Spring til indhold

Regler for godtgørelser af udgifter

Læs her om reglerne for, hvornår politikerne kan få refunderet udgifter og få godtgørelser.

Telefon, IT og internet

Byrådet får stillet IT-udstyr mv. til rådighed, så de er i stand til at løse de opgaver, de har brug for som byrådsmedlemmer, jf. byrådets beslutning den 7. december 2018.

Alt det udleverede IT-udstyr er kommunens ejendom.

Befordring i egen bil

Oversigten viser udgifterne til kørsel i egen bil inkl. evt. P-afgift og broafgift. Godtgørelsen er baseret på statens takster.

Befordring i Taxa

Oversigten viser udgifterne til medlemmets taxakørsel. Taxa kan som udgangspunkt kun bruges indenfor kommunegrænsen.

Avis og abonnementer

Der betales for et abonnement på Fyens Stiftstidende samt på tidsskrifterne "Danske Kommuner" og "Bladet Kommunen". Udgifterne til disse abonnementer betales som et helårsabonnement og fremgår derfor i den måned, de betales.

 

Kurser

Oversigten indeholder alle udgifter i forbindelse med deltagelse i kurser. Med hensyn til reglerne for deltagelse i kurser henvises til Odense Kommunes kursusregulativ i afsnittet om regler.

 

Repræsentation ekskl. gaver. Repræsentation har til formål at øge kendskabet til og velvilligheden over for kommunen, herunder indgå aftaler, knytte forbindelser, der på kort og lang sigt er i kommunens interesse. Der er tale om udgifter til f.eks. frokoster og middage med eksterne, hvor rådmand / borgmester er vært.

 

Gaver

Der er tale om udgifter til gaver i forbindelse med f.eks. receptioner, runde fødselsdage, indvielser og lignende, der gives af borgmester / rådmand.

 

Find politikernes individuelle udgifter og godtgørelser her

Opdateret 06-09-2018

Borgmesterforvaltningen