Spring til indhold

Center for Familier og Unge

Center for Familier og Unge har til formål at være med til at bryde og forebygge kriminalitet og afhængighed af offentlig forsørgelse i forhold til vores særlige målgruppe. Vi arbejder bydækkende, men en stor del af familierne er bosiddende i Vollsmose.

I CFU koordinerer vi hjælpen i forhold til børn, unge og deres forældre, hvor der er komplekse problemstillinger, kriminalitet og manglende selvforsørgelse og lignende. Derudover sagsbehandler vi på voksenområdet med afsæt i servicelovens kapitel 16 i forhold til vores særlige målgruppe.

 

Center for Familier og Unge (CFU) består af en familieafdeling og en beskæftigelsesafdeling, som arbejder tæt sammen. 

 

CFU Familierådgivningen

I CFU Familierådgivningen er der ansat børne- og ungerådgivere, case managers, familiebehandlere, sikkerhedskonsulenter og en tværgående kriminalitetsforebyggende koordinator. 

 

CFU Beskæftigelsesafdelingen

I Team CFU Beskæftigelsesafdelingen er der ansat job- og uddannelsesrådgivere, som har ansvar for at koordinere beskæftigelsesindsatsen for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i et tæt samarbejde med jobkonsulenter, mentorer og øvrige relevante samarbejdspartnere.

 

CFU Familierådgivningen er organisatorisk placeret i området Uddannelse 4, og CFU Beskæftigelsesafdelingen er placeret i Uddannelse 3 i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvor kerneopgaven består i, at alle skal i uddannelse og job.

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

I CFU Familierådgivningen sidder der også sikkerhedskonsulenter, som er en del af den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskonsulenterne bidrager til, at kommuner, fagfolk og borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter får kvalificeret rådgivning i forhold til sikkerhedsskabelse, samt opkvalificeres til afdækning og håndtering af æresrelaterede sager.

 

Odense Kommune varetager denne indsats for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i Region Syddanmark og Region Sjælland. 

 

Læs mere om indsatsen mod negativ social kontrol her

Filosofien i CFU: én familie – én plan

Vi arbejder ud fra case manager metode, hvor case manageren er den samlende tovholder og koordinator i samarbejdet med familien og samarbejdspartnere.

Case manageren er en del af et team typisk bestående af en case manager, en beskæftigelsesrådgiver samt en børne- og ungerådgiver. Netop det helhedsperspektiv betyder, at vi arbejder på tværs af relevante lovgivninger (særligt lov om social service, barnets lov og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Sager i CFU bliver visiteret fra Ungerådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børne- og Familierådgivningen i Børne- og Ungeforvaltningen ud fra følgende 3 kriterier: Kriminalitet, Kompleksitet og Offentlig forsørgelse.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen