Spring til indhold
Nyhed

Sidste chance for at nominere Odenses største legebarn

29-06-2009

I morgen udløber fristen for at nominere familie, venner og bekendte til den ærefulde titel "Odense største legebarn". Nomineringer af legesyge og kreative sjæle foregår på www.legensby.dk, og sidste frist er tirsdag den 30. juni klokken 17.00.


Odense Kommune har indtil videre modtaget 27 nomineringer. Af dem er kun en enkelt mellem 0 og 13 år, mens der er 8 nomineringer blandt de 14 til 25-årige og 18 nomineringer blandt de 26 til 100-årige.


I hver kategori kåres en vinder, som får direkte besked. Hver vinder får en gruppepræmie til 10 personer, så de sammen med venner eller familie kan tage på en opdagelsesrejse til Odense Zoo, til stand-up med Linda P. eller opklare en mordgåde med Murder Mystery.


Vinderne bliver fundet onsdag den 1. juli, hvor et dommerpanel vælger ud blandt de nominerede. Dommerpanelet består af Tine Kortermand, kunstner, Daniel Gjøde, DJ, grafisk designer og indehaver af designbureauet STUPID, Bo Frimodt, ansv. redaktør, Ugeavisen og Morten Givskud, konferencier, performer og ungdomsskoleleder.

Vinderne bliver kåret torsdag, hvor pressen er velkommen til at deltage.


For yderligere information kontakt projektleder Rune Bager, tlf. 65 51 11 26 / rb@odense.dk

Læs mere på legensby.dk