Spring til indhold

Spørgsmål: Er det tid til at flytte fællesskabets værdier fra fjernvarmen til velfærden?

Her på siden kan du stille spørgsmål til, om velfærden skal finansieres via fællesskabets værdier i Fjernvarme Fyn

Odense Kommune og Energi Fyn har forhandlet om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn, som Odense Kommune ejer.


Der er d. 15. september indgået et forlig blandt et flertal af byrådets partier om et salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn. Derfor er processen med. inddragelse af borgerne i forbindelse med et evt. salg formelt afsluttet. 


Nedenfor kan du se de spørgsmål, borgerne har stillet, samt svarene fra kommunen. Du kan desuden se de kommentarer, borgerne har givet her


Ønsker du at stille yderligere spørgsmål/kommentere, kan du fortsat gøre det her.

 

Retningslinjer og databeskyttelse

Husk at overholde retningslinjerne for kommentar og spørgsmål på odense.dk, så vi får både en god tone og relevant indhold på odense.dk. 


OBS:Ifølge databeskyttelsesloven må Odense Kommune vise personhenførbare oplysninger, hvis der er lovhjemmel til det. På denne spørgsmålsside er der lovhjemmel til visning af borgeres navne, da svaret skal adresseret til den spørgende borger.

Læs evt mere om Odense Kommunes databeskyttelsespolitik her.

Stil spørgsmål herunder til finansieringen af velfærd via salg af Fjernvarme Fyn

 
Vis alle spørgsmål

48 spørgsmål

Stil spørgsmål

15-10-2020 19:13 af Søren Peder Jensen
Et seriøst spørgsmål, vil en luft til vand varmepumpe, som der reklameres meget for i øjeblikket, med et tilskud på ca 30.000 kr, være en billigere opvarmnings kilde end fjernvarme, og hvis - hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud, nedlæg fjernvarmen og installer varmepumper overalt. Mvh Søren Peder Jensen
23-09-2020 19:43 af Søren Jensen
Ved salg af Odense fjernvarme, vil det så ikke være muligt at samtlige opsagde tilslutningen til fjernvarmen, og installerede en luft til vand varmepumpe i stedet. Mvh Søren Jensen
Odense Kommune svarer:
Der kan i lokalplanen for din bopæl være fastsat regler for tilslutningspligt. Du kan læse mere om vilkårene for opsigelse hos Fjernvarme Fyn her.
17-09-2020 13:46 af Helle Oldefar
Hvor meget har alle de såkaldte borgermøder i alt kostet? Gerne incl. brug af administrativt personale.
Odense Kommune svarer:

Den samlede udgift for alle fem borgermøder udgør i alt 276.294 kr. eksklusive moms. Udgiften dækker blandt andet forplejning og halleje samt kommunikationsopgaver som eksempelvis lyd, live-streaminger og tolkeservices (se nærmere i tabellen nedenfor).

Vi er ikke i stand til at opgøre de administrative omkostninger, da vi ikke timeregistrerer blandt fastansatte medarbejdere.

 

 Udgifter i alt (eksklusive moms) 276.294,-
 Annoncering  42.126,-
 Teknisk opsætning (inkl. lyd og live-streaming) 122.500,-
 Forsendelse af invitationer i e-Boks 35.000,-
 Halleje 17.500,-
 Tolkeservice 6.574,-
 Forplejning 5.394,-
 Ekstern rådgiver/oplægsholder 30.000,-
 Ekstern moderator 15.000,-
 Løn til studentermedhjælpere 2.200,-

10-09-2020 08:35 af Erik Carsten Pedersen
Ifølge Odense Kommunes modtager 100.000 boligenheder varme fra Fjernvarme Fyn. Et salg vil give et provenu på 524 kr. pr. bolig i 10 år - og så er det aldeles slut! Jeg tvivler på, at fjernvarmebrugerne opfatter denne 'handel', som et godt salg!
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.
09-09-2020 09:18 af Stina
Ville det ikke være bedre at beholde varmeværket og trække en del af overskuddet ud over nogle år og bruge i de områder der har brug for ekstra økonomi i stedet for sælge og få et engangs beløb som ikke kommer igen men overskuddet på være virker er jo en næsten fast indkomst som er der i mange år og der for "varmt " økonomisk i flere år i fremtiden som en opsparing. ?
Odense Kommune svarer:

Hvis Odense Kommune vil trække overskud ud af Fjernvarme Fyn, er det en politisk beslutning. Hvis Odense Kommune i så fald ønsker at bruge pengene over 10 år, vil man frem til og med 2030 have i alt op til 101 mio. kr. til rådighed. Hvis Odense Kommune måtte ønske at bruge pengene med det samme, vil man have i alt ca. 175 mio. kr. til og med 2030.

08-09-2020 08:28 af Erik Lokesgaard
Hvordan kan det være at der altid er penge til prestige projekter, så som letbane, som ingen har ønsket, men der er ikke penge til det 'kedelige' vælfærd. Det skulle vel ikke være fordi. der så ikke er noget at vise frem, og sige det har jeg fået lavet.
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd. 
07-09-2020 20:47 af John Pedersen
Hvis man sælger FF og pengene er fordelt ud efterfølgende.og det så ikke rækker tilstrækkeligt, HVAD vil man så sælge ud af ?
Odense Kommune svarer:

Det er en politisk beslutning, hvordan man finansierer investeringen i fysiske rammer for børn, unge og ældre som en del af Velfærdsplan 2030. Byrådet besluttede at igangsætte en proces for afklaring af vilkår for et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Den endelige beslutning om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn skal træffes af byrådet.

Du kan kan læse mere om byrådets beslutning  i budgetforliget for Budget 2020

 
07-09-2020 20:26 af Helle Oldefar
Hvorfor betragter borgmesteren ikke vores fjernvarme som velfærd?
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.
07-09-2020 20:24 af Helle Oldefar
Når der nu igen kan undværes administrativt personale uden de store konsekvenser for borgerne, så må man kunne undvære en del, eller have dem til at arbejde hjemmefra. Derved kan vi undvære store arealer af kommunale bygninger, som kan sælges i stedet for?
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.
07-09-2020 20:22 af Helle Oldefar
Bestyrelsen i FF bliver vel fyret ved et salg til Energi Fyn? Uden ekstra vederlag? Hvor meget vil Energi Fyn spare årligt der?
Odense Kommune svarer:
Det vil være Energi Fyn, som sammensætter bestyrelsen efter et eventuelt køb af Fjernvarme Fyn. Det nuværende årlige bestyrelseshonorar til bestyrelsen i Fjernvarme Fyn er fastsat til 100.000 kr. til formand, 75.000 kr. til næstformand og 50.000 kr. til øvrige bestyrelsesmedlemmer.
07-09-2020 20:21 af Jimmie Rask Andersen
Til Christoffer Lilleholt: Hvorfor sprang V fra deres oprindelige forslag til et salg af FF ? Prisen mener jeg ikke kan være et argument, så hvad var det så?
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd
07-09-2020 20:20 af Helle Oldefar
Når vi forbrugere ejer forsyningsnettet, som er vurderet til vistnok 1,6 milliarder - så bliver vi vel ved et salg af Fjernvarme Fyn fritstillet vedrørende forsyning derfra? Og vi står vel frit for at sælge det til Energi Fyn eller anden interessent?
Odense Kommune svarer:
Et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn ændrer som udgangspunkt ikke på dit kundeforhold hos Fjernvarme Fyn.  

Der kan i lokalplanen for din bopæl være fastsat regler for tilslutningspligt. Du kan læse mere om vilkårene for opsigelse hos Fjernvarme Fyn her: https://www.fjernvarmefyn.dk/media/1073/almindelige_bestemmmelser.pdf
07-09-2020 20:18 af Bjarne Christensen
Hvor for nøjes kommunen ikke med at kun at sælge den del der ligger uden for varmeforsyningsloven, altså beholde den del der er omfattet af "hvile i sig selv princippet"?
Odense Kommune svarer:
Byrådet besluttede at igangsætte en proces for afklaring af vilkår for et eventuelt salg af alle dele af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Den endelige beslutning om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn skal træffes af byrådet.

Du kan kan læse mere om byrådets beslutning i forliget for Budget 2020.
07-09-2020 20:10 af Jens larsen
Er det helt udelukket, at når der er taget en beslutning, så skal beslutningen gennemføres,uanset at vilkårene for beslutningen er ændret siden beslutningen blev taget?
Odense Kommune svarer:

Byrådet besluttede at igangsætte en proces for afklaring af vilkår for et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Den endelige beslutning om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn skal træffes af byrådet.

Du kan kan læse mere om byrådets beslutning i forliget for Budget 2020

07-09-2020 20:05 af Bjarne Christensen
Hvad gør Energi Fyn hvis de af en eller flere årsager bliver nød til at sælge hele eller dele af Fjernvarme Fyn? Hvem må så købe det?
Odense Kommune svarer:
I aftaleteksten mellem Odense Kommune og Energi Fyn fremgår det, at Energi Fyn skal beholde Fjernvarme Fyn. Hvis Energi Fyn – i en særlig situation – alligevel ønsker at gennemføre et salg af andele eller væsentlige aktiver i Fjernvarme Fyn, skal Odense Kommune godkende det. Der er ingen udløbsdato på, at Energi Fyn skal spørge om lov til at sælge til tredje part.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne er udarbejdet supplerende vilkår, der skærper kravene til Energi Fyns muligheder for konsolidering med andre selskaber. De justerede vilkår indebærer, at Energi Fyn kun kan indgå i en konsolidering med andre selskaber på Fyn og de fynske øer og at Energi Fyns aktiviteter forbliver forbrugerejet
 
07-09-2020 19:59 af Kent Hansen
Kan Energi Fyn garantere, at en eventuel overtagelse ikke vil betyde afskedigelse af medarbejde ved Fjernvarme Fyn?
Odense Kommune svarer:
Odense Kommune kan ikke svare på vegne af Energi Fyn. Hvis spørgsmålet ikke er besvaret under live-udsendelsen af borgermødet, opfordres der til, at spørgsmålet rettes til Energi Fyn.
07-09-2020 19:50 af Jan
Burde så stor en beslutning ikke sendes ud til folkeafstemning
Odense Kommune svarer:
Det er en politisk beslutning at gennemføre enten en vejledende eller en bindende folkeafstemning. Det koster cirka 3 mio. kr. at gennemføre en bindende kommunal folkeafstemning. Prisen for en vejledende kommunal folkeafstemning afhænger af, hvordan den gennemføres.
Læs mere om bindende folkeafstemninger i kommuner her
Læs mere om vejledende folkeafstemninger i kommuner her
 
07-09-2020 19:49 af Jens larsen
Kan kommunen garantere at et eventuelt salg, ikke vil betyde at firmaet Goldman Sachs pludselig køber Energi Fyn?
Odense Kommune svarer:
I aftaleteksten mellem Odense Kommune og Energi Fyn fremgår det, at Energi Fyn skal beholde Fjernvarme Fyn. Hvis Energi Fyn – i en særlig situation – alligevel ønsker at gennemføre et salg af andele eller væsentlige aktiver i Fjernvarme Fyn, skal Odense Kommune godkende det. Der er ingen udløbsdato på, at Energi Fyn skal spørge om lov til at sælge til tredje part.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne er udarbejdet supplerende vilkår, der skærper kravene til Energi Fyns muligheder for konsolidering med andre selskaber. De justerede vilkår indebærer, at Energi Fyn kun kan indgå i en konsolidering med andre selskaber på Fyn og de fynske øer og at Energi Fyns aktiviteter forbliver forbrugerejet
 
07-09-2020 19:48 af Thomas
De byrådsmedlemmer der sidder i enten Energi Fyn eller Fjernvarme Fyn, vil de være inhabile i forbindelse med en afstemning i byrådet?
Odense Kommune svarer:
Bestyrelsesmedlemmerne i Fjernvarme Fyn har som medlem af bestyrelsen ikke indflydelse på et eventuelt salg. De bestyrelsesmedlemmer, der sidder i byrådet, skal være med til at træffe beslutning om, hvorvidt Fjernvarme Fyn skal sælges eller ej. Dette er forudsat, at det vurderes, at de ikke er inhabile.
Den konkrete vurdering af habilitet er endnu ikke foretaget. 
 
07-09-2020 19:48 af Michael
Hvordan finanser Energi Fyn købt af Fjernvarme fyn?
Odense Kommune svarer:
Odense Kommune kan ikke svare på vegne af Energi Fyn. Hvis spørgsmålet ikke er besvaret under live-udsendelsen af borgermødet, opfordres der til, at spørgsmålet rettes til Energi Fyn.
07-09-2020 19:46 af peder heldbjerg
hvis nu energi fyn køber flere fjernvarmeselskaber og slår dem sammen med fjernvarme fyn. har vi odenseanere så nogen garanti for at vi ikke kommer til at finansiere eksempelvis nye fjernvarmerør et andet sted på fyn
Odense Kommune svarer:
Hvis Energi Fyn eventuelt lægger sig sammen med et andet forbrugerejet energiselskab, vil det kræve godkendelse i Energi Fyns repræsentantskab med 2/3-flertal. Energi Fyn har oplyst, at kunderne i Odense har lidt over halvdelen af stemmerne i repræsentantskabet.
07-09-2020 19:45 af Christa Heegaard
Grøn omstilling er ikke omstilling til flis - biomasse!
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.
07-09-2020 19:44 af Christa Heegaard
Det er ikke rigtigt, at Odense får 534 mill. her og nu. De fordeles over en årrække
Odense Kommune svarer:
Odense Kommune vil få 524 mio. kr. ved et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Loven siger, at staten skal have 40 %, hvis Odense Kommune bruger pengene over 10 år. Hvis kommunen ønsker at bruge alle pengene med det samme, skal staten have 60 %. 

Odense Byråd har besluttet, at overskuddet ved et eventuelt salg skal bruges på at investere i fysiske rammer for børn, unge og ældre som en del af Velfærdsplan 2030.
07-09-2020 19:39 af Jan enemark
Hvor får energi fyn de 900 mill fra Hvilken garanti er der for at energi fyn ikke sælger FF videre om et par år Hvilken garanti er der for at priserne på varme ikke stiger Hvorfor sælge en forretning der giver overskud .... man kan jo bare bruge det overskud til at renovere diverse skoler og plejehjem over en længere årrække
Odense Kommune svarer:

1) Odense Kommune kan ikke svare på vegne af Energi Fyn. Hvis spørgsmålet ikke er besvaret under live-udsendelsen af borgermødet, opfordres der til, at spørgsmålet rettes til Energi Fyn.

 

2) I aftaleteksten mellem Odense Kommune og Energi Fyn fremgår det, at Energi Fyn skal beholde Fjernvarme Fyn. Hvis Energi Fyn – i en særlig situation – alligevel ønsker at gennemføre et salg af andele eller væsentlige aktiver i Fjernvarme Fyn, skal Odense Kommune godkende det. Der er ingen udløbsdato på, at Energi Fyn skal spørge om lov til at sælge til tredje part.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne er udarbejdet supplerende vilkår, der skærper kravene til Energi Fyns muligheder for konsolidering med andre selskaber. De justerede vilkår indebærer, at Energi Fyn kun kan indgå i en konsolidering med andre selskaber på Fyn og de fynske øer og at Energi Fyns aktiviteter forbliver forbrugerejet

 

3) Loven siger, at prisen på varme ikke må stige alene som følge af et salg. Prisen på fjernvarme kan ikke låses fast, uanset hvem der ejer Fjernvarme Fyn. Det er i strid med loven, da varmeprisen udgøres af de faktiske omkostninger til produktion og distribution af varmen. I aftaleteksten står, at Energi Fyn vil fastholde konkurrencedygtige priser og sikre, at varmeprisen fortsat skal være blandt de laveste i forhold til øvrige sammenlignelige fjernvarmeværker i Danmark.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne er udarbejdet supplerende vilkår, der skærper kravene til, at Energi Fyn fastholdelser konkurrencedygtige varmepriser. De justerede vilkår indebærer, at hvis Energi Fyn mod forventning ikke overholder varmeforsyningsloven har Odense Kommune ret til føre handlen vedrørende "Fjernvarme Fyn" tilbage til samme pris og på samme vilkår, som den er indgået på.

 

4) Hvis Odense Kommune vil trække overskud ud af Fjernvarme Fyn, er det en politisk beslutning. Hvis Odense Kommune i så fald ønsker at bruge pengene over 10 år, vil man frem til og med 2030 have i alt op til 101 mio. kr. til rådighed. Hvis Odense Kommune måtte ønske at bruge pengene med det samme, vil man have i alt ca. 175 mio. kr. til og med 2030.

 

 


07-09-2020 19:38 af Søren Koch
Jeg er meget betænkelig ved at kommunen begynder at sælge ud af “arvesølvet” når det drejer sig om forsyning/infrastruktur som er en del af livsnerven i byen. Om salgsprisen er den rigtige har jeg ingen ide om, men der er vel næppe tale om en markedspris når man kun taler med een køber. Derudover har jeg vanskeligt ved at se hvordan kommunen vil sikre at det ikke bliver dyrere at være fjernvarmekunde fremover - “den der har grisen bestemmer prisen”. Provenuet fra salget skal bruges til vedligeholdelse af byens skoler, vuggestuer, børnehaver, plejehjem mv. Der er ingen tvivl om at mange af disse bygninger trænger gevaldigt til vedligeholdelse, især flere skoler er direkte uhumske og nedslidte. Hvorfor så ikke lave en sale and leaseback på en del af disse bygninger - de er ikke på samme måde vigtige for infrastrukturen/forsyning. Som led i et sale and leaseback aftales hvilken stand køber af ejendommen skal bringe denne frem til samt fremtidige lejevilkår herunder uopsigelighed og lejereguleringer for kommunen. På den måde slipper kommunen for fremtidige åbenbart uventede udgifter til vedligeholdelse mv. og man kender driftsudgifterne (husleje mv. ) når der skal lægges budgetter fremover.
Odense Kommune svarer:
Odense Kommunes rådgiver PwC har ud fra almindelige anerkendte metoder fastsat, hvad der er en fair markedspris for Fjernvarme Fyn. Den pris, som PwC har fastsat, er uafhængig af, om der er en eller flere købere. Det er korrekt, at det ikke har været undersøgt, om der var andre interesserede, der ville give mere end den fair markedspris. Når der foreligger en eventuel færdighandlet aftale med Energi Fyn, vil PwC forholde sig til, hvorvidt betingelserne for handlen samlet set er rimelige og afspejler en fair markedspris.

Loven siger, at prisen på varme ikke må stige alene som følge af et salg. Prisen på fjernvarme kan ikke låses fast, uanset hvem der ejer Fjernvarme Fyn. Det er i strid med loven, da varmeprisen udgøres af de faktiske omkostninger til produktion og distribution af varmen. I aftaleteksten står, at Energi Fyn vil fastholde konkurrencedygtige priser og sikre, at varmeprisen fortsat skal være blandt de laveste i forhold til øvrige sammenlignelige fjernvarmeværker i Danmark.
Kommuner har ikke adgang til at indgå i sale-and-lease-back arrangementer uden godkendelse fra Social- og Indenrigsministeriet. For at kunne få en sådan godkendelse skal kommunen blandt andet sætte et beløb svarende til salgssummen til side. Beløbet frigives efterfølgende med en femogtyvendedel i 25 år. Et sale-and-lease-arrangement giver derfor ikke en indtægt til kommunen, der kan bruges på kort sigt. 
07-09-2020 19:34 af Henning
Hvis man i stedet havde kunne hæve skatten, hvor meget skulle skatten så være hævet? Kan borgmesteren, Energi Fyn og Fjernvarme Fyn afvise/garantere at der ikke ikke sidder medarbejdere og/eller bestyrelsesmedlemmer der har person interesse i et salg i form af bonuser eller andre enticementer ved et salg?
Odense Kommune svarer:
Ved et salg vil Odense Kommune have 524 mio. kr. til rådighed over 10 år. Dette beløb svarer til en stigning i kommuneskatten i Odense på cirka 0,20 procentpoint i 10 år. Kommuneskatten er i dag på 25,4%. Kommuner har ikke adgang til frit at hæve kommuneskatten, selvom dette skulle være ønsket politisk.

Bestyrelsesmedlemmerne i Fjernvarme Fyn har som medlem af bestyrelsen ikke indflydelse på et eventuelt salg. De bestyrelsesmedlemmer, der sidder i byrådet, skal være med til at træffe beslutning om, hvorvidt Fjernvarme Fyn skal sælges eller ej. Dette er forudsat, at det vurderes, at de ikke er inhabile.
Den konkrete vurdering af habilitet er endnu ikke foretaget.
07-09-2020 19:32 af Jimmie Rask Andersen
Kan jeg som fjernvarmebruger i Odense Kommune være sikker på, at jeg de næste mange år IKKE stiger nævneværdigt i kr./øre i fjernvarmeudgift ved et salg til Energi Fyn? Hvorfor sprang V fra deres eget forslag om et evt. salg af FF og hvilket beløb kan trækkes ud til Kommunen hvert år ved at beholde FF i folden, altså OK?
Odense Kommune svarer:

1) Loven siger, at prisen på varme ikke må stige alene som følge af et salg. Prisen på fjernvarme kan ikke låses fast, uanset hvem der ejer Fjernvarme Fyn. Det er i strid med loven, da varmeprisen udgøres af de faktiske omkostninger til produktion og distribution af varmen. I aftaleteksten står, at Energi Fyn vil fastholde konkurrencedygtige priser og sikre, at varmeprisen fortsat skal være blandt de laveste i forhold til øvrige sammenlignelige fjernvarmeværker i Danmark.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne er udarbejdet supplerende vilkår, der skærper kravene til, at Energi Fyn fastholdelser konkurrencedygtige varmepriser. De justerede vilkår indebærer, at hvis Energi Fyn mod forventning ikke overholder varmeforsyningsloven har Odense Kommune ret til føre handlen vedrørende "Fjernvarme Fyn" tilbage til samme pris og på samme vilkår, som den er indgået på.

 

2) Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd

3) Hvis Odense Kommune vil trække overskud ud af Fjernvarme Fyn, er det en politisk beslutning. Hvis Odense Kommune i så fald ønsker at bruge pengene over 10 år, vil man frem til og med 2030 have i alt op til 101 mio. kr. til rådighed. Hvis Odense Kommune måtte ønske at bruge pengene med det samme, vil man have i alt ca. 175 mio. kr. til og med 2030.


Baggrunden for de forventede overskud kan ses i et svar til byrådsmedlem Tim Vermund (S).

07-09-2020 19:27 af Helle Sibbersen
Hvorfor ikke bare sætte alle hustande 80kr op om måneden. Så vil de penge hurtigt komme ind og salg er ikke nødvendigt.
Odense Kommune svarer:
Kommuner har ikke adgang til frit at hæve kommuneskatten, selvom dette skulle være ønsket politisk.
07-09-2020 19:23 af Anne Marie Larsen
I stedet for den kortsigtede løsning at sælge FF, som kun luner her og nu, kunne man opfordre til at se lidt mere langsigtet. For et par år siden blev der etableret en Beskæftigelses Task Force Odense. Ledigheden er nemlig helt afgørende for de enkelte kommuners økonomi, fordi kommunerne bærer langt størstedelen af udgifterne. Beregninger viste, at der årligt vil være ca. 180 millioner kr. mere til kernevelfærd, hvis Odense Kommune får nedbragt ledigheden til landsgennemsnittet. Odense Kommunes ledighed har gennem flere år ligget betydeligt over landsgennemsnittet. Seneste opgørelse viser en ledighed i Odense Kommune på 6,7 % af arbejdsstyrken, hvor landsgennemsnittet er på 5,4 %. Det placerer Odense som den kommune der har landets 10. højeste ledighedsprocent. Personer uden nogen eller nævneværdig relation til arbejdsmarkedet har ikke optjent ATP og arbejdsmarkedspension - og er så berettiget til fuld folkepension – og derudover øvrige ydelser som - som varmetillæg - ”ældrechecken”, - medie-check (fra 2019) - boligstøtte - og helbredstillæg Når man taler om ældrebyrden, må der altså overvejende menes de personer, der har levet et liv uden fast arbejdsmarkeds-tilknytning, og som også i pensionist- livet fortsat kan modtage offentlige ydelser og supplerende tillæg i fuldt omfang. Der store perspektiver i at øge beskæftigelsen. Hvad er forklaringen på at ledigheden i Odense gennem flere år har ligget over landsgennemsnittet og stadig gør det? Hvorfor har Danmark en ledighed på 24 pct. blandt efterkommerne af indvandrere ml. 20-29 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse? Sverige: 18 pct. / Norge: 19 pct.
Odense Kommune svarer:

Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.

Det er en vigtig målsætning for Odense, at flere borgere kommer i uddannelse og job og på den måde får bedre mulighed for at stå på egne ben. Det kan du læse mere om i Beskæftigelses- og Socialudvalgets Beskæftigelsespolitik.

07-09-2020 18:58 af Jens larsen
Etableringen af letbanen koster Odense Kommune mere end 1.900 millioner, og dertil kommer driften på omkring 50 millioner om året! Er det politikernes fejlslagne dispositioner/beslutninger. der er årsag til borgmesterens store ønske om salg af Fjernvarme Fyn som kun giver 524 millioner?
Odense Kommune svarer:
Byrådet besluttede at igangsætte en proces for afklaring af vilkår for et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Overskuddet ved et eventuelt salg skal bruges på at investere i fysiske rammer for børn, unge og ældre som en del af Velfærdsplan 2030. Ved et salg vil Odense Kommune have 524 mio. kr. til rådighed til dette. Den endelige beslutning om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn skal træffes af byrådet.
Du kan læse mere om i byrådets beslutning i dette uddrag af budgetorliget for Budget 2020
 
07-09-2020 18:56 af Alexander Lorup
Jeg er grundliggende imod salg af Fjernvarme Fyn - især til den pris. Hvorfor har man slået sig fast på kun at sælge til EnergiFyn? Ville det ikke være mere fornuftigt så at lade alle byde ind under samme vilkår om at der ikke skal røres ved fjernvarme priserne
Odense Kommune svarer:

Odense Byråd har med budget 2020 besluttet alene at undersøge et eventuel salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Årsagen er blandt andet, at Fjernvarme Fyns kunder i det forbrugerejede Energi Fyn fortsat vil være sikret indflydelse og en ansvarlig ejer.

