Spring til indhold

Dagsordener og referater 2008

Oversigt over dagsordener og referater for odense byråd 2008

 

Odense Byråd

Åben

Referat


Onsdag den 13-02-2008 kl. 17:00

Rådhuset

Torben Hangaard forlod mødet efter pkt. 6.


Oversigtsdagsorden:Åben referat
1. Forslag til Kvarterplan by-havn. Endelig vedtagelse.
Åbent - 01.11.00P20 - 2007/34028


SAGSRESUMÉ

Byrådet besluttede på mødet den 25/4 2007 at offentliggøre forslag til Kvarterplan by–havn med alternative forslag for Thomas B. Thriges Gade indarbejdet med henblik på offentlig debat, samt at nedsætte et bymidteforum, der drøfter idéer og forslag til sammenhæng i bymidten.


Der har været afholdt offentlighedsfase og afholdt møder med Bymidteforum. Forvaltningen har orienteret om offentlighedsfasen til Økonomiudvalget på mødet den 5/9 2007 og for Odense Byråd på byrådsorienteringen den 12/9 2007.

Forvaltningen har foretaget yderligere undersøgelser og udarbejdet et nyt forslag til udformning af området ved Thomas B. Thriges Gade, byrum med letbane. Forslaget kan gennemføres med trinvise trafikomlægninger og ændrede mobilitetsvalg.

Det kan oplyses, at samtlige af byrådets partier den 30/1 2008 har indgået et politisk forlig. Forligsteksten forlyder således:

"Infrastruktur
Forligsparterne er enige om, at visionerne for de centrale byområder i Odense skal virkeliggøres. Visionen er, at udvikle en sammenhængende og bæredygtig by med bylivet i fokus, og centrum og havn som vigtige elementer, jf. Kvarterplanen. Det er vigtigt, at der sker en udvikling af infrastrukturen i Odense, herunder at der findes en løsningsmodel for Thomas B. Thriges Gade. Forligspartierne er enige om, at der skal udvikles en model, hvor al trafik afvikles på terræn suppleret med en letbane. Partierne ønsker, at bymidten udvikles uden gennemkørende trafik og med let adgang for cyklende, gående og den kollektive trafik, således at der er gode muligheder for at komme ind til bymidten, og for at parkere. Løsningsmodellen er nærmere beskevet i bilag 2 "Thomas B. Thriges Gade og letbane". Der afsættes hertil 250.000.000 kr.

  • Thomas B. Thriges Gade med supplerende investeringer i omkringliggende bystruktur".

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet træffer beslutninger om Kvarterplan by–havn som angivet.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningenindstiller til Økonomiudvalget, at byrådet:
  1. Træffer principbeslutning om gennemførelse af Kvarterplan by–havns vision og fem strategier.
  2. Træffer principbeslutning om udarbejdelse af en trafik- og mobilitetsplan med udgangspunkt i de angivne principper,herunder etablering af en letbane.
  3. Træffer principbeslutning om gennemførelse af de beskrevne indsatser i Kvarterplan by-havn, som ikke omfatter området ved Thomas B. Thriges Gade.
  4. Træffer principbeslutning om at gennemføre skitseforslaget for området ved Thomas B. Thriges Gade som beskrevet i sagsfremstillingen og at arbejde for etablering af en letbane som en integreret del af løsningen.
  5. Forelægges et beslutningsoplæg med en samlet oversigt over investeringer samt finansieringsmuligheder omfattende kvarterplanens indsatser, kanalforbindelsen samt projekter afledt af trafik- og mobilitetsplanen ved forelæggelse af forslag til Trafik- og mobilitetsplan i efteråret 2008.
    By- og Kulturudvalget anmodes dog om allerede nu at sætte relevante forundersøgelser for kanalforbindelsen i gang. Endvidere anmodes By- og Kulturudvalget om at udarbejde en samlet oversigt over de videre planprocesser og -opgaver til Økonomiudvalget snarest muligt.
  6. Frigiver 6.000.000 kr. fra budgetområde 1.2, Fællesudgifter, Kanalforbindelse og kvarterplan til brug for planlægning og opfølgning.

Økonomiudvalgetanbefaler Borgmesterforvaltningens og By- og Kulturforvaltningens indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Oversigt

Byrådet besluttede på mødet den 25/4 2007:
  • At offentliggøre forslag til Kvarterplan by-havn med alternative forslag for Thomas B. Thriges Gade indarbejdet med henblik på offentlig debat.
  • At nedsætte et bymidteforum, der drøfter idéer og forslag til sammenhæng i bymidten.

Forvaltningen har orienteret om offentlighedsfasen til Økonomiudvalget på mødet den 5/9 2007 og for Odense Byråd på byrådsorienteringen den 12/9 2007.

Følgende bilag er vedlagt sagen:

Bilag 1."Forslag til Kvarterplan by–havn".
Bilag 2.Rambøll rapport "Kvarterplan by–havn. Supplerende undersøgelser", marts 2007.
Bilag 3.Rambøll bilagsrapport "Kvarterplan by–havn. Supplerende undersøgelser. Bilag", marts 2007.
Bilag 4."Kvarterplan by–havn. Udtalelser fra Bymidteforum".
Bilag 5.Rapporten "Kvarterplan By–havn. Skriftlige forslag og idéer".
Bilag 6.Rambøll rapport "Kvarterplan by–havn. Opfølgning på kvarterplan", august 2007.
Bilag 7.Kopi af PowerPointen "Kvarterplan by–havn. Offentlighedsfasen – bearbejdning af planen".
Bilag 8.Arbejdsrapport fra COWI: "Beregning af justerede kvarterplanscenarier".
Bilag 9.Arbejdsnotat fra COWI: "Buskørsel i midtbyen".

Bilag 1, 2 og 3 blev udleveret til byrådets medlemmer ved beslutning om offentliggørelse af forslaget til debat.

Bilag 4, 5, 6 og 7 blev udleveret til byrådets medlemmer i forbindelse med byrådsorienteringen efter offentlighedsfasen.

Bilag 8 og 9 er nye i sagen.

Yderligere tre nye bilag 10, 11 og 13 vil først foreligge på Økonomiudvalgets møde den 6/2 2008.

Bilag 10.Rapport fra Rambøll "Kvarterplan by–havn. Samlet økonomioversigt. Nyt forslag til udformning af Thomas B. Thriges Gade", februar 2008.
Bilag 11.Ny PowerPoint "Kvarterplan by–havn. Forslag til principbeslutninger", februar 2008.
Bilag 13.



Bilag 14.
Rapport fra JUUL FROST: "Kvarterplan by–havn. Thomas B. Thriges Gade. Analyse og løsningsforslag: Byrum med letbane", februar 2008.

Foreløbigt notat fra COWI: "Lukning af Thomas B. Thriges Gade for biltrafik. Trafikafviklingsmæssige konsekvenser", januar 2008


Planens indhold

En kvarterplan er et dialogværktøj, som er velegnet til at skabe et billede af et byområdes fremtid og kvaliteter. Dialogen kan foregå både på det politiske niveau, i forhold til omverdenen og indadtil i forvaltningen. Når byrådet godkender principperne i en kvarterplan, vil de typisk blive indarbejdet i de lovbestemte planer: planstrategi, kommuneplan og nye lokalplaner. Principperne vil endvidere ligge til grund for anlægsprojekter og forhandlinger med bygherrer om byggerier med henblik på, at de forskellige indsatser tilsammen danner den ønskede helhed.

Vision

Visionen i Kvarterplan by–havn er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer.

Det er vigtigt for kvaliteten i byområderne, at planlægningen gribes rigtigt an fra starten:
  • De rigtige forbindelser gennemføres.
  • Der reserveres plads til fælles offentlige rum de rigtige steder.
  • Områderne disponeres, så der skabes sammenhæng, og nye kvaliteter opstår.

Strategi

Kvarterplanen foreslår at forfølge visionen med fem kreative hovedgreb.
Strategiens punkt 2 er justeret, så det afspejler et nyt forslag for området ved Thomas B. Thriges Gade:
  1. Området udvikles med fokus på byliv i et net af kvaliteter, som kombinerer bygningernes anvendelse, aktive stueetager, nye pladser, arkitektonisk interessante bygninger og kunst, belysning mv. I hele området inklusive havnen arbejdes der med et lag af nye aktiviteter i form af playspots til bevægelse, leg, musik og andre aktiviteter.
  2. Området omkring Thomas B. Thriges Gade tilpasses fodgængerens skala. Ny bebyggelse danner et forløb af byrum. Byrummene indrettes til fodgængere, cyklister og til en letbane, så områderne omkring gaden integreres.

    På strækningen mellem Østre Stationsvej og havnen dannes der rum med ny bebyggelse og ny beplantning. Der skabes aktivitetspunkter i form af playspots langs gaden, og der gennemføres et sammenhængende design fra Benedikts Plads i syd til Havnepladsen i nord.
  3. Centrum "foldes ud" til en ny bydel med et butikscenter på den nuværende godsterminal og slagteriet. Østre Stationsvej som to-sporet vej og to nye pladser ved Kongensgade og Jernbanegade binder områderne sammen.
  4. Centrum forbindes for fodgængere og cyklister med området nord for banen og havnen. Det sker med en stibro fra Jernbanegade over jernbanen til Kottesgade, Lerchesgade og havnen. Stibroen åbner samtidig for det store potentiale, som direkte adgang til tog og busser udgør for området nord for banen.
  5. Området nord for banen udvikles til en "campus" med uddannelse, kontorer og fælles faciliteter, som udnytter nærheden til tog og busser. I området skabes der nye forbindelser for fodgængere og cyklister - en ny bymæssig forbindelse via Lerchesgade og to grønne forbindelser: En ny grøn kile fra stibroen til Åløkke Skov samt havnebanen som stiforbindelse til Langesøstien.

Udviklingen skal ske etapevis under hensyn til de eksisterende virksomheder i området.


Offentlighedsfasen

I offentlighedsfasen er der afviklet følgende:
  • Tre workshops med ca. 30 deltagere i Bymidteforum. Oversigt over deltagere og Bymidteforums udtalelser er udleveret ved byrådsorienteringen og vedlagt sagen.
  • Tre offentlige byvandringer ved henholdsvis Østre Stationsvej, "Campus" og Thomas B. Thriges Gade.
  • Et offentligt møde i Odense Koncerthus.
  • Der er udarbejdet en interaktiv hjemmeside med præsentation af planforslaget og adgang til baggrundsrapporter.
  • Forslaget har været udstillet på Odense Centralbibliotek.
  • Der er indkommet 26 forskellige forslag og idéer. Oversigt over disse er vedlagt sagen i ovennævnte rapport.
  • Der er indhentet to faglige udtalelser, som perspektiverer planforslaget.

Opsummering og konklusion

En kort konklusion på offentlighedsfasens vigtige indlæg og diskussioner er:
  • Der bakkes op om fokus på byliv, fodgængere, cyklister og kollektiv trafik i midtbyen.
  • Opbakning til udviklingsplanerne for den nye bydel ved Østre Stationsvej er tydelig.
  • Der er ligeledes tydelig opbakning til at etablere en stibro over banen udformet som et vartegn og til at skabe et viden- og uddannelsesområde nord for jernbanen på længere sigt - der skal blot findes et andet kaldenavn end "Campus".
  • En forandring af Thomas B. Thriges Gade med en høj kvalitet, ny rumdannelse og nye sammenhænge er vigtig.
  • Den legende og lærende by udtrykt i aktiviteter i det offentlige rum er vigtig og stærkt engagerende.
  • Odense som cykelby er en del af byens identitet og bør videreudvikles.

Tydeliggørelse af overordnede principper

På baggrund af debatten er de overordnede principper for midtbyens udvikling tydeliggjort. Der henvises til bilag 7, kopi af PowerPointen "Kvarterplan by–havn. Offentlighedsfasen – bearbejdning af planen", side 7-19.

I centrum skal nuværende og fremtidige steder med meget byliv forbindes for fodgængere. Tætheden af interessante steder gør, at man kan arbejde med et net af kvaliteter. Mellem centrum og havn koncentreres bylivet omkring enkelte forbindelser med en høj kvalitet.

Trafikalt skal kanalforbindelsen fuldende ring 2. Der skal ske en fordeling af trafikken fra de to store gader Østre Stationsvej og Thomas B. Thriges Gade til de eksisterende gader, som udgør "ring 1½".

Parkering for den centrale del af byen tilvejebringes i store parkeringskældre i kanten af centrum, hvilket muliggør nedlæggelse af eksisterende parkeringspladser på terræn. Disse arealer kan så indrettes til ophold, aktiviteter eller muligvis nyt byggeri. Eksempler kan være parkering ved Asylgade og ved Odense Slot.


Udformning af området ved Thomas B. Thriges Gade

I offentlighedsfasen er der fremlagt fire scenarier til diskussion: Busgaden, en tunnel med fire spor, en tunnel med to spor og mulighed for trafik på overfladen samt en bygade med fire spor.

Forvaltningens vurdering af de fire fremlagte forslag fremgår af bilag 7, kopi af PowerPointen "Offentlighedsfasen – bearbejdning af planen", side 29-37.

Busgadensætter effektivt den kollektive trafik i centrum. Modsat vurderes den kun at kunne gennemføres på langt sigt efter en meget målrettet og mangesidet indsats for at påvirke til andre mobilitetsvalg end brug af bil.

Lang tunnel/kort tunnel med fire sporskaber en overflade med rolige byrum og fokus på fodgængere og cyklister. Modsat umuliggør den biltrafik mellem Albanigade og Skt. Knuds Plads, og Odenses vejinfrastruktur kan ikke undvære denne forbindelse.

Tunnel og bygadeløser de nuværende trafikale behov under terræn og på terræn. Modsat bringer den ikke ekstra kvaliteter på overfladen i forhold til en bygade uden tunnel.

Bygaden med fire sporløser de trafikale behov set i forhold til en fremtidig fordeling af trafikken på vejnettet, hvor "ring 1½" får en større rolle. Modsat kan den byarkitektonisk bearbejdes yderligere i forhold til gaderummets bredde, bebyggelse mv.

Arbejdet med de fire scenarier blev fokuseret til to modeller,Tunnel og bygade/boulevard eller byrumogParkeringstunnel og boulevard. Førstnævnte indeholder en overflade udformet som en bygade, en boulevard eller et forløb af byrum med en tunnel og en parkeringskælder nedenunder. Det andet forslag indeholder en tosporet boulevard med et sammenhængende underjordisk parkeringssystem. Disse blev fremlagt til en byrådsorientering den 12/9 2007.

Efterfølgende er der udarbejdet et nyt forslag, byrum med letbane.
  • Den eksisterende tunnel fyldes, så strækningen bringes i niveau med de omgivende byområder.
  • Thomas B. Thriges Gade lukkes for biltrafik fra Albani Kirke i syd til Østre Stationsvej/Hans Mules Gade i nord.
  • Denne strækning skal alene befærdes af fodgængere og cyklister, og vil blive forsynet med en letbanebetjening.
  • Biler skal kunne køre på strækningerne Albanigade/Skt. Knuds Plads samt Østre Stationvej/Hans Mules Gade og Thomas B. Thriges Gade nord.

Dette forslag er det forslag, der indgår i det politiske forlig, der blev indgået den 30/1 2008, jf. sagsresuméet foran.

Det skal bemærkes, at forslaget skal gennemføres ved en kombination af en lang række indsatser i og udenfor området.

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med det nye løsningsforslag, som gennemgås herunder.

Det bymæssige indhold af forslagene fremgår af bilag 13. Rapport fra JUUL FROST: Kvarterplan by–havn. Thomas B. Thriges Gade. Analyse og løsningsforslag: Byrum og letbane, februar 2008.

For økonomioversigt henvises der til bilag 10, rapport fra Rambøll "Kvarterplan by–havn. Samlet økonomioversigt. Nye forslag til udformning af Thomas B. Thriges Gade", februar 2008 og til bilag 11, ny PowerPoint "Kvarterplan by–havn. Forslag til principbeslutninger", februar 2008.

Sekvenser/delområder

Overordnet ses Thomas B. Thriges Gade på strækningen fra åen til jernbanen at bestå af fem sekvenser eller delområder med hver sin karakter, som kan knyttes til et tema: Åen, centrum, middelalderbyen/eventyr, musik/kultur og trafikknudepunktet.

Byrum med letbane

Området ved Thomas B. Thriges Gade er et afvekslende forløb af byrum for fodgængere og cyklister på den centrale del af strækningen og med en letbane. Udformningen af byrummene i de fem delområder har forskellig karakter rumligt og med hensyn til bebyggelse, beplantning og belægninger.

Åen

Ved åen kører bilerne i de to midterste spor, mens der plantes træer og etableres adgang til parkeringskælder i de yderste kørespor. Bilerne fra syd kan køre i parkeringskælder eller fortsætte ad Skt. Knuds Plads. Anlægget holder sig inden for det nuværende vejudlæg og spiller godt sammen med åparken.

Centrum

Ny urban bebyggelse gendanner Fisketorvet, understreger forløbet Vestergade–Overgade og skaber et pladsrum ved Torvegade. Vestergade og Overgade bindes sammen med denne pladsdannelse. En stram og alligevel varierende træplantning danner tag over rummet.

Eventyr/middelalderby

Overfor Fyrtøjet opføres der ny randbebyggelse, så karréen ved Nørregade heles. Der bygges i en skala og med en detaljering, som passer til det gamle kvarter og giver en mere intim stemning. Mønsteret i træplantningen opløses, så rummet skifter karakter.

Kultur/musik

Det udefinerede rum mellem bebyggelsen ved Skulkenborg, Rosenanlægget og det kommende Musik- og Teaterhus samles ved placering af to store skulpturelle bygningskroppe. Bygningerne opdeler samtidig rummet i en parkdel og en pladsdel. Rummene kan møbleres med mindre bygninger.

