Europa-Parlamentsvalget 2019

Er du EU-borger i et andet land end Danmark, men bopælsregistreret i Danmark og gerne vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du ansøge her. 

Folkeregisteret

Folkeregisteret

66 13 13 72

Borgernes Hus

Østre Stationsvej 15
5000

Digital post

Folkeregister

Der er valg til Europa-Parlamentet i Danmark søndag den 26. maj 2019.

 

Som EU-borger med fast bopæl i Danmark kan du stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år. Bopælskravet anses for opfyldt, hvis du er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

 

For at deltage i valget i Danmark, skal du optages på valglisten

For at kunne stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark skal du først optages på valglisten. Det er frivilligt, om du ønsker at stemme til valget i Danmark, og dermed om du ønsker at blive optaget på valglisten.

Hvis du tidligere er blevet optaget på valglisten, er du automatisk optaget på valglisten i Danmark, og du skal derfor ikke foretage dig noget, hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

 

Udfyld ansøgningsskema

Hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du udfylde et ansøgningsskema og sende det til den kommune, hvor du bor.

Download ansøgningsskema til valglisten til Europa-Parlamentsvalget 2019

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal indsendes senest d. 23. april 2019. 

 

Send digitalt

Vælger du at sende din ansøgning digitalt, skal den sendes som Digital Post til Folkeregistret i Odense Kommune, da ansøgningen indeholder personfølsomme oplysninger (dit personnummer). Læs mere om her, hvordan du sender Digital Post til Odense Kommune.

 

Send skriftligt

Ønsker du at aflevere din ansøgning skriftligt, kan dette ske til 

Folkeregisteret
Borgerservice, 
Østre Stationsvej 15, 
5000 Odense C. (Borgernes Hus).

Opdateret 07-03-2019

Borgmesterforvaltningen