Spring til indhold
Nyhed

Brystkræft og mode hånd i hånd

27-10-2009

En kræftsygdom vender op og ned på livet. Og er kræftsygdommen brystkræft berører den også i mange tilfælde kvinders identitet og forfængelighed.


Nu tager et modeshow i Odense til fordel for "Støt brysterne" kampen op og udfordrer sygdommen.


- Vi har lavet et modeshow med en meget ligefrem og åben tilgang til det faktum, at mange kvinder bliver ramt af brystkræft. Under modeshowet prøver vi at udfordre og konfrontere sygdommen med mode, for en kræftramt kvinde kan sagtens se godt ud i behandlingsforløbet, og det betyder faktisk rigtig meget for velværet, siger Sine Larsen, der står bag arrangementet.


Alle modellerne vil for eksempel bære kreative hovedbeklædninger, som kræftramte kvinder kan bruge, når de måske mister håret under en kemoterapi. Og Sahva Care vil vise undertøj, der er særligt velegnet til brystopererede.


Ud over det vil der være alt det, der skal være til et modeshow: masser af smart tøj, buffet, vin og goodiebags.


Modeshowet Breast, Art & Fashion finder sted: torsdag den 29. oktober 2009 kl. 19-22 på First Hotel Grand, Jernbanegade 18 i Odense.


Billetter kan købes på www.danbillet.dk til 295 kr. inkl. gebyr. Alle indtægter går ubeskåret til "Støt brysterne".


Læs mere på www.legensby.dk


Yderligere oplysninger:

Sine Larsen, arrangør af Breast, Art & Fashion, 3089 7517 eller 2145 9311, mail: sil@odense.dk