, at der i 2015 skulle være en opfølgning på kompetencefordelingsplanen. Siden godkendelsen er der foretaget en række administrative organisationsændringer i forvaltningen. Disse ændringer har medført et behov for at revurdere kompetencefordelingsplanen, således den bliver bragt i overensstemmelse med organiseringen af forvaltningen.

 

Formålet med kompetencefordelingsplanen er i hovedtræk at beskrive Beskæftigelses- og Socialudvalgets kompetencer. Udvalget kan i sagens natur ikke forholde sig til og træffe afgørelser i alle sager, og derfor er der behov for, at en række opgaver/sager varetages i forvaltningen. Kompetencefordelingsplanen beskriver, hvilke sager Beskæftigelses- og Socialudvalget selv tager sig af, og hvilke sager der overlades til forvaltningen eller til rådmanden. Kompetencefordelingsplanen kan ses som en slags "vejviser" både for udvalg og forvaltning, men kompetencefordelingsplanen er ikke udtømmende.

 

Revurderingen af kompetencefordelingsplanen har ikke betydet ændringer af udvalgets kompetence, men den tidligere kompetencefordelingsplan var meget omfattende rent tekstmæssigt, og den indeholdt ligeledes gentagelser. Den kompetencefordelingsplan som lægges frem for udvalget er ændret i sin struktur, og der er forsøgt at gøre planen mere overskuelig og lettere tilgængelig.

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

3. Ansøgning om midler til projekt for ledige i risiko for langtidsledighed
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-A00-368-15
RESUMÉ

Denne sag er en beslutning om deltagelse i pilotprojekt for ledige dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en pulje, der skal styrke kvaliteten af første samtale med ledige dagpengemodtagere, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed. Samt styrke og målrette sammenhængen til og indholdet i de indsatser, der følger efter samtalen, således at de ledige øger deres jobmuligheder.

 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at deltage i projektet. En række a-kasser har givet forhåndstilsagn om at deltage. På grund af kort ansøgningsfrist er ansøgning fremsendt. Såfremt udvalget beslutter ikke at deltage, trækkes ansøgningen tilbage. Der var ansøgningsfrist den 30/11 2015.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har ansøgt puljen om 2.000.000 kr.

 

Tilskudsmodtagere udvælges i december 2015, og projekterne igangsættes umiddelbart herefter og forløber i 1 1/2 år.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at fastholde ansøgning om projektdeltagelse vedrørende langtidsledige a-dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Projekt "Ledige i risiko for langtidsledighed" består af følgende faser:

 

1) Identifikation af ledige i målgruppen.

2) Samtale med sagsbehandler samt virksomhedskonsulent.

3) Kompetenceafklaring.

4) Indsats; enten kort målrettet opkvalificering eller direkte virksomhedstilknytning.

 

Projektet vil have et særligt fokus på virksomhedstilknytning. Virksomhedskonsulentens rolle er at sikre en opkvalificeringsindsats målrettet arbejdsmarkedets behov og understøtte den virksomhedsrettede indsats. Arbejdsmarkedsbalancen (redskab på star.dk til at vurdere områder med gode/mindre gode beskæftigelsesmuligheder) inddrages ligeledes som et aktivt redskab i samtalerne. Projektet vil have en særlig opmærksomhed på metoder i samtalerne med henblik på at sikre den lediges inddragen og ejerskab til den videre plan.

Flere a-kasser har givet tilsagn om projektdeltagelse.

 

5. Opfølgning/løbende samtaler

Projektet vil sætte kurs for udbyttet. Det betyder, at virksomhedspraktikker er målrettede og aktive redskaber for den enkelte. I forlængelse af det aktive tilbud indkaldes til jobsamtale, hvor næste skridt i den individuelle plan fastlægges.

 

Målgruppe

Målgruppen i projektet er nyledige dagpengemodtagere der via det digitale afklaringsværktøj på jobnet.dk, vurderes at være i særlig risiko for langtidsledighed. Samlet estimering til projektdeltagelse: Ca. 300 ledige.

 

Succeskriterier

Det er projektets succeskriterium, at 40% af deltagerne overgår til ordinær beskæftigelse.

 

Ansøgningsfrist

Der var frist for indsendelse af projektansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 30/11 2015 kl.12.00. Beskæftigelses-og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget ikke beslutter at fastholde ansøgningen.

ØKONOMI

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder ekstern finansiering, jf. tabel. Beskæftigelses-og Socialforvaltningen forventer ikke yderligere økonomiske konsekvenser. Ansøgt beløb i alt: 2.000.000 kr.

