Spring til indhold
Nyhed

Odense Friluftsbad åbner for ny sæson.

26-05-2014

Årstiden med lyse nætter og flere solskinstimer er godt begyndt, og så nærmer tiden sig, hvor Odense Friluftsbad slår portene op til en ny sæson.

 

Vi står i Odense Friluftsbad klar til at byde gæster velkommen, til en ny sæson med opvarmet vand. Som sædvanligt kan vi tilbyde børnebassin med ekstra opvarmet vand, vandrutsjebane, udspring fra 10 m tårn, beachvolleybaner og legepladser for børn i alle aldre.

 

Odense Idrætspark vil gerne invitere pressen til åbning af Friluftsbadet:

Kristi Himmelfartsdag den 29. maj 2014 kl. 10.30,

hvor de første besøgende vil hoppe i det opvarmede vand.

 

I sommeren 2013 besøgte 30.453 gæster Odense Friluftsbad - et besøgstal, der indikerer en gennemsnitlig dansk sommer.

 

Åbningstiderne i Friluftsbadet i sommeren 2014 er:

Mandag - fredag kl. 13 - 19 (før og efter skolesommerferien)

Mandag - fredag kl. 10.30 - 19 (i skolesommerferien)

Lørdag - søndag kl. 10.30 - 19

 

I skolesommerferien fra 30. juni - 12. august, vil der på hverdage være gratis adgang for børn under 14 år, i tidsrummet 10.30 - 11.30.

 

Vel mødt til en forhåbentlig solrig og varm sommer, og på gensyn i Odense Friluftsbad Elsemindevej 50 til sæsonåbningen.

 

Venlig hilsen

Søren Damgaard

 

Idrætsparkleder

Direkte tlf. 65515370

E-mail sd@odense.dk