Spring til indhold
Nyhed

100 strandtudser giver arten en på skallen

10-09-2014

Et konsulentfirma indsamlede i foråret haletudser og æg i Tarup-Davinde området; og efter en beskyttet tilværelse i bassiner og fuld forplejning på tanglopper, er strandtudserne nu på vej tilbage, til de nyetablerede grusgravområder omkring Langagervej/Rolighedsdvej.

 

Den akutte indsats, er et forsøg på at redde bestanden af strandtudser på Fyns vigtigste indlandslokalitet. Projektet er forankret i et tæt samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Odense og Nordfyns Kommuner, der har en særlig forpligtelse til at sætte ind over for såkaldte bilag 4 arter. Tilsammen har de tre kommuner delt udgifterne på i alt 1.330.000 mio. kr. med NaturErhvervstyrelsen.

 

Udover udsætningen af strandtudserne omfatter projektet også, at der graves nye lavvandede paddehuller, så at tudserne lettere kan sprede sig og skabe nye ynglesteder.

 

Alle er velkomne til at komme se udsætningen af strandtudserne.

 

Parkering og adgang til udsætningen mandag 15. september kl. 9.00: Kør ind af grusvejen overfor Rolighedsvej 25, 5792 Årslev