 

Tilskud

Beløb

 Bemærkninger

Frikøb af projektleder

ca. 500.000 kr.

 ca. 25 t./ugtl. i halvandet år.

Medfinansiering - deltagerpris

5.000 kr. pr. nyledig.

Der ansøges til 300 nyledige dvs. 1.500.000 kr.

Maksimale medfinansiering, som kan modtages pr. ledig.

 

 

4. Ansøgning om midler til projekt for langtidsledige
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-A00-370-15
RESUMÉ

Denne sag er en beslutning om deltagelse i projekt for a-dagpengemodtagere, der er langtidsledige, i risiko for langtidsledighed og seniorer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en pulje til udvikling af indsatser for den nævnte målgruppe. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker at deltage i projektet. På grund af kort ansøgningsfrist er ansøgning fremsendt. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har ansøgt om projektdeltagelse inden for følgende to hovedveje til job:

 

  • Intensiv jobrådgivning i jobklub
  • Samarbejde med vikarbureauer om at få ledige i job.

 

Der er ansøgt puljen om i alt 2.700.000 kr.

Såfremt udvalget beslutter ikke at deltage trækkes ansøgning tilbage. Der var ansøgningsfrist den 4/12 2015. Projektet er tilrettelagt i samarbejde med Ramsdal Gruppen, Ramsdal Vikar & Rekruttering A/S.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at fastholde ansøgning om projektdeltagelse vedrørende projektforløb for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

 

Puljen indeholder mulighed for at søge inden for følgende tre hovedveje til job:

Hovedvej 1: Intensiv jobrådgivning i jobklub.

Hovedvej 2: Samarbejde med vikarbureauer om at få ledige i job.

Hovedvej 3: Fokus på ordinær beskæftigelse via målrettet virksomhedsindsats.

Beskæftigelses-og Socialforvaltningen har valgt at ansøge om hovedvej 1 og hovedvej 2. De to hovedveje vurderes til, at være supplementer til og understøttende for Virksomhedsområdet. Hovedvej 3 er ikke ansøgt, da Beskæftigelses-og Socialforvaltningen i forvejen har opnormeret på det virksomhedsrettede område, og arbejder intenst på at udvikle indsatsen omfattende også denne del.

I samarbejde med Ramsdal Gruppen har Beskæftigelses-og Socialforvaltningen budt ind på hovedvej 1 og hovedvej 2.

 

Målgruppe

 

Målgruppen skal i dette projekt - på begge hovedveje - findes inden for følgende delmålgrupper af a-dagpengemodtagere:

  • Unge med en uddannelse og mindst seks måneders ledighed
  • 30-49 årige med mindst seks måneders ledighed
  • 50 år eller derover, uanset ledighedsanciennitet

 

Hovedvej 1: Intensiv jobrådgivning i jobklub

Formål med hovedvej 1 er at afprøve om deltagelse i jobklub, samt intensiv jobrådgivning i jobklub kan hjælpe målgruppen hurtigere i arbejde ved at skabe de rette rammer for, at de dels kan hjælpe, støtte og inspirere hinanden og dels gives adgang til individuel jobrådgivning for en jobrådgiver. I ansøgningen har Beskæftigelses-og Socialforvaltningen lagt op til et 6 ugers intensivt forløb i en jobklub med elementer som undervisning, virksomhedsbesøg, individuelle samtaler, motivation, inspiration og selvstændig jobsøgning.

 

Det er projektets succeskriterium, at 65-70 % af deltagerne overgår til beskæftigelse umiddelbart i forlængelse af forløbet.

 

Hovedvej 2: Samarbejde med vikarbureauer om at få ledige i job

Formål med hovedvej 2 er, at afprøve om et godt samarbejde mellem jobcentre og vikarbureauer kan bidrage til, at ledige hjælpes hurtigere i job. Hensigten er, at gøre samarbejde med vikarbureauer til en integreret del af jobcentrenes virksomhedsservice. I ansøgningen er der lagt op til et samarbejde med Ramsdal Vikar og Rekruttering. I forbindelse med samtale med sagsbehandler henvises der til samtale i vikarbureau, som vil foretage en screeningssamtale og præsentere aktuelle jobmuligheder, der matcher den pågældendes profil. Ramsdal vil endvidere være aktivt opsøgende overfor virksomheder ud fra de henviste profiler. Projektet forventes at resultere i 150 ansættelser.

 

Ansøgningsfrist

Der var frist for indsendelse af projektansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 4/12 2015. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget beslutter ikke at fastholde ansøgningen.

 

 

ØKONOMI

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder ekstern finansiering.

Beskæftigelses-og Socialforvaltningen forventer ikke yderligere økonomiske konsekvenser. Ansøgt beløb i alt 2.700.000 kr., som fordeles på udgifter til køb af forløb hos en ekstern leverandør, dels som konkret kursusforløb og dels som ekstern konsulent samt til frikøb af intern medarbejder.

 

5. Afskaffelse af kautionslån
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 27.00.00-Ø50-1-15
RESUMÉ

Denne sag er en beslutning om at ændre i de forskellige typer af lån, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i dag yder borgere til betaling af beboerindskud i almene boliger. Formålet med ændringen er at reducere den offentlige udgiftspost, der er forbundet med disse lån - dog uden at borgerne bliver stillet ringere.

 

Lovgivningen giver i dag borgere mulighed for at ansøge kommunen om støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger, hvis en række betingelser er opfyldt. Den enkelte kommune er juridisk forpligtet til at yde borgere de såkaldte ”pligtlån” til betaling af beboerindskud. Derudover kan kommunen vælge at yde ”frivillige lån” som f.eks. ”kautionslån” efter en række generelle retningslinjer, som kommunen selv fastsætter.

 

"Kautionslån" er dyrere for kommunen på grund af den manglende statslige refusion. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ønsker derfor fremadrettet at yde borgerne andre typer af lån til betaling af beboerindskud i almene boliger.

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender en afskaffelse af "kautionslån", der i dag bliver ydet borgere til betaling af beboerindskud i almene boliger.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Siden begyndelsen af 1990erne har Odense Kommune haft praksis for at yde borgere de såkaldte ”kautionslån”. ’Virksomhed og Borgerservice’ i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der administrerer den nuværende kautionslånsordning oplyser, at både kommunens egne borgere og tilflyttende borgere behandles i ordningen. Et "kautionslån" indebærer, at kommunen stiller kaution, hvis en borger optager et banklån til betaling af beboerindskuddet. På landsplan er der i dag ca. 3-5 kommuner, der yder "kautionslån". Enkelte kommuner yder imidlertid kun "kautionslån" til egne borgere, hvilket er i strid med loven, jf. Vejledning om individuel boligstøtte, pkt. 280.

’Virksomhed og Borgerservice’ oplyser, at størstedelen af de tildelte "kautionslån" i det seneste år, er blevet indfriet af kommunen. Med dette udgangspunkt er der behov for en stillingtagen til den fremtidige praksis omkring tildeling af "kautionslån" i Odense Kommune.

 Støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger

I dag har ’Virksomhed og Borgerservice’ mulighed for at yde borgere 3 former for støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger:

  1. Kautionslån (gruppen af frivillige lån).
  2. Pligtlån.
  3. Hjælp i særlige tilfælde (jf. §§ 81, 85 i Lov om aktiv socialpolitik).

I nedenstående tabel skitseres indhold og elementer i de 3 forskellige typer af støtteforanstaltninger:

Lånetype

Kautionslån

Pligtlån

Hjælp i særlige tilfælde

Lovgivning

Lov om individuel boligstøtte §§ 59-60

Lov om individuel boligstøtte §§ 54-58

Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85

Lovpligtig støtte

Nej (frivillige lån)

Ja

Ja

Indhold

Kaution til optagelse af et banklån (almindelig rentesats)

Lån til betaling af beboerindskud i en almen bolig

Hjælp til flytning (§ 85)

 

Økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter (§ 81)

Betingelser

Boligen er opført før 1. april 1964

 

Husstandsindkomsten overstiger pligtlånsgrænsen

 

Borgeren er registreret i RKI eller kan ikke optage lån i egen bank

Boligen er opført efter 1. april 1964

 

Husstandsindkomsten er under pligtlånsgrænsen

 

 

En forbedring af familiens bolig- og erhvervsforhold, og at familien ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgiften.

 

Rimeligt begrundet enkeltudgift til en person, som har været udsat for en social begivenhed og hvor udgiften ikke kunne forudses – medmindre afholdelse af udgiften er af helt afgørende betydning for livsførelse

Lånevilkår

Kommunen skal indfri banklånet ved borgerens misligholdelse

Rente- og afdragsfrit lån for borgeren i 5 år

 

Efter 5 år eller hvis husstandsindkomsten er steget (lovpligtig grænse), skal lånet tilbagebetales over en periode på 1-10 år – afhængig af borgerens indtægt

Tilbagebetalingspligtig jf. Lov om aktiv socialpolitik § 92, stk.1, 2

 

Opkrævningen sker ved, at Odense Kommune fastsætter, om borgeren har betalingsevne. Er dette tilfældet betales månedlige afdrag

 

Vurderes der ikke at være betalingsevne bortfalder lånet efter 3 år.

Har borgeren afdraget på lånet i en periode og stopper betalingen, påbegynder en ny 3-årig periode

Statsrefusion

0%

66,75%

50%

Fordele

Ved bevillig af kaution er udgangspunktet ingen kommunal udgift – kun en kautionsforpligtelse

 

Borgere fra andre kommuner, der får afslag på kautionslån, kan sendes tilbage til fraflytningskommunen. Her kan de alternativt søge om lån efter Lov om aktiv socialpolitik

Borgere fra andre kommuner, der får afslag på pligtlån, kan sendes tilbage til fraflytningskommunen

 

Her kan de alternativt søge om lån efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85

 

Ulemper

Kommunen har kautionsforpligtelsen ved borgerens misligholdelse af lånet

 

Der er store administrative udfordringer både ved bevillig og ved indfrielse, når lånet misligholdes

 

Odense Kommune skal hjælpe borgere fra andre kommuner på lige fod med Odense Kommunes borgere

Ingen ændringer ved afskaffelse af kautionslån

Flere ansøgninger

 

Afskaffelse af "kautionslånet" – hvilke konsekvenser?

En afskaffelse af "kautionslån" vil have følgende konsekvenser for henholdsvis borgere og kommunen: 

Borgere:

  • Vil i stedet kunne søge om støtte til beboerindskud via et "pligtlån" eller støtte efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85.
  • Undgår at afdrage og betale (forholdsvis) høje renter på et banklån fra låneoprettelsen.
  • Opnår ikke ringere mulighed for opnå støtte til et beboerindskud – tværtimod giver Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85 en bredere mulighed for tildeling, end det er tilfældet ved tildeling af "kautionslån".

 

Kommunen:

  • Undgår udgiftspost ved indfrielse af "kautionslån".
  • Opnår økonomisk gevinst ved at erstatte "kautionslån" med "pligtlån" bl.a. på grund af den statslige refusion (66,75%).
  • Kan sende borgere fra andre kommuner retur til fraflytningskommunen, hvis de søger om "et kautionslån" (Der kan de i stedet søge om støtte efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85).
  • Får en stigning i ansøgninger efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85.
  • Får en mere forenklet sagsbehandling – sagsbehandlingen af bevillinger efter Lov om aktiv socialpolitik §§ 81, 85 er mere forenklede end bevilliger af kautionslån efter Lov om individuel boligstøtte.
  • Mindre administrations- og sagsbehandlingsbyrde.
  • Pt. har Odense Kommune flere ansøgninger, end de kommuner der ikke har "kautionslån". Dette skyldes, at kommunen behandler ansøgninger fra både kommunens egne borgere og tilflyttere fra andre kommuner.

 

Juridisk beslutningsgrundlag

Efter lov om individuel boligstøtte § 59 er det frit for kommunalbestyrelsen, om frivillige lån - herunder "kautionslån" kan ydes.Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte retningslinjer for på hvilke vilkår "kautionslån" skal ydes i en kommune. Kommunen er dog forpligtet til at anvende samme tildelingskriterier for tilflyttere fra andre kommuner som for egne borgere, når det kommer til tildeling af "kautionslån". Med dette udgangspunkt er det juridiske grundlag i orden ved en afskaffelse af "kautionslån".

 

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser på kort sigt.

 

På længere sigt (5-10 årig horisont) forventes forslaget at give en økonomisk gevinst på ca. 100.000 kr. ved, at de årlige afskrivninger (tab på lånene) bortfalder. Gevinsten tilgår efter de gældende økonomiske regler kommunekassen og kan dermed ikke anvendes til andre formål i Beskæftigelses- og  Socialforvaltningen.

 

Forslaget forventes endvidere på sigt at give en årlig besparelse på ca. 100.000 kr. på administration fordelt på de afsnit, der i Odense Kommune er involveret i arbejdet omkring kautionslån.

 

Når besparelsen er realiseret, kan midlerne anvendes inden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningens ramme.

 

Odense Kommunes kautionsforpligtelse er ultimo 2014 på 3.250.000 kr. I de seneste 4 år har kommunens kautionsforpligtelse ligget på mellem 3.200.000 kr. og 3.600.000 kr. 

