Spring til indhold

Dagsordener og referater 2008

Oversigt over dagsordener og referater for odense byråd 2008

 

Odense Byråd

Åben

Referat


Onsdag den 27-08-2008 kl. 17:00

Rådhuset


Afbud fra:
Thomas Funding Therkildsen
Torben Hangaard

I stedet for Torben Hangaard deltog Ole Pedersen.I stedet for Thomas Funding deltog Benny Nybo.Poul Falck og Tina Bue Jensen forlod mødet efter pkt. 11.


Oversigtsdagsorden:Åben referat
1. Ændringer i udvalgsbesættelsen.
Åbent - 00.01A23 - 2005/13121


SAGSRESUMÉ

Danmarks Mediemuseum


Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 14/12 2005 byrådsmedlem Mai Henriksen som medlem af bestyrelsen for Danmarks Mediemuseum.

Mai Henriksen har nu anmodet om at udtræde af museets bestyrelse.

På baggrund heraf foreslår gruppe C, at Johnny Blåbjerg Dyg, Bekkasinvej 6, 5210 Odense NV, udpeges som nyt medlem af Danmarks Mediemuseums bestyrelse for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2009.

Gæsteatelier Hollufgård

Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 14/12 2005 byrådsmedlem Jenan Bozo som medlem af bestyrelsen for Gæsteatelier Hollufgård.

Jenan Bozo har nu anmodet om at udtræde af bestyrelsen.

På baggrund heraf foreslår gruppe C, at Christian Hejlesen, Dronningensgade 42, st., 5000 Odense C, udpeges som nyt medlem af Gæsteatelier Hollufgårds bestyrelse for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2009.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenfremsender sagen til byrådet.


BESLUTNING

Godkendt.


2. Udpegning af to medlemmer til Udviklingsforums bestyrelse.
Åbent - 24.00.00A00 - 2007/09049


SAGSRESUMÉ

Byrådet udpegede på mødet den 7/3 2007 efter indstilling fra Økonomiudvalget Karsten Ohrt (repræsentant for kulturlivet) og Inge Margrethe Koch (udpeget personligt) til Udviklingsforums bestyrelse. Begge medlemmer har nu meddelt, at de ønsker at udtræde af bestyrelsen.

På baggrund heraf foreslår Udviklingsforums formandskab, at byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget, udpeger direktør for Museet for Fotokunst Ingrid Fischer Junge (repræsentant for kulturlivet) og direktør for Tietgenskolen Peter Enevold (udpeget personligt) som nye medlemmer af bestyrelsen.

Formandskabet har endvidere til byrådets orientering fremsendt udviklings- og vækstregnskabet, som elektronisk er vedhæftet dagsordenpunktet.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenfremsender sagen til byrådet.

Økonomiudvalgetanbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.



Bilag punkt 3. Udviklings- ogvækstregnskab 2006.pdf



3. Udpegning af nyt medlem af § 17, stk. 4-udvalget på sundhedsområdet.
Åbent - 00.01.00A15 - 2006/01815


SAGSRESUMÉ

På baggrund af rådmandsskiftet i Ældre- og Handicapforvaltningen pr. 1/8 2008 ønskes tidligere rådmand Søren Thorsager udskiftet med nuværende rådmand Peter Rahbæk Juel i § 17, stk. 4-udvalget på sundhedsområdet.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenfremsender sagen til byrådet.


BESLUTNING

Godkendt.


4. Miljøpolitik og Handlingsplan.
Åbent - 00.01.00P20 - 2007/27564


SAGSRESUMÉ

I forbindelse med behandling af budget 2007 vedtog byrådet, at der skulle udarbejdes en Miljøpolitik og en handlingsplan for Odense Kommune. Et af elementerne i den af byrådet nyligt vedtagne Vision Odense - "At lege er at leve" - er, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby. Miljøpolitikken skal dermed være med til at udmønte en væsentlig del af Vision Odense.

Miljøpolitikken sætter miljø og bæredygtighed på dagsordenen i Odense og sikrer, at vi frem mod 2025 lever op til en række ambitiøse, men samtidig realistiske mål. Med handlingsplanen sættes en række konkrete tiltag i gang, som sikrer, at vi når målene. Samtidig vil Miljøpolitikken sammen med en række andre politikker sikre, at vi lever op til "Aalborg Commitments". "Aalborg Commitments" eren aftale mellem lokale og regionale myndigheder i Europa, hvor man forpligtes til at arbejde med bæredygtig udvikling inden for ti områder (commitments). Odense Kommune skal underskrive denne aftale som led i den tredje nordiske Bæredygtighedskonference i Odense til september.

Miljøpolitik og handlingsplan er udarbejdet med baggrund i to workshops med byrådet henholdsvis den 23/4 2008 og den 21/5 2008. Der har været Borgermøde den 15/5 2008 i forlængelse af, at Miljøpolitikken var tema i Digitalt Borgerpanel. Derudover har der været en målrettet høring af forslag til Miljøpolitik og handlingsplan hos en række udvalgte parter - herunder Odense Kommunes grønne råd og hos eventuelt kommende deltagere i et nyt Bæredygtighedsråd.

Forslag til miljøpolitik er vedlagt sagen.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Borgmesterforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningenindstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender forslag til Miljøpolitik med tilhørende handlingsplan, og som konsekvens heraf, at Odense Kommune underskriver Aalborg Commitments i forbindelse med den tredje nordiskeBæredygtighedskonference den 15/9 2008 -17/9 2008.

By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Tina Bue Jensen deltog ikke i mødet.

Ældre- og Handicapudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Torben Hangaard deltog ikke i mødet.

Børn- og Ungeudvalgetanbefaler indstillingen og afventer udmøntning af handlingsplan i den videre politiske proces.

Socialudvalgetanbefaler indstillingen.

Arbejdsmarkedsudvalgetanbefaler indstillingen.

Økonomiudvalgetanbefaler Borgmesterforvaltningens, By- og Kulturudvalgets, Ældre- og Handicapudvalgets, Børn- og Ungeudvalgets, Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillinger.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Byrådet vedtog som del af budgetforliget 2007, at der skulle udarbejdes en Miljøpolitik og en handlingsplan for Odense Kommune. Der blev derfor primo 2007 igangsat et strategisk tværgående projekt under Direktørgruppen med henblik på udarbejdelse af en ny Miljøpolitik og handlingsplan.

I den af byrådet netop vedtagne nye Vision Odense - "At lege er at leve" - er bæredygtighed et af pejlepunkterne for Odenses fremtidige udvikling. Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby, og Miljøpolitikken skal være med til at udmønte denne del af Vision Odense. I kommunens nye Planstrategi er et af de strategiske indsatsområder for at sætte bæredygtighed i højsædet, at Odense Kommune underskriver "Aalborg Commitments".

"Aalborg Commitments" er en aftale mellem lokale og regionale myndigheder i Europa, hvor der underskrives et charter. I Danmark har syv kommuner og to tidligere amter underskrevet forpligtelsen, mens der på europæisk plan er over 2500 underskrivere. Odense Kommune vil underskrive det i forbindelse med den tredje nordiske Bæredygtighedskonference, som afholdes i Odense den 15/9 2008 - 17/9 2008. Ved underskrivelse af Aalborg Commitments forpligter vi os til at arbejde med bæredygtig udvikling inden for ti områder (10 commitments). Miljøpolitikken vil sammen med andre politikker, blandt andet sundhedspolitikken, erhvervs- og vækstpolitikken samt den kommende socialpolitik sikre, at vi lever op til disse forpligtelser.

Odense Kommune forpligter sig med den nye Miljøpolitik til at gå foran i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Det betyder, at kommunens egne aktiviteter på tværs af forvaltninger og politikområder som udgangspunkt skal være bæredygtige samtidig med, at borgere, organisationer og virksomheder inviteres til en fælles indsats for en bæredygtig udvikling. Det fælles mål er at sikre, at Odense er et attraktivt sted at leve, ikke kun for nuværende, men også for kommende generationer.

Det indebærer, at bæredygtighed bliver et vigtigt princip på alle niveauer i kommunen. Miljø og bæredygtighed skal indgå som en del af grundlaget for alle relevante beslutninger og integreres i politikker, strategier og planer, ligesom kommunens daglige opgaveløsning skal ske på et bæredygtigt grundlag. Forankringen i den interne organisation vil ske ved, at miljøledelse bliver et ledelsessystem i kommunen på tværs af kommunens forvaltninger og i hver enkelt forvaltning. Miljøledelsessystemet skal sikre den løbende udmøntning af og afrapportering på Miljøpolitikken samt i forhold til forpligtelserne i Aalborg Commitments, således at vi sikrer den nødvendige fremdrift mod de ambitiøse målsætninger.

Odenses vision er at blive Danmarks mest bæredygtige storby, der går foran og viser vejen for andre kommuner på en række centrale områder. Miljøpolitikken indeholder derfor fire strategier, hvori der arbejdes med en række indsatsområder for at gennemføre visionen. De fire strategier er:

  • Den Bæredygtige By
  • Klimaby i europæisk særklasse
  • Danmarks grønneste storby
  • Byen med bæredygtighed for børn og unge

Miljøpolitikken er grundlæggende en prioritering af de indsatser, som Odense Kommune,ud over de lovbundne opgaver, kan vælge at gennemføre. Politikken omhandler således ikke samtlige indsatser for en bæredygtig udvikling, der er iværksat eller vil blive iværksat i Odense Kommune. På en række områder udfører Odense Kommune fx opgaver, der er nøje beskrevet i lovgivningen og som er en del af den daglige opgaveløsning. Disse indsatser vil naturligvis blive videreført, ligesom nye opgaver som følge af lovgivningen vil blive varetaget.

I tilknytning til Miljøpolitikken er der udarbejdet en handlingsplan, som sætter aktivitet bag ved vision og mål beskrevet i Miljøpolitikken. Handlingsplanen skal fremover revideres hvert år samtidig med budgetlægningen i Odense Kommune. Handlingsplanen består dels af en række forslag til aktiviteter til gennemførelse i 2009 samt fremadrettet fra 2010. Handlingsplanen indeholder også en række forslag til projekter, som skal vurderes nærmere med henblik på eventuel iværksættelse efter 2011 i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

Miljøpolitik og handlingsplan er udarbejdet med baggrund i to workshops med byrådet henholdsvis den 23/4 2008 og den 21/5 2008. Der har været borgermøde den 15/5 2008 i forlængelse af, at Miljøpolitikken var tema i Digitalt Borgerpanel. Derudover har der været en høring af forslag til Miljøpolitik og handlingsplan hos en række udvalgte parter - herunder Odense Kommunes grønne råd samt hos kommende deltagerere i et nyt Bæredygtighedsråd.


Økonomi

De konkrete forslag i handlingsplan skal indgå som oplæg i forbindelse med de kommende års politiske budgetforhandlinger og ses i forhold til den samlede økonomiske ramme på tværs af fagområder mv.


Administrative konsekvenser

Der vil efter vedtagelse af Miljøpolitik blive fremlagt særskilt sag omkring de administrative konsekvenser i forhold til implementering af Miljøpolitikken.

Miljøpolitik_2008052714204900.pdf- Miljøpolitik_2008052714204900.pdfHandlingsplan_2008052714204901.pdf- Handlingsplan_2008052714204901.pdf
Miljøpolitik-pixi.pdf- Miljøpolitik-pixi.pdf



5. Organisationstilpasning i By- og Kulturforvaltningen.
Åbent - 00.15.00A10 - 2006/09653


SAGSRESUMÉ

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at byrådet med virkning fra den 1/8 2008 godkender en organisationstilpasning som beskrevet i sagsfremstillingen og i overensstemmelse med diagrammet nedenfor.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenindstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, at byrådet med virkning fra den 1/8 2008 godkender organisationstilpasningen i By- og Kulturforvaltningen som beskrevet i sagsfremstillingen og i overensstemmelse med organisationsdiagrammet.

Økonomiudvalgetanbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Som følge af strukturændringen i Odense Kommune pr. 1/1 2006 godkendte byrådet med virkning fra den 1/10 2006 en organisationstilpasning i By- og Kulturforvaltningen. Organisationstilpasningen indebar bl.a. nedlæggelse af Kultursekretariatet som stabsfunktion, oprettelse af et Kulturkontor samt etablering af en programstruktur med 5 programmer: Kultur, Plan, Byg, International og Havn.

I foråret 2008 fremsatte By- og Kulturudvalget imidlertid et ønske om, at kulturen skal være mere synlig, og at der burde være en kulturchef i forvaltningen. By- og Kulturforvaltningen har herefter udarbejdet forslag til organisationstilpasning af linieorganisationen, hvorefter der etableres en Kulturafdeling med en kulturchef. Forslaget har været til høring i Kontaktfladen og MED-udvalgene. De høringssvar, der er indkommet, herunder høringssvaret fra Kulturs lokaludvalg, er vedlagt sagen.

Som det fremgår af diagrammet over linieorganisationen nedenfor, placeres de store institutioner: Odense Bys Museer, Odense Centralbibliotek, Odense Symfoniorkester samt Kulturmaskinen organisatorisk i Kulturafdelingen. Hermed understreges det, at museer, biblioteker og symfoniorkester er endog meget væsentlige deltagere og aktive medspillere i byens kulturliv, og at kultur ikke kun er et spørgsmål om (tildeling af tilskud til) teater, billedkunst og musik. Det bliver kulturchefens opgave i samarbejde med institutionscheferne at medvirke til at udbrede denne mere helhedsorienterede og brede forståelse af kulturbegrebet.



