Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Søhus

Børneinstitutionen Nord, Børnehuset Søhus søger pr. 1. september 2019, eller snarest herefter en pædagog på 27 timer ugentlig, med mulighed for at øge til 30 timer pr 1. januar 2020, til vores dejlige vuggestue. 
 
Om os 
Børneinstitutionen Nord består af 8 børnehuse beliggende i henholdsvis Næsby, Søhus, Stige og Lumby. Vi arbejder med udgangspunkt i de for Odense Kommune gældende strategier med særlig fokus på sprog, dannelse og tidlig indsats.

I Børneinstitutionen Nord arbejder vi med udgangspunkt i følgende værdigrundlag:
  • Her samarbejder medarbejder og ledelse med forældre, dagplejen og skolerne i lokalområdet for at skabe de bedste betingelser for børns udvikling og læring i forpligtende fællesskaber.
  • Vi respekterer familiernes forskellige baggrunde og tager udgangspunkt heri, i vores møde med forældre og børn.
  • Gennem faglig refleksion og overvejelser arbejder vi kontinuerligt med udvikling af og tilrettelægger læringsmiljøer, der til stadighed forandrer sig i takt med børnegruppens behov og udfordringer. 

I Børnehuset Søhus vægter vi faglighed og godt arbejdsmiljø højt. Vi tør tænke nyt og forandre, og vi tør holde fast i det der virker.
Vi vægter højt at skabe udviklende og kvalitative læringsmiljøer, som lægger sig op ad Odense Kommunes fokusområder: Sproglig opmærksomhed, Dannelse og Tidlig indsats, desuden arbejder vi målrettet med ”Fri for mobberi” samt matematik og geometri i børnehøjde. Vi arbejder struktureret og vi positionerer os i hverdagen, men er også spontane og impulsive.

Vi er et integreret dagtilbud og selvom stillingen er med base i Vuggestuen, skal du være villig til at se dig selv som en del af hele Børnehuset Søhus.
 
Vi lægger i vores hus vægt på
  • at møde og se det enkelte barn hver dag
  • at styrke barnets sproglige udvikling og dannelse
  • at skabe tryghed, glæde og nærvær for det enkelte barn
  • at understøtte og styrke barnets sociale udvikling
  • at understøtte børnenes motorik, selvhjulpethed, fantasi, kreativitet, fordybelse og leg
  • at give kendskab til matematiske og geometriske begreber i børnehøjde
  • at bruge vores uderum og muligheder i nærmiljøet
  • at alle, både børn og voksne, har en god dag med grin og højt til loftet
Om dig 
Vi forventer af dig:
  • at du er fagligt velfunderet og gerne at du har erfaring fra vuggestue, eller har mod på at få det
  • at du er fleksibel og kan agere og byde ind på flere arenaer
  • at du kan være nytænkende og refleksiv  
  • at du har mod, er stabil, engageret og deltagende
  • at du kan tage initiativ og arbejde selvstændigt
  • at du er omsorgsfuld, nærværende og kan skabe ro omkring dig
  • at du kan bevare overblikket i en travl hverdag og prioriterer dine opgaver
  • at du også har sans og blik for de praktiske opgaver
  • at du er åben og udadvendt både over for børn, forældre og kollegaer
  • at du har humor, masser af energi og et lyst sind, og musiske evner er ikke en ulempe

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere
Vil du vide mere kan du finde os på vores hjemmeside, og du er velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Svane på 30694483 eller på gispe@odense.dk. (Ferie i ugerne 29-32)
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 11. august 2019. Udvalgte kandidater inviteres til åbent hus d 21. august 2019. Samtaler forventes afholdt d 28. august 2019. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
11-08-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1 september 2019, eller snarest derefter

Kontaktperson

Gitte Svane, daglig leder
30694483
Jan Wagn Lindstrøm Jørgensen, institutions leder
63750627