Spring til indhold

EUV1

EUV1 er en 17 ugers uddannelse til social- og sundhedshjælper (SSH) for dig, der allerede har erhvervserfaring som ufaglært SOSU.

Uddannelsen

Hvis du har 2 års erfaring som ufaglært SOSU, så har du mulighed for at tage en uddannelse til social- og sundhedshjælper (SSH) på 17 uger. Hele uddannelsen foregår på Social- og Sundhedsskolen og du skal ikke i oplæring undervejs, da du får afkortet denne del. På uddannelsen lærer du alt den teori, som også er en del af den almindelige uddannelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve. En EUV1-uddannelse som social- og sundhedshjælper giver dig de samme muligheder som den almindelige social- og sundhedshjælperuddannelse. Du kan derfor også få afkortning på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvis du vil videreuddanne dig bagefter.

 

Så lang tid tager det

En social- og sundhedshjælperuddannelse som EUV1 tager 17 uger.

 

Hvordan søger jeg

Hvis du ikke er ansat i Odense Kommune, kan du søge ind på EUV1 via vores stillingsopslag her. Hvis du allerede er ansat i Odense Kommune, kan du tale med din leder om muligheden for at blive EUV1-elev.

Løn

Hvis du bliver ansat som EUV1-elev i Odense Kommune får du løn under hele forløbet. Du kan læse mere om løn her.