Spring til indhold
Nyhed

Filmfest for fuld udblæsning i Odense

24-08-2009
Odense Internationale Film Festival - OFF09 - er officielt erklæret åben.

I aftes (17. august) blev Odenses 24. internationale filmfestival officielt sparket i gang, med et farvestrålende Kick OFF arrangement på et fyldt Magasin i Brandts Klædefabrik. Ledsaget af festivalens smukke muse, Martha Mae, indtog både festivalledere og Odenses kulturrådmand Anker Boye talerstolen. Fra den lilla scene blev både festivalens juryer, filmprogrammer og de mange OFF Screen arrangementer præsenteret.

Fem små smagsprøver på, hvad OFF09 har på de store lærreder blev serveret for de 350 gæster, krydret med taler, musik, fest, farver og lidt godt til ganen. Naturligvis også udenfor biografernes mørke sker der ting og sager. Kick OFF var ikke kun startskuddet til mange timers filmvisninger.

Kick OFF var startskuddet til en uge lang fest for hele byen og de mange filmelskere fra ind- og udland.  

Yderligere info
Birgitte Weinberger, leder af Odense Internationale Film Festival, tlf. 6551 2821
www.filmfestival.dk