Spring til indhold

Sundhedsprofessionelle

Røgfrit Odense ønsker at optimere det tværsektorielle samarbejde mellem det sundhedsprofessionelle frontpersonale og Odense Kommune med det formål at øge antallet af henviste borgere til rygestop.

Derfor opfordrer vi i Røgfrit Odense til, at personale på hospital (OUH), praktiserende læger, apotekspersonale samt kommunale frontmedarbejdere, der møder borgere/patienter, der ryger, henviser til Røgfrit Odenses tilbud om rygestop vha. VBA-metoden.

 

Henvisning til rygestop kan være en effektiv måde at øge motivationen for et rygestop hos borgeren. Derfor opfordrer vi til, at de patienter som ryger, henvises til gratis hjælp til rygestop.

 

Målet er, at alle patienter skal spørges ind til deres rygevaner, og derved få henvist flere til rygestop. Medarbejdere på OUH tilbydes gratis rygestopforløb, hvis de ønsker et rygestop.

Region Syddanmark arbejder også for, at antallet af henvisninger til rygestop fra sygehuse øges.

Som sundhedsprofessionel kan du henvise til rygestop på 30 sekunder med Very brief advice (VBA).

 

VERY BRIEF ADVICE (rådgiv om rygestop på 30 sekunder)

  • Spørg; ind til patientens rygestatus
  • Rådgiv; Fortæl patienten, at der er 5 gange større chance for at blive røgfri ved hjælp af rådgivning kombineret med rygestopmedicin
  • Henvis; Hvis patienten er interesseret i et rygestop, udleveres folder herom

 

Materialer til sundhedsprofessionelle

Som sundhedsprofessionel kan du modtage materiale fra Røgfrit Odense, som kan udleveres til patienter. Vi har gavekort til rygestop, folder om rygestopforløb samt KysBedreOdense-postkort, der er målrettet unge brugere af tobak, som ønsker at kvitte tobakken. Pjecen kan udleveres til patienter som supplement til en forebyggende samtale og en lægehenvisning, eller patienten kan få gavekortet udleveret og derefter selv henvende sig til Røgfrit Odense.