 

 

 

 

6. Deltagelse i projekt Exit Prostitution i 2016
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 00.15.02-P20-4113-15
RESUMÉ

Dette er en sag vedrørende ansøgning til projekt Exit Prostitution. Odense Kommune har de sidste to år deltaget i projektet. Projektet er udbudt for endnu 1 års varighed for at sikre større forankring af indsatsen i kommunerne. Forvaltningen ønsker at fortsætte projektet og søge midler til 2016.

Aarhus, Aalborg og København har deltaget i projektet fra 2013-2015.

Formålet med projektet er at tilbyde prostituerede, der ønsker at stoppe, en vej ud af prostitution for at løfte deres sociale situation. Det sker ved at tilbyde den prostituerede en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp og støtte. Projektet er en afprøvning af CTI-metoden (Critical Time Intervention) på målgruppen. Fremadrettet udvides projektet også med en afdæknings- og formidlingsindsats målrettet gråzone-prostitution.

Midtvejsevalueringen fra første projektperiode har vist, at 6 ud af 10 borgere oplever bedre mental trivsel, og de har en lavere prostitutionsfrekvens end før.

Der er NGO-samarbejde med Reden og Café Paraplyen, der selvstændigt fremsender ansøgning til projektet

Puljen havde ansøgningsfrist den 1/12 2015. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen trækker ansøgningen tilbage, såfremt udvalget beslutter ikke at fastholde ansøgningen.

Der søges om ca. 1.936.653 kr.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at fremsende ansøgning om deltagelse i projekt Exit Prostitution i 2016.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har siden 2013 deltaget i Projekt ”Exit Prostitution”. Projektet er et samarbejde med Socialstyrelsen, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og tre andre deltagerkommuner (Ålborg, Århus og København). Projektperioden har varet fra 2013-2015 og udløber den 31/12 2015.

Videreførelse af projektet

Social- og Indenrigsministeriet har i november 2015 besluttet at videreføre projektet fra den 1/1 2016 til den 31/12 2016 med henblik på at sikre en større forankring af indsatsen i kommunerne. Samtlige deltagende projektkommuner og NGO’er skal igen ansøge Socialstyrelsen om midler til projektforlængelsen.

Såfremt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vælger at ansøge om midler til projektforlængelse af ”Exit Prostitution”, er forvaltningen forpligtet til at beskrive og sikre forankring samt videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb.

Projektets formål og metode

Projektets formål er: At yde hjælp og støtte til udsatte borgere med prostitutionserfaringer, som enten ønsker at stoppe med at sælge seksuelle ydelser – eller ønsker at forbedre deres aktuelle livssituation ved hjælp af bostøtteforløb.

Projektet i Odense har taget udgangspunkt i erfaringer med Housing First, rehabilitering, inklusion og en sammenhæng i og koordinering af indsatser. Det har været væsentligt, at borgerne fik afklaret grundlæggende elementer i hverdagslivet f.eks. boligforhold og økonomi. Samtidig har projektet skulle muliggøre, at borgerne udvikler sociale kompetencer, og at de kan indgå i forskellige sociale netværk uden for prostitutionsmiljøet. Målgruppen skulle indgå i et målrettet og faseinddelt Critical Time Intervention-forløb (CTI-forløb). CTI-forløbet varer 12 måneder. Målgruppen har dermed i en tidsafgrænset periode skulle modtage en individuel tilpasset, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har foretaget løbende målinger af projektet ved hjælp af et progressionsværktøj.

Projektets mål

Det forventes, at projektet vil kunne yde rådgivning til ca. 15 personer og starte ca. 6 individuelle CTI- forløb i 2016. Derudover forventes det at kunne afholde ca. 2 oplæg per måned omkring gråzone-prostitution.

Projektets målgruppe

Projektets målgruppe var i første projektperiode primært:

1. Gadeprostitution: Udsatte borgere med prostitutionserfaring, der ønsker at forlade prostitution eller at opnå forbedret livssituation i prostitution.

Men på grund af rekrutteringsvanskeligheder har man senere i projektet valgt også at arbejde med:

2. Kortlægning og forebyggelse af gråzone-prostitution/byttesex/sugar-dating: Unge over 18 år, der bruger kroppen som dankort til at finansiere alt fra misbrug til luksus-goder.

Partnerskabsaftaler

I Odense er der udover direkte borgerkontakt lavet partnerskabsaftaler med to eksterne væresteder (Reden og Café Paraplyen) samt klinik for kønssygdomme på Odense Universitetshospital. Der er også skabt samarbejde med SSP. Projektmedarbejderne har mødtes med samtlige lokalbestyrelser i SSP på de odenseanske folkeskoler. Internt i forvaltningen har projektet undervist relevante sagsbehandlere i screening i forhold til prostitution og projektet står til rådighed med viden og sparring. Projektet har også arbejdet med kompetenceudvikling af fagfolk, herunder et to dages kursus med 20 ansatte fra relevante forvaltninger i Odense Kommune.

Forankring

Erfaringer fra CTI-forløbene ønskes forankret i Odense som en del af den ordinære bostøtte-indsats. Forankring af indsatsen over for gråzone-prostitution afhænger af projektets resultater.

ØKONOMI

Der søges midler til to projektnormeringer. En normering skal arbejde med CTI-metoden og en med gråzone-prostitution. Herudover søges der midler til aktiviteter.

Der søges om 1.936.653 kr.

 

7. Pilotprojekt med 100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
B. Sager til afgørelse i udvalget
Åbent - 15.00.00-G01-7-15
RESUMÉ

Denne sag er en beslutning om at følge en gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er motiverede for beskæftigelse – inden for rammerne af Jobrehabiliterings nye tilgang og sagsbehandling.

Sagen bliver rejst som følge af udvalgets ønske om at få viden om gruppen af ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Dette ønske blev rejst i forlængelse af drøftelsen af ”Fattigdomsundersøgelsen” på udvalgsmødet den 6/10 2015.

For at lykkes med Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave om at bringe alle i job og uddannelse, har Jobrehabilitering besluttet at ændre sin nuværende sagsbehandlingspraksis. Målet er en mere borgerrettet tilgang, hvor borgeren oplever mere sammenhæng og koordination i forløb og indsats. Derudover er målet – via en prioritering af sagsbehandlernes opgaver – at intensivere indsats og opfølgning for udvalgte borgergrupper med henblik på at opnå en større effekt for disse. For at understøtte dette er der tilført tolv normeringer til Jobrehabilitering.

Som pilotprojekt bliver der udvalgt 100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er motiverede for beskæftigelse. For denne gruppe af borgere bliver den nye tilgang og sagsbehandling implementeret. Sidenhen sker der en gradvis udrulning for den resterende gruppe af borgere på kontanthjælp. Der bliver foretaget systematiske målinger og afrapporteringer på halvårlig basis. Målingerne bliver forelagt udvalget, så det kan følge borgernes udvikling og få indsigt i de erfaringer, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen får som følge af den ændrede sagsbehandling.

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at følge de 100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er motiverede for beskæftigelse.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

For at lykkes med Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave om at bringe alle i job og uddannelse, har Jobrehabilitering besluttet at ændre sin nuværende sagsbehandlingspraksis. Dette er i tråd med Beskæftigelsesplan 2016 og Beskæftigelsespolitikken, som Beskæftigelses- og Socialudvalget forventer at beslutte januar 2016. 

Målet er en mere borgerrettet tilgang, hvor borgeren oplever mere sammenhæng og koordination i forløb og indsats. Ligeledes er målet – via en prioritering af sagsbehandlernes opgaver – at intensivere indsats og opfølgning for udvalgte borgergrupper med henblik på at opnå en større effekt for denne borgergruppe.

For at understøtte denne omlægning i sagsbehandlingen er der tilført tolv normeringer til Jobrehabilitering. Dette skete ved reorganiseringen af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvor normeringer fra stabsfunktioner blev flyttet til driften.

Omlægningen af den nye sagsbehandling for 100 udvalgte borgere. Erfaringerne skal danne grundlag for formulering af kriterier for prioritering, sagsgange og brug af indsatser.

 

Nye prioriterede indsatser i Jobrehabilitering

Udgangspunktet i denne nye tilgang og sagsbehandling i Jobrehabilitering er:

  • En sammenhængende og koordineret indsats med fokus på job og uddannelse.
  • Hurtig afklaring til rette indsats.
  • Prioritering af indsatser med effekt.
  • Målrettet virksomhedsindsats.
  • Koordinerende sagsbehandling. 

 

Overgangen til den nye sagsbehandling markeres ved to særlige prioriterede indsatser for gruppen af kontanthjælpsmodtagere:

  1. Ny tilgang og indsats

Pilotprojekt hvor 100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er motiverede for beskæftigelse, bliver udvalgt (målt ved værkstøjet Resultatbaseret Styring). For denne gruppe af borgere vil den nye tilgang og sagsbehandling blive implementeret. Sidenhen sker der en gradvis udrulning for den resterende gruppe af borgere på kontanthjælp. Der bliver foretaget halvårlige målinger og afrapporteringer for disse 100 borgere, så udvalget kan følge borgernes udvikling og få indsigt i de erfaringer, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen får som følge af den ændrede sagsbehandling. Gruppen vil konkret blive målt på følgende parametre:

  • Andelen af borgere der kommer i job og bliver selvforsørgende.
  • Andelen af borgere der gøres ”jobklare”.
  • Andelen af borgere der kommer i fleksjob.
  • Andelen af borgere som det ikke er muligt at rykke ift. job eller uddannelse.

