Spring til indhold

Gruppeforløb for pårørende

Vi tilbyder gruppeforløb til pårørende i Odense. Kontakt os og hør mere.

Som pårørende har du mulighed for at deltage i et netværk med andre pårørende, som befinder sig i en lignede situation. I et netværk med ligestillede vil du ofte opleve at møde forståelse og åbenhed. Du kan dele dine erfaringer og høre om andre pårørendes måde at håndtere hverdagen på.

 

Pårørendegrupper

Pårørendegruppen er til dig, der savner andre at dele dine oplevelser og erfaringer med. I gruppen får du mulighed for sparring med ligestillede, og din fortælling er et vigtigt bidrag. Gruppen er for alle over 18 år, som er pårørende til et menneske, der også er over 18 år.  

 

I pårørendegruppen ønsker vi at skabe et rum, hvor I taler om jeres erfaringer, sorger og glæder. Så er du pårørende og fyldt 18 år, er du velkommen til at kontakte pårørenderådgiver Helle eller Christina for en kort snak om gruppeforløbet og deltagelse. Det er gratis at deltage og grupperne ledes af pårørenderådgiverne.

 

Vi mødes hver 2. uge 10 gange i alt. Efter ca. 3 måneder samles gruppen igen til et opfølgningsmøde. Der er mulighed for at deltage i en formiddagsgruppe (for ægtefæller), hvor vi mødes kl. 10.00 -12.00 eller i en eftermiddagsgruppe (for voksne børn og forældre til voksne børn), hvor vi mødes i tidsrummet 16.30-18.30. Vi tilbyder også et gruppeforløb kl. 16.30 -18.30 for dig, der er 18-30 år.

Vi holder til i PHØNIX, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

 

Kommende pårørendegruppeforløb

Formiddagsgruppen for pårørende, der er ægtefæller, starter onsdag d. 14. september 2022.
Eftermiddagsgruppen for pårørende, der er forældre til et voksent barn eller pårørende, der er voksne børn, starter tirsdag d. 20. september 2022.
Gruppen for unge i alderen 18-30 år starter tirsdag d. 13. september 2022.

 

Hvis du ikke falder ind under målgruppen i ovennævnte grupper, så ring og få en snak med os.

 

Kontakt os, og hør mere om gruppeforløb og netværk for pårørende
 
Som pårørende skal både du og den, du er pårørende til, være fyldt 18 år, før du kan få støtte i Pårørenderådgivningen. Du skal desuden være bosiddende i Odense Kommune, men det har ingen betydning, hvor din nærtstående bor.

Pårørenderådgivningen i Odense Kommune
  • Ørbækvej 100
  • 5220 Odense SØ
  • Tlf.: 63 75 75 70
  •  
Link til forside