Økonomi

Organisationstilpasningen gennemføres inden for den nuværende budgetmæssige ramme. By- og Kulturudvalgets samlede driftsbevilling og anlægsbevillinger vil fremefter blive opdelt på følgende budgetområder:

2.1 Fællesadministration
2.2 Plan og Byg
2.3 Kultur
2.4 Natur, Miljø og Trafik


Administrative konsekvenser

Med etablering af Kulturafdelingen nedlægges Kulturkontoret. Samtidig får afdelingen imidlertid behov for adminstrativ support. Tilrettelæggelsen heraf forestås af den kommende kulturchef i samarbejde med den øvrige chefgruppe.

img-6301344-0001.pdf
Bemærkninger fra Afdelingsudvalget Kultur, Plan og Byg

img-6301344-0001.pdf
Kultur, synspunkter vedr. organisationstilpasning

img-6301344-0001.pdf
Odense Centralbiblioteks MED-udvalgs høringssvar vedr. organisationstilpasning


6. Fastlæggelse af byrådsmøder for 2009.
Åbent - 00.01A10 - 2005/03752


SAGSRESUMÉ

Forslag til mødeplan medsendes dagsordenen til byrådets medlemmer.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenindstiller, at byrådet godkender forslaget.


BESLUTNING

Godkendt.



Byrådsmøder2009.PDF


7. Resultatrevision 2007.
Åbent - 15.20.00K07 - 2008/035758


SAGSRESUMÉ

Med indgåelse af aftale med staten om etablering af Jobcenter Odense som et pilotjobcenter overtog Odense Kommune det fulde ansvar for aktiveringsindsatsen over for kommunens borgere uanset forsørgelsesgrundlag.

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastlægges det i § 24, at der årligt skal udarbejdes en resultatrevision.

Resultatrevisionen består af en fast skabelon, der er ens for alle jobcentre, uanset om de er pilotjobcentre eller ej. Skabelonen har form som en rapport med en række tabeller og figurer, der på forhånd er udfyldt af Arbejdsmarkedsstyrelsen på 7 udvalgte hovedområder. Jobcentret har bearbejdet resultatrevisionen ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens retningslinier og beskrevet væsentlige udviklingstendenser, analyseret resultaterne, identificeret de mindre gode resultater og opstiller anbefalinger til forbedring af indsatsen.

Resultatrevisionen har været til høring i LBR Odense. LBR Odense godkendte på sit møde den 15/5 2008 resultatrevision 2007 uden bemærkninger.

Resultatrevisionen er elektronisk vedhæftet dagsordenpunktet.


INDSTILLING

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningenindstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Resultatrevision 2007.

Arbejdsmarkedsudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalget lægger vægt på, at der sker en grundig udredning af særligt udsatte borgere.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats. Resultatrevision 2007 viser resultater for følgende hovedområder:
  • Beskæftigelsesministerens tre mål for beskæftigelsesindsatsen i 2007.
  • Udviklingen i andelen af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser.
  • Udviklingen i udgifterne til offentlige forsørgelsesydelser.
  • Besparelsespotentiale.
  • Aktiveringsomfang.
  • Antal personer på passiv forsørgelse.
  • Indsats til tiden.
  • Resultatrevisionen og dens anbefalinger udgør en del af beslutningsgrundlaget for formuleringen af beskæftigelsesplan 2009.

Tidsplan for behandling og offentliggørelse af resultatrevisionen:
  • 22/4: Behandling i Arbejdsmarkedsudvalget
  • 1/5: Fremsendes til høring i LBR Odense
  • 15/5: LBR Odense afgiver høringssvar
  • 10/6: Behandling i Arbejdsmarkedsudvalget
  • 27/8: Behandling i byråd
  • Senest medio september: Offentliggørelse af resultatrevisionen inkl. LBR Odenses bemærkninger og fremsendelse til det regionale beskæftigelsesråd.


Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune


Bilag til pkt. 1:

Resultatrevision 2007.pdf- Resultatrevision 2007.pdf



8. Handicappolitik i Odense Kommune.
Åbent - 00.01.00P22 - 2007/57840


SAGSRESUMÉ

Der er udarbejdet en ny Handicappolitik for Odense Kommune, da den eksisterende Handicappolitik fra 2001 ikke tager højde for, at kommunen som følge af strukturreformen har overtaget en række nye opgaver.

Der er tidligere vedtaget en række andre politikker, fx børn- og ungepolitikken, seniorlivspolitikken, integrationspolitikken, sundhedspolitikken mv. Handicappolitikken er tilsvarende kommunens øvrige politikker udviklet på tilsvarende vis og indeholder fastlæggelsen af et værdigrundlag, udformningen af en strategi og retningslinier for det operationelle niveau, evaluering mv.

Den nye Handicappolitik har været i høring hos borgere, pårørende, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, arbejdsgivere, brugerråd, ledere, medarbejdere og endelig Odense Kommunes politikere ved de respektive fagudvalg.

I forbindelse med høringen tog fagudvalgene beslutning om opfølgning og implementering:
  1. At forvaltningerne løbende prioriterer, igangsætter og afrapporterer Handicappolitikkens indsatser i forhold til de stående politiske udvalg via de vedtagne styringsredskaber, dvs. strategikort, kontrakter og budgettet.
  2. Handicappolitikken følges op i forhold til interessenterne ved et årligt temamøde. Udgifterne til dette møde deles ligeligt mellem forvaltningerne.

Rådmand Erik Simonsen tog forbehold og anbefaler, at vedtagelsen af Handicappolitikken afventer en overordnet sammenhængende socialpolitik.

Forslag til handicappolitik og de tilhørende høringssvar er elektronisk vedhæftet dagsordenpunktet.


INDSTILLING

Ældre - og Handicapforvaltningenindstiller, at byrådet godkender den samlede Handicappolitik.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler Ældre- og Handicapforvaltningens indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Organiseringen

Hele processen med udarbejdelsen af Handicappolitikken har været forankret i en projektorganisering som beskrevet i kommissorium – vedtaget af direktørmødet i oktober 2007.

I forlængelse af idéoplægget og som beskrevet i kommissoriet er der i processen lagt stor vægt på borgerinddragelse. Derfor indledtes processen med 4 dialogmøder for borgere, pårørende, interesseorganisationer, medarbejdere mv. Der var et stort fremmøde til møderne, og materialet fra møderne blev brugt videre i det efterfølgende arbejde i den kommunale projektgruppe.

For at sikre, at Handicappolitikken kom til at favne alle Odense Kommunes forvaltningsområder, har projektgruppen været repræsenteret med 1 leder/medarbejder fra hvert forvaltningsområde. Projektgruppen har refereret til programledelsen, som har bestået af repræsentanter fra alle forvaltningers chefgrupper. Projektejerskabet har været placeret i Handicap– og Psykiatriafdelingen med afdelingschefen som projektejer.

Handicaprådet har haft rollen som referencegruppe og har i forløbet været inddraget på følgende områder:

Orientering om tankerne bag processen til Handicappolitikken – med særlig fokus på dialogmøderne og med afklaring af Handicaprådets rolle.
Givet feedback til 1. udkast af handicappolitikkens indhold og layout.
Givet feedback til handicappolitikkens layout.

