Spring til indhold

Dagsordener og referater 2008

Oversigt over dagsordener og referater for odense byråd 2008

 

Odense Byråd

Åben

Referat


Onsdag den 19-11-2008 kl. 17:00

Rådhuset


Afbud fra:
Tina Anette Bue Frandsen
Peter Rahbæk Juel
Steen Møller

I stedet for Tina Bue Jensen deltog Benny Nybo.I stedet for Peter Rahbæk Juel deltog Søren Hansen.I stedet for Steen Møller deltog Casper Andersen.


Oversigtsdagsorden:Åben referat
1. Organisationstilpasning i Ældre- og Handicapforvaltningen.
Åbent - 00.15.01A23 - 2008/145003


SAGSRESUMÉ

Flere store udfordringer presser sig på, områder vokser, kulturer ændres, og fokus flyttes. Derfor skal vi geare vores forvaltning til en ny fremtid.


Der skal være fokus på kvalitet og sammenhæng for borgerne. Forandringerne på sundhedsområdet, hvor vi får ansvar for store komplekse områder, skal kunne håndteres på en hensigtmæssig måde.

Organisationen skal kunne arbejde hurtigt med nye udfordringer og på tværs i forvaltningen og i samspil med andre.

Rammerne for betingelserne for den gode ledelse centralt og decentralt skal styrkes.

Samtidig skal incitamentstrukturen i forvaltningen styrkes.


INDSTILLING

Ældre- og Handicapforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender:
  1. Organisationstilpasningen.
  2. Der oprettes en stilling som sundhedschef på niveau 2.


Ældre- og Handicapudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Maiken Baagøe deltog ikke i mødet.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler indstillingen.

Borgmester Jan Boye deltog ikke i mødet.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

De bærende principper

De bærende principper for organisationsændringen skal medvirke til at gøre organisationsændringen holdbar og fremtidssikret. Principperne er kort beskrevet nedenfor:

A. Fokus på kvalitet og sammenhæng for borgerne

Det er en kerneopgave for os at fokusere på borgerne. Vi får flere komplekse borgere, og vi oplever større behov for koordinering og samspil ikke mindst med sygehuset. Det skal vi kunne håndtere.

B. Ledelse bedrives i samspil med andre. Alle bedriver ledelse

Ledelse er noget, vi bedriver i et tæt samspil med andre. Vi har alle elementer af ledelse, nogle bedriver det bare mere end andre. Det betyder, at vi alle har et ansvar for det, vi gør for vores kollegaer og for vores arbejdsplads. Det betyder også, at alle har plads og rum til en selvstændig ledelse sammen med andre.

C. En ligeværdig håndtering af drifts-, tilpasnings- og udviklingsopgaver

Vi er i dag rigtig gode til drift. Vi er effektive og ressourcebevidste. Vi håndterer også hele tiden nye opgaver, som kommer til os, og vi tilpasser os hurtigt en ny virkelighed. Men vi er ikke altid gode til at se, hvad der ligger længere ude, og starte en udvikling selv. Det vil sige, at vi godt kunne være mere proaktive i respekt for, at drift og tilpasning er lige så vigtige opgaver som udvikling.

D. Udvikling og drift i et dynamisk samspil

Drift og udvikling hænger sammen. Vi skal udvikle os sammen med hinanden og i vores kerneopgaver. Der sker ingen udvikling uden at de, der har forstand på driften, er med. Ingen drift, uden at vi også tænker på, hvad der kunne gøres bedre, anderledes, eller om noget er overflødigt.

E. Ressourcer i organisationen anvendes optimalt og meningsgivende

Vi forvalter borgernes penge til gavn for de borgere, som hører til hos os. Vi har en forpligtelse til at få det bedste ud af de ressourcer, vi har. Og vi har en forpligtelse til at tænke på, om vi kan handle på andre måder for at gøre det bedste. Vi skal ikke bruge ressourcer på noget, der ikke giver mening.

F. Balance i organisationen

Det er vigtigt at have lige vilkår i organisationen for ledelse og styring. Det betyder ikke, at vi skal være ens, lige store eller tænke på samme måde. Men det betyder, at der gerne må være en balance mellem de forskellige afdelinger i organisationen i forhold til opgaver, drift, tilpasning og udvikling. Vi skal derfor alle have alle dele.
    Konkrete strukturændringer

    Linieorganisationen

    Som det fremgår af diagrammet over linieorganisationen nedenfor, foreslås der oprettet en sundhedsafdeling. Der skal i afdelingen være fokus på rehabilitering, forebyggelse og sundhed. Sundhedsafdelingen får ansvar for sundhedsaftaler, sygepleje, aktivitet og træning, madservice, rehabiliteringspladser/midlertidige pladser samt hjerneskaderådgivningen.

    Odense Kommunale Ældrepleje vil i den nye organisation få ansvaret for visitationskontoret, kommunale plejeboliger, hjemmeplejen og praktisk bistand. Endvidere bliver Odense Kommunale Ældrepleje ansvarlig for samarbejdet med de selvejende plejecentre på ældreområdet.

