Spring til indhold

Hjælp til unge ml. 18-30 år

Ønsker du et forløb ved Psykologteamet og er mellem 18-30 år kan du her læse mere om, hvordan du kommer i betragtning.

Kan jeg få hjælp ved Psykologteamet?

Du kan få hjælp hos os, hvis du oplever psykisk mistrivsel og du:

  • er mellem 13 - 30 år
  • er bosat i Odense Kommune
  • ikke har mulighed for at få hjælp andre steder

Vi tilbyder dig ikke et forløb, hvis din problematik kan varetages af fx et frivilligt tilbud, i psykiatrien eller hvis din problematik kan udløse en henvisning fra egen læge til privatpraktiserende psykolog. Læs mere om henvisningskriterierne til privatpraktiserende psykolog her. Det er desværre ikke muligt at bruge en henvisning fra egen læge hos os.

 

Hvordan får jeg hjælp ved Psykologteamet?  

Du skal tage til kontakt til os på hovedtelefonen i åbningstiderne - se mere under kontakt os. Under denne samtale vil du blive bedt om at fortælle lidt om de problemer, du oplever. Vi vil over telefonen prøve at finde ud af, om vi er det bedst egnede tilbud til dig. Hvis du falder inden for vores målgruppe , vil du blive tilbudt en forsamtale. Forsamtalen er en samtale af ca. 1 times varighed med en psykolog, som her igen vil tage stilling til, om Psykologteamet er det rette sted for dig og om vi kan tilbyde dig et individuelt forløb eller et gruppeforløb.

 

Individuelt samtaleforløb

Et individuelt forløb består af op til 5 samtaler (forsamtalen tælles ikke med i 5 samtaler). Det er ikke muligt at vælge en bestemt behandler, og du tildeles  plads ved den behandler, der har den først mulige tid.

 

I forløbet er du anonym. Det betyder, at de noter, vi tager, ikke deles med andre offentlige instanser, men i stedet blot fungerer som arbejdsnoter for den pågældende psykolog. Vi opbevarer alle personfølsomme informationer i henhold til GDPR. Det vil sige, at vi 30 dage efter at et forløb er afsluttet, sletter alle arbejdsnoter.

 

Psykologteamet har ikke mulighed for at yde akut hjælp til psykologiske problemstillinger. Står du i en akut situation, skal du derfor kontakte din praktiserende læge, lægevagten eller Psykiatrisk Akutmodtagelse.

 

Gruppeforløb: Styrk din mentale sundhed

Styrk din mentale sundhed er et gruppeforløb for unge i alderen 20-30 år, der oplever udfordringer med eksempelvis lavt selvværd, tankemylder, selvkritik, høje krav eller har et stort behov for kontrol.

 

Gruppeforløbet spænder over 6 gange á 2 timers varighed. Gruppen består af 8-10 deltagere og varetages af 2 gruppeledere fra Psykologteamet. 

 

Du kan læse mere om gruppeforløbet styrk din mentale sundhed her.

Psykologteamet
  • Ørbækvej 100, Indgang A
  • 5220 Odense SØ
  • Telefon: 29 79 22 42
Link til forside