Spring til indhold

Digitalisering & Data

Digitalisering & Data består af to afdelinger, den ene arbejder med IT-systemer, brugerunderstøttelse og digitalisering, den anden med strukturering af forvaltningens mange data, formidling af nøgletal samt udarbejdelse af analyser.

Digitalisering & Data består af to afdelinger; Digitalisering og Data & Ledelsesinformation

Digitalisering

Digitalisering har overblikket over forvaltningens samlede IT-systemportefølje - både viden om de enkelte systemer, og hvordan de spiller sammen. Afdelingen bidrager til udvikling og optimeret brug af systemer og digitale løsninger i samarbejde med brugerne, og sikrer håndtering af de opgaver, der knytter sig til systemerne i hele dets levetid.

 

Afdelingen faciliterer forvaltningens digitale laboratorium DigiLab, med alle der har interesse for digitalisering og ny teknologi, og er bindeled mellem leverandør og bruger, og understøtter ved køb og implementering af nye systemer og digitale løsninger. Afdelingen sikrer tillige den forvaltningsspecifikke implementering af nationale og fælleskommunale initiativer samt egne og tværgående digitaliseringsindsatser i BSF og Odense Kommune.

 

Data & Ledelsesinformation

Data & Ledelsesinformation skaber viden og overblik ved at levere nøgletal og statistisk materiale til alle niveauer i forvaltningen. Afdelingen leverer driftsinformation til det operationelle niveau, som bedst understøtter den daglige drift hos den enkelte leder, samt ledelsesinformation og analyser til det taktiske og strategiske niveau, som giver et fælles udgangspunkt for dialog på tværs af ledelsesniveauer og afdelinger. Afdelingens fokus er på datakvalitet gennem korrekt registrering i IT-systemerne.

 

Data & Ledelsesinformation understøtter projekter og strategiske indsatser ved at sikre registrering, således at der løbende kan følges op på effekten. Afdelingen leverer også nøgletal og statistikker til det politiske niveau i forvaltningen og kommunen. Herudover besvares løbende forespørgsler fra pressen samt øvrige henvendelser i forbindelse med aktindsigt, hvor data og statistisk materiale efterspørges.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen