Spring til indhold
Nyhed

Ingen hjemløse behøver fryse i vinterkulden

20-12-2012

Det er vinter og det fryser indimellem hårdt.

Heldigvis behøver ingen hjemløse i Odense at fryse i det kolde vintervejr.

Der er pres på, men der skal nok være plads til alle, lyder det fra lederne af Odenses overnatningssteder til hjemløse.

Alle, der henvender sig, får både mad og en soveplads. Der vil også blive sørget for viderehenvisning til forsorgshjemspladser, hvis nogen ønsker det. Der kan indkaldes ekstra mandskab, hvis behovet opstår.

Det gælder forsorgshjemmet St. DannesboKirkens Korshærs Herberg i Benediktsgade og natvarmestuen i Østergade 55.

Natvarmestuen i Østergade 55 har for fjerde år i træk fået tilskud fra Social- og Integrationsministeriet til at oprette ekstra pladser i kulden. Kirkens Korshær har, i samarbejde med Odense Kommune, normalt 30 pladser på natvarmestuen, men med de ekstra pladser er dette udvidet til 50.

Erfaringer fra tidligere år viser at op til 50 pladser på natvarmestuen, herbergets pladser og pladserne på St. Dannesbo er nok kapacitet til at dække behovet for overnatning for de socialt udsatte. 

Kommunens opsøgende team er hele tiden rundt i byens gader for at motivere de hjemløse til forsorgshjem eller natvarmestue.

Så fra kommunal side bliver der arbejdet hårdt for, at hjemløse ikke skal fryse i vinterkulden.