Infrastruktur

Ved jernbanen fjernes den eksisterende tunnel og trafikken afvikles på terræn. Der etableres op- og nedkørsel til parkeringskælder. Der opføres ny bebyggelse på det østlige hjørne. Der sker en forenkling af krydset ved Skibhusvej, som giver mulighed for et mindre pladsareal ved Kochsgade.

Parkering

Under gaden etableres der et sammenhængende system af parkeringspladser. Sammenknytningen af parkeringsanlæggene gør, at man kan køre ud og ind i forskellige retninger, og at det samlede parkeringsanlæg står til rådighed for de sydfra kommende biler – det er her, det største behov for parkering er.

De eksisterende kældre ved Albani Torv og Fisketorvet sammenbygges med en ny kælder. Disse forbindes med en parkeringskælder ved Skulkenborg, som igen kan give adgang til parkeringskælderen under det kommende Musik- og Teaterhus. Der er mulighed for etablering af 548 ekstra pladser i forhold til i dag.

Der etableres primære ned- og opkørsler til kælderanlægget i Albanigade og i Thomas B. Thriges Gade ved jernbanen. Der suppleres med ned- og opkørsler ved henholdvis Skt. Knuds Plads og Hans Mules Gade ved rundkørslen.

Trinvis gennemførelse

På tidspunktet for lukning af Thomas B. Thriges Gade vil lukningen have stor indvirkning på trafikafviklingen i Odense, og det vil give gener i områder omkring midtbyen. Det anbefales, at kanalforbindelsen anlægges først. Lukning af Thomas B. Thriges Gade kan derfor tidligst ske i 2012 – det sidste anlægsår for kanalforbindelsen.

Samtidig vurderes det at være nødvendigt at tilskynde til øget brug af gang, cykling og kollektiv trafik, og det er nødvendigt med en lang række indsatser omkring området for at håndtere biltrafikken.

Planlægning og etablering af en letbane er en lang proces. En nærmere udredning er nødvendig for at fastlægge en tidsplan, ligesom det skal vurderes, om Thomas B. Thriges Gade kan lukkes inden letbanen etableres.

Også ruteføring for busser, etablering af cityservicelinje og etablering af letbane bør tilrettelægges ud fra en trinvis tilgang. Slutbilledet ved Thomas B. Thriges Gade er et forløb af byrum med en letbane og en cityservicelinje på en kort strækning mellem Skt. Knuds Plads og Overgade.

Proces og tid

Planen kan gennemføres samlet eller etapevis, for eksempel med byggeri ved Fisketorvet som det første. Ved gennemførelse foreslås udbud at ske i en form, hvor der er konkurrence om arkitektonisk kvalitet og pris.

Når projektet er kendt skal der udarbejdes VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan. VVM-redegørelsen skal blandt andet vurdere virkningerne af den omlagte biltrafik, indvirkning af parkeringsanlæg, virkninger under anlægsarbejdet mv.

En eventuel første etape kan udbydes i 2009 med byggestart i 2010, idet der dog skal gennemføres arkæologiske undersøgelser.


Trafikale konsekvenser af forslaget

De trafikale konsekvenser af forslaget fremgår for udvalgte steder af nedenstående tabel. Tallene er beregnet af COWI i en biltrafikmodel, og tallene bør læses som størrelsesordener snarere end som eksakte tal, idet modellen rummer en vis usikkerhed.

Biltrafikken er fremskrevet, som om forholdet mellem benyttelsen af forskellige trafikarter er uændret. En målrettet mobilitetsplanlægning vil kunne påvirke dette forhold og dermed ændre forudsætningerne for modellens beregning af de fremtidige biltrafikmængder.

Alle tallene er beregnet med kanalforbindelsen som forudsætning. I 0-alternativet er der ikke foretaget andre ændringer i forhold til det nuværende vejnet. Stederne er udvalgt i området samt på "ring 1½".

Beskrivelse og forudsætninger kan ses i bilag 14, foreløbigt notat fra COWI: "Lukning af Thomas B. Thriges Gade for biltrafik. Trafikafviklingsmæssige konsekvenser", januar 2008

De trafikale konsekvenser af de oprindelige fire forslag til udformning af området ved Thomas B. Thriges Gade kan ses i bilag 1, "Forslag til Kvarterplan by–havn" på side 51–61.

COWI skønner, at trafikken vil kunne afvikles på det givne vejnet. COWI vurderer dog, at lukning af Thomas B. Thriges Gade kræver omfattende vejtekniske foranstaltninger på en del andre strækninger i Odense midtby samt kapacitetsforøgelse i en række kryds. Endvidere forudsættes tiltag til påvirkning af transportmønstret for at reducere biltrafikken, herunder fremme af brug af bus og cykel, ligesom parkeringsmønstret i midtbyen skal påvirkes.

COWI skønner, at trafikken kan afvikles på det givne vejnet, hvis der foretages følgende foranstaltninger:
  • Etablering af kanalforbindelsen.
  • En række tiltag for den kollektive trafik og cykeltrafikken for at påvirke til mindre brug af bil.
  • Fartdæmpning på boligveje og "ring1½".
  • Udvidelse af strækninger og ændring/udbygning af kryds i muligt omfang for eksempel ved Toldbodgade, Hans Mules Gade, Grønløkkevej, Fjordsgade, "ring1½" mv.
  • Nye citynære parkeringspladser for hensigtsmæssig placering af parkering.

Forvaltningen anbefaler en mangesidet brug af virkemidler som beskrevet senere.

Antal biler pr. døgn0-alternativ 2015Byrum med letbane
Th. B. Thriges Gade nord for Skibhusvej21.90019.500
Torvegade ved Rådhuset33.000Kun cityservicebusser
Albanigade nord for Benedikts Plads19.5004.700
Skt. Knuds Plads ved Klosterbakken16.0009.900
Allégade vest for Albanigade4.90010.800
Buchwaldsgade vest for Th. B. Thriges Gade15.60019.500
Grønløkkevej syd for Rugårdsvej21.10028.600
Palnatokesvej ved Odense Å7.80021.100
Gennemkørende trafik mellem Odense Å og jernbanen9.1000
Antal store busser i Torvegade
Hverdagsdøgn køreplan sommer 2008
950Kun cityservicebusser og letbane
Antal store busser i Frederiksgade
Hverdagsdøgn køreplan sommer 2008
250Ukendt


Ny viden og perspektiver

Dette afsnit uddyber baggrunden for det nye forslag for Thomas B. Thriges Gade i forhold til miljøpolitik og kollektiv trafik.

Forslag til miljøpolitik

I overensstemmelse med budgetaftalerne for budget 2007 og budget 2008 er et forslag til miljøpolitik under udarbejdelse i forvaltningen med henblik på fremlæggelse til politisk behandling.

De miljømæssige udfordringer indikerer behov for væsentlige forandringer med hensyn til adfærd, transportmidler og teknologi for at opfylde behovet for god mobilitet.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes for etablering af letbane eller sporbusser på Østre Stationsvej og ved Thomas B. Thriges Gade for at muliggøre en effektiv, integreret og højklasset fremtidig kollektiv trafik.

Endvidere anbefaler forvaltningen etablering af underjordiske parkeringsanlæg ved indfaldsveje i kontakt med fodgængerområdet i centrum, når det kombineres med nedlæggelse af parkeringspladser på terræn i centrum. Dette bør det kombineres med en zoneopdeling, som begrænser eller forhindrer gennemkørsel. I forhold til i dag vil det tilskynde til øget gang i et stort fodgængerområde og imødegå unødvendig parkeringssøgning.

Også i fremtiden vil der antagelig være behov for disse parkeringsanlæg til individuel transport, selvom en letbane kan transportere et væsentligt større antal mennesker, end busserne gør i dag.

Kollektiv trafik

COWI har undersøgt alternativer for ruteføring af busser. Undersøgelsen tog udgangspunkt i, at en eventuel tunnelløsning for Thomas B. Thriges Gade ville ændre mulighederne for ruteføringer. Undersøgelsen er også relevant ved en lukning af Thomas B. Thriges Gade. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i, at buskørsel i "Vesterbusgade" flyttes til Filosofgangen. Endvidere giver COWI anbefalinger for etablering af letbane.

Bilag 9, Arbejdsnotat fra COWI: "Buskørsel i midtbyen", er vedlagt sagen.

COWI anbefaler:
  • At der gennemføres nøjere undersøgelser af, om letbaner eller sporbusser kan være en løsning i Odense.
  • At der benyttes en trinvis tilgang ved etablering af letbane, hvor første trin kan være midterlægning af busserne i separate busbaner.
  • Alternativ 1, hvor busserne fortsat kan køre i Thomas B. Thriges Gade som i dag, er bedst for både passagererne og driftsøkonomien. Det foreslås at vurdere, om buskørsel i Nørregade er hensigtsmæssig.
  • Hvis dette ikke kan lade sig gøre, anbefales alternativ 2, hvor busserne flyttes til Hans Mules Gade - Brogade - Frederiksgade. Passagertabet på grund af den ændrede ruteføring søges mindsket ved at etablere en cityservicelinie.
  • Der anbefales en undersøgelse af, om busterminalen med fordel kan placeres på Østre Stationsvej foran Odense Banegård Center.

