Spring til indhold
Nyhed

Spøjs, elegant og morsom børnejazz med Carsten Knudsen

15-06-2012

I løbet af koncerten vil der blive spillet musik på traditionelle instrumenter som f.eks. 5 blik fløjter 32 pvc rør 1 didgeridoo, ukulele, guitar, saz, conga, bongo, tyrkisk tromme, båthorn og orgelpiber. Alle disse instrumenter vil danne rammen for Carsten Knudsens store børneshow, der vil jazzificere kendte børnesange på en sjov måde. Carsten Knudsen får selskab af Thomas Ousager, som vil hjælpe med at tæmme instrumenterne og få jazz ned i børnehøjde.

 

Carsten Knudsen og Thomas Ousager forklarer forskellen på klassisk musik og jazz således:

 

”Hvad leger i? Far, mor og børn. Må jeg lege med? Ja så skal du være hund. Jeg vil ikke være hund. Det skal du, ellers kan du ikke være med. Det er ikke jazz det er klassisk musik.

Hvad leger i? Far, mor og børn. Må jeg lege med? Ja det må du gerne. Så er jeg marsmanden der flytter ind i køleskabet. Okay! Det er jazz.”

 

Tag børnene med og få selv en festlig og fornøjelig eftermiddag.

 

Tid og Sted: Amfiscenen ved Brandts, Lørdag d. 23. juni kl. 14

Pris: Arrangementet er gratis


Lørdagskoncerterne er koordineret af Odense Kommune i samarbejde med forskellige koncertarrangører og finder sted følgende lørdage i juni og august på Amfiscenen kl. 14.: 9., 16., 23., 30. juni & 11., 18., 25. august

Derudover byder Odense Kommune traditionen tro på gratis koncerter i Kongens Have fem sommertorsdage i træk.

 

Kontakt:
Allan Norman, Kulturkonsulent
Odense Kommune, Kultur
Direkte telf. 6551 2812
mailto:anr@odense.dk