Hele processen har kunnet følges på Odense Kommunes hjemmeside - under Handicap– og Psykiatriafdelingen og på Handicaprådets hjemmeside med link til materialet fra dialogmøderne, nyhedsbreve, høringsoplægget, inspirationskatalog mv.

Indhold og væsentlige fokuspunkter

Handicappolitikken er bygget op omkring det gode hverdagsliv: Hjemmeliv, uddannelsesarbejdsliv og fritidsliv med henblik på at gøre beskrivelsen så virkelighedsnær som muligt. Løsningen af opgaverne beror på sektoransvarlighedsprincippet, dvs. opgaver, tilbud og serviceydelser for mennesker med handicap løses i den afdeling eller forvaltning, hvor spørgsmålet alment hører hjemme.

Handicappolitikkens overskrift er "Mennesket før handicap – et liv på egne præmisser". Det er særligt i mødet med det omgivende samfund, at handicappet får betydning. Derfor skal mennesker mødes med fokus på styrker, ressourcer og kompetencer samt skal have mulighed for med– og selvbestemmelse. Ansvar og samarbejde er fælles elementer for alle aktører.

Kommunikation og dialog skaber større forståelse og øget tolerance. Derfor er det et centralt aspekt i udformningen af politikken lige fra mødet med borgeren til kommunens ansigt udadtil.

Ligeledes er spørgsmålet om fysisk og psykisk tilgængelighed et væsentligt element i Handicappolitikken og er derfor indarbejdet i samtlige af politikkens afsnit.

Odense Kommunes rolle som arbejdsgiver er beskrevet under afsnittet: Odense Kommune som rollemodel.

Der er også taget udgangspunkt i den nye FN konvention om handicappedes rettigheder. Konventionen angiver den ret, som mennesker med handicaps har til at deltage aktivt i samfundslivet ligesom alle andre.

Handicappolitikken skal endvidere ses i sammenhæng med Odense Kommunes andre politikker inden for: seniorliv, frivillighed, børn og unge, sundhed samt erhverv og vækst.

Layout

Der er arbejdet meget med det grafiske udtryk i Handicappolitikken. Indfaldsvinklen har været, at politikken skal være flot og modig samt huskes.

Udgangspunktet er, at politikken handler om mennesker i alderen fra 0-100 år og derfor også skal appellere til en meget bred målgruppe. Grafikken skal gerne afspejle dels den brede målgruppe, dels de forskellige elementer i politikken. Illustrationerne skal fortælle en historie, der både supplerer teksten og spreder den ud.

Samtidig med er det forsøgt at afspejle Odense Kommunes vision "At lege er at leve" i politikken, da denne skal gennemstrømme alle politikker. Det er bevæggrunden for det lidt legende udtryk, som figurerne viser. Dette er suppleret dels med silhuetter af kendte steder i Odense for at illustrere det lokale tilhørsforhold og dels med "taktile" baggrunde, der afspejler de forskellige temaer og skaber sammenhæng i de sider, der omhandler det samme tema. Silhuetterne og de taktile baggrunde er et forsøg på at bringe noget stilrent og seriøst ind til at afveje det legende udtryk.

Figurerne/menneskerne på illustrationerne skal afspejle mangfoldigheden i den odenseanske befolkning. Her er mennesker med synlige handicaps, men også mennesker uden eller med ikke synlige handicap. Det er forsøgt at gøre det på den måde, at man ved første øjekast ikke umiddelbart lægger mærke til de hjælpemidler, der illustrerer figurernes handicap, men først et stykke ind i læsningen opdager, at der er en person med en rollator, en person uden øjne osv. Figurerne viser, at der er plads til diversiteten, og at man også skal lede efter den.

Layoutet er i øvrigt handicapegnet i forhold til skrifttype, skriftstørrelse og farver.

Processen

Der er kommet flere "resultater" ud af processen:

Et forløb med vægt på borgerinddragelse

Borgere, pårørende og andre interessenter har været inddraget i såvel den kreative fase ved deltagelse i dialogmøder som i høringsfasen. Ved at inddrage interessenterne er der skabt en forventning om at blive hørt og få indflydelse i forhold til det færdige resultat.

Odense Kommunes nye Handicappolitik

Politiken er meget overordnet og visionært beskrevet, da den skal være gældende ialle forvaltninger i kommunen. Den er målrettet mennesker med handicaps i alle aldre samt deres pårørende. Implementering og opfølgning skal ske i de respektive forvaltninger/afdelinger.

Inspirationskatalog

Inspirationskataloget kan bruges som uddybende materiale i forbindelse med handicappolitikken og/eller til inspiration i arbejdet med løsningen af handicappolitikken. Kataloget er en sammenfatning af idéer, visioner og forslag fra dialogmøderne samt uddrag fra henholdsvis FN Konventionen om handicappedes rettigheder, fra FN's standardregler om lige muligheder for mennesker med handicaps og sidst, men ikke mindst, fra de handicappolitiske grundprincipper, som er grundlaget for dansk lovgivning og politik på Handicapområdet.

Høringssvar

Der er indkommet 14 høringssvar. Svarene er samlet i en oversigt indeholdende resultaterne af den administrative behandling. Bilag er vedlagt sagen.

Generelt bemærkes det, at det er godt, at Odense Kommune har lavet en Handicappolitik så hurtigt efter vedtagelsen af FN-konventionen, og som dækker opgaven for alle samarbejdspartnere samt giver et godt udgangspunkt for sammenhæng i opgaveløsningen mellem forvaltningerne.

Der er fremkommet flere forslag til ændringer i handicappolitikken. Ændringerne er foretaget dér, hvor det har givet en god mening for forståelsen og specificeringen af indholdet. Der er ikke foretaget ændringer, hvis kommentarerne har været for konkrete og derfor ikke har passet ind i handicappolitikkens overordnede udformning, eller hvor forslagene ikke har været inden for det kommunale råderum.

Der har været 3 gennemgående kommentarer:
  1. Hvordan synliggøres det, at mennesker med en sindslidelse også er omfattet af handicappolitikken? Dette har medført en nærmere beskrivelse af målgruppen "mennesker med handicaps: mennesker med nedsat fysiske og psykiske funktioner, herunder mennesker med en sindslidelse.
  2. Hvordan sikres der synlighed omkring, hvor opgaverne løses i kommunen? Dette vil eventuelt kunne løses ved at lave en virtuel informationshjemmeside, som kobles påwww.odense.dk. På hjemmesiden kan man guides rundt imellem kommunens forvaltninger afhængig af problemstilling og behov. Udviklingen af en sådan hjemmeside vil skulle koordineres i forhold til Odense Kommunes web-strategi.
  3. Hvordan skabes der en oplevelse af sammenhæng for borgere med komplekse behov? Dette vil kunne løses ved, at borgere med komplekse behov får tilknyttet en koordinator, som kan koordinere forløbet på tværs af forvaltningerne. Erfaringerne fra projektet "den koordinerende sagsbehandling" og "ungerøret", vil kunne bruges i denne forbindelse.
  4. Opfølgningen af handicappolitikken. Generelt ønskes der oplysning om hvem, hvad og hvordan handicappolitikken følges op. Det er tilføjet i handicappolitikken, at handicappolitikken følges op ved et årligt temamøde for samtlige interessenter.

Forslag til indarbejdelse af høringssvar

Høringssvar
Dog har jeg et par kommentarer som følger:
1. Skal man tænke fremtid efter den nye FN-konvention, bør familien indtænkes - både som ressource og i samarbejdet omkring den handicappede uanset dennes alder.


2. På side 19 - 1' afsnit: foreslår jeg, at et "kan" sættes ind således: Livslang læring skal fremmes i alle de mange sammenhænge, hvor mennesker med handicapkanlære nyt og tilegne sig brugbare kompetencer.

4. På side 30 foreslår jeg sidste afsnit tilføjet: "Odense Kommune vil påvirke til at få gennemført, at al offentlig transport bliver handicapegnet overfor bl.a. blinde, svagtseende og læseretarderede ved en form for "læs højt" eller udvendig højttaler m.h.t. linienummer og destination.
Tilføjes under hjemmeliv: Familie og pårørende inddrages så meget som muligt.






Ændres jf. forslag.






Tilføjes som en idé til handling.
Der tales meget om recovery og rehabilitering af mennesker med sindslidelser i øjeblikket. En af forudsætningerne for, at dette kan lykkes, er, at der ydes den nødvendige vejledning og støtte til de mange mennesker med en sindslidelse, som har et udtrykt ønske om at indgå i et uddannelsesforløb eller at komme i arbejde. Kommunen kan med stor fordel udvikle tilbud, som kan understøtte rehabiliteringsprocessen.

Ud over støtte og vejledning foreslås konkret, at der gøres en særlig indsats for at få flere mennesker med sindslidelser i fleksjob, samt at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund i kommunens socialpsykiatriske tilbud.

SIND har tillige bemærket sig omtalen af Psyk-Info som led i informationen om sindslidendes muligheder for deltagelse i forskellige fritidstilbud. SIND har et udtrykt ønske om at komme i dialog med Handicap- og Psykiatriafdelingen i Odense Kommune med henblik på at vurdere, hvorvidt SIND kan indgå i et samarbejde med Psyk-Info til fordel for alle parter. Vi anbefaler i øvrigt varmt, at Psyk-Info gøres permanent.
Under arbejdsliv tilføjes: Vi gør brug af lovgivningens muligheder og tilbyder støtte og vejledning til at fåmennesker med handicap - i lighed med andre - i gang med at uddanne sig til livet.







Dette synes vi er omfattet af side 17: positive rollemodeller.






Til efterretning.



Det, vi er mest bekymrede for i Scleroseforeningens regi er side 30,
især "Odense Kommune har overblik over, hvilke opgaver der bliver løst" og
"Dette skaber sammenhæng på tværs af forvaltninger og afdelinger, så borgerne oplever helhed i løsningerne."
Det er jo lige her, vi synes der mangler koordinering, idet relevante hjælpemuligheder bliver behandlet så utroligt mange forskellige steder i Odense, og dette føles som en manglende helhed.

I forbindelse med Odense Kommunes nye Handicappolitik har vi i Scleroseforeningen et forslag eller en bøn til Odense Kommune.

"Handicapinformation"
det vil sige et menneske med indsigt i Handicap, som man kunne kontakte og blive gelejdet rundt i systemet.
Hun/han skal også være behjælpelig med opfølgning, hvis det alligevel ikke lykkes at finde den rigtige hjælp.

Vi har hørt en lille fugl synge om, at andre kommuner har fundet det nødvendigt at lave en lignende løsning.
eller tænke

Koordinerende sagsbehandling

Vi er da godt klar over, at folk med sclerose kan have problemer, der er forskellige fra lignende handicaps. Hvis man har muskelsvind eller lider af spasticitet har man også behov for mange forskellige ydelser. Men her starter hjælpen fra man er barn, og på den måde vokser man (måske) med opgaven, i alt fald er der mere glidende overgange.

Vi kunne måske også selv udarbejde en pjece, "Hvor henvender man sig", men med fare for, at den er forældet, inden den kommer fra trykken.

Vi håber Odense Kommune, via udvalget for "Odense Kommunes ny handicappolitik", vil være lydhør over for vores ønske.
Der tilføjes en idé til handling om, at forløbskoordinatorer følger op på komplekse problemstillinger.




















Der tilføjes en idé til handling om en virtuel informationshjemmeside, som kobles påwww.odense.dk












Taget til efterretning, da Handicap– og Psykiatriafdelingen allerede deltager i Servicestyrelsens projekt "den koordinerende sagsbehandler".
Specifikke kommentarer til indholdet:

Sindslidende, der tæller en stor del af vores handicappede, får generelt for lidt opmærksomhed igennem politikken. Det er først under fritidslivet s.26 de nævnes. Bør evt. nævnes under alle afsnit?

•Side 6
Skal kommunen skabe oplevelser for borgeren/den handicappede?

•Side 8
"Mennesker, der lever med et handicap er forskellige". De er vel lige så forskellige som andre mennesker?

•Side 15
Hele afsnittet om hjemmeliv er lidt rodet i forhold til handicappede børn og voksne.

"Det gode hjemmeliv" gælder kun voksne med den aktuelle formulering, da børn med fordel trænes/genoptrænes i vores særlige institutioner. Hjemmetræning vil være en undtagelse, når det drejer sig om børn, der skal udvikles og lære sammen med andre børn. Man bør måske opdele dette afsnit mere konsekvent i børn og voksne?

Side 16:
"hvis Odense Kommune ikke kan indfri et ønske til en boform. . . "for børn gælder det institutionstilbud og ikke boform.

"Vi har fokus på inddragelse. . . " bør slettes, da det er det samme, der står i afsnittet ovenfor om samarbejdsaftaler, hvor forventninger afstemmes.

"Støtte til børn af forældre, der har eller får et handicap" - dårlig formulering! Støtten er der først, når de har et handicap.

Eksempler på idéer til handling i boblerne bør måske være mere konkrete, samt evt. noget, der er i gang og fungerer godt.
Er omfattet af målgruppen: mennesker med handicaps. Der er tilføjet en yderligere målgruppebeskrivelse: Nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, herunder også mennesker med en sindslidelse.


Ordet "oplevelser" er slettet.



Formuleringen ændres til "lige så forskellig og har ligeså forskellige ønsker som alle andre".


Taget til efterretning.



Der ændres i dette afsnit. Der fjernes en pind: Vi er åbne over for løsninger, hvor den enkelte får mest mulig træning i eget hjem.








