Spring til indhold
Nyhed

Årets Handicappris gik til Stoppestedet

03-12-2009

Torsdag den 3. december blev Handicapprisen 2009 uddelt af Odense Kommunes Handicapråd og Albani.

Prisen gik til Sabrina Vogel Hansen og Janne Møller fra ungegruppen i "Stoppestedet".


Juryens begrundelse er:
"Sanne Vogel Hansen og Janne Møller yder som ledere af ungegruppen i Stoppestedet en stor frivillig indsats for psykisk syge og udsatte unge, som ellers ofte oplever en hverdag præget af ensomhed og isolation. De unge oplever i Stoppestedet at blive mødt ligeværdigt, og Sabrina og Janne er gode til at igangsætte aktiviteter og samtidig lytte og skabe fortrolighed med de unge."

Handicapprisen er på 10.000 kr. og uddeles til en person, virksomhed eller organisation, som i særlig grad yder en indsats for, at handicappede i Odense Kommune kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Prisen tildeles på baggrund af indkomne ansøgninger og sponsoreres af Albani.

Læs mere om Handicaprådet på deres hjemmeside.

Modtagere af Handicapprisen 2009
De glade modtagere Sabina Vogel Hansen og Janne Møller med Poul Nissen, direktør for Albani Fonden.
(Foto: Kennett Krebs)