Ud fra erfaringer i andre byer vurderer forvaltningen, at kombinationen af ændrede ruteføringer for busserne og en cityservicelinie kun kan blive til en relativ styrkelse af den kollektive trafik, hvis adgang med bil vanskeliggøres indenfor en større zone defineret af "ring 1½" eller større. Etablering af en letbane med høj komport, hurtigere køretid og et godt image kan være afgørende for en samlet styrkelse af den kollektive trafik.

Forvaltningen anbefaler, at nye ruteføringer bearbejdes yderligere ud fra en trinvis tilgang, hvor ruteføringer for busser, fastlæggelse af tracéer for letbane, andre ændringer af vejnettet og påvirkning af folks valg af transportmiddel indgår.

Beskrivelse af letbaner gennemgås herunder.

Letbaner eller sporbusser

I et fremtidsperspektiv kan en højklasset kollektiv trafik i form af letbaner eller sporbusser blive realistisk afhængig af fremtidige finansieringsmuligheder og miljøkrav i forbindelse med transport. Infrastrukturkommissionen har peget på denne mulighed i Århus, hvor første etape forventes taget i brug i 2015.

Fordelene ved letbaner er, at de kører på elektricitet og miljømæssigt er bedre end busser. De har bedre komfort og får dermed flere passagerer. Endelig vil de blive en del af byens identitet og kan bruges aktivt i forhold til byudvikling, omdannelse og bæredygtig trafik. "Brandet" vil i givet fald hænge sammen med den kommende Vision Odense.

Letbaner skal placeres, hvor der kan tiltrækkes flest mulige brugere, og hvor gaderummene giver mulighed for det. COWI udpeger blandt andet Østre Stationsvej og Thomas B. Thriges Gade som vigtige fremtidige tracéer, idet de ideelle ruteføringer, pladsforhold og den optimale synliggørelse kan opnås her. En oplagt første etape i Odense vil være mellem Odense Banegårdcenter og et fremtidigt nyt hospital ved motorvejen.

Økonomisk må selve investeringen i skinnenet mv. ses som en offentlig opgave på linje med at investere i nye veje. Den efterfølgende drift forventes i Århus økonomisk at blive på niveau med den nuværende busdrift. Typisk vil en entrepenør stille med materiellet. Her er letbanen dyrere end busser, men til gengæld har den større kapacitet og buslinjenettet kan indskrænkes.

Både letbaner, en trinvis tilgang til ruteføringer for busser og eventuel flytning af busterminalen vil overordnet blive belyst i forslaget til trafik- og mobilitetsplan.


Principper for Trafik- og Mobilitetsplan

Byrådet har generelt besluttet, at der skal være et centralt fokus på bæredygtighed i fremtidens Odense, herunder for de fysiske rammer og trafikområdet. Det anbefales, at der i samspil med Kvarterplan by–havn udarbejdes en Trafik- og Mobilitetsplan fra ring 2 og indad, som blandt andet understøtter en bæredygtig udvikling. Forslag til Trafik- og Mobilitetsplan forventes fremlagt til politisk behandling i efteråret 2008.

Mobilitetsplanen skal medvirke til, at de individuelle valg, folk foretager, når de skal transportere sig, understøtter byens ønsker om byliv, sundhed, reduceret støj og reduceret energiforbrug mv.

Byrådets virkemidler hertil er en bred vifte af værktøjer med fx kampagner, øget fremkommelighed for cyklister, øget komfort og hurtigere transporttid i den kollektive trafik, reduceret hastighed for biler mv.

Det er en vigtig erfaring fra andre byer, at man kan opnå gode resultater med en trinvis målrettet indsats over en årrække, hvor forbedrede tilbud inden for de transportformer, man ønsker at fremme, følges med relative indskrænkninger for de transportformer, som ikke understøtter byens mål. Dette kan ske på en måde, så den enkeltes mobilitet opretholdes eller forbedres, og midtbyen bliver mere attraktiv som handels- og kultursted.

Forvaltningen foreslår følgende principper for planen:
  • Der er plads til alle i Odense bymidte, og alle oplever en god mobilitet. Der skal skabes god mobilitet for den enkelte, og det skal understøtte en sammenhængende midtby. Mobiliteten skal skabes med udgangspunkt i byliv, sundhed og bæredygtighed.
  • Der tages en bred vifte af virkemidler i brug.
  • Fodgængeren sættes i centrum.
  • Der fokuseres på en fortsat udvikling af cykeltrafikken.
  • Der fokuseres på en forbedring af den kollektive trafik og dens samspil med cykeltrafik og biltrafik.
  • Der arbejdes for etablering af letbaner.
  • Der arbejdes for etablering af bycykler i samspil med andre transportmidler.
  • Planen tager udgangspunkt i, at kanalforbindelsen realiseres.
  • For bilister foretages der en zoneinddeling af bymidten, så bilisterne skal samme vej ind og ud til deres mål, og gennemkørende trafik reduceres.
  • Der etableres underjordiske anlæg i kanten af bymidten i kontakt med fodgængerområdet i centrum med henblik på mindre parkeringssøgende trafik og på frigørelse af centrale parkeringspladser på terræn.
  • Der etableres en miljøzone med henblik på at reducere den lokale forurening fra store køretøjer.


Konkrete anlægsarbejder i Kvarterplan by–havn i de områder, som ikke omfatter Thomas B. Thriges Gade

I nedenstående tabel fremgår de i kvarterplanen foreslåede anlægsopgaver, som ikke omfatter området ved Thomas B. Thriges Gade. Oversigten er en specificering af de dele af indsatserne i de ovenfor beskrevne strategier, som skal udmøntes i form af anlægsopgaver.

Oversigt over investeringer for området ved Thomas B. Thriges Gade vil først foreligge til Økonomiudvalgets møde.

Der henvises til bilag 1, "Forslag til Kvarterplan by–havn" og bilag 10, rapport fra Rambøll "Kvarterplan by–havn. Samlet økonomioversigt. Nyt forslag til udformning af Thomas B. Thriges Gade", februar 2008.

Indsatser i områder udenfor Thomas B. Thriges Gade
mio. kr.
Busgade og torv ved nyt center ved Rugårdsvej inklusive lukning af gaden
18,3
Omprogrammering og opstribning af kryds, Jarlsberggade og Fjordsgade
1,6
Fodgængerovergang ved Kongensgade
3,8
Østre Stationsvej vest for Jernbanegade som to-sporet vej
15,6
Østre Stationsvej øst for Jernbanegade
8,5
Lerchesgade
8,8
Nedgang fra stibro mod Lerchesgade
8,3
Stibro
49,9
Plads ved stibro ved post 1
10,3
Grussti i grøn kile
1,0
Langesøstiens forlængelse til havnen
4,1
Gågade med cykelsti i Overgades vestlige del
0,4
Sivegade i Skulkenborg inklusive playspot
6,1
Gågade med cykelsti/sivegade i Nørregades sydlige del og i Gravene
9,4
Renovering af Nørregades nordlige del
15,1
Omprofilering af Thomas B. Thriges Gades nordlige del inkl. fire playspots og lystræer
21,5
Omprofilering af Ejlskovsgade
11,1
Ombygning af Albanigade med allébeplantning
12,0
I alt205,8


Samlet investerings- og finansieringsplan

Det foreslås at forelægge et beslutningsoplæg med en samlet oversigt over investeringer samt finansieringsmuligheder for kvarterplanen, kanalforbindelsen samt projekter afledt af Trafik- og Mobilitetsplanen ved forelæggelse af forslag til Trafik- og Mobilitetsplan i efteråret 2008.


Anmodning om økonomi til efterfølgende planlægningsprocesser, om igangsætning af forundersøgelser for kanalforbindelsen og om en samlet oversigt over planopgaver

Der anmodes om frigivelse af midler i budget 2008 til brug for udarbejdelse af Trafik- og Mobilitetsplan, finansieringsundersøgelse, opfølgning på og forberedelse af kvarterplanens indsatser, udarbejdelse af byrumsplan for hele midtbyen, arkitekturstrategi for Odense mv.

Det foreslås endvidere, at byrådet anmoder By- og Kulturudvalget om allerede nu at sætte relevante forundersøgelser for kanalforbindelsen i gang.

Endelig foreslås det at anmode By- og Kulturudvalget om udarbejdelse af en samlet oversigt over de videre planprocesser og -opgaver til Økonomiudvalget snarest muligt.Der anmodes om frigivelse af 6.000.000 kr. fra budgetområde 1.2, Fællesudgifter, Kanalforbindelse og kvarterplan. Herudover har sagen ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Økonomi

Der anmodes om frigivelse af 6.000.000 kr. fra budgetområde 1.2, Fællesudgifter, Kanalforbindelse og kvarterplan. Herudover har sagen ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.


2. Odense Vandselskab as. Kommunal garanti for låneoptagelse.
Åbent - 00.01.00Ø60 - 2008/008070


SAGSRESUMÉ

Odense Vandselskab as har fremsendt anmodning om at stille kommunal lånegaranti på modværdien af indtil 80.000.000 kr. For at kunne sikre optimale lånevilkår i det 100% kommunalt ejede aktieselskab anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der stilles lånegaranti for beløbet.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenindstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at Odense Kommune stiller kommunal lånegaranti til Odense Vandselskab as' lån på modværdien af indtil 80.000.000 kr. til anlægsinvesteringer.

Økonomiudvalgetanbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Odense Vandselskab as har fremsendt anmodning om at stille kommunal lånegaranti på modværdien af indtil 80.000.000 kr. til anlægsinvesteringer. For at give det 100% kommunalt ejede selskab optimale lånemuligheder anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der ydes kommunal lånegaranti til lånet.
Odense Kommune gav i 2007 en kommunal lånegaranti til Odense Vandselskab as på 130.000.000 kr. Beslutning om garantiforpligtelser træffes af byrådet, jf. lånebekendtgørelsens § 15.


Økonomi

Odense Vandselskab as havde i årsregnskabet for 2006 en egenkapital på 2.881.900.000 kr. Garantien forventes derfor ikke at få økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Garantien er ikke lånerammebelastende for Odense Kommune.

Det skal bemærkes, at der i henhold til den indgåede administrationsaftale mellem Odense Vandselskab as og Odense Kommunebetales på markedsvilkår for sikkerheds- og garantistillelse til låneoptagelse.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.



3. Fjernvarme Fyn A/S. Ansøgning om anlægskredit.
Åbent - 00.01.00Ø60 - 2008/008247


SAGSRESUMÉ

Fjernvarme Fyn A/S anmoder på baggrund af anlægsbudgettet i 2008 om godkendelse af en anlægskassekredit på op til 75.000.000 kr.


INDSTILLING

Borgmesterforvaltningenindstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at Fjernvarme Fyn A/S kan optage en anlægskassekredit på op til 75.000.000 kr.

Økonomiudvalgetanbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Bestyrelen for Fjernvarme Fyn A/S godkendte på mødet den 3/12 2007 anlægsbudget 2008 for Fjernvarme Fyn. Fjernvarme Fyn A/S anmoder på den baggrund om byrådets godkendelse af en anlægskassekredit på op til 75.000.000 kr.

Det bemærkes, at anlægskreditten også skal godkendes af Nordfyns Kommune.


Økonomi

Byrådet godkendte på mødet den 29/8 2007 overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S. Den samlede nettoværdi af de af Odense Kommune indskudte aktiver udgør 1.798.694.000 kr. svarende til 97,08% til Odense Kommune og 2,92% til Nordfyns Kommune.

Anlægskassekreditten skal efter anlægsarbejdets afslutning helt eller delvist indfris eller konverteres til et lån, for at Odense Kommune kan efterleve bestemmelsen om, at en kassekredit for kommunale enheder med bestemmende kommunal indflydelse maksimalt må udgøre 50 kr. pr. indbygger.

Det skal bemærkes, at såfremt Fjernvarme Fyn A/S i henhold til administrationsaftalen mellem Fjernvarme Fyn A/S og Odense Kommune måtte ønske sikkerheds- og garantistillelse til låneoptagelse, vil dette kunne ske på markedsvilkår.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.



4. Køb af grunde i forbindelse med anlæg af daginstitutioner.
Åbent - 16.05.01A00 - 2008/006339


SAGSRESUMÉ

På baggrund af den senere tids problemer med at opfylde pasningsgarantien på dagtilbudsområdet udarbejdes der en kapacitetsanalyse til belysning af behovet for etablering af småbørnspladser fremover. Vurderingen i kapacitetsplanen er, at Odense Kommune i perioden fra 2008 til 2012 skal etablere minimum 50 ekstra vuggestuepladser om året for at opretholde det tilstrækkelige udbud af småbørnspladser for at opfylde pasningsgarantien.

Det har dog vist sig svært inden for den afsatte budgetramme at finde egnede grunde til opførelse af daginstitutioner i centrum. Set i lyset heraf vil det være hensigtsmæssigt allerede nu at reservere grunde til de kommende års udbygninger, jf. kapacitetsplanen.

By- og Kulturforvaltningen har følgende tre grunde tæt på/i centrum:
  • Dragebakken 509-511
  • J. L. Heibergs Vej 13a og 13b
  • Rugårdsvej 60

Alle grundene har en særdeles velegnet beliggenhed i forhold til etablering af daginstitutioner. Der anmodes derfor om, at Børn- og Ungeudvalget får stillet en tillægsbevilling på 7.300.000 kr. til rådighed for at udligne By- og Kulturforvaltningens indtægtskrav ved reservation af grundene.


INDSTILLING

Børn- og Ungeforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Børn- og Ungeudvalget får stillet en tillægsbevilling på 7.300.000 kr. til rådighed med henblik på køb af følgende grunde hos By- og Kulturforvaltningen:
  • Dragebakken 509-511
  • J. L. Heibergs Vej 13a og 13b
  • Rugårdsvej 60

Tillægsbevillingen ønskes finansieret ved ubudgetteret beholdningsforbrug.

Børn- og Ungeudvalgetanbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningener enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at reservere byggegrundene til det nævnte formål.

Borgmesterforvaltningen bemærker dog, at tillægsbevillingsbehov i løbet af året som hovedregel skal finansieres ved omplaceringer inden for det enkelte udvalgs samlede ramme, jf. gældende økonomistyringsprincipper.

Borgmesterforvaltningenindstillerderfor til Økonomiudvalget, at byrådet godkender reservation af følgende grunde hos By- og Kulturforvaltningen:
  • Dragebakken 509-511
  • J. L. Heibergs Vej 13a og 13b
  • Rugårdsvej 60

Finansieringen af reservationen af grundene indgår i budgetprocessen for budget 2009.

Økonomiudvalget:

Henvendelse af 4/2 2008 fra advokat om Heibergsvej uddelt.

Økonomiudvalget godkender, at grundene reserveres. I øvrigt udsat til drøftelser blandt forligspartierne af finansieringen.


BESLUTNING

På baggrund af drøftelser blandt budgetforligspartierne foreslår borgmesteren, at de 3 projekter fremmes mest muligt, idet der tages stilling til finansieringen, når tilbud er indhentet.

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING


Baggrund

Der har i 2007 været et stort pres for at leve op til pasningsgarantien. Dette kan blandt andet forklares med et fald i antallet af dagplejepladser primært i Centrum, flere børn end forventet i befolkningsprognosen og en stigning i forhold til, hvor stor en andel af børnene i alderen 0-2 år, som efterspørger en plads.

I den kapacitetsplan, som netop nu er ved at blive udarbejdet på dagtilbudsområdet, er det forventningen, at antallet af dagplejepladser vil være faldende de kommende år. Idet dagplejen er det primære pasningstilbud til børn under 3 år, vil det betyde, at der skal etableres yderligere vuggestuepladser for at leve op til pasningsgarantien. Pladsproblemet er størst i Centrum.

Vurderingen i kapacitetsplanen er, at Odense Kommune i perioden fra 2008 til 2012 skal etablere minimum 50 ekstra vuggestuepladser om året for at opretholde det tilstrækkelige udbud af småbørnspladser for at opfylde pasningsgarantien. Den endelige kapacitetsplan præsenteres for Børn- og Ungeudvalget primo april, og heri vil behovet for etablering af nye pladser være belyst nærmere.

Som præsenteret for Børn- og Ungeudvalget på mødet den 20/11 2007 kan etablering af daginstitutionspladser ske ved ombygning/tilbygning i eksisterende børnehuse og/eller ved nybygning. Sidstnævnte giver mulighed for etablering af relativt mange pladser, men kræver indkøb af egnede grunde.

Grunde til opførelse af daginstitutioner

Det har vist sig svært inden for den afsatte budgetramme at finde egnede grunde i centrum til opførelse af daginstitutioner. Set i lyset heraf vil det være hensigtsmæssigt allerede nu at tænke på de kommende års udbygninger, jf. kapacitetsplanen, som viser, at Børn- og Ungeforvaltningen forventes at mangle cirka 250 vuggestuepladser i 2011.

By- og Kulturforvaltningen har tre grunde, som alle tidligere har været i spil i forhold til spørgsmålet om etablering af vuggestue i Centrum. Det drejer sig om:
  • Dragebakken 509-511 - Tidligere Sanderum Bibliotek. Grundarealet er på 2.728 m2. Bygningsarealet er på 349 m2. Et udbud er under forberedelse og forventes at ske i februar 2008.
  • J. L. Heibergs Vej 13a og 13b. 2 parcelhusgrunde, som vurderes at være de mest attraktive grunde, Odense Kommune har haft i mange år. Grundarealet er på 921 m2 og 909 m2 - i alt 1.830 m2. Et udbud er under forberedelse og forventes at ske primo marts.
  • Rugårdsvej 60 - Det gamle slagtehus. Grunden er beliggende på et byggefelt mod Grønløkkevej. Grundarealet er på ca. 2.000 m2 med en byggemulighed på 600 m2. Udbudsmateriale ligger klar og er planlagt til udsendelse i uge 4/5.

Såfremt grundene ikke reserveres nu, risikerer vi, at de afhændes til anden side. Udmøntningen af den kommende kapacitetsplan vil i så fald blive betydeligt forsinket.

