Andet borgermøde
Lørdag den 6. marts afholdt partnerskabet og Odense Kommune andet borgermøde om Ubberud-aftalen. Læs om resultatet af borgermødet.
Resultatet af andet borgermøde
Lørdag den 6. marts 2021 deltog 48 borgere fra Ubberud Skoledistrikt i andet borgermøde om Ubberud-aftalen, der blev afholdt som et onlinemøde. På borgermødet blev der arbejdet videre med de mange gode ideer og forslag, der kom ud af første borgermøde og kommentarperioden.
Arbejdet foregik i grupper med udgangspunkt i følgende fem temaer:
- Fysiske faciliteter på og omkring Ubberud Skole
- Adgang og styrkelse af natur
- Trafik og mobilitet
- Bosætning og boligforhold
- Kommunikation, samarbejde og sammenhold
I temagrupperne samarbejdede borgerne om at omsætte ideer til handlinger. Temagruppernes arbejde resulterede i mange gode forslag til konkrete handlinger. Undervejs blev arbejdet noteret på virtuelle whiteboards. Læs alle temagruppernes whiteboards ved at trykke på nedenstående link.
Whiteboards fra alle fem temagrupper (PDF)