Ændres til institution i afsnittet, som vedrører børn.



Pinden: Vi laver samarbejdsaftaler, hvor forventningerne mellem parterne slettes.



Rettes til: "Støtte til børn af forældre, der har et handicap".



Taget til efterretning.
Definition af handicapbegrebet og målgrupper

Indledningsvis vil rådet også gerne slå til lyd for, at politikken indkredser og definerer begrebet handicappet. En definition ville også kunne bidrage til, at det yderligere kunne indkredses, hvad en udsat handicappet er.

I høringssvaret bliver det derfor særligt væsentligt at påpege, at der er en underprioriteret gruppe af handicappede, som ud over at være handicappede også er socialt udsatte. Dette kan skyldes, at handicappet har ført til isolation eller ensomhed, en væsentlig faktor i udsathed, eller at handicappet har medført et misbrug. Rådet vil derfor foreslå, at politikken overordnet set også forholder sig til de udsatte handicappede, der for eksempel omfatter følgende problemstillinger:

-Fysisk og psykiske handicappede og selvmedicinering med illegale eller legale stoffer.
-Handicappede, hvor misbruget tager overhånd.

- At der ses på sammenhængen mellem handicap og pille-, stof- og alkoholmisbrug.

-Oversete depressioner som følge af misbrug.

-Isolation og ensomhed som følge af handicap og måske misbrug.

Personer med alvorlige handicaps og specialiserede behov.

I politikken lægges der primært vægt på indsatser som genoptræning, vedligeholdelse af funktioner og tid til omsorg. Rådet for Socialt Udsatte vil dog gerne påpege, at der i høj grad også er behov for behandlingsindsatser i form af en kvalificeret og systematisk udvikling og styrkelse af den handicappedes funktioner og ressourcer, fx hvis handicappet er medfødt.

Kommunerne har fra de tidligere amter overtaget ansvaret for de handicappede med alvorlige handicaps og meget specialiserede behov, og her kunne der med fordel tilføjes politikken, at indsatserne på disse områder bør baseres på et krav om specialiserede ydelser af høj kvalitet, samt at der arbejdes for en evidensbaseret udvikling ved systematisk indsamling af viden og erfaringer på disse områder.

Handicap og det omgivende samfund

På side 12 i politikken fremgår det, at det særligt er i mødet med det omgivende samfund, et handicap får betydning. Rådet vil dog gerne påpege, at et handicap ikke kun har betydning i det offentlige rum, men også har betydning i privatsfæren. Måske endda specielt i de tilfælde, hvor der er tale om ensomme, isolerede og måske misbrugende handicappede.

Helhedsløsninger

Rådet finder det positivt, at der på side 30 tales om en professionel og god service, hvor Odense Kommune har et godt overblik over de opgaver, der løses i de forskellige afdelinger, så der skabes sammenhæng på tværs. Herudover finder rådet det også positivt, at det på side 16 fremgår, at ingen må "falde mellem to stole", og at der derfor arbejdes på at koordinere mellem de forskellige afdelinger og forvaltninger.

Rådet for Socialt Udsatte i Odense vil dog gerne yderligere foreslå, at det understreges, at der er behov for helhedsløsninger, en énstrenget indgang til kommunen for den handicappede eller fx for familien med et svært handicappet barn og mange problemstillinger.

I den forbindelse kunne det tilføjes, at der tilstræbes en helhedsorienteret indsats, således at antallet af rådgivere, sagsbehandlere og specialister minimeres, og således der bliver en lettere og mere sammenhængende og forståelig indsats. Alternativt kunne en forløbskoordinator være med til at lette, overskue og hjælpe de mest komplicerede sagsforløb eller dér, hvor handicappet er en begrænsning.

Kommunikation og dialog

Rådet vil også i forbindelse med god kommunikation endnu en gang fremhæve tanken om forløbskoordinatorer som en mulighed for at facilitere kommunikationen i forbindelse med sagsgange.

Slutteligt vil rådet gerne faktuelt påpege, at der på side 16 fremgår i forbindelse med særlig støtte til familier, som har børn med handicap fremgår termen boform. Boform er dog ikke korrekt, når det drejer sig om børn, men derimod opholds- eller anbringelsessted.
Definitionen er ændret til mennesker med handicaps: Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, herunder også mennesker med en sindslidelse.


Se ovenfor.






























Der er slettet en pind med genoptræning, hvilket nedtoner elementet.












Tages til efterretning i forhold til prioritering, metoder osv.














På side 12 står der at handicappet fårsærligt betydning,hvilket er en nuancering…





.



Taget til efterretning. Det fremgår af Handicappolitikken, at opgaverne skal løses efter princippet om sektoransvar. I forbindelse med mange komplekse problemstillinger er der tilføjet forslag om, at forløbene koordineres af koordinatorer på tværs af forvaltningerne.





























Er tilføjet som idé til handling.






Er ændret til institution.
Kommentarer fra DH central er rettet til i oplægget.
Birgit Rasmussen: Spastikerforeningens bestyrelse på Fyn har drøftet oplægget og er enige om, at visionerne er gode, men de er af den opfattelse, at oplægget ikke er konkret nok, og visioner er i fare for at flyde ud i sandet. DH har ikke noget konkret at hænge kommunen op på. Birgit mener det er godt, at borgere med handicap tæt inde på livet bruges aktivt som formidlere. Der savnes en anvisning på, hvem og hvordan kontakten mellem de handicappede borgere formidles. Dette skal være et tilbud som supplement til den professionelle rådgivning.
Planen er lavet i samarbejdet med mange borgere, så høringsfagligt ligger det på et højt niveau.

Jonna Friborg (Sclerose foreningen):

Meget lang indledning i forhold til selve indholdsdelen og mange gentagelser.
Hele implementeringsdelen er ikke synlig i handicappolitikken. Dog er det tilføjet, at Handicappolitikken følges op 1 gang årligt ved hjælp af et årligt temamøde for borgere, brugere, interesseorganisationer, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner mv.


At jeg ikke synes oplægget er konkret nok. Så sagde jeg ganske rigtigt, at Forord og indledning var meget langt i forhold til indholdet, hvilket betød nogle gentagelser,
Men det vigtigste for mig er næsten side 30, hvor jeg gør opmærksom på "Letforståelig information" – Od K har overblik over, hvilke opgaver der bliver løst i de forskellige afdelinger"
"Dette skaber sammenhæng på tværs ---så borgerne oplever helhed i løsningerne."
DET ER JO NETOP HER SKOEN TRYKKER:
Man bliver simpelthen nødt til at finde på en form for koordinering eller en personlig information på området.
Der er tilføjet en ide til handling: En virtuel informationshjemmeside.