    Konsekvenserne for Handicap- og Psykiatriafdelingen af organisationsændringen bliver, at hjerneskaderådgivningen, og eventuelt rehabiliteringspladser under Handicap- og Psykiatri flyttes til Sundhedsafdelingen, mens ansvaret for gerontopsykiatrien flyttes fra Odense Kommunale Ældrepleje til Handicap- og Psykiatri.

    Det overordnede ansvar, der er forbundet med de konkrete strukturændringer og den nye linieorganisation, gælder med virkning fra den 1/1 2009. I forbindelse med implementeringen af den nye struktur vil der dukke områder op, hvor det vil være relevant at diskutere den fremtidige placering. På nuværende tidspunkt gælder det for tilsyn og ældreboliger. Det vil kunne medføre mindre justeringer og tilpasninger i opgavefordelingen internt i Ældre- og Handicapforvaltningen.





    Matrix-organisering

    For at styrke vidensdeling, imødegå søjleliv og -tænkning, fremme synergien på tværs og skabe en fremtidssikret organisation skal visse områder i forvaltningen fremover matrix-organiseres. Det betyder, at et område organisieres under en af vores niveau 2 chefer på tværs i hele forvaltningen. Det kunne fx være områder som arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og rekruttering.

    Høring af afdelingsudvalg

    Afdelingsudvalgene har haft lejlighed til at behandle forvaltningens forslag til ny organisationstilpasning. 2 ud af de 3 afdelingsudvalg har afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som bilag.


    Økonomi

    Organisationstilpasningen gennemføres inden for den nuværende budgetmæssige ramme. Ældre- og Handicapudvalgets samlede drifts- og anlægsbevillinger vil fremefter blive opdelt på følgende budgetområder:

    3.1 Fællesadministration
    3.2 Pleje og omsorg
    3.3 Handicap og psykiatri
    3.4 Sundhed


    Administrative konsekvenser

    Den ændrede organisering af Ældre- og Handicapforvaltningen medfører, at der skal oprettes en stilling som sundhedschef på niveau 2. Endvidere vil der blive tale om personalerokeringer, der vil blive udført i henhold til gældende regler på området.

    Høringssvar.pdfHøringssvar fra OKÆ.pdf


    2. Trafik- og Mobilitetsplan for Odense Bymidte indenfor ring 2.
    Åbent - 05.13.00P20 - 2007/63940


    SAGSRESUMÉ

    Odense kan med dette forslag til Trafik- og Mobilitetsplan igen få samlet byen og få fokus på bylivet. Planen kommer med forslag til, hvordan det fremtidige trafikale billede af Odense ser ud – med en lukning af Thomas B. Thriges Gade, en letbane eller anden kollektiv trafik i høj kvalitet, en zoneinddeling af byen, restriktioner for unødvendig kørsel og med et levende og attraktivt byliv i fokus.

    Trafik- og Mobilitetsplanen skal danne det billede, som der skal arbejdes videre efter, når der skal laves konkrete anlægsprojekter, kampagner mv. Planen sætter fokus på gang, cykling og kollektiv trafik, men giver også et sammenhængende billede af, hvordan biltrafikken skal omfordeles på vejnettet. Resultatet ses i dette forslag, der også beskriver mulige konsekvenser med hensyn til støj og sikkerhed. Dermed er planen et vigtigt skridt frem mod et bæredygtigt Odense, hvor mål og initiativer hele tiden skal udvikles i samspil med ny teknologi og ændringer i omverdenen. Der opstår dog også nogle negative konsekvenser, blandt andet kan det være vanskeligt at overholde Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj.

    Trafik- og Mobilitetsplanen er med til atudvikle midtbyen med et levende, legende, sundt og aktivt byliv i respekt for erhvervslivets nødvendige funktioner.

    Byrådet traf på mødet den 13/2 2008 en række principbeslutninger i forbindelse med vedtagelse af Kvarterplan for by og havn, blandt andet lukning af Thomas B. Thriges Gade, udarbejdelse af en trafik- og mobilitetsplan, inkl. undersøgelser for etablering af letbane og en samlet oversigt over investeringer samt finansieringsmuligheder omfattende kvarterplanens indsatser, kanalforbindelsen samt projekter afledt af Trafik- og Mobilitetsplanen.

    By- og Kulturudvalget er tidligere blevet orienteret ved møder den 11/3 2008 om udgivelse af en folder om mobilitet, den 6/5 2008 om Værktøjskassen og senest den 9/9 2008, hvor elementer fra Værktøjskassen blev knyttet sammen til et plangrundlag.

    Der har været afholdt en række interessentmøder efterfulgt af et par møder med dels repræsentanter for beboere, som vil få mere biltrafik i fremtiden, dels med repræsentanter for transportsektoren med særligt fokus på tung trafik og varetransport.

    Der er en generel opbakning til og forståelse for omdannelsen af midtbyen. Samtidig er der blandt beboerne fokus på blandt andet støj og sikkerhed. Der er på disse møder kommet gode konstruktive forslag til at kvalificere planen, som i et vist omfang er indarbejdet.

    Planforslaget er blevet vurderet i forhold til Odense Kommunes Miljøpolitik og i forhold til støj. Det kan være vanskeligt at overholde Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj.


    INDSTILLING

    By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender, atTrafik- og Mobilitetsplanenvedtages med henblik på offentliggørelse til debat i december 2008 - januar 2009.

    By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

    Udvalget anbefaler, at høringsperioden udstrækkes til medio februar 2009.

    Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

    Økonomiudvalgetanbefaler indstillingen.

    Borgmester Jan Boye deltog ikke i mødet.


    BESLUTNING

    Godkendt.


    SAGSFREMSTILLING

    Baggrund

    Odense Byråd har principbesluttet at udvikle en sammenhængende midtby med fokus på bylivet. Der skal skabes nye byrum med mulighed for leg, bevægelse og oplevelser. Mobiliteten skal udvikles med fokus på gang, cykling og kollektiv trafik. Etablering af en letbane skal medvirke til at øge den kollektive trafik som en integreret del af byudviklingen.

    Odenses miljøpolitik slår fast, at Odense skal være klimaby i særklasse. Byen skal satse massivt på miljørigtig og vedvarende energi, ikke mindst i trafikken. Der skal sikres et sammenhængende transportsystem, der tilgodeser bæredygtige transportformer og mindsker luft- og støjforureningen. Byudvikling og byplanlægning skal sætte fokus på at gøre byen tættere. Fodgængere, cyklister og den kollektive trafik prioriteres højest i byens trafikafvikling, og Odense skal fortsat være Danmarks bedste cykelby.

    Der er med udgangspunkt i dette udarbejdet et planforslag til Trafik- og Mobilitetsplanen, som medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

    Trafik- og Mobilitetsplanen er i overensstemmelse med Planstrategien for Odense Kommune. Se bilag 2.

    For trafiksikkerheden er visionen på langt sigt, at ingen uforskyldt skal dræbes eller kvæstes alvorligt på Odense Kommunes veje.

    Med Trafik- og Mobilitetsplanen sætter vi fokus på hastigheden. Hastigheden for bilisterne skal på trafik- og fordelingsvejene ned på 40 km/t – og i boligområder på 30 km/t.

    Det giver rolige veje med fokus på trafiksikkerhed og tryghed. Der er en tæt sammenhæng mellem ulykker og bilernes hastighed og alvorligheden af uheld. Rummene omkring de store gader skal ændres fra at være rene trafikrum til også at rumme kvaliteter som nye små pladser til aktiviteter (playspots).

    Følgende bilag er vedlagt sagen:

    Bilag 1 "Trafik- og Mobilitetsplan"
    Bilag 2 Notat om Trafik- og Mobilitetsplanens forhold til Planstategi og Kommune- og Miljøplan
    Bilag 3 Rapport fra COWI "Letbane - Screening af muligheder"
    Bilag 4 Referat fra møder med interessenter og politi
    Bilag 5 Trafikberegninger for ScenarioJ
    Bilag 6 Notat fra Cowi "Vurdering af cykeltrafikken og den kollektive trafik i Odense"
    Bilag 7 Notat "Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen"
    Bilag 8 Notat "om anvendelse af støjsvag asfaltbelægninger"

    Planens overordnede mål

    Mobiliteten skal udvikles i et netværk med fokus på gang, cykling og kollektiv trafik, hvor der gives reelle alternativer til brug af bil. Trafikken skal fordeles på byens gadenet og prioriteres, så der kan skabes en sammenhængende midtby med fokus på bylivet. Planen skal danne grundlag for, at folk kan ændre deres trafikale vaner, og løsningerne skal tilskynde til bæredygtige mobilitetsvalg,herunder at tilskynde til udvidet brug af elbiler.

    Det skal være enkelt at komme rundt i Odense – på en sund og bæredygtig måde og med udgangspunkt i gode byrum. Odense skal være en by for alle, både:
    • Når man bor, arbejder eller studerer i byen.
    • Når man er gæst, turist eller kunde.
    • Når man er besøgende for at benytte byrummene.

    Der skal skabes en positiv spiral, hvor flere mennesker benytter Odenses mange aktivitetsmuligheder og selv bidrager til en levende by med oplevelser, kultur, handel, ophold og bevægelse. Planens helhedsbillede skal sikre, at byens nuværende og fremtidige potentialer udnyttes optimalt, så Odenses borgere er stolte af at bo i byen, og gæster er glade for at besøge den.

    Planen skal angive de vigtigste indsatser på kort og langt sigt. Den skal danne et helhedsbillede, som kan uddybes i efterfølgende analyser og indsatser, fx med en cykelhandlingsplan, forbedring af fremkommeligheden for busser samt tilrettelæggelse af kampagner.

    Planens helhedsbillede er udgangspunkt for ændring af kommuneplanens vejplan samt for skitsering af en ny P-rute med tilhørende VVM-redegørelse.

    De trafikanter, som krydser midtbyen uden at gøre stop, skal fortrinsvis ud på Ringgaden. Det er nødvendigt for at skabe vilkår for et godt byliv og for at give trafikanter med ærinde et godt serviceniveau.

    På baggrund af den overordnede målsætning opstilles delmål, principper og virkemidler.

