Spring til indhold

Smutvejskørsel - nej tak

Trafikken stiger på de større veje inden for ringvejen i disse år. Det kan friste bilisterne til at bruge boligvejene som smutveje. .

Kontaktinformation

Kontaktinformation

Byudvikling

Nørregade 36
5000 Odense C
78 73 57 59

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Email

byudvikling.bkf@odense.dk

Derfor etablerede By- og Kulturforvaltningen i 2016 hastighedsdæmpende tiltag i område 1, 2 og 3 på nedenstående kort.

 

I 2018 er sidste etape af arbejdet gået i gang, og By- og Kulturforvaltningen har udpeget de veje, der skal have etableret hastighedsdæmpende tiltag inden for Ring 2 (se blå markering på kortet nedenfor).

 

Vejene er blevet udpeget med udgangspunkt i, at de forbinder større veje (trafikveje) og har en hastighed og/eller et antal bilister, som Odense Kommune ønsker at sænke/minimere. Flere af vejene er også ruter for anbefalede skoleveje og en etablering af hastighedsdæmpende tiltag vil således gavne de bløde trafikanter yderligere.

 

Læs mere om de udpegede veje.

 

 

 

Evaluering af tiltagene i område 1-3

I menuen til venstre kan du læse mere om de tiltag, der er etableret i område 1-3 i 2016.

I foråret 2017 er der gennemført en evaluering af tiltagene, og på baggrund af den vil der blive set på, om enkelte tiltag skal ændres.

 

Erfaringer fra andre steder i forhold til trafiksikkerhed

Vejdirektoratet har tidligere evalueret hastighedsdæmpende tiltag generelt. Konklusionen var bl.a., at trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper forbedres, når hastigheden reduceres. Det er både antallet af ulykker, der falder, og skadesgraden, som er mindre alvorlig. Det konkluderes endvidere, at trafiksikkerheden forbedres mest på veje, hvor der færdes mange cyklister og fodgængere. Den forbedrede tryghed kan desuden medføre, at flere vælger at cykle eller gå.

 

Det må således formodes, at trafiksikkerheden er blevet forbedret i de 3 områder, hvor der er etableret hastighedsdæmpende tiltag. Det er imidlertid endnu for tidligt at konkludere noget.

Opdateret 06-11-2018

By- og Kulturforvaltningen