Du kan kan læse mere om byrådets beslutning i forliget for Budget 2020

07-09-2020 18:13 af Bjarne Christensen
Når kommunen køber for flere millioner skal det i EU-udbud men når kommunen sælger Fjernvarme Fyn skal det så ud i udbud? Herved sikrer kommunen den højeste pris. Men der er risiko for at udenlandsk kapitalfond ejer selskabet. Men kommunen vil få flere penge til at investere med.
Odense Kommune svarer:

Udbudsreglerne gælder kun ved køb af ydelser. Når der er tale om salg af kommunens aktiver, gælder udbudspligten altså ikke.

Odense Byråd har med budget 2020 besluttet alene at undersøge et eventuel salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn. Her kan du læse mere om byrådets beslutning:i budgetforliget for 2020

I aftaleteksten mellem Odense Kommune og Energi Fyn fremgår det, at Energi Fyn skal beholde Fjernvarme Fyn. Hvis Energi Fyn – i en særlig situation – alligevel ønsker at gennemføre et salg af andele eller væsentlige aktiver i Fjernvarme Fyn, skal Odense Kommune godkende det. Der er ingen udløbsdato på, at Energi Fyn skal spørge om lov til at sælge til tredje part.

Det bemærkes, at der i forbindelse med forhandlingerne er udarbejdet supplerende vilkår, der skærper kravene til Energi Fyns muligheder for konsolidering med andre selskaber. De justerede vilkår indebærer, at Energi Fyn kun kan indgå i en konsolidering med andre selskaber på Fyn og de fynske øer og at Energi Fyns aktiviteter forbliver forbrugerejet

 
07-09-2020 17:59 af Bjarne Christensen
Hej Odense Kommune Kan i forestille et stop for større anlægsinvesteringer i nogle år. Eksempelvis letbane fase 2 og lignende og bruge de midler på velfærd? Aalborg laver en bus-løsning frem for letbane, som kun koster det halve. Hvorfor gør Odense ikke det? Mvh Bjarne Christensen
Odense Kommune svarer:
Byrådet har alene besluttet at igangsætte en miljøkonsekvensvurdering for letbanens etape 2. Når denne foreligger i slutningen af 2021, skal byrådet tage endelig stilling til dette projekt. 
07-09-2020 17:57 af Erik Lokesgaard
Når der så mangler penge, igen til næste år, skal Marius Pedersen så købe Odense renovation? Næste salg er vel så Vandcenter Syd? Hvad gør vi så når alt er solgt?
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.
05-09-2020 20:54 af Jens Nielsen
Er der overhoved ingen voksne tilstede i Odense byråd ? Jeg syntes det er totalt absurd overhoved at foreslå/tænke på at sælge ud af noget så vitalt. Og vigtigt for alle kommunens borgere som vores varmeforsyning. Det skal aldrig være noget vi overlader til andre om at styre og forvalde. Nej tak. Med hensyn til velfærden er jeg helt enig den halter virkelig meget. Men det har intet med vores fjernvarme husk det. Det er noget vi skal sørge for i vores budgetter der er styr på der er penge til velfærden Skoler og alt det andet også. Men det kunne da godt være alle de milliarder der er brugt på en ny sporvogn igennem byen ville havde været rare at kunne bruge på fornuftige og nyttigt Ting for alle borgerne i Odense kommune i stedet for.
Odense Kommune svarer:
Tak for dit bidrag til debatten om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn. Alle kommentarer er blevet samlet sammen og overdraget til Odense Byråd.
30-08-2020 23:26 af Marie Louise Gam
Hvem er de mulige købere ? For mig at se er det ikke en god ide - det vil virke på samme måde som det varmer lidt at tisse i bukserne. Vi skal ikke miste kontrollen over vores varmeforsyning. Vi har set for mange salg af fælles infrastruktur, som siden viser sig at være en dårlig forretning, fordyrelse for borgerne og tab af kontrol med vitale fornødenheder. Iøvrigt er varme også velfærd - eller ihvertfald en forudsætning for velbefindende.
Odense Kommune svarer:
Et flertal i Odense Byråd besluttede alene at undersøge et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn.
Det fremgår af det forlig, der ligger til grund for budgettet, at årsagen blandt andet er, at Fjernvarme Fyns kunder i det forbrugerejede Energi Fyn fortsat vil være sikret indflydelse og en ansvarlig ejer.
Du kan læse aftalen om vilkår for eventuelt salg af Fjernvarme her.
Du kan læse mere om budgetforliget 2020 her.
 
28-08-2020 07:46 af Søren Melbye NIELSEN
Får borgerne en skriftlig garanti for maximalt procentvis prisstigning for fjernvarme pris ved et evt. salg. Eller er det en blanko check. For eksempel 3 % over 10 år
Odense Kommune svarer:
Prisen på fjernvarme kan ikke låses fast, uanset hvem der ejer Fjernvarme Fyn. Det er i strid med loven, da varmeprisen udgøres af de faktiske omkostninger til produktion og distribution af varmen.

I aftaleteksten står, at Energi Fyn vil fastholde konkurrencedygtige priser og sikre, at varmeprisen fortsat skal være blandt de laveste i forhold til øvrige sammenlignelige fjernvarmeværker i Danmark.  