    Dynamisk samspil

    Odense Kommunes miljøpolitik opstiller også delmål for de forskellige trafikarter. Delmålene må forstås i et samspil mellem Odense Kommunes indsats, udvikling af ny teknologi og ændringer i omverdenen. Trafik- og Mobilitetsplanens mål er opstillet på baggrund af kendt teknologi og en vurdering ud fra de foreslåede virkemidler. Dermed bliver Trafik- og Mobilitetsplanen et første skridt i retning mod opfyldelse af miljøpolitikkens delmål. At komme fra dagens tilstand til opfyldelse af miljøpolitikkens pejlemærker vil altså kræve flere faser, hvor samspillet mellem mål, virkemidler, teknologi og omverdenen hele tiden skal udvikles og tilpasses.

    I denne første fase er der tale om at angive en ny udviklingsretning, hvor man kan komme langt i forhold til at opfylde målsætningerne om byliv, komfort og tilgængelighed, sundhed og bæredygtighed. Midtbyen kan fredeliggøres som ramme om bylivet, komforten og tilgængeligheden kan opretholdes og udvikles med nye knudepunkter mv., og sundhed og bæredygtighed kan styrkes via mere gang, cykling og kollektiv trafik. Der er dog også negative konsekvenser i form af større biltrafikarbejde (antal kørte kilometer og energiforbrug) og flere boliger belastet af støj og luftforurening.

    Planens vigtigste delmål, principper og virkemidler
    • Odense skal være byen, hvor cykling, kollektiv trafik og byudviklingen understøtter hinanden. Der skal være fokus på placering af, at byudlæg knyttes sammen med cykelbyen og servicering med kollektiv trafik.
    • Odense etablerer knudepunkter mellem de forskellige transportformer, så mobiliteten øges. Ligeledes opstår der bedre mulighed for den enkelte for at træffe bæredygtige transportvalg. Det gøres fx ved at anlægge cykelparkering på parkeringspladser i tilknytning til P-ruten, ved busstoppesteder og parkeringspladser i tilknytning til motorvejen.
    • Det skal gøres mere attraktivt at gå, cykle og bruge kollektiv trafik i forhold til brug af bil.
      Fodgængertrafikken skal stige ved at indrette attraktive pladser og fodgængerforbindelser med en forbedret tilgængelighed for de handicappede og med fokus på sikkerhed og fremkommelighed.

      ITS (Intelligente Trafik Systemer - fx nedtællingssignaler) kan anvendes i mere udstrakt grad, da fodgængerne oplever det som en kvalitet.

      Forholdene for cyklisterne skal forbedres ved fx bedre fremkommelighed i kryds, bedre cykelparkeringsforhold, etablering af cykelværksted og anlæg af de manglende forbindelser i det overordnede rutenet.

      Muligheden for indførelse af studentercykler og delecykler skal undersøges nærmere, og endelig skal der til stadighed ske en målrettet kampagne for at få flere til at cykle.

      Indsatsen skal koordineres med handlingsplanen for en ny cykelstrategi og EXPO-deltagelsen.

      For at den kollektive trafik skal være et reelt alternativ til bilen, kræver det væsentlige kvalitetsforbedringer. Erfaringer viser, at hurtigere rejsehastighed og hyppigere frekvens giver flere passagerer. Det kan opnås ved fx prioritering i lyssignaler, etablering af busbaner og attraktive stoppesteder. For at sikre adgang til fodgængerområdet og en god forbindelse til havnen anbefales en citybus, som cirkulerer med hyppig frekvens.

      Hyrevogne skal indgå som en del af den kollektive trafik og have adgang samme steder som busserne. Kollektiv trafik skal markedsføres som et alternativ til bilen med fokus på miljørigtig, effektiv og billig transport.

      Forholdene for bilisterne skal forbedres på Ringgaden og på P-ruten. Den gennemkørende trafik i midtbyen skal ophøre, og privatbiler skal ind og ud af samme zone i midtbyen. Der indføres hastighedszoner indenfor Ringgaden, hvilket fremmer lysten til at benytte Ringgaden.

      Der er en tæt sammenhæng mellem trafikulykker og bilernes hastighed. En reduktion af hastigheden på 5-10 km/t viser erfaringsmæssigt, at antallet af ulykker falder op til 25%, og antallet af tilskadekomne og dræbte falder tilsvarende.

      Tung trafik skal køre længst muligt ude på Ringvejen eller Ringgaden og benytte den radialvej, der er tættest på endemålet til at komme ind i byen.

      Etablering af Miljøzonen medio 2010 vil understøtte Trafik- og Mobilitetsplanens mål.

      Det skal være nemt at finde en P-plads med elektronisk P-henvisning.
      Et stort antal offentligt tilgængelige kælderparkeringspladser er planlagt. Fremover bliver der lidt længere at gå fra de større parkeringsanlæg til gågadeområdet.Det er vigtigt at tilskynde pendlere til at benytte andre transportmidler end bil. Det kan ske via takster, tidsbegrænsninger samt reduktion af pladser tilknyttet erhverv.
    • Odense tager fremtidens teknologier i brug for at tilskynde til god og bæredygtig mobilitet.
    • ITS skal benyttes til brug for serviceinformationer og for afvikling af trafikken, fx hvis broen over kanalen er oppe, tilrealtidsvisninger ved busstoppesteder, nedtælling ved signalanlæg og information om omvejskørsel.
    • Det skal gøres nemt at planlægge sin rejse, derfor skal informationssøgesystemerne forbedres via GPS mv.
    • Odense arbejder målrettet for at elektrificere den kollektive transport i den tætte by.
    • Letbane – byen skal fortsat fortættes, der skal ses på andre muligheder for kollektiv trafik med høj kvalitet og med en miljørigtig tilgang. Se bilag 3.
    • Odense vil indgå samarbejder for at fremme brug af elbiler.

