Spring til indhold
Nyhed

Forny dit pas på søndag

03-06-2009

Sommerferien banker på, og højsæsonen for udstedelse og fornyelse af pas er lige om hjørnet. Derfor holder BorgerServiceCenter på Skulkenborg ekstra åbent for pasekspeditioner søndag den 7. juni og søndag den 28. juni.


Chefen for BorgerServiceCenter, Hanne Sørud, fortæller:

- Det er vores erfaring, at mange mennesker glemmer at forny deres pas i god tid før ferien. Det kan give dem problemer, fordi ventetiden på pas stiger, jo tættere vi kommer på sommerferien. Derfor har vi valgt at holde ekstra åbent de to søndage i juni.


Begge søndage er der åbent fra kl. 10 til kl. 13, og der er kaffe på kanden og glade medarbejdere til at ekspedere.