Varmeprisen må ifølge loven ikke stige som følge af et salg.
27-08-2020 22:06 af Per Gucwa
Hvorfor er det en god forretning er til salg hvor ligger pointen ingen har oplyst andet at OK mangler penge
Odense Kommune svarer:

Velfærdsplanen 2030 består af en række investeringer i fysiske rammer for børn, unge og ældre, som er engangsudgifter for Odense Kommune. Et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn skal bidrage til at finansiere disse investeringer.

Her kan du læse byrådets beslutning om et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn

 
27-08-2020 20:11 af Per Nansted
Hvordan kan følgende blive en god forretning. Da Odense Kommune mangler penge, vil man sælge Fjernvarme Fyn til Energi Fyn for kr. 900 mio. Da 40% tilbageholdes af staten og Nordfyns Kommune ejer 3% bliver indtægten til Odense kr. 524 mio., der afdrages over 10 år med kr. 52,4 mio. pr. år. Det nævnes af de tilbageholdte 40% altså kr. 360 mio. vil blive modregnet i bloktilskuddet. Skal Odense Kommune også udrede de kr. 360 mio., vil der kun være kr. 164 mio. tilbage til renoveringer af offentlige bygninger og institutioner. Vi har borgmesterens ord for, at der kan trækkes kr. 59 mio. ud af Fjernvarme Fyn årligt, såfremt de følgende regnskabsår bliver lige så gode som 2019. For en gangs skyld håber jeg, at jeg tager fejl, for kr. 164 mio. kan jo trækkes ud på mindre end 3 år, og hvor er ideen med et salg så henne.
Odense Kommune svarer:
Odense Kommunes andel på 524 mio. kr. er efter statens modregning i bloktilskuddet på 40 pct. Der er således ikke tale om, at der herefter skal fratrækkes/modregnes yderligere 360 mio. kr. som i dit regneeksempel. – evt. udelades

Læs mere om muligheden for et fremtidigt udbytte med Odense Kommune som fortsat ejer af Fjernvarme Fyn her.
 
27-08-2020 11:39 af Helle Oldefar
Hvis forsyningsnettet ejes af os brugere, er vi så ved et salg fritstillet til at frasige os fjernvarme?
Odense Kommune svarer:
Et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til Energi Fyn ændrer som udgangspunkt ikke på dit kundeforhold hos Fjernvarme Fyn. 

Der kan i lokalplanen for din bopæl være fastsat regler for tilslutningspligt. Du kan læse mere om vilkårene for opsigelse hos Fjernvarme Fyn her 
 
27-08-2020 11:36 af Helle Oldefar
Hvordan stiller partierne sig til på ægte demokratisk vis at spørge alle involverede borgere via en folkeafstemning?
Odense Kommune svarer:
Det er en politisk beslutning at gennemføre enten en vejledende eller bindende folkeafstemning. En bindende kommunal folkeafstemning koster ca. 3 mio. kr. Prisen for en vejledende kommunal folkeafstemning afhænger af, hvordan den gennemføres.

Du kan læse mere om folkeafstemninger i kommuner på borger.dk her. 

Det er op til det enkelte parti at melde sin holdning ud.
27-08-2020 11:16 af Kurt Hansen
Det er da soleklart at vi borgere som er partnere i FF skal høres ved afstemning.Vi sælger jo heller PRJ s cykel uden at spørge ham.
Odense Kommune svarer:
Det er en politisk beslutning at gennemføre enten en vejledende eller bindende folkeafstemning. En bindende kommunal folkeafstemning koster ca. 3 mio. kr. Prisen for en vejledende kommunal folkeafstemning afhænger af, hvordan den gennemføres.

Du kan læse mere om folkeafstemninger i kommuner på borger.dk her
 
27-08-2020 11:16 af Kurt Hansen
Det er da soleklart at vi borgere som er partnere i FF skal høres ved afstemning.Vi sælger jo heller PRJ s cykel uden at spørge ham.
27-08-2020 06:59 af Per Karlsen
Hvorfor har kommunen kun brugt en rådgiver i prisfastsættelse? Prisen på de 900 mill.kr. virker helt arbitrær!
Odense Kommune svarer:
I lignende opgaver har Odense Kommune gode erfaringer med at have tilknyttet en finansiel rådgiver og en juridisk rådgiver. Valg af finansiel rådgiver er sket på baggrund af et udbud, hvor flere store revisionshuse har deltaget. 

