Spring til indhold
Nyhed

Mikkel Munch-Fals byder velkommen til OFF10's første arrangement

08-03-2010


 

Odense Internationale Film Festival varmer op på Cafe biografen

Tirsdag d. 23. marts kl. 19.00 – entre 50 kr.

 

Mikkel Munch-Fals - åben foto som PDFVi er i fuld gang med forberedelserne af årets filmfestival i Odense (OFF10), som finder sted fra 23. til 28. august, og vi kan allerede nu love, at der er noget at glæde sig til!


Endnu engang får du chance for at fordybe dig i fantastiske film fra hele verden, som ellers ikke bliver vist på det store lærred. En uge med workshops, koncerter, seminarer, natclubbing, foredrag, fest og film, film og atter film.

 

Men vi kan simpelthen ikke vente, og har derfor i samarbejde med Cafe biografen arrangeret et par Warm Up arrangementer, som kan fodre den filmiske appetit indtil festivalen går i gang!


 

Mød OFF’s nye kunstneriske leder Mikkel Munch-Fals og instruktør Kaspar Munk


Kaspar Munk - åben foto som PDFVi sætter fokus på den talentfulde og tidligere prisvinder på OFF instruktør Kaspar Munk som snart er aktuel med spillefilmen ”Hold om mig” der får premiere til august. Han vil denne aften vise to af sine tidligere film: En Lille Død (2005) og Forsvunden (2006) og belyse betydningen af kortfilmen som genre. Desuden vil Much fortælle om, og vise klip fra sin nye film og besvare spørgsmål fra salen. Aftenens vært er OFF’s kunstneriske leder Mikkel Munch-Fals.

 

Vi håber at se dig!

 

Billetbestilling: www.cafebio.dk

 


For yderligere information: Festivalleder Birgitte Weinberger: 6551 2821 / birgitte@filmfestival.dk

 

… eller meld dig til vores nyhedsbrev på www.filmfestival.dk eller facebook gruppe og bliv løbende opdateret!

 



Bedste hilsner
Birgitte Weinberger

Leder - Odense Internationale Film Festival
Kulturkonsulent
Kulturmaskinen - www.kulturmaskinen.com