    Inddragelse af interessenter

    Under udarbejdelse af planforslaget har mål og virkemidler været diskuteret i et Bymidteforum bestående af repræsentanter for erhvervsliv, organisationer og borgere med særlig interesse for midtbyen og trafik. Se bilag 4.
    Der har været afholdt 3 møder med Bymidteforum og en række fokusgruppemøder, dels med repræsentanter for beboere, som vil få mere biltrafik i fremtiden, dels med repræsentanter fra erhvervslivet/transport- sektoren om tung trafik og varetransport.

    Der har været en generel tilslutning til planens overordnede mål. Det har været nogle aktive og konstruktive møder med kvalificerede forslag til planforslaget, og disse er i et vist omfang indarbejdet.

    Beboere langs P-ruten, der i fremtiden skal afvikle mere trafik, har i særlig høj grad fokus på den tunge transport og ønsker et indsatsområde mod den gennemkørende tunge transport. Den er allerede i dag et problem.Problemerne med en stigning af den almindelige biltrafik kan til en vis grad modsvares af mindre gennemkørende tung trafik. Det har ført til en målsætning i planforslaget om en væsentlig reduktion af den gennemkørende tunge transport indenfor Ringgaden på steder med mange boliger.Virkemidler er blandt andet skiltning af delstrækninger med gennemkørsel forbudt for lastbiler. Det har desuden været diskuteret med repræsentanter fraerhvervslivet, som ikkemener, at det vil få afgørende betydning, idet mange af de store virksomheder de seneste år er flyttet udenfor byen.

    Beboerrepræsentanterne har desudenønsker om at regulere trafikken ved yderligere punktvise ensretninger på ruten.Beboerne udtrykker endvidere tilfredshed med, at Odense Kommune nu er begyndt at udlægge støjreducerende asfaltbelægninger inde i byen. Selvom det er et forsøg, kan effekten allerede nu mærkes.

    Politiet er generelt positive over for planen - også om forslaget om at forbyde gennemkørende tung trafik. Politiet har særligt fokus på øget trafiksikkerhed og ser frem til at få de store transporter ud på Ringgaden.

    For at finde den bedste måde at håndtere de fremtidige konsekvenser af trafikomlægninger i midtbyen er der i sagen med VVM for den nye bydel ved slagteriet foreslået et pilotprojekt med inddragelse af borgerne omkring Fjordsgade og Vestre Stationsvej.

    Trafikberegninger

    Ved byrådsbeslutningen den 13/2 2008 for Kvarterplan by-havn forelå der nogle foreløbige biltrafikberegninger, som blandt andet viste store fremtidige trafikbelastninger på Palnatokesvej. Efterfølgende har bestræbelserne gået på at rette dette billede af fremtiden op. Det nye trafikale beregningsgrundlag fordeler den fremtidige biltrafik på det eksisterende vejnet på en mere hensigtsmæssig måde.

    De på bilag 5 viste trafikdiagrammer med angivne trafikmængder skal ses med visse forbehold:
    • Trafikmodellen er det bedste værktøj til beregning af trafikkens fremtidige fordeling. Usikkerheden er dog typisk omkring plus/minus 15%.
    • Beregningsresultaterne giver pejlemærker til, hvor fremtidigt fokus skal rettes.
    • Jo mindre veje, desto større unøjagtighed.
    • Modellen kan ikke endnu indregne modal split - dvs. beregne, hvor mange der som konsekvens af en realisering af Trafik- og Mobilitetsplanen vil gå mere, cykle længere og tage kollektiv trafik i større udstrækning, hvilket vil betyde færre bilister.
    • Modellens forudsætninger indeholder en generel fremskrivning af biltrafikken.
    Resultatet af beregningerne er alene foretaget indenfor Ring 2/Ringgaden, idet beregninger med udbygning af Ring 3 vest og ny motorvejstilslutning viste sig at have begrænset betydning indenfor Ringgaden.

    Modal split - den fremtidige fordeling på trafikarter - er vurderet ud fra udenlandske erfaringer kombineret med faglig vurdering.

    En mere avanceret trafikberegningsmodel ventes at kunne være i brug i løbet af 2009. Herefter vil et mere retvisende trafikbillede kunne tegnes, specielt ved Østre Stationsvej.

    Vurdering af cykeltrafikken og den kollektive trafik

    Den samlede effekt af Trafik- og Mobilitetsplanen er vurderet under forudsætning af, at samtlige elementer implementeres fuldt ud – ekskl. effekten af en letbane. Andelene af cykelture vurderes at stige fra 24% til 34%, mens andelen af ture med kollektiv trafik vurderes at stige fra 6% til 8%, og antallet af bilture forventes at falde fra 47% til 40 %. Se bilag 6.
    Det foreslås at udvikle et mobilitetsbarometer, som ud over at angive fordelingen af de forskellige trafikarter kan udtrykke kvaliteter for bylivet, luftkvalitet mv., så borgerne kan følge udviklingen.