Handicaprådet er generelt tilfredse med handicappolitikken og ser frem til, at det skrives ind i politikken, hvordan den skal følges op og indarbejdes i Odense Kommunes forvaltninger."Opfølgningen og evalueringen af handicappolitikken er besluttet af de stående politiske udvalg og bliver:

1) Forvaltningerne prioriterer, igangsætter og afrapporterer handicappolitikkens indsatser i forhold til de stående politiske udvalg via de vedtagne styringsredskaber, dvs. via strategikort, kontrakter og budgettet.

2) Handicappolitikken følges op i forhold til interessenterne ved et årligt temamøde.
Den videre proces

Den nye handicappolitik skal udmøntes på de enkelte forvaltningsområder:

At forvaltningerne løbende prioriterer, igangsætter og afrapporterer Handicappolitikkens indsatser i forhold til de stående politiske udvalg via de vedtagne styringsredskaber, dvs. via strategikort, kontrakter og budgettet.

Med henblik på at opnå størst mulig grad af involvering og ejerskab hos ledere og medarbejdere skal forvaltningerne orientere om handicappolitikken via.medsystemet.

Opfølgning ved årlige temamøder

Med henblik på at fastholde borgerinddragelsen og også følge op på borgernes og andres oplevelse af Odense Kommunes Handicappolitik laves der et temamøde 1 gang årligt i samarbejde med Handicaprådet. Temamødet kan sætte fokus på et særligt aktuelt tema.

Ansvaret for den årlige temadag placeres i Handicap– og Psykiatriafdelingen, som bistås af en planlægningsgruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger i kommunen, som, i samarbejde med Odense Handicapråd, planlægger og afholder det årlige temamøde for handicappolitikkens interessenter.

Overdragelse af handicappolitikken til forvaltninger og afdelinger

Nuværende projektgruppe får til opgave at "slå et slag for" handicappolitikken i afdelinger/forvaltninger i Odense Kommune i en overdragelsesfase frem til 1/12 2008. Målet er at få udbredt kendskabet og ejerskabet til politikkens værdier, opgaver og idéer til handling.


Økonomi

Forvaltningerne deler udgiften til temadagen mellem sig.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

høringssvar.doc20080805 Odense Kommune - Handicappolitik_korrektur.pdf


9. Årsredegørelse for revalideringsindsatsen 2007.
Åbent - 15.20.00G12 - 2008/045975


SAGSRESUMÉ

Kommunalbestyrelsen skal i årene 2006 til og med 2009 indsende en redegørelse til det regionale beskæftigelsesråd om kommunens behov for og forventede forbrug af de revalideringstilbud, som blev drevet af amtskommunen indtil opgave- og struktureformens ikrafttræden den 1/1 2007.


INDSTILLING

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender udkast til redegørelse.

Arbejdsmarkedsudvalgetanbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Indtil opgave- og strukturreformens ikrafttræden den 1/1 2007 kunne dele af revalideringsindsatsen varetages både i kommunalt regi og i amtsregi.

Som led i reformen overtog kommunerne ansvaret for hele området. Det blev samtidig besluttet, at kommunalbestyrelsen senest den 1/9 i årene 2006 til og med 2009 skal indsende en redegørelse til det regionale beskæftigelsesråd om kommunens behov for og forventede forbrug af de revalideringstilbud, som blev drevet af amtskommunen indtil den 1/1 2007.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en elektronisk skabelon til redegørelsen, som kommunen skal benytte. Udkast til redegørelse er vedlagt dagsordenen.

Inden fremsendelsen til det regionale beskæftigelsesråd skal det lokale beskæftigelsesråd have redegørelsen til udtalelse.

Odense Kommunes brug af revalideringstilbud i amtsregi ophørte allerede i 2004. Herefter har Odense Kommune varetaget opgaverne omkring revalideringsmæssig afklaring, afprøvning, optræning og eventuel arbejdsplacering i henholdsvis Revahuset for sygedagpengemodtagere og i RevaAktiv for kontanthjælpsmodtagere.


Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

Redegørelse til beskæftigelsesregionen om tidligere amtskommunale revalideringstilbud2008_2008060910560300.pdf- Redegørelse til beskæftigelsesregionen om tidligere amtskommunale revalideringstilbud2008_2008060910560300.pdf


10. Endelig vedtagelse af tillæg til spildevandsplan 2006-2018 - Brogårdsvej.
Åbent - 00.01.00P00 - 2008/034201


SAGSRESUMÉ

Odense Byråd vedtog på mødet den 21/5 2008 forslag til tillæg nr. 2 til Odense Kommunes Spildevandsplan 2006-2018 om projekt på Brogårdsvej, som efterfølgende har været til offentlig høring i perioden 28/5 - 23/7 2008.

By- og Kulturforvaltningen fremsender indstilling om endelig vedtagelse af forslaget. Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 2 til Odense Kommunes Spildevandsplan 2006-2018 om projekt på Brogårdsvej.

By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i mødet.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Odense Byråd vedtog på mødet den 21/5 2008 forslag til tillæg nr. 2 til Odense Kommunes Spildevandsplan 2006-2018 om projekt på Brogårdsvej, som efterfølgende har været til offentlig høring i perioden 28/5 - 23/7 2008.

By- og Kulturforvaltningen fremsender indstilling om endelig vedtagelse af forslaget.

Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden. Der har dog været 1 telefonisk henvendelse fra grundejer, der berøres af projektet. Det resulterede i et møde mellem grundejer, Odense Kommune og Odense Vandselskab as. På mødet blev projektet gennemgået, og det blev drøftet, hvordan der kunne tages hensyn til, at grundejer generes mindst muligt.

I henhold til miljøbeskyttelsesloven er det kommunalbestyrelsen, som på baggrund af eventuelle indkomne indsigelser skal vedtage det endelige indhold af plan/tillæg.

Den telefoniske henvendelse har ikke givet anledning til ændringer i forslag til tillæg til spildevandsplanen. Forslaget foreslås derfor vedtaget uden ændringer.

Tillægget vil herefter blive trykt endeligt og offentliggjort i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelsesloven.


Økonomi

Udgifterne til de nødvendige lednings- og bassinanlæg afholdes over kloakforsyningen/Odense Vandselskab as' anlægsbudget.

Anlægsudgiften for projektet er 35.000.000 kr.

Da finansieringen sker over de fastlagte budgetter, vil vandafledningsbidraget som følge af projektet ikke stige.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

Brogardsvej_2korr.pdf- Brogardsvej_2korr.pdf


11. Etablering af miljøzoneordning i Odense midtby.
Åbent - 05.13.01P20 - 2008/054768


SAGSRESUMÉ

By- og Kulturudvalget har den 16/6 2008 anmodet om, at By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag til etablering af en miljøzone i Odense Kommune. På den baggrund fremlægger By- og Kulturforvaltningen forslag om en miljøzone i Odense midtby inden for ring 2. Forslaget skal i offentlig høring mindst 4 uger forud for endelig vedtagelse. Vedtagelsen har først virkning 14 måneder efter byrådets endelige vedtagelse.

