Spring til indhold

Studentermedhjælper / personlig assistent til Specialpædagogisk Rådgivning

Vi søger en dygtig studerende med et godt overblik, flair for IT og med lyst til at løse opgaver af forskellig karakter. Du skal fungere som personlig assistent for en af vores dygtige kollegaer inden for det specialpædagogiske område.

Om os
Specialrådgivningen betjener 6 fynske kommuner og har til opgave at samordne indsatsen for småbørn med funktionsnedsættelser i alderen 0-6 år.

Vi tilbyder tværfaglige undersøgelser og koordinering af indsatsen omkring barn og familie, samt udarbejdelse af forslag til handleplaner. Der tilbydes desuden opfølgende forløb med rådgivning og vejledning til forældre og institution.

Specialpædagogisk Rådgivning er beliggende på Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.

Om jobbet
Hovedsageligt vil det være opgaver, som indebærer arbejde foran computerskærm som  f.eks.:
  • Indskrivning af notater og pædagogiske rapporter i vores journaliseringssystem
  • Opdatering af oversigter og lister
  • Skabe overblik over mail/kalender
  • Diverse ad-hoc opgaver, som forekommer i en travl hverdag for en  specialpædagogisk konsulent
Stillingen vil være på gennemsnitligt 10 timer/uge og ophører ved endt studietid. Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Om dig
Vi forventer om dig, at du:
  • Har en interesse for det specialpædagogiske arbejde
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan gå til og fra opgaver uden at miste overblik
  • Er hurtig til at lære IT-systemer at kende
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte specialpædagogisk konsulent Karin Østerby på 22628081. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2020. Samtaler forventes afholdt 8. juni 2020.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

Følg vores Facebook side - Studerende i Odense Kommune - og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Pædagogik - Almen- og specialområdet, Studerende
Ansøgningsfrist
02-06-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontaktperson

Karin Østerby
2262 8081