Spring til indhold
Nyhed

Fjernvarme Fyn farver fjernvarmevandet grønt

16-02-2012

For at opdage utætheder i din varmeinstallation tilsætter Fjernvarme Fyn et grønt sporstof til fjernvarmevandet i en kort periode. Sporstoffet tilsættes tirsdag d. 13. marts.  Det grønne farvestof er ikke sundhedsfarligt.


Hold øje med vandet fra den varme hane tirsdag d. 13. marts

Er der en utæthed i din varmeveksler eller din varmtvandsbeholder, vil det vise sig ved et unormalt stort vandforbrug eller ved, at det varme vand fra vandhanen bliver grønt, når farvestoffet tilsættes tirsdag den 13. marts.


Tjek din varmeinstallation allerede nu

Det er en god idé allerede nu at tjekke varmeinstallationen. Er der en utæthed, kan det betyde ekstra omkostninger og en kortere levetid på varmeinstallationen. Og grønt vand, når sporstoffet tilsættes. Er varmeinstallationen derimod i orden, vil vandet fra den varme hane se helt almindeligt ufarvet ud den 13. marts. 

Flere informationer

Læs mere på Fjernvarme Fyns hjemmeside om, hvordan du tjekker din varmeinstallation, hvad du skal gøre hvis du finder en utæthed, om selve farvestoffet m.m.



Link til Fjernvarme Fyns webside om det grønne vand