Det koster 2.600.000 kr. at etablere miljøzonen samt løbende driftsudgifter på årligt 269.000 kr. Det foreslås, at stillingtagen til finansiering af etablering og drift indgår i budgetlægningen for 2010-13.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender forslag om etablering af en miljøzoneordning i Odense midtby inden for Ring 2 til offentliggørelse i 4 uger.

By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalgsmedlem Thomas Funding deltog ikke i mødet.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse vedrørende partikelfiltre på køretøjer over 3,5 tons i kommunalt fastlagte miljøzoner.

En miljøzoneordning tager sigte på at begrænse partikelforureningen i tættere byområder, da partikler indebærer en betydelig sundhedsrisiko. Ordningen omfatter forbud mod kørsel i et afgrænset område for dieselkøretøjer over 3,5 tons, som ikke opfylder bestemte udledningskrav, herunder eventuelt har monteret partikelfiltre.

Loven, der trådte i kraft den 1/1 2007, giver København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner mulighed for at indføre en miljøzone for ovennævnte tunge køretøjer. København og Frederiksberg Kommuner har truffet beslutning om etablering af en miljøzone pr. september 2008, Aalborg Kommune pr. februar 2009 og Århus Kommune efteråret 2009.

I det forberedende arbejde har Odense Kommune deltaget sammen med de andre store kommuner. Københavns og Frederiksberg Kommuner har valgt sideløbende med det forberedende arbejde at iværksætte sagsbehandling om etablering af miljøzone med det resultat, at de som de første har kunnet indføre zonen og sidenhen også udvide den. By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune havde ud fra en faglig vurdering valgt at samordne etableringen af en miljøzone med Trafik- og Mobilitetsplanlægningen, som nu er så langt, at zoneafgrænsningen kan ske. Ved at benytte Ring 2 som afgræsning er etablering af miljøzone i fuld overensstemmelse med den igangværende Trafik- og Mobilitetsplanlægning.

Målet for oprettelsen af en miljøzone for tunge køretøjer er i tråd med hensigten i trafikplanen for Odense midtby. Etableringen af en miljøzone vil have en væsentlig positiv påvirkning af bymiljøet og vil bidrage til opfyldelse af kommunens målsætning om at begrænse luftforureningen fra trafikken.

I området indenfor Ring 2 er der kun i et vist omfang lokaliseret transportvirksomheder samt produktions- og værkstedsvirksomheder. Dagligt er der ca. 10.000 indkørende tunge køretøjer til midtbyen. De tunge køretøjer, som primært vil blive berørt af en miljøzoneordning, vil derfor være bustrafik samt varedistribution i området.

Indenfor zonen bor der ca. 66.000 personer, og der er ca. 36.000 arbejdspladser. En begrænsning af partikelforureningen her vil derfor få betydning for en stor koncentration af trafikanter, ansatte, beboere og besøgende.

For Odense Kommunes eget vedkommende vil i alt 42 køretøjer blive omfattet af ordningen. Heraf tilhører de 16 brandvæsnet, som sammen med andre brandvæsner forbereder ansøgning til Miljøministeriet om fritagelse for partikelfilter.

By- og Kulturforvaltningen foreslår på grundlag af ovenstående, at der fremlægges forslag om etablering af en miljøzone i Odense midtby indenfor ring 2, og at denne sendes i offentlig høring. Ifølge miljøbeskyttelsesloven kan en miljøzoneordning tidligst træde i kraft 14 måneder efter byrådets endelige vedtagelse, dvs. i foråret 2010.

Det bemærkes afslutningsvis, at By- og Kulturforvaltningen i august/september 2008 vil mødes med transporterhvervet for en dialog om etableringen af en miljøzone.

For nærmere redegørelse for, hvad en miljøzone er og konsekvenserne for Odense Kommune, henvises til vedlagte bilag.


Økonomi

Prisen for etablering af miljøzone i Odense Kommune:


Etablering af miljøzone 500.000 kr.
Montering af partikelfilter (BKF) 1.400.000 kr.
Montering af partikelfilter (brandvæsen) 700.000 kr.

I alt 2.600.000 kr.

Prisen for drift:

Tilsyn 200 timer af 700 kr. 140.000 kr./år
Drift af filtre (BKF) 86.000 kr./år
Drift af filtre (brandvæsen) 43.000 kr./år

I alt 269.000 kr./år

Det koster 2.600.000 kr. at etablere miljøzonen samt løbende driftsudgifter på årligt 269.000 kr. Det foreslås, at stillingtagen til finansiering af etablering og drift indgår i budgetlægningen for 2010-13.


Administrative konsekvenser

Kommunen skal sammen med politiet føre tilsyn med miljøzonen.

Det vurderes at give et øget tilsyn svarende til 200 timer årligt.

Areal.pdfMiljozoneordningen i Odense.pdf


12. Forslag fra udvalgsmedlem vedrørende kommunale lokaler til privat modermålsundervisning. (Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23.)
Åbent - 17.15.04G00 - 2008/051617


SAGSRESUMÉ

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen anmodede om optagelse på dagsordenen og stillingtagen til følgende forslag på Børn- og Ungeudvalgets møde den 17/6 2008:

    "Odense Kommune afskaffede på baggrund af lovændring i 2002 fra august 2003 modersmålsundervisning som et kommunalt tilbud. I den forbindelse blev der givet mulighed for, at forældre og private, der ville etablere modersmålsundervisning, kunne låne lokaler på skolerne. Formålet med denne mulighed var og er at give forældrene bedre mulighed for at sikre, at deres børn udvikler et velfungerende modersmål som fundament for indlæringen af dansk.

    I dag foregår der privat modersmålsundervisning på skoler i Odense. Fx betaler den iranske ambassade for iransk modersmålsundervisning på Skt. Klemensskolen. Undervisningen foregår ikke i folkeoplysningsregi.

    Dansk Folkeparti indstiller derfor, at Odense Kommune ikke længere stiller lokaler på skolerne til rådighed for privat modersmålsundervisning."
Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at foreninger, som er godkendt jf. Folkeoplysningsloven, har ret til at få stillet lokaler til rådighed på kommunale skoler i Odense. Herudover kan private - efter aftale med skolelederen - få stillet lokaler til rådighed til diverse formål i det omfang, lokalerne er ledige, herunder at de heller ikke anvendes til folkeoplysning.


INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningenindstiller, at udvalget tager stilling til Alex Ahrendtsens forslag vedrørende lokaler på kommunale folkeskoler til privat modersmålsundervisning.

Børn- og Ungeudvalgetfastholder, at kompentence til at stille lokaler til rådighed ligger hos skoleleder og skolebestyrelse.

Udvalgsmedlem Alex Ahrendtsen ønsker at anvende sin standsningsret, jf. den kommunale styrelseslovs § 23, stk. 1, og erklærer dermed, at han ønsker sagen indbragt for byrådet.


BESLUTNING

Behandlet som pkt. 12.

Børn- og Ungeudvalgets beslutning godkendt.

Gruppe O stemte imod og fastholdt det stillede forslag.