    Resultatet af planen er en række delelementer. Enkeltelementer kan ikke udgå af denne samlede plan, uden at det påvirker det samlede trafikbillede.

    Fremtidens billede af vores by og trafik er hele tiden under udvikling, og nye teknologiske muligheder vil opstå, og nye vaner udvikles. Dermed skal mål, virkemidler og effekt dynamisk tilpasses sammen med udviklingen.

    Vurdering i forhold til miljøpolitikken

    Der er udarbejdet en frivillig miljøvurdering, se bilag 7, som anfører, at der i Trafik- og Mobilitetsplanen generelt opstilles de samme overordnede mål som i Miljøpolitikken. Konsekvenserne ved at lade nogle veje få en yderligere trafikbelastning er, at de af Miljøstyrelsens anførte vejledninger for støj overskrides. Disse veje er i forvejen belastet med trafikstøj ud over vejledningens grænseværdier. I forbindelse med detailplanlægningen kombineret med den teknologiske udvikling vil det på sigt give flere muligheder for at begrænse støj og luftforurening end de allerede angivne: Reduktion af den tunge trafik, nedsættelse af hastigheden, udlægning af støjdæmpende asfalt, se bilag 8, samt specielle støjisolerende vinduer.

    Ifølge foreløbige støjvurderinger er der allerede i dag et væsentligt problem med vejtrafikstøj i Odense indenfor Ringgaden.

    Miljøpolitikkens målsætninger må generelt siges at være så ambitiøse, at Trafik- og Mobilitetsplanen kun bør betragtes som et skridt imod opfyldelsen af målene. De trafikomlægninger, der foreslås i Trafik- og Mobilitetsplanen, vil således ikke i sig selv bidrage til overholdelse af Miljøpolitikkens mål. Først yderligere tiltag vil gøre det muligt at opfylde Miljøpolitikkens mål.

    Støjproblematikken forventes yderligere belyst i forbindelse med et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for de projekter, der skal implementere Trafik- og Mobilitetsplanen.

    I sagen om Slagterigrunden forventes der udført et pilotprojekt vedrørende støj, som resultat af øget trafikbelastning. Resultatet heraf kan blive fremgangsmåde i lignende fremtidige projekter.

    Økonomisk grundlag

    Der er i Trafik- og Mobilitetsplanen lagt op til radikale ændringer i trafikmønstret. Det betyder ændringer, såvel fysisk som måden byen bruges på. Helt konkret er der en række anlægsprojekter, der skal udføres som følge af enten mere eller mindre trafik. Der er dog også en række adfærdsregulerende ændringer, som er vigtige for at få folk til at tænke og handle anderledes. Det handler primært om information, kampagner og udnyttelse af informationer via nye intelligente trafiksystemer.

    Investeringerne udgør 250.000.000 kr., som er en forudsætning for gennemførelse af planforslaget og for realisering af de opstillede mål.

    Det drejer sig om:

    P-ruten. Reguleringer af veje og kryds på den nye P-rute.

    Ringgaden. Reguleringer af veje og kryds på Ringgaden som følge af øget trafik.

    Fordelingsveje.Reguleringer af kryds på eksisterende trafik- og fordelingsveje.

    Hastighedszoner.Hastighedsdæmpende foranstaltninger som justering af signaler, rundkørsler, bump i forskellige udformninger, indsnævring af kørebanen og andre tiltag, der samtidig forskønner områderne.

    Miljø.Etablering af ladestationer på offentlige P-pladser. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger.

    Fremkommelighed for busser.Signalindstillinger og anlæg af busbaner.

    Mobilitet. Adfærdsændrende tiltag som fremme af kollektiv trafik, udvikling af teknik, sms-billetter, ITS, tiltag til servicetilbud, kombination af kollektiv trafik med andet transportmiddel, realtidsinformation, fællesbillet bus/taxa, "deletaxa", GPS mv. Mobilitetsbarometer. Målrettede kampagner.

    Letbane. Forundersøgelser.

    Fremme af cykling.Etablering af cykelshunts, tunneller under ringvejen, kampagner, grøn bølge for cyklister og prioritering i lyskryds, ITS, cykelparkeringsanlæg og etablering af Park and Bike.

    Parkeringskældre. Anlæg og salg – er antaget som udgiftsneutralt.

    Ud over, hvad der er vigtigt for planens gennemførelse, er der foreslået nogle tiltag/projekter, som ikke er direkte afledt eller betinget af planens gennemførelse - eller ikke med i investeringsoversigten. Det er:
    • Letbane
    • Indførelse af Cityservicebus (shuttlebus) mellem by og havn
    • Cykelparkeringshus ved Adamsgade (grunden er anskaffet)
    • Ændret terminal ved Østre Stationsvej
    • Renovering af indfaldsveje/radialveje mellem P-ruten og Ringgaden.

    Etablering af gågader med gågadebelægning er ikke med i denne plan, gågaderne i Overgade, Nørregade og Gravene er dog indeholdt i sagen om Kvarterplanen.

    På baggrund af forligsaftalen skal følgende punkter inddrages i det videre arbejde:
    • Flytning af busser fra Vestergade
    • Bus til Tietgenbyen
    • Odense Kommunes deltagelse i EXPO 2010
    • Redskaber/fitness i tilknytning til legepladser i midtbyen

    Pilotprojekter

    Det anbefales, at der allerede nu sættes fokus på konsekvenserne af planen ved at lave nogle pilotprojekter.

    Erfaringerne fra Cykelby-projektet viste, at det var vigtigt med disse projekter, der viser handling.

    Nogle er foregangsprojekter, som, hvis de falder heldigt ud, kan videreføres i større skala, mens andre er fuldskalaprojekter, som ikke kræver særlig meget hverken tid eller penge og vil være et hurtigt synligt resultat af, at "vi er i gang".

    Park and Bike:Inddragelse af 1–2 P-pladser og opsætning af cykelbokse. Effekt: "Sæt bilen gratis og tag din egen cykel de sidste par kilometer".

    Hastighedszone iet boligområde:Etablere hastighedszone i et udvalgt boligområde. Vejdirektoratet skal på ny inddrages med henblik på afvigelse fra Vejreglerne. Effekt: Det udvalgte boligområde fredeliggøres for uvedkommende gennemkørende trafik, bilerne tvinges ud på trafik- og fordelingsvejene.

    Støjprojekt ved Fjordsgade:Pilotprojektet forventes vedtaget i forbindelse med butikscentret ved Rugårdsvej, og resultatet, en kompensation for øget trafikbelastning via en borgerinddragelse, vil danne præcedens for andre trafikbelastede veje i byen.

    Elbil:Etablere ladestationer for el-biler og fortsat tilbyde gratis parkering for el-biler (det skal markedsføres på ny). Ansøge Energistyrelsen om at deltage i forsøgsordning med eldrevne biler enten til Natur, Miljø og Trafiks tilsynsopgaver, til Hjemmeplejen eller lignende. Effekt: Miljørigtigt valg, kommunen viser vejen og viljen.

    Parkeringsrabat:Rabat på parkeringskort til kommunale pladser til biler med lav CO2 emission.

    Mobilitetsbarometer:Et synligt tegn på, om det går den rigtige vej. Barometret skal udvikles, både for så vidt angår hvilke data, der skal ligge til grund for visningen, og samspillet mellem dem.

    Tung trafik:I samarbejde med politi og erhvervsliv skal den rigtige parameter for forbudet mod gennemkørende tung trafik på P-ruten findes: Længde, vægt, varetransport/tung trafik. Det vil være et nyttigt værktøj at anvende allerede nu, hvor nogle beboere allerede er plaget af tung trafik.

    Kampagner

    For at hele denne trafikomlægning skal lykkes, er det nødvendigt med en adfærdsændring – og det tager lang tid, viser erfaringerne fra såvel Sverige som Holland. Det er vigtigt hele tiden at skabe opmærksomhed om hovedbudskabet, så konsekvenserne kan anerkendes og respekteres. Kampagner kan være overordnede, men også være i forbindelse med de mange anlægsprojekter, der skal udføres.

    Offentlighedsfase

    Der gennemføres en offentlighedsfase i december 2008 – januar 2009 med hovedindsatsen i januar med borgermøder og temamøder.

    Tidligere byrådsbehandling

    Trafik- og Mobilitetsplanen blev besluttet udarbejdet på byrådsmødet den 13/2 2008. Senest er der udarbejdet en procesplan, som blev forelagt Økonomiudvalget på mødet den 20/8 2008 i relation til Kvarterplan by-havn, som også indbefatter afledte projekter/processer af Trafik- og Mobilitetsplanen.


    Økonomi

    På baggrund af udmøntningsaftalen for 2009 vedrørende provenuet fra energiselskaberneer der afsat et beløb til implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen. Når en afklaring vedrørende en eventuel ekstern finansiering foreligger, vil der blive redegjort for økonomien i en særskilt sag, og ovenstående 4 punkter fra forligsaftalenindarbejdes.


    Administrative konsekvenser

    Trafik- og Mobilitetsplanens behov for personaleressourcer er som anført i sagen om Kvarterplan by-havn behandlet på økonomiudvalgsmødet den20/8 2008.

    støjsvag asfalt_2008102908423800.pdf- støjsvag asfalt_2008102908423800.pdf
    Letbane screening af muligheder.pdf


    Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen 2008-2020.pdf

    trafikberegninger.pdf
    Referater fra møder med interessenter og politi.pdf

    vurdering af cykeltrafikken og kollektiv trafik.pdf


    notat om trafik og mobilitetsplans forhold_2008102908512900.pdf- notat om trafik og mobilitetsplans forhold_2008102908512900.pdf



    3. EU-projekt: AENEAS - Opnå Energi Effektiv Mobilitet i et Aldrende Samfund.
    Åbent - 00.03.00P20 - 2007/67218


    SAGSRESUMÉ

    Odense Kommune har sammen med fire andre europæiske byer fået tilsagn om støtte til gennemførelse af et 3-årigt EU-projekt "AENEAS" under STEER-programmet, jf. orienteringspunkt fra møde i By- og Kulturudvalget den 17/6 2008. Det overordnede mål for AENEAS er at reducere energiforbruget samt fremme sundheden for EU's ældre. Dette skal gøres ved at ændre de ældre menneskers ( år) mobilitetsvaner og -kultur samt ved erfaringsudveksling med andre europæiske byer.

    For Odenses vedkommende er projektet opdelt i tre delprojekter: Gåkampagne for 2 x 2.500 ældre, ældre- og handicapvenlige gåruter i Odense midtby samt aktivering af ældre som cykelturguider.

    Projektet er berammet til afvikling fra den 1/8 2008 til den 31/5 2011. Det udføres med deltagelse af Ældre- og Handicapforvaltningen, der har indvilget i at bidrage med medarbejdertimer.


    INDSTILLING

    By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender:
    1. Der indgås en aftale med EU Kommissionen om Odense Kommunes medvirken i projektet AENEAS.
    2. Der meddeles en driftsbevilling til budgetområde 2.1, Fællesadministration, med forbrug på 2.040.000 kr. i perioden 1/8 2008 - 31/5 2011. EU yder tilskud på 1.400.000 kr. De resterende 640.000 kr. finansieres via medarbejdertimer fra henholdsvis Fællesadministration (2.1) og Natur, Miljø og Trafik (2.4) samt fra Ældre- og Handicapforvaltningen, der ligeledes har indvilget i at levere medarbejdertimer til projektet (jf. punktet "Økonomi" nedenfor).

    By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

    Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

    Økonomiudvalgetanbefaler indstillingen.

    Borgmester Jan Boye deltog ikke i mødet.


    BESLUTNING

    Godkendt.


    SAGSFREMSTILLING

    Andelen af EU-borgere over 50 år vurderes at stige fra 35% i 2005 til 49% inden 2050. Hvor de ældre førhen hovedsageligt gik, cyklede eller brugte kollektiv trafik, når de skulle transportere sig rundt, er denne tendens ved at skifte mod en øget brug af biler, når de ældre skal fra A til B.

    Dette skift er hverken godt for de ældres sundhed eller godt for miljøet. Odense Kommune har på baggrund af dette sammen med byerne San Sebastian, München, Krakow og Salzburg fået tilsagn om støtte til gennemførelse af et 3-årigt EU-projekt "AENEAS" under STEER-programmet. Det overordnede mål for AENEAS er at reducere energiforbruget samt fremme sundheden for EU's ældre. Dette skal gøres ved at ændre de ældre menneskers ( år) mobilitetsvaner og -kultur samt ved erfaringsudveksling med andre europæiske byer.

    Dette skal bl.a. opnås ved at etablere et netværk bestående af 50 europæiske byer, der skal udveksle gode erfaringer om ældre og mobilitet. Herudover skal der igangsættes konkrete aktiviteter i de fem deltagende byer. For Odenses vedkommende er projektet opdelt i tre delprojekter:
    1. Gåkampagne for 2 x 2.500 ældre - to gåkampagner skal aktivere og motivere ældre til at gå mere. Der vil i forbindelse med kampagnerne foretages omfattende promovering i form af pressemeddelelser, flyers, brochure, annoncer mv.
    2. Mobilitet i byen - der laves to ældre- og handicapvenlige ruter i Odense midtby. Ruterne skal motivere ældre og handicappede til at benytte Odense midtbys forskellige tilbud ved, at de kan færdes frit i midtbyen og herved undgå at benytte egen bil til at køre fra sted til sted.
    3. Aktivering af ældre som cykeltursguider eller cykeltursarrangører - tiltaget skal motivere flere ældre til at lade bilen stå og i stedet benytte Odense Kommunes omfangsrige net af cykelstier.

    By- og Kulturforvaltningen har hovedansvaret for projektets gennemførelse lokalt i Odense. Opgaven er projektorganiseret med deltagelse af repræsentanter fra både By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

    Ud over ovenstående aktiviteter er Odense Kommune udpeget til at være ansvarlig for koordineringen af aktiviteter mellem de fem deltagende byer.

    Projektet støtter i høj grad op om Odense Kommunes Seniorlivs-, Sundheds- og Miljøpolitik.


    Økonomi

    Odense Kommunes samlede udgifter til projektet forventes at udgøre 2.040.000 kr. EU finansierer 1.400.000 kr. De resterende 640.000 kr. finansieres af Odense Kommune via medarbejdertimer i henholdsvis By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

    Projektets økonomi ser således ud:

    Udgifter

    Personale
    975.000 kr.
    Rejser
    169.000 kr.
    Kampagner, marketing m.m.
    311.000 kr.
    Indirekte omkostninger
    585.000 kr.
    I alt
    2.040.000 kr.

    Finansiering

    Indtægt fra EU
    1.400.000 kr.
    2.1 Fællesadministration
    175.000 kr.
    2.4 Natur, Miljø og Trafik
    400.000 kr.
    ÆHF
    65.000 kr.
    I alt
    2.040.000 kr.


    Administrative konsekvenser

    Ud over forpligtelsen til dels administrativ og dels økonomisk prioritering af projektet som skitseret ovenfor har projektet ingen yderligere konsekvenser for Odense Kommune.