Nogle børn fortæller om overgrebene. Andre børn taler ikke om det, der er sket, men finder andre måder at udtrykke sorg, smerte, vrede og andre følelser på. Det kan for eksempel ske gennem leg eller tegninger.
Reaktionsmønstre kan være forskellige alt efter barnets/den unges alder og udvikling. Det er derfor vigtigt, at de professionelle observerer og reagerer med forståelse og omsorg. Omsorg vil i denne sammenhæng også sige den rette, fagligt baserede, professionelle handling.

Det har stor betydning for barnet/den unge at fastholde en normal hverdag med tryghed og forudsigelighed. Du skal være til rådighed for at lytte og give omsorg, når barnet/den unge har brug for det. Det er aldrig barnets ansvar, at det er eller har været udsat for et overgreb, men nogle børn plages af skyldfølelse og har brug for hjælp til at få den følelse bearbejdet.

Det er derfor vigtigt for barnet eller den unge, at det ved, at der er voksne til rådighed, og at de voksne tør tale om det, der er sket. Samtale med et barn eller en ung skal til enhver tid tilpasses barnets/den unges alder og modenhed, og det skal ske med indføling og et passende sprogbrug i forhold til barnets/den unges oplevelser. Det kan i situationen være en vanskelig, men ikke umulig balance.

Nogle børn/unge har behov for ekstra hjælp i form af sociale hjælpeforanstaltninger. Det er myndighedsafdelingen, der kan træffe beslutninger om eventuelle hjælpeforanstaltninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle børn og unge gennem lang tid har haft et ekstraordinært stort ansvar for forskellige forhold i familien, som forældre normalt er ansvarlige for. Hvis disse børn får frataget det hidtidige ansvar, kan det opleves som endnu en belastning i stedet for tiltænkt hjælp. Derfor er det vigtigt at inddrage barnet i påtænkte forandringer og i begrundelserne for forandringerne og foranstaltningerne.

Uanset at politiet ikke kan føre bevis for et overgreb og derfor henlægger sagen, skal socialrådgiveren i myndighedsafdelingen altid følge op på sagen. Socialrådgiveren skal i samarbejde med forældre og andre fagpersoner afklare, om der er behov for sociale hjælpeforanstaltninger og i givet fald iværksætte disse.

De professionelle, der i det daglige er i kontakt med barnet/den unge, skal huske, at det primære behov er at være barn/ung. Det er derfor vigtigt at fastholde en normal hverdag i dagtilbuddet/skolen, som er præget af tryghed og forudsigelighed, da det skal være holdepunktet i en i øvrigt utryg og måske kaotisk situation for barnet.

Det kan være nødvendigt for de professionelle at modtage vejledning og sparring for at kunne hjælpe barnet/den unge optimalt. Har du brug for sparring, så kontakt Det Tværfaglige Samarbejdsforum, som findes på alle kommunale daginstitutioner og skoler. Hvis det er utilstrækkeligt, kan den centrale sparringsgruppe inddrages.