PwC, Odense Kommunes rådgiver, har ud fra almindelige anerkendte metoder fastsat, hvad der er en fair markedspris for Fjernvarme Fyn.
27-08-2020 06:56 af Per Karlsen
Hvordan kan rådgiver anbefale et salg, når der ved salg skal afleveres 400 mill.kr., som kommer til at mangle ved den grønne omstilling?
Odense Kommune svarer:
Det er Odense Byråd, der afgør, hvorvidt man ønsker at sælge Fjernvarme Fyn. PwC, Odense Kommunes rådgiver, har blot fastlagt, hvad der er en fair markedspris. 
Den grønne omstilling af Fjernvarme Fyn påvirkes ikke af salget.
27-08-2020 06:54 af Per Karlsen
Hvorfor begynder I at kalde det en flytning, når I indtil nu har kaldt det et salg?
Odense Kommune svarer:
Det er et eventuelt salg, der er på tale. Et flertal i Odense Byråd besluttede alene at undersøge et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede selskab Energi Fyn.  Byrådet besluttede også, at overskuddet fra et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn skal bidrage til finansiere investeringer i fysiske rammer for børn, unge og ældre. 
26-08-2020 21:48 af Larsen
Første spørgsmål går på: I hvor stor grad er den løbende ekstra indtægt fra velfærdsprocenten brugt, siden ekstra finansiering udover denne ekstra løbende finansiering er nødvendigt. 2: er der regnet på, hvor mange penge, hvis nogen, der løbende vil kunne trækkes ud af fjernvarme Fyn, i form af udbytter, fra overskuddet af el-produktionen. Dette selvfølgelig hvor der tages højde for virksomhedens løbende vedligeholdelses- og fornyelsesudgifter. I sidste ende, hvilken forskel vil der, i de kommende 10 år, være på provenu fra et salg og udbytter? 3: findes der steder hvor der kan strammes op, for eksempel på om forvaltningerne drives økonomisk forsvarligt. Her tænkes så der for eksempel ikke igen opstår huller, som det der er fremstillet i børne- og Ungeforvaltningen? Og om der eventuelt skal forandringer til i arbejdsmiljøet og -kulturen i nogle forvaltninger, så de ikke vil kunne skiltes som i BDO's revisions repport fra juni måned? 4: i forlængelse af spørgsmål 3, hvor stort er hullet efterladt af budgetoverskridelser i forvaltningerne, i forhold til hvor mange penge der vil kunne hentes ved et salg af fjernvarme Fyn. Som jeg personligt har forstået det, er der i alene børne- og Ungeforvaltningen et hul på mere end 70mio.kr. sidste år, mens der kan opnås 52.4mio.kr. i så tilfælde vil der kunne hentes omkring 20mio.kr. mere ved at overholde budgetter, fremfor at sælge fjernvarme Fyn. Hertil kan ligges eventuelle udbytter fra fjernvarme Fyn. 5: hvilke tiltag tages der for at sikre, at fremtidige budgetter overholdes, og at hele budgetrammen eventuelt end ikke opbruges. 6: tilsikres det, at en forvaltning kan opspare dele af sit budget i år x, for at kunne bruge disse udover årets budgetrammen et senere år. Eller vil eventuelt overskud blive frataget forvaltningen, således eventuelt overskud bruges til at dække hullerne i andre forvaltninger som ikke formår at overholde deres budget? Eller endnu værre, at budgettet til forvaltningen i året/årene efter mindskes, med argumentationen at de formår at drive forvaltningen for færre penge end budgetteret. Dette spørgsmål stilles, da jeg som borger er bange for, at hvis ikke forvaltningen må lave en "opsparing" ved at undlade at bruge hele budgetrammen, så tilskyndes en kultur, hvor det er vigtigt at opbruge det fulde budget, da man intet vinder ved at udføre sine opgaver for mindre end budgetteret. Eller værre endnu, der tilskyndes en kultur, hvor man ser man straffes for at fuldføre sine opgaver under budget.
Odense Kommune svarer:

Spørgsmål 1

Med velfærdsprocenten er der fra 2017 – 2020 i alt tilført cirka 266 mio. kr. til børn, unge, udsatte og ældre. Midlerne er gået til ansættelse/fastholdelse af 926 medarbejdere, hvilket svarer til 541 årsværk. En opfølgning på dette behandles i byrådet d. 2. september 2020.

Spørgsmål 2
Det korte svar er, at provenu fra et evt. salg vil give Odense Kommune 524 mio. kr. over de kommende 10 år, mens en model med løbende udbytter i samme periode giver ca. 67 mio. kr. Begge tal er beregnet ved 40 pct. afgift til staten. Du kan se nærmere om sammenligning af salgsprovenu og modeller for løbende udbytte her

Spørgsmål 3
Det er politisk besluttet, at der fra 2020 skal arbejdes med en effektiviseringsstrategi i Odense Kommune.  Formålet med effektiviseringsstrategien er at kunne løse de samme opgaver, men for færre midler. 

Spørgsmål 4
Byrådet har d. 24. juni 2020 givet en ekstra bevilling i 2020 på 100 mio. kr. til udfordringerne på det specialiserede socialområde. Du kan læse mere her:

En mere langsigtet løsning skal indgå i de politiske drøftelser frem mod Budget 2021.

Spørgsmål 5
Der er givet i alt 33 anbefalinger til styrkelse af styringen på det specialiserede socialområde, og der er i de berørte forvaltninger i fællesskab igangsat et arbejde med anbefalingerne. 
Byrådet i Odense har fastlagt målsætninger for Odense Kommunes samlede budget. De årlige budgetter udarbejdes med udgangspunkt i, at budgetter overholdes i budgetåret og de efterfølgende 3 overslagsår. Der er 2 årlige opfølgninger på økonomi til de 5 politiske udvalg og 2 opfølgninger på kommunens samlede budget til byrådet. 

Spørgsmål 6
Forvaltningerne har som udgangspunkt mulighed for at overføre eventuelt ubrugte penge til næste års budget.
 
26-08-2020 19:58 af hansen
Er der på noget tidspunkt talt om folkeafstemning blandt Odenses borgere. De bør vel spørges da I jo selv siger at det er byens borgere der ejer Fjernvarme Fyn?????
Odense Kommune svarer:
Det er en politisk beslutning at gennemføre enten en vejledende eller bindende folkeafstemning.

Borgmesterforvaltningen