Alle grundene har en særdeles velegnet beliggenhed i forhold til etablering af daginstitutioner. På grundene vil det være muligt at opføre institutioner med plads til eksempelvis 3-5 vuggestuegrupper, hvilket svarer til i alt cirka 150 vuggestuepladser.

Pengene til etablering af daginstitutioner på grundene skal søges gennem senere bevillinger.

Forslag til reservation/overdragelse af grunde

På baggrund af ovenstående foreslås det at reservere følgende grunde:

GrundPris/Indtægtskrav
Dragebakken 509-511
2.800.000 kr.
J. L. Heibergs Vej 13a og 13b
3.000.000 kr.
Rugårdsvej 60
1.500.000 kr.
I alt
7.300.000 kr.

Grundene er ejet af Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, som derfor har budgetteret salget af grundene som en indtægt svarende til udbudsprisen på i alt 7.300.000 kr. Der anmodes derfor om, at Børn- og Ungeudvalget får stillet en tillægsbevilling på 7.300.000 kr. til rådighed for at udligne By- og Kulturforvaltningens indtægtskrav ved reservation af grundene.


Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.



5. Udvidelse og forlængelse af Finlandgade, påbegyndelse af ny city-infrastruktur samt ekspropriation af arealer hertil.
Åbent - 04.08.10A05 - 2007/38563


SAGSRESUMÉ

Forvaltningen forelægger sag om udvidelse og forlængelse af Finlandgade fra Toldbodgade til ny kanal, forlægning af Toldbodgade fra Thomas B. Thriges Gade og til Gammelsø, herunder ekspropriation af nødvendige arealer hertil.

Finlandgade er adgangsvej til en stor del af byomdannelsesområdet (Odense Havne-udviklingsarealer, Vandkulturhuset og Kulturøen). Vejen hæves, og der etableres 2 nye vognbaner med en midterhelle, fortov og promenadeareal.

Anlægsudgiften til Finlandgade beløber sig til 8.000.000 kr.Odense Kommune har efter vejbidragslovens § 3, stk. 1, nummer 1,udarbejdet en Vejbidragsfordeling. Fordelingen har været forelagt de forskellige parter, og der er tilsagn fra alle om at bidrage. Odense Havns andel er på 2.000.000 kr., og Odense Kommunes andel er på 3.400.000 kr. Restbeløb til fordeling blandt tilstødende grundejere er 2.600.000 kr.

Projektet finansieres som vejbidrag og optages som tilgodehavende hos grundejere.

Toldbodgades nuværende vejprofil med det snoede forløb er ikke egnet til at tage denne øgede trafik. Vejen vil ligeledes betyde en barriere for svage trafikanter, hvilket har betydning for forbindelsen mellem by og havn. Herudover hænger ombygningen sammen med den fremtidige overordnende ringgadestruktur.

Der søges om anlægsbevilling på 25.549.000 kr. til Toldbodgade og 8.000.000 kr. til Finlandgade. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb samt vejbidrag. Til Toldbodgades forlægning medgår der ca. 7.700m2med bestående bygninger og anlæg.

Der har været optaget forhandling med grund- og bygningsejerne med henblik på erhvervelse af de nødvendige arealer og bygninger til Toldbodgades forlægning ved frivillig aftale om ekspropriation. Disse aftaler er ikke indgået endeligt, og det foreslås, at der med henblik på at fastholde tidsplanen for anlægget træffes beslutning om ekspropriation, herunder afholdelse af åstedsforretning.

Udgiften til areal- og bygningserhvervelse udgør i alt ca. kr. 6.990.000 kr. ekskl. moms. Budgetmæssigt er der afsat 5.243.972 kr. i 2007, som i forbindelse med regnskabsafslutningen forudsættes overført til 2008. Merudgiften på ca. 1.746.000 kr. finansieres ved salg af Odense Kommunes tilstødende areal til Odense Havn/øvrige merindtægter ved salg.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender:
  1. Projekterne godkendes og gennemføres som beskrevet.
  2. Nødvendige arealer og bygninger, som medgår til Toldbodgades forlægning, erhverves ved ekspropriation/frivillig aftale om ekspropriation.
  3. Der indvarsles til åstedsforretning i henhold til kap. 5 i lov om offentlige veje, og By- og Kulturudvalget udpeger et medlem til at lede åstedsforretningen.
  4. By- og Kulturudvalget bemyndiges til, uden forelæggelse for byråd og Økonomiudvalg, at træffe endelig beslutning om ekspropriation, jf. vejlovens bestemmelser.
  5. Der meddeles til Toldbodgade en anlægsbevilling på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, på 25.549.000 kr. fordelt med 20.000.000 kr. i 2008 og 5.549.000 kr. i 2009.
  6. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, anlægsprojekt "Påbegyndelse af ny
    city-infrastruktur" med 25.549.000 kr.
  7. Der meddeles til Finlandgade en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. i 2008.
  8. Anlægsbevillingen til Finlandgade finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, anlægsrammen "Sikkerhedsfremmende vejforanstaltninger", med 1.000.000 kr. og anlægsrammen "Større fortovsrenoveringer" med 2.400.000 kr. samt vejbidrag på 4.600.000 kr.
  9. Optagelse af tilgodehavende på 4.600.000 kr. ved påligning af vejbidrag på arealerne.

By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

Udvalget ønsker at cykelsti mellem Åløkke Allé og Havnen sikres.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Den overordnede vejstruktur

Toldbodgade/Buchwaldsgade er i kommuneplanen udpeget som trafikvej på linie med gader, som for eksempel Østre Stationsvej, Thomas B. Thriges Gade og Palnatokesvej. Med forslaget Kvarterplan by-havn foreslås der en ændret fordeling af trafikmængderne på trafikvejene, og gader som Palnatokesvej, Grønlandsgade, Buchwaldsgade, Toldbodgade, Grønløkkevej mfl. foreslås at bære en forholdsvis større del af trafikmængden i fremtiden. Dette gælder i alle de forskellige scenarier, som er opstillet for den fremtidige Thomas B. Thriges Gade. Tilsammen udgør gaderne en ringforbindelse mellem den nuværende cityring og ring 2.

Forslaget Kvarterplan by-havn foreslår at neddrosle Østre Stationsvej for at skabe en sammenhængende midtby. Her vil Toldbodgade sammen med en fremtidig kanalforbindelse have en vigtig rolle for fordeling og afvikling af trafikken. En omlagt Toldbodgade giver et potentiale for efterfølgende fredeliggørelse i bymidten.

De lokale trafikforhold

Odense Kommune har gennem de senere år byggemodnet første etape på Odense Havn. Den fortsatte udvikling og byggemodning skaber et stort antal lejligheder og kontorer i området. En udvikling, som også skaber øget trafik.

Toldbodgade har i dag et skarpt S-sving samtidig med, at den indsnævres fra 2 til 1 vognbane ved Lerchesgade. Denne udformning kan være svær at overskue for nogle trafikanter, og samtidig udgør vejen en barriere for forbindelsen mellem by og havn. Samtidig er Finlandgade i dag kun udført med kørebane og ingen fortov, og da den i fremtiden skal fungere som adgangsvej til Promenadebyen, Vandkulturhuset samt Kulturøen, er det nødvendigt med en udvidelse.

Forvaltningen vil derfor renovere Toldbodgade og rette kurven ud samtidig med, at vejen hæves. Der har tidligere, så sent som sidste efterår, været oversvømmelse på Toldbodgade ved kraftig højvande. Den ændrede linieføring vil afhjælpe dette problem.

Den 4-sporede del af Toldbodgade fra Thomas B. Thriges Gade og til Lerchesgade indsnævres til 2 spor, således at der er 2 spor på hele strækningen. Den ene venstresvingsbane på Thomas B. Thriges Gade nedlægges.

Der anlægges midterheller, således at fodgængere og cyklister fra Lerchesgade (og den fremtidige stiforbindelse over jernbanen) kan krydse sikkert.

Finlandgade udvides, så der etableres et 2,5 m fortov i vestsiden, to kørespor adskilt af en midterhelle og et 5 m bredt fortov i østsiden.

Aftalen med REKA betyder, at udbygningen af Kulturøen og Feriebyen formodentlig vil gå hurtigere end hidtil antaget. Disse områder får primært adgang via Toldbodgade/Finlandgade. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at starte med omlægningen af Toldbodgade, så midlertidige vejtilslutninger m.m. undgås.

Betydning for udbygningen af Odense Havn

Udbygningen af Odense Havn er i fuld gang. Vandkulturhuset er undervejs, og de mange besøgende vil ankomme via Toldbodgade og Finlandgade/Finlandkaj. Aftalen med REKA forventes at sætte yderligere skub i omdannelsen. I august 2006 vedtog byrådet lokalplan nr. 1-654 for "Promenadebyen". Lokalplanen giver samlet set mulighed for at opføre ca. 500 boliger. Første etape af bebyggelsen er i gang nu. Denne etape består af 8 boligblokke, anlæg af en 30 m bred kanal og etablering af bred promenade langs kanalen.

