Spring til indhold

Rygestop til unge

Går dine penge op i røg og tobak? Så meld dig på ét af vores hold. Sammen bliver vi røgfrie.

I Odense Kommune gør vi meget for, at unge mennesker ikke skal begynde at ryge eller tage snus, for bliver du først ”hooked” som ung, får du sværere ved at komme ud af nikotinafhængigheden. Er du begyndt at ryge eller tage snus, så har det en lang række konsekvenser for dit helbred. Se evt. Fakta om unge og tobak.

Festryger?

"Jeg ryger ikke - kun til fester", tænker du måske, men 10 eller 20 cigaretter til en fest hver eller hver anden weekend, gør også skade på kroppen, og mange oplever, at hver dag bliver til en fest! Trangen til at ryge opstår pludselig oftere og oftere og afhængigheden er en realitet.

De fleste børn og unge, som ryger, vil gerne stoppe med at ryge på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Men jo før du stopper, jo nemmere er det, og jo mindre skader du din krop. Derudover sparer du penge, som du kan bruge på andre ting.

Snus?

Som ung kan det at ryge eller tage snus i høj grad være forbundet med noget socialt. Det kan føles svært at sige nej overfor vennerne eller kæresten. De fleste unge ryger i sociale sammenhænge og ikke når de er alene. 
 
Snus er blevet meget populært blandt unge. Det kan måske virke uskyldigt, fordi det ikke påvirker lunger og luftveje på samme måde, som cigaretter gør. Men vidste du, at snus...

  • er langt stærkere end cigaretter, hvad nikotin angår, og derfor er meget vanedannende?
  • ætser tandkødet?
  • øger risikoen for hals- og mundhulekræft samt diabetes?

 

Sådan deltager du

Vil du gerne stoppe med at ryge eller bruge andre former for tobak, så hent app'en Xhale kvit og frit! Du er også velkommen til at kontakte en erfaren tobaksrådgiver på telefon 2443 4505 eller mail rygestop@odense.dk. Vi er klar til at hjælpe dig. 

Tilmeld dig rygestop her