  

  1.  Projekt ”Job First”

Det er forventningen, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen skal deltage i projekt ”Job First” i perioden 2016-2017. Projektet skal aktivt anvende den virksomhedsrettede indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet – kontanthjælpsmodtagere over 30 år og personer i ressourceforløb. Deltagerne til projektet udvælges på tilfældig vis i denne målgruppe.

Der vil blive fortaget løbende målinger for deltagerne i projektet – og følgende effektmål er opstillet for projektet:

  • 80% af deltagergruppen påbegynder og gennemfører ”snuseperioden” (1. del af ”Job First”-forløbet).
  • 50% af deltagergruppen påbegynder og gennemfører 13 ugers virksomhedspraktik (2. del af ”Job First”-forløbet).
  • 10% af deltagergruppen ændrer status fra ”aktivitetsparate” til ”jobparate” (skifter personkreds).
  • 15% af deltagergruppen kommer i enten ordinær beskæftigelse, støttet beskæftigelse, revalidering eller uddannelse.

  

Principper for ny tilgang og sagsbehandling i Jobrehabilitering

Sporskiftet i Jobrehabiliterings sagsbehandling ændrer på den eksisterende praksis omkring bl.a. organisering, sagsbehandlingsprincipper mv.

De bærende principper bag den nye sagsbehandlingspraksis er således:

  • Organisering ud fra kerneopgaven – frem for fagligheder og lovgivning

De mest komplekse sager samles i et afsnit, hvor de nødvendige kompetencer er til stede. Det vil f.eks. sige, at hvis misbrug er en forhindring for en beskæftigelsesindsats, kan der umiddelbart tages stilling til begge problematikker.

  •  Organisering ud fra borgernes behov – frem for enheder med et internt fokus

Alle borgere i Jobrehabiliterings kontanthjælpsafsnit skal opleve kontinuitet i deres forløb. Det vil sige, at de fremover ikke skifter sagsbehandler, når der sker ændringer i deres kontanthjælpsforløb. Det betyder også, at medarbejderne skal besidde alle de relevante kompetencer og være i stand til at følge en borger fra opstart, og indtil borgeren sendes i job, uddannelse, fleksjob, ressourceforløb eller pension. En borger slippes ikke, før vedkommende er sikret hos en anden medarbejder. Som udgangspunkt har alle borgere den samme sagsbehandler igennem hele sit forløb. Sådan sikres det, at borgeren ikke skal forklare sin sag igen og igen, at der ikke bruges tid på, at flere medarbejdere skal sætte sig ind i samme sag.

  •  Systematisk indsats

Der bliver arbejdet ud fra en systematisk prioritering, hvor borgere med høj motivation og lav anciennitet – og via intensiv indsats bliver støttet i beskæftigelse. Der bliver systematisk målt på borgernes progression i forhold til motivation, kompetencer, helbred, misbrug mv.

  • Klar prioritering af ressourcerne

Vi måler altid på effekten af, det vi gør!

  • Koordinerende sagsbehandling

Den nye tilgang tager skridtet væk fra ”den teambaserede, opgavestyrede sagsbehandling” og implementerer i stedet ”den koordinerende sagsbehandling”. Hver sagsbehandler får nu ansvaret for egen sagsstamme med ca. 120 sager per sagsbehandler. For de komplekse sager vil sagstallet dog være lavere, da de er mere tidskrævende på grund af koordineringsbehovet.

 

Samtlige kontanthjælpsmodtagere blive kategoriseret i 3 typer borgerforløb.

  1. Tæt på job – Borgere der er mest motiverede, som har relativt få barrierer og kort kontanthjælpshistorik vil få et intensivt forløb med tæt opfølgning.
  2. Langt fra job – Komplekse borgere med langvarige forløb og lav motivation får minimumsindsats med sjældnere opfølgninger.
  3. Komplekse forløb – Borgere der kræver et langt forløb med sammensatte planer og mange samarbejdspartnere. Det kan f.eks. være borgere med misbrug eller andre sociale/psykiske udfordringer. Disse får opfølgninger efter behov i samarbejde med andre aktører. 

Det er centralt, at borgeren er omdrejningspunktet – og at alle indsatser bliver taget med udgangspunkt i borgeren, så vejen til job og uddannelse altid giver mening for den enkelte.

 

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

C. Sager til drøftelse/forberedelse

8. Beskæftigelsespolitikken
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.15.00-A00-4-15
RESUMÉ

Gennem hele 2015 har der været politiske drøftelser på udvalgsmøderne omkring kerneopgaven: At få alle i uddannelse og job. Det har været et gennemgående tema på dagsordenerne i 2015, og udvalget har besøgt flere virksomheder og organisationer og fået deres inputs til, hvordan vi når i mål.

 

Herudover har Beskæftigelses- og Socialudvalgets medlemmer via udvalgsdrøftelser, workshops, temadrøftelser mv. løbende bidraget med inputs til udarbejdelse af en samlet Beskæftigelsespolitik. Denne sag er sidste drøftelse af beskæftigelsespolitikken inden forventet godkendelse i januar 2016.

 

Politikken er et styringsredskab for forvaltningen, der skal understøtte kerneopgaven, så flere borgere kommer i uddannelse og job.  

 

 

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter beskæftigelsespolitikken.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede punktet.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelsespolitikken er et styringsredskab for forvaltningen, der skal understøtte kerneopgaven, så flere borgere kommer i uddannelse og job. Politikken er blevet til ud fra viden opsamlet i forbindelse med udvalgets besøg i løbet af 2015, studieturen til Canada og drøftelser på udvalgsmøderne 10/11 og 24/11 2015. Det har været et tema på dagsordenerne i hele 2015.

 

Januar 2016 vil politikken blive fremlagt til beslutning på Beskæftigelses- og Socialudvalget og efterfølgende i byrådet.

 

Inden beslutningssagen vil beskæftigelsespolitikken blive drøftet med medarbejdere i forvaltningen og bliver sendt i høring hos virksomheder.

 

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

9. Udvalgsmedlemmernes arbejdsvilkår
C. Sager til drøftelse/forberedelse
Åbent - 00.22.04-G01-1-15
RESUMÉ

Arbejdsvilkårene for medlemmerne af Beskæftigelses- og Socialudvalget er løbende blevet drøftet. På dagens møde vil der blive gjort status på om de tiltag, der har været arbejdet med i 2015, har haft betydning for udvalgsmedlemmernes arbejdsvilkår.

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter udvalgsmedlemmernes arbejdsvilkår.

BESLUTNING

Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede punktet.

 

Udvalgsmedlem Claus Houden deltog ikke i mødet.

 

SAGSFREMSTILLING

Beskæftigelses- og Socialudvalget har på møderne den 13/1 2015 og den 23/6 2015 drøftet udvalgsmedlemmernes arbejdsvilkår. Udvalget har haft særligt fokus på følgende punkter:

 

  • Udvalgsdagsordenerne og materiale til udvalgsmøderne.
  • Politikernes rolle og beslutningsrummet.
  • Planlægning og koordinering.
  • Temadage etc.

 

I 2015 har møderne i Beskæftigelses- og Socialudvalget været afholdt på forskellige lokationer rundt omkring i Odense Kommune. Der har bl.a. været besøg på virksomheder, uddannelsesinstitutioner og institutioner under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Fokus på disse besøg har, ud over selve udvalgsmødet, været forvaltningens kerneopgave at få alle i uddannelse og job. Udvalgsmedlemmerne har fået rundvisning på stederne, og temaet på udvalgsmøderne har været relateret til det pågældende sted.

 

Forvaltningen har desuden hen over hele året haft fokus på at forbedre de politiske dagsordenpunkter.

 

Forvaltningen vil ud over ovennævnte give en mundtlig orientering på mødet.

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

D. Orientering

10. Status på Odense Kommunes bruttoledighed
D. Orientering
Åbent - 00.30.00-S00-1-15
RESUMÉ

Denne sag er en orientering om status på Odense Kommunes bruttoledighed. Bruttoledigheden er den andel af arbejdsstyrken, der er ledige og arbejdsmarkedsparate. Status gives ved hjælp af overblik over Odense Kommunes befolkningstal opdelt på to målepunkter:

1.       Borgere inden for og uden for arbejdsstyrken.

2.       Opgørelse af ledige og beskæftigede.

I oversigten vises bevægelserne og udviklingen de seneste 12 måneder sammenholdt med forvaltningens ambitionsniveau. Plancherne, der er vedlagt i bilag, gennemgås på udvalgsmødet.

 

11. Aktuelle sager
D. Orientering
Åbent - 00.15.00-G01-4-15
RESUMÉ