I forbindelse med Finlandgade har Odense Kommune i henhold til vejbidragslovens § 3, stk. 1, nummer 1, udarbejdet en Vejbidragsfordeling, hvori de tilstødende grundejere indgår. Det drejer sig om Odense Havneudvikling, Finlandgade 1 APS, Odense Havn og Odense Kommune.
Der er opnået tilsagn fra deforskellige parter.

Odense Havns bidrag er på2.000.000 kr., og Odense Kommunes er på 3.400.000 kr.Restbeløb til fordeling blandt tilstødende grundejere er på 2.600.000 kr.

Erhvervelse/ekspropriation af arealer mv.

Grundarealet - ca. 7.700m2, som medgår til etablering af Toldbodgades forlægning, ejes af Odense Havn. Samtidig medgår der et mindre areal på ca. 50m2, som ejes af Wittenborg Aps, samt et ca. 1.250m2 stort areal, som ejes af Odense Kommune og er udlejet til Wittenborg.

Odense Havns arealer er udlejet til

Wittenborg
Erlings Auto
Havnens Bilpleje
Stark FK Byggematerialer A/S

som ejer de bygninger, der er opført på arealerne, og anlæg i øvrigt.

Der har været optaget forhandlinger med grundlejerne på baggrund af følgende, idet der for så vidt angår forhandlingsgrundlaget for erstatningerne henvises til bilag vedlagt sagen

Wittenborg

Selskabet skal afgive ca. 3.200m2, som udgår af deres respektive lejemål.

Arealet er anlagt som P-areal, og indgrebet betyder, at Odense Kommune skal betale for omlægning af Wittenborgs nuværende P-areal, så den nuværende P-mulighed opretholdes.

Samtidig udgår der ca. 3.800m2 af selskabets lejemål, idet dette areal i stedet udlejes til Stark, jf. nedenfor.

Wittenborg har tilkendegivet, under forbehold af den italienske ledelses godkendelse, at være indstillet på at indgå frivillig aftale om ekspropriation på de anførte vilkår.

Erlings Auto

Erlings Auto skal afgive ca. 800m2, som udgår af lejemålet.

Arealet er indhegnet og grusbelagt og anvendes i forbindelse med autovirksomhed.

Erlings Auto opretholder sit areal størrelsesmæssigt, idet lejemålet udvides med et tilsvarende areal mod øst, som ejes af Odense Havn.

Odense Kommune betaler for ændring af bygninger og etablering af arealer samt opsætning af nyt hegn.

Erlings Auto har tilkendegivet at være indstillet på at indgå frivillig aftale om ekspropriation på de anførte vilkår.

Havnens Bilpleje

Havnens Bilpleje skal fraflytte hele sit lejemål - 2.345m2 - hvoraf ca. halvdelen medgår til vejprojektet.

Der er på arealet opført bygning/hal til bilpleje.

Havnens Bilpleje har overtaget lejemålet og bygningerne i 2006 og har efterfølgende ombygget/moderniseret disse.

Der har været ført forhandlinger om erstatningens størrelse. Der er ikke enighed om denne, og det vurderes, at erstatningsspørgsmålet vil blive indbragt for taksationskommissionen.

Havnens Bilpleje har tilkendegivet, at de er indstillet på at indgå frivillig aftale om ekspropriation, såfremt deres erstatningskrav imødekommes.

Stark

Stark FK Byggematerialer A/S skal afgive ca. 3.800m2, som udgår af lejemålet.

Arealet er indhegnet og henholdsvis flise- og grusbelagt og anvendes i forbindelse med virksomhedens drift.

Der er på arealet opført en hal.

Stark opretholder sit areal størrelsesmæssigt, idet lejemålet udvides med et tilsvarende areal mod syd, som ejes af Odense Havn. Arealet er i dag udlejet til Wittenborg.

Odense Kommune betaler en samlet erstatning til Stark til fuld og endelig afgørelse til dækning af udgifter til bl.a. flytning af hal, nye belægninger, ny indhegning mv.

Stark har tilkendegivet at være indstillet på at indgå frivillig aftale om ekspropriation på de anførte vilkår.

Odense Havn

Odense Havn afgiver ca. 7.700m2.

Odense Havn overdrages det nedlagte vejareal på ca. 5.000m2 ryddet for asfalt.

Differencen i arealerne er ca. 2.700m2.

Odense Havn har accepteret at indgå frivillig aftale om ekspropriation på de anførte vilkår samt at udleje øvrige arealer som forudsat i henhold til ovenstående.

Udgiften til areal- og bygningserhvervelsevurderes atudgørei alt ca. 6.990.000 kr. ekskl. moms. Budgetmæssigt er der afsat 5.243.972 kr. Merudgiften på ca. 1.746.000 kr. kan finansieres ved eventuelt salg af Odense Kommunes tilstødende areal til Odense Havn. Alternativt sker finansiering ved merindtægt ved salg/jordforsyning.

Godkendelse af et vejprojekt er ekspropriationshjemmel, hvorefter ekspropriation kan ske i henhold til vejlovens bestemmelser.

Det anbefales, at der samtidig med vejprojektgodkendelsen træffes beslutning om afholdelse af åstedsforretning, samt at By- og Kulturudvalget bemyndiges til uden forelæggelse for byråd og økonomiudvalg at træffe endelig beslutning om ekspropriation jf. vejlovens bestemmelser.


Økonomi

De 2 projekters økonomi fremgår af nedenstående oversigt.



Beløb i 1.000 kr.

2008

2009

I alt

Bevillingsbehov:
Toldbodgade, forlægning mellem Thomas B.Thriges Gade og Gammelsø.

Finansiering:
Budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik, anlægsprojekt "Påbegyndelse af ny city-infrastruktur".

Forskydning i afsatte rådighedsbeløb.


Finansiering i alt

20.000





22.486

-2.486


20.000

5.549





3.063

2.486


5.549

25.549











25.549

Bevillingsbehov:
Finlandgade

Finansiering:
Budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik,
anlægsramme:
- Sikkerhedsfremmende vejforanstaltninger
- Større fortovsrenoveringer

Udlæg fra kassebeholdningen


Finansiering i alt

8.000




1.000
2.400

4.600


8.000


8.000










8.000

Projektet medfører afledte driftsomkostninger på250.000 kr.

Udgiften til areal- og bygningserhvervelse - anslået til ca. 6.990.000 kr. - afholdes på budgetområde 2.02.04 - Jordforsyning, hvor der i 2007 er afsat 5.243.972 kr., som i forbindelse med regnskabsafslutningen forudsættes overført til 2008. Merudgiften forudsættes finansieret ved tilsvarende merindtægt i 2008 på 2.02 - Jordforsyning.



Administrative konsekvenser

Projektet har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.


Toldbod 1.pdfToldbod 2.pdfToldbod 3.pdfToldbod 4.pdf




6. Takster for farligt affald foreslået af Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS).
Åbent - 07.00.00A04 - 2007/116907


SAGSRESUMÉ

Odense Kommune skal hvert år godkende og dermed vedtage de takster, der skal gælde for håndtering, behandling, transport og øvrige opgaver, som Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) varetager på vegne af Odense Kommune. Nedenstående takster er vedtaget på Modtagestation Syddanmark I/S' (MOTAS) Rerpræsentantskabsmøde den 12/12 2007 og anbefales til vedtagelse i medlemskommunerne.


INDSTILLING

By og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender,at de foreslåede takster fra Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) vedtages.

By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningenoplyser, at de foreslåede takstændringer for 2008 ifølge By- og Kulturforvaltningen samlet set matcher de budgetterede udgifter i 2008 for Modtagestation Syddanmark. Takstændringerne fra 2007 til 2008 er dermed samlet set provenuneutrale.

Økonomiudvalgetanbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

I forbindelse med beslutningen om at danne Modtagestation Syddanmark I/S blev der også udarbejdet et foreløbigt budget for modtagestationen for 2008.
I dette budget var der regnet med, at struktur, gebyrer og takster ville blive harmoniseret i hele området i 2008.

Imidlertid har kommunernes vedtagelse af beslutningsgrundlaget samt statsforvaltningens behandling varet længere end planlagt. Det har derfor ikke været muligt at gennemføre licitationer mv. og dermed få en total fælles prisstruktur på plads forud for behandlingen af et revideret budget for 2008.

Det er nu planen, at der gennemføres licitationer mv. i løbet af første halvår 2008, således at prisstrukturen kan harmoniseres for hele Modtagestation Syddanmark I/S' (MOTAS) område i 2009 efter behandling og vedtagelse i kommunerne i efteråret 2008. I dette reviderede budget for 2008 forudses der derfor, på nogle områder, en ikke ensartet prisstruktur for hele Modtagestation Syddanmark I/S' (MOTAS) område, og som følge deraf er der udarbejdet forslag til forskellige takster og gebyrer for det tidligere Modtagestation Fyn's område og for det tidligere K.O.K.'s område inkl. Aabenraa Kommune.

Samtidig er der i dette reviderede budget og dermed også i taksterne foretaget en yderligere opdeling, således at udgifter og indtægter i højere grad kan relateres til de enkelte ordninger.

