Spring til indhold

Medmenneskelighed

Vores fællesskab bygger på en grundlæggende respekt for hinanden og hinandens forskelligheder.

Vores fællesskab bygger på en grundlæggende respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. På en forståelse af, at vi er afhængige af hinanden, og at vi har et ansvar over for hinanden. Skal vi styrke fællesskabsfølelsen i vores by, skal vi blandt andet lære at tage hensyn, være gode kammerater og have tålmodighed med hinanden – og vi skal ville hinanden og de gode fællesskaber.

Eksempel 1

Det er allerede, når barnet er helt lille, at det gør sig sine første erfaringer med, at der er andre end en selv at tage hensyn til. Spisesituationen i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven er et eksempel på, hvordan børn lærer at vente på tur, vise hensyn og aflæse hinandens ansigtsudtryk. Ligesom de lærer at række fadet videre, så deres kammerater også får mad. -

 

Eksempel 2

Ungdomsskolens årlige demokratidag giver børn og unge indblik i, hvordan de kan få indflydelse på det samfund, de lever i. Her får de blandt andet mulighed for at debattere vigtige politiske emner, som ruster dem til aktivt medborgerskab.

 

Eksempel 3

I en 2. klasse er eleverne i gang med et trivselsforløb. En af aktiviteterne handler om at være hemmelige venner for hinanden. Man må altså ikke fortælle, hvem man er hemmelig ven for, men skal i løbet af den uge, aktiviteten varer være ekstra opmærksom på ’sin ven’. Det kan være at give et kompliment, hjælpe med at rydde op eller på anden vis vise omsorg.

 

Medmenneskelighed - relaterede begreber

Empati - anerkendelse - tolerance - samhørighed - omsorg - respekt - ligeværd - medborgerskab - demokrati

Børn- og Ungeforvaltningen