Spring til indhold

Husassistent til Børnehuset Ejerslykke Vuggestue

Da vores dygtige køkkenleder har søgt nye udfordringer, søger Børnehuset Ejerslykke Vuggestue en ny husassistent med start den 1. november 2019 eller snarest derefter.

Vi søger en medarbejder, som er køkkenuddannet, husassistent eller kok. Frokostordningen er forældrevalgt og på valg hvert andet år.
Stillingen er på 18 køkkentimer om ugen med mulighed for yderligere 13 pædagogmedhjælpertimer.

Om os
Ejerslykke Vuggestue, som er normeret til 46 vuggestuebørn, er en del af Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård, som består af Børnehusene Blangstedgård, Ørbækparken, Ejerslykke Børnehave, H. C. Ørsted og Niels Bohr. Alle børnehusene i institutionen har frokostordning.

Om jobbet
Vores nye medarbejder har et godt overblik, er glad for at være sammen med børn, kommunikerer på en god måde og kan rumme, at der er børn, som interesserer sig for det, der foregår i køkkenet.

Om dig
  • Du skal lave sund og mættende økologisk mad, som er inspirerende og varieret, gør børnene nysgerrige og giver børnene lyst til at smage.
  • Du skal være stabil og robust, have kendskab til sundhedsstyrelsens retningslinjer, egenkontrol samt hygiejnekursus.
  • Du kan lide at have travlt, har et godt overblik, er effektiv og går ikke af vejen for udfordringer, fordi du er god til at finde løsninger.
  • Du skal have lyst til at arbejde med børn og pædagogisk personale og indtænke mad, mod og glæde ind i projekter og hverdagen.
  • Du deltager i køkkennetværksmøder 4 x årligt i Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård samt i husets personalemøder.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø, hvor du skal være en aktiv del af den måde, vi arbejder på.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anita Iroisch Vangsgaard på 2168 4575.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 20. oktober 2019. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. oktober 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Køkken og Ernæring
Ansøgningsfrist
20-10-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. november 2019

Kontaktperson

Anita Vangsgaard
2168 4575