Det er i Modtagestation Syddanmark I/S' (MOTAS) vedtægter fastlagt, at taksterne hvert år skal godkendes af medlemskommunerne. Taksterne er de priser, som affaldsproducenterne skal betale for den direkte håndtering, transport og behandling af farligt affald.

Det skal tilføjes, at behandlingspriserne til dels allerede er harmoniseret i 2007 som følge af, at rent praktisk er Modtagestation Fyn I/S allerede begyndt at køre affald til K.O.K. I/S, og at den resterende mængde vil blive kørt til K.O.K. I/S, efterhånden som lagerfunktionen for hele området flyttes til K.O.K. I/S.

De foreslåede takster har ikke noget med det tidligere vedtagne administrationsgebyr for farligt affald at gøre. Det gebyr dækker udgifterne til Odense Kommunes medlemsskab af Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS).

Vedhæftet som bilag oversigt over takster for Modtagestation Syddanmark for 2008.


Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen direkte administrative konsekvenser for Odense Kommune.



7. Hollufgårdsvej 194-196 - nedrivning af bevaringsværdig ejendom.
Åbent - 01.04P16 - 2006/00743


SAGSRESUMÉ

Ejeren af Hollufgårdsvej 194 har søgt om tilladelse til nedrivning af ejendommen for i stedet at opføre ny bebyggelse. Bygningen er omfattet af lokalplan nr. 4-627, boligområder ved Hollufgårdsvej.

Ejendommen er udpeget som bevaringsværdig, men der er samtidig givet mulighed for, at den kan nedrives. Lokalplanens formål er at sikre, at bevaringsværdige bygninger ikke nedrives, før en nedrivningsanmeldelse har været offentligt bekendtgjort, og at byrådet har givet ejeren tilladelse.

Normalt forudsætter en tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig bygning, omtalt i formålet, udarbejdelse af en ny lokalplan. I denne lokalplan er der valgt bevaring, men med mulighed for nedrivning. Derfor kræves der ikke en ny lokalplan.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Hollufgårdsvej 194 kan nedrives uden udarbejdelse af ny lokalplan.

By- og Kulturudvalgetkan ikke anbefale en nedrivning.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Ejeren af Hollufgårdsvej 194 har søgt om tilladelse til nedrivning af ejendommen for i stedet at opføre ny bebyggelse. Bygningen er omfattet af lokalplan nr. 4-627, boligområder ved Hollufgårdsvej.

Ejendommen er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanen, men der er samtidig givet mulighed for, at den kan nedrives. Lokalplanens formål er at sikre, at bevaringsværdige bygninger ikke nedrives, før en nedrivningsanmeldelse har været offentligt bekendtgjort, og at byrådet har givet ejeren tilladelse.

Lokalplanen

Formålet med lokalplanen er blandt andet:

  • Sikre, at bevaringsværdige bygninger ikke nedrivesfør en nedrivningsanmeldelse har været offentligt bekendtgjort, og at byrådet giver ejeren tilladelse til nedrivning.

Dette beskrives i lokalplanens anvendelsesbestemmelse, punkt 3.8:
  • Den eksisterende bevaringsværdige gårdbebyggelse, Hollufgårdsvej 194-196,kræver positivt, at der tages stilling til nedrivning. Der kræves en forudgående nedrivningstilladelse fra byrådet, før nedrivningsarbejdet kan iværksættes.

Lokalplanen har desuden udlagt et byggefelt, som omfatter den bevaringsværdige bygning.

Redegørelse

Lokalplanen giver mulighed for, at længerne til hovedhuset Hollufgårdsvej 194 kan nedrives, og der kan opføres nye bygninger, således at gårdmiljøet i videst udstrækning opretholdes, samt at nye boliger kan opføres i en rimelig afstand. På resten af arealet kan der indpasses mere moderne byggeri.

Under udarbejdelse af bebyggelsesplanen har man vurderet placeringen af den nye boligbebyggelse i forhold til den eksisterende bevaringsværdige bygning.

Det nye byggeri er nu opført med en samlet bebyggelse, der ligger meget tæt på og i stor kontrast til den eksisterende bindingsværksgård. Gårdmiljøet omkring bindingsværksgården er erstattet af den nye sammenhængende bebyggelse. Hverken bindingsværksgården, som nu er uden sin bevaringsværdige sammenhæng, eller det nye byggeri, kommer til sin ret.

Bindingsværksbygningen er i sig selv bevaringsværdig, og det er et velproportioneret og homogent stuehus med mange bevarede detaljer, som eksempelvis stråtag, bindingsværk og kitfalsede vinduer i næsten hele huset.

Konklusion på nedrivning

Normalt forudsætter en tilladelse til nedrivning af en bygning, som er omtalt i formålet, udarbejdelse af en ny lokalplan.

I denne lokalplan giver formålsbestemmelsens udformning mulighed for, at der kan ske nedrivning ved en offentlig bekendtgørelse og byrådets tilladelse, og der kræves derfor ikke en ny lokalplan.

Lokalplanen stiller bygningen på samme retslige måde, som de bevaringsværdige ejendomme i kommuneplanen. Der skal ske en offentliggørelse af nedrivningsanmeldelsen, før bygningen kan rives ned.

På den baggrund har Byplan og Byggesag vurderet, at bindingsværksbygningen kan tillades nedrevet.


Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Administrative konsekvenser

Såfremt der ikke skal udarbejdes ny lokalplan, får sagen ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.



8. Forslag til tillæg nr. 37 til Kommune- og Miljøplanen og lokalplanforslag nr. 5-679 for et erhvervsområde syd for Hestehaven. Offentliggørelse.
Åbent - 01.02.05P16 - 2007/35150


SAGSRESUMÉ

Lokalplanen er udarbejdet for primært at muliggøre en omdannelse af Roulunds Fabriker til Nonfood lager med tilhørende vej– og rampeanlæg. Sekundært at muliggøre udstykning langs Hestehaven til erhvervsgrunde med let erhverv.


INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningenindstiller til udvalget, at byrådet godkender:
  1. Forslag til tillæg nr. 37 til Kommune- og Miljøplanen til offentliggørelse.
  2. Lokalplanforslag nr. 5-679 for et erhvervsområde syd for Hestehaven til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

By- og Kulturudvalgetanbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningenhar ingen bemærkninger.

Økonomiudvalgetanbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.


BESLUTNING

Godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Lokalplanområdet er beliggende mellem Hestehaven og motorvejen og omfatter Roulunds Fabriker samt en del af det omkringliggende areal.

Coop Danmark har gennem en årrække forøget deres andel af lagre i Odense til i alt 6.
Det har ført med sig, at en del tung trafik har været tvunget til at køre gennem bymidten med støjmæssige og trafiksikkerhedsmæssige gener til følge.

Coop har siden 2000 ihærdigt ledt efter en samlet god placering til et centralt Non-food lager, og flere steder har været på tale, men først i 2007 lykkedes det at finde den ideelle placering, hvor infrastrukturen på kort sigt er udmærket og på længere sigt ideel.
Beliggenheden langs motorvejen vil give en optimal synlighed for virksomheden og dæmpe trafikbelastningen på kommunens veje.

Coop Danmark A/S meddelte den 7/7 2007, at de havde indgået en aftale med Odense Erhvervspark A/S, om etablering af et nyt non-food lager i de tidligere Roulunds Fabriker i Odense.

Coop vil i første omgang etablere et moderne lager på 36.000 m2, der indrettes i den eksisterende bygningsmasse, der har et samlet areal på 55.000 m2i en etage. Desuden etableres et nyt højlager på ca. 35 meter med et grundareal på 60 x 120 meter. Højlageret kan forventes at komme til at fungere som et nyt vartegn for området. Desuden udlægges yderligere 20.000 m2til en eventuel fremtidig lagerudvidelse.

Planen er, at det nye nonfood center kommer til at stå færdig i marts 2009. Samme år begynder en trinvis flytning fra Coops nuværende 6 lagre.
Samtidig vil videreudviklingen af erhvervsområdet kunne sætte skub i Munkebjergvejs forlængelse. En vejstrækning der længe har været udlagt i kommuneplanen og er tiltrængt.

Fremtidige forhold

Der er planer om på længere sigt at udvikle naboområdet mod øst og syd, til at rumme
større dele erhverv i form af kontorer og retail.

Kommuneplantillæg

For at højlageret kan etableres, er der brug for at udvide de eksisterende rammer i Kommune- og Miljøplan 2004-2016. By- og Kulturforvaltningen har derfor sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg således, at lokalplanens delområde C kan bebygges med op til 70 % af delområdet under ét.

Bygningshøjden må maksimalt være 12 meter, dog 15 meter for enkelte bygningsdele, hvis det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. Skorstene og lignende kan opføres i større højde og der kan etableres et højlager på maksimalt 60x120 meter med en maksimal højde på 35 meter.

Miljøvurdering

Efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af de miljømæssige konsekvenser af planen. Det er i henhold til lovens § 3 stk. 3 vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport for lokalplanen.


Økonomi

Lokalplanen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.


Administrative konsekvenser

Sagen har ingen administrative konsekvenser for Odense Kommune.

Lokalplanforslag.pdfKommuneplantillæg 37.pdf