Nyhed

Ledigheden falder igen i Odense 30-04-2018

 

De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i marts 2018 er 4.923 fuldtidspersoner. Det svarer til 5,3 procent af arbejdsstyrken i Odense Kommune. De nye tal betyder, at ledighedsprocenten er faldet fra 5,4 % i februar til 5,3 % i marts 2018.

 
 

For hele landet er ledighedsprocenten uændret fra februar til marts 2018. Ledighedsprocenten for hele landet er 4,1 % i marts 2018.

- Det er skønt at se, at vi nærmer os landsgennemsnittet skridt for skridt. Jo flere vi får hjulpet i arbejde, jo bedre overskud har vi også til at få hjulpet de arbejdsløse, som har andre problemer end bare ledighed, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro.

Odense indtager fortsat en 8. plads i ledighedsplaceringen i marts 2018. Dvs. Odense har landets 8. højeste ledighedsprocent.

Den aktuelle ledighedsprocent er 5,3 % svarende til 4.909 fuldtidspersoner.

 
 

Bemærk at tallene ovenfor sammenligner ledighedstallene for marts 2018 med ledighedstallene for februar 2018, som de så ud da Danmarks Statistik offentliggjorde dem. Danmarks Statistik har i forbindelse med offentliggørelsen af marts ledighedstal nedjusteret ledighedsprocenten for februar 2018 for Odense fra 5,4 % til 5,3 % og for hele landet fra 4,1 % til 4,0 %.

 
 
Kontaktinformation

Politiske kommentarer til udviklingen i ledighedstal rettes til rådmand Brian Dybro på 24 62 11 18

Henvendelser vedr. pressemeddelelsen i øvrigt rettes til stabschef Simon Krogh på 30 60 05 22